ACTIVE match no. 2 by Rasmus Johnsen

undhed

tion indenfor idræt og folkes

og innova Et magasin om matchmaking

Udendørs motion skaber nyt potentiale og innovative Fremsynede foreninger t at tilbyde både ynd beg er er virksomhed hørende produkter motion i det fri og dertil

» 04

ACTIVE testcenter stopper gættelegen testcenter i Århus Med åbningen af ACTIVE eudøvere til motionihar alle sportsfolk fra elit e fysiske tests blive ster nu mulighed for at lad g en del af deres trænin

» 10

Events er drivkraft for innovation indtjening og Det kan give potentiel stor d at være først med mediemæssig bevågenhe ved sportsevents innovative nye produkter, mpiske Lege. Oly og som stævner, slutspil

» 34

Indhold:

Udendørs motion skaber nyt potentiale 04 Lastbilchauffører til kamp for egen sundhed 06 ACTIVE testcenter stopper gættelegen 10 Sporten skal satse på onlinemiljøer 12 Sport Management giver bedre sportsresultater 14 Talenttræner bruger målrettet tests 16 Nyt projekt kaster lys over korsbåndsoperationer 18 Tests kan hjælpe holdsport talenterne til succes 20 Nichesport i bredbåndsformat 22 Strategisk indsats for aktivering af danskerne 24 Motion er også medicin 26 Sportcasting 2.0 28 X-events 30 ACTIVE institute giver projekter pondus 32 Events er drivkraft for innovation 34 Medlemssiden 36 Aktuel ACTIVE aktivitet 38

ACTIVE match ISSN: 1903-7538 Ansvarshavende redaktør Peter Dreyer, ACTIVE institute Skribenter: Sarah Friis Elkjær, Peter Dreyer, Jens Bundgaard, Lars Wiskum, Helle Ibsen, Mette Kanstrup, Jesper Franch, Andy Miah, Rasmus Johnsen, John Nauright, Henrik Sørensen, Kurt Jensen, Ulrik Dalgas

04:

Illustrationer: SundVej, Institut for idræt - Aarhus Universitet, flickr, istockphotos.com, Mads Jensen, Mette Johnsen Grafisk design: Mads Jensen, Seismonaut

:18

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til ACTIVE institute. Der må gerne citeres fra artiklerne, såfremt tydelig kilde benævnes og redaktionen får en forespørgsel først. Materialet må ikke kopieres, videregives eller på anden måde distribueres uden forudgående aftale med ACTIVE institute.

16:

ACTIVE match udgives af: ACTIVE institute Dalgas Avenue 4 8000 Århus C. Tlf. (+45) 8942 9165 Email: info@activeinstitute.dk www.activeinstitute.dk

:06

ACTIVE fokus Velkommen til ACTIVE match, som nu er på gaden for anden gang. Du kan i bladet læse om en lang række af de spændende projekter, foreningen ACTIVE institute er involveret i. Der er nu gået et år siden ACTIVE match udkom for første gang. I den mellemliggende periode er der sket meget. Både internt og eksternt. Forebyggelseskommissionens rapport udkom i foråret 2009. Med udgangspunkt i at ”usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion er årsag til cirka 40 procent af alle sygdomme og tidlige dødsfald” har kommissionen udgivet 52 anbefalinger til en forbedret folkesundhed. Dét giver stof til eftertanke, og der er mange udfordringer at tage fat i. Inden for den organiserede eliteidræt har vi i årets løb oplevet, hvordan idrætsorganisationerne med DIF og TEAM DANMARK i spidsen er økonomisk hårdt trængte og bebuder store nedskæringer. Set i lyset af de store udfordringer og de få ressourcer er det glædeligt at opleve tilgangen af nye medlemmer til ACTIVE institute og se, at det trods alt er muligt at finde midler i form af kompetencer og finansiering til at igangsætte nye, innovative tiltag. På projekt- og medlemssiden afspejler vores forenings udvikling, at der er interesse for innovation både indenfor eliteidrætten og indenfor den strategiske motion og sundhedsfremme. Hvor det første nummer af ACTIVE match primært behandlede emnet Sport og IT, afspejler artiklerne i dette nummer den store spændvidde, der nu er kommet i ACTIVEs fokus og projektarbejde. Ud over sport og IT omfatter foreningens fokusområder i dag præstationsoptimering og test, Sport Management, motion og medicin, samt strategisk motion og sundhedsfremme.

Peter Dreyer

Inde i magasinet vil du derfor blandt andet kunne læse om, hvordan ACTIVE institutes testcenter benyttes af landets bedste håndboldklubber, og om hvilken betydning test kan have i forhold til optimering af præstationerne. Du kan også læse om den spændende udvikling indenfor udendørs motionskultur og få et indblik i et nyt kost- og motionskoncept, der skal give langturschauffører et sundere liv til gavn for trafiksikkerheden.

Peter Dreyer, direktør for ACTIVE institute, cand. scient. Ph.d. og forhenværende landsholdsspiller i basketball.

Sportsbyen Marselis - et kraftcenter for innovation og idræt Vores store vision er, at ACTIVE institute gennem sine aktiviteter på tværs af erhvervsliv og forskning kan medvirke til etableringen af Sportsbyen Marselis, som bliver et innovationscentrum for sport og fysisk aktivitet. Sportsbyen er beliggende i det sydlige Århus, hvor de fysiske rammer omfatter træningsanlæg, stadions, haller, hav og skov. Området huser allerede i dag eliteidrætsklubber, idrætsuddannelser, skoler, rehabilitering, og har med erhvervslivets tilstedeværelse potentiale til at blive et internationalt centrum for innovation.

Naturligvis følger vi også op på sidste års tema om Sport og IT. Dels med et interview med forskeren Andy Miah, som er en af de førende eksperter i krydsfeltet mellem sport og nye medier, og dels med artikler om vores erfaringer med blandt andet live streaming på internettet. Endelig kan du læse om spændende forskning i, hvordan motion kan understøtte medicinsk behandling af for eksempel sclerose-patienter. Magasinet er i år forfattet af ACTIVE’s medarbejdere og samarbejdspartnere. Bag teksterne gemmer sig ildsjæle med en passion for stoffet. Entusiasmen skinner igennem artiklerne, og jeg er sikker på, at du vil opleve historierne som både vedkommende og inspirerende.

God fornøjelse!

Læs blogpost om udendørs motion: http://activeinstitute.dk/2009/09/vi-vil-ud/

Danskerne bruger mere af deres fritid på aktiviteter i det udendørs rum. Samtidig med at naturens eget fitnesscenter og inspirerende byrum bruges til at motivere danskerne til en aktiv livsstil, så er fremsynede foreninger og innovative virksomheder også begyndt at tilbyde både motion i det fri og dertil hørende produkter ”Hvad løber du efter?” var et typisk spørgsmål fra forbipasserende, når en sjælden løber løb sin rute for 25 år siden. I dag er løbeindustrien vokset eksplosivt og samtidig blevet fast del af dagligdagen i Danmark og danskernes ønske om at bruge fritiden udendørs.

Af Lars Wiskum, SportVenture og Jens Bundgaard, ACTIVE institute

Udendørs motion skaber nyt potentiale

UDviklingen Idrætsanlæg og idrætsforeninger har traditionelt været der, hvor danskerne søgte hen, når de ville have sved på panden, men i dag har

Friluftsrådet har gennem en årrække konstateret, at flere og flere danskere søger mod naturen med det formål at kombinere naturoplevelser med motion. Ikke kun løb, men også stavgang, kajak, rulleski, mountainbike og udendørs fitness er blevet populært i kølvandet på den nye tendens.

flere og flere aktiviteter, som ikke tidligere blev opfattet som decideret idræt, vundet danskernes hjerte. Først kom jogging i halvfjerdserne, siden motionscentre, vintersportskulturen, skaterkultur i bymiljøet, og nu er selvorganiseret motion uden for idrætsforeningerne blevet en ny motionsbølge. De travle danskere er nemlig afhængige af at kunne dyrke motion tæt på arbejdet eller hjemmet, når det lige passer ind i dagens program. I byerne er løbebevægelsen, stavgængerne og cyklisterne de mest markante og synlige former for motion i det fri, men også ungdomsrelaterede aktiviteter som skateboarding, parkour og streetsoccer kan i stigende grad opleves i byens rum.

Udendørs motionskultur er et væsentligt interessefelt for ACTIVE institute. Under et generelt fokus på strategisk idræts- og motionsfremme og med øje for sammenhængen mellem fysisk aktivitet, sundhed og det gode liv, vurderer ACTIVE institute, at udendørs motionskultur vil brede sig yderligere i de kommende år. Derfor vil ACTIVE institute medvirke til at løfte dansk viden om og erfaringer med udendørs motionskultur - som et forsknings- såvel som et forretningspotentiale.

Derfor fremhæves udendørs motionskultur fra flere sider som et nyt stort vækstområde.

Naturen lokker danskerne til motion

Siden 2004 har Innovationsrådet holdt øje med potentialet i udendørsaktiviteter, og rådet har været med til at pege på, at idræts- og legelandskaber kan udgøre en af fremtidens milliardindustrier. Det er behovet for viden om motion og muligheden for at koble motion i det fri med den allerede voksende oplevelsesindustri, som kan få udendørs motionskultur bragt øverst på dagsordenen, når offentlige institutioner, erhvervslivet, forskningsenheder, foreninger og brugerorganisationer byder ind på den nye tendens. Den stadig større efterspørgsel på motion i naturen og byrummet kan nemlig skabe en ny udendørs motionskultur, der giver mulighed for at nå ud til de danskere, som endnu ikke er hoppet med på motionsbølgen. Og der er god grund til at interessere sig for denne gruppe. Selv om andelen af voksne danskere, der er fysisk aktive i fritiden, er steget

fra 6 procent i 1987 til 26 procent i 2005 ifølge Statens Institut for Folkesundhed, så er manglen på motion og fysisk aktivitet hos resten af danskerne en af de væsentligste årsager til tidlig død og dårlig livskvalitet. Professor på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen, siger om polariseringen, at ”aldrig har så mange været i god form som nu – og aldrig har så mange været så inaktive som nu.”

Allerede i dag foretrækker 35 procent af danskerne en tur ud i naturen, når de vil koble af fra en stresset hverdag, og 23 procent peger på en eller anden form for motion som bedste afstresningsmulighed.

Gratis motion døgnet rundt Kommunernes overtog i 2007 ansvaret for borgernes sundhed, og det har for alvor sat gang i udviklingen og etableringen af udendørs motionsfaciliteter. Med fokus på nærhed og tilgængelighed til de lokale motionstilbud, arbejder de fleste kommuner i dag med at etablere og formidle udendørs motionstilbud til alle borgere. Rudersdal Kommune har for eksempel designet et netværk af forskellige motionsstier og aktivitetsmuligheder, så alle i kommunen har mulighed for at motionere gratis i naturen døgnet rundt på RudersdalRuten. Den tilbyder en række målgruppebestemte temaruter samt flere udendørs træningspladser med motionsredskaber.

Også udendørs træningskoncepter med motionshold under åben himmel og naturen som træningsredskab kan være med til at give den traditionelle tilgang til motion en ny dimension.

Danmark som vejviser Sådanne nye iværksættervirksomheder er med til at sætte Danmark på verdenskortet, når de tilbyder innovative produkter med fokus på at motivere til motion med indhold, teknologi og oplevelser i naturen. Andre eksempler er virtuel skatteleg og motionstræning med GPS-ure, Geolink, chip til løb, der alle er teknologisk baserede produkter, som skaber nye muligheder for at motivere til en aktiv livsstil og samtidig åbner nye forretningsområder med stort vækstpotentiale. Ikke blot i Danmark, men også i alle de andre lande, som kæmper samme kamp for at motivere borgerne til at være mere fysisk aktive.

Om Lars Wiskum: Projektleder, udviklingskonsulent, skribent, innovatør og direktør i SportVenture. • Iværksætter med 25 års baggrund indenfor ledelse, udvikling, salg og markedsføring i den internationale sportsindustri. • Initiativtager og ekstern udviklingskonsulent for Rudersdal Kommune omkring udendørs motionsfaci-

Det er forventningen om, at motion med indhold og oplevelser vil vokse kraftigt de kommende år, der har gjort, at motionsstier ikke bare er markeret med kedelige skilte og distancer, men ofte bliver krydret med temaer, oplevelser og inspirationsindhold af forskellig karakter for at motivere motionisterne undervejs.

liteter og motionskultur. • Skribent og forfatter til faglige artikler for brancheblade i Europa. • Udviklingsrådgiver og konsulent for TræningsPavillonen, Hjerteforeningen og sportsfirmaer. Initiativtager til CopenhagenActive 2007.

De mere end to millioner danskere, som ikke dyrker motion regelmæssigt, kan finde inspiration, muligheder og plads i naturens eget stadion og inspirerende byrum og er ikke længere begrænsede af at være i nærheden af et fitnesscenter eller en gymnastiksal.

Kineserne har længe dyrket thai chi til morgensolen i folkeparkerne eller samlet sig i store grupper til en omgang fællesmotion efter arbejde. I Danmark blev landets første træningspavillon rejst i Århus i 2003, og i dag repræsenterer den en af de mest udbredte typer af udendørs træningsredskaber, der er med til at flytte fitnesscentret ud i naturen og i bymiljøet.

LĂŚs mere om SundVej pĂĽ projektets hjemmeside : http://www.sundvej.com

Lastbilchauffører til kamp for egen sundhed Projekt SundVej skal gøre en forskel for en tung og udsat målgruppe, lastbilchaufførerne, der i den grad trænger til et løft i en sundere retning. Chaufførerne selv er de vigtigste spillere i arbejdet med at udvikle sunde kost- og motionskoncepter, der kan matche livet på landevejen og i sidste ende løse et stigende samfundsøkonomisk problem.

Ikke overraskende er der blandt chauffører en større andel svært overvægtige end i mange andre job. Med andre ord befinder chauffører sig i højrisikogruppen for livsstilssygdomme, og livsvilkårene på landevejen har en væsentlig finger med i spillet.

Sundhed er sikkerhed For de mest udsatte lastbilchauffører kan kombinationen af en presset hverdag, usund kost, lavt blodsukker og inaktivitet resultere i uopmærksomhed, træthed, stress eller egentlige livsstilssygdomme. Det kan påvirke færdselssikkerheden – dels for chaufføren selv, men også for medtrafikanterne.

Efter 12 dages kostomlægning var begge tal halveret. Chaufførerne havde generelt fået mere energi, var i bedre humør og ikke så hidsige i trafikken. En chauffør med et stabilt blodsukker er også en mere sikker chauffør. En bedre reaktionsevne gjorde nemlig, at deres bremselængde blev forbedret med 16 procent. Undersøgelsen er et synligt bevis på, at sundhed og sikkerhed går hånd i hånd og var en væsentlig grund til at skabe nogle bedre betingelser for chaufførerne og deres sundhed. Projekt SundVej var, så at sige, godt på vej.

Bekæmp fedme på jobbet Sundhedsskadelig livsstil er ikke et nyt fænomen, men i de seneste år er der sket en markant stigning i antallet af overvægtige i den danske befolkning. Region Midtjyllands Sundhedsprofil fra 2006 viser en meget kraftig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og svær overvægt. Dobbelt så mange lavt uddannede er svært overvægtige, sammenlignet med de højtuddannede. Der er altså en tydelig variation i antallet af svært overvægtige fra branche til branche. Derfor kan et våben i kampen mod fedme være at påvirke motionsvanerne i de job, hvor flest er overvægtige.

Af Helle Ibsen, Primus Motor og Mette Kanstrup, ACTIVE institute

Derfor er det ikke let for en lastbilchauffør at have en rutine med god, sund og regelmæssigt mad. Samtidig er det svært at få motion med de lange arbejdsdage, og arbejdsgener som ondt i ryggen og dårlige knæ hører med til dagligdagen. Med en øm krop efter de mange timer i førersædet kalder sofaen højere end løbeskoene.

Undersøgelsen ”Sikkerhed & Sundhed bag Rattet” sætter netop fokus på denne problematik, hvor kostændringer ved en gruppe af tilfældigt udvalgte chauffører viser bemærkelsesværdige resultater. Af de 23 deltagende chauffører havde 52 procent et behandlingskrævende højt blodtryk og 34 procent et alarmerende højt kolesteroltal. Alene det udgangspunkt giver stof til eftertanke.

Det er ikke let at leve et sundt liv på Europas asfalt. Transportbranchen er presset af konkurrence fra de østog sydeuropæiske chauffører. En arbejdsuge løber nemt op i 56 timer bag rattet, og de mange timer på farten gør, at arbejde, hjem og fritid flyder sammen. Køre- og hviletidsreglerne bestemmer, hvornår det er muligt og hensigtsmæssigt at spise. Parkeringsforholdene bestemmer, hvor chaufførerne spiser.

SundVej er et udviklingsprojekt med den langsigtede målsætning at skabe koncepter for kost og motion, der vil få chaufførerne til at spise sundere på deres arbejde og bevæge sig mere. Den korte målsætning er at udvikle konceptbeskrivelser, der er så attraktive og nyskabende, at der bliver et forretningsgrundlag, som kan sikre en realisering af konceptet. Frem til projektafslutningen i november 2009 arbejder SundVej projektet på at finde producenter, som ser muligheder i at gribe bolden. Projektet er et brugerdrevet innovationsprojekt og har rødder i etnologiske studier, der afdækker chaufførernes kost- og motionsvaner. Konceptudviklingen er sket i samspil med hele fødekæden fra chauffører og vognmænd til udsalgssteder, grossister og fødevareproducenter.

Chaufførernes arbejdsbetingelser har gjort, at løsningerne skal være fleksible, individuelle, enkle og motiverende. Samtidig er der specifikke krav til hvert koncept: Maden må ikke grise i førerhuset, mellemmåltidet skal kunne spises med én hånd og være rar at spise. Motionskonceptet skal tilbyde motion uden sved, passe ind i arbejdsdagen og gerne være opbygget på en måde, så der er indbygget en mulighed for fysisk at måle den enkelte chaufførs fremskridt.

Flest lavtuddannede er overvægtige Det anslås, at 30-40 pct. af den voksne befolkning er overvægtige, hvilket svarer til mere end 1,3 millioner danskere. Dobbelt så mange lavtuddannede er svært overvægtige, sammenlignet med de højtuddannede. Svær overvægt er hyppigst hos lavtuddannede mænd i

I dag er koncepterne endelig ved at tage form. For kosten er emballagen central. Den skal passe i chaufførens køleskab og kopholder, og den skal formidle sundhedstips. Chaufførerne skal selv kunne sammensætte et måltid, der er traditionelt, men også tilsat sund fornyelse for eksempel usynlig pastinakpuré i en god gammeldags ”hakkedreng”. Hvis konceptet skal konkurrere med den franske hotdog, så skal maden være let at komme til, der hvor chaufførerne holder pauser.

aldersgruppen 55-64 år, hvor det er hver fjerde, der må kæmpe med de svært mange ekstra kilo.

Om projekt SundVej SundVej er et brugerdrevet udviklingssprojekt med det formål at fremme sundhed og sikkerhed gennem in-

At få motion ind i en lastbilchaufførs liv betyder ofte helt ny livsstil. Motionskonceptet tager højde for, at chaufføren skal støttes og motiveres til at være vedholdende gennem en firedelt løsning med mulighed for sundhedstjek, sundhedscoaching, motion i arbejdsdagen – og individuelle ønsker for hvordan pulsen kommer op.

novative kost- og motionskoncepter målrettet lastbilschauffører. Udviklingen af SundVej-konceptet sker i samspil med en brugergruppe bestående af hele værdikæden: Danish Crown, Tulip, BC Catering, DHL, Shell og Vejdirektoratet samt en række øvrige interessenter: ACTIVE institute, WorkZ, TSU, Zoulmade, DesignPeople og Copenhagen Living Lab. PrimusMotor er projektleder og tovholder på SundVej. Projektet er delvist finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og medfinansieret af TSU. Det samlede projektbudget er på 3,8 millioner kr. Læs mere om SundVej på www.sundvej.com.

Sunde ambassadører Udgangspunktet i projektet har været lastbilchaufførernes univers. Palletræk med levende gods har været øjenåbner for pulsmålinger på chaufførerne. De har afprøvet motionsredskaber og vendt tommelfingeren op eller ned i forhold til, hvad der passer ind i deres hverdag. Chauffører har smagt og udvalgt de retter, som projektet arbejder videre med og efterfølgende været med i udviklingen af emballageløsninger. Men vigtigst af alt er, at de deltagende lastbilchauffører er blevet rollemodeller og ambassadører for en sundere livsstil. Med SundVej-logoet i deres førerhus som det synlige bevis på, at projektet har gjort, og fremover vil gøre, en positiv forskel.

”Burger King og McDonald’s er hurtig mad til fornuftig pris, og jeg kan ”desværre” godt li’ det. De ligger også tit i forbindelse med tankstationer, hvor der er god plads at holde. Der er mange steder, vi har svært ved at parkere lastbilen, de er jo gerne over 17 meter lange.” (Carsten Nielsen, lastbilschauffør, Støvring Fragttransport)

”Jeg spillede fodbold i 10-12 år, dengang jeg var knægt. I dag er det svært at passe motion ind, især hvis det er en holdsport. Det er jo svært med det her arbejde, det er selvfølgelig ikke en undskyldning for ikke at løbe sig en tur i weekenden eller en aften i løbet af ugen, vel! Men, det er svært at gå til fodbold eller håndbold hjemme, når man ikke er hjemme alle ugens hverdage.” (Carsten Nielsen, lastbilschauffør, Støvring Fragttransport)

”Et af de steder jeg læsser fredag og torsdag, der har vi en kageordning, hvor vi giver på omgang. Der er jeg kommet gennem mange år. Man kommer jo i snak, og det sted med kageordningen, der har jeg været inviteret hjem flere gange for at spise, og det gør jeg jo brug af – for man er jo et socialt væsen, det er vi mennesker jo.” ”Jeg er begyndt at tygge tyggegummi i stedet for at spise en pose lakridskonfekt. For når posen er åbnet, så sidder man jo og tænker på slikket hele tiden, og så spiser man til den er tom – det er en form for kedsomhed, det tror jeg sgu’.” (Flemming Madsen, lastbilschauffør, Knud Jensen & Sønner)

”Jeg fylder gerne en skål med grønsager hjemmefra, i stedet for at spise chips og slik. Det kan være gulerødder, agurker, tomater og blomkål. Min kone er meget god til at hjælpe med det, men mange gange gør jeg det også selv.” (Anker Brink, lastbilschauffør, SPF)

(Jens Land, lastbilschauffør, Knud Jensen & Sønner)

” ” ” ” ”

ACTIVE testcenter stopper gættelegen Tests er et effektivt værktøj til at evaluere sine træningsresultater. Med åbningen af ACTIVE testcenter i Århus har alle sportsfolk fra eliteudøvere til motionister nu mulighed for at lade fysiske tests blive en del af deres træning

Klubber, deres trænere og deres eliteidrætsudøvere er pisket til at forholde sig til præstationsevnen her og nu. I planlægningen af træningen bevæger de sig konstant mellem fortid og fremtid, når de skal basere fremtidige målsætninger på træningen i en længere forberedelsesperiode. De gør sig erfaringer, de reflekterer, de er blevet klogere, og med den bagage forsøger de at indfri deres målsætninger. Men hvor kloge er de egentlig blevet? Er de reelt blevet klogere, hvis de ikke har vished for, at evalueringen af den fysiske træning er god nok?

Tests giver optimale betingelser Ofte siger trænere eller spillere: ”Hvad hjælper testning, når det alligevel ikke siger noget om præstationsevnen?” Eksempler der ofte bliver brugt er en håndboldspiller, der på trods af meget lavt kondital alligevel er fast mand på landsholdet, eller en fodboldspiller der på trods af lav muskelstyrke og eksplosivitet alligevel starter i superligaen weekend efter weekend. Hvad nytter testning så? Når idrætsudøvere alligevel

Af Jesper Franch, ACTIVE institute

kan klare sig godt i kamp uden at præstere særligt godt i en test? Svaret er enkelt. Hvis du ikke er systematisk i din testning, får du ikke optimale betingelser for den bedste udvikling. Testning og præcise, reproducerbare test viser sportsudøverens fundament, og dermed bliver udviklingsmulighederne også synlige i langt større udstrækning. Testning skaber gennemsigtighed for træneren og udøveren og giver de bedste muligheder for at sikre den enkeltes potentiale gennem individualiseret træning. Derfor kan store talenter også risikerer at gå til spilde, når man som udøver og træner undlader at optimere sin fysiske træning på baggrund af præcise testmetoder.

Testning skaber altså grundlaget for at håndbold- eller fodboldspilleren med det lave kondital og den lave muskelstyrke i højere grad kan arbejde hen mod at forbedre deres fysik og blive endnu stærkere spillere for deres respektive hold. Team Danmarks direktør, Michael Andersen, har sagt det meget klart i forbindelse med åbningen af Active Testcenter: ”Tests er i dag et rigtigt godt hjælpemiddel, når man skal optimere sin træning. Hvordan optimeres formtopning, og hvordan optimeres restitutionen?”. Med etableringen af ACTIVE testcenter kan sportsudøvere få bestemt sit fysiske og fysiologiske potentiale og samtidig få professionel vejledning om, hvordan udøveren træningsmæssigt kan udvikle sig helt specifikt.

Første testcenter i Jylland Vores målsætning er, at eliteklubber og enkeltudøvere i hele Jylland skal have mulighed for testning og præstationsoptimering, hvilket hidtil kun har været muligt for sportsudøvere, der har adgang til Team Danmarks testcentre i Brøndby og Odense. Det er dog ikke kun eliteudøvere, der kan nyde godt af den ekspertise, der findes på ACTIVE testcenter. Testcentret er åbent for alle, og dermed vil motionister, der er interesseret i at få råd og vejledning omkring deres træning eller optimere deres fysiske sundhedstilstand, kunne blive testet på samme betingelser som elitesportsfolk. En vigtig gruppe, som også vil kunne få glæde af testcentret, er nogle af de patienter, der er under behandling på regionens hospitaler. Patienter med lidelser, hvor fysisk træning har en gavnlig effekt på sygdomssymptomerne, vil kunne få evalueret deres træningsfremskridt. Det er patienter med eksempelvis fedme, slidgigt, cancer, insulin resistens, type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, hjerteinsufficiens, iskæmiske hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, KOL, rygsmerter og sklerose. Patienter, der gennemgår ledtransplantationer, vil kunne få gennemført bevægelsesanalyser som opfølgning på operationen.

Læs blogpost om testcentret: http://activeinstitute.dk/2009/02/ testcenter-ved-active-institute/

Hvilket udstyr bruger vi?

Alle tests er individuelle

• lltoptagelsesudstyr (Oxycon Pro – Jaeger)

Forskellige sportsgrene stiller forskellige krav til

• Laktat og Hb måling (YSI 1500 Sport – Lactate Analy-

sportsudøveren. Derfor vil sportsgrenen sammen med

ser & Hemocue Hb) • Cykel-ergometer (SRM-Ergometer)

de laboratoriemæssige muligheder bestemme, hvilke fysiologiske parametre det er relevant at måle på.

• Løbebånd (Woodway) • Ro-ergometer (Concept II)

Er du udholdenhedsatlet – løber, cyklist, triatlet, roer

• Kraftplatform (AMTI – sport forceplate)

med videre - vil vi foreslå en testpakke indeholdende:

• Statisk muskelstyrke i mave- og rygmuskulatur

• Progressiv submaksimal test med måling af bevægel-

(Strain-Gauge dynamometer) • Dynamisk muskelstyrke (Humac-Norm – isokinetisk dynamometer) • High Speed 3D kamera system (Qualisys) • Sprint system og hoppemåtte (SWIFT - Speedlight TT, Wireless) • Kropssammensætning (Harpenden skinfold caliper)

sesøkonomi, substratforbrænding, • laktatprofil, effekt (arbejdsbelastning) og pulsfrekvens ved 3-5 stigende belastninger (hver belastning varer 5 min). • Måling af kondition (iltoptagelse under maksimal belastning) og maksimal pulsfrekvens. • Cykling - endvidere fastlæggelse af maksimal anaerob effekt ved 4 x 5 sek. all out test Ca. varighed: 1t. 15min.

kon Fysiologisk leksi

d Iltoptagelse maske på, hvorve ortsudøveren en sp e giv at d ive Måles . I hvile er værd elseshastigheden tag op ilt le må n t ræne man ka et om man er ut L ilt pr. min. uans r erne 0,25 - 0,30 jde be ar r de ede s meget veltræn L ilt pr. el. veltrænet – ho rdierne 5 – 6,5 væ er ) er løb el. ler yk (c alt im vnes maks hastighed benæ ale iltoptagelses maksimin. Den maksim n de es er vid aerobe effekt. Di ale im ks ma n de llet. også får man kondita d kropsvægten me e els tag op ilt g af male get præcis målin gheden er en me Iltoptagelseshasti giomsætning. den aerobe ener ) rofil (mælkesyre Laktat/Laktatp es fra åber) der udtag dr -4 (3 ve rø dp M) og Måles i en lille blo (m 1 . ca er ile entrationen i hv nc Ko . ids rsp ge gange en fin trationen 10-20 bejde er koncen ar alt im ks ma ne efter uceres i muskler et stof der prod trahøjere. Laktat er en nc ko tat lak og ergiomsætning robe under anaerob en ae an n de af g lin en indirekte må tionen i blodet er g. energiomsætnin r løbehastighede Submaksimale - 42 km) ere distancer (3 ng læ på r re re ur nk ko r de re og lige Løbe ligger lige over astigheder, der eh løb 3-5 på rentestes er med i konkur ed de normalt løb gh sti ha n de r og der unde i løbet af 5 min ed gennemføres gh sti ha er Hv Når cen. af hver periode. tat i slutningen lak og ls pu les ed må aksimal hastigh les under en subm er iltoptagelsen må mi no ko eø løb eøkonomi – en lav ndre benævnes den løb at der bruges mi eren da det viser løb for l de for en ncentrapuls og laktat ko e. En nedgang i løb at på gi er en ergiombedret aerob en idere som en for dv en s ke tol n tio sætning.

Er du boldspiller – håndbold, fodbold, basket, volley, floorball, tennis, rugby, badminton og så videre - vil testpakken være sammensat på en noget anden måde: • Springtest: Hoppehøjde målt vha. hoppemåtte/kraftplatform. Udføres uden belastning samt med ekstra vægt. Spring uden ekstra vægt udføres også mere funktionelt med ’jump and reach’ yardstick. • Sprinttest i hal. Acceleration og tophastighed måles v. 30 m sprinttest (2-3 mellemtider samt sluttid) • Maksimal statisk muskelstyrke i bug og ryg • Måling af kondtion (iltoptagelse under maksimal belastning på løbebånd) og maksimal pulsfrekvens. • Testen kan suppleres med dynamiske muskelstyrkemålinger i isokinetiskdynamometer Ca. varighed: 1 time. Kommer du fra en sportsgren hvor hurtighed, acceleration og muskelstyrke er afgørende – for eksempel atletik, BMX, gymnastik, fægtning, kampsport sejlsport - vil testpakken bestå af: • Springtest: Hoppehøjde og kraftudvikling målt på kraftplatform. Udføres uden belastning samt med ekstra vægt. Spring uden ekstra vægt udføres også med ’jump and reach’ yardstick. • Maksimal statisk muskelstyrke i bug og ryg • Afhængig af idrætsgren udføres sprinttest med måling af max. effekt på: • Roergometer: 10 el. 30 sek. all out • Cykelergometer: 10 el. 30 sek. all out • Sprintløb i hal: Acceleration og tophastighed måles v. 30 m sprinttest (2-3 mellemtider samt sluttid) Ca. varighed: 1 time

Hvordan bliver DU testet? Kontakt Jesper Franch

ACTIVE testcenter åbnede d. 26. maj 2009. Etableringen

m: 6177 4899

af testcentret er sket i samarbejde med TEAM DAN-

e: jf@activeinstitute.dk

MARK og Institut for Idræt på Århus Universitet.

Foto: Mette Johnsen

Sporten kan enten være først, når det gælder brugen af nye medier eller et skridt bagud og miste sin indflydelse. Det mener Andy Miah, som er ekspert i nye medier og professor ved University of the West of Scotland "Sportsverdenen burde betragte nye medier som en konkurrence. De organisationer, som er først til at udnytte dem, vinder", det siger Andy Miah, som er professor og ekspert i området. Andy Miahs budskab til sportsverdenen er klokkeklart: ”Nye medier skal sikre, at sportens verden også i fremtiden har indflydelse på, hvordan kulturen organiserer sig og formidles.” ”Der er ændringer på vej. Spørgsmålet er ikke, om det vil ske, men hvordan det kommer til at ske: Finder den etablerede verden inden for sport en metode til at bevare kontakten til virkeligheden, hvor flere og flere bruger nye medier, eller vil man altid være et skridt bagefter og i sidste instans risikere helt at miste kontakten?”

De store eksperimenter Andy Miahs forskning fokuserer bl.a. på forholdet mellem web 2.0 og dækningen af de olympiske lege. Web 2.0 gør det muligt for brugerne at skabe og dele information på Internettet og forbindes i vid udstrækning med sociale medier.

Sporten skal satse på onlinemiljøer

Gennem sit arbejde med emnet har Andy Miah fundet ud af, at web 2.0 så småt begynder at være en del af den måde, man tænker på. Det kom til udtryk, da den Internationale Olympiske Komité i 2008 for første gang skelnede mellem TV- og internetrettigheder. "Det kan være et tegn på, at man har indset, at forretningsmodellen i stadig større omfang vil blive baseret på internettet og nye medier og i særdeleshed det, vi kalder sociale medier" siger Andy Miah. ”Der blev således også indledt forhandlinger med YouTube om at sende nogle af de olympiske konkurrencer i områder, hvor der ikke er aftaler med tv-selskaber. Det kan ligeledes være et fingerpeg om den retning, dækning af sport i det hele taget er ved at tage.”.

Forbindelsen til virkeligheden "Web 2.0 er også en demokratisering af nyhedsdistributionen, og lige præcis det, er en udfordring for sportsverdenen" påpeger Andy Miah. "Via sociale medier er det allerede nu muligt for tilskuere at dele billeder, film, lyd og tekst med omverdenen, mens man er til et sportsarrangement. Det er i mange tilfælde ulovligt, men det ændrer ikke ved, at flere og flere rent fak-

tisk gør det. Tidligere sad rettighedshaverne på indholdet, mens pressen og tv-selskaberne stod for distributionen. Sådan er det fortsat, men det bliver sværere og sværere at arbejde med sort-hvide modeller på det område." Andy Miah understreger, at sociale medier vil ændre den overordnede opfattelse af, hvad et sportsarrangement handler om. "Der vil helt sikker ske det, at der kommer langt større fokus på livet udenfor banen, hvor det helt lovligt er muligt at optage, forædle og dele oplevelserne via nettet" fortæller Andy Miah og peger på, at sportsverdenen risikerer at miste forbindelsen til virkeligheden og sine fans, hvis man vedholdende obstruerer brugen af sociale medier. Afskærer rettighedshavere fans fra at kommunikere gennem de medier, de normalt bruger, undergraver man i virkeligheden sportens sociale dimension eller mere sandsynligt, den flytter til andre lokaliteter uden for det etablerede system.

Andy Miah har én nøgle til succes. "Involvering af brugerne! Et oplagt sted at starte er uden for selve arenaen. Her skal man huske på, at tilskuere i forbindelse med et OL, og i virkeligheden en vilkårlig sportsbegivenhed, kun bruger en meget lille procentdel af sin tid på selve konkurrencen. Der foregår meget mere før og efter kampen. Som nævnt ligger der et stort oplevelsesøkonomisk potentiale i lige nøjagtig det område.” Faktisk indtager OL i stadig stigende omfang en form, som kan understøtte den udvikling, understreger Andy Miah. “Stadig flere aktiviteter blomstrer uden for arenaen. Der er tale om store investeringer i fremvisning af værtsbyens lokale attraktioner og kulturelle aktiviteter så koncerter, teater og andre folkelige begivenheder.“ "Som det er nu, er traditionelle medier kun interesseret i selve sportskonkurrencerne og afsætter ikke rigtig ressourcer til dækning af andre aktiviteter. Det kan sociale medier og sådan noget som borgerjournalistik lave om på. Vancouver 2010 kan vise sig som et godt eksempel på den udvikling. Almindelige borger har meldt, at de vil stifte deres eget online mediecenter, som netop skal dække legene uden for arenaen. Det har fået navnet True North Media House. Det kommer helt sikker til at fylde en del på Google, så hold øje med det!”

”Nogle sportshistorikere taler om sporten forstået som et bredere projekt, som forstærker og opbygger samfundet. Set i det lys, kan man frygte, at selve arenaen med tiden vil blive opfattet som et unormalt forbudsland, hvor få magthavere har besluttet, at man kun må tale sammen på en bestemt måde. Livet uden for arenaen bliver et fristed og forstærkes, fordi man her har mulighed for at gøre de ting, man normalt forbinder med at være fælles om at interessere sig for sport."

Involvering af brugerne

Nyt syn på rettigheder

”Udviklingen kræver en helt ny tankegang, hvor man går fra at opfatte nye medier som en trussel til at se dem som kernen i det, der foregår,” mener Andy Miah. Han påpeger, at man allerede kan se tegn på, at det er ved at ske. Traditionelle mediehuse investerer massivt i digital teknologi delvist for at bevare sin dominerende position. Et godt eksempel på dette er de olympiske og paraolympiske lege i London i 2012, hvor BBC opbygger sin dækning som en "digital olympiade" og således allerede nu gør sig overvejelser om det, turister i 2012 skal kunne bruge deres mobiltelefoner til.

True North Media House True North Media House ("TNMH") er et uformelt samarbejde, hvor sociale medier bruges til at fremme dækning af vintersport og kulturelle begivenheder før, under og efter de Olympiske vinterlege i Vancouver, 2010. Projektet blev lanceret af en gruppe producenter og beslutningstagere, der har dækket en række tidligere Olympiske lege som ”ikke-akkrediterede” medier. Denne gruppe er vokset og udgør nu en stor gruppe frivillige fra forskellige brancher, som bringer forskellige kompetencer og motivation til projektet. Konkret etablerer frivillige et sted i centrum af Vancouver, som i hele perioden fungerer som ressourcecenter. Her findes højhastigheds-internet, lyd og video produktionsfaciliteter, plads til interviews, pressekonference og andet arbejde med relation til "borgernes" dækning af legene.

"Men man skal ikke blot fokusere på at udvikle sin egen teknologi, men sørge for at være fremme i skoene, så sport også formidles via f.eks. de sociale medier, folk bruger. Rettighedshavere inden for sport kan gøre det ved at eksperimentere med alternativt indhold, som ikke er omfattet af sendekontrakter." Læs mere om Andy Miah: http://www.andymiah.net/home.html

Interview med Andy Miah, professor i nye medier, University of West Scotland af Sarah Friis Elkjær og Rasmus Johnsen, ACTIVE institute

For Andy Miah er udfordringen for rettighedshavere såvel som traditionelle medier de meget komplekse sponsoraftaler, som knytter sig til sporten. Det forhindrer dem i at udnytte sociale medier. Sidstnævnte kan nemlig være meget svære - nogle vil sige - umulige at styre.

Sport Management giver bedre sportsresultater

14 13

John Nauright, mener, at ledelsen i danske idrætsklubber begrænser klubbernes muligheder for succes. Det skal et Sport Managementprogram rette op på. Det er tydeligt, at der er meget at tage fat på inden for Sport Management i Danmark både rent uddannelsesmæssigt og på et professionelt plan. Sport Managementprogrammer har for længst vundet indpas i den engelsktalende del af verden og i mange dele af Europa, men de danske universiteter er først nu begyndt at få øjnene op for behovet for Sport Management på idrætsinstitutterne. Århus har indtaget en visionær position ved at fokusere på både god praksis i Danmark og "best practice" internationalt, idet man har lanceret kurser, som har til formål at uddanne en ny generation af sportsmanagers, der kan opnå succes i Danmark, i EU og i resten af verden. Fra 2009 til 2011 har jeg fået til opgave at udvikle kurser inden for international Sport Management og global sport samt hjælpe med programmer for turisme på Institut for Idræt på Aarhus Universitet i samarbejde med ACTIVE institute

Oldboys får ikke nødvendigvis succes Danmark har et stærkt sportssystem i kraft af de mange sportsklubber, men alt for mange af disse klubber, selv de professionelle afdelinger inden for sportsgrene som for eksempel fodbold og håndbold, bliver drevet af tidligere spillere. Det antages ofte, at hvis man selv har dyrket en sport på højt niveau, er man også i stand til at

være leder inden for den pågældende sport. Desværre for mange klubber har dette "netværk af oldboys" inden for sportsadministration betydet, at dansk sport ikke har kunnet udnytte sit fulde potentiale i Danmark og i udlandet. Hovedparten af de danske sportsklubber har fulgt denne praksis, men visse store klubber med professionelle marketing- og managementorganisationer har haft berøring med paneuropæiske ligaer. Det har fået mange danske klubber til at frygte, hvilken indvirkning europæiske ligaer ville have på dansk sport. Der ville øjensynligt kun være én dansk klub baseret i København, hvis overhovedet nogen, som ville kunne opfylde kriterierne for en sådan fodboldliga. FC København har indset det og er begyndt at tage de nødvendige skridt for at bringe sig i en position, hvor de kan udnytte denne mulighed. Andre klubber har på en mindre skala været opfindsomme og har bevist, at det er muligt at avancere inden for det begrænsede danske marked. Jeg tænker især på FC Midtjylland. Mange andre klubber som for eksempel AGF har endnu ikke indset deres fulde potentiale og har heller ikke udnyttet det fulde potentiale i deres varemærke væsentligt.

Danmark mere holistisk end USA Sport Managementprogrammet i Århus forsøger i samarbejde med det nye globale netværk inden for Sport

John Nauright Af John Nauright, Professor i Sport Management, George Mason University, USA

John Nauright er leder af Academy of International Sport ved George Mason University. Han er uddannet i Canada, USA og Storbritannien og fik sin Ph.D.-grad fra Queen's University i 1992. Han har undervist på universiteter i Australien, Canada, Danmark, New Zealand, Skotland og USA, før han kom til George Mason. Han er koordinator for kandidatprogrammet inden for træning, fitness og sundhed. For øjeblikket er han desuden gæsteprofessor i History and American Studies på University of Lincoln i England. John Nauright er tidligere leder af Dundee Ice Arena og var konsulent for byrådet i Dundee i Skotland i forbindelse med implementering af deres sportsstrategi. For øjeblikket bruger han meget af sin tid på at udvikle Academy of International Sport på George Mason. Professor Naurights bogudgivelser omfatter blandt andet de roste The New Sport Management Reader og Global Sport Management.

Management på universiteter rundt om i verden at give kommende sportmanagers de nødvendige værktøjer til at opnå succes på det globale sportsmarked. I efterårssemesteret 2009 vil otte kandidatstuderende fra Århus studere på George Mason University i USA for at få erfaring med den amerikanske sportsmodel i et førende amerikansk Sport Management program. Hos Mason fokuserer vi på nogle kerneområder, når det gælder viden for fremtidige sportmanagers. Der tilbydes kurser inden for blandt andet ledelse og administration af sportsklubber, sportsmarketing, sportsøkonomi, idrætsjura, styring af anlæg og arrangementer samt international Sport Management. I amerikanske programmer fokuserer de studerende på en blanding af sports- og erhvervsstudier, men bliver ikke undervist nær så meget omkring biologiske aspekter, som det er tilfældet i Danmark og andre europæiske lande. Det skyldes den hurtige specialisering af kurserne, der er sket i USA siden 1990. Den danske model repræsenterer en mere holistisk indgangsvinkel med både sport, fitness og livsstil, hvor de forskellige sportsgrene samarbejder mere, end de gør i USA. I Århus introducerer vi en uddannelse, der tager højde for begge modeller og udbyder specialiserede kurser inden for Sport Management, samtidig med at der er fokus på de bredere studieområder inden for idræt og elitesport. En af de største udfordringer er at ændre tan-

kegangen i dansk sport, som alt for ofte fokuserer på begrænsninger i stedet for muligheder. Det er vigtigt at tilpasse international "best practice" til en dansk kontekst i stedet for at trække strukturer og ideer ned over hovedet på folk. Det er ikke sikkert, at det som virker i for eksempel USA også virker i Danmark. Samtidig bør alle sportsorganisationer og andre organisationer, som har interesse i sport, opmuntres til at analysere den nuværende administrative praksis og mulighederne for vækst og udvidelse. De skal også forsøge at finde løsning på, hvordan øvrige sportsinteressenter i Danmark kan forbedre deres formidlingssystemer. Det gælder for eksempel turistbureauer, erhvervssammenslutninger, lokale og regionale myndigheder. Via etableringen af et Sport Managementprogram i samarbejde med ACTIVE institute planlægger Aarhus Universitet at lette denne proces for sportsorganisationer og organisationer med tilknytning til sport.

Find mere information om SportManagement på George Mason: http://rht.gmu.edu/spmt/

Talenttræner bruger målrettet tests

Talentudviklingstræneren i orienteringsløb, Lars Lindstrøm, bruger i sit arbejde både laboratorietest og felttest. I forbindelse med ACTIVE testcenters åbning har vi bedt ham give sit syn på testning og tolkningen af testresultaterne fra laboratoriet. Hvilke typer tests anvender du med løberne, og hvor ofte bliver de testet? Som udgangspunkt anvender jeg Team Danmarks testsystem, der består af måling af løbernes kropssammensætning (højde, vægt, fedtprocent, fedtfri vægt og hæmoglobinkoncentration) samt en måling af løbernes kondital, løbeøkonomi, pulsfrekvens, koncentrationen af mælkesyre i blodet ved tre til fem forskellige løbehastigheder (submaksimale løbehastigheder), der matcher løbernes intensitet under træning og konkurrence. Testene gennemfører vi som regel tre gange om året. Én gang i begyndelsen af grundtræningsperioden i november/december, en gang i marts og en gang i maj/juni måned, hvilket er relativt kort tid inden juniorverdensmesterskaberne. Hvordan tolker du de resultater, som løberne opnår på konditionstesten? Den maksimale iltoptagelse eller konditallet er en relativ enkel parameter at tolke på, men det tager også lang tid at forbedre. Konditallet er et udtryk for, hvor godt en udøvers hjerte og kredsløb er trænet og dermed et udtryk for, hvor god grundformen er. Tallet er altså grundlaget for, at løberen kan gennemføre en god udholdenhedspræstation. Det er dog vanskeligt at sige, hvor god den maksimale iltoptagelse kan blive hos den enkelte udøver, fordi vi genetisk set er forskellige, og det vil derfor være forskelligt, hvor langt man kan nå som idrætsudøver selv med den mest optimale individuelle træning. Da det jo er unge idrætsudøvere, jeg har ansvaret for, så forsøger jeg altid at forbedre iltoptagelsen hos løberen, hvis niveauet er under 60 for en kvindelig atlet og 70 i kondital for en mandlig atlet. Konditallet kan forbedres ved enten at øge den absolutte iltoptagelse eller ved at gå ned i vægt. Jeg synes, at det er vigtigst at fokusere på at øge iltoptagelsen, da en høj iltoptagelse sikrer, at udøveren kan arbejde med en høj effekt, når det er nødvendigt. Udover at se på iltoptagelsen, ser jeg som træner også på, hvordan udøveren har trænet de seneste par år. Hvis målet har været, at træningen skulle give en markant effekt på den maksimal iltoptagelse, og løberen ikke har opnået væsentlige ændringer, vurderer jeg i samarbejde med løberen, hvor meget der fortsat skal satses på at forbedre den maksimale iltoptagelse. Det sker dog oftest ved ældre løbere end juniorløbere. Hvordan tolker du de resultater, som løberne opnår ved de submaksimale løbehastigheder, der matcher deres konkurrenceintensitet?

Aerob* energiomsætning/Aerobe processer: Processer der kræver tilstedeværelsen af ilt for at skabe energi. Den aerobe energiomsætning kan ske med udgangspunkt i to forskellige stoffer, kulhydrater og fedt. Træning der som hovedformål skal forbedre den aerobe energiomsætning benævnes aerob træning. Anaerob* energiomsætning/Anaerobe processer: Processer der ikke kræver tilstedeværelsen af ilt for at skabe energi. Den anaerobe energiomsætning kan ske med udgangspunkt i to forskellige stoffer, kreatinphosphat og kulhydrater. I starten af en træning og når man træner meget intenst (sprinter) vil der altid være en høj grad af anaerob energiomsætning. Træning der som hovedformål skal forbedre den anaerobe energiomsætning benævnes anaerob træning. *Ordene stammer fra det græsk, hvor ”aër” betyder "luft" og ”an” betyder "ikke".

Nomineret til talentpris fire gange Lars Lindstrøm er en af de mest succesrige talentudviklingstrænere i dansk idræt, og sammen med Dansk Orienteringsforbund har han været nomineret til Team Danmarks talentpris fire gange. Ved junior VM i juli måned vandt løberne ikke færre end en guld-, to sølv- og tre bronzemedaljer i de otte medaljesæt, der var til fordeling. Dermed er Danmark i øjeblikket den tredjebedste nation i international junior-orientering kun slået af Sverige og Schweiz.

Hvad er en god kondition? De bedste danske udholdenhedsatleter har typisk et kondital på: 60 – 70 ml/min/kg for kvinderne (hvor 70-75 typisk er niveauet for internationale udholdenhedsatleter) 70 – 80 ml/min/kg for mændene (hvor 80-85 typisk er niveauet for internationale udholdenhedsatleter) Ved en god løbeøkonomi (under 200 ml/kg/km) vil den

Hvilke faktorer sætter begrænsningen for dit og orienteringsforbundets arbejde med testning? Jeg vil faktisk gerne anvende laboratorietest i større omfang, end vi allerede gør, men både løbernes tid og økonomiske ressourcer er begrænsede. Jeg synes derfor, at det er meget spændende, at der er etableret et testcenter i Århus, fordi vores løbere i Jylland får meget kortere rejsetid i forbindelse med testning. Desværre kan jeg frygte, at de besparelser som Team Danmark er udsat for kommer til at påvirke vores arbejde i form af mindre tilskud og dermed færre muligheder for testning.

maksimale iltoptagelse ikke være så betydende, som hvis løbeøkonomien er dårlig (over 220 ml/kg/km).

Find flere oplysninger om junior O-løberne: http://tinyurl.com/juniorelite

Er der test du eksperimenter med, eller som du kunne tænke dig at få udviklet for at give et bedre billede af løberne? Ja. Råstyrke spiller en væsentlig rolle for orienteringsløberne. Især ved løb i de tunge nordiske og kuperede terræntyper, hvor mange internationale konkurrencer foregår. Siden midten af firserne har orienteringsløberne udført systematisk styrketræning ved siden af deres almindelige udholdenhedstræning. Muskelstyrken kan selvfølgelig måles gennem traditionelle muskelstyrkemålinger, men indtil videre har udfordringen været at finde en test, som giver en god kobling til funktionelle egenskaber under løb. Jeg kunne godt tænke mig at udvikle på vores submaksimale test således, at den kommer til at foregå med hældning på løbebåndet, så løberen altså skal løbe op ad bakke ved gradvist stigende hastigheder. Der ligger dog en del afprøvning af forholdet mellem løbehastighed og hældningsgrad, inden en sådan test vil kunne anvendes af vores løbere.

Fysiologisk leksikon

Interview med Lars Lindstrøm, talentudviklingstræner i orienteringsløb af Jesper Franch, ACTIVE institute

De submaksimale løbehastigheder giver en profil af løbernes pulsværdier og lakatkoncentration i blodet ved stigende løbehastigheder. Typisk vil en mandlig juniorløber blive testet ved 15, 16, 17 og 18 km/t på løbebåndet. Ændringer i profilen af de submaksimale pulsværdier og mælkesyrekoncentrationer, kan ændres markant inden for 2-3 uger og har vist sig at have en god sammenhæng med udholdenheden ved moderate og konkurrencelignende intensiteter. En nedgang i pulsfrekvens og mælkesyrekoncentrationen tolkes sådan, at den anaerobe andel af energi omsætningen er blevet nedsat og dermed erstattet af aerobe energiprocesser, og at har den aerobe udholdenhed dermed har forbedret sig. I testene der ligger i maj/juni måned, inden junior VM, har jeg især fokus på at nedgangen i mælkesyrekoncentration optræder ved pulsværdier som løberen arbejder med under konkurrencen. Sammen med puls- og mælkesyreværdierne ser jeg også på løbeøkonomien, som er et mål for hvor meget ilt løberen bruger på at sit løb ved disse submaksimale belastninger. En løber med en god løbeøkonomi vil ikke være belastet ligeså hårdt som en løber med en dårlig løbeøkonomi såfremt begge løbere har nogenlunde samme konditionsniveau. Er løbeøkonomien god (< 200 ml/kg/ km) vil den maksimale iltoptagelse altså ikke være så betydende som hvis løbeøkonomien er dårlig (> 220 ml/ kg/km). (se figur)

Nyt projekt kaster lys over korsbåndsoperationer Et samarbejde mellem Århus Universitetshospital og Aarhus Universitet skal teste om en mere tidskrævende og kompliceret korsbåndsoperation giver en bedre knæstabilitet end hidtil anvendte metoder. Omkring 3000 idrætsudøvere i Danmark må hvert år under kirurgens kniv, efter de har fået korsbåndet revet over. En ny operationsteknik, double bundle, skal sikre en bedre stabilitet i knæet end den gamle metode, da den efterligner korsbåndets naturlige todelte forløb. Til gengæld er operationen dyrere, mere tidskrævende og mere kompliceret, og det er derfor vigtigt at vide, hvor meget bedre stabiliteten i knæet bliver. Et nyt forskningsprojekt med kirurger fra Idrætsmedicinsk Klinik på Århus Universitetshospital og forskere fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet skal finde en bedre og mere funktionel måde at måle stabiliteten i knæet efter en operation, som et led i at undersøge om double bundle teknikken giver patienten et mere stabilt knæ.

Ved sædvanlige kliniske undersøgelser af knæstabilitet sidder patienten med benene spændt fast og bøjede knæ, mens kirurgen måler stabiliteten i knæet med et specielt apparat. Men en sådan undersøgelse kan ikke efterligne alle de bevægelser og belastninger et knæ bliver udsat for i hverdagen. På Institut for Idræt har vi speciale i at lave biomekaniske bevægelsesanalyser. Det foregår ved, at højhastighedskameraer optager patientens eller forsøgspersonens bevægelser samtidig med, at specielle kraftmålere i gulvet registrerer de kræfter, der påvirker hans eller hendes fødder. Udover at der er påsat små reflekterende markører forskellige steder på patientens krop, er der ingen forskel på de bevægelser, der bliver analyseret i laboratoriet og knæets bevægelser i dagligdagen. Efter dataopsamling kan matematiske modeller beregne en lang række bevægelsesrelaterede størrelser. I det aktuelle forskningsprojekt beregner de bevægelsesudslagene i knæet, og finder ud af, hvor store belastninger knæets ledflader og ligamenter udsættes for, samt hvor megen kraft musklerne omkring knæet udvikler under

Læs mere om forskningsprojektet: http://tinyurl.com/patientforskning

bevægelsen. Vi analyserer både almindelig gang og løb samt to mere ualmindelige bevægelser, der stiller større krav til knæets rotationsstabilitet. Det er gang ned ad trapper umiddelbart efterfulgt af et skarpt drej til siden, samt et spring ned fra 40 centimeters højde til landing med samlede fødder, som igen bliver efterfulgt af et skarpt drej til siden.

Af Henrik Sørensen, Institut for Idræt, Aarhus Universitet

Forsøget efterligner virkeligheden

Alle patienter analyseres før og efter operation. Nogle af patienterne bliver opereret med den sædvanlige teknik, mens andre bliver opereret med double bundle-teknikken. I skrivende stund er fem patienter blevet analyseret før en operation. Det er målet at analysere 45 patienter i alt. Patienterne analyseres igen ét år efter operationen og de endelige resultater forventes således at være klar foråret 2011.

Tests kan hjælpe holdsport talenterne til succes

En test af topspillere kan sikre målrettet træning, så fremtidens talenter ikke bliver begrænsede på banen af en fysik, der ikke er udviklet optimalt. Det er vigtigt i holdsport, hvor tempo og intensitet stadig bliver presset opad. Topspillere indenfor boldspil og ishockey har ekstraordinære tekniske og taktiske egenskaber. Men det er imidlertid ikke nok for en spiller, som vil være med på topniveau. Tempo og intensitet og dermed arbejdskravene bliver højere og højere, og kroppens fysik er altafgørende for, at en spiller kan yde sit maksimale på banen. En fysiologisk test af en spillers muligheder og begrænsninger kan gøre det lettere for coach, fysisk træner og sportsfysiolog at planlægge træningsøvelser, der er målrettet de arbejdskrav, som spilleren skal opfylde på banen. Det er Team Danmarks Testcenters erfaring, at en samtale på baggrund af en samlet vurdering af en komplet testpakke kan optimere den tid og de kræfter en spiller lægger i træningen.

Af Kurt Jensen, Team Danmark

Krav til fysikken varierer I kamp arbejder spillerne intenst i kortvarige perioder, hvor de løber, sprinter, hopper, laver sidestep eller laver frem- og tilbagebevægelser, men de skal samtidig være stærke nok til infights mellem spillere – at blive holdt fast, skubbet og puffet rundt. Umiddelbart er de mange krav et dilemma i holdsport: Mindre spillere har måske nemmere ved at bevæge sig hurtigt, men til gengæld er de også lettere at skubbe væk. Derfor er det optimalt at udvikle en spillertype, der er tung og gennembrudsstærk, så spilleren er svær at skubbe væk, men samtidig hurtig nok til at finde og dække huller i forsvaret og komme først på bolden i angrebet.

De fysiske krav til boldspillere og ishockeyspillere på internationalt niveau kan forskere på Team Danmarks Testcenter vurdere ved at måle arbejdsbelastningen i kamp. Målinger viser, at spillerne generelt arbejder hårdt, og at der er forskellige arbejdskrav til forskellige spillepositioner på banen. Eksempelvis viser måling af koncentrationen af mælkesyre i blodet, at spilleren arbejder anaerobt (se fysiologisk leksikon side 17). Målinger af hjertefrekvensen er med til at vise, om der er generelt høj eller lav aktivitet i den enkelte kamp, selv om målingerne ikke giver detaljerede mål for den reelle intensitet i de enkelte spilsituationer.

Se eksempel fra Team Danmarks database: http://tinyurl.com/sportsfysiologi

Fysiologisk leksikon Formel træning/supplerende fysisk træning: Begreber der ofte anvendes om træning der ikke har stor lighed med konkurrencesituationen. Når en håndboldspiller gennemfører styrketræning i

Arbejdskravene kan man også få en ide om ved at måle/ teste de bedste og mest velfungerende spillere på holdets forskellige spilpositioner. Derved få man en profil af spillerens muskelstyrke og eksplosivitet samt aerobe og anaerobe effekt og kapacitet, som et udtryk for spillerens præstationsevne. Ved at bruge disse spillere, som en slags reference for andre spillere, vil man også få en fornemmelse af, hvilke fysiske faktorer det er væsentligt at fokusere på under træning.

maskiner eller med frie vægte er det formel fysisk træning. Når håndboldspilleren gennemfører interval løbetræning på løbebånd eller på atletikbanen (konditionstræning) er det ligeledes formel træning. Funktionel træning: Begreb der ofte anvendes om træning der har meget stor lighed med konkurrencesituationen. Når håndboldspilleren spiller en træningskamp er det meget funktionel træning. Korte spiløvelser med bold og modstandere på banen, hvor fokus eksempelvis er på høj løbehastighed vil også være en funktionel træningsøvelse for en håndboldspiller.

Eliteudøvere skal testes

Håndboldspillere, som udfører supplerende konditionsog styrketræning fra ynglinge- til ungdomsårene, øger deres kropsvægt og fedtfri masse og forbedrer deres muskelstyrke egenskaber. Et væsentligt resultat er, at den maksimale aerobe effekt per kg (konditionen) opretholdes selvom kropsvægten øges. Alligevel er spillernes mere funktionelle egenskaber, såsom 30 meter returløb og skudstyrke, ikke nødvendigvis forbedret som følge af den formelle fysiske træning. Der er derfor noget, der indikerer, at det ikke er nok at træne fysisk, men at funktionel træning er vigtig, så spillernes øgede styrke og kondition bliver øvet sammen med de bevægelser, som er vigtige på banen. Dermed kan spillerne bruge deres fysiske egenskaber optimalt i kampe, og det sikrer samtidig, at talentet med de ekstraordinære tekniske og taktiske egenskaber ikke bliver begrænset i sin udfoldelse på banen. Derfor skal eliteudøvere testes, og derfor skal træningen individualiseres i samarbejde med træner, fysisk træner og sportsfysiologer.

og når man nærmer sig sæsonstart vil der blive mere og mere fokus på

På Team Danmarks Testcenter har man arbejdet med at vurdere fysikken hos eliteidrætsudøvere gennem mere end 20 år. Resultaterne indgår i en database, som kan sætte spillernes individuelle resultater i perspektiv til andres resultater. Resultater fra databasen omfatter blandt andet højde og vægt, kondition, hurtighed, hop og styrke.

Der vil i starten af et træningsforløb ofte være en del formel fysisk træning funktionel træning

Udvalgte fysiologiske karakteristika af elite fodbold-, håndbold- og ishockeyhold.

Fodbold

Håndbold

Ishockey

Højde, m

1.82

1.91

1.84

BMI

23.7

26.1

25.4

30m sprint, s

4.00

4.06

4.16

Lodret hop, m

0.40

0.45

0.42

Kondition, mlO2/min/kg

20 års forskning i idræt Team Danmarks Testcenters database opbevarer alt, hvad centret har lavet de sidste 20 år. Det giver mulighed for at se, hvordan for eksempel spillernes højde og vægt, kondition, hurtighed, hop og styrke har udviklet sig gennem årerne. I dag er resultaterne kun til internt brug, men tanken er, at databasen skal åbnes for Team Danmarks samarbejdspartnere engang i fremtiden.

Nichesport i bredbåndsformat Traditionelle medier er nødt til at sende sport, som flest seere gider at sluge, men med Internettet kan nichesport tilbydes helt nye muligheder.

Hej, hvem er du? ”Jeg er Steven Burvil.” Hvad er din funktion i dag? ”Jeg skal være speaker til finalerne.” Har du prøvet det før? ”Nej, det første gang det her.” Hvordan har du det med det? ”Jeg er lidt nervøs, men det er vel alle.” Har ud forberedt noget specielt? ”Ja, jeg har været inde på internettet for at se nogle klip med kommentatorer.” Jeg er i Frederikshavn i forbindelse med projektet "Sportcasting 2.0 - streaming". Jeg leder projektet, som er et samarbejde mellem ACTIVE institute og M-commerce projektet med base på Aalborg Universitet samt partnerne Bakken Bears, Dana Cup No.1 og Sailing Aarhus. Formålet med projektet er at teste to forretningsmodeller baseret på interaktiv live streaming af nichesport og i den forbindelse finde frem til en opstilling, som billigt og nemt gør det muligt at gennemføre selve streamingen. I dag gælder det fodbold i Frederikshavn.

Af Rasmus Johnsen, ACTIVE institute

Jeg står med mit billig-kamera fra Xacti i venstre hånd. Jeg er i færd med at filme et interview, som jeg selv gennemfører med den ene af dagens to speakere. Interviewet er et led i projektets dokumentation, som løbende foregår via videotjenesten Vimeo og ACTIVE institutes egen blog. Produktionsholdet består af en tekniker og en kameramand samt kommentatorerne Steven, Helle og Jakob, der alle er frivillige fra fodboldklubben FFI. Steven er til daglig havnearbejder, Helle er salgsmedarbejder, mens Jakob laver lidt af hvert i forbindelse med et sabbatår efter gymnasiet. Kameramand og tekniker kom for lidt over en time siden. Med sig havde de hver deres rygsæk. De har brugt tiden på at stillet an og er nu færdige. Vi går i luften om en halv time. Vi er klar, men Steven har ret: Vi er alle lidt nervøse. Dana Cup No. 1 er et stort stævne. Over 240 hold deltager fra over 20 forskellige nationer. De har spillet hele ugen, nu er det vo-

res opgave at formidle finalerne til hundredevis af spændte bedsteforældre, forældre, søskende, venner og bekendte. Over de næste otte til ti timer følger de med og deltager aktivt i begivenhedernes gang. De sidder i Indien, Canada, USA, Brasilien, Norge, Sverige ... De har valgt at bruge deres tid på vores udsendelse og ikke alt mulig andet. Det forpligter, det står krystalklart for alle.

Du er årets person I Frederikshavn er vi et lyslevende eksempel på den udvikling, moderne internet repræsenterer. Vi leverer indhold på baggrund af en opstilling, som enhver med en bredbåndsforbindelse har adgang til, og det koster (næsten) ingenting. Der er tilmed intet af det, vi gør, som ikke kan håndteres af amatører og frivillige. Det er ekstremt nicheorienteret men ikke destomindre værdifuldt for et ekstremt veldefineret segment. Vi tyvstjæler brugere fra blandt andet de store tv-stationer. Det er ikke så mange, vi stjæler, men det er der til gengæld mange, der gør, og så bliver det til rigtig mange. Vi gør præcis det, som er grunden til, at TIME magazine i 2006 valgt "You" eller "dig" som årets person. Det henviser til dig og mig, brugerne, som deltager og skaber indhold på sociale netværk, blogs, wikis og medie-deling sider. Det er nye tider for os, som dyrker og interesserer os for sport og idræt. Det gælder også f.eks. de 15.000 lokale idrætsforeninger og godt to millioner mennesker, som er organiseret i DIF og DGI.

Derfor er fodbold i TV Chris Anderson, chefredaktør for Wired Magazine, udkom i 2005 med den banebrydende artikel The Long Tail. Skåret til benet gør artiklen opmærksom på, at al formidling er bestemt af fysiske omstændigheder eller det medie, der fungerer som bærer af det budskab, som formides. Det gælder også de budskaber, som formidles via det, vi til dagligt kalder for "medierne". Traditionelt tv og radio bestemt af, at relativt få udbydere har ”monopol” på båndbredden. Man har enten fået tildelt eller betalt for retten til at sende i et bestemt eller bestemte frekvensområder. Hertil kommer, at sendenettet kun giver i en relativ lokal udbredelse. Endelig har traditionelt tv og radio ikke har noget arkiv. Der er udsendelser og genudsendelser. Skal man noget andet i de tidsrum, er løbet kørt. Produktion og udsendelse af traditionel tv og radio er dyr. Indtægterne afhænger typisk af antallet af seere og lyttere.

En relativ lokal udbredelse giver et relativt lokalt publikum. Derfor skal medierne bruge rigtig mange lokale seere for at få forretningen til at løbe rundt, og derfor giver det den bedste forretning at sende de udsendelser, som flertallet er villige til at absorbere. Det er også grunden til, at traditionel tv og radio i lighed med andre traditionelle medier benytter en ret aggressiv markedsføring. Det sker, fordi et stort publikum med udgangspunkt i et relativt lokalt miljø konstant skal lokkes ind på den eller de få kanaler, som er afhængig af, at mange rent faktisk ser, lytter eller læser noget bestemt i bestemte tidsrum.

Livestreaming med billig teknik Til livestreamingen i Frederikshavn bruger vi en gratis-konto hos Ustream.tv. Det giver adgang til en flash streaming server, som ud over billedet integrerer chat-funktionen, statistik og forskellige distributionsmuligheder. Resultatet er en kanal og et website, som er vært for kanalen. Vi har valgt at indlejre eller "embedde" et live billede og chat på vores egen hjemmeside. Kanalen på Ustream.tv har et arkiv, som gør det muligt at gense

Det er altså ikke uden grund, at sendefladen inden for f.eks. sport udelukkende består af de ting, som hitter. I Danmark drejer det sig om topfodbold, håndbold og cykling. Når det kører er kapaciteten brugt. Når det er slut, er tiden gået. Vi skal i seng, på arbejde, handle og så videre. Man taler også om "the fat head", som er de ting, der genererer det antal seere, som gør det rentabelt, at producere det pågældende program. Det specielle ved traditionelle medier er, at de kun kan være omfattet af "the fat head".

optagelserne efter selve live transmission. Optagelse og forædling af data foregår via en standard bærbar pc med Flash Media Encoder, som er hentet gratis hos Adobe. Derudover har vi kamera, stativ og en smule lyd. Endelig har Frederikshavn Kommune stillet en internet-forbindelse med minimum 1 Mb upload til rådighed.

Internettet er løsningen

Det hænger sammen med, at udgiften til produktionen og distribution er skalerbar. Det kan være stort og dyrt såvel som småt og meget billigt. Engagementet kan derfor udspringe af ønsket om at tjene penge, men ikke nødvendigvis. Det kan også være baseret på for eksempel ønsket om peerrecognition eller slet og ret lysten til at dele. Billige produktionsmetoder og global udbredelse giver producenten adgang til et globalt publikum og dermed en langt bedre mulighed for at nå en kritisk masse af brugere selv inden for meget specialiserede områder. Det gør samtidig, at forholdet mellem afsender og modtager udviskes. Afsender er ikke længere de få med uddannelsen, det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet, men i princippet alle med forbindelse til internettet. Det betyder, at the internettet kan indeholde og rent faktisk indeholder ting, som mange af os ikke kan forholde os til og forstår. Indhold herunder levende billeder og lyd på internettet består både de ting, som hitter, og de som (absolut) ikke hitter. Her er altså både "the fat head" og "the long tail".

Hvad skal der ske nu? I Frederikshavn er det slut nu. Vi har uden nævneværdige problemer været live i mere end 12 timer. Steven, der har speaket det meste af dagen, rækker mig en vand og siger: Det var sgu sjovt, hvad skal der ske nu?' Jeg smiler skævt og svarer: Det bestemmer du, du er årets person ...

Se resultatet af sportcasting fra DanaCup: http://www.ustream.tv/recorded/17889

Internettet er underlagt nogle andre forhold end de traditionelle medier. Her er der er ingen, som har monopol på båndbredden. Sendenettet har en global udbredelse, ligesom det er muligt at finde og genfinde alverdens materiale. I det tilfælde hvor brugerne skal eller vil noget andet, kan de altid se, lytte eller læse på et senere tidspunkt.

Læs blogpost om ACTIVE strategy: http://activeinstitute.dk/2009/09/ active-strategy/

Strategisk indsats for aktivering af danskerne Problemet med manglende fysisk aktivitet hos danskerne kan afhjælpes gennem en strategisk proces rettet mod idrættens beslutningstagere. Det kræver dog en undersøgelse af og forståelse for, hvad der gør det så svært for kommuner og foreninger at få det til at lykkes med idræt og bevægelse for socialt udsatte og idrætssvage grupper.

Af Jens Bundgaard, ACTIVE institute

Den store udfordring i forhold til at skabe mere fysisk aktivitet hos de 20 procent af danskerne, der bevæger sig mindst (eller slet ikke bevæger sig), er at skabe en ny fælles national erkendelse. Hidtil har igangsatte initiativer rettet mod at skabe fysisk aktivitet hos inaktive nemlig vist sig at have største effekt blandt personer, der i forvejen er aktive. ACTIVE Strategy er ikke en færdig strategi, men derimod en proces eller et strategisk arbejde rettet mod politikere og ledere i det offentlige system nationalt og kommunalt, i nationale idrætsorganisationer og i lokale idrætsforeninger. Disse ”idrættens beslutningstagere” skal klædes bedre på for at kunne fremme sport, motion og bevægelse, hvor den fysiske aktivitet hidtil er mest fraværende. Formålet med dette strategiske arbejde er at inddrage idrættens beslutningstagere i en afdækning af proble-

mets kerne og på den måde påvirke vilkårene for fysisk aktivitet hos de mindst aktive. Det arbejde kræver viden og erfaring om, hvilke forhindringer eller faldgruber der i realiteten bremser den fysiske aktivitet hos inaktive grupper. Med denne viden kan fremtidige indsatser hos kommuner og foreninger målrettes bedre og effekten optimeres.

Led efter faldgruberne Det er eksempelvis en økonomisk faldgrube at betale inaktive og økonomisk svagt stillede børns medlemskontingent i en idrætsforening, hvis det reelt er påkrævet udstyr og transport, der udgør de største økonomiske forhindringer for deltagelsen. På samme måde er det en social faldgrube at etablere nye idrætsfaciliteter med henblik på aktivering af et lokalområdes inaktive grupper, hvis årsagen til den manglende bevægelse nærmere skyldes fraværet af motiverende menneskelige ressourcer i området. Det er i høj grad en sundhedsmæssig faldgrube at etablere nye muligheder for aktivering af et lokalområdes borgere i folkesundhedens tegn, hvis det er i et naboområde, at sundhedsudfordringerne er størst. Et gennemgribende strategisk arbejde kan identificere stribevis af lokale og samfundsmæssige faldgruber, og de er værd at lede efter. Skåret ind til benet, så er potentialet ved målrettede indsatser med et større og mere realistisk videngrundlag, at vi i et sundhedsperspektiv kan bruge vores skattekroner langt mere effektivt. Vi kan tilsvarende med egnsudvikling for øje skabe en stærkere social forståelse og tilknytning hos lokalbefolkningen, for bæredygtighed i

Denne sammenhæng mellem motion, levetid og livskvalitet er efterhånden påvist af adskillige danske studier - fx Østerbroundersøgelsen, der har undersøgt befolkningens sundhed siden 1976. Men der er i tillæg hertil behov for undersøgelser, som tager fat på problemstillinger, der mere specifikt forholder sig til barriererne for fysisk aktivitet hos udvalgte grupper. For eksempel kræver den strategiske tilgang en undersøgelse eller udredning af, hvad der gør det så svært for idrætsforeninger at få det til at succes med idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper. I et foreningsperspektiv er hidtidige brede undersøgelser ikke tilstrækkeligt nuancerede eller tilbundsgående i forhold til at kunne nærme sig en forståelse af foreningernes reelle udfordringer. Antallet af kørekort hos forældre og antallet af timers frivillighed i et lokalområde kan potentielt udgøre selvstændige forklaringer forstået som praktiske forhindringer for at idrætsforeninger kan rumme socialt udsatte og idrætssvage grupper. ACTIVE institute vil tage førertrøjen i dette arbejde, som også vil afdække forhold omkring idrætsforeninger, der faktisk er lykkedes med at integrere socialt udsatte og idrætssvage grupper i deres idrætstilbud.

ACTIVE institute tilbyder med ACTIVE Strategy idrættens beslutningstagere et strategisk arbejde med henblik på både at mindske den fælles økonomiske byrde af manglende fysisk aktivitet hos udvalgte, inaktive grupper og at styrke kvaliteten af personlige liv. De konkrete udløbere af dette arbejde kan følges på activeinstitute.dk.

Mere idræt og motion kræver en strategi ACTIVE Strategy er et resultat af ACTIVE institutes fokusområde, strategisk idræts- og motionsfremme. Det overordnede arbejdsfelt indeholder alsidige delelementer som fx byplanlægning, udendørs motionskultur, medarbejderpolitik, etablering af internationale netværk og videnskabeligt baserede pilotprojekter.

udviklingen af land og by handler også om fysisk aktivitet. Og vi kan ikke mindst give flere danskere et længere liv med større livskvalitet, for den personlige gevinst ved øget fysisk aktivitet kan i populære vendinger beskrives ved, at fysisk aktivitet ikke blot lægger år til livet, men også liv til årene. At få flere år at leve i ved at leve et mere aktivt liv bliver jo alt andet lige sjovere, hvis også tilfredsheden med livet stiger som følge af aktiviteten.

Find mere om PhD projektet: http://tinyurl.com/motion-medicin

Af Ulrik Dalgas, Institut for Idræt, Aarhus Universitet og Mette Kanstrup, ACTIVE institute

Motion er også medicin Hvis lægen giver patienten en personligt tilpasset træningsplan sammen med recepten til apotekets medicin, kan det være første skridt på vejen til at den syge bliver hurtigere rask og har en lettere tid under sygdommen. Det er både en gevinst for mennesket og samfundet. Masser af hvile har måske tidligere været lægens ordination til kronisk eller alvorligt syge, men bunken med beviser for at motion ikke kun er for raske mennesker vokser sig stadigt større. I dag peger alt på, at patienter, der bevarer et minimum af muskelstyrke selv midt i en alvorlig eller kronisk sygdom, er kortere tid om at komme sig oven på sygdommen og klarer sig selv bedre i dagligdagen. Der er gode tegn på, at mange patientgrupper kan have glæde af at dyrke regelmæssig motion. I et samarbejde mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital har forskere blandt andet vist, at forskellige neurologiske patientgrupper med stor fordel kan deltage i regelmæssig fysisk træning. Idrætsforskerne bruger målrettet fysisk træning som et led i behandlings- og rehabiliteringsprogrammer rettet mod forskellige sygdomme, indtil videre med fokus på patienter med halskræft, sclerose og apopleksi.

Færre piller med større effekt De indledende resultater er overbevisende og positive, og der kan tilsyneladende være væsentlige gevinster både for syge mennesker og samfundsøkonomien, hvis man indfører behandlingspakker, der kombinerer motion og medicin og således får en mere holistisk betragtning på et sygdomsforløb- og behandling. Det drejer sig ikke længere kun om medicinering og behandling, men om en pakkeløsning, der både tager højde for at bekæmpe sygdom og opbygge den krop, som sammen med medicinen skal vinde over sygdommen. I langt størstedelen af eksisterende undersøgelser af fysisk træning af forskellige patientgrupper, har man dog ikke standardiseret den medicinske behandling, som patienterne sideløbende får. Der er tegn på, at motion i nogle tilfælde vil kunne forbedre resultaterne af en bestemt medicinsk behandling. Hvis det er tilfældet, kan forskning inden for dette felt potentielt føre til forbedringer af den konventionelle medicinske behandling og måske reducere forbruget af medicin til åbenlys gavn for samfundsøkonomien og patienten – men også for medicinalindustrien, hvis produkter får en bedre effekt.

Patienter blev gladere På institut for idræt har Ulrik Dalgas forsvaret sin PhDafhandling om effekten af hård fysisk træning af sclerosepatienter. Motionen er tilpasset den enkelte patients formåen, altså sygdommens fremskred og patientens almene fysiske tilstand.

Sclerose og fysisk træning • Sclerosepatienter har stor gavn af fysisk træning • Ny forskning viser at styrketræning har god effekt • 12 ugers styrketræning gav forbedringer af gangfunktionen, muskelstyrken og muskelmassen • Træningen resulterede desuden i mindre træthed, bedre humør og forbedret livskvalitet. Scleroseforeningen (www.scleroseforeningen.dk) har de seneste fire år støttet arbejdet med multipel sclerose og fysisk træning på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet.

Den fysiske træning viste sig at forbedre sclerosepatienternes evne til at gå, ligesom der også var forbedringer af livskvaliteten. Humøret blev bedre, og samtidig oplevede patienterne mindre træthed, når udsagn og fysiologiske målinger fra de to undersøgelsesgrupper blev sammenlignet. Undersøgelser med standardiseret medicinering og motion af denne karakter er meget vanskelige at gennemføre og kræver et tæt tværgående samarbejde mellem universitet, hospital og industri. Netop i dette spændfelt har Institut for Idræt og ACTIVE institute sin styrke, ligesom samarbejdet med Århus Universitetshospital og De Sønderjyske Sygehuse allerede er etableret og velfungerende. I det kommende år vil Institut for Idræt og ACTIVE institute indlede et målrettet samarbejde, som har til formål at øge bevågenheden omkring de muligheder, der ligger i at inddrage motion som led i en større behandlingspakke. Værdien vil være at finde for medicinalindustrien, som kan blive klogere på om og hvordan effekten af deres

produkter påvirkes, når patienterne opretholder et fysisk aktivt liv på det niveau, det er muligt for den enkelte - og for patientforeninger, behandlingssystemet, bevillingsmyndighederne og de politiske beslutningstagere

”Medicinalindustrien har allerede vist stor interesse for det nye forskningsfelt mellem motion og medicin. De første undersøgelser er i støbeskeen og forventes at begynde i starten af 2010. Der er tale om meget tidskrævende undersøgelser, så de første resultater vil først ligge klar et par år ude i fremtiden.”

”

Sportcasting 2.0 –nye medier, nye forretningsmuligheder?

En verden af sport befinder sig i en situation, hvor internettet og nye medier giver nye muligheder for at eksponere et langt mere differentieret billede. Man behøver hverken at være rig eller specielt uddannet for at deltage og i nogle tilfælde tage sagen helt i egen hånd. Hvad er konsekvenserne og hvori består det forretningsmæssige potentiale?

Man skal normalt passe på med at sammenligne - og en sammenligning mellem DIF og NFL er ingen undtagelse. Men ser man på den måde, de to organisationer bruger nettet, er der forskel. DIF gør stort set, som man har gjort siden 90'erne. Det kaldes web 1.0. Deres side er relativt statisk. Man holder sig udelukkende til at informere og indholdet produceres, redigeres og sorteres af medarbejdere i forbundet. Medlemmer kan indsende forslag til redaktionen, men der er ikke mulighed for kommentarer eller andre former for brugerinteraktion direkte på siden. NFL gør langt hen ad vejen det samme som DIF, men de har derudover udstyret deres side med nogle af de 'nye' funktioner, som for alvor begyndte at se dagens lys i 2001. Det kaldes web 2.0. Konkret betyder det, at brugerne har mulighed for åbent at kommentere, dele og vurdere indhold på siden. Med undersiden “RedZone Recutter“ tager NFL det hele et skridt videre. Her stiller de et online redigeringsværktøj til rådighed, som gør det muligt for fans at sammensætte, distribuere og diskutere highlights fra kampen med udgangspunkt i samme materiale som de professionelle mediemedarbejdere bruger. Når vi taler om Sportcasting 2.0 læner vi os bl.a. op ad folk som Tim O'Reilly, som er grundlægger af O'Reilly

Fra centralisme til decentralisme Web 2.0 internetsider er tomme, indtil brugerne benytter en række funktioner til at eksponere, sprede og kommunikere viden og meninger - f.eks. om sport. Siderne fungerer dermed som platforme for brugerne, hvor alle i pricippet har lige mulighed for at bidrage. Ideelt set sker det gennem en åben dialog, som er drevet af lysten til at dele og genbruge indholdet på nye måder. Formidling bliver dermed et decentralt og socialt fænomen. De medier, som bruges, kaldes sociale medier. Inden for web 1.0 bruges envejskommunikation. Det har den fordel, at man selv kan kontrollere, hvilken information og hvilket budskab, der videregives. Argumentet for web 2.0 er, at den form for kontrol i realiteten ikke længere kan lade sig gøre. I dag kan folk få viden og underholdning mange steder fra, og de kan oven i købet organisere sig uden om selv de største og mest magtfulde institutioner, så hvorfor ikke invitere dem indenfor? Tilhængere af web 2.0 hævder, at brugerinvolvering på godt og ondt er vejen frem, hvis man vil bevare kontakten til fans og dermed det forretningsmæssige potentiale. Kernekompetencen i en moderne organisation er ikke længere klassisk marketing og “vi alene vide“, men evnen til at skabe og vedligholde bæredygtige relationer til de interessenter, man har. For tilhængere af web 2.0 er markedet en samtale.

Media. O'Reilly tilskrives af mange æren for udbredelsen af begrebet, som han første gang taler om i 2004 i forbin-

“Marked er en samtale“ stammer fra The Cluetrain

delse med 1. udgave af konferencen af samme navn.

Manifesto. Manifestet er en en opfordring til handling og er rettet mod forbrugere, virksomheder og organisationer, som opererer inden for rammerne af web 2.0.“

Én ting er virksomheder og organisationer, som med større eller mindre held integrerer sociale medier i deres kommunikationsstrategi. En anden ting er, at flere og flere bruger alle mulige sociale medier til at informere og kommunikere med hinanden om sport. Det gælder også sportsstjerner, der benytter samme tjenester, som alle vi andre har tilgang til og kan benytte - gratis. Det drejer sig f.eks. om Facebook, YouTube og Twitter. For stjernerne kan det være en måde at positionere sig selv. Det sker af og til som led i en strategisk indsats og i samarbejde med diverse sponsorer. Men det kan også være et reelt ønske om at give fans et indblik i “livet bag facaden“. Det kan ligefrem blive en måde at omgå pressen og dermed det filter, som tidligere var eneformidler af forholdet mellem den enkelte stjerne og fans.

Ikke desto mindre er det almindelig kendt, at både danske og udenlandske (sports)medier har endog meget svært ved at ”knække koden” mht. afdækning og ibrugtagning af de forretningsmodeller, som for alvor kan realisere det potentialet i brugernes til tider massive brug af sociale medier. Det er sådan set ikke så underligt. For det gælder hele raden rundt. Ser man på de store - Facebook, YouTube og Twitter - er der ingen af dem, der endnu tjerner gode penge på al den opmærksomhed, de får. “Nettet“ og vores brug af sociale medier er imidlertid kommet for at blive. En verden af sport befinder sig i en situation. Der er behov for indsigt og dansk deltagelse i udfoldelsen af potentialet, når nettet møder den verden, vi alle sammen befinder os i - den virkelige verden.

Et eksempel er Lance Armstrong, der er flittig bruger af bl.a. Twitter, hvor han i skrivende stund har knap 2 millioner followers. Twitter er en såkaldt mikrobloggingtjenste, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andres opdateringer, også kendt som tweets. Det er tekst-baseret og hver besked kan ikke fylde mere end 140 tegn. Twitter foregår ofte på farten og typisk fra en mobiltelefon.

som har lyst, kan alle store såvel som meget små lave deres eget “medie-outlet“. Aftagerne kan være mange såvel som meget få. Det giver nye muligheder for sport i det hele taget. Tilhængere af web 2.0 taler ligefrem om, at massemarkedet er dødende, og at det er ved at blive afløst af en masse nichermarkeder.

I forbindelse med 2009 udgaven af Giro d'Italia var Armstrongs brug af Twitter i fokus. Forud for ”dramaet” gik 9. etape, hvor rygtet vil vide, at Armstrong havde været en af primusmotorerne i en beslutning om at køre langsomt, farce-agtigt langsomt, af hensyn til det, han mente, var problemer med sikkerheden på ruten. Han brugte Twitter og ikke pressen til at informere omverden om sin situation. Det gjorde i øvrigt dele af den italienske og engelske presse sure og endte med et boycut af Armstrongs tweets.

Fra én masse til en masse nicher Der var en gang, hvor information kostede dyrt. I dag er prisen reduceret til stor set ingenting. Alle med en simpel PC og en internetforbindelse kan producere, lagre, distribuere, dele og finde information når som helst om hvad som helst – f.eks. sport. På ACTIVE institute har vi siden 2008 kaldt formidling af sport i en web 2.0 kontekst for Sportcasting 2.0. Her er indholdet brugergenereret og formen dialogorienteret. Den enkelte bruger kontrollerer helt og holdent sine data, som ikke kun er tekst, billeder og lyd, men alle data, som interesserer og fortæller noget om sport. Store stjerner, virksomheder, organisationer og brands kan udnytte de muligheder, som findes med Sportcasting 2.0, men det kan alle vi andre også. Er der folk,

Af Rasmus Johnsen, ACTIVE institute

Lance Armstrong er den nye web 2.0 rebel

Se eksempel på sportcasting: http://www.ustream.tv/recorded/17889

Foto: Mette Johnsen

X-events – nye medier, ny konference, ny forretning?

X-events er et forsøg på at bruge internettet til at skabe en åben, tilgængelig og kollaborativ proces før, under og efter en konference. For ACTIVE institute er det et led i at udforske, hvordan vi kan bruge nye medier til at skabe en bæredygtig forretning.

Drop kontrollen På ACTIVE institute har vi i 2009 eksperimenteret med X-events. Vores eksperiment foregik i forbindelse med konferencen ”Sport, teknologi og mobile medier”, som vi arrangerede i samarbejde med M-commerce projektet. Med X-eventet har vi droppet den gængse model, hvor arrangøren kontrollerer al indhold. I stedet har vi brugt online værktøjer til at skabe en åben platform, hvor alle kunne bidrage og dermed været med til at skabe indhold før, under og efter selve konferencen. Det betyder, at det, der ellers ville have været en begivenhed d. 2/4, 2009, blev noget, som indgik i en proces uden et fast sluttidspunkt. Processen er et ”x”, som lever – i princippet på ubestemt tid. For os handler X-events om at udforske nye veje til et give deltagere et bedre udbytte af konferencer, men også om at lave en bæredygtig forretning baseret på videndeling og information.

I forbindelse med X-events er vi inspireret af medieeksperten Luigi Canali De Rossi bedre kendt som Robin Good, der i 2008 på sin blog, masternewmedia.org,

Vi ser vores arbejde med X-events i lyset af to ting. For det første er flere og flere aktive frem for passive brugere af internettet. For det andet - og delvist i konsekvens af det første - er mængden af tilgængelig (online) information eksploderet. Med det udgangspunkt kan man sige, at moderne kommunikation ikke længere er, som det var dengang, hvor TV, radio, aviser, dagblade, magasiner, tidsskrifter og for den sags skyld internetsider kontrollerede adgangen til information. Den situation bliver stadig sværere at holde i hævd, når alle i princippet kan fungere som sit eget (nyheds)medium. Det gælder også for de folk, som arrangerer konferencer.

Johan Cruyff giver carte blanche (Online) kommunikation handler i mindre og mindre omfang om, hvem der kontrollerer produktion og distribution af information, og i stigende grad om, hvem der anerkender hvem. Det kommer til udtryk, når vi navigerer i det hav af informationer, som mange og stadig flere bidrager til. Det gør vi hele tiden, og de fleste af os bruger Google uden at tænke over de mekanismer, som afgør at nogle ting er mere synlige end andre.

introducerende ideen om X-events.

Google opfatter links som anerkendelse. Hvis 1000 sider linker til siden A, får A en bedre placering end siden B, som 500 af de samme sider linker til. Hvis A linker til C, tillægges C en stor del af A's værdi, hvilket giver C en bedre placering end B og så fremdeles. Det kaldes PageRanking og er opkaldt efter den ene af Googles to grundlæggere, Larry Page. Med Google som udgangspunktet kan man sige, at informationen findes, hvis der kan linkes til den.

Bannerfører inden for link-økonomi er professor, internet impresario og blogging pioner, Jeff Jarvis. Han udkom I 2008 med bogen "What Would Google Do?" Af Rasmus Johnsen, ACTIVE institute

Jarvis bruger "the mother of all Web 2.0 companies" reklamevirksomheden Google i sin analyse af link-økonomi, som han mener karakteriserer klog og tidsvarende forretningstænkning ikke bare i en internet sammenhæng, men i enhver sammenhæng. Jarvis spørger dermed: Hvad ville Google gøre, hvis det var: en bilfabrikant, et teleselskab, en uddannelsesinstitution osv.

Det kan lyde lidt teknisk, men afspejler i virkeligheden de mekanismer, som styrer kommunikation i det hele taget. F.eks. betyder det noget, hvis 1000 ganske almindelige mennesker anerkender Z, som siger, at Y er en god fodboldspiller. Det betyder imidlertid rigtig meget for det udsagn, hvis Johan Cruyff, der i forvejen anerkendes af mange som en af de mest fodboldkyndige i verden, også anerkender Z. Det er tvivlsomt, om ”links” fra de 1000 kan overbevise næste nummer i rækken, ”linket” fra Johan Cruyff vil for 9 ud af 10 være et carte blanche.

Skab det bedste link-økonomiske miljø

Online værktøjskasse

Synlighed på Google giver trafik, fordi de fleste af os vælge det, som ligger lige for, når vi søger. Trafik er interessant, for det er den, som på den ene eller den anden måde kan omsættes til en bæredygtig forretning. Det kaldes også for link-økonomi. Flere og flere opfatter link-økonomi som grundstenen i fremtidens forretningsmodeller.

Nedenstående blev brugt i forbindelse med ACTIVE X-

Hvis link-økonomi er nøglen til en bæredygtig forretning, handler (online) kommunikation i en kommerciel sammenhæng om højeste grad af åbenhed, tilgængelighed og interaktion. X-events kan således opfattes som et forsøg på at skabe det optimale linkøkonomiske miljø.

WordPress: ”En state-of-the-art publishing platform med

event. Alt på nær WordPress, som er fuldstændig gratis, er baseret på en såkaldt freemium forretningsmodel. version og en udvidet version, som koster noget. Hver beskriver sit produkt på følgende måde:

fokus på æstetik, web-standarder, og usability. WordPress er både gratis og uvurderlige på samme tid.” Twitter: ” En service for venner, familie og kollegaer til at kommunikere og holde kontakten gennem udveksling

For ACTIVE institute handler det om, at vi interesserer os for emnet “sport, teknologi og mobile medier“ og derfor gerne vil findes af andre, som interesserer sig for emnet. X-eventet har faktisk gjort, at vi i skrivende stund ligger øverst, hvis man søger på ”sport og teknologi”, ”sport og mobile medier” – ja sågar ”teknologi og mobile medier”.

af hurtig, hyppig svar på et enkelt spørgsmål: Hvad laver du?” Flickr: ”Næsten helt sikkert den bedste online platform til deling og styring af billeder i verden.” Ustream: “En levende interaktiv video broadcast platform, der gør det muligt for alle hurtigt og nemt at

Med lidt held giver det nye medlemmer, nye projekter eller slet og ret en bæredygtig forretning baseret på videndeling og information.

sende live til et globalt publikum.” Slideshare: ” Verdens største community inden for deling af præsentationer. Upload og del dine præsentationer på SlideShare.” Vimeo: ” Et respektfuldt fællesskab bestående af kreative mennesker, der brænder for at dele de videoer, de laver.”

Se film om X-event: www.activeinstitute.dk/sport-teknologimobilemedier

Det betyder, at samtlige services består af en gratis

ACTIVE institute giver projekter pondus Et bagland af viden og et bredt netværk i sportsverdenen gør, at både virksomheder, offentlige institutioner og sports organisationer bruger ACTIVE institute til at gennemføre innovationsprojekter. Det gør det samtidig mere interessant for fonde at skyde penge i et projekt, som har rødder i den nyeste forskning.

Lars Lauridsen Lars Lauridsen er direktør for Sport-Guide, Rebild. Tidligere professionel cykelrytter, ironman triatlet og elitetræner. ”Vi arbejder med flere koncepter for at forbedre sundhedsprofiler og fysisk præstationsevne hos vore kunder. Et af vore nye og succesfulde tiltag er ’Løb for virksomhedsledere’, der udover at optimere virksomhedslederens sundhed også skaber et fagligt og socialt netværk blandt de virksomhedsledere der deltager fra lokalområdet i Rebild Kommune. I vores virksomhed vil vi gerne optimere vores rådgivning ved at supplere med fysiske test for nogle af vore kunder, og muligheden for at købe test hos Active Institute er helt optimalt for et lille firma som vores, hvor vi de første par år ikke har mulighed for at investere i økonomisk dyrt testudstyr”

Lars Wiskum Lars Wiskum har konsulentvirksomheden SportVenture og er blandt andet initiativtager og udviklingskonsulent for RudersdalRuterne. Han samarbejder med ACTIVE institute om at sætte fokus på udendørs motionskultur og intelligente motionsruter. ”Jeg er en del af ACTIVE institutes netværk og bruger det samtidig til at udvide mit eget netværk. I arbejdet med innovation er det meget vigtigt, da der ikke er nogen grund til, at flere interessenter sidder og pusler med det samme. Det er jo dobbelt arbejde. Mit arbejdsområde indenfor selvorganiseret motion er et nyt fænomen, så der er netværket utrolig vigtigt for at holde styr på, hvor langt vi er kommet – også set i forhold til udlandet.”

Michael Andersen

Thomas Capitani

Michael Andersen er direktør for Team Danmark, der i op-

Thomas Capitani er direktør for Sailing Århus. ACTIVE in-

bygningsfasen har bidraget med faglige kompetencer til

stitute var med til at opfinde nye måder at formidle sejl-

etableringen af ACTIVE institute og Institut for Idræts test-

sport til tilskuerne og seere under et stort internationalt

center i Århus.

sejlsportsstævne i Århus i 2008.

”Århus har igennem mange år været vores elitelandsby,

”Vi ville gerne tilføje stævnet noget ekstraordinært og fik

hvor blandt andet elitesportsfolk fra atletik, bueskydning

kontakt til ACTIVE institute. Det blev til et produkt, hvor

og sportsdans har deres daglige gang på Atletion. Det er en

tilskuerne og brugere på Internettet kan følge bådene via

stor fordel at have et testcenter tæt på vores idrætsudøvere,

GPS og diskutere dem aktivt, mens konkurrencen er i gang.

da tid er en vigtig faktor for dem. På testcentret kan de både

Instituttet sørgede for at målrette produktet, så det passede

få testet deres form, men også få rådgivning baseret på te-

til brugerne. Vi fik stor international succes på den konto, og

stens resultat. I Århus laver de desuden biomekaniske ana-

i dag taler det internationale sejlsportsforbund om, at kom-

lyser, som kan hjælpe til at atleterne undgår skader, hvilket

mende stævner skal leve op til ”Århusniveauet”.

er helt centralt for deres træning og konkurrencer.”

Martin Ludvigsen

Stefan Møller Stefan Møller er skoleinspektør på Grønlykkeskolen i Århus.

jektleder af forskningsprojektet iSport ved Interactive

Sammen med ACTIVE institute og den danske sportscommu-

Spaces - et samarbejde mellem datalogisk institut ved Aar-

nity, Endomondo, har skolen lavet et projekt, der skal moti-

hus Universitet og institut for design ved Arkitektskolen

vere unge til at dyrke mere idræt.

Aarhus. Forskningscenteret bringer arkitektur, design, tek-

”I folkeskolen har vi en praktisk og pædagogisk viden, mens

nologi og computervidenskab sammen. Han har samarbej-

ACTIVE institute har adgang til viden og nyeste forskning

det med ACTIVE institute blandt andet for at udvikle nye

om idræt. Samtidig giver instituttets testcenter os mulighed

træningsredskaber fyldt med IT til elitesportsudøvere.

for at teste vores elever i forbindelse med projektet. Det gør,

”ACTIVE institute har givet os rigtig gode kontakter til

at projektet får en akademisk kvalificering, som også gør

sportsverdenen fra elitesportsfolk til forskere i idræt. Eks-

det lettere at søge midler og evaluere resultatet”.

perter er vigtige til at kvalificere vores bud på prototyper af fremtidens interaktive træningsredskaber. ACTIVE institutes ekspertise indenfor sportsverdenen og vores fælles interesse for nye teknologier har givet en god synergieffekt i forskningsprojektet. Vi glæder os til at få prototyperne ud til test, og til fremtidige samarbejder med ACTIVE institute."

Læs mere om at samarbejde med ACTIVE institute http://activeinstitute.dk/medlemmer/

Af Sarah Friis Elkjær

Martin Ludvigsen er interaktionsdesigner, arkitekt og pro-

Læs blogpost om eventbaseret innovation: http://activeinstitute.dk/2009/05/ eventbaseret-innovation/

Events er drivkraft for innovation Innovation bliver ofte nedprioriteret i virksomheders og forskeres daglige gøremål, men ved sportevents som mesterskabsfinaler, stævner, slutspil og Olympiske Lege kan det give en potentiel stor indtjening og mediemæssig bevågenhed at være først med innovative nye produkter Eventbaseret innovation er ved at bide sig fast som nyt mantra på ACTIVE institute. I staben har vi en del års erfaring med innovationsprojekter. Af samme grund har vi alle en sund respekt for den udfordring, der ligger i at gennemføre succesfulde innovationsprojekter. Det er, måske ikke overraskende, langt fra banalt at nå fra den gode idé til den meget omtalte faktura. Personligt har jeg flere gange oplevet, at der i innovationsprojekter med mange deltagere, forskere, virksomheder og brugere, mangler fælles fodslaw. For tit har der ganske enkelt været for lidt på spil for den enkelte deltager. For forskerne er det ikke voldsomt afgørende, om resultaterne kan publiceres på et givet tidspunkt, og virksomhederne opererer ofte med en dagsorden, hvor innovationsprojektet er meget sekundært i forhold til den daglige forretning og bundlinien her og nu. Det har fremdriften af mange projekter lidt under, og det påvirker i sidste ende også resultatet.

Innovation styrker OL-kandidatur I den kontekst er events interessante. Begivenheder samler stor opmærksomhed til et ganske specifikt tidspunkt og kan indgå i et næsten symbiotisk forhold med innovation. Arrangører af et event kan ofte have behov for at sandsynliggøre, at de kan tilføre begivenheden noget nyt, anderledes og innovativt, som andre potentielle værter ikke kan. Tænk bare på kapløbet om OL-værtskab. Ser man lige bort fra elementer af korruption og politik, så fylder det nyskabende ganske meget i kandidatbyernes tilbud. Konkret har repræsentanter fra Japans olympiske komité henvendt sig og spurgt til ACTIVE institutes mulighed for at hjælpe med innovative tiltag, som kunne medvirke til at styrke Tokyos kandidatur som kommende OL-vært. På den måde udgør begivenheden en drivkraft for innovationen – et behov her og nu. Der er nu i mindre grad tale om “nice to have”, men mere “need to have”. Der er krav om levering af kvalitet til tiden. For alle deltagerne i innovationsforløbet betyder eventen, at der nu er noget meget konkret på spil i form af en deadline og krav til leverancen.

Ufravigelig deadline Eventbaseret innovation er særlig interessant i sportens verden, fordi sport i høj grad er drevet af events. Mesterskabsfinaler, stævner, slutspil, Olympiske Lege og så videre. Mange af disse events samler i et kort tidsrum meget store mængder af brugere både aktive, officials og tilskuere med store krav til begivenhedens afvikling. Det hele skal bare klappe. Går det godt, er begejstringen stor, og i modsat fald er dommen hård. Man kan vel godt forestille sig reaktionen på, at leverandøren af bolde til

Sportsbegivenheden er et naturligt mødested for in-

Når vi byder ind som værter for større internationale

novationens aktører., der samles i spændingsfeltet mel-

idrætsarrangementer, har det stor betydning, at vi kan

lem kamp på marginaler og global opmærksomhed:

tilbyde spændende udvikling af rammerne for arrange-

• Sportsudøvere har interesse i at påvirke og presse

mentet, der enten tilgodeser de aktive, publikum eller

specifikationerne på innovative produkter, så pro-

andre involverede. At vi som værtsby får et renommé

duktet kan optimere udøverens præstationer.

som innovative er vigtigt. Der er for eksempel ingen

• Arrangørerne bruger innovation som markedsføring

tvivl om, at Sailing Aarhus' samarbejde med ACTIVE

i kraft af forbedrede præstationer eller flere mulig-

institute og virksomheden Trac Trac sidste sommer

heder for de fans, der ønsker at følge atleterne.

omkring formidling af U-VM sejladserne baseret på

• Forskerne bruger de mange udøvere og fans til ind-

GPS har skabt genklang i sejlsportsverdenen. Jeg håber

samling af ny viden ved events, som bliver et slags

også, at vi som værter kan skabe innovative løsninger

laboratorium.

ved EM i fodbold for U21-hold som afvikles i 2011. Jeg

• Virksomheder kan markedsføre sig intensivt i forbindelse med eventen og benytte det til en succesfuld

”

Af Peter Dreyer, ACTIVE institute

Innovationens aktører mødes på banen

synes, at ACTIVE institutes model for eventbaseret innovation virker interessant i den forbindelse.

start.

- Finn Lyck, eventchef Sport Aarhus Events

et VM i fodbold i minutterne før åbningskampen annoncerer, at man liiige har opdaget, at de nye boldes syninger næppe kan holde til 90 minutters spil, og at mere en 1 milliard tilskuere sandsynligvis vil blive vidne til at bolden “taber pusten” undervejs i kampen…?

Allerede i dag har danske virksomheder vist sig nyskabende nok til at få en fod indenfor hos de store, mediedækkede sportsevents og dermed fået mulighed for at reklamere for sit produkt i alverdens lande. Efter at have leveret lysanlæg til både OL i Athen 2004 og verdensmesterskaberne i fodbold, fik Århusvirksomheden, Martin Professional, sin hidtil største ordre. Folkene bag OL hyrede virksomheden til at levere mere end 1.100 lamper til åbningsceremonien til OL i Kina. 80.000 tilskuer oplevede lysshowet på tæt hold og millioner af mennesker i over 220 lande fulgte med bag tv-skærmene.

Omvendt er en stor event ikke bare en risiko og en ufravigelig deadline, som alle i innovationsprojektet må forholde sig til, det er også en fantastisk platform til at reklamere for den proces, det produkt eller den service, som har været omdrejningspunktet for innovationen. Begivenheden er kanal for massekommunikation til det marked innovationen henvender sig til. Således er eventen en uovertruffen kickstart for en kommercialisering og dermed et kæmpe spring mod innovationens endemål, nemlig afsætning blandt brugere, som får dækket væsentlige behov.

Trackingsystem fik lynsucces Vores første erfaringer på ACTIVE institute viser, at når afstanden fra idé til realisering kan afkortes, skaber det opmærksomhed langt ud over det sædvanlige. Sidste års projekt med søsætningen af GPS tracking

Danmark har gode muligheder for at dyrke den eventbaserede innovation og udnytte den innovative drivkraft, der ligger deri, da vi har mange tværfaglige videnscentre og innovationsmiljøer samt gerne vil tiltrække forskellige kulturelle og sportslige events. Især inden for brugerdreven innovation, som vi allerede i dag har stor fokus på. Jeg glæder mig til, at vi til næste år kan præsentere flere succesfulde innovationsforløb, der har sportsbegivenheder som omdrejningspunkt.

ved VOLVO Youth Sailing ISAF World Championship er et godt eksempel på, at eventbaseret innovation virker. Verdensmesterskabet introducerede efter et kun et par måneders udvikling et trackingsystem, der kan rumme et hidtil uset stort antal sejlbåde som både for aktive og tilskuere satte nye standarder for formidling af kapsejlads. Efter succesen i Århus, blev virksomheden inviteret ind som leverandør af GPS tracking under det verdensomspændende VOLVO Ocean Race.

ACTIVE medlemmer: "ACTIVE institutes store styrke er evnen til at bygge bro mellem praksis og forskning. Det kræver det engagement og det kæmpe netværk, som ACTIVE institute har. Ved at bruge den viden og de erfaringer der findes i forskningsverdenen og i idrætten kan man skabe nye og bedre løsninger i stedet for at gentage allerede afprøvet viden.

Læs mere om at være medlem af ACTIVE institute http://activeinstitute.dk/medlemmer/

Befolkningens sundhed har gavn af nye løsninger og der er udfordringer nok at tage fat på." -Jens Krogh, Region Midt

Forskning:

Offentlige virksomheder:

Private virksomheder:

Sportsorganisationer:

Logo large

Logo small

Logo large

Logo small

”Det er en stor fordel at have ACTIVE institute som et

”ACTIVE institute har bidraget med inspiration fra projekter

netværk, da de giver en kompetent sparring og har en

i både ind- og udland. For eksempel har vi kigget på, om vi

masse god viden i deres bagland. I SundVej hjalp de med at

kunne teste og måle, hvor meget spillerne løber på banen

finde kompetente idrætscoaches til at hjælpe lastbilschauf-

under en kamp, og der kan ACTIVE institute trække på sin

førerne med at teste en motionskuffert. Det havde taget

erfaring fra andre projekter. Instituttets netværk kan også

lang tid at finde de rigtige coaches uden instituttets hjælp.

hjælpe os, når vi skal finde fonde, som vil bakke op om vores

I fremtiden håber jeg, at det nye testcenter i Århus også

fodboldeksperimentarium.”

kan bidrage med at måle resultaterne af projektet.” -Malene Stub Selmer, PrimusMotor

-Dan Madsen, Herning Fremad

Fra formålsparagrafferne: § 2 Formål: § 2.1 ACTIVE Institute har til formål – gennem innovation, videndeling og forskning inden for området fysisk aktivitet – at bidrage til befolkningens forbedrede livskvalitet. ACTIVE Institute fungerer som matchmaker mellem erhvervsliv, organisationer og institutioner med interesse og forretningsmæssig fokus på området med henblik på udvikling af nye produkter, services og løsninger.

§ 3 Medlemskab: § 3.1 Foreningen er åben for virksomheder, organisationer, foreninger, institutioner (herunder offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner) og myndigheder med interesse for idræt, motion, velfærd eller lignende, og som ønsker at fremme foreningens formål og følge dens vedtægter.

Aktuel Active Aktivitet

IT og præst ationsoptim ering Vi går efte r et eller fl ere projekte r, m

hvor vi sam ark sætter men med Te forkus på it som grundl am Danlyse og/elle ag for optim r kvalitetsk eret perfor ontrol i rela manceanation til elit esportsfolk. Konta

ktperson: Rasmus Jo hnsen

rhus GF a A f a t s e t e k is Fys

t er starlere. Samarbejde liga håndboldspil GF us rh Aa af Fysiske test m cheftræner. mann-Boeriths so Ha ne Re af n lse ke, sprinthastig tet efter tiltræde ition, muskelstyr nd ko af ng åli m ter Testene indbefat mmensætning. ehøjde og kropssa pp ho e, rk sty ud hed, sk

Kontaktperson: Jesper Franch

’Mobil Motion’ på Active testcenter

Fysiske test af 40 elever fra Grønløkkeskolen, der indbefatter måling ning i 4 af kondition, muskelstyrke, springstyrke og kropssammensæt tests Disse år. to de testrunder, skal gennemføres i løbet af de kommen vil er en del af skolens deltagelse i projektet ’Mobil Motion’, der undersøge, om aktiv inddragelse af mobiltelefoner og GPS-baseret informationsteknologi i skolens idrætstimer, tværfagligt og i fritiden d kan bidrage til en forbedring af såvel motionsniveau som faglighe hos skoleelever på vej ind i teenageårene.

Kontaktpersoner: Jens Bundgaard og Jesper Franch

Motion er også medicin

Vi sætter fokus på de gavnlige virk ninger af at bevare et aktivt liv, selv når alderdom og sygdom ram mer. Vi henvender os til pensions selskaber, fagforeninger og medicina lvirksomheder og kigger på de store menneskelige og samfundsøkonom iske gevinster samt på potentia let i at se på sygdomsbekæmpelse som et tilbud om fornyet livskvalit et snarere end som behandling i en mere traditionel, snæver forstand.

Kontaktperson: Mette Kanstrup

selis Sportsbyen Mar

ervsplan n til vækst, Erhv af den nye Vide n ge rin te en indm Som led i imple VE institute har n Marselis. ACTI ye tsb or Sp s re ce bejde med for Århus introdu et indledende ar hus Kommune om År ed m ale aft ortsbyen gået en masterplan for Sp n af en egentlig lse jde be ar ud henblik på Marselis.

: Kontaktpersoner og Peter Dreyer Rasmus Johnsen

Eventbaseret innovation

Vi sætter fokus på U2 1 EM i fodbold som gru ndlag for arbejdet me d eventbaseret innovatio n, som er en helt ny må de drive en innovationsproces. Det drejer sig om udvikling af nye produkter og/eller services, hvor launch , afprøvning og/eller endelig implementerin g finder sted i forbindel se med væsentlige beg ivenheder. Det gælde r, at processen og samarb ejdet mellem interesse nter drives af ønsket om at nå deadline for sta rt på begivenheden.

Kontaktpersoner: Rasmus Johnsen og Pe ter Dreyer

Hold dig opdateret om ACTIVE institutes projekter på www.activeinstitute.dk

nsen Af Jens Behrend Christe

t en hel Verden. nd va r de , er ks bo ve ti va merfugl Muhammed Ali – den inno hinovativ – han fløj som en som I bokseringen var han inn innovativ, på net fjernsynsskærm er stadig Billedet fra den sort-hvide med Ali ham Mu hekampen mellem den godt 44 år efter revanc , i en ære osf atm ond n, Maine. I en og Sonny Liston i Lewisto de neger. hvi den og te sor den s mødte tætpakket, tilrøget arena hammed under senere hvæser Mu sek 48 og min 1 g gan 1 om and fight.” Ali til Sonny Liston ”Get up ngsproces, re delopgør i et livs udvikli Det var første step i et ind r Olymefte y Cla llus Cassius Marce hvor den unge sorte bokser ” i forren mu e mt ”ra Rom i legene pisk guld i let-sværvægt ved fund. sam ke e optaget i det amerikans søget på som sort, at bliv slavenavn hammed Ali, fra de hvides Fra Cassius M. Clay til Mu r til bevidst tenavn, fra gemen oprøre til ”de sorte muslimers” hel e omfatbåd der , tiv udviklingsproces samfundsrevser i en innova nt, me age eng t sig æs et samfundsm tede et socialt, et politisk, rigidé en de løre afs e ern rm udtryksfo hvor udtryksmåderne og . rm sfo test til kreativ udtryk dom – som løftede gold pro

Om ACTIVE institute baseret forening, der har til ACTIVE institute er en medlems n for sundhed, breddeidræt og formål at skabe innovation inde ning, sportens organisationer, forsk em mell ch elitesport i et mat r. hede offentlige og private virksom ke af de projekter og initiativer, I magasinet præsenteres en ræk ommen til at kontakte os, hvis vi er optaget af. Du er meget velk tidig samarbejdspartner i frem som tute insti du kan se ACTIVE hvis du har en god idé eller r, ative initi projekter og igangværende ningens netværk. blot ønsker at blive en del af fore

stitute.dk Læs mere om os på www.activein

kologiske oplæg var han og stak som en bi, i det psy detag med alligator, jeg har taget bry ”jeg har lagt arm med en dt en klippe, kvæstet en sten, sen en hval, jeg har myrdet en in syg.” dic me gør er så slem, at jeg mursten på hospitalet … jeg havde er and dst mo en ing innovativ – I valget af arenaer var han Lub od pene foregik i Jakarta (m en chance mod Ali, når kam r) zie Fra od od Bugner,) i Manila (m bers,) i Kuala Lumpur (m Foreman. frygtindgydende George d mo re eller i Kinshasa, Zai Gandhi, til Henry Kissinger, Indira Hans autograf blev givet ev, Jimmy zhn Bre rpræsident Leonid præsident Nasser, ministe , hvorfor Ali le tæl for lle gengæld sku Carter og til paven, der til Jesus ikke var sort. .” ovation er ikke ”modspillere ”Get up and fight” og Inn