9 minute read
Nyt undervisningsmateriale om hvile
Formål med sabbat-kampagnen:
At være en ekstra stemme, som taler om hvilen og giver dette en ny betydning. En ny slags samtale med mennesker, der sætter kristendommen, troen og kirken i spil i en positiv og konstruktiv kontekst.
Udsagnet om, at der er en Gud med en større plan for hvert enkelt menneskes liv, får ny betydning, mere rum og meget mere opmærksomhed.
Ny fokus på hvile, sabbat og den større mening skal give kirken mulighed for at starte en ny samtale med danskerne.
Paletten af materialer er beregnet på, at vi kan møde mennesker på det sted i livet, hvor de er.
Projektet bliver en central del af strategien for de kommende fi re år, og målet er at byde ind med nye perspektiver og inspiration til alle danskere. At være en ekstra stemme, som taler om hvilen og giver dett e en ny bety dning. En ny slags samtale med mennesker, der sætt er kristendommen, troen og kirken i spil i en positiv og konstruktiv kontekst.
Følg med på adventist.dk, hvornår i juni vi lancerer de første materialer, og læg allerede nu planer for, hvordan du i din menighed til efteråret kan bruge dett e til at sætt e fokus på sabbatt en og sprede Guds velsignelser til venner udenfor kirken. Bed for, at mennesker gennem dett e projekt må blive ledt til Jesus.
UDSYN
Højtlæsning kan bidrage positivt til barnets udvikling. Der er lavet mange undersøgelser om højtlæsningens effekt på ordforråd, sprogforståelse og formuleringsevne, men det er ikke kun fagligt, at hyggestunden er givende. De fleste familier kender til det at vær e sammen, uden egentlig at være fælles om noget. Må ske sidder vi i samme stue i hinandens selskab, mens vores fokus er ikke rettet mod det samme. En ser TV, en læser, en spiller spil, og en laver lektier. ”Noget af det vigtigste , som højtlæsningen kan, er at give barn og voksen kvalitetstid sam- men,” forklarer Kerstin von Plessen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Lausanne University Hospital. ”Det er en af de aktiviteter , som barn og voksen kan enes om. Det er ikke en situation, hvor den voksne stiller krav til barnet. Begge parter vil det gerne.” Hvad skal vi læse? Kerstin von Plessen slår hurtigt fast, at bogens indhold er underordnet – og så alligevel. Hyggestunden og det fokuser ede samvær mellem barn og forældre er det, det virkelig betyder noget. Når det så er sagt, kan bogens indhold være et værktøj til at snakke om visse ting og fremme barnets indlevelsesevne. ”Det er interessant at se på indholdet i forhold til at bringe nogle emner op. Historien kan afspejle et emne eller et tema, man gerne vil drøfte med barnet, og på den måde give noget at reflektere over,” siger Kerstin von Plessen.
En stærkere tilknytning I en travl hverdag kan højtlæsningen være det afbræk fra den fyldte kalender, der giver barnet lov til at afstresse og falde til ro i trygge rammer samtidig med, at det udvikler barnets relationer. ”Det øjeblik, hv or barn og voksen deler noget positivt sammen, styrker det relationen – også på sigt,” fortæller Kerstin von Plessen. ”Det er særligt vigtigt i en tid, hvor vi meget ofte har fragmenteret opmærksomhed. Vi bliver hele tiden forstyrret, enten af vores iPhones eller af hverdagens mange gøremål.” Det fr irum, højtlæsningen kan være, bliver sværere og sværere at bevare i takt med at barnet bliver ældre. ”Så det er bare med at få noget ud af det, mens I kan, ” slutter Kerstin Von Plessen.
HØJTLÆSNING ER K V A L I T E T S T I D MED DIT BARN
I en tid, hvor det kan være særligt svært at koble af, betyder det meget at give både børn og voksne et frirum. Højtlæsning er afstressende og hyggeligt. Det styrker simpelthen barnets mentale sundhed. Vi har talt med professor i børne- og ungdomspsykiatri Kerstin von Plessen. Tekst:
Anne Lottrup
Foto: Adobe Stock
STOP
H Ø J T
LÆSNING Styrker tilknytningen mellem barnet og dets forældre
Stimulerer barnet kognitivt og øger sprogforståelsen Giver barn og voksen et frirum Afstresser barnet i en rolig ramme Udvikler barnets evne til refleksion og indlevelse Foto:
Unsplash, cchobby, pixabay
Tekst:
Pia Smith Baun PAUSE
Kan dine børn lide at prøve kræfter med kreative projekter, så behøver det ikke betyde dyre indkøb i den lokale hobbybutik eller den helt store planlægning. Vi har samlet lidt inspiration til projekter, som I nemt og hurtigt kan komme i gang med. Det kreative hjørne – på den simple måde
Trylledej med uendelige muligheder En trylledej kan, som navnet antyder, trylles til alle slags figurer. En elefant, en blomst eller noget helt tredje. I stedet for at købe dyrt modellervoks, kan I selv lave en trylledej nemt og billigt. Dejen består af mel, salt, vand og olie, hvilket ofte er ingredienser, der står i køkkenskabet i forvejen. Når figurerne er formet, skal de bages i ovnen, og bagefter kan I male og dekorere dem.
L A N T E R N E R A F SY LT E T Ø JSG L A S
Er skabet fyldt med tomme syltetøjsglas, er der mange muligheder for at bruge dem til kreative gør-det-selv projekter. En af mulighederne er at lave små lanterner til stearinlys af dem. Tag en tur ud i naturen for at samle nogle af de nedfaldne blade og klister dem på syltetøjsglas- set med gennemsigtig lim. Så har I jeres egen lanterne, som eksempelvis kan pynte foran hoveddøren, på spisebordet eller i haven.
CASE
LEG MED P E R L E R
Perler er ikke en dum ide at finde frem, hvis man har brug for en afstressende og kreativ aktivitet. Men rækker din tålmodighed ikke at sidde og putte hver enkel perle på en plade, kan du i stedet bruge småkageforme til at lave flotte figurer. Her hælder du perler ned i formen, der ligger på en bageplade med bagepapir under. Efterføl- gende skal de bages ved 200 grader, indtil perlerne er smeltet sammen. Bagefter kan du hænge dem op som pynt i hjemmet.
Kravlenisser med jeres ansigter Julen er lige rundt om hjør- net. Derfor er det oplagt at lave kreativt, julepynt med børnene. En ide kunne være at lave jeres egne kravlenisser ud af rødt pap og med ben og arme af røde piberensere. For at personliggøre nisserne kan I klistre jeres enge ansigter på, så I selv hænger rundt omkring i hjemmet.
”Vi ser på dagen, hvad vi har lyst til” Hos familien Bindesbøll Andersen er lørdag en særlig dag på ugen, for her fejrer de sabbat. Udover det faste kirkebesøg, er dagen aldrig planlagt, men åben for, hvad familien lige har lyst til at lave. Den eneste regel er, at de bruger dagen sammen. Tekst:
Kristine Buske
Foto: Vibeke Johansson E n gåtur i skoven, brætspil, en lille lur på sofaen og dessert efter aftensma- den. Det er opskriften på en typisk lørdag for familien Bindesbøl Ander- sen. Det lyder måske som aktivite- ter, der foregår hos mange familier om lørdagen. Men hos familien Bindesbøll Andersen er lørdag en dag på ugen, der ikke ligner de andre dage. Her er husarbejde, ha- vearbejde og andre gøremål – ja alt, der rimer på skulle og burde – sat på pause. F amilien er syvendedags-adventister, og det betyder, at lørdag er sabbat – en dag i hvilens tegn, hvor der er tid til at stoppe op, kigge tilbage på en travl uge og være sammen med sine nærmeste. ”Det er noget helt andet at komme hjem fredag eftermiddag og vide, at i morgen har jeg ikke noget, jeg skal. Og kommer jeg lidt senere i seng om fredagen, så gør det heller ikke noget, for der er ikke noget, jeg skal nå. Det er en dag, hvor jeg mentalt slipper tøjlerne,” siger Kim Bindesbøll Andersen. H an bor i Aalborg sammen med sin kone Fiona og sønnerne Zakarias på 15, Josef på 13 og familiens yngstemand Samuel på 11, som også ser sabbatten som en særlig dag på ugen. ”Man kan bare slappe af, og der er ikke no- gen planer for, hvad man skal,” siger Samuel. Dagens aktiviteter er aldrig planlagt Som adventist er kirkebesøg en helt naturlig del af sabbatten. Familien går i kirke fra 10-13 og har efterfølgende en tradition med frokost sammen med de andre fra kirken. Bagefter er dagen åben til, hvad der er lyst til at lave – også en lur på sofaen, hvis det er det, man har brug for. Nogle gange mødes familien med venner og laver forskellige aktiviteter sammen med dem. Men der er aldrig et fast program – andet end, at familien tilbringer tid sammen. ”Det kan godt være, vi har lyst til at tage på kanotur om lørdagen, men det er ikke noget, vi planlægger. Pointen med dagen forsvin- der, hvis vi begynder at planlægge en masse aktiviteter og laver et pakket program. Vi ser
”Det er noget helt andet at komme hjem fredag eftermiddag og vide, at i morgen har jeg ikke noget, jeg skal.” Kim Bindesbøll Andersen
Nyt undervisningsmateriale om hvile
TEKST: Henrik Jørgensen, leder for K-skolen
I SIN STRATEGISKE plan har Den Danske Union (DDU) blandt andet valgt at sætt e fokus på hvilen og hviledagens bety dning i det moderne præstationssamfund. Med globaliseringen, internett ets udbredelse og brugen af sociale medier er mennesker blevet fanget i en 24/7-kultur, hvor man har fået behov for at ”være på“ alle døgnets timer. Det gør, at man oplever et stigende antal mennesker, specielt børn og unge, der lider af stress, angst, søvnproblemer og andre livsstilssygdomme.
I Danmark er der i alt 5 privatskoler, der er knytt et til kirken, med omkring 600 elever. Derfor har Unionen beslutt et, i samarbejde med skoleafdelingen og med støtt e fra Kehap-fonden, at udvikle et undervisningsmateriale om hvilen og hviledagens bety dning til brug på skolernes 7.-8. klassetrin. Målsætningen med dett e projekt er at gøre elever opmærksomme på værdien af en balanceret livsstil og hvilens og hviledagens rolle deri.
Ideen er, at materialet kan bruges i kristendom, naturfag, samfundsfag etc. og/eller i tværfaglige temaer. Projektet er udviklet af en gruppe bestående af lærere, læge, fy sioterapeut og præster og kommer til at ligge på en dedikeret hjemmeside, hvor skoler kan gå ind og hente det. Den første del af materialet med arbejdstitlen ”Time Out“ er nu ved at være færdigt, en hjemmeside er under udvikling, og vi håber at kunne lancere projektet i løbet af sommeren/efteråret 2020.
Xxxxx xxxx xxxxx xxxx xxx xxx xxx xxxx
”For mig giver sabbatten også noget afveksling, så alle dage ikke er ens. Det er en dag, der er anderledes – der er særlig” Fiona Bindesbøll Andersen
FORTSÆT
KROP
når din krop har brug for en pause nå r di n Hvad betyder hvile? Midt i din hverdag, skoledag, digitale dag. Er det smart at trække stikket og nappe en pause?
