Eventbaseret Innovation 2010 - invitation

Page 1

EM-slutrunden i fodbold for U21 landshold som drivkraft for innovation. Konference i Viborg 15. april 2010 Store begivenheder, der tiltrækker masser af opmærksomhed, mennesker og ressourcer, antænder en enorm idérigdom og kreativitet. Tag f.eks. månelandingen i 1969; den kastede et væld af opfindelser og produkter af sig, som vi bruger den dag i dag - tænk bare på staniol og mikrobølgeovnen. Uden sammenligning med raketter og måner i øvrigt, er slutrunden i EM-fodbold for U21 hold den største sportsbegivenhed i Midtjylland - nogensinde. Den betyder spektakulær fodbold og en masse opmærksomhed, men også et enormt potentiale for produktudvikling og iværksætteri - kort sagt; innovation.

Dette udforsker vi en hel dag i Viborg den 15. april på en konference og workshop med deltagelse af spændende mennesker, der både har prøvet det og haft succes med det. Med konferencen Eventbaseret Innovation indbyder Region Midtjylland, Århus, Viborg og Herning kommuner til et indblik i sammenhængen mellem store sportsbegivenheder og innovation, men frem for alt til et svar på, hvordan din virksomhed kan komme i gang med at udvikle nye løsninger og derigennem blive en del af EM-slutrunden i 2011.


Oplev blandt andre: Uffe Elbæk, Senior Troublemaker and Solution Finder

Tourism Vancouver (CAN)

Kenneth Olausson, direktør i Innovation Impact (SE)

Erik Meineche Schmidt, dekan Aarhus Universitet

Uffe er iværksætter, kulturpersonlighed og politiker. Blandt hans mange initiativer er uddannelsen Kaospiloterne og iværksættermiljøet Frontløberne. Han taler på konferencen i sin egenskab af direktør for World Outgames 2009, som blev afviklet i København. Uffe fortæller i sit indlæg om, hvordan begivenheden satte internationalt fokus på kultur, sport og menneskerettigheder og var et omdrejningspunkt for innovation og iværksætteri. I Sverige har virksomheden Arenovation skabt succes ved at samle idrætsorganisationer og arrangører om et målrettet arbejde med at forbedre formidlingen af konkrete idrætsbegivenheder gennem satsninger på ny teknologi. I sit oplæg vil Kenneth give eksempler på Eventbaseret Innovation i en idrætsverden, hvor alt er online. I den forbindelse fortæller han om Arenovations arbejdsmetoder og resultater i samarbejdet med idrættens aktører.

Christian Bordinggaard, turneringsdirektør, U21 EM 2011

EM-slutrunden i fodbold for U21 er den største arrangementsmæssige opgave, DBU har skullet løfte i fodboldforbundets 120-årige historie. I sit oplæg vil Christian give et detaljeret indblik i begivenheden og i den forbindelse komme ind på, hvorfor DBU finder Eventbaseret Innovation interessant.

Fra Vancouver får vi et indblik i, hvordan byen har håndteret at udnytte OL værtsskabet i forhold til branding rettet mod turister. I en digital verden, hvor flere og flere turister tager de interaktive muligheder på internettet til sig, må vi nytænke markedsføringen. Det ved de også i Tourism Vancouver, der op til Vinter OL lancerede en ny digital strategi med de sociale medier som omdrejningspunkt. Som dekan for naturvidenskabeligt fakultet på Aarhus Universitet har Erik været involveret i etableringen af en række af regionale initiativer indenfor innovation, senest som formand for innovationsenheden ACTIVE institute, der samler erhvervsliv, forskning og organisationer om innovation indenfor fysisk aktivitet i spændet mellem elitesport og folkelig motion.

Peter Dreyer, partner i Seismonaut

Peter er partner i virksomheden Seismonaut, som sammen med ACTIVE institute har studeret en række brugergrupper og deres oplevelse af en EM slutrunde. Peter præsenterer analysen og en række ideer til innovative tiltag, som vil imødekomme brugernes behov under slutrunden.

Desuden: Lightening talks

Lightening talks er korte 5 minutters indlæg. Der bliver tale om præsentation af en blanding af gode eksempler på eventbaseret innovation, projekter som allerede er på tegnebrættet, muligheder for projektstøtte og forskningssamarbejde. Du kan blandt andre møde Preben Holst Mogensen fra 43D og Lasse Staffensen fra TracTrac.

Short Cuts

Short Cuts er en mulighed for at skyde genvej. Har du en god idé eller et endnu bedre spørgsmål og har du i den forbindelse behov for at snakke med en repræsentant fra en mulig støtteordning, en forsker, en innovationsrådgiver, DBU’s ansvarlige eller en anden af de eksperter, vi samler på konferencen, skaber vi under eftermiddagens kaffepause optimale rammer for at opsøge vedkommende til en snak.

Program for dagen: 09:30 : Morgenkaffe 10:00 10:10 10:20 10:50 11:20 11:4 0

: : : : : :

Konferencen åbnes af Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen Hvorfor eventbaseret innovation? Erik Meineche Schmidt, dekan Aarhus Universitet Ideerne - hvordan U21 bliver en skelsættende begivenhed - Peter Dreyer, partner Seismonaut World Outgames Legacy - Uffe Elbæk, direktør for World Outgames Copenhagen 2009 Lightening talks - de gode eksempler Nedtælling til en EM slutrunde i Midtjylland - Christian Bordinggaard, DBU

12:00 : Frokost 13:00 : I spændingsfeltet mellem sport, teknologi og innovation - Kenneth Olafsson, CEO Innovation Impact 13:30 : Lightening talks – flere gode eksempler 14:00 : Kaffepause og short cuts 15:00 : Placing Vancouver in the global spotlight - Tourism Vancouver (taler annonceres snarest) 15:30 : Er vi klar? Sofa-session med bl.a. Kenneth Olausson, Christian Bordinggaard, tourneringsdirekstør DBU 16.00 : Afrunding og tak for i dag

Eventbaseret Innovation – U21 EM-slutrunden i Midtjylland som drivkraft for innovation – Konference i Viborg 15. april 2010


Praktisk info: Tid og sted

Pris

Tilmelding

Yderligere oplysninger

Konferencen afholdes den 15. april fra 9.30-16 i Viborg Lounge, som ligger på Viborg Stadion, Tingvej 7, 2. sal, 8800 Viborg. Tilmelding sker ved henvendelse til Mette Kanstrup, ACTIVE institute: mk@activeinstitute.dk Sidste frist for tilmelding (og evt. afmelding) er mandag den 12. april 2010.

Deltagelsen er gratis, men der vil ved udeblivelse blive opkrævet et ”no show fee” på 500 kr. Mette Kanstrup, ACTIVE institute: mk@activeinstitute.dk tlf.: 20155541

Det gode eksempel: Det første eksempel på eventbaseret innovation så dagens lys i forbindelse med VM i sejlads for ungdom i 2008. ACTIVE institute faciliterede samarbejdet mellem Sailing Aarhus, som var arrangører af stævnet, virksomhedheden TracTrac og Handelshøjskolen i Århus. Verdensmesterskabet tjente som ankerpunkt for udviklingsarbejdet og - naturligvis - lancering.

TracTrac blev internationalt kendt som leverandør af løsningen. Store dele af verden blev via internettet opmærksom på deres kompetencer. Konkret betød det, at TracTrac blev spottet af Volvo Ocean Race og valgt som leverandør af tracking til Volvo Ocean Race, der er en af de mest prestigefyldte sejladser i verden.

Projektets mål var at udvikle og afprøve en ny måde at formidle sejlsport via internettet. Der blev skabt en webbaseret platform, som forenede kommunikation i form af chat og forum med visualisering af data fra GPSenheder, som var placeret på de både, der deltog i konkurrencen.

Handelshøjskolens gevinst lå i, at de gennem projektet fik mulighed for at studere adfærd hos lead-users inden for digitale systemer rettet mod formidling af sport. Det blev til et paper, som bl.a. blev præsenteret på European Marketing Academy Conference i 2009.

Projektet blev afviklet med stor succes og mange vindere. Sailing Aarhus vandt, fordi de foruden et velafviklet arrangement blev kendt som arrangører af det event, som succesfuldt introducerede live-tracking i stor skala. Det har betydet, at Sailing Aarhus - og Århus - i dag står meget stærkt med henblik på at få nye, store sejlsportsevents til området.

Endelig havde de aktive sejlere og publikum stor glæde af projektet. Publikum fik med ét adgang til en intuitiv og overskuelig dækning af sejladserne, og de aktive sejlere brugte nætterne mellem kapsejladser med at ”gense” dagens sejladser i forsøg på at aflure modstandernes strategi.

Den gode idé:

Vidste du at:

I sidste ende handler konferencen om at inspirere og motivere til at gå igang med en innovationsproces frem mod 2011. På konferencen præsenterer vi et idékatalog udarbejdet igennem interviews og analyse af en række forskellige brugergruppers behov. Uden at løfte sløret for de idéer, følger her en håndfuld spørgsmål, som måske allerede nu kan inspirere til innovationsprojekter:

• U21 tilskuerne genererede en samlet omsætning i værtsbyerne under EM 2009 i Sverige på knap 100 mill. kr.

• Kun en lille del af slutrunden går med fodbold på fyldte stadions. Hvad skal de mange fans lave resten af tiden? Skal de spille fodbold? Hvordan? Og hvor mange vil se disse kampe, hvis vi transmitterer dem på internettet? • Ikke et ord om global opvarmning lige nu, men kan vi skabe bæredygtig transport under slutrunden? Kan transport fra fanzoner til stadions drives af brint? • Skal der være gratis WI-FI på stadions og i fanzoner? Og hvad skal det så bruges til? • Der kommer sikkert lidt mere affald på gaden. Kan vi hjælpe hinanden med at få ryddet op i en fart? • Hvordan huser vi de tilrejsende fodboldfans - både dem der ønsker sig en opredt himmelseng, dem med sovepose - og dem der har mistet soveposen? • Lommetyvene skal ikke have kronede dage under EM. Hvordan sikrer vi det? Er trådløs elekronisk betaling en del af en løsning?

Det er ACTIVE institute, der står bag konceptet Eventbaseret Innovation. Det er blevet til på basis af erfaringer fra en række mindre innovationsprojekter i forbindelse med forskellige sportsbegivenheder.

• Kampene i Sverige tiltrak 160.000 tilskuere - 75% af dem var mænd med en gennemsnitsalder på 33 år • Finalen i 2009 blev i Tyskland blev set af 8,2 mio seere - den havde 900.000 flere seere end et top-rated Formel 1 løb, som havde 7,3 mio seere • I Italien var seertallet til 2009 semifinalen højere end tallet for åbningsceremonien ved de Olympiske Lege i 2008 • 1/2 mio. seere i Thailand så semi-finalen mellem Italien og Tyskland, selvom den blev sendt fra kl 01.45 lokal tid • Der forventes omkring 750 akkrediterede pressefolk til U21 i Midtjylland • Turneringen i 2009 blev fulgt af tv-seere i bl.a. USA, Kina, Australien, Singapore samt store dele af Afrika og Sydamerika • Kampene i Midtjylland har fået et yderligere løft, fordi turneringen også tæller som kvalifikation til OL i London i 2012

Listen over gode spørgsmål er meget, meget længere, men forhåbentlig giver ovenstående et billede af de mange muligheder, slutrunden genererer. Har du ikke fået øje på den gode idé, kan konference måske hjælpe dig.

Eventbaseret Innovation – U21 EM-slutrunden i Midtjylland som drivkraft for innovation – Konference i Viborg 15. april 2010


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.