Vejlefjordskolen

Foto: Holger Daugaard

Måske får man kun én chance i livet – så skal man tage den!

Youssef Sido fl ygtede i 2013 sammen med sin familie fra bombardementerne i Aleppo i Syrien. Efter skiftende opholdssteder i Danmark og 1 års sprogskole besluttede han sig for at tage på efterskole på Vejlefjordskolen i 9. kl.

Tekst: Kay Flinker, rektor på Vejlefjordskolen

YOUSSEF VILLE GERNE lære dansk så hurtigt som muligt ved at være sammen med mange etniske danskere: ”Det var en svær beslutning at tage væk fra familien, og min mor var skeptisk. Men mange af mine gamle venner blev derhjemme og forsøgte at få arbejde i stedet for at tage en uddannelse. For mig var det godt at komme til Vejlefj ord, hvor der er fokus på at leve sundt. Jeg spiller fodbold, løber ture i skoven, går meget til fi tness, jeg har et godt liv her. Det passer også godt med, at jeg er muslim.“

Youssef arbejdede hårdt med skolen, blev god til dansk og andre fag. Allerede efter et år og med god hjælp fra lærere og venner på Vejlefj ord fi k han mulighed for at gå i gymnasiet. Sidste sommer blev han student. ”Min mor var stolt, da jeg kom i gymnasiet. Da min skole i Syrien blev bombet, troede jeg, at min fremtid var ødelagt. Danmark gav mig en ny chance. Det er et godt land at tage en uddannelse i, med SU og alt muligt. Nu er jeg parat til at begynde på en uddannelse som bygningskonstruktør.“

Youssef er også glad for det ekstra, han har fået med sig: ”Jeg har opdaget, at kristendom og islam har rigtig meget tilfælles. Jeg har lært meget om dansk kultur på Vejlefj ord og synes, at det er værdifuldt at kunne respektere hinandens forskelligheder. Det gør man her. Vennerne er det bedste, der er sket for mig her.“

I sommerferien efter studentereksamen rejste Youssef rundt i Europa en måneds tid sammen med sin familie. Han blev optaget på sit drømmestudie som bygningskonstruktør i Odense, så han var hurtigt tilbage på skolebænken. Youssef bor sammen med en ven i Fredericia og tager toget frem og tilbage til Odense. Han har et fritidsjob, hvor han bringer mad ud for et pizzeria i Middelfart. Youssef er rigtig glad for sit studie.

Rebekka Nutzhorn blev student sidste sommer. Hun begyndte på Vejlefjord i i 1. klasse. Efter grundskolen valgte hun at blive kostelev. Hun fortæller, at det var en god måde at fl ytte hjemmefra.

Jeg kunne ligge i sengen og banke på væggen til mine veninder

”MAN SKAL VÆRE mere moden og skal klare fl ere ting selv. Det at bo så tæt sammen bety der, at man ikke kan holde en facade. Man er nødt til at åbne sig, være sig selv, slappe af som person og hvile i sig selv. Man lærer også, hvordan man på den rigtige måde skal håndtere konfl ikter mellem veninder.

Det har været en helt særlig oplevelse at være så tæt på hinanden, spise sammen, lige en tur i fi tness sammen, over i hallen og spille volley, og hvis man vil, lave skoleopgaver sammen. De bedste aftener var dem, hvor man fuld af latt er hyggede på et værelse.

Det faglige er jo stort set det samme uanset, hvilket gymnasium man vælger, så det var ikke derfor, jeg valgte Vejlefj ord. Det var, fordi man får så meget mere. Det har været én stor oplevelse.“

Efter sommerferien fl ytt ede Rebekka til Sjælland, hvor hun fi k job som medhjælper i et supermarked for at tjene penge, så hun i marts 2020 kunne rejse til Australien som volontør gennem organisationen Alott . Her skulle hun arbejde med vilde dyr, og senere skulle hun besøge tidligere volontør og ungdomspræst på Vejlefj ordskolen, Maysie. Desværre satt e coronaen en stopper for Rebekkas drøm, få dage før hun skulle være rejst. Hun håber på at få muligheden på et senere tidspunkt.

Coronakrise på Vejlefjord

En aften i marts mens eleverne sad og hyggede sig i aulaen, meldte regeringen pludselig, at alle skoler skulle lukke. I løbet af få dage var Vejlefjord tømt for elever. I stedet for at gå i skole har eleverne løst opgaver derhjemme.

Foto: Holger Daugaard

Tekst og foto: Holger Daugaard

GYMNASIEELEVERNE HAR HELE perioden haft deres normale skema. Hver lærer har givet opgaver for, som skulle løses inden kl. 16, hvis eleverne ville undgå at få fravær. I nogle tilfælde har lærerne efter afl everingsfristen leveret en facitliste, så eleverne selv kunne tjekke deres løsninger.

Midt i april fi k 0.-5. klasse lov at komme tilbage i skole, og børnehave og vuggestue er også åbnet.

Men ingenting var normalt. De mindste elever skulle være udenfor det meste af tiden, og blev delt i mindre adskilte grupper – ingen knus og kram – og afspritning samt rengøring fl ere gange daglig.

Sidste uge i april kom 3.g og 2.HF-eleverne så tilbage i skole, men også her på andre vilkår.

Ticha Foged, 2.HF, fortæller: ”Faktisk har der været ret meget arbejde, fordi der har været opgaver til alle timer.

Det er rart at være tilbage i en mere normal hverdag nu, men det er ikke så sjovt, at vi stadigvæk skal holde afstand. Vi må f.eks. ikke besøge hinanden i vores værelser, og når vi spiser, skal vi sidde 2 m fra hinanden.“

Asbjørn Andersen, 3.g, fortæller: ”Det har været ok med de virtuelle timer, hvor vi er blevet undervist via nett et. En del af tiden har vi skrevet SRP (stor skriftlig opgave, red.), som er normeret til 2 uger, så det var ikke så meget anderledes.

Ellers har jeg luftet hund og også dyrket noget motion derhjemme – man skal jo holde sig i gang!

Det er rigtig fi nt at være tilbage på skolen nu. Bare ærgerligt med alle begrænsningerne i det fy siske samvær.“