Ujazz
Ujazz: kr. 200 — Ujazz med Daniel Lanois: kr. 360
ILLDJINN – DANIEL LANOIS – FIRE! ORCHESTRA – HOMIES × HOINESS – THE WILD MANS BAND – HOWE GELB: DECONSTRUCTING STANDARDS – JACOB ANDERSKOV’S STRINGS, PERCUSSION & PIANO – CHRISTIAN VUUST + BUCHANAN/ HELD/EILERTSEN/NORBAKKEN – STEFANO BOLLANI × DIEGO SCHISSI Aarhus Festuges endagsfestival med improviseret og nykomponeret jazz
04.09.2015
Lys – mere lys
+
CHRISTIAN VUUST + BUCHANAN/HELD/ EILERTSEN/NORBAKKEN Christian Vuust har i mange år dyrket den såkaldte nordiske tone i jazzen, og med dette stjernehold af nogle af Nordeuropas stærkeste stemmer inden for nyere jazz bestående af Jakob Buchanan (trompet), Pablo Held (klaver), Mats Eilertsen (bas) og Helge Norbakken (percussion) søger han med helt nye kompositioner også mod det europæiske i musikken. Christian Vuust var i 2014 nomineret til en DMA i kategorien Årets Danske Jazzkomponist. Kl. 15.30-16.20 på Atlas
HOMIES × HOINESS Trioen bestående af Ned Ferm (sax), Jeppe Skovbakke (bas) og Rune Kielsgaard (trommer) dyrker deres egen lyd, med hvad de kalder action-drone inspireret improvisation. De mødte hinanden i den internationalt anderkendte gruppe Anderskov Accident i 2001 og har siden spillet sammen i forskellige konstellationer og indspillet med medlemmer af musikkollektiverne ILK, yoyooyoy og Escho. De har netop udgivet deres debut på vinyl. Kl. 16.30-17.00 på Atlas
HOWE GELB: DECONSTRUCTING STANDARDS FEAT. STEVE SHELLEY & YASMINE HAMDAN Hvis man siger Howe Gelb, har man næsten allerede sagt dekonstruktion. Amerikaneren er en mester i at rive sine egne sange fra hinanden og sætte dem sammen på nye måder, så der opstår pludselig skønhed eller uventet dissonans. Til Ujazz har vi bedt ham om at dekonstruere jazz standards med Sonic Youth-trommeslageren Steve Shelley, den libanesiske sangerinde Yasmine Hamdan og hvem end Howe støder ind i på sin vej til aftenens koncert. Kl. 20.00-20.45 på Atlas
FIRE! ORCHESTRA Svenske Fire! har slået sig fast som en stor aktør inden for freejazz, hvor de heller ikke er bange for at lade vejen gå forbi garagerock, krautrock og elektro. I Fire! Orchestra går de sammen med en alsidig gruppe musikere for at danne et til lejligheden 20mand stort orkester og eksperimentere med både lydbilledet og den traditionelle big band-form i et sjældent set stort format. De er inspireret af nogle af heltene inden for freejazzen som Haden, Bley og Sun Ra og tilføjer deres egen grænsesøgende mentalitet. Til Ujazz vil de spille det nykomponerede stykke ’RITUAL’. Kl. 22.30-23.30 på Atlas
STEFANO BOLLANI & DIEGO SCHISSI Stefano Bollani fra Italien og argentinske Diego Schissi er to af tidens mest bemærkelsesværdige musikere. Til Ujazz mødes de til en kort, heftig koncert, der altovervejende er improvisationer med tango og andre globale under- og overtoner. Vil man have fuldt udbytte af de to pianister, kan man med fordel købe billet til deres koncert med Aarhus Symfoniorkester dagen før, hvor man blandt andet kan opleve Schissis evner som pianist og komponist, når han tager fat på argentinske klassikere og helt nye kompositioner inden for det, nogen kalder nuevo tango. Kl. 17.10-17.50 på Atlas
Hent vores app til iPhone eller Android og se resten af Festugens program
ILLDJINN Bag navnet finder man den alsidige trommeslager Mads Forsby, som længe har været undervejs med sit soloprojekt. Illdjinn bygger primært på soloimprovisationer på trommesættet, som til lejligheden er udstyret med særlige mikrofoner og triggers til synthesizere. Dermed bevares det helt umiddelbare element i et ellers stort og varierende lydlandskab, hvor der balanceres mellem en traditionel tilgang til improvisationsmusik og en moderne, elektronisk sampler-mentalitet. Kl. 18.00-18.20 på Atlas
JACOB ANDERSKOV'S STRINGS, PERCUSSION & PIANO Med ’Strings, Percussion & Piano’ kombinerer Anderskov det komponerede med det improviserende og legende. Strygertrioen fremhæver det poetiske i musikken, der på bedste vis kolliderer med Peter Bruuns (trommer) og Jacob Anderskovs (piano) stærke improvisationer. Strygertrioen består af Christine Pryn (violin), Anette Slaatto (bratsch) og Ida Nørholm (cello ). Jacob Anderskov går nye veje og er på samme tid tro mod sine egne kompositioner. Kl. 18.30-19.00 på Atlas
THE WILD MANS BAND The Wild Mans Band tæller tre legender inden for improviserende musik, og igennem deres lange karriere har de spillet talrige koncerter i Skandinavien og Tyskland. Peter Brötzmanns horn går fra det kringlede og eksplosive til det kælende og dvælende. Dybere i lydbilledet lægger Peter Friis-Nielsens bas og Peter Ole Jørgensens trommer en rytmebund, som driver musikken ud på nye afveje, som The Wild Mans Band aldrig har været bange for at udforske. Kl. 19.10-19.50 på Atlas
UJAZZ—I PÅ VOXHALL: DANIEL LANOIS Canadiske Daniel Lanois er kendt som producer for bl.a. Bob Dylan, Emmylou Harris og Peter Gabriel. Mest kendt er han dog for sit parløb med Brian Eno på nogle af U2s største album, hvor de satte milepæle inden for ambient. Lanois' udtryksfulde spil og dybfølte historiefortælling har også resulteret i flere soloalbum. I 2014 udgav han instrumentalalbummet ’Flesh and Machine’, som han optræder med til Ujazz. Her kombinerer han organiske lyde med manipulerede, elektroniske elementer i et rytmisk og ukonventionelt univers. Kl. 21.00-22.30 på VoxHall
PROGRAM Ujazz på Atlas Kl. 15.30-16.20 Christian Vuust + Buchanan/ Held/Eilertsen/Norbakken Kl. 16.30-17.00 Homies × Hoiness Kl. 17.10-17.50 Stefano Bollani & Diego Schissi Kl. 18.00-18.20 Illdjinn Kl. 18.30-19.00 Jacob Anderskov's Strings, Percussion & Piano Kl. 19.10-19.50 The Wild Mans Band Kl. 20.00-20:45 Howe Gelb: Deconstructing Standards feat. Steve Shelley & Yasmine Hamdan Kl. 21.00-22.30 — Pause — Kl. 22.30-23.30 Fire! Orchestra Ujazz — I på VoxHall Kl. 21.00-22.30 Daniel Lanois
Atlas/VoxHall, Vester Allé 15 4. sept. kl. 15.30-23.30 (dørene åbnes kl. 15.00). Ujazz—I (Daniel Lanois): kl. 21.00-22.30 (dørene åbnes kl. 20.00) Ujazz: Kr. 200 via aarhusfestuge.billetten.dk for festivalpas til koncerterne på Atlas (OBS! Denne billet giver ikke adgang til Daniel Lanois på VoxHall) NB: Der er begrænset plads ved scenerne, og pladserne tildeles efter først til mølleprincippet, så kom i god tid. Ujazz+ (Daniel Lanois): a) Kr. 160 som tillægsbillet (forudsætter at man i forvejen har købt festivalpas til Ujazz på Atlas). b) Kr. 325 på aarhusfestuge.billetten.dk (OBS! Denne billet giver ikke adgang til Ujazz på Atlas) Arrangeret af: Aarhus Festuge og Jazz Club Loco Støttet af: DJBFA, DMF, Statens Kunstfond og Fonden VoxHall Ja
Oplev også nogle af Festugens andre arrangementer i weekenden: MUSIK: STEFANO BOLLANI Sammen med Diego Schissi og Aarhus Symfoniorkester spiller den italienske jazzpianist virtuose udgaver af Gershwin, argentinsk tango og meget mere. 3. sept. kl. 19.30, Musikhuset Aarhus MUSIK: EFTERKLANG: ’LEAVES’ Oplev musikken fra Efterklangs nye opera fremført af nogle af den klassiske musiks største stjerner til en særlig koncert i Rådhushallen. 1. sept. kl. 20.00, Rådhushallen HOWE GELB Sammen med blandt andre M. Ward og Grant-Lee Phillips vil Giant Sand-frontmanden søge nye veje og lade inspirationen råde. 3. sept., VoxHall
Aarhus Festuge 28.08. — 06.09.2015
TRIO Tre musikere i verdensklasse – Diego Schissi, Gustaf Ljunggren og Bob Dylan-bassisten Tony Garnier – går sammen i en trio for at danne grundstammen i denne unikke form. I løbet af tre aftener får de besøg af internationale solister og skaber enestående musikalske konstellationer. 30. aug., 1. og 5. sept., Atlas AARHUSSAMTALER Oplev blandt andre pladeselskabslegenden Jac Holzman blive interviewet af musikjournalist Sylvie Simmons om markedsføring inden for musikbranchen, de digitale muligheder og musikkens fremtidige udfordringer. 30. aug., 2. og 5. sept.
aarhusfestuge.dk/ujazz #minfestuge