Cold Hawaii Mashup - en casebeskrivelse by Rasmus Johnsen

COLD HAWAII WORLD CUP MASHUP

“The mixture of innovation and bullet-proof event management has shone a light on the future of the sport and will leave a legacy. A ‘mashup’ with live streaming combined with social media, provided by ACTIVE institute, a creative Danish company, has been an instant online hit and brought one of the best windsurfing spots to life for fans around the world. All sailing events could learn a lot from what has been done here with a tenth of a competition’s usual budget.” Sailing Anarchy (verdens største sejlsports-website)

[1]

Januar 2011

En Case beskrivelse

PROLOG Vi kom meget sent i gang med “the Cold Hawaii World Cup Mashup”. Årsagen var, at bevillingen til gennemførelse af projektet fra det nordjyske Vækstforum først faldt på plads i sidste øjeblik. Af forskellige årsager blev behandlingen udskudt i to omgange. Vi havde ansøgt i tide og kunne desværre ikke gøre noget for at fremskylde processen. Det betød noget, da det at bygge og pleje et socialt netværk relateret til et website tager tid. Med få uger til at få alle ting på plads kunne vi ikke andet end at nedprioritere den sociale komponent. Vi brugte i stedet tiden på at udvikle og organisere det system, der skulle fungere alene med henblik på at formidle begivenheden så godt og til så mange som muligt. Det betyder, at den del, der handler om at booste engagement gennem sociale medier, fortsat er et relativt ubeskrevet blad.

Chris Anderson, chefredaktør for Wired Magazine, udgav i 2005 artiklen ’The Long Tail’. Skåret til benet gør han opmærksom på, at al formidling er bestemt af fysiske omstændigheder eller det medie, som er bærer af budskabet. Det gælder også de budskaber, som formidles via det, vi til dagligt kalder for "medierne".

udsendelser og genudsendelser, og skal man noget andet i de tidsrum, er løbet kørt. Produktion og udsendelse af traditionelt tv og radio er dyr. Indtægterne afhænger typisk af antallet af seere og lyttere. En relativt lokal udbredelse giver imidlertid et relativt lokalt publikum. Derfor skal medierne bruge rigtig mange af de samme seere for at få forretningen til at løbe rundt, hvorfor den bedste forretning ligger i at sende de udsendelser, som opfylder behov hos flest muligt og dermed ofte resulterer i ”laveste fællesnævner”.

Et godt eksempel er traditionelt tv og radio. Her optager relativt få udbydere båndbredden, fordi de enten har fået tildelt eller betaler for retten til at sende i et bestemt eller bestemte frekvensområder. Hertil kommer, at sendenettet kun giver relativ lokal udbredelse. Endelig har traditionelt tv og radio ikke noget arkiv. Der er

Det er også grunden til, at traditionelt tv og radio i lighed med andre traditionelle medier benytter en

[2]

ret aggressiv markedsføring. Det sker, fordi et stort publikum med udgangspunkt i et relativt lokalt miljø konstant skal lokkes ind på den eller de få kanaler, som er afhængig af, at mange rent faktisk ser, lytter eller læser noget bestemt i bestemte tidsrum. Det er altså ikke uden grund, at sendefladen inden for f.eks. sport udelukkende består af de ting, som hitter. I Danmark drejer det sig hovedsagligt om topfodbold, håndbold og cykling. Når det kører, er kapaciteten brugt. Når det er slut, er tiden gået. Vi skal i seng, på arbejde, handle og så videre.

masse af brugere selv inden for meget specialiserede områder. Det gør samtidig, at forholdet mellem afsender og modtager udviskes. Afsender er ikke længere de få med uddannelsen, det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet, men i princippet alle med forbindelse til internettet. Det betyder, at internettet kan indeholde og rent faktisk indeholder ting, som mange af os ikke kan forholde os til og forstår. Indhold, herunder levende billeder og lyd på internettet, består både af de ting, som hitter, og de, som (absolut) ikke hitter (i den brede befolkning). Her er altså både "the fat head" og "the long tail".

Som sådan taler man også om "the fat head", som er de ting, der genererer det antal seere, som gør det rentabelt at producere det pågældende program. Det specielle ved traditionelle medier er, at Inden for broadcasting kan man tale om “long tail de kun kan være omfattet af "the fat head", da al sports” forstået som al sport, der ikke (i tilstrækkelig kapaciteten er brugt op. grad) er tilgængelig via traditionelle medier, men ikke desto mindre har et publikum. Long tail sports Heroverfor er internettet underlagt nogle andre er således ikke kun de mindre populære forhold. Først og fremmest er der ingen, som har idrætsgrene, som af den grund ikke opnår monopol på båndbredden. Desuden har eksponering, men enhver sportsbegivenhed, der sendenettet global udbredelse, ligesom det er ikke opnår eksponering. muligt at finde og genfinde alverdens materiale. I det tilfælde, hvor brugerne skal eller vil noget andet, I forhold til long tail sports giver internettet og nye kan de altid se, lytte eller læse på et senere medier en situation, hvor et i virkeligheden langt tidspunkt. mere differentieret felt af sportsgrene og interessenter kan eksponeres uafhængigt af de Produktion og distribution til internettet er skalerbar. traditionelle medier og i nogle tilfælde også på en Det kan være stort og dyrt såvel som småt og mere spændende og tilskuerengagerende måde. meget billigt. Engagementet kan derfor udspringe af Set i det lys melder sig to spørgsmål. 1) ønsket om at tjene penge, men ikke nødvendigvis. Repræsenterer long tail sports et marked og Det kan også være baseret på for eksempel ønsket dermed en mulighed for at opdyrke nye om ”peer-recognition” eller slet og ret lysten til at forretningsmodeller? 2) Kan der udvikles en dele. platform, som på en relevant, brugervenlig, tilpasningsdygtig og skalerbar måde gør det muligt Billige produktionsmetoder og global udbredelse at broadcaste long tail sports? giver producenten adgang til et globalt publikum og dermed en langt bedre mulighed for at nå en kritisk //Rasmus//

Udarbejdet af: @rjohsen1 i samarbejde med ACTIVE institute for VisitNordjylland som projektrapport i pilotprojektet: “Udvikling af eventkommunikation via nye medier”. Fotograf: Mette Johnsen Grafisk design - med (stor) hjælp fra Pages: Rasmus Johnsen

[3]

RESUME

ORGANISATION

Følgende er en beskrivelse af the Cold Hawaii World Cup Mashup og det eventsite, som var omdrejningspunktet for online formidlingen af KIA Cold Hawaii PWA World Cup, 2010 i Klitmøller. Foruden en overordnet beskrivelse af de tekniske og kommunikative komponenter, beskriver materialet desuden, hvorledes disse komponenter blev sat sammen og brugt. Hertil kommer en opsummering af crew samt funktionsbeskrivelse og endelig dokumentation for effekten af indsatsen.

Eventen bestod i 2010 af 48 af verdens bedste mandlige windsurfere, der alle kæmpede om vigtige point og titlen som verdensmester i disciplinen "Wave performance”. Eventen er en del af den professionelle World Cup, der er en serie af konkurrencer over det meste af verden. Den professionelle World Cup er det ultimative inden for windsurfing og rangerer højere end eksempelvis VM. "Wave performance" foregår i bølger, hvor deltagerne udfører spring og saltomortaler og er ubetinget den mest spektakulære disciplin i windsurfing. Eventen støttes af bl.a. Sport Event Denmark, Thisted Kommune, LAG og har et budget på 1,52 millioner ll. kr. Begivenheden blev afviklet i perioden fra d. 13. til 19. september 2010. Begivenheden skal være tilbagevendende og således afvikles én gang om året. Det er første gang nogensinde at en windsurf-World Cup afholdes i Skandinavien, og eventen er den største event i Skandinavien afholdt i surfmiljøet. Det er desuden en af de allerstørste sportsbegivenheder afholdt i Thy nogensinde. Det er derudover tænkt som en meget markant begivenhed, der involverer mange lokale kræfter og frivillige. Dette er i sandhed en meget unik event! Begivenheden blev afviklet i Klitmøller. Byen er kendt som hovedstaden i the "Cold Hawaii". Klitmøller er en lille fiskerlandsby i Jyllands nordvestlige hjørne og verdenskendt for sine bølger. Denne event vil virkelig sætte Klitmøller og Cold Hawaii på verdenskortet. Der blev satset på eksponering lokalt, nationalt såvel som internationalt, med en kombination af kernemedier, mainstream medier, sociale medier samt en hjemmeside med live broadcast fra eventen. Aktive og fans skulle få en hidtil uset mulighed for at følge begivenheden gennem sociale medier og en dedikeret online liveside. Cold Hawaii PWA World Cup er et af de foreløbige højdepunkter i arbejdet med effektueringen af Cold Hawaii Masterplan 2007. Sidstnævnte er fremstillet af NASA på vegne af Thisted Kommune. Ideen er at bruge områdets åbenlyse kvaliteter inden for surfing som et omdrejningspunkt for at øge turisme og bosætning i området.

Hvad er NASA NASA er en forkortelse for North Atlantic Surf Association, som dækker over den lokale surfklub i Klitmøller. Klubben har 200 medlemmer og stod i 2010 for at arrangere og afvikle the Cold Hawaii PWA World Cup, som dermed blev det første nogensinde af sin art i Skandinavien. Klubben havde i en periode på seks måneder ansat en

[4]

projektleder på deltid. Ca. 60 frivillige var mere eller mindre aktive i løbet af den periode, som World Cuppen varede.

Sidstnævnte tæller ikke på verdensranglisten. World Cup-stævner opdeles yderligere i a) PWA Super Grand Slam som er minimum tre discipliner, b) PWA Grand Slam, som er to World Cup-discipliner og c) PWA World Cup, som er en enkelt disciplin. The Cold Hawaii PWA World Cup var et stævne af typen c, dvs. en enkelt disciplin.

Hvad er ACTIVE institute ACTIVE institute er en erhvervsdrivende forening, som har til formål at løfte dansk viden om sport og fysisk aktivitet forstået som et forsknings- og forretningsmæssigt potentiale op på et internationalt anerkendt niveau. Det sker med udgangspunkt i konkrete innovationsprojekter, hvor man samler virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og forskning og i den forbindelse fungerer som rådgivere og katalysator for samarbejde og videndeling. Det er ACTIVE institute, som i samarbejde med primært SejKo Web Development og NASA er ophav til Cold Hawaii World Cup Mashup og samtidig stod for organiseringen og afviklingen af al online aktivitet. Projektet er lavet med økonomisk støtte fra det Nordjyske vækstforum og opbakning fra Visit Nordjylland.

Hvad er PWA World Cup i windsurfing varetages af Professional Windsurfing Association (PWA). PWA administrerer gennem sin ISAF (International Sailing Federation)licens afholdelse af World Cup-stævner i windsurfing. På PWA’s hjemmeside kan man læse, at organisationen: ”[...] represents excellence in windsurfing. It's current and past members constitute the very best windsurfers in the World. We the PWA are the sailors who represent the sport at the highest level of competition, we strive to improve everyday and make windsurfing better for you, the public. The PWA organize and sanction professional events, make new rules for the sport, help promote grass root’s growth, strengthen the bonds of friendship between existing associations, classes and disciplines of windsurfing and to provide support and services for all windsurfers.” I PWA-regi afholdes stævner i flere forskellige discipliner. Det drejer sig om Wave, Freestyle, Super X, Racing og Indoor. PWA-stævner er på nuværende tidspunkt delt ind i tre niveauer. Det drejer sig om World Cup-stævner, Qualifier-stævner og såkaldte Special Events.

[5]

BASISVÆRKTØJ Før man overhovedet gør sig tanker om, hvordan man vil kommunikere en sportsbegivenhed via internettet, er det væsentligt at være opmærksom på, at basis for en god og stabil situation ofte falder tilbage på det, mange er tilbøjelige til først at overveje, når det er temmelig ubelejligt eller direkte for sent. Det handler om hardware og styresystemer, div. programmer og netværk. Selvom det ikke burde

være på den måde, er der f.eks. (stor) forskel på, hvad man kan, hvis man, som de fleste gør, enten bruger Mac eller Windows. Tilsvarende gælder med hensyn til de kontorprogrammer, man bruger (Microsoft Office, Open Office, iWorks osv.). Hertil kommer brug af browsere, hvor der også kan være forskel på det, man kan få ud af hhv. Firefox, Chrome og Internet Explorer, for slet ikke at tale de

[6]

forskelle, man kan komme ud for, hvis folk sidder med forskellige udgaver af den ene, den anden og tredje browser. Endelig er der adgangen, strøm og netværk. Med hensyn til strøm må man overveje risikoen for svigt og tage sine forholdsregler, hvis man finder det nødvendigt. Som regel opstår problemet dog, når der ikke er strømstik nok, hvilket er forholdsvist nemt at gardere sig imod. Netværket skal selvsagt fungere og helst hele tiden og have ordentlig upload-hastighed, da der er tale om produktion og ikke konsumption af indhold. Generelt handler det om på forhånd at beslutte sig for minimumskrav til det basisværktøj, der bæres ind i produktionen, således at man ikke, når der virkelig er tryk på, kommer i en situation, hvor tingene går skævt, fordi det basale ikke er på plads. Det lyder som selvfølgeligheder, men erfaringen viser, at det i utrolig mange tilfælde er der, det går galt. Det er også grunden til, at man, før man gør sig overvejelser over ellers gode medieopstillinger, bør sikre sig, at man har en systemmand/helpdesk eller flere, som er med i afdækningen og etablering og sidenhen har ansvaret for basis hardware, software, strøm og netværk. Alle relevante personer skal vide, hvordan man får fat i helpdesken.

Det brugte vi:

Nøgleord:

Wimax fra Skyline, 10/10 Mbit fordelt på tre linjer, så 1) presse og 2) tilknyttet personale, 3) alle andre. Mac (OSX Leopard ell. nyere) og Windows (Vista og helst Windows 7). Office og Office to Mac 2008 (World, Excel og Powerpoint). Internet Explorer 7 og nyere, Firefox 3.5 og nyere, Safari 4.0 og nyere og Crome. Én overall teknisk ansvarlig (frivillig), som dog kun havde ansvaret for strøm og netværk.

[7]

Netværk Strøm Hardware Styresystem Kontorprogrammer Browser Systemmand

PROJEKTSTYRING Projektstyring er et område for sig. Også her er der meget at hente med udgangspunkt i nogle af de online værktøjer, som findes. Der findes rigtig mange værktøjer. Det, man skal være opmærksom på, er, at en enkelt begivenhed, med en organisation, hvoraf mange er frivillige, inden for et meget kort tidsrum skal kunne kommunikere og koordinere optimalt. Det betyder først og fremmest, at de værktøjer, man vælger, skal være så nemme som muligt at bruge. Er man projektleder og derfor interesseret i (online) projektstyring, kan man have en tendens til at falde i feature-fælden. Det er det hul, man falder i, når man tænker med udgangspunkt i en verden, hvor alle kan se ideen i, at der er totalt styr på, hvem der skal hvad og hvornår, hvad det koster, hvad der er sket osv. Sådan er det ikke, og slet ikke, hvis man, som tilfældet er i forbindelse med events, i vid udstrækning har med frivillige at gøre. Grundlæggende skal et projektstyringssystem understøtte følgende ressourceoptimering, tidlig opdagelse af uforudsete udfordringer og problemer, løbende og nem opdatering af status og behov i relation til projektet og hurtig og smertefri tilpasning til ændringer i plan og krav til gennemførelse. I en situation, hvor relativt mange personer er involveret i kortere eller længere tid, handler det især om at gøre “the barriers to entry” så lav som overhovedet muligt og ligeledes om at opbygge simple procedurer, som effektivt sikrer, at de funktioner og deadlines, som er grundlaget for en stabil medieproduktion, rent faktisk opfyldes og overholdes.

Nøgleord: Frivillige Feature-fælde Simplicitet Effektivitet Procedurer

[8]

Det brugte vi: Basecamp: Et simpelt online projektstyringsværktøj med en fleksibel prisstruktur. Der er det, man skal bruge for at kunne styre projekter - hverken mere eller mindre. Basecamp kræver, at en administrator giver adgang til projektet. Som bruger skal man bruge en browser og en forbindelse til internettet for at få fuld funktion. Et projekt i Basecamp bør ikke have mere end 10 deltagere, har man som projektleder flere personer i spil, skal man således overveje, om det kan lade sig gøre at splitte projektet op i mindre delprojekter. http://basecamphq.com Google Docs: En online program-suite og noget, man med stor fordel kan benytte sig af. Google Docs kræver, at man har en Google-konto, som er gratis og nem at oprette. Google Docs gør det muligt at have ét online dokument (word, regneark eller præsentation), som flere kan tilgå og skrive i. På den måde slipper man for at skulle sende dokumenter frem og tilbage med fare for, at få eller slet igen ved, hvilken udgave der er den rigtige. http://docs.google.com/ Google Calendar: Google Calendar er en del af den online suite, man får, hvis man opretter en konto hos Google. Google Calender gør det ekstremt nemt at dele en eller flere kalendere med andre.

www.google.com/calendar Dropbox: En online Dropbox er en online fil hosting service, hvor man kan gemme, dele og synkronisere filer og mapper med andre. Dropbox kræver, at man opretter en konto hos Dropbox. Det er gratis. Den første gigabite lagerplads er gratis. http://www.dropbox.com Doodle: Et simpelt og effektivt online beslutningsværktøj. Det er ekstremt velegnet til at finde tidsrum for møder. For den, der tit har ansvaret for at få (travle) folks kalendere til at gå op, er Doodle intet mindre end en gave. http://wwww.doodle.com

[9]

HVAD ER EN MASHUP? Inden for webudvikling er et mashup en hjemmeside eller et program, der anvender og kombinerer data, præsentation og/eller funktionalitet fra to eller flere kilder til at skabe nye tjenester. Udtrykket indbefatter nem og hurtig integration af kilder, ofte ved hjælp af åbne API'er og datakilder til fremstilling af et beriget og bedre resultat. Sidstnævnte behøver ikke være og er i mange tilfælde ikke grunden til, at den eller de kilder, som udgør mashup’et, blev fremstillet. Det betyder, at de væsentligste kendetegn ved et mashup er “kombination”, “visualisering” og “aggregering”. I de senere år har flere og flere online services offentliggjort API'er, der gør det nemt for softwareudviklere at integrere data og funktioner fra den pågældende service i stedet for at bygge dem selv. Mashups spiller en rolle i udviklingen inden for sociale services og web 2.0 i det hele taget. I stigende grad kan mashups sammensættes ved brug af værktøjer, som er simple nok, til at enhver kan gøre det. Således kan noget i form af widgets, services og div. komponenter “flyttes” og dermed vises et andet sted alene ved brug af ”cut’n paste”. På den måde er mashups blevet et væsentligt led i visionen om internettet som et sted, hvor vi alle er i stand til at bidrage.

Nøgleord: Mashup Kombination Visualisering Aggregering Cut’n paste Brugerskabt

[10]

http://worldcup.coldhawaii.eu/live-mashup/

Live streaming

Live score board

Live chat

Tematiseret twitter-feed

Youtube slider

[11]

#coldhawaii twitter-feed

KOMPONENTER I COLD HAWAII WORLD CUP MASHUP Code of conduct Når man lukker omverdenen ind i sin formidling af i dette tilfælde en sportsbegivenhed, er det væsentligt, at man på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvad man vil acceptere, og hvad man ikke vil acceptere på det medie, man stiller til rådighed. Har man selv en service, må man selvfølgelig være opmærksom på og gøre opmærksom på f.eks. sit forhold til de data, som brugerne bidrager med, herunder det, der tæller som personlige data. Men hertil kommer regler for den interaktion, som faciliteres gennem det system, man stiller til rådighed. Disse regler eller ”code of conduct” skal være tydelig, og alt efter, hvad det er, man vil, udformes på en måde, som gør det bekvemt, rart og sjovt at bruge systemet som udgangspunkt for kommunikation. Her skal man være opmærksom på, at folk normalt forstår at opføre sig ordentligt, hvorfor det er vigtigt ikke at overgøre reglerne. Det er ikke sjovt at være et sted, hvor udfoldelsesrammerne er for snævre. Og dog skal man, hvis der opstår problemer, kunne henvise til det, man anser for god opførsel. Sidstnævnte skal i yderste konsekvens kunne bruges som grundlag for udelukkelse.

Cold Hawaii World Cup Mashup Code of conduct :

Be human. Don’t be a jerk; be respectful of others, especially when disagreeing with them. Do not post obscene, vulgar, or otherwise (very) offensive content. Don't clutter the community with spam. Don't crash a party; especially not by posting the same thing over and over again. Be careful about sharing personal information with others online. Commit to the conversation. Don't stop listening just because you are busy.

[12]

LIVE STREAMING Værd at vide om live formidling: http://bambuser.com/channel/coldhawaii Over de sidste fire år er der opstået en række online sociale services, som gør det muligt for enhver at sende live. En af dem er Bambuser. Bambuser er en interaktiv video streamingplatform, der giver brugerne mulighed for hurtigt og nemt at streame og dele live video via en række sociale netværk, herunder Facebook, Twitter, Myspace, WordPress og Blogspot. Bambuser bruges både af professionelle tv-stationer og ganske almindelige mennesker over hele verden. Det skal siges med det samme, at der findes en række gratis services, herunder Ustream, Mogulus og Kyte, som gør det muligt at streame live (gratis) via internettet.

Før man beslutter sig for at bygge sin formidling op om et livekoncept, er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende betingelser for en live-udsendelse. Live betyder som minimum, at man har: Præcise tidsangivelser Præcise stedangivelser Et crew, som aldrig kommer for sent Interview-personer, som møder til tiden

Med en Bambuser-konto er det forholdsvist nemt og hurtigt for enhver at begynde at sende live til et globalt publikum. På Bambuser.com findes en ret udførlig manual. Selve streamingen kan ses på Bambuser.com, dvs. den kanal, som man får tildelt, når man opretter en konto. Kontoen på Bambuser integrerer en meget simpel chat-funktionen samt en mulighed for at embedde sin kanal f.eks. på WordPress.

Hvorfor Bambuser?

Udsendelser, som kører(fejlfrit), præcis når man har annonceret, at de kører Velordnet og veltilrettelagt sendeflade Veltilrettelagt og testet procedure for håndtering af fejl og nedbrud Kommentatorer, som er velforberedte, medrivende og møder til tiden hver gang Kommentatorer, som kommenterer det, som foregår på skærmen

Bambuser er gratis, nemt at gå til og relativt veldokumenteret. Hertil kommer, at Bambuser efter en række tests viste sig at være den mest stabile service. Endelig integrerer Bambuser med både Twitter og Facebook, hvilket gør det muligt at udnytte den sociale graf.

Føler man, at man har organisationen til at honorere minimumsbetingelserne, er man klar til at gå videre i sin planlægning.

Hvordan brugte vi Bambuser? Vi brugte StreamFactory, som er professionel leverandør af et fleksibelt lightweight live streamingkoncept. StreamFactory kan levere streamingen via

[13]

Det, der planlægges først, er de ting, som skal fungere og kommunikeres med henblik på at have dækning for minimums-betingelserne.

[14]

en række streaming services, herunder Bambuser, og er desuden eksperter inden for netværk. Konkret betød det, at vi oprettede en konto på Bambuser, som vi integrerede i mashup’en. Kontoen brugte Streamfactory som udgangspunkt for deres leverance. Streamfactory sikrede topkvalitet og stabilitet, men ændrer selvfølgelig ikke ved, at en vilkårlig med udgangspunkt i f.eks. Bambuser kan stå for leverance af live streaming. Muligheden for at vælge et professionelt hold afhænger selvfølgelig af den økonomi, man har til rådighed. Om det er nødvendigt, må bero på en vurdering af, hvad der er “godt nok” til at dække eventen. “Godt nok” behøver langt fra i alle tilfælde at være perfekt. Streamfactory havde desuden ansvaret for alt vedrørende det netværk, som understøttede deres leverance samt at briefe og koordinere kommentatoren. Sidstnævnte var en enkelt og i dette tilfælde lønnet person, som arbejdede meget hårdt og mange timer hver dag. I den forbindelse skal det nævnes, at en kommentator ikke behøver at være professionel. Vi har ved flere lejligheder arbejdet med amatører, som har vist sig at have talent og i alle tilfælde stort engagement og autenticitet.

EFFEKT Views: 110.000

Nøgleord: Godt nok vs. perfekt Gratis Daily schedule Side-events Metatyper Grabber

Vi havde desuden det, vi kalder en “meta-typer” og en ”grabber” tilknyttet produktionen. Meta-typer’en havde til opgave at navngive, beskrive og tagge de optagelser, som blev dannet og arkiveret på Bambuser. Det er en lille, men ikke desto mindre væsentlig detalje. Det handler om, at det skal være muligt at søge og genfinde optagelserne, også når der er gået lang tid, og når man har fundet en optagelse og så hurtigt skal kunne danne sig et overblik over, hvad det er for en optagelse. Grabber’en sørgede for at finde de folk, som skulle interviewes. Med det som udgangpunkt sammensatte vi en default “daily schedule”, samt en procedure for en dag til dag-detailplanlægning af daily schedule. Specielt for windsurfing er, at vejrforholdene er afgørende for, om man kan afvikle konkurrencen og dermed skabe grundlaget for af den liveudsendelse, som det hele er bygget op omkring. Det er et stort problem for wave-performance inden for windsurfing, at vind under 8-10 m/s i gennemsnit er nok til, at der ikke kan surfes. Det var grunden til, at vi havde sammensat en suite af såkaldte sideevents, med surferne som medvirkende. Disse side-events kunne sættes i gang med meget kort varsel, og på den måde fylde “sendefladen” med fastlagte og underholdende indslag, hvis det skulle vise sig, at der ikke var tilstrækkelig meget vind.

[15]

DAILY SCHEDULE EKSEMPEL Daily Schedule: Day 5, Saturday the 17th of September 16/9 2010 by Lea in daily schedule | 2 Comments Tags: cold hawaii, pwa, world cup Weather forecast looks really good – again click here to see 12.00: 12.30: ??.00: ??.00:

Skippers Meeting First possible start, Super Session – best jump (2-4 hours). Announcement of the winner (Right after last heat) Post-race Interview (Right after the price Announcement)

Use #coldhawaii AND #tv, on twitter to ask questions during the live streaming. After the days action you’ll also be able to use the chat to ask questions to the top 3 riders. Visit The Cold Hawaii PWA Mashup – it’s where the action is. Follow the 2010 KIA Cold Hawaii PWA World Cup live on: http://worldcup.coldhawaii.eu/live-mashup Media guide for the KIA Cold Hawaii PWA World Cup website Event guide for the KIA Cold Hawaii PWA World Cup website Further interesting link: http://bambuser.com/channel/coldhawaii http://www.youtube.com/user/coldhawaiiworldcup http://twitter.com/coldhawaii http://www.facebook.com/group.php?gid=122058047837435 http://www.flickr.com/photos/46186474@N07/

[16]

SIDE-EVENTS Koncept for side-events Som et led i forberedelsen af liveformidlingskonceptet havde vi sammensat en suite af side-events, som meget hurtigt kunne sættes i gang. Faktisk kunne vi sætte en aktivitet i gang med helt ned til en halv time til rådighed. Disse events skulle sikre, at vi have noget underholdende til vores seere uanset om det blæste over de nødvendige 8-10 m/s eller ej. Vi havde allieret os med en stribe lokale klubber og ildsjæle, som var klar til at træde ind og lede slagets gang, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi fik ikke behov for det, da det blæste en halv pelikan hele ugen, men det havde været en afgørende forberedelse, hvis det ikke, hvilket det oftest ikke er, havde været tilfældet.

Side-events Kayak (ocean, surf) Kayak Polo Master of the tyres Strong man Stand-up paddle surf (SUP) Obstacle course Climbing Waterski/wakeboard/tube Rope drawing Slackline Master of the Nail Master of the beer Loading competitions How long can you go Lifeguard paddle Indo boards Man of the fin Tap Surfing

Eksempel på beskrivelse: Cold Hawaii - king of KIA FUNKTION

INDHOLD

What

Who can drag a Kia car fastest? Start at one end and drag/run with the car as fast as possible to the end point app. 50 meters away.

Time needed

30 minutes.

Equipment

2 Kia cars, ropes.

When

Possible all week.

Notes

Obvious choice: Antoine Albeau (F-192), he'll probably have a hard time deciding whether to eat or drag the car. Possibly two men against him ...?

Name

Cold Hawaii - king of KIA

Organizers

Kia cars & ACTIVE institute

[17]

LIVE SCORE BOARD Live scoreboard er en meget tidlig udgave af et system, vi selv har udviklet. Udviklingen skete på meget kort tid, da bevillingen først faldt på plads meget sent. Ideen var og er fortsat at udvikle et selvstændigt system med en selvstændig database, som gør det muligt at eksponere antal point, hvad der gives point for, af hvem og til hvem - live. Med det som udgangspunkt skal det være muligt at lave alle tænkelige sammenstillinger af data samt integration med tredjepart. Selve eksponeringen af data skal ske gennem en embeddable widget i form af en iframe. Således skal det være muligt at integrere live scoring på en hjemmeside på samme måde, som man integrerer f.eks. en YouTube-video. Det scoreboard, der laves, skal indeholde en social komponent, således at det er nemt og lige til at dele væsentligheder f.eks. via Facebook og Twitter.

Hvorfor live score board? Der er ganske enkelt et eklatant behov for at få taget hul på den del af eksponeringen af wave performance-konkurrencer, der handler om at gøre sporten ikke alene seværdig, men tillige forståelig for folk. Når man konkurrerer i wave performance gives der point for hhv. spring med tilhørende manøvre og bølgeridning. Hver dommer har en eller flere surfere, som vedkommende holder øje med. Når vedkommende foretager sig noget, som giver point, noteres det i et papirskema(!) Som tingene kører nu, er der ingen andre end dommerne, der ved og forstår, hvorfor en sejler vinder over en anden, og hvilke manøvret som gjorde udslaget. Det er et kæmpe problem, at selve konkurrenceelementet er en black box. Det svarer til en fodboldkamp, hvor målene er taget af banen. Den bliver, også selv der er tale om rigtig gode fodboldspillere, bare hurtig ret kedeligt at se på. Kan der laves et system, som gør det muligt at uddrage og eksponere en dommers votering, mens konkurrencen kører, vil man kunne tage wave performance til et helt nyt niveau. Det har man talt om i windsurfing-kredse i mange år, uden at man har taget hul på det på trods af at teknologien længe har været til, at man kan løse problemstillingen.

[18]

[19]

På den baggrund gik vi i gang. Målet var at teste et system, der om ikke andet kunne give en indikation af mulighederne.

Hvordan brugte vi live scrore board? Det blev ret hurtigt klart, at vi ikke kunne nå at udvikle et system, som gjorde det muligt for dommerne at votere live. Det var ikke teknologien, der var problemet, men det, at teknologi selvfølgelig skal testes og frem for alt implementeres i en organisation, hvor man er vant til at arbejde på papir. Hertil kommer, at det selvfølgelig langt fra er ligegyldigt, om det virker eller ej, da netop scoring er afgørende for selve formatet. Det skal sættes i forhold til situationen, hvor hver dommer har et interface f.eks. laptop eller tablet, som vedkommende bruger som udgangspunkt for registrering af manøvre og point. Det at skabe et egnet interface er langt fra en triviel opgave, da en dommer helst skal bruge så meget tid som muligt på at holde øje med, hvad der sker på vandet. Det skal være nemt og ekstremt intuitivt, og vedkommende skal selvfølgelig være trænet i at bruge redskaberne uden at se på enheden.

Nøgleord: Forståelse Indlevelse Dybde Data Workflow Organisationstype Parathed

Hertil kommer workflow, som er et sammenspil mellem en stævneleder, overdommer og dommerne og det faktum, at der f.eks. skal være mulighed for at rette en scoring, mens det hele kører, og justere den samlede score, når et heat er overstået. Hertil kommer, at der kan være få minutter mellem hvert heat. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at live scoring er et must, hvis sporten skal udvikles. Vi introducerede live scoring i et felt lige under live streamingen og dedikerede selv to folk til at teste systemet. Målet var at introducere ikke live scoring, men den totale score pr. surfer middelbart efter hvert heat. Det lykkedes rent faktisk i perioder, men processen var hæmmet af, at alt fortsat foregik på papir. Selve papirerne blev overleveret til de to tastere umiddelbart efter hvert heat, hvorefter pointene blev tastet ind. .

[20]

LIVE CHAT http://www.chatroll.com Chatroll er et simpelt system bygget på en proprietær real-time infrastruktur. Tjenesten gør det muligt at integrere chat i den online kommunikation, som kører i relation til en event. Chatroll leverer en skalerbar pakke, som desuden indeholder et arkiv over de samtaler, som har fundet sted, forskellige analyseværktøjer og vigtigst at alt: enkelhed.

Hvorfor chatroll? Chatroll er enkelt at installere, enkel at bruge, enkel at forstå. Langt de fleste har prøvet at chatte, og med en tjeneste som chatroll er “barriers to entry” meget lave. Det betyder, at chat er en rigtig god måde at få seerne til at engagere sig, når de følger begivenheden online.

Hvordan brugte vi chatroll? Der var plads til 250 samtidige brugere ad gangen i det chat-room, vi anvendte i forbindelse med Cold Hawaii PWA World Cup. Det var fuldt, så snart vi sendte live. Havde der være plads til flere, havde vi haft (langt) flere.

Vi havde en moderator, som hele tiden overvågede, at samtalen forløb i overensstemmelse med et på forhånd defineret “code of conduct”. Tonen var i det konkrete tilfælde ikke et problem, men det kan den være, hvorfor det er vigtigt, at man har gjort sig klart, hvad man vil acceptere, og hvad man ikke vil acceptere, inden man går i gang. Moderatoren arrangerede i samarbejde med presseofficeren løbende chat-sessions (2 - 3 gangen om dagen), hvor “stjernerne” chattede med publikum, som i den forbindelse kunne stille spørgsmål m.m. Formatet var helt simpelt, idet moderator i perioden op til, at en surfer om på besøg, løbende annoncerede tidspunktet for den forestående session. Det spredte sig som en løbeild og var i alle tilfælde en stor succes. Chatten var desuden den kanal, som blev brugt til at komme med indspark og spørgsmål til brug af systemet. Her blev det hurtigt klart, at man skal vare sig med at agere support af så mange mennesker og kun træde til, hvis problemet viser sig være af en sådan karakter, at brugerne ikke selv kan finde ud af det.

Nøgleord: Enkelhed Barriers to entry Moderator Session

[21]

[22]

LIVE TEXTING http://www.twitter.com/coldhawaii Twitter er et real-time informationsnetværk, der forbinder brugere af Twitter til de seneste oplysninger om, hvad de finder interessant. Kernen i Twitter er små tekstbeskeder. Tekstbeskederne kaldes tweets. Hver tweet kan højst fylde 140 tegn. Det anslås, at Twitter har 190 millioner besøg om måneden og over 100 millioner brugere, som tilsammen genererer 65 millioner tweets om dagen. Twitter kaldes også internettes SMS. Twitter er på det nærmeste skabt til mobile platforme og kan betjenes udelukkende via SMS, men derudover findes internetbaserede applikationer til både iOS og Android.

Hvorfor Twitter? Twitter er for det første en mulighed for at opbygge en skare af followers og dermed et udgangspunkt for at nå en forholdsvis stor mængde mennesker i et meget simpelt format. For det andet er det en mulighed for at sikre, at folk kan følge med i en begivenhed, også selvom de ikke sidder foran skærmen. Det konkrete tilfælde skal ses i forhold til live streaming og chat, som var kernen i vores online formidling og brugerinvolvering. I den forbindelse er Twitter særdeles velegnet til at generere og eksponere en løbende form for strøm af information, der kan indgå som supplement og dybde til en mere målrettet og afgrænset formidling. På den måde bliver tweets et udgangspunkt for en øget indsigt, diskussion og i nogle tilfælde helt ny vinkel på de ting, der sker i relation til begivenheden. Hertil kommer, at twitter kan bruges som udgangspunkt for opbygning af en skare af followers, som kan være endog rigtig relevant, især hvis formålet er at styrke kontakten til interessenter over et længere forløb. Det sidste kan f.eks. være, hvis en event er tilbagevendende, eller hvis man som organisation har arrangeret flere events inden for et område, som de samme followers kan han have en interesse i også at følge.

Hvordan brugte vi Twitter? Vi arbejdede med udgangspunkt i et enkelt twitter-id (@coldhawaii) og dermed én konto, som blev taget i brug umiddelbart inden starten på begivenheden.

[23]

EFFEKT Followers: 148 Listed: 6 Total tweets: 654 Replies: 1.53%

Med henblik på at understøtte ideen om twitter som et sjovt, interessant og relevant supplement til selve kernen i vores formidling af eventen (live streaming og scoreboard) valgte vi at opdele vores tweets i tre kategorier:

#join: tweets, som gav en indsigt i the Cold Hawaii PWA World Cup behind the scene. ● #feature: tweets om en enkelt top 10-deltager i konkurrencen, som blev fulgt helt tæt på. ● #tech: tweets om alt vedrørende udstyr. ●

I selve mashup’et blev hhv. #join, #feature og #tech filtreret og ledt ud i hver sin kolonne, hvilket skulle give og rent faktisk gav god mening og overskuelighed. Konkret betød det, at et tweet, der skulle i join-kolonnen, skulle indeholde #join osv.

Nøgleord: 100 millioner Internettes SMS 140 Hashtag Followers Smartphone Mobilitet Dybde Detalje Tweetamigos Teamleader

Indholdet kom fra i alt fem dedikerede amatører, som var studerende fra hhv. Journalisthøjskolen, Medievidenskab og Datalogi, og som vi havde hvervet ca. fem måneder inden begivenheden. Vi kaldte dem tweetamigos. Sidstnævnte er sidenhen blevet et begreb og et koncept, som bl.a. Journalisthøjskolen i Århus er inspireret af. Hver tweetamigo var udstyret med en HTC desire med det flatrate-internetabonnement, som var tilkøbt for én måned. Twitterklienten var Beep, som er installeret på HTC-telefonerne “fra fabrikkens side”. Vi havde en klar procedure for vore tweetamigos, som i det konkrete tilfælde blev til hhv. joinamigo, featureamigo og techamigo. Ud over den overordnede tredeling af dækningsområdet indeholdt proceduren desuden, hvor de skulle være, og hvornår de skulle være der. Hertil kom en fast aftale om 10 tweets i timen. Sidstnævnte skulle sikre, at ingen gik i stå, hvilket sagtens kan ske. Endelig havde en vi en klar vejledning i brug og vedligeholdelse af de smartphones, som vi havde udstyret dem med. Det blev hurtigt klart, at der er behov for en tweetamigo-teamleder og dermed en, som hele tiden sikrer flow, aktivitet og samtidig overvåger aktiviteten og på baggrund af det vejleder og inspirerer resten af holdet. Ud over de tre kolonner med tweets fra vore tweetamigos, havde vi en fjerde kolonne, hvor alle tweets world-wide indeholdende #coldhawaii blev ledt ind. Konkret betød det, at enhver med en twitter-konto kunne sende en tekstbesked med #coldhawaii og på den måde blive synlig på siden.

[24]

BILLEDER (ON THE FLY) http://www.flickr.com/photos/coldhawaiiworldcup Flickr er et billede-, videohosting og delings-community. Ud over at være et populært websted for brugerne til at dele og integrere personlige fotografier, er det en service, der i vidt omfang anvendes af bloggere til billeder, som de integrerer i blogs og i andre sociale tjenester. I marts måned 2010 fremgik det, at Flickr har omkring 85 millioner besøgende om måneden. I september 2010 oplyste Flickr, at tjenesten var hjemsted for mere end fem milliarder billeder. Over 40 millioner bruger Flickr. På flere mobile platforme findes der en række applikationer til Flickr, ligesom “post to flickr” efterhånden er en feature, som er inkluderet i enhver “share-funktion” - f.eks. på mobile enheder.

Hvorfor Flickr? Flickr er simpelt både for de folk, som har billederne, og de, som er interesserede i at bruge de billeder, man har på Flickr - f.eks. pressen. Det betyder, at tjenesten er utrolig velegnet til foto-hosting i forbindelse med events. Hertil kommer, at Flickr, med det enorme community der ligger bag, er alment anerkendt, hvorfor mange sociale tjenester og andre systemer har mulighed for integration med Flickr. I mange tilfælde kræver det end ikke, at man kan kode. Endelig er Flickr et godt udgangspunkt for opbygning af et community omkring de billeder, man tager. Det gælder både i forhold til dem, der deltager i

[25]

EFFEKT Total views: 80.000 Favorited: 5 With comments: 1 Contacts: 28

Nøgleord: Over 40 millioner Fem milliarder Uploade Meta-data Redigeret Amatør Mobilitet Smartphone

eventen, men også til dem, der ikke er med og følger det hele lidt på afstand.

Hvordan brugte vi Flickr? Vi havde én Flickr-koto, som vi brugte til a) professionelle actionbilleder (leveret af PWA’s fotograf, b) “I love Klitten”: professionelle feature-billeder (leveret af to fotografer) og endelig c) billeder, som vores tweetamigos med udgangspunkt i hver deres kategori tog med deres smartphones. a) og b) var en samlet leverance fra hhv. den ene og de to andre fotografer efter hver dags sejladser. Billederne blev leveret som jpgfiler og blev uploadet ad én gang og efterfølgende ordnet i et set. I forbindelse med upload og organisering af fotos havde vi en klar procedure, som bl.a. indeholdt “regler” for overskrifter, tags og beskrivelse til hvert billede. Jo mere detaljerede, jo mere relevante og søgbare er billederne. c) blev uploadet på stedet via en såkaldt flickr to twitter-emailadresse. Sidstnævnte gør det muligt at maile et foto til flickr, hvorfra der automatisk postes et link til billedet til twitter. Det tweet, der genereres, indeholder - foruden linket - det, som bliver skrevet i mailens emnefelt. Det betød, at f.eks. joinamigo, for at uploade et billede til Flickr og dermed auto-tweete et link, skulle tage billedet, vælge ’send via email’ og i emnet til mailen skrive ’#join’ plus en kommentar til billedet for at få et en tekstbesked med linket til det billede, vedkommende havde taget, til at optræde i join-kolonnen i mashup’en. Aftalen med vore tweetamigos var fem billeder i timen fra hver.

[26]

VIDEO http://www.youtube.com/user/coldhawaiiworldcup YouTube er verdens mest populære videodelingstjeneste. Tjenesten er så udbredt, at online video næsten er blevet synonymt med YouTube. Som bruger af YouTube kan man uploade videoer, se andres videoer og kommentere hinandens videoer. Dog er det begrænset, hvor lange videoerne må være (medmindre man bliver godkendt som YouTube-partner). D. 1/5 2010 offentliggjorde YouTube, at de dagligt viser over hundrede millioner videoer, og at der uploades 24 timers video pr. minut døgnet rundt. De har over 300 millioner besøgende og over fem milliarder streaminger om måneden.

Hvorfor Youtube? Det er faktisk et relevant spørgmål at stille, da der findes en række andre videodelingstjenester, som med fordel vil kunne anvendes. Imidlertid er YouTube langt, langt den største online video-aktivitet, hvilket gør det svært at vælge andet, især hvis det også drejer sig om, at så mange som mulig ser, kommenterer, rater, videresender og embedder videoerne. Det er årsagen til, at det er svært at komme uden om YouTube. Netop det at dele, er nemt, når man bruger YouTube. Det gælder både for dem, der producerer, og for dem, der mestendels konsumerer materialet.

EFFEKT

Nøgleord: 24 timer pr. min. 300 millioner Uploade Redigeret Amatør Mobil Kanal Meta-data

Ca. 35.000 views Primære lande: Danmark, Tyskland, USA og England 35-54 år 88% mænd 12% kvinder Fleste kommentarer til en film: 6 Fleste ratings til en film: 10 Subscribers: 25

[27]

Hvordan brugte vi Youtube? Vi havde to Youtube-kanaler (dvs. to konti). En, hvor vi en gang om dagen uploadede et professionelt produceret sammendrag af dagens begivenheder, og en, som vores tweetamigos uploadede til. Sammendraget kom i form af en mpeg4-fil sidst på aftenen, hvorefter det straks blev uploadet til Youtube. Også her havde en klar procedure med hensyn til deling af overskrift, beskrivelse og tags. Vore tweetamigos uploadede deres videoer på stedet - og altså til en anden kanal, hvilket satte en klar begrænsning for, hvor lange (og dermed store) de kunne være. Aftalen var ét til halvandet minut én gang i timen pr. tweetamigo. Overskriften var valgfri. Videoerne fra vore tweetamigoer blev auto-postet fra denne youTube-kanal til en frise med slider nederst i mashup’en.

[28]

[29]

PODCASTING Podcasting eller podcast er en metode til udgivelse af lydeller videofiler på internet. Ordet “podcast” er en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting, men senere har udtrykket "pod" ændret betydning til "Personal On Demand", sådan at "podcasting" betyder "Personal On Demand Casting" eller "personlige udsendelser til afhentning". Mediet vandt popularitet i slutningen af 2004. Man modtager en podcast via et RSS-feed enten til en pc, hvorfra man kan synkronisere med mobile enheder, eller direkte til en mobil enhed. Det betyder også, at en podcast ikke er det samme som en lydeller video-fil, som kan downloades. Det er kombinationen af fil og abonnement via RSS, som gør podcast til podcast. Podcasting beskrives ofte som et ikke-kommercielt og demokratisk medium.

Hvorfor podcasting? Podcasting er velegnet, hvis man vil sikre, at folk, som ikke har tid til eller mulighed for at følge en live-udsendelse, alligevel har mulighed for at følge med. Det er alt andet lige nemmere at følge med, hvis man automatisk modtager f.eks. en video, når den frigives, end tilfældet, hvor man f.eks. skal tjekke en hjemmeside for at få adgang til det samme materiale. At podcast desuden er gearet til mobile enheder, gør det bekvemt, da modtager dermed ikke er afhængig af at sidde foran sin desk- eller laptop, men sådan set bare skal finde sin mobiltelefon frem i en ledig stund. Bruger man moderne standardsystemer, er det nemt og billigt at podcaste en video. Producerer man video, f.eks. et dagligt sammendrag fra en begivenhed, er det derfor oplagt også at distribuere den via podcasting.

Hvordan brugte vi podcasting?

Nøgleord:

Filen med sammendraget blev desuden uploadet via FTP til en server. Det gjorde det muligt at linke direkte til filen, hvilket var en forudsætning for, at vi kunne podcaste videoen.

Mediefil RSS Feed Abonnement Fleksibilitet Mobilitet Klient Overskrift

Podcasten blev derefter til, ved at vi oprettede en nyhed i WordPress, hvori vi linkede direkte til filen. Når nyheden blev udgivet, blev der samtidig genereret et link til et såkaldt xml-feed (indbygget WordPress feature), som er forudsætningen for, at man kan abonnere på den mediefil,

[30]

som der linkes til i nyheden. Vi havde en klar procedure for tildeling af overskrift, tags og indledende tekst i en nyhed med podcast. For at gøre det nemt for brugerne havde vi sat siden op, således at en podcast-nyhed automatisk generede knapper med speciallink beregnet til hhv. iTunes, Zune og Zencast, som er nogle af de mest benyttede klienter til modtagelse af podcasts. Konkret fungerede det på den måde, at den pågældende klient åbnede af sig selv og automatisk begyndte at abonnere på podcasten, når man trykkede på knappen. Trykkede man på knappen uden at have klienten, fik man automatisk tilbud om at downloade den nødvendige software.

[31]

CONTENT MANAGEMENT SYSTEM http://worldcup.coldhawaii.eu

EFFEKT

WordPress er et blogging/cms-system, som enhver kan bruge til at oprette en hjemmeside eller en blog. WordPress er, som der står på wordpress.org både gratis og uvurderlig på samme tid. Over 25 millioner mennesker har valgt WordPress heriblandt Wired, the New York Times, eBay og Yahoo. Hele 13 % af de 100.000 største hjemmesider er baseret på WordPress.

Antal besøg: 73.500 Antal besøgende: 28.100 Antal sidevisninger: 163.800 Antal sider pr. besøg: 2.23 (frontpage og mashup) Gns. tid på siden: 4 min 51 sec. Antal lande: 99 (primært: Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Sverige, Italien) Tilbagevendende besøgende: 62.22%

Hvorfor Wordpress? WordPress er gratis og nemt at installere. Faktisk er systemet kendt for sin “Famous 5Minute Install”-installationsguide. Det tager rent faktisk kun fem minutter. WordPress overholder alle W3C-standarderne, og den samme installation er gearet til alt fra en enkelt person til rigtig mange bloggere, herunder det at organisere arbejdet med mange, der skriver på den samme blog.

Nøgleord: Open source Freeware Wired New York Times Skræddersy Plugins Tweetblender Themes Themes directory Indpakning Widget Arkiv Smart-grid

WordPress er en form for “økosystem”, som foruden selve systemet og de mange frivillige, som udvikler på systemet, består af flere tusinde såkaldte plugins udviklet af alle mulige andre personer. Plugins er små og store stykker software, som kan installeres i selve grundinstallationen og dermed udvide systemets funktionalitet med de ting, man har behov for. Har man evner og ressourcer til det, kan man også selv udvikle sine plugins. Man søger efter og finder WordPress plugins i the Plugin Directory. Det betyder, at man, hvis man først har installeret WordPress, har et hav af muligheder for at skræddersy systemet. En anden væsentlig feature ved WordPress er ”themes”, som er et udtryk for udseende. Det er nemt at installere og afinstallere themes. Der findes et hav af themes, hvoraf rigtig mange er gratis. Mange af dem må man ændre i, som det

[32]

passer én, hvilket betyder, at et tema, der ligner det, man gerne vil have lavet, kan bruges som udgangspunkt. WordPress.org har sit eget theme directory, hvor der i skrivende stund findes 1309 gratis themes.

Hvordan brugte vi Wordpress? Selve event-hjemmesiden var baseret på en kombination af Wordpress og en række plugins, hvoraf den væsentligste var tweetblender. Sidstnævnte gjorde det muligt at operere med et differentieret twitterfeed som element i vores mashup. Hertil kom, at vi til lejligheden havde udviklet det, vi kaldte et smartgrid, som tjente som udgangspunkt for den måde, vi arkiverede data på, og som blev opsamlet i de eksterne services, vi havde i spil. Det fungerede på den måde, at vi brugte API’er fra hhv. Bambuser, Flickr, Twitter og YouTube til at filtrere en række meta-data, herunder f.eks. overskrift, dato, tidsrum som udgangspunkt for at opsamle, organisere og linke det indhold, som blev produceret pr. dag i løbet af begivenheden.

Event-hjemmesiden havde følgende hovedfunktionaliteter: Blog/nyhedssektion Podcast Flickr-integration Whazzup (tweet, vejr, webcam og resultat) Nyhedsbrev Samme installation var også “indpakningen” af vores live mashup, som havde følgende hovedfuktionaliteter: Live streaming via bambuser (Live) scoreboard Live chat via chatroll Hhv. #join, #tech og #feature twitter-kolonne. #coldhawaii twitter-kolonne. YouTube slider-frise

[33]

[34]

[35]

ARBEJDSOPGAVER OG KRAV TIL CREW Ud over live streaming-teamet (to mand), produktionsholdet bag daglig video med sammendrag (tre mand), de professionelle fotografer (tre mand) og PWA’s presseofficer, som hver dag producerede et skriftligt sammendrag af begivenheden, var der følgende arbejdsopgaver med tilhørende krav til besætning:

FUNKTION

INDHOLD

FREKVENS

TIDSRUM

ANTAL

STATUS

Press officer

Udarbejdelse og distribution af press-kit, kontakt til eksterne medier, bindeled mellem eksterne medier og organisationen

Løbende

Frivillig

Photo uploader

Pro-billeder: Modtage, udvælge, uploade, organisere, meta-type

Frivillig

Video uploader

Pro-video: Modtage, udvælge, uploade, organisere, meta-type

1.5

Frivillig

Website content organizer

Upload, organisere: Daily schedule, pressemeddelelser, daily podcast

Frivillig

Website text provider

Skrive pressemeddelelser, udvælge billeder, skrive podcast intro

Lønnet (PWA)

Base tweet-amigo

Tekst: Informere + linke til relevant materiale (tekst, billeder, video).

LØBENDE

Frivillig

Chat moderator

Følge og organisere chat (events)

Løbende

Frivillig

Tweetamigo teamleader

Organisere og motivere alt vedr. field tweetamigos: Mad, overnatning, teknik, temaer, fokus, frekvens

Løbende

Frivillig

Field tweetamigo

On the fly tekst, billeder, video

Løbende

Frivillig

Grabber

Finde de folk, der skal indgå i interviews, chat m.v., og sørge for, at de er, hvor de skal være, til tiden

Løbende

Frivillig

Production manager

Produktion og distribution af daily flow-chart, organisering og ledelse af daglige møder, ved hvor alle skal være og hvornår.

Løbende

Lønnet

Overall project manager

Driftsansvarlig på alle pladser

Løbende

Lønnet

[36]

DAILY SCHEDULE LIVE COVERAGE TIME

WHAT

NOTES

WHERE

WHO