Depression

Nedtrykthed – en følelse relateret til triste begivenheder, men nogle gange et symptom på sygdom.

TIL TIDER BLIVER jeg ked af det, selv når jeg er blandt troende menighedsmedlemmer og hører dem tale på en uværdig måde om mennesker, der er ramt af depression. Jeg bliver ikke vred, jeg bliver ked af det. Jeg har hørt folk sige, at depressionsramte bare er nødt til at bede mere og læse deres bibel mere, så ville de få det bedre. Begge dele er vidunderlige og nødvendige, men jeg spekulerer på, om man ville sige det samme om en dreng med et brækket ben eller en pige med diabetes.

Depression er en sygdom, som i høj grad påvirker vores livskvalitet, endda i et sådant omfang, at den kan være livstruende.

I de sidste 30 år har ændringen i prævalensen1 på verdensplan været ubety - delig.2 Globalt set lider 264 millioner mennesker i alle aldre af depression, og denne sygdom er den førende årsag til handicap på verdensplan.3

Hvad er depression? Depression er et syndrom af forskellige symptomer. Kernesymptomerne er nedtrykthed, mangel på energi og tab af interesse. Fysiske symptomer kommer til såsom forsty rret søvn og appetit, mindre seksuel interesse, mindre selvværd, social isolation og følelse af skyld og skam. For mange med svær depression er livet ikke værd at leve, og sådanne tilfælde kan udvikle sig til at være livstruende. Mange beskriver, at de har hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og langsommere tænkning, så de endda tror, de er ved at udvikle demens.

Symptomerne påvirker således de ramte personer både psykisk, fy sisk og kognitivt. Ikke desto mindre er mange af symptomerne egentlig normale reaktioner hos raske mennesker. Efter et alvorligt tab vil mange mennesker opleve

nogle af de nævnte symptomer, selv om de ikke klinisk er depressionsramte. For at der kan blive tale om en diagnose for depression, må symptomerne vare det meste af tiden i mindst 14 dage, og de skal også vurderes i sammenhæng med begivenheder.

Hvem kan blive ramt? Vi kan alle blive deprimeret under de rett e forhold, men vi er ikke alle lige disponeret. Der er genetiske faktorer på spil – vi arver ikke tilstanden, men vi kan arve en tendens til at udvikle den. Social arv så vel som vores erfaringer fra barndommen, og hvordan de former vores syn på os selv og andre, øver også en indfl ydelse.

Mennesker med en negativ tankegang er mere tilbøjelige til at udvikle depression, og det samme gælder for mennesker, der har oplevet traumer. Medicinske tilstande, visse medikamenter og narkotiske stoff er kan også føre til det.

Den indvirkning, vores livsstil har på humør og mental sundhed, er bety delig. Et stigende antal undersøgelser over be- ty dningen af en sund, afb alanceret kost og regelmæssig motion er blevet off entliggj ort. Selv om det endnu er for tidligt at konkludere angående bety dningen af kosten,4 viser undersøgelserne, at en middelhavskost har en positiv virkning på depression og angst.5 Vi ved også, at Vitamin B12-mangel kan føre til depression og andre neurologiske tilstande. Mangel på søvn gør os også sårbare over for at udvikle depression.6

Nye risikofaktorer kan vise sig at komme til, såsom virkningen af sociale medier. Der er brug for yderligere forskning på dett e område.

Hvordan behandler man depression? Behandlingen afh ænger af den enkelte patient. Hvilke risikofaktorer påvirker personen? Har vi brug for at bearbejde bagvedliggende problemer, såsom traumer eller opdragelse? Eller er der noget i deres livsstil, der bør ændres? Nogle gange møder jeg mennesker, hvis livsstil er upåklagelig med hensyn til kost, motion, søvn, etc. – og alligevel er de deprimeret.

Ved en moderat eller svær depression er vi ofte nødt til at bruge medicin til behandling af sygdommen, og det har reddet liv. Ikke kun for patienterne selv, men også for deres familier, eftersom selvmord kan have en livslang negativ indvirkning på de sørgende slægtninge.

Jeg håber, at denne korte artikel har åbnet læsernes øjne for det faktum, at depression er en kompleks sygdom uden en enkel løsning.

Når vi siger, at folk bare skal læse deres bibel og bede mere, bebrejder vi de depressionsramte for deres sygdom på samme måde, som Jobs venner gjorde.

De kom som Herrens forsvarere og glemte medfølelsen. Vi er nødt til at tænke udover det at have ret – og vove at være medfølende.

Vi kan være til stede for dem! Også i tavshed. Vi kan invitere på en gåtur eller middag. Vi kan også bede for dem og bede med dem for at vise, at vi elsker dem. Vi kan også læse skriftsteder for dem til opmuntring og minde dem om Guds store kærlighed. Vi må repræsentere Guds kærlighed i deres liv.

1) Antallet af personer med en given sygdom på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning (Gyldendal, Den store Danske) 2) ourworldindata.org/mental-health# depression 16.02.2020 3) who.int/news-room/fact-sheets/detail/ depression 4+5) Adan et al., ”Ernæringspsykiatri: Mod forbedring af mental sundhed ved hvad du spiser.“ Europæisk neuropsykofarmakologi 29, nr. 6) ”Hvorfor vi sover, Frigørelse af Power of Sleep and Dreams“ Matthew Walker, Scribner bøger 2018

TEKST Helgi Jónsson er fra Island, uddannet læge og psykiater og har praktiseret som sådan i mange år. Siden 2018 har han været leder af sundhedsafdelingen i Transeuropæisk Division.