Adventnyt 2020-03 juni

Page 18

iStockphoto.com

[18] Adventnyt nr. 3 juni 2020

Nedtrykthed – en følelse relateret til triste begivenheder, men nogle gange et symptom på sygdom.

TIL TIDER BLIVER jeg ked af det, selv når jeg er blandt troende menighedsmedlemmer og hører dem tale på en uværdig måde om mennesker, der er ramt af depression. Jeg bliver ikke vred, jeg bliver ked af det. Jeg har hørt folk sige, at depressionsramte bare er nødt til at bede mere og læse deres bibel mere, så ville de få det bedre. Begge dele er vidunderlige og nødvendige, men jeg spekulerer på, om man ville sige det samme om en dreng med et brækket ben eller en pige med diabetes.

Depression er en sygdom, som i høj grad påvirker vores livskvalitet, endda i et sådant omfang, at den kan være livstruende.

I de sidste 30 år har ændringen i prævalensen1 på verdensplan været ubetydelig.2 Globalt set lider 264 millioner mennesker i alle aldre af depression, og denne sygdom er den førende årsag til handicap på verdensplan.3

Hvad er depression? Depression er et syndrom af forskellige symptomer. Kernesymptomerne er nedtrykthed, mangel på energi og tab af interesse. Fysiske symptomer kommer til såsom forsty rret søvn og appetit, mindre seksuel interesse, mindre selvværd, social isolation og følelse af skyld og skam. For mange med svær depression er livet ikke værd at leve, og sådanne tilfælde kan udvikle sig til at være livstruende. Mange beskriver, at de har hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og langsommere tænkning, så de endda tror, de er ved at udvikle demens. Symptomerne påvirker således de ramte personer både psykisk, fysisk og kognitivt. Ikke desto mindre er mange af symptomerne egentlig normale reaktioner hos raske mennesker. Efter et alvorligt tab vil mange mennesker opleve


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.