5 minute read

Rum der Forkynder 34

Next Article
Aarhus i trøjen

Aarhus i trøjen

Rum der Forkynder

29. aug. - 2. sep.

Advertisement

Hele Aarhus Læs mere på aarhusfestuge.dk

Ambient skønhed i byens kirker

Giv dig hen til fordybelse, når internationale elektroniske kunstnere går i samspil med byens kirker

Hvad har black metal-bandet Solbrud, det danske indieorkester Efterklang og seks forfattere, der taler om verdensmål, tilfælles? Sikkert flere ting. Men først og fremmest har de indgået i rækken af events, Festugen siden 2016 har prøvet af i byens kirker.

Et eksperiment, der på én og samme tid udforsker potentialerne i kirken som kultursted, forsøger at løfte koncertoplevelsen til et nyt niveau og sætter borgerne i direkte kontakt med de overvældende sakrale rum.

I år er serien Rum der Forkynder mere international end nogensinde før, fortæller Rud Kjerstein, der er producent hos Aarhus Festuge:

”Festugen booker relativt lidt musik, da Mølleparken m.m. jo er kurateret af andre arrangører. Derfor skal Festugens musikbookinger været noget særegent. Noget, du formentlig ikke kan finde på nogen spillesteder eller festivaler i landet.”

Syntetiske lyde og gamle kirkerum i særlig synergi

Æteriske ud-af-kroppen-oplevelser i himmelske røgslør. Det lyder måske en kende højtideligt, men det er dér, vi skal hen med årets koncerter fra belgiske SKY H1 og canadisk-kinesiske Yu Su og lydværket af DJ Christoffer Kejlstrup, som alle har det elektronisk ambiente lydunivers tilfælles.

Ét er som allerede nævnt de unikke koncertoplevelser. For eksempel giver Yu Su på sin lange verdensturné et af kun to live-sets i Langenæskirken, mens resten er DJ-sets. Noget andet er mødet mellem den syntetiske lyd og kirkernes stenbårne sakrale rum. ”Jeg tænker meget over, hvilke lyde kirkerne kan bære. Det handler om enten at komplementere eller udfordre rummet.

Der er nogle synergier i SKY H1s ambiente synth-flader, der på sin vis minder om de orgeltoner, som normalt vis er i en kirke. Og med sit ambiente lydværk forsøger Christoffer Kejlstrup at gøre krypten i Vor Frue Kirke til et fordybelsesrum for lytteoplevelsen i tråd med konceptet deep listening”, siger Rud Kjerstein.

Den elektroniske musiks indtræden gør med andre ord noget ved kirkerne. Men faktisk er ønsket med årets koncertprogram ligeledes, at kirken rykker ved publikums forståelse af elektronisk musik. Det skal i sandhed være ’rum, der forkynder’, altså oplyser folk og åbner deres øjne (og i dette tilfælde ører) for nogle særlige kvaliteter ved den elektroniske musik.

”Elektronisk musik bliver tit sat ind i en hedonistisk festkontekst sent ud på natten. Til Rum der Forkynder er rammen derimod fordybelse. Kirken kan være med til, at man tager den elektroniske musik lidt mere seriøs. Årets koncerter er således både et forsøg på at udfordre kirkerummet og rykke ved grænsen for måden, man lytter til elektronisk musik.” Oplev 35

Platform 8

Banegraven. Siden 1950’erne har man forsøgt at komme dette bare skinnebelagte stykke til livs. En overdækning har igen og igen været midlet, der skulle få pladsen i øjenhøjde med de omkringliggende Frederiks Allé, Værkmestergade og Banegårdsgade.

De seneste år har der været lagt i støbeskeen til, at en ny byzone af beton og bæredygtige løfter skulle trone over de gamle gader. Men så indtraf frygten: Overdækningen ville få konsekvenser for elektrificeringen af togene. Aarhus Kommune skød i sidste ende Projekt Overdækning ned.

Hvad nu, hvis lykken ikke nødvendig er at bygge stort og tæt? Hvad nu, hvis den ”grønne oase”, som det seneste overdækningsprojekt reklamerede for, kan skabes af et enkelt indgreb? Med en udstilling under projekttitlen Platform 8 præsenterer de to aarhusianske arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar under årets Festuge et arkitektonisk bud på en aktivering af banegraven, som ikke hæver sig over, men falder i ét med sine omgivelser:

”Det er en langstrakt pavillon inspireret af togets æstetik og funktion. Som et tog med sammensatte pavilloner. Vi har taget udgangspunkt i meget af æstetikken (bl.a. den klassiske røde DSB-farve) fra jernbanens historie for at understrege det stedsspecifikke”, fortæller Katrine Kretzschmar om Platform 8.

Udstillingen vil blive opsat i forhallen på Banegården i Aarhus, og vil gennem visionerne fra Katrine Kretzchmar og Klara Lyshøj sætte fokus på Banegravsdebatten. Herunder undersøger Platform 8 også vores sameksistens med og relation til naturen i en bymæssig sammenhæng.

Katrine Kretzschmar: ”Ligesom i et tog skulle det skabe rammer for det midlertidige ophold og de anderledes møder mellem folk.”

Det midlertidige ophold er også det der inviteres til i forhallen på banegården, hvor rejsende kan benytte sig af pavillonerne, mens de venter på togets afgang.

Gearet til galskab og grønne udsigter

Når de to unge arkitekter i første omgang kastede sig over Banegraven, hænger det sammen med Festugens arkitekturkonkurrence ’Gearet til Storby’. Med byens konstante udvidelse og fornyelse en mente har Festugen for anden gang søsat en mildt sagt udfordrende konkurrence: Arkitekter fra vækstlaget har 72 timer (!) til at hitte på kreative konstruktioner i et bestemt område, der åbner potentialer i byen og samler byens borgere.

Passage til gemt oase i hektisk bymidte

Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar er født og opvokset i Aarhus og begge uddannet på Arkitektskolen. I dag bor den ene i København og den anden uden for Aarhus. For dem er det særlige ved Aarhus den lette adgang til hav og skov samtidig med, at man får den pulserende bystemning.

Elementer, som på mange måder er forenet i Platform 8.

Klara Lyshøj: ”Stedet er meget hektisk og livligt. Hallsti er et gennemgangssted og lidt en bagside af byen. Men det er også et fantastisk grønt sted midt i byen med høje træer. Vi vil gerne åbne folks øjne for området og sætte tanker i gang om, hvad det kan.”Portræt 26. august – 04. september

Klara Lyshøj (tv.) og Katrine Kretzschmar (th.)

Foto / Elizabeth Mee

”Ligesom i et tog skulle det skabe rammer for det midlertidige ophold og de anderledes møder mellem folk”

Støttet af / Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Dreyers Fond, Statens Kunstfond, Aarhus kommune

This article is from: