2 minute read
Årets Festugeplakat: Lærke Bagger
Lærke Bagger, kunstneren bag årets Festugeplakat: ”Nu skal vi eddermame ud og have det Årets grineren med hinanden” Festugeplakat
Advertisement
Foto / Elizabeth Mee Foto / Lærke Bagger
Lærke Bagger. Navnet er efterhånden blevet synonym med farverig, flashy strikdesign. Du er måske blandt de mere end 170.000 personer, som følger Baggers seneste perlebesatte bling-bling påfund på Instagram. Det kan være, at du ligesom det halve Danmark begyndte at gå til garnet under nedlukningerne og har købt hendes bog 'Lærke Bagger strik'.
Hvis navnet Lærke Bagger og hendes design alligevel ikke siger dig noget, kan det være, det ændrer sig i forbindelse med årets Festuge. I hvert fald har hun skabt Festugeplakaten. Bliv lidt klogere på Lærke Bagger og plakaten i denne Q&A.
Kan du fortælle lidt om dig selv?
”Jeg kommer oprindeligt fra Aalborg, men bor i København med værksted på Nørrebro. Jeg er uddannet på Royal Danish Academy of Fine Arts som tekstildesigner med speciale i håndstrik.”
Hvad betyder det for dig at være med til at lave plakaten til Festugen 2022?
”Det er et fantastisk privilegie at få lov til at byde ind med en plakat til Aarhus Festuge 2022. Efter to år med lockdowns og nedtur har vi brug for at komme ud og være sammen.” blev spurgt, om du ville lave plakaten til Aarhus Festuge?
”Jeg troede først, at det var en joke. Derefter blev jeg helt ’psyched’ over det. Jeg havde lige brug for en uges betænkningstid for at se, om jeg faktisk havde en idé at byde ind med. Jeg betragter ikke mig selv som plakatkunstner eller kunster. Nok nærmere en form for genrehybrid.”
Hvordan er du som strikdesigner gået til opgaven?
”Jeg blev nødt til at genfortolke plakatformatet. Jeg laver sweatre, så det ville give rigtig god mening at lave en sweater. Normalt arbejder jeg fortrinsvis med at skabe noget, som har en funktion på kroppen. Det her er et fladt værk, som har en kommunikativ funktion.”
Hvor lang tid har det taget at lave værket?
”Selve skitseprocessen har taget 14 dage. Derefter har jeg brugt alle aftener i halvanden måned på at sidde og brodere. ALLE aftener.”
Hvilke materialer er den lavet af?
”Den er strikket af ubehandlet uld. Alt fra bomuld og mohair til akryl og viskose har indgået i broderingen. Det vigtigste har været farverne.”
Hvad er tankerne bag værket?
”Sweateren skulle først og fremmest være ekstremt positiv og glad. Det er tre år siden, vi har kunnet gå til festival. Nu er landet åbent. Så skal vi eddermame ud og have det grineren med hinanden! Jeg er selv jyde og noget af det, vi, som jyder, er allerbedst til, er at dyrke folkeligheden. Det er også den folkelighed, som er over Festugen. Den inkluderer alle. Det ville jeg inkorporere i sweaterens fortælling om Festugen.”