Coronasmitte sat på formel: Forskere beregner på sikker genåbning

Matematiske modeller fra DTU og AAU har hjulpet myndighederne med at regne ud i hvilket tempo og i hvilken rækkefølge Danmark kan genåbne. Modellerne tager højde for, at sundhedsvæsenet fortsat skal have kapacitet til at behandle nye coronapatienter, og at flest mulige samtidig får lov at vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag.

Af Trine Juul Elmegaard Kristensen

Hvordan kan Danmark genåbnes på den mest forsvarlige måde? Det store spørgsmål hjælper flere end 45 forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) med at finde svar på.

Det gør de med matematiske modeller, hvor aktuelle data om antal smittede, indlagte og døde bruges som grundlag for at beregne konsekvenserne ved forskellige tiltag i den gradvise genåbning.

- Udgangspunktet for vores beregninger er, at sundhedsvæsnets kapacitet til at behandle COVID19-patienter ikke overskrides for hvert tiltag i genåbningen. Vi kan regne på, hvad hvert enkelt tiltag i den gradvise genåbning kan medføre i antal nye smittetilfælde. Det kan bruges til at kvalificere myndighedernes beslutninger om, hvad de næste skridt skal være. Risikoen for smittespredning er forskellig alt efter om det f.eks. er frisører eller plejehjem, der genåbnes. Disse såkaldte smitteprofiler er med i vores matematiske modeller, så myndighederne så præcist som muligt kan beslutte, i hvilken rækkefølge og med hvilket tidsinterval, der kan lempes på nedlukningen af landet, forklarer professor ved Institut for Elektroniske Systemer Jakob Stoustrup, der er leder af AAU’s rolle i projektet.

Hele projektet tager udgangspunkt i, at det bliver svært at opnå en flokimmunitet over for Covid-19, som man ellers tidligere håbede kunne sætte en stopper for smittespredningen.

I stedet skal arbejdet bidrage til en kontrolleret genåbning og smitteinddæmning.

Beregningsmodellerne fra DTU og AAU optimerer de beregninger, som myndighederne i forvejen foretager løbende.

- Vi bruger eksisterende beregningsmodeller, der også bruges på andre områder i f.eks. planlægningen af flytrafik, eller når man skal tilpasse produktion til efterspørgsel på elektricitet. Vores beregninger kan bruges som en slags håndtag oven på myndighedernes epidemiologiske modeller, så de kan tilrettelægge den mest lempelige genåbning. Tilsvarende kan beregningerne bruges den anden vej også, hvis der bliver behov for at begrænse smittespredningen igen, siger professor Jakob Stoustrup.

Resultatet af projektet, et værktøj, som forskerne bag betegner som en optimeringsalgoritme, er netop blevet præsenteret for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen.

Fakta om projektet

Forskningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fondens akutte coronavirus-pulje med knap fem millioner kr. Projektet involverer forskere fra flere forskningsområder på AAU: Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Institut for Matematiske Fag, samt Klinisk Institut.

Kunne du lide denne artikel?

Læs mere om, hvordan Aalborg Universitet skaber viden for verden og værdi for samfundet i AAU Matchmaker-magasinet (www.match.aau.dk/matchmaker).