Sunde bær læseprøve

STIKKELSBÆR Ribes uva-crispa (= kruset drue) (R. grossularia)

Stikkelsbær er en alsidig bærart. Nogle sorter er meget lækre som frisk frugt direkte fra busken.

Andre er pivsure, men kan give den dejligste stikkelsbærgrød. Nogle sorter giver bær så små som ribs, andre så store som små valnødder. Nogle er gule eller grønne, andre er helt røde. Nogle er hårede, andre er glatte. Der er heller ingen bestemt smag ved stikkelsbær som ved andre bær, sorterne er meget forskellige. Alle buske er irriterende tornede at arbejde med, men det mærker man selvfølgelig ikke noget til, når man køber dem plukkede.

Det skal være normannerne, der bragte busken til Frankrig fra Kaukasus omkring år 900 og derfra videre til andre lande, bl.a. England i 1200-tallet. De blev først dyrket i Norden i 1600tallet. I Rosenborg Slotshave er stikkelsbær blevet omtalt i år 1663. Omkring 1790 forsøgte et gartneri i Webersgade i København uden større held at dyrke stikkelsbær.

Englænderne gav stikkelsbær det mærkelig navn gåsebær (gooseberry), som nogle mener skyldes, at der var tradition for at servere kompot af dem til gåsesteg! Her i landet foretrak vi at oversætte det tyske navn Stachelbeere. Fra 1700-tallet dannede vævere i Cheshire i England de første stikkelsbærforeninger, der havde som formål at holde årlige stikkelsbærudstillinger. I 1845 var der i hele England registreret 171 stikkelsbærforeninger. De fremviste de nye sorter, de havde tiltrukket, og et vigtigt punkt var at kåre det største stikkelsbær af hver sort. På den første udstilling i 1786 vejede det største bær 10 pennyweight = 15,6 g. I 1825 var det nået op på 50 g. Og siden er vægten på stikkelsbær

ikke rykket meget. I 1993 nåede sorten Montrose op på 61 g og blev optaget i Guinness Rekordbog. Sommeren igennem udtyndede de omhyggeligt bærrene til stor afstand, ligesom vi gør med æbler og blommer. De sørgede selvfølgelig også for omhyggelig gødskning og vanding.

Sundhed Som andre bær indeholder stikkelsbær C-vitaminer, kalium, A-vitamin og jern, men også en del bioflavonoider, betacarotener og selvfølgelig kostfibre.

Sorter Der kan være god grund til at have flere sorter.

Eller i det mindste to, så der er en sort til at spise som frisk og en anden til lækker grød eller andet i husholdningen. For de fleste sorter er det muligt at plukke i to omgange. Først de grønne og umodne til stikkelsbærgrøden og senere de modne, der kan spises friske.

De fleste af sorterne har været dyrket her i landet i mange år. På Pometet har de en meget stor samling af stikkelsbær, omkring 125 sorter, og sidste år fik de plantet dem om, så de står nu i fine rækker med navne ved. Alle navnene kan findes på Pometets hjemmeside. De sprøjter og holder rent, men ræk-

“Nogle sorter giver bær så små som ribs, andre så store som valnødder.

Nogle er gule og grønne, andre er helt røde”.

bæ r

s ti kke l s bæ r

189

kerne demonstrerede meget tydeligt, at det er meget svært at holde rent inde under buskene, man river sig hele tiden. Det er derfor, jeg selv er så glad for de højstammede.

Nogle gange har nye sorter været på vej, men de har ikke klaret sig bedre end de gamle. Alle sorterne er selvbestøvende:

sygdommen stikkelsbærdræber end flere andre sorter. Den vokser kraftigt og er meget tornet. Bærrene er middelstore, grønne, svagt behårede og har en god smag. Jeg har dyrket den i mange år og været glad for den.

– Larell er en ny sort, der endnu ikke er meget kendskab til. Det væsentlige argument for den er, at grenene ikke har torne. Bærrene er røde.

– Whitesmith er en af de rigtigt gamle sorter, der kom frem i England sidst i 1700-tallet. Den var dyrket i England i stor skala til brug i produktion af pektin, men nu er æbler billigere til det. Det er et middelstort, lysegrønt bær, der er svagt dunet med en tynd skal. Det har en sød og velsmagende, lidt aromatisk smag.

Bærret egner sig også til husholdning, hvis det plukkes som grønt og umodent. Planten er meget frugtbar og har en middel til kraftig, opret vækst og er ret modstandsdygtig over for stikkelsbærdræber.

– Hönings Früheste er en tysk sort, der næppe kan adskilles fra sorter, der forhandles under navne som Yellow Lion og Golden Lion. Det er et lækkert tidligt modnende, sødt og aromatisk spisebær. Det er gult og har mange hår, der er så bløde, at de ikke generer ved spisning. Det egner sig ikke til brug i husholdningen. Busken er ret svag, opret og ret sund.

– Invicta er en nyere sort, der har den kæmpefordel, at den er mere modstandsdygtig over for

Almindelige buske plantes med en afstand på ca.

1,5 meter og en tredjedel af toppen klippes af for at sikre en god nyvækst. Stikkelsbær har et meget tidligt løvspring. De bør derfor helst plantes efterår eller tidligt forår. Senere plantning kræver mere vanding. Stikkelsbær skal ikke plantes for dybt, da det kan stimulere fremvæksten af rodskud.

Ved plantningen har busken normalt fem-otte grene, der er 50-80 cm lange. De klippes straks tilbage til 20-30 cm’s længde. Jo længere nede de

Camilla Plum synes, at sorten Early Sulphur, som er en engelsk sort, er ualmindelig god. Men da jeg besøgte hende i september 2012 var der ingen mulighed for at smage den.

Dyrkning

Søren Mørch

store, svagt hårede bær, der som grønne er fine i husholdningen, og ved fuld modenhed som røde er fine spisebær. Den sælges meget i Tyskland som et lækkert, rødt spisebær. Busken har en kraftig vækst med meget overhængende grene, der hurtigt falder til jorden og slår rod, hvis de ikke klippes væk. Det er her, de opstammede virkelig gør livet nemmere for dyrkeren. Planten er ret modstandsdygtig over for sygdommen stikkelsbærdræber. Den er meget frugtbar og har fordelen af at være god både til frisk spisning og i husholdningen.

– Green Willow er en gammel engelsk sort, der også kendes under det danske navn Grønt Flaskebær på grund af de store, langovale, glatte frugter, der kan blive meget store. Den er meget frugtbar, og busken er ret kraftigtvoksende. Den er meget sur som frisk, men meget velegnet i husholdningen. Den modner tidligt, og de store bær er meget hurtige at plukke.

– Hinnomäki er en finsk sort, der findes i en rød og gul udgave. Bærrene er meget små, velsmagende og modner tidligt. Deres eneste fordel er, at de er modstandsdygtige over for stikkelsbærdræber. Til husholdningsbrug er det for stort et arbejde at sidde og nippe stilk og blomst af så små bær.

klippes, jo kraftigere bliver første års nye skud.

Hvis busken derved får flere end seks-otte hovedgrene, klippes de svageste af de overskydende grene væk helt nede ved jorden. De bevarede hovedgrene klippes ned til to tredjedels længde. Allerede andet år vil der være bær, og der vil komme nye skud fra bunden. Hvis de sidder meget tæt, klippes de svageste af dem væk helt ved basis.

Efter tre-fire års forløb kan man begynde en svag

– Achilles er en meget gammel sort med røde, ret 190

s t ikke l sbær

bæ r

s ti kke l s bæ r

191

udtynding af de ældste, sortgrå grene. Et særligt problem med stikkelsbær er, at de ved for kraftig beskæring giver et vildnis af svage skud. Det er derfor særligt vigtigt at beskære stikkelsbær moderat hvert år. Det vil i reglen kun være nødvendigt at fjerne en enkelt eller to af de gamle grene helt ned til jorden eller lige over en kraftig gren.

Der skal ikke bevares flere nye skud, end hvad der svarer til det antal af gamle grene, som er klippet væk.

Hvis busken holdes åben med seks-otte hovedgrene, kan den bevares som en bekvem, plukkelet busk i mange år. Buske i fuld bæring vil have grene, der vælter ned mod jorden. De skal hvert år klippes af helt ved basis eller lige over en mere lodret gren. Ellers vil de hurtigt danne rødder og gøre busken bred og besværlig at plukke.

Sporebeskæring Da stikkende stikkelsbær er besværlige at plukke, kan det være en hjælp at begrænse bæringen til nogle få hovedgrene. Det fungerer godt på stikkelsbær, fordi de også giver bær på korte, ældre smågrene, sporer, der sidder på de gamle grene. Fra begyndelsen udvælges seks-otte stærke, oprette grene, der i flere år frem skal være buskens hovedgrene.

De sideskud, der kommer på dem, klippes sommeren igennem ind til 15-20 cm’s længde.

Om vinteren klippes de længere ind til korte sporer på 5-10 cm’s længde. Andre skud fra bunden af busken klippes helt væk. Det giver en meget åben busk og gode muligheder for store bær, som er lettere at plukke. Men metoden kræver omhu og er et større arbejde. Enkelte hovedgrene kan udskiftes hvert år med et af de kraftigste af de nye skud, der kommer fra bunden af busken.

Lad ikke busken blive mere end 80-90 cm i diameter. Får den lov at vokse sig større, bliver den

192

s t ikke l sbær

mere besværlig at plukke. Når den har nået sin ideelle størrelse, klippes hovedgrenene hvert år tilbage til en ønsket højde.

Stikkelsbær som espalier Stikkelsbær kan ligesom frugttræer dyrkes som espaliertræer op ad udspændte tråde enten fritstående eller op ad mure. Det har den store fordel, at bærrene sidder meget bekvemt for plukningen, men det er et stort arbejde, og det skal holdes ved lige hvert år.

Hvis de plantes med en meters afstand, er der plads til tre-fire hovedgrene pr. plante, og god plads til flere sorter. Ved plantningen klippes grenene ned til 20-30 cm’s længde for at sikre gode, kraftige, nye skud til opbinding. Andet år fordeles de tre-fire kraftigste grene på espalieret som hovedgrene. Alle sideskud på hovedgrenene klippes tilbage til ca. 10 cm’s længde.

De følgende år klippes nye sideskud ind til 1520 cm’s længde om sommeren. Om vinteren sporebeskæres sideskuddene ved at klippe dem ind til 5-10 cm’s længde. Sådan kan det blive en barneleg at plukke stikkelsbær.

Stikkelsbær på stamme Stikkelsbær findes normalt i handelen på stamme. De forskellige sorter er podet på en anden Ribes-art, der ikke giver så mange rodskud. Stammen er normalt omkring en meter høj.

Da toppen kan vokse sig ganske stor, og stammen ikke følger med i tykkelse, er det nødvendigt at binde den til en solid pæl i stammens højde.

Alle skud, der måtte komme på stammen, skal selvfølgelig væk, efterhånden som de dukker op.

De beskæres på samme måde som beskrevet for buske, men sporebeskæring, der er beskrevet ovenfor, egner sig særlig fint til opstammet stikkelsbær. Det er dejligt med de højstammede bu-

bæ r

s ti kke l s bæ r

193

ske, fordi det er så nemt både at spise bærrene direkte fra busken og at plukke den ren.

Beskæringstid Beskæringen sker bedst, lige efter bærrene er plukket, og mens man endnu har lyst til at hævne sig på de grene, der har stukket én. Får man det ikke gjort på det tidspunkt, kan det gøres senere. Det skal blot være inden udgangen af februar, hvis man vil undgå, at de ”bløder” fra de stabbe, der sidder tilbage. Der er intet i vejen for at tynde ud i grenene fra maj måned og sommeren igennem.

almindelig NPK-gødning for hver kvadratmeter, buskens top dækker, og 20-30 g efter plukningen.

Jorden omkring roden vil have godt af at blive dækket med kompostjord, afslået græs eller andet organisk materiale.

“

Syrlige stikkelsbær

Man skal passe på ikke at give stikkelsbær for meget gødning, da de let kan vokse for vildt. Som udgangsregel kan der i marts-april gives 40-50 g

Grønne sure stikkelsbær var noget af det bedste, jeg vidste som barn. Når jeg om sommeren kom på feriekoloni med Københavns Kommune, havde jeg en pose grønne stikkelsbær med til togturen. Det var en særlig fryd at spise dem undervejs og selv den dag i dag, hvor jeg foretrækker de gule eller røde modne stikkelsbær, kan jeg kaste mig over de grønne, når de er klar i haven, og genopleve forventningen om feriekolonien og tiden sammen med alle de andre børn.

Dengang var stikkelsbær ikke noget, vi havde mange af i kolonihaven, men der var nok til, at jeg kunne få nogle med.

Senere på sæsonen blev de samme bær gule og lækre, så også andre havde lyst til at spise dem.

I dag dyrker jeg både gule og røde stikkelsbær. Det går bedst med de røde, for dem har jeg på en høj stamme, så de er lette både at beskære og komme til at plukke.

Vittrup er meget glad for de gule sorter, men udryddede alligevel alle buskene, da sol-

194

bæ r

Plukning Stikkelsbær er vist de eneste bær, der kan plukkes, inden de er modne. Til den dejlige stikkelsbærgrød og anden madlavning skal de plukkes som grønne, umodne bær. Hvor tidligt, det skal ske, er ikke særlig afgørende, men jo længere de sidder, jo større bliver de. Bærrene vokser meget hurtigt i tiden lige før bærmodning.

Nogle sorter, fx den gule Hönings Früheste, egner sig kun til spisning som frisk bær og skal derfor være fuldt moden ved plukning. Anderledes er det fx med Achilles, der er et fint bær til husholdningen ved plukning som umodne, grønne bær, men det er også et fint bær til frisk brug som røde, modne bær.

Stikkelsbær kan tit være svære at finde i supermarkedet. Og meget tyder på, at folk køber de bær, der er til at spise direkte og ikke så meget dem, der skal tilberedes.

Gødning

s t ikke l sbær

Sygdomme og skadedyr – Stikkelsbærdræber er det skrækkelige navn på en svampesygdom, der giver en mørkebrun, filtagtig belægning på bærrene, der gør dem uappetitlige og stort set uanvendelige. Den kommer heldigvis ikke hvert år, men det vil være en stor fordel at se efter sorter, der er modstandsdygtige over for den. Den starter på svage skud, der i spidsen let angribes af sygdommen. Den ses som en hvidmelet belægning på skudspidsen og kaldes meldug. En forebyggelse kan være at klippe alle tynde skudspidser væk i løbet af vinteren eller det tidlige forår. Den kan også forebygges ved sprøjtning med svovlholdige midler fra tidligt forår, men den er vanskelig at holde helt væk.

– Skivesvamp ses som brunlige pletter på bladene. Ved stærke angreb falder bladene tidligt af til skade for næste års bæring. Sygdommen kan forebygges ved sprøjtning med svampemidler i juli.

– Fugle. Det værste skadedyr i stikkelsbær er ofte fugle. De kan tømme en busk på kort tid. Men det er jo let at dække med et fuglenet, som alle havecentre har.

– Larver af stikkelsbærhveps og stikkelsbærmåler kan enkelte år på få dage æde en stor del af bladene. Brug vandslangen til at skylle dem væk.

sortene åd dem, før han selv fik nogen. Mine gule vokser på en almindelig busk, men jeg tror nu, at jeg også vil købe en stikkelsbær, der er podet, så busken er i toppen. Det kaldes et højstammet stikkelsbær. Sådan som det er nu, river jeg mig alt for meget, og så får jeg spist for lidt af dem.

I lang tid måtte jeg ty til mine egne buske, når jeg skulle bruge stikkelsbær, for stikkelsbær var – ligesom husmoderen – gået af mode. Nu ser det ud til, at nye generationer er ved at genopdage stikkelsbærrene, men det er ikke noget supermarkederne gør meget ud af, og det er en skam.

”

s ti kke l s bæ r

195

“

En stikkelsbæravler på Strynø Her i landet er der ingen større erhvervsmæssig dyrkning af stikkelsbær. Friske bær er en typisk torvevare, der avles af små, ofte fritidsjordbrugere.

På Strynø dyrker John Sørensen økologiske stikkelsbær og andre bær. Jeg besøgte ham en dejlig julidag. Det var sjovt at se alle plukkerne travlt beskæftiget på markerne med en pragtfuld udsigt over Det Sydfynske Øhav. Til plukning og viderebearbejdning brugte han dels lokale folk, dels folk, der opholdt sig hos ham og boede der i en længere periode, bl.a. en japaner og nogle østeuropæere. Vi hyggede os under de store træer med te

196

s t ikke l sbær

og kaffe og en fin stikkelsbærtærte, som var blevet bagt samme dag.

De plukkede økologiske stikkelsbær af sorten Evicta, der senere skulle bruges til syltetøj. Bærrene blev vasket og hældt ud på store rammer for at tørre i solen. Dernæst blev de frosset ned, for, som John Sørensen forklarede, så slap de for det besværlige arbejde med at nippe dem. Når de tog de frosne bær ud af fryseren, kunne de let drysse både den lille stilk og blomsten af, og så var de klar til Øhavets Syltetøj.

John Sørensen havde i mange år sejlet rundt i verden som sejlskibskaptajn, men fik

lyst til at slå sig ned, og valget faldt på et hus med 18 tdr. land tæt ved vandet på Strynø, fordi klimaet var så godt. Der er fx ekstra mange solskinstimer, og på grund af havet har de ikke så stor risiko for frost om foråret. Jorden egnede sig derfor godt til dyrkning af bær, som John Sørensen havde lyst til at gå i gang med.

Det var resultaterne af den beslutning, som jeg nu kunne se, og jeg fik også fortalt om alle de vanskeligheder, John Sørensen var løbet ind i. Især bureaukratiet havde været og var stadig overvældende, og det betyder gang på gang, at små producenter må give op.

Der er simpelthen alt for meget papirarbejde. Det kender jeg også fra æbleplantagen.

Også John Sørensen mumlede om, at han ikke vidste, om han kunne blive ved, for i år havde fx hele hans hindbærproduktion fået sygdommen rødmarv, så han nærmest ikke fik et eneste hindbær. Sidste år havde der været 1,8 tons til hindbærmarmelade. Det var imponerende, at han havde to slags hindbærsyltetøj, bestemt af sorten på bærrene. Den ene slags var Glen Prosen, og den anden Veten, og det var let at smage forskel. Han producerede dem fortsat, fordi han også her frøs bærrene ned, før han

bæ r

lavede marmeladen, så der var endnu lidt til rest fra den store produktion året før. På hjemmesiden Øhavets Syltetøj er der en lille videofilm, hvor han fortæller om bærrene.

Det var stikkelsbærrene, der var gang i, da jeg besøgte ham.

Han lavede både rent stikkelsbærsyltetøj og krydret. Det sidste med cognac, ingefær, nelliker og kardemomme. Begge slags var meget smagfulde, og der var karakteristisk forskel, men svært at sige, hvad der var bedst. I hvert fald delte det familierne hos mig, så det er nok ret godt ramt, at der er til forskellig smag.

Lige nu har han en produktion af jordbær-, brombær- og solbærsyltetøj samt grøn tomatmarmelade, kaldet Madame Gautier, fordi han har fået opskriften fra en af sine medhjælpere, der havde den fra sin franske bedstemor. Der er ingen konserveringsmidler i produkterne. Glassene pasteuriseres, og der hvor jeg har fundet dem, kostede de 45 kroner glasset.

”

Søren Mørch

s ti kke l s bæ r

197

Opskrifter Stikkelsbær egner sig både til at være søde og salte.

De indeholder meget pektin. Det er hurtigt at koge lidt stikkelsbær i en kasserolle med bare lidt vand i bunden – eller stille dem i mikrobølgeovnen. De kan sødes med lidt honning og spises som kompot. De kan gøres mere interessante med reven ingefær eller hakket mynte, citronverbena eller finthakket chili.

Min mand, Søren, der, ud over at stå for den daglige madlavning, også laver syltetøj i sæsonen, laver en dejlig stikkelsbærsyltetøj ved både at tilsætte vanilje og sort knust kardemomme. Det ser smukt ud og giver en muskatagtig smag at tilsætte hyldeblomster. Blomsterne ligger som små stjerner i syltetøjet.

De røde stikkelsbær kan syltes med lidt kanel og egner sig glimrende til pandekager.

Stikkelsbærgrød

Bagte stikkelsbær

Stikkelsbærgrød var meget brugt i min barndom og fortjener at blive genoplivet.

Den kan laves allerede fra midt i juni af grønne og umodne bær. De egner sig godt til stikkelsbærgrøden, fordi de giver en lidt skarpere smag end de modne.

Bagte stikkelsbær smager fantastisk sammen med yoghurtis.

/2 kg umodne stikkelsbær 5 dl vand 2 dl sukker 3 spsk kartoffelmel 1

2 personer

Bagte stikkelsbær 25-30 stikkelsbær 1 spsk sukker 1 /4 stang vanilje Yoghurtis 1 /2 l yoghurt naturel 125 g sukker 2 spsk citronsaft evt. saft fra de bagte stikkelsbær Bagte stikkelsbær

198

s t ikke l sbær

Nip og skyl bærrene.

Kog bærrene bløde i vand eller i mikrobølgeovnen uden vand.

Pisk let, så bærrene revner, og tilsæt sukker.

Rør kartoffelmelet ud i 1/2 dl vand og tilsæt under omrøring.

Varm op til kogepunktet under omrøring.

Hæld grøden i en skål, drys sukker på overfladen, så der ikke dannes skind.

Forvarm ovnen til 100 grader.

Nip og halver stikkelsbærrene.

Stil dem i et ildfast fad med skærefladen opad.

Fadet skal lige akkurat kunne rumme stikkelsbærrene.

Skrab kornene ud af vaniljestangen, bland med 1 spsk vand og fordel blandingen over stikkelsbærrene.

Del den udskrabede vaniljestang og læg ved stikkelsbærrene.

Dæk skålen helt med køkkenfilm, som tåler 120 grader.

Bag stikkelsbærrene i ovnen i ca. 20 minutter, eller til de er møre.

Undgå at åbne for filmen, så stikkelsbærsaften fordamper.

Afkøl fadet med filmen på.

Server de afkølede bær med yoghurtis.

Spis grøden med eller uden mælk.

Andre bær også benyttes, fx rabarber, blommer eller hyben.

bæ r

s ti kke l s bæ r

199

Stikkelsbærcrumble Ingredienser 500 g stikkelsbær 1 /2 dl sukker 1 /2 spsk revet ingefær 1 /2 dl mel 1 /2 dl havregryn 1 /2 dl sukker 80 g hakkede hasselnødder eller mandler 1 tsk stødt kanel 1 /2 tsk stødt kardemomme 1 knsp salt 40 g koldt smør flødeskum 4 personer

bæ r

Opskriften på denne crumble har jeg fået sammen med en kasse fra Aarstiderne. sådan gør du Forvarm ovnen til 180 grader.

Vend stikkelsbærrene med sukker og ingefær og fyld dem i to små ildfaste skåle.

Bland mel, havregryn, sukker, nødder, kanel, kardemomme, salt og smør, til det har konsistens som brødkrummer.

Kom massen oven på stikkelsbærrene og bag i ca. 30 minutter, eller til massen er sprød ovenpå og bærrene kogte indeni.

Server crumblen lun med flødeskum.

Crumble kan laves med næsten alle bær og er en dejlig dessert, hvor bærrets smag kommer til sin ret.

s ti kke l s bæ r

201

Stikkelsbær génoise Ingredienser Génoisebund 45 g smør 3 æg 90 g sukker 90 g hvedemel Stikkelsbærkompot 600 g stikkelsbær 100 g sukker 1 stang vanilje Creme 2 1/2 dl kaffefløde 2 æggeblommer 1 /2 spsk maizena 25 g sukker evt. citronverbena 4-6 personer

Denne dessert laves i en skål eller et fad og består af en kompot på en génoise-lagkagebund overhældt med en varm creme, som sammen med kompotten skal trænge lidt ned i lagkagebunden. Jeg har fået opskriften af Lauterbach. sådan gør du Génoisebund: Smør en springform, ca. 24 cm i diameter, og drys med mel. Smelt smørret og afkøl. Pisk æg og sukker hvidt – det skal piskes i ca. 10 minutter. Sigt melet i dejen og fold det forsigtigt i æggemassen. Vend til sidst det afkølede smør i dejen.

Fordel dejen i formen og bag bunden i ca. 20 minutter ved 150 grader, til den er gylden og fast i konsistensen. Afkøl kagen, før den skæres til.

Stikkelsbærkompot: Nip og halver stikkelsbærrene, kom dem i en gryde sammen med en flækket og delt vaniljestang og sukker, og damp dem møre til en kompot.

Creme: Pisk alle ingredienserne sammen og varm massen op i en gryde under konstant omrøring med et piskeris, til det når kogepunktet – det tåler at koge et kort øjeblik. Tilsæt evt. citronverbena i cremen.

Saml kagen: Fordel kompotten i et pænt lag på génoisebunden, dæk med den varme creme og stil på køl indtil servering.

Server desserten fra skålen. Gratiner evt. overfladen med rørsukker.

Andre bær og frugter kan anvendes, fx hakket melon og mint, ananas og stjerneanis, jordbær og vanilje, brombær og kanel eller havtorn og banan med kardemomme.

202 s t ikke l sbær