100mm
16,5mm
135mm
135mm
100mm
DEN FRANSKE PRESSE OM BILLIE: “Anna Gavalda er en stemme, aldrig helt den samme, dog heller aldrig ukendt, men altid gribende og indtrængende.” – ELLE
Billie – opkaldt efter Michael Jacksons hit – og Franck er et umage par, som i skolen bliver sat sammen for at opføre en scene fra teaterstykket Man spøger ikke med kærlighed af
Legende, sjovt og følsomt.” – LIRE
Alfred de Musset. Et smukt venskab er født.
”Forfatteren har altid en særlig evne til
Under en udflugt i bjergene styrter de ved et uheld ned i en
med sine ord at kaste lys over verdens
klippesprække, og Franck kommer slemt til skade. Mens Billie
mørke.” – L’Indépendant
bekymret venter på hjælp, tilbringer hun natten med at tale til en
FOTO / M. Heinry
lille stjerne på den sorte nattehimmel – om deres opvækst, om at ”Hendes stil er på én gang rå og sårbar,
være anderledes, om at finde hinanden, om venskab og om mod.
med novellesamlingen Jeg ville ønske, der var
optimistisk og trist, foruroligende og sorgløs.” – Le Point
”Billie, min Billie, en prinsesse og overlever, der tvinger sig vej gennem livet med et haglgevær i den ene hånd og Man
”Vores mest populære forfatter
spøger ikke med kærlighed i den anden, er det smukkeste, der
vil uden tvivl appellere til et
er hændt mig, siden jeg begyndte at skrive.” – Anna Gavalda
ISBN 9788711345757
melodi i bogen, som i sidste ende
som hun fik stor litterær anerkendelse for. Hun har siden udgivet i alt syv bøger, som er oversat til mere end 30 sprog. Gavaldas store
over en million eksemplarer alene i Frankrig og er filmatiseret af Claude Berri. Anna Gavalda bor i Seine-et-Marne med sine to børn.
er en smuk kærlighedserklæring til ægteskabet.” – La Vie
en, der ventede på mig et eller andet sted,
gennembrudsroman Bare sammen har solgt
bredt publikum, som vil høre tolerancens og generøsitetens
Anna Gavalda (f. 1970) debuterede i 1999
9 788711 345757 W W W. L I N D H A R DTO G R I N G H O F. D K OMSLAG / MIKKEL HENSSEL
210mm
”Et rigtigt eventyr for voksne …
Anna Gavalda
Billie P책 dansk ved Elin Lassen
LINDHARDT OG RINGHOF
Billie.indd 3
01/05/14 12.48
Billie er oversat fra fransk efter Billie Copyright © Le Dilettante, 2013 All rights reserved Dansk copyright © 2014 Lindhardt og Ringhof A/S, København Omslag: Mikkel Henssel Bogen er sat med Minion hos Lymi DTP-Service og trykt hos Livonia Print, 2014 ISBN 978-87-11-34575-7 1. udgave, 1. oplag 2014 Der er i teksten citeret fra Frank Jægers oversættelse af Alfred de Musset: “Man spøger ikke med kærlighed” i forbindelse med opsætningen af stykket på Hvidovre Teater, 1980. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Billie.indd 4
01/05/14 12.48
Billie.indd 6
01/05/14 12.48
Vi skulede til hinanden. Han, fordi han nok mente, det hele var min skyld, og jeg, fordi det ikke gav ham ret til at se sådan på mig. Jeg har masser af gange gjort noget dumt i den tid, vi har kendt hinanden, og det har han tit haft noget godt ud af, og han har grinet så meget på grund af mig at det ville være tarveligt af ham, hvis han nu bebrejdede mig det dumme, jeg lige har gjort her, bare fordi det ville ende skidt ... Fuck, men hvor skulle jeg også vide det fra? Jeg tudede. – Hvad så? Har du samvittighedsnag? mumlede han og lukkede øjnene. Nej ... hvad tænker jeg på ... Samvittighedsnag er jo ikke noget, du ... Han var alt for udmattet til at være sur på mig i længere tid. Det er ikke umagen værd. Det er en af de ting, vi altid vil være enige om. Og jeg ved ikke engang, hvordan samvittighedsnag staves ...
7
Billie.indd 7
01/05/14 12.48
Vi befandt os på bunden af noget i retning af en sprække, i en rigtig kedelig situation faktisk, sådan rent geografisk. Det var en ... sammenstyrtning eller sådan noget i Natio nalpark Cévennerne, hvor der ingen mobildækning var, og hvor der ikke kom et øje, hverken får eller fårehyrde, og hvor der ikke var en diller ... vrøvl, en disse at se, og hvor vi aldrig nogensinde ville blive fundet. Jeg var kommet slemt til skade med den ene arm, men jeg kunne godt bevæge den, til gengæld var det helt klart, at han var gået i mere end tusind stykker. Jeg har altid vidst, at han var sej, men her må jeg virkelig sige, at jeg lærte noget af ham. Endnu en gang ... Han lå på ryggen. I starten havde jeg forsøgt at lave en slags hovedpude til ham med mine sko, men han var lige ved at besvime, da jeg løftede hans hoved op, så jeg lagde det straks ned igen og har ikke rørt ved det siden. Det var for resten på nøjagtig det tidspunkt, at han flippede totalt ud, han troede, at han havde fået en rygmarvsskade, og han var så helt vildt bange for at komme til at ende som en af de “urørlige”, at han i timevis lå og jamrede om, at jeg enten skulle gå fra ham og lade ham ligge i hullet her, eller også nakke ham. Nå, men da jeg ikke lige havde noget ved hånden, jeg kunne slå ham forsvarligt ihjel med, gav vi os til at lege doktor i stedet for. Desværre var vi ikke så små, da vi lærte hinanden at kende, at vi kunne lege doktor sammen, men vi ville have været vilde med det og garanteret ikke de sidste, der tog plads i venteværelset for at komme ind til doktoren ... 8
Billie.indd 8
01/05/14 12.48
Han smilede da jeg sagde det, og det kunne ikke være bedre, for hvad enten vi taler om helvede her eller det på den anden side, så er det eneste, jeg vil have med: små ufrivillige smil som det, han kom med lige dér. Helt ærligt kan resten for min skyld godt blive hvor det er ... Jeg nappede ham over det hele, hårdere og hårdere. Og hver gang det gjorde ondt, var det optur. Det var jo et bevis på, at hans hjerne blandede sig, og at jeg ikke behøvede bugsere ham op til Sankt Peter i kørestol. Hvis jeg var nødt til at smadre hovedet på ham, var det okay for mig. Det elskede jeg ham nok til. – Jamen, det ser ikke værst ud ... Du piber hele tiden, så det betyder vel, at det kører, ikke? Hvis du vil høre min mening, så har du både brækket benet og hoften eller også bækkenet. Noget deromkring i hvert fald ... – Mhmm ... Han virkede ikke overbevist. Det var tydeligt, at der var noget, der trykkede ham. Det var tydeligt, at jeg absolut ikke virkede overbevisende i min hvide kittel og med min dims om halsen, der hedder noget med -skop til sidst. Han lå og kiggede op på himlen, rynkede brynene og vendte skråen. Jeg kendte godt det udtryk, han havde dér, ja, jeg kendte under alle omstændigheder dem alle i enhver situa tion, og jeg kunne forstå, at der var noget, han ville, og at han var stiv af skræk. Hi, hi, stiv, det var vist det helt rigtige ord, jeg fandt dér ... – Neeej, Francky, neeej ... det er sgu løgn, det mener du 9
Billie.indd 9
01/05/14 12.48
ikke ... For du vil da vel ikke have mig til at pille ved den for at tjekke den også? – ... – ... eller vil du? Jeg kunne se på ham, at han kæmpede som en gal for at holde masken og blive ved med at se døende ud, men for mig var problemet overhovedet ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Men snarere om effektivitet. Det her var dyb alvor, og jeg kunne trods alt ikke risikere at slå ham ihjel, bare fordi jeg ikke var noget for ham på den måde ... – Du må ikke tro, det er, fordi jeg ikke vil, vel? Men øh ... Jeg kom selv til at tænke på Jack Lemmon i sidste scene i Ingen er fuldkommen. Ligesom ham var jeg ved at løbe tør for argumenter og nødt til i min desperation at komme med det mest definitive argument, jeg havde på lager for at få fred: – Jeg er en pige, Franck ... Og her vil jeg godt sige ... at hvis jeg stod og var ved at holde et eller andet meget seriøst foredrag om venskab, sådan med tegninger i tværsnit og med skemaer og po werpoint og miniflasker med vand i og hele hurlumhejet for at forklare, hvor det kom fra, hvad for noget stof det var lavet af, og hvad man kunne kende efterligninger på, jamen så ville jeg bede om standby lige præcis her og så ellers pege med min lærermus på hans svar. På tre små usle, men fuldkomne skarpe ord, mumlet med et helt vildt dårligt efterlignet smil, af et menneske, der lå og ikke engang vidste, om det skulle leve eller dø, eller om det skulle have ondt resten af livet, uden nogensinde at kunne komme til at kneppe igen: 10
Billie.indd 10
01/05/14 12.48
– Well ... Nobody’s perfect ... Ja, for en gangs skyld ville jeg have været sikker på mig selv, og så er det bare ærgerligt for dem, der ikke har set filmen, og som derfor ikke forstår en brik af, hvad der foregik, og derfor aldrig nogensinde vil kunne kende forskel på en rigtig ven og en sølle transvestit. Dem kan jeg ikke gøre noget for. Men altså lige i den her situation, fordi det var ham, og fordi det var mig, og fordi vi stadigvæk kunne flagre rundt sammen og gribe hinanden i luften i en så ynkelig situation som den her, ja så satte jeg mig overskrævs på ham, så jeg kunne lægge den arm, der ikke fejlede noget, på hans underliv. Jeg strejfede det kun lige. – Nå, kom det fra ham efter et lille stykke tid, jeg forlanger ikke det helt store nummer, moster ... Du rører ved den, og så taler vi ikke mere om det. – Jeg tør ikke ... Han udstødte et dybt suk. Jeg forstod ham godt. Sammen havde han og jeg oplevet situationer, der var meget mere pinlige, og hvor jeg havde fjollet rundt og fortalt ham en hel masse ret vilde og hæmningsløse historier, godt stive og med godt med lir, så jeg var virkelig ikke overbevisende lige her ... Virkelig ikke, overhovedet ikke! Det var ikke skaberi fra min side ... Jeg turde virkelig ikke. Man kan aldrig vide på forhånd, hvor det guddommelige gemmer sig. Mens jeg stadigvæk havde hånden hængende i luften, gik det pludselig op for mig, at der er en 11
Billie.indd 11
01/05/14 12.48
verden mellem alt det, jeg bralrede op med om mit sexliv, og hans diller. Jeg kunne have rørt ved alle andres, hvis det skulle være, men hans, altså, nej, det kunne jeg bare ikke, og her lærte jeg noget helt af mig selv, og helt alene for en gangs skyld. Jeg har altid vidst, at jeg var vild med ham, men før havde jeg aldrig haft anledning til at finde ud af, hvor meget jeg respekterede ham, og øh, svaret havde jeg her: et par millimeter ... Jeg vidste selvfølgelig allerede, at jeg ikke ville lade mig gå på af det i særlig lang tid, af denne helt åndssvage generthed, som om jeg var en seksuelt forskrækket pige, men indtil videre var jeg den af alle, der var mest forbløffet. Helt seriøst så overraskede det mig vildt meget, at jeg var så sart. Så genert og bange og usikker, ja sgu’ næsten helt jomfruelig igen! Det var jul! Der er ingen vej udenom, du, jomfru eller ej. Kom så i gang .... For at få ham til at slappe af startede jeg med at tromme med fingrene rundt om hans navle, samtidig med at jeg nynnede “Op lille Hans, op lille Hans!” – men det virkede ikke ligefrem efter hensigten. Så lagde jeg mig tæt ind til ham, jeg lukkede øjnene og placerede munden på hans ... øh ... øre. Jeg koncentrerede mig, mumlede ganske lavt, nej, så lavt var det nu heller ikke, og jeg pustede små spytbobler ind i øret på ham, sammen med alt det der skulle til af rigtig ophidsende jamren, det jeg forestillede mig var noget af det værste eller det bedste af hans frækkeste sexfantasier, mens jeg med en distræt og umotiveret negl, okay ... lad os bare sige det, som det er, en onanerende 12
Billie.indd 12
01/05/14 12.48
negl, fulgte det U, som syningen på hans buksegylp tegnede. Hårene i hans ører trak sig sammen af rædsel. Min ære var reddet. Han skældte ud. Han smilede. Han lo. Han sagde, du er alt for dum. Han sagde hold op. Han sagde, du er skide åndssvag. Han sagde, hvor er det godt. Han sagde, vil du så holde op! Han sagde, jeg hader dig, og han sagde, jeg elsker dig. Men det var ved at være længe siden nu. Det var, mens han stadig havde kræfter nok til at gøre sine sætninger færdig, og jeg ikke anede, at jeg en dag skulle komme til at græde, mens han var der. Nu var det ved at blive mørkt, og jeg frøs og var sulten og lige ved at dø af tørst, og jeg kunne ikke klare, at han havde så ondt. Og hvis jeg ellers var bare en lille smule ærlig og redelig, ville jeg også selv gøre sætningen her færdig og tilføje “det var min skyld”. Men ærlig og redelig, det er jeg ikke. Der sad jeg hos ham og visnede langsomt, med ryggen mod en klippe. Selvbebrejdelserne raslede ned ad mig, blad for blad. Han anstrengte sig helt umenneskeligt meget, løftede armen og lagde sin hånd på mit knæ. Jeg lagde min hånd oven på hans, og det blev jeg endnu mere ødelagt af. Jeg brød mig ikke om, at det lille skadedyr appellerede til mine følelser. Det var ikke fair.
13
Billie.indd 13
01/05/14 12.48
Efter et stykke tid spurgte jeg ham: – Hvad er det for en lyd? – ... – Tror du, det er en ulv? Tror du, der er ulve her? Og da han ikke svarede, råbte jeg: – Jamen så svar da, for fanden! Bare sig et eller andet! Sig “ja”, sig “nej”, sig “gå ad helvede til”, men lad mig ikke være helt alene her, please ... Ikke nu ... Vil du ikke nok sige noget ... Det var slet ikke ham, jeg talte til, det var til mig selv. Til min egen dumhed. Til min skamfølelse. Og til min mangel på fantasi. Han kunne aldrig have fundet på at svigte mig, og hvis han ikke svarede, var det ene og alene, fordi han var besvimet.
Billie.indd 14
01/05/14 12.48
For første gang i meget lang tid var han holdt op med at ligne én stor bebrejdelse, og tanken om, at det sikkert betød, at han ikke havde helt så ondt længere, gav mig frisk mod: Det skulle nok lykkes mig at få os ud herfra, hvis ikke på den ene, så på den anden måde, det kunne da lige passe andet. Vi var sgu da ikke draget ud i ødemarken i Lozère på gåfødder for at lege Ind i vildmarken og så havne i det her hul. Fandeme nej, det ville være alt for flovt ... Jeg tænkte, så det knagede. For det første var det ikke ulve, jeg kunne høre, men fugleskrig. Ugler eller hvad det nu var. Og for det andet så døde man ikke af at være radbrækket. Han havde ikke feber, han blødte ikke, han havde ondt, okay, men hans liv var ikke i fare. Her og nu var det bedste, jeg kunne gøre, at få mig noget søvn og prøve at komme til kræfter igen. Og, tænkte jeg, i morgen ved daggry, når jeg igen vågnede op til vildnisset og hele lortet, ville jeg være den, der var smuttet. 15
Billie.indd 15
01/05/14 12.48
Ja, jeg ville gå gennem lorteskoven her og lortebjer gene og få en fucking helikopter til at lande i kløften her. Voila, så var det afgjort. Jeg ville storme af sted, og så ville det fandeme for en gangs skyld rykke hernede i Causses. For vandreture i familiens skød, med falderi og faldera og dumme muldyr med paksadler og vildt ner vøse små æsler, var kun til at holde ud i to minutter. Sorry, men Spejdersport, synes vi, er røvsygt. Hørte du det, Francky? Hørte du, hvad jeg sagde dér? Jeg lover dig, at du ikke kommer til at kradse af langt fra Paris, ikke så længe jeg lever. Aldrig. Så hellere dø. Jeg lagde mig igen ned, jamrede og satte mig op for at få ryddet min liggeplads for de fucking småsten, der stak mig i ryggen, og så lagde jeg mig ellers godt til rette op ad ham, i samme stilling som en liggende figur på en gravsten. Jeg kunne bare ikke falde i søvn ... De små nisser oppe i min hjerne havde taget for meget syre ... Den franske flådes sækkepibeorkester spillede deroppe, samplet og mikset til technopop. Et helvede. Jeg lå og grublede så helt vildt meget, at jeg ikke engang kunne høre mig selv tænke længere, og selv om jeg lå klinet op ad ham og havde armene om ham, blev jeg ved med at fryse. Jeg hundefrøs, dj Grumpy fik smadret de tre sidste vågne neuroner, jeg havde tilbage, og det var der nogle 16
Billie.indd 16
01/05/14 12.48
bittesmå tårer, der var lidt kvikkere end de andre, der benyttede sig af til at poppe op uden for min kontrol. Fuck. Jeg var kommet ud af træning. Jeg ville holde dem tilbage, så derfor vippede jeg hovedet bagover og ... Og så ... Neeej ... Det var ikke så meget stjernerne, der fik lukket kæften på mig, for dem havde vi set bunker af, mens vi maste os frem i det uvejsomme terræn her, nej, det var deres ko reografi. Bling! De tændtes Bling! efter tur og i rytme. Jeg vidste ikke engang, Ding! at den slags fandtes ... De skinnede så meget, at det næsten virkede, som om der var fusket med det. Som om det var lysdioder eller nye led-lamper direkte fra pakken. Som om en eller anden skruede op på controlleren. Det var ... helt fantastisk ... Pludselig var jeg ikke alene længere, jeg vendte mig mod Franck for at snyde næse på hans skulder. For ... det her krævede en smule værdighed fra vores side. Man holder sgu da op med at græde snot, når Vorherre låner én sin diskokugle ... Fandtes der også flod og ebbe for stjerner ligesom for havene, eller var det her mon kun for min skyld? Et big up af mælkevejen? Kunne det være feen Klokkeblomst, der gav et kæmpe raveparty for min skyld og nu dryssede et maksimum af guldstøv ned på mit hoved for at hjælpe mig med at få batterierne ladet op igen? 17
Billie.indd 17
01/05/14 12.48
Der var stjerner over det hele, og det føltes, som om de varmede natten op. Det føltes, som om jeg tog solbad midt om natten, som om der var vendt op og ned på hele verden, og at jeg ikke længere lå nede i et hul og kværulerede over min nød og elendighed, men at jeg var oppe på en scene ... Selv om jeg lå på min flade nede i et hul i jorden (hedder det “lagde” på den flade?) nå, men så siger jeg: selv om jeg ikke lavede en skid ... så følte jeg mig ovenpå her. Jeg var til en uendelig stor udendørskoncert, en slags festival, som nåede til verdens ende til begge sider, lige midt i det fedeste nummer, og med alle de lightere og alle de tusindvis af stjernekastere, som englene pegede på mig med, var jeg nødt til at vise mig værdig til det. Nu havde jeg ikke ret til at græde over min skæbne længere, og hvor ville jeg dog gerne have haft, at Francky også var med ... Han ville heller ikke have kunnet se forskel på Store Bjørn og Lille Kasserolle, men han ville have været vildt lykkelig over al den skønhed ... Så helt vildt lykkelig ... For det var ham af os to, der var kunstner. Det var takket være hans følsomhed, at vi var sluppet ud af alt lortet, og det var til ære for ham, at universet var trukket i lamé smoking. For at takke ham. For at hylde ham. For at sige til ham: Dig kender vi, kan vi love dig ... Jo, jo, det gør vi ... Vi har holdt øje med dig i lang tid, og vi har set, at du var vild med skønhed ... Du har brugt hele dit liv på skønhed: Du har ledt efter den, du har været til dens disposition, og du har selv skabt skønhed. Så derfor, 18
Billie.indd 18
01/05/14 12.48
du ... Tag lige et kig ... For det har du fortjent ... Se dig selv i det store spejl deroppe ... I aften får du omsider udbetalt renter ... Din veninde dér er plat, hun laver ikke andet end at spytte og bande som en gammel luder. Faktisk aner vi ikke, hvem det er, der har lukket hende ind ... Du, derimod ... Du er en af vores ... Kom her, søn ... Kom og dans med os ... Jeg sad og kværnede højt for mig selv ... I al beskedenhed og til ære for en fyr, der ikke kunne høre mig, havde jeg lige talt i universets sted! Det var idiotisk, men også lidt kært ... Det sagde noget om, hvor højt jeg elskede ham ... Og ... øh ... lige en ting til, Mister Univers ... (lige da jeg sagde det, var det James Brown, jeg så), nej, to ting, faktisk ... For det første så lader du min ven blive, hvor han er ... Du kan godt glemme alt om at kalde ham op til dig, han kommer ikke. Okay, han skammer sig over mig, men han kunne aldrig finde på at svigte mig. Sådan er det bare, og det kan du ikke engang lave om på. Det andet, som jeg godt vil sige, er undskyld jeg er så grov i munden. Jeg ved godt, at jeg kan lyde skide fræk, men alle de gange, hvor jeg får det til at skurre i ørerne på dig, skal du ikke tro, at det skyldes mangel på respekt, det er bare fordi, jeg bliver så rasende, når jeg ikke kan finde de rigtige ord hurtigt nok. It’s a man’s world, you know ... I feel good, svarede han. * 19
Billie.indd 19
01/05/14 12.48
Jeg kiggede på alle stjernerne deroppe, jeg ledte efter vores. For sådan én havde vi, helt sikkert. Ikke én hver, desværre, men én til deling. En lille vågelampe vi er fælles om. Ja, en god lille lygte, som fandt os, den dag vi mødte hinanden, og som, de gode år som de dårlige, havde gjort et godt stykke arbejde frem til nu. Okay, her for et par timer siden havde den selvfølgelig lavet et par smuttere, men alt var ligesom blevet lysere siden ... Den shinede sig op, vores star deroppe. Den tømte sin pailletspray fra H&M. Hey! Det manglede bare, det var jo vores stjerne! Den ville selvfølgelig ikke sidde hjemme og kukkelure i al evighed, når veninderne skred, fordi de skulle til fyrværkeri! Jeg ledte efter den. Jeg kiggede dem alle efter for at finde vores, for jeg havde noget, jeg ville sige til den ... Noget jeg ville minde den om ... Jeg ledte efter den for at få den til at hjælpe os en gang til. Selvom vi ikke havde fortjent det. Og især ikke mig ... Ja. Fordi det hele var min skyld, var det også mig, der skulle klikke på en af stjernens spidser for at få den til at gøre sin hotline aktiv igen. De andre stjerner var også flotte, men det var jeg pisse ... undskyld, det var jeg ligeglad med, og jeg følte mig ret sikker på, at vores deroppe godt ville lade sig overtale en gang til, hvis jeg ellers briefede hende af hele mit hjerte.
Billie.indd 20
01/05/14 12.48
Jeg havde vist fundet den, tror jeg. Den var vistnok dér, langt, langt væk ... Jeg havde den på spidsen af min finger mange milliarder år fra mig ... En lillebitte, helt mini og uanselig Swarovski-snut, lidt til en side. Sådan lidt i baggrunden i forhold til vrimmelen ... Ingen tvivl. Det var den. XXS, alene og mistænksom, men den sendte alt det ud, den havde i sig. Den blinkede af alle kræfter. Den var alt for glad for at være med. Den elskede musikken, og den kunne teksten udenad. Den funklede i natten på den mest syrede måde ... Den ville være den sidste til at gå i seng og den første til at stå op. Den var ude hver aften. Den festede igennem og havde gjort det i tusind milliarder år uden at miste noget af glansen. Er det ikke også rigtigt? For det var da dig, ikke?
21
Billie.indd 21
01/05/14 12.48
Hey ... må jeg lige fortælle dig noget? Kunne jeg lige få lov til at minde dig om, hvem vi er, hvem Franck og mig er, og få dig til at kunne lide os igen? Jeg opfattede dens tavshed som et opgivende suk, som noget der betød: Hey, I begynder at gå mig på nerverne, I to starutter, men så okay da ... I er heldige, det er et slownummer, og jeg har ingen fyr på. Spyt ud, jeg lytter. Skynd jer nu bare at få læsset jeres historie af i en fart, så jeg kan komme tilbage til min Milky Way. Jeg rakte ud efter Francks hånd, jeg klemte den af alle kræfter, og jeg var et lille stykke tid om at få os bragt i orden. Ja, jeg gjorde os fine og rene, pænt pudsede og friserede, så vi kunne fremstå fra vores bedste side, og da det var gjort, kastede jeg os ud i luften. Som Buzz Lightyear. Ud i uendeligheden og endnu længere ...
Billie.indd 22
01/05/14 12.48
100mm
16,5mm
135mm
135mm
100mm
DEN FRANSKE PRESSE OM BILLIE: “Anna Gavalda er en stemme, aldrig helt den samme, dog heller aldrig ukendt, men altid gribende og indtrængende.” – ELLE
Billie – opkaldt efter Michael Jacksons hit – og Franck er et umage par, som i skolen bliver sat sammen for at opføre en scene fra teaterstykket Man spøger ikke med kærlighed af
Legende, sjovt og følsomt.” – LIRE
Alfred de Musset. Et smukt venskab er født.
”Forfatteren har altid en særlig evne til
Under en udflugt i bjergene styrter de ved et uheld ned i en
med sine ord at kaste lys over verdens
klippesprække, og Franck kommer slemt til skade. Mens Billie
mørke.” – L’Indépendant
bekymret venter på hjælp, tilbringer hun natten med at tale til en
FOTO / M. Heinry
lille stjerne på den sorte nattehimmel – om deres opvækst, om at ”Hendes stil er på én gang rå og sårbar,
være anderledes, om at finde hinanden, om venskab og om mod.
med novellesamlingen Jeg ville ønske, der var
optimistisk og trist, foruroligende og sorgløs.” – Le Point
”Billie, min Billie, en prinsesse og overlever, der tvinger sig vej gennem livet med et haglgevær i den ene hånd og Man
”Vores mest populære forfatter
spøger ikke med kærlighed i den anden, er det smukkeste, der
vil uden tvivl appellere til et
er hændt mig, siden jeg begyndte at skrive.” – Anna Gavalda
ISBN 9788711345757
melodi i bogen, som i sidste ende
som hun fik stor litterær anerkendelse for. Hun har siden udgivet i alt syv bøger, som er oversat til mere end 30 sprog. Gavaldas store
over en million eksemplarer alene i Frankrig og er filmatiseret af Claude Berri. Anna Gavalda bor i Seine-et-Marne med sine to børn.
er en smuk kærlighedserklæring til ægteskabet.” – La Vie
en, der ventede på mig et eller andet sted,
gennembrudsroman Bare sammen har solgt
bredt publikum, som vil høre tolerancens og generøsitetens
Anna Gavalda (f. 1970) debuterede i 1999
9 788711 345757 W W W. L I N D H A R DTO G R I N G H O F. D K OMSLAG / MIKKEL HENSSEL
210mm
”Et rigtigt eventyr for voksne …