AAU-forskere undersøger coronakrisens betydning for vores arbejdsliv og mentale sundhed

Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) belyser og dokumenterer de forandringer som coronakrisen har udløst for både udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte. Resultaterne fra den første delrapport peger blandt andet på, at forskellige faggrupper har oplevet coronakrisen meget forskelligt.

Af Thomas Møller Christensen

Coronaepidemiens indtog i Danmark medførte en øjeblikkelig og grundlæggende forandring af det danske arbejdsmarked.

Der er ikke i nyere tid sket så pludselige og fundamentale ændringer af arbejdsvilkår, arbejdsorganisering, sociale relationer og arbejdsmarkedsforhold, som dem vi oplevede, da Danmark blev lukket ned.

Et AAU-forskningsprojekt er nu i gang med at dokumentere, studere og analysere begivenhedens betydning for vores arbejdsliv og mentale sundhed.

En af forskerne, der står bag undersøgelsen, er professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning.

- Det er helt afgørende, at vi får kortlagt og analyseret de store ændringer af arbejdslivet, som rigtig mange danskere har oplevet. Hvilke positive og negative konsekvenser har det på kort og længere sigt for arbejdsorganisering, arbejdsmiljøet, arbejds-/familielivsbalancen og den mentale sundhed? spørger Thomas Bredgaard.

De udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte

I undersøgelsen opdeler forskerne arbejdsmarkedet i tre overordnede kategorier: udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte.

Sygeplejersker og butiksansatte, der stadig er på arbejde, men under nye betingelser, repræsenterer de udearbejdende.

Blandt de hjemmearbejdende har fokus været på folkeskolelærere samt ejendomsmæglere, advokater og revisorer.

Og endelig som eksempler på hjemsendte undersøger projektet hotel- og restaurationsansatte.

Deltagerne i de tre kategorier udgør tilsammen ca. 100 personer, som gennemfører telefoninterviews og spørgeskemaundersøgelser i foråret og efteråret 2020 samt foråret 2021.

De tre nedslag tegner et vigtigt billede af konsekvenserne af en stor omvæltning i det danske arbejdsliv.

- At få indsamlet dokumentation om denne enestående periode i dansk arbejdslivshistorie er faktisk unikt i sig selv. Men vi gør det også for at blive klogere på, hvilke positive og negative forandringer nedlukningen og Coronavirussen har udløst – og hvilke af dem, der er kommet for at blive, siger Thomas Bredgaard.

Forskellige erfaringer

Den første delrapport fra projektet blev offentliggjort i juni. Den viser, at der generelt har været fælles oplevelser blandt de interviewede omkring usikkerhed om fremtiden, frygt for smitte og smittespredning og endelig nye relationer til henholdsvis kunder, patienter og elever.

Men de interviewede har også haft meget forskellige erfaringer med den første periode efter nedlukningen.

- Sygeplejerskerne har generelt haft en negativ trivsel med et stort pres i deres arbejde og indgribende forandringer i løsningen af deres arbejdsopgaver. En del af dem er ligefrem nervøse for, at der vil komme nye tiltag for at effektivisere deres arbejdsformer, forklarer Thomas Bredgaard.

Omvendt har folkeskolelærerne oplevet en positiv konsekvens af coronanedlukningen, fortæller Thomas Bredgaard.

- Meget af den modstand, der var mod fjern- og online-undervisning, er næsten forsvundet som dug fra solen, og de kan i dag se mange muligheder i online-undervisningen. Derfor kan det godt se ud til, at det er kommet for at blive. Men om det er tilfældet og i hvilken udstrækning, vil vi kunne dokumentere med det her projekt.

Delrapport: Foreløbige resultater om øvrige faggrupper i undersøgelsen

I undersøgelsen opdeler forskerne arbejdsmarkedet i tre overordnede kategorier: udearbejdende, hjemmearbejdende og hjemsendte.

Ansatte i dagligvarebutikker (udearbejdende) har ikke oplevet markante forandringer i løsning af deres arbejdsopgaver.

De forventer ikke at coronatiltagene i deres branche vil sætte sig særligt tydelige spor fremadrettet. De forventer stort set, at tingene hurtigt bliver som før.

Dog håber de, at tiltagene omkring hygiejne fortsætter, og at kunderne vil tage dem til sig.

Skolelærere, ejendomsmæglere og advokater (hjemmearbejdende) har oplevet en betydelig læring bl.a. omkring brugen af digitale redskaber og nye måder at organisere arbejdet.

De tilhører samtidig den gruppe, der tager de mest positive erfaringer med og har de største forventninger til, at coronaerfaringerne vil få konsekvenser for deres fremtidige arbejde hvad angår mere digital kommunikation.

Medarbejdere fra hotel- og restaurationsbranchen (hjemsendte) har taget deres arbejdsliv som helhed op til revision i betydeligt større omfang end de øvrige faggrupper i projektet.

De har gjort sig mange overvejelser; om de skal skifte spor, gå i gang med en uddannelse eller andet.

De hjemsendte har oplevet en positiv forbedring af deres fysiske trivsel trods usikkerhed om fremtidig jobsituation.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og konsulenthuset DISCUS.

AAU-forskerne bag er lektor Claus D. Hansen og professor Thomas Bredgaard. Velliv Foreningen støtter projektet med tre mio. kr. Du kan følge projektet på www.coronaogarbejdslivet.aau.dk.

Kunne du lide denne artikel?

Læs mere om, hvordan Aalborg Universitet skaber viden for verden og værdi for samfundet i AAU Matchmaker-magasinet (www.match.aau.dk/matchmaker).