TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 6 · december 2024 INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
08 Nyt fra ledelsen
10 I Josefs og Marias fodspor til Betlehem
13 Helligtrekonger
14 Var der plads?
16 Den Gud, der ser
20 Syv grunde til at Jesus er en god nyhed
22 Vær en influencer
23 Evangeliet online er godt for Danmark
24 Masanga Leprosy Hospital
26 Virksomhed med værdier: Qure Fysioterapi
28 Her bliver man glad af at gå på arbejde
29 Boganmeldelse: Ny familieandagtsbog af Line Nielsen
30 Mød Charlotte og Israel
31 Hjælpeaktion
32 SABUS
Ungdomsweekend på Fyn
Eventyr og fællesskab – spejderliv for alle aldre
Familielejr
Missionsrejse til Albanien
ReBoot
36 Seniorsiderne
Når du ser et stjerneskud
Rejs mens du kan
Det er læsetid
Er du medlem af ”klubben“?
40 Lykønskninger
44 Annoncer
46 Mindeord
47 Kollekt og kalender
48 ADRA-annonce
Forside: Den allerstørste gave til menneskeheden nogensinde –Gud selv i skikkelse af et lille barn. Foto: Adventist Media Exchange, Tor Tjeransen
Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.
En af Jesus’ opfordringer i Bjergprædikenen var: ”Giv, og der skal gives jer.“ Jeg tror, de fleste har oplevet glæden ved at give. Det kan godt være, at det koster for en selv at give, men den glæde, man ofte oplever hos modtageren, overstiger så langt det, man har givet.
Her i efteråret har Hjælpeaktion haft sin naturlige plads i adventisternes kalender, og selv om det ikke længere er tilladt at bede tilfældige folk om bidrag ved dørene, er der mange andre måder, hvorpå man kan hjælpe dem, der trænger. Her i bladet kan du bl.a. læse om Vejlefjordskolens elever, der har samlet penge ind til Afrika på forskellige måder.
Du kan også læse om Allan, der i mange år har samlet kasserede ting ind, repareret dem og givet dem videre. Og du kan læse
om HappyHand, der hjælper mange mennesker. Det er bare nogle få eksempler – du kan selv tænke på flere.
I denne måned bliver vi mindet om, at vi i Jesus har fået den største gave, man kan tænke sig. Selv om Jesus næppe blev født i december måned, er det alligevel en god anledning til at mindes guddommens gave til menneskeheden.
Julemåneden bliver ofte en meget travl måned, fordi vi gerne vil gøre det så godt som muligt for vores kære. Men lad os i denne tid ikke glemme, hvem og hvad julen i virkeligheden handler om. Når vi køber gaver – ting – til vores kære, så lad os huske, at den største gave ikke var en ting, men en person: mennesket Jesus Kristus.
En velsignet jul til alle!
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Oplag: 1.850 stk.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 1 februar, udkommer 11. februar 2025.
Materiale-deadline: 2. januar 2025
Nr. 2 april, udkommer 8. april 2025.
Materiale-deadline: 3. marts 2025
Afrikansk sabbat i Vejlefjordkirken
og foto: Holger Daugaard
DEN FØRSTE SABBAT i september var en særlig dag for mange af de herboende afrikanske adventister. Der var nemlig kaldt til samling i Vejlefjordkirken til det årlige træf. Det er en begivenhed, som de foregående par år fandt sted i Silkeborg, men pladsen var blevet for trang, og derfor blev det i Vejlefjordkirken denne gang. Gæsterne blev transporteret fra forskellige steder i Jylland i to busser, mens andre selv sørgede for transport.
En næsten helt fuld kirkesal dannede rammen om et interessant program, som gæster-
ne – med Edison Barinda i spidsen – stod for, mens de lokale menighedsmedlemmer kunne nyde samværet med dem. Der var program det meste af dagen, men i forbindelse med frokosten var der sat god tid af til samvær, og det var tydeligt, at gæsterne nød at ses og være sammen.
Noget af det, vi som deltagere lagde mest mærke til, var nok sangen og musikken. Vores afrikanske menighedsfæller elsker at synge, og det kom særligt til udtryk under et sangprogram efter frokosten. De nøjedes ikke med at synge, men agerede samtidig med fagter og bevægelser, hvad sangene handlede om.
Gademission ved Rundetårn i København
Tekst og foto: Elin
Hesselbjerg
DET BLEV EN forrygende dag og aften på gademissionen ved Rundetårn! Vi havde bedt meget, om det kunne lykkes at komme på gademission på Kulturnatten i år. I 2023 var der regn hele dagen, så vi fandt en solrig dag i efterårsferien. Men så kom der orkan, så også denne dag måtte vi opgive. Så blev det 2024. Mon vi kunne komme af sted? Efter mange dages regn i dagene
op til 11. oktober viste fredagen ingen regn. Vi var så taknemmelige, kunne det virkelig være sandt? At Gud sådan velsignede os, var helt enestående! Men der kom blæst. Vi bad om hjælp til at kunne få pavillonen op trods blæsevejret, og det lykkedes perfekt. Dog flyttede pavillonen sig en lille meter undervejs, netop som vi ankom med de tunge sandsække på 22 kg hver. Teltet blev hurtigt sat på plads og fæstnet. Det var virkelig stort for os at kunne stå med vores bøger i næsten 12 timer ved standen. Der kom rigtig mange gæster og interesserede i løbet af dagen. Og mange unge kom og fik bøger.
Vi var 13 personer, som hjalp til i løbet af dagen, 3 fra Ukraine, 2 fra Afrika og resten danskere. Nogle kom tilbage flere gange for at hjæl -
pe ved bordene med nedpakning osv.
Samtalerne var mange, spændende og opmuntrende, og vi måtte hente en stor forstærkning af bøger fra cykelkurvene. Flere gange måtte gæsterne og vi selv erkende, at det ikke var tilfældigt, at de kom forbi netop denne stand med samtaler og kristne bøger.
To unge piger ønskede sig sådan en bibel – den ene gik glad af sted med en bibel på hverdagsdansk og den anden krammede glad en stor brugt bibel fra 1957 mod sit bryst. De 17 liter vegetarisk suppe, vi havde med, blev spist inden kl. 19. Tak til Gud for denne dejlige dag og aften, hvor vi fik lov til at møde de mange mennesker og med glæde fortælle dem om troen, om Bibelen, om Jesus og hans frelse!
var en særlig dag i Odense Adventistkirke, idet der var efterårsmøde for de tre fynske menigheder. Og det kunne tydeligt ses, for der var bogstavelig talt ikke en ledig stol i kirkesalen, og der var brug for at sætte ekstra stole ind. Godt over 100 menighedsfæller fra Nyborg, Svendborg og Odense menigheder havde sat hinanden stævne til et spændende program gennem hele dagen. Flere menighedsfæller talte om, at de aldrig havde set kirken så fuld.
Arne Kristian Andersen, der er præst for Bergen menighed i Norge, var inviteret som gæstetaler, og han holdt tre inspirerende møder om Helligånden – to om formiddagen og et om eftermiddagen efter fællesspisningen. Nogle af hans tanker fra møderne:
”Når vi siger ’hej’ til en gæst i kirken, er det måske kun et enkelt lille ord. Men Helligånden sørger for, at modtageren hører det som ’hvor er jeg glad for at se dig’. Helligånden udtrykker ord, vi ikke udtaler.“
”Der bruges flere billeder på Helligånden i Bibelen: vinden, duen m.v. Men nogle af de mest kraftfulde billeder er må ske ild og vand. Hvordan kan man forestille sig den samme Helligånd sammenlignet med to så modsatrettede billeder? Jo, begge dele er kraftfulde billeder, og både ild og vand tilpasser sig omstændighederne – lige som Helligånden gør det.“
”Vi kan ikke tage patent på Helligånden – den arbejder gennem det, vi er. Gud behandler os forskelligt alt efter, hvem vi er.“
”Kan man være procentvis kristen? Helligånden forandrer os, men ofte langsomt. Selv Paulus måtte erken de dette, da han sagde: ’Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak’ (Rom 7, 24-25).“
Indimellem Arne Kristians møder var der også et sangprogram med
Høstgudstjeneste i Odense
Tekst: Torben Schiermer / Foto: Britta Reuter
MANGE FORSKELLIGE SLAGS frugter, æbler, meloner, hokkaido og flere andre samt en del marmelader og hjemmebag, for ikke at glemme de flotte blomsterdekorationer, pyntede vores kirke til høstgudstjenesten 5. oktober.
Alt dette kunne menigheden glædes over, både ved syn og senere smag, hvor mange deltog.
Vi kunne se, at høsten igen i år
har været stor og dette også takket være den megen regn, som er så vigtig.
Derfor havde vi ved programmet lagt særlig vægt på ADRA’s arbejde med at fremstille vandbrønde i Afrika med rent vand, da de fleste brønde dernede ofte er forurenet og endda er bolig for både slanger og krybdyr.
Dagens program sluttede med,
fællessang og sanggrupper. Der var også tænkt på børnene, der havde deres eget program under sabbatsskolen, og til gudstjenesten var der børnehjørne med sange og historie. Alt i alt en dejlig sabbat med fællesskab og samvær.
at vi alle kunne tage for os af de forskellige ting, og en god gave til ADRA blev optaget.
Gør jeg en forskel for andre?
Tekst: Berit Elkjær, HappyHand / Foto: Linea Christiansen
HVER MORGEN KAN jeg vågne trygt op i min varme seng. Jeg kan spise mine daglige måltider, så sult ikke mærkes. Jeg kan vælge at nyde mit liv og fylde det med adspredelser, gå til koncerter, gudstjenester, middage og nyde fællesskab og dejlig underholdning. Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg er helt vildt privilegeret.
Er det et problem? Skal jeg have dårlig samvittighed over mit liv?
Jeg er helt sikkert ikke den eneste i vores lille smørhul af et land, der af og til må knibe sig selv i armen, fordi livet er godt. Men livet er ikke godt for alle – faktisk overhovedet ikke. Verden er fyldt med forfærdelige historier om mennesker i nød. Fyldt med uretfærdighed. Fyldt med sultne mennesker i krig eller på flugt eller uden sikkerhed for det næste måltid og et trygt sted at bo.
Man kan med rette spørge:
Hvad i alverden tænker Gud på?
Hvordan kan Han tillade, at så meget elendighed rammer nogle mennesker? Hvorfor skal nogle mennesker leve i sult, fattigdom, hjemløshed og elendighed? Hvorfor skal mennesker flygte fra hus og hjem, hvorfor skal børn dø i deres forældres arme?
En ting ved jeg, og det er, at den Gud, jeg tror på, græder sammen med os over sygdom, fattigdom og elendighed. Jeg så engang et smukt billede med Jesus og en mand, der sad på en bænk i dyb samtale. Manden spurgte Jesus: Hvordan kan det være, at du ikke gør noget ved al den uretfærdighed, der er på jorden?
Jesus svarede: Sjovt, at du lige skulle spørge om det. Jeg skulle lige til at stille dig det samme spørgsmål.
Jesus ønsker, vi skal være hans forlængede arm. Jesus har brug for vores hjælp
for at gøre verden bedre. Han har ikke skabt robotter, der per automatik gør godt for andre. Han har baseret livet her på jorden på kærlighed. Jesus var vores eksempel, da han gik her på jorden. Man så ham sammen med de utjekkede, de syge, de prostituerede – dem, de andre ikke ville lege med. Jesus ønsker, at vi skal give hans kærlighed videre til andre.
Der er ikke noget galt i, at du og jeg har det godt. Vi må gerne nyde vores varme seng og mad på bordet hver dag. Men hvis vi midt i al vores vellevned glemmer andre, så går vi ikke i Jesu fodspor.
Så har vi mistet essensen af livet – både for os selv, men især for vores fattige, ensomme, sultne næste.
Andre har brug for dig og mig. De har brug for, at vi prioriterer lidt af vores overflod, lidt af vores tid, meget af vores kærlighed for at gøre deres liv bedre.
Lad os hver især rydde op i vores liv. Hvad er vigtigt – og hvad er ligegyldigt? Hvad skygger for, at jeg kan give hjælp til de fattige i verden? Hvordan giver jeg af min tid til ensomme og fattige? Hvordan lindrer jeg nød i en uretfærdig verden? Hvad kan jeg gøre, så livet bliver bedre for andre?
Hvis du og jeg inviterer Jesus med som vores ven og vejleder i vores dagligdag, så bliver det hele lidt lettere. Så er der håb for de mennesker, der har det svært. Jesu kærlighed kan række ud til en nødlidende verden gennem dine og mine arme. Du og jeg kan være med til at forandre verden til et bedre sted. Lad hver dag være en ny anledning til at forandre verden, så andre kan takke for, at vi er til.
Jan Paulsen døber tre børnebørn
Tekst og foto: Sigve K. Tonstad
LØRDAG AFTEN DEN 3. august blev der føjet et smukt kapitel til en enestående livshistorie i Mjøndalen Adventistkirke i Norge. Jan Paulsen, verdensleder for syvendedags adventisterne fra 1999 til 2010, døbte tre af sine børnebørn ved en enkel, men bevægende gudstjeneste. Den lokale præst Reidar Kvinge og hans kone, Lynn, ledede gudstjenesten og delte glæden.
For mange år siden tog Jan og Kari Paulsen til Afrika for at tjene i uddannelsesstillinger, to år i Ghana og fire år i Nigeria. Deres ældste søn, Jan Rune, blev født i Ghana. Jan og Kari var 27 år gamle, da de forlod Norge, og de vendte først permanent hjem til Norge 50 år senere!
Rein, Paulsens yngste søn, har i mange år haft et stort ansvar i det internationale hjælpearbejde. Han har boet og arbejdet for World Vision International i så forskellige lande som Norge, Singapore, USA, Sydafrika og Rwanda. Mens han var i Rwanda, mødte han sin kone Aimée fra Den Demokratiske Republik Congo, det næststørste land på det afrikanske kontinent.
Efter ægteskabet boede Reins familie i Schweiz, Panama og Den Demokratiske Republik Congo, mens Rein arbejdede for FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender. Han har påtaget sig et stadig større ansvar i det internationale hjælpearbejde, og familien bor nu i Rom, hvor Rein arbejder som direktør for FN's Fødevareog Landbrugsorganisation.
Den bemærkelsesværdige globale og internationale stemning blev vist under dåben på en måde, der sjældent ses i Norge. Mor Aimées indflydelse på sønnernes opvækst blev følt og anerkendt, med Aimée siddende på forreste række og Rein ved siden af. Jan Paulsen forsøgte ikke at lægge skjul på, at dette var en særlig lejlighed for ham. Siddende på en stol ved podiets kant henvendte han sig direkte til de tre børnebørn med en enkel genfortælling af historien om Johannes Døberen og Jesu dåb. Da tiden kom til selve dåben, blev Jan
hjulpet ned i dåbsbassinet af Jan Reidar (21), den første og ældste der blev døbt. Han fik selskab af Hans Olav (19) og Tor Sebastian (14), som alle tre har norske navne, selvom de er multikulturelle og flersprogede. Jan Reidar læser litteratur på American University of Rome, Hans Olav læser psykologi på John Cabot University i Rom, og Tor Sebastian starter på gymnasiet i Rom til efteråret.
Da venner og familie samledes senere på aftenen i Jans lejlighed, fik de at vide, at mor Aimée beder individuelt med hver af drengene morgen og aften. Mest rørende for alle de tilstedeværende var børnenes kærlighed til hinanden og ved denne lejlighed især til deres bedstefar, som de har været i tæt kontakt med under opvæksten, selvom de bor på forskellige og fjerntliggende steder.
Dåb er særlige lejligheder, denne gang med rørende elementer, og der var ikke et øje tørt blandt publikum. Det kunne næppe være anderledes ved synet af bedstefaderen, der omfavnede sine tre børnebørn i dåbsbassinet efter et langt liv i tjeneste. Jan Paulsen fylder til januar 90 år.
En bedstefar krammer lykkeligt sine tre børnebørn, der begynder deres nye liv i Kristus.
Foto fra oven: Jan Paulsen med børnebørnene Jan Reidar, Hans Olav og Tor Sebastian i Mjøndalen Kirke.
Nyt fra ledelsen
Vi glæder os over, at der flere steder i landet ses initiativer fra unge og med unge.
Aarhusområdet
Tekst: Bjørn Ottesen
Foto: Matheus da Silva, Jadana Lijkendijk, Dorte Thyregod Svendsen
Matheus da Silva skriver fra Aarhus om det nye initiativ, ”PitStop“: ”Vi ser behovet for at skabe et rum, hvor unge mennesker kan mødes og dele deres livserfaringer. Der er mange studerende, der længes efter meningsfuldt venskab. Vores mål er at skabe meningsfulde forbindelser og fremme videndeling på tværs af forskellige emner, herunder tro. Gennem en kombination af socialt engagement og tankevækkende input skaber PitStop et dynamisk rum for både social og intellektuel udvikling. Vi mødes hver søndag og har særligt fokus på at nå ud til dem, der ikke deler adventisttroen. Indtil videre har vi haft en gruppe på omkring 18 studerende fra Aarhus Universitet, som har deltaget i vores aktiviteter. Vores program er delt op i to månedlige sektioner: sociale aktiviteter og emner, der relaterer til tro. Vi har haft forskellige mennesker med, men vi ønsker at opbygge en mere fast kerne af deltagere. Bed venligst for os.
I København er der flere initiativer ”The Living Room“ består af en gruppe på 25 unge (ikke alle kommer hver gang), som mø -
des ugentligt til bibelstudier og refleksion. Man er ved at finde vej ind i troen og søger at forstå ens rolle i kirkens mission. Jadanna Lijkendijk leder initiativet. Flere er blevet inspireret gennem kurset i menighedsplantning – ”Exponential“ – som har været afholdt i Berlin og i Orlando, og ”ACTS“, som arrangeres for de nordiske lande af Anthony WagenerSmith fra divisionen.
Maysie Keye, som er ansat i et projekt i SABUS og i kirken, besøger for tiden tidligere elever fra Vejlefjordskolen og tidligere unge adventister, som bor i københavnsområdet. Det bærer også frugt.
I Cafékirken sker der flere ting. Nogle af dem, som var nøglepersoner i kirken tidligere, har følt et kald fra Gud om at komme tilbage og tjene der. Nogle har været udenfor medlemskab, og andre har være aktive andre steder. Der er flere, som har fundet vej tilbage. Der har været samlinger med 60-70 til stede i de seneste uger. En ganske stor gruppe teenagere er også en del af det nye liv i Cafékirken. De kalder deres fællesskab ”Faith Forward“.
Vejlefjordskolen
På Vejlefjordskolen har menigheden taget et stort skridt og et meget positivt initia -
tiv, som de kalder ”Basen“. Basen bliver et mødested mellem menigheden og eleverne. Dagligstuen i pigebygningen er blevet renoveret og forsynet med nye møbler og et køkken. Der er allerede nu aktiviteter som lektiehjælp, brætspil, bibelstudier, dåbsklasse, hygge m.m. Det er en stor investering fra menigheden, både økonomisk og endnu vigtigere i personligt engagement.
Odense
I Odense har SABUS taget initiativ til at skabe et mødested for unge med en åndelig søgen. ”ReBoot“ hedder initiativet, som hovedsagelig består af to dele: For det første gør man rent praktisk nogle af rummene på første sal i bygningen tilgængelige for unge, som vil leve sammen og have et åndeligt fællesskab og gøre nogen form for mission. For det andet vil SABUS arrangere kurser og programmer, som er af interesse for unge i hele landet, og der er allerede afholdt kurser i bl.a. bøn og lovsangsledelse.
Odense ligger centralt i Danmark, og man håber at kunne skabe et mødested for mange.
Det er en glæde at se interessen for dybere åndelighed og forståelse af Bibelen blandt mange unge. Lederne mærkede det på sommerens lejre, på teenstævnet på Fyn i efteråret og blandt unge i København. Der er mindre interesse for underholdning (selv om det har sin plads) og mere interesse for at forstå Bibelen og kristen tro. Vær med til at bede for de unge, som søger vej ind i troen.
Ny medarbejder
MED STØTTE FRA Generalkonferencen, som er Adventistkirkens internationale organisation, er det lykkedes at rekruttere en erfaren menighedsplanter til det evangeliske arbejde i København. Rob Folkenberg er nu ankommet til Danmark og bosætter sig på Amager med sin kone Bethany og deres to døtre Eliza og Marigold. Rob kommer med erfaring som præst og menighedsplanter både i USA og Canada. Netop i Canada har han de senere år arbejdet med at plante en menighed helt fra bunden. Det er vores håb, at han både kan skabe et nyt fællesskab samt arbejde sammen med nogen af de eksisterende projekter, der vokser frem primært i København, men også andre steder i landet. Det er en dejlig familie, som I kan glæde jer til at møde. Vi byder dem hjerteligt velkommen!
Information om
Svanevej Privatskole
SVANEVEJ PRIVATSKOLE HAR længe været et lyspunkt for mange på Nørrebro. Skolen har i den senere tid taget sig af flere elever med specielle behov, noget som har været muligt i en mindre institution. Der er blevet – og bliver stadig – udført et rigtig godt arbejde på skolen for gennemsnitligt omkring 50 elever. Et engageret personale yder en vigtig tjeneste og funktion i lokalsamfundet. Ejendommen på Svanevej har det dog ikke godt. Både kirken og skolen har stort behov for renovering. Unionsbestyrelsen har længe set på muligheden for at rive bygningerne ned og bygge nyt. Både løsningen med at totalrenovere skolen og at nybygge de nødvendige m2 ligger i en helt anden beløbsstørrelse, end hvad man kan finansiere med et elevtal på omkring de 50. Kirken har altid givet menighedsskolerne en billig husleje, og det med glæde. Når vi nu ser på alternativerne med renovering eller nybyg, bliver omkostningerne, som Unionsbestyrelsen ser det, alt for høje til, at skolen tilnærmelsesvis kan bidrage til en rimelig andel af finansieringen. Det har derfor været trist, men en nødvendighed for Adventistkirken at opsige lejemålet for Svanevej Privatskole. Det har skolen ikke accepteret. Hvilket efterspil dette kommer til at få, vil vi informere nærmere om, når der er kommet en afklaring. Vi er taknemmelige for alt godt, som skolen har bidraget med gennem over 100 år.
Foto: Privat
I oktober 2016 begav jeg mig ud på mit livs vandring, absolut min mest interessante vandring.
I Josef og Marias fodspor til Betlehem
Tekst og foto: Tor Tjeransen
Kilde: adventist.no
I Josefs og Marias fotspor til Betlehem
Udgangspunktet var Nazaret i Israel, hvor Josef og Maria boede for længe siden for at gå de 160 kilometer til Betlehem. Jeg skulle gå i Josef og Marias fodspor sammen med en gruppe på omkring 25 mennesker. Selvom ingen ved præcis, hvilken rute de valgte til Betlehem, tog vi turen ad nogenlunde samme rute, som Josef og Maria må have taget for at opfylde kejser Augustus' krav om, at alle skulle rejse til deres by for at blive registreret i folketællingen.
Vi gik gennem olivenlunde, over bjerge og ned gennem smalle kløfter. Der var masser af tid til at tænke og meget at lære.
Man oplever det land, hvor Jesus gik, på en helt anden måde til fods end med 80 km/t i en bil. Undervejs kan man blive inviteret ind i en landmands drivhus og smage hans dejlige tomater. Man kommer til at kende forskellen på at gå på hårde sten og på skråninger med runde småsten. Man kan dufte jorden, blomsterne og det friskbagte brød. Og man møder menneskene på en anden måde.
Hver morgen under vandreturen befandt vi os på et skyggefuldt sted kort efter, at vi var begyndt på dagens vandretur. Der satte vi os ned og læste bibelvers, der passede til det område, vi gik igennem. Og mens vi turister læste i Bibelen og sang en salme, bøjede den palæstinensiske guide sig ned på sit bedetæppe og bad om en tryg gåtur med gode oplevelser for os alle.
De følgende tredive minutter efter andagten gik vi i stilhed for at give god mulighed for eftertanke.
Den anden nat overnattede jeg hos vores palæstinensiske guide, Nedal Sawalmeh. Han bor i flygtningelejren Faraa (Mukhayyam Fari'a) på Vestbredden. Det er en af 60 flygtningelejre, der blev oprettet efter krigen i 1947-49, da Israel erklærede selvstændighed, og 700.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem. Hos Nedal blev vi modtaget med stor gæstfrihed og et dejligt måltid, som vi spiste omkring den store dug, der var lagt ud på gulvet.
Turen førte os over Ebal-bjerget og ned i dalen til Jakobs brønd, hvor Jesus mødte den samaritanske kvinde.
På den ottende dag forlod vi Jeriko og begyndte rejsen op til Betlehem. Vi skulle over
1000 højdemeter opad. Jeriko ligger 275 meter under havets overflade, mens Betlehem ligger 775 meter over havets overflade.
Under åben himmel ved Betlehemsmarken Om eftermiddagen nærmede vi os Betlehem. Vi skulle sove under åben himmel. Før jeg lagde mig, sad jeg på en nærliggende bakke og så solen gå ned bag toppen af Herodium, den store fæstning, Herodes den Store havde bygget, nogle få kilometer syd for Betlehem.
Herodes var en mand med brutal opførsel og mange fjender. Han følte sikkert, at han havde brug for en fæstning, der kunne beskytte ham. Herodes var en mand, der var rædselsslagen for de folk, der kunne tage magten fra ham. Derfor dræbte han nogle af sine sønner. At dræbe dem, der truede hans magt, var et etableret mønster, da han beordrede, at alle drengebørn i området omkring Betlehem skulle dræbes, efter at de vise mænd havde fortalt ham om den nye konge, der var blevet født.
Efter at være kravlet ned i min sovepose ved siden af ilden, der brændte, og kigget op på sværmen af stjerner, måtte jeg tænke på hyrderne, der var ude på marken den særlige nat, da Jesus blev født i stalden.
Det var de samme stjerner, som hyrderne havde over sig, da de holdt vagt over dyrene den nat, Jesus blev født. Og mens hyrderne sad der rundt om ilden og snakkede om løst og fast, blev de pludselig overrasket af et stort lys. Et skarpt lys midt i den sorte nat. Det var englenes herlighed, der skinnede, fortæller Lukas.
Hyrderne blev meget bange. De havde aldrig set noget lignende før. Heldigvis forsøgte englen at berolige dem.
”Men englen sagde til dem: ’Frygt ikke!
Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe“ (Luk 2,10-12).
De havde ikke meget tid til at fordøje, hvad englen sagde, for scenen ændrede sig brat.
”Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: ’Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!’“ (Luk 2,13-14).
Den store skare af engle, der priste Gud, havde et vigtigt budskab: Fred på jorden.
Fred i dødsskyggens land
Det, englene sagde, er et ekko af profeten Esajas' Bog kapitel 9: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land“ (Es 9,2).
Selv i dag er der mange mennesker, der lever i dødens skygge på alle sider. De har brug for fred mere end noget andet. Og Jesus kom som Fredens Hersker. Profeten forestillede sig det og gav os en rig messiansk profeti:
”For et barn er født os, en søn er givet os og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste“ (Es 9,5).
Barnet er født. Sønnen er givet. Han er Guds gave til os. Og Guds ønske og hensigt med gaven kommer tydeligt til udtryk i det følgende vers: ”Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige“ (Es 9,6).
Desværre har der ikke været meget fred i det område, hvor Jesus blev født. Der har været den ene krig efter den anden, og i de seneste måneder har vi været forfærdede over brutaliteten på begge sider af krigen. Vi beder om fred. Vi beder om, at de, der har den politiske magt, vil tillade Fredsfyrsten at deltage i deres beslutninger for at skabe betingelserne for fred.
Fredsfyrsten i dit liv
Paulus var en mand, der havde været villig til at bruge ekstrem vold i Guds navn. Men så mødte han Fredsfyrsten på vejen til Damaskus. Og efter det møde var livet ikke det samme.
Fredsfyrsten gav forfølgeren et helt nyt perspektiv på livet. Vold var ikke længere et acceptabelt middel til at opnå det, han brændte for. Tværtimod blev Paulus efter sit møde med Fredsfyrsten en af historiens fremtrædende forkæmpere for fred. Fredsfyrsten ændrer verden et liv ad gangen ved at ændre hjerter, sind og holdninger.
Det er, fordi Paulus var blevet en fredens mand, at han i Romerbrevet kapitel 12 motiverer andre til at følge fredens vej.
”Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: ’Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,’ siger Herren. Men ’hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Rom 12,17-21).
Alle, der længes efter fred, må først og fremmest lukke Fredsfyrsten ind i deres eget liv, så vi hver især holder fred med alle, hvis det er muligt. Det vil aldrig være muligt at overvinde ondskab med mere ondskab.
Ondskab kan kun overvindes med det gode. Derfor er Guds svar på det onde i verden ikke en fremskudt hær til at besejre det onde, men Fredsfyrsten, født i en stald i Betlehem.
Jesu fødsel er den vigtigste fredsfremmende foranstaltning i historien. Lad Fredsfyrsten herske i dit liv og skabe fred.
For de fleste danskere er julen slut den 27. december og allersenest nytårsaften. Granguirlanderne på gader og stræder er for længst pillet ned, og ingen ville drømme om at spise en klejne. Men i virkeligheden slutter julen først den 6. januar, hvor vi fejrer helligtrekonger.
Med de vise mænd på barselsbesøg
Tekst: Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg / Kilde: bibelselskabet.dk / Foto: Gobelin af Edward Burne-Jones
Kristne over hele verden holder fast i, at julen først er fuldendt, når man har holdt festen for de hellige tre konger. I den græsk-ortodokse kirke er helligtrekonger endda selve aftenen, hvor man fejrer Jesu fødsel. Her fejrer man epifani-festen. Epifani betyder tilsynekomst, og man fejrer, at det lille Jesusbarn viser sig at være mere end et almindeligt barn: det er Gud selv, der er kommet til verden.
Vise mænd fra Østerland
Pudsigt nok kan vi slet ikke finde tre hellige konger i Bibelen, men derimod ’nogle vise mænd fra Østerland’.
Fortællingen om dem står i Matthæusevangeliet 2,1-12.
De vise mænd er stjernetydere, og en dag opdager de en ny stjerne på himlen og forstår det som et tegn på, at en ny konge er blevet født.
Guld, røgelse og myrra skær
Stjernen leder vismændene hele vejen til stalden i Betlehem, hvor de finder det lille Jesusbarn og lader sig falde til jorden for at tilbede ham. Blandt andet giver de ham gaver – guld, røgelse og myrra, som er indtørret gummiharpiks, et stærkt aromatisk og dyrt krydderi.
De fornemme gaver har smittet af på vores juletraditioner og er efterhånden blevet til de julegaver, vi i dag giver hinanden.
Måske er det også derfor, at man efterhånden har besluttet sig for, at der var tre mænd, og at de var konger: der var tre gaver, og de var så kostbare, at man måtte være af meget fin byrd for at have råd til dem.
Kaspar, Melchior og Balthazar I middelalderen kom der mere og mere fyld på fortællingen om de vise mænd fra Østerland. Man gav dem blandt andet navne – Kaspar, Melchior og Balthazar. Og man knyttede dem til hver deres verdensdel – Asien, Europa og Afrika. Derfor er den ene af vismændene,
ofte Balthazar, traditionelt afbildet som sort afrikaner.
Jesus er for alle Hverken i Bibelen eller i traditionen kommer vismændene altså fra Israel. Det vil sige, at det er ikke-jøder, der, sammen med hyrderne, er de første til at tilbede Jesus.
Det fik stor betydning i den tidligste kirke. Det var nemlig en fortælling, som gjorde det tydeligt, at Jesus var kommet til jorden for alle menneskers skyld. Det er stadig en vigtig pointe at huske – at kristendommen er en religion for alle folkeslag, alle mennesker af alle hudfarver, fattige hyrder såvel som velhavende, veluddannede stjernetydere.
Dejlig er den himmelblå
Til helligtrekonger synger man gerne salmen, Dejlig er den himmelblå, som handler om de vise mænd og deres rejse efter stjernen.
Og så venter påsken – men først kommer nu fasten.
Var der PLADS?
Tekst: Allan Fisker Foto: Privat
Utænkeligt! En kvinde, der skal føde, bør da have førstepladsen! Der var usædvanlig mange, der behøvede pladsen, for kejserens befaling skulle efterkommes. Der var gode indtjeningsmuligheder, og gæsterne skulle have det så godt som muligt.
Det ville ikke være godt med en skrigende kvinde i et rum tæt på, de andre ville klage og aldrig komme igen.
Maria og Josef var ikke rige og kunne ikke betale penge under bordet. De var jo heller ikke gift – hun var hans forlovede, og noget sådant blev der set strengt på dengang, men også århundreder siden!
IKKE PLADS! Forfærdelige ord for den og dem, det rammer! Kun en krybbe, en foderplads for dyr!
I dag med vores sygehusvæsen ville man have fundet en plads, måske i skyllerummet. Der kan være trængsel på hospitalet nu om dage.
Min egen erfaring
Efter en trafikulykke med en flugtbilist vågnede jeg op et sådant sted. Det var en luk-
sus i forhold til krybben. Min datter, der er udlært sygeplejerske på Hvidovre Hospital, er allerede blev ansvarshavende på medicinsk afdeling. Hun har 4 dage i træk oplevet så stor mangel på personale, at de kun var to til at passe 16 meget syge personer.
I dag er der IKKE TID OG PLADS til den korrekte pleje.
Der var IKKE PLADS for børn i nogle hjem, de blev valgt fra eller givet væk! Det gælder mange steder.
Der var IKKE tid og PLADS til at lytte og tale med det enkelte barn.
Der var IKKE PLADS til knus og kram, der viste kærlighed.
Der var IKKE PLADS og tid til at være sammen i et godt fællesskab.
De psykisk syge bliver valgt fra, og der findes IKKE PLADS til ret mange af dem, der virkelig behøver det.
Allan Fisker samler genbrugsvarer ind på sin cykel.
Man går med skyklapper på og høj musik i ørerne og oplever næsten intet omkring sig. Livet går forbi, uden at det høres, ses eller føles virkeligt. Der er IKKE TID til at mødes og ses. Man dater på nettet. Det er som et lotteri, hvor kun få vinder.
Spastikere og andre handikappede bliver valgt fra, de er for besværlige at omgås. De kan jo ikke være med i de fysiske fællesskaber, som de fleste foretrækker.
Mange har IKKE PLADS til et smil eller en glad og opmuntrende hilsen til andre, men så får de det måske heller ikke selv!
Kvinder, der ikke selv har børn, passer ikke ind i hjem, hvor mødre samles, medmindre de passer de andres børn. Der er de gode nok!
I skolerne er der IKKE PLADS til alle blandt eleverne, nogle mobbes desværre, og det er oftest af børn, som selv mangler at komme på rette plads. Ved at pege på andre tror de selv på at gå fri.
Der er heller IKKE PLADS til dem med lave karakterer til de finere uddannelser.
Der var IKKE PLADS til en invitation i familien.
Der var IKKE PLADS på arbejdspladsen, nogen havde store albuer.
Der var IKKE længere plads på arbejdspladsen, man ville have yngre ind.
Der var IKKE EN EKSTRA PLADS ved julen i hjemmet til en, der ikke havde et sted at være. En ekstra gæst ved bordet kunne bevirke, at andres maver ikke blev overfyldte.
Der var IKKE PLADS til alle på natherberget til alle de hjemløse.
Der er IKKE PLADS i ret mange hjerter for dem, der er udstødt af vores samfund, eller som er kommet galt afsted på en eller anden måde.
Gud har plads
Her i julen er der PLADS til DIG! Har du plads til den eller dem, du sidder ved siden af eller færdes iblandt i hverdagen, da får du det selv bedre, og formentlig får du også en ven.
Gud har PLADS TIL DIG! Hvordan modtager du den plads? Tak Jesus, at han har plads til dig, SÅ ER DER PLADS.
For at modtage en gave rigtigt, må der siges tak. Min mor sagde: Hvis du ikke har sagt tak, så er gaven ikke din. Det sagde hun, selv før troen blev virkelighed for hende i de sidste 11 år, hun levede. Hun blev som en ny mor derefter.
At have et nært fællesskab med Jesus virker bedre end alle de selvforbedrende nytårsforsætter.
Glædelig jul med plads og rum for ALLE, der vil have virkeligt fællesskab med ham, der lå i krybben. Han blev der ikke, og er ham vi børn kan tale med – Bibelen giver gode svar. Til tider vil du også opleve, at du i din ånd får svar fra ham.
Glædelig jul til alle, der vil have plads!
KLUNSERKONGEN ALLAN FISKER
Allan Fisker er blevet berømt som klunser i Aarhus, og han har gennem mere end 25 år viet sin tid og sine evner på at reparere det, som andre smider ud. Efter at han gik på efterløn, besluttede han at ville være fuldtidsklunser, og han står dagligt og arbejder mange timer med at reparere ting og sager.
Gennem årene har han på denne måde sendt over 300 tons genoplivet skrald til Letland, og det har bl.a. været med til at finansiere bygningen af et børnehjem. En del af hans reparerede ting går også til genbrugsbutikker.
Allan er et troende menneske, som prøver at sprede næstekærlighed alle de steder, han kan. Han kommer regelmæssigt i Adventistkirken i Aarhus. Han har sendt denne artikel uopfordret til Adventnyt som en opfordring til os om at give tid og plads til andre.
Tekst: Joan Kristensen tilhører Vejlefjord menighed og er aktiv som lægprædikant. Foto: iStockphoto.com
DEN GUD
Har du nogensinde sådan rigtig trådt i spinaten, som man siger? Sådan rigtig fået sagt noget, som du fortrød med det samme, men bare ikke kunne trække tilbage. Eller fået gjort noget, som fik konsekvenser, du slet ikke havde forestillet dig. Eller måske fik du dig rodet ud i noget, der bare endte med at give dig kolossal ærgrelse og blev en hård lærestreg.
Det sker jo for selv den bedste! Er det ikke også det, vi siger? Så hvis du har klumret i det, gjort fejlagtige valg eller ødelagt noget for nogen eller for dig selv, så ville din historie sagtens kunne have været med på Bibelens sider. Bibelen er nemlig fyldt med historier om mennesker, der fejlede. Mennesker, der ikke fulgte Guds råd og dermed gjorde livet mindre godt for dem selv og andre.
Det begyndte tidligt
Allerede på Bibelens anden side er der rav i den. Allerede på Bibelens anden side finder vi en plet, en skygge, på den ellers så perfekte nye jords historie. De perfekte mennesker, de allerbedste, fejlede, gjorde et forkert valg, og de blev bange og gemte sig. Og så står der, at Gud kommer til haven hen imod aften, da luften blev kølig, og Gud kalder på Adam: ”Adam, hvor er du?“
Hvorfor mon Gud kalder på Adam?
Gud er jo den, der ser...
Gud ser alt og alle, og vidste helt sikkert, hvor Adam var, og hvad han havde foreta -
get sig. Gud kaldte, fordi han er relationens Gud. Han kalder igen og igen: ”Kom! Kom!“
Og lige her startede Guds arbejde med sine børn her på jorden – os, hans elskede skabninger.
På de næste mange sider, ja, faktisk resten af bogen, finder vi historie efter historie om menneskers fejltagelser og forsøg på at finde ud af at leve på denne jord og om, hvordan Gud er til stede, både når det går godt, og når det brænder på.
Bibelen er en fortælling om Guds evige kærlighed til de mennesker, han skabte, Adam og Eva, og til alle deres efterkommere helt frem til i dag, og hans trofaste arbejde med os alle, og hans hjælp og nåde, når vi bare ikke kan finde ud af det.
Den Gud, der ser, ser hvem vi er, hvor vi befinder os og hvorfor.
Han er med på vores rejse her i livet.
Abraham, Sara og Hagar
Bladrer vi lidt videre til de næste kapitler i Bibelen, kommer vi til historien om Abraham og Sara.
Den kender vi, men jeg har lyst til at dykke ned i den for, om muligt, at bringe de forskellige figurer til live, så vi kan mærke, at de bare var mennesker ligesom os, med tanker, følelser, meninger og drømme.
Historien om Abraham og Sara og mennesker omkring dem er en historie om mirakler, om stor tro, om trofasthed, om tålmodighed, om det at stole på Gud.
Men det er også en historie om det IKKE at stole på Gud. Det er en historie om menneskelighed og fejltagelser. En historie, som sikkert giver genlyd i de flestes liv. For i den familie, i Abrahams familie, som jeg tror var ret stor, er der alle mulige menneskelige relationer, og når mennesker lever livet sammen, vil der uvægerligt opstå spændinger og uenigheder, misforståelser, blive sagt ukærlige ord, blive udvist selviskhed, og følelser bliver såret. Fejl bliver begået, og mennesker reagerer, og der bliver rav i den, for sådan er vi desværre.
Lad os se på én af hændelserne:
I kapitel 15 i Første Mosebog får Abraham besøg af Herren i et syn, hvor han lover Abraham, at han skal blive stamfar til et stort folk, og det skal ske ved, at han får en søn. Det virker meget usandsynligt for Abraham, for han er gammel og barnløs. Men der står, at han troede på Herrens ord.
Han deler sin oplevelse og løftet med Sara, og hun bliver spændt. Hver dag undres hun over, hvordan og hvornår dette skal ske. Men det der med tid og Gud, det er noget, vi mennesker ikke rigtig kan forstå.
Det kunne Sara heller ikke. Hun mener tilmed, at det var Gud, der havde gjort, at hun ikke havde fået børn. Så hun spekulerer i ca. 10 år og kommer til den konklusion, at hun selv må tage affære.
Og her kommer så en ung pige ind på scenen. Hun hedder Hagar. Hun var en af Abraham og Saras slavepiger. Vi får at vide, at hun er egypter, men ellers ikke meget andet. Gad vide, hvordan Abraham havde fået fat i hende. Var hun blevet købt på et marked? Var hun løbet hjemmefra og blevet nødt til at gå ind i slavearbejdet. Vi ved det ikke.
Men der er hun, åbenbart alene, som fremmedarbejder, langt nede på rangstigen i familien uden noget at skulle have sagt, langt borte fra sine egne og alt det, hun kender. Og hun bliver kaldt en pige – måske er hun teenager. Alle unge mennesker har drømme om deres fremtid. Hvad mon der sker? Hagar var sikkert ingen undtagelse. Men jeg tvivler på, at det liv, hun var havnet i, var hendes yndlingsdrøm. Det var sikkert
Alle unge mennesker har drømme om deres fremtid.
Hvad mon der sker?
Hagar var sikkert ingen undtagelse.
Men jeg tvivler på, at det liv, hun var havnet i, var hendes yndlingsdrøm.
svært for Hagar at forestille sig nogen meningsfyldt fremtid.
Og så en dag kommer husholdningens matriark, Sara, og siger: ”Hagar, kom lige her, jeg har et specielt job til dig! Du går lige ind og sover hos min mand i nat, og så ser vi, om det giver det resultat, som jeg forestiller mig. For Gud har jo sagt for 10 år siden, at vi, Abraham og jeg, skal blive et stort folk, men der sker jo ligesom ikke noget, så du må lige være lidt behjælpelig her.“
Mennesker på den tid var jo ganske almindelige mennesker, godt nok i en anden tidsalder, i et andet land og en anden kultur, men dog mennesker. Gad godt vide, hvad Hagar tænkte om den befaling. Det virker ikke, som om nogen spurgte hende, hvad hun syntes, eller om hun ville være med på det. Den luksus var nok ikke tilregnet slavepiger. Men en slavepige var dog stadig et ægte menneske, med følelser, tanker og meninger, for ikke at nævne drømme. Hun var ikke en robot. Men vi læser videre, at Saras formodning og plan virkede. Hagar bliver gravid med selveste patriarken Abraham.
Og så sker det uundgåelige, når man nu er et menneske med menneskelige følelser og tanker og meninger. Hagar føler og mener åbenbart, at hun nu er steget i graderne i hierarkiet i den store familie! Hun drømmer, får mere selvtillid og måske endda lidt agtelse af de andre i husholdningen, og nu synes hun, at hun burde have noget at skulle have sagt.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig de scenarier, der nu udspilles mellem de to kvinder, Sara og Hagar. Sikkert ikke et smukt syn.
Sara er udfordret, hendes plan giver flere problemer, end hun havde forudset, og hun får ganske hurtigt nok. Hun går til Abraham, patriarken, og gør det, vi ofte gør, når vi får problemer. Hun forklarer, beklager sig og rationaliserer. Hun manipulerer også lidt, idet
hun bebrejder Abraham for bare at vende det blinde øje til, hvilket måske nok ikke var langt fra sandheden.
Og så spinder hun videre på sin historie og prøver på at få Abraham til at få dårlig samvittighed over at have gået med til HENDES plan, men nu ikke bakker op om den på behørig vis. ”GØR NOGET, kære mand! Du er jo husets herre.“
Hun blander endda Gud ind i det. ”Må Herren selv dømme, om du eller jeg har ret.“ Selv om Guds plan faktisk var en helt anden.
Men Abraham har ikke lyst til at komme mellem de to kvinder, så han smider bolden tilbage til Sara: ”Det der var din ide, Sara, så det må du altså lige selv finde ud af. Håndhæv din autoritet, for eksempel.“ Og det gør Sara så og viser sig sikkert fra sin værste side.
Magtkampe har det med at trække det værste frem i os, og det er sjældent hverken kønt eller sundt. Det bliver for meget for Hagar, og hun løber sin vej.
Unge piger kan blive vældig frustrerede og vrede, ulykkelige og impulsive, når deres drømme brister, og igen er Hagar ingen undtagelse. Hun løber bare derudad, ud i ørkenen uden at tænke sig om og ender ved en brønd, udmattet, ulykkelig, rådvild og gravid. Hvad havde hun dog gjort? Handlet ud fra sine drømme og lyserøde illusioner om livet, og det havde ramt hende selv. Hun troede, hendes mening havde vægt, nu da hun bærer patriarkens barn. Stor fejlvurdering!
Men Gud ser
Sådan kan det gå for enhver af os, og så føles det, som om vi af omstændighederne er blevet tvunget ud i et vejløst, øde og tørt land. Og der sidder vi og ved ikke, hvad vi skal gøre. Men det ved Gud! Den GUD der ser… ser os. Han sover ikke. Han slumrer ikke, står der i hans bog. Han har set den slags situationer utallige gange ned gennem tiderne, igen og igen.
Men, kan man spørge, sidder han så bare og kigger ned på os, tager noter om vores handlinger og skriver dem ind i sine bøger? Eller gnider han sig over skægget og undres: ”Hvordan mon Hagar klarer det, hun nu har rodet sig selv ud i?“ Mon han siger, som Abra -
ham sagde til Sara: ”Det der må du altså lige gøre noget ved selv. Det var jo din egen ide!“
Det er næppe, hvad han tænker eller gør. Jeg tror på en Gud, som ser, og han SÅ, og han sendte en engel, som møder Hagar og siger: ”Hagar, Saras slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?“
Underligt som englen her stiller et spørgsmål om noget, han allerede ved. Mon ikke det er et omsorgs-spørgsmål? Bag spørgsmålet ligger der en forsikring: ”Du er set, mit søde barn! Men hvad har du tænkt dig?“
Og så kan man næsten forestille sig, at englen sætter sig ned og lytter til Hagars side af sagen. Hun får lov at sige noget, at blive hørt og forstået. Det har hun brug for, også selv om hun egentlig har opført sig dårligt og selv er ude om det, der er sket. Englen trøster hende og tilbyder en løsning og giver hende nogle nyheder, der giver hendes liv et helt nyt perspektiv. Englen giver Hagar øje for, at der er mening med det liv, hun er havnet i. Hun bliver lovet, at det lille liv, hun bærer, vil blive til et stort folk.
Ufatteligt! Alt er pludselig vendt på hovedet. Håbet vender tilbage. Nu kan hun også se. Hun kan igen og går tilbage, selv om det nok ikke var let.
Når man fejler, så har man brug for at fortælle sin historie, blive hørt og forstået. Så kan man selv bedre høre og modtage den løsning, som tilbydes. Så kan vi langt bedre modtage nåde og håb.
Vi har ikke brug for at blive dømt eller bedømt. Vi har ikke brug for at blive set ned på, rystet på hovedet ad, sladret om, set skævt til eller straffet. Alle disse metoder skaber kun modstand, fortvivlelse og forsvarsmekanismer, der blokerer for det, vi har behov for.
Vi har brug for forstående vejledning, håb, og en ny chance. Og den GUD, der ser, er mere end villig til at give os lige præcis de to ting.
Hagar glemmer det aldrig. Hun glemmer aldrig, at Gud ikke fordømte hende og ikke glemte hende heller, men SÅ HENDE i det
vildnis, hun var faret vild i. Hun blev den første kvinde, der gav Gud et navn, nemlig EL ROI - Den Gud, der ser mig. Hagar fattede mod og gik hjem, og hun fødte Ismael, som blev en elsket søn af Abraham.
Har du tænkt over, hvor mange utrolige situationer Gud har måttet hjælpe os med ned gennem tiderne? Vi bliver kørt rundt i manegen af vores egne tilbøjeligheder. Vi kan blive uskyldige ofre for andres skruppelløse handlinger, og vi kan komme ud for ulykker og sygdom, og det kan føles, som alt håb er ude.
Midt i det hele er vi set af Gud, og han forstår. Han smider os ikke ud som håbløse og utilregnelige individer. Han er specialist i menneskeproblemer og han bryder sig om os. Hans kærlighed til os og tålmodighed med os kender ingen grænser. Sådan er Han.
Sådan var han for Adam og Eva, for Kain og Abel, for Abraham og Sara og Hagar. For Jakob og Isak, for Josef og hans brødre, for Rakel og Lea, for hele den lange slægt op til kong David og alle hans vilde krige og hans søn Salomo, som med sin store visdom gjorde så mange fejl, at det ikke er til at fatte, hvordan han kunne finde på det.
Jesus kom til denne verden som personificeringen af Gud selv. Han siger gennem Jesus:
”Sådan er jeg!“ Og Jesus gjorde, hvad vi ikke selv kunne gøre. Han levede det perfekte liv, og derefter påtog han sig konsekvensen af vores fejl. Han døde i dit og mit sted. Gav os en ny chance.
Derfor: Giv aldrig op på dig selv. Giv aldrig op på Gud. Bibelens historier er historier om relationen mellem Gud og hans skabninger, om hans uendelige kærlighed og tålmodighed og om den endelige løsning på syndens problem. Det er historien om Guds trofasthed og langmodighed – en kærlighedserklæring. Tag den til dig! Stol på den!
Syv grunde til at Jesus er en god nyhed til nutidens generation
I en tempofyldt og foranderlig verden kæmper folk ofte med en række forskellige udfordringer og søger efter retning og mening i deres liv. Midt i kaosset fortsætter budskabet om Jesus Kristus med at give genlyd og håb. Mens nogle måske opfatter
Jesus som en figur fra fortiden, har hans lære og værdier enorm relevans for nutidens generation. Her er syv gode grunde til, at Jesus er en god nyhed for os i dag.
Mens Jesus talte, gav hans ord genlyd af en revolutionær kraft, der gennemtrængte hjerterne på dem, der lyttede. Han bønfaldt sine disciple om at legemliggøre grænseløs kærlighed, ægte accept og en urokkelig forpligtelse til at udvise medfølelse, venlighed og tilgivelse til alle.
Jesus prædikede et radikalt budskab om kærlighed og accept og opfordrede sine tilhængere til at vise ægte medfølelse, venlighed og tilgivelse. I en tid præget af selvoptagethed og intolerance er hans lære en stærk påmindelse om at behandle hinanden med respekt og værdighed, uanset forskellige overbevisninger, baggrunde eller omstændigheder. ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden“ (Joh 13,34). Jesus’ budskab opfordrer nutidens generation til at fremme inklusion, empati og ægte menneskelighed.
2 Indre fred og personlig tilfredsstillelse
Midt i det moderne livs stress og jag føler mange mennesker sig overvældet og afkoblet. Jesus tilbyder en vej
til indre fred og personlig tilfredsstillelse gennem sin lære. Ved at understrege vigtigheden af åndeligt velvære og et meningsfuldt forhold til Gud, guider Jesus nutidens generation til at finde mening ud over materielle ejendele og overfladiske præstationer. ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). Hans budskab hjælper enkeltpersoner til at dyrke tilfredshed, glæde og harmoni i deres liv.
3 Etiske rammer for beslutningstagning
Det kan være en udfordring at navigere i den moderne verdens kompleksitet, især når det kommer til etiske dilemmaer. Jesus’ lære giver en tidløs etisk ramme, der stadig er relevant i dag. Hans vægt på ærlighed, integritet, retfærdighed og uselviskhed kan vejlede nutidens generation i at træffe kloge og medfølende valg. ”Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne“ (Matt 7,12). Jesus’ lære tilbyder et moralsk kompas, der hjælper enkeltpersoner med at takle etiske udfordringer med visdom og dømmekraft.
4 Håb i tider med modgang
Livet er fyldt med prøvelser og trængsler, og nutidens generation står over for unikke og skræmmende udfordringer. I modgang giver Jesus håb og trøst. Hans budskab om modstandsdygtighed, tro og udholdenhed inspirerer til mod og styrke og minder enkeltpersoner om, at de ikke er alene i deres kampe. ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden“ (Joh 16,33). Jesus’ løfte om guddommelig nåde og eksempel på at overvinde modgang inspirerer nutidens generation til at møde udfordringer med urokkeligt håb og beslutsomhed.
5 Omfavn mangfoldighed og sammenhold
I en stadig mere globaliseret og sammenkoblet verden er mangfoldighed et kendetegn for nutidens generation. Jesus’ budskab overskrider kulturelle, racemæssige og sociale grænser og går ind for enhed og anerkendelse af individets iboende værdi. Hans lære fremmer et miljø, hvor forskelligheder fejres, og enhed skabes gennem gensidig respekt og kærlighed. ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus“ (Gal 3,28). Jesus’ inkluderende bud -
skab giver stærk genklang hos nutidens generation og opmuntrer dem til at bygge bro på tværs af skel og arbejde hen imod et mere harmonisk samfund.
6 Helbredelse og genoprettelse
Virkningen af brud og smerte mærkes dybt i nutidens generation. Jesus tilbyder helbredelse og genoprettelse gennem sit budskab om forløsning og tilgivelse. Hans lære understreger tilgivelsens kraft, både for sig selv og andre, og tilbyder en vej til at helbrede sår og genoprette ødelagte forhold. ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). Jesus’ budskab giver håb til personer, der kæmper med skyld, skam eller følelsesmæssige ar, og giver dem mulighed for at opleve indre helbredelse og forsoning.
7 Formål og betydning
En af de største udfordringer, som nutidens generation står overfor, er søgen efter formål og mening. Jesus giver dybe svar på denne universelle søgen. Hans lære fører folk til et meningsfuldt liv med mening, understreger vigtigheden af at tjene andre, sprede positivitet og leve et liv i overensstemmelse med Guds vilje. ”For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i“ (Ef 2,10).
Jesus’ budskab giver nutidens generation mulighed for at opdage deres unikke gaver og talenter og bruge dem til at bidrage meningsfuldt til verden omkring dem.
I en verden, der hungrer efter håb, kærlighed og lederskab, fortsætter Jesus’ budskab med at have enorm relevans for nutidens mennesker. Gennem sin lære om kærlighed, accept, indre fred, etisk vejledning, håb i modgang, omfavnelse af mangfoldighed, helbredelse og formål, tilbyder Jesus et transformerende budskab, der transcenderer tiden og taler til menneskets dybeste længsler.
Jesus’ budskab giver et moralsk kompas, en kilde til styrke i tider med kamp og et meningsfuldt liv med fokus på at tjene andre og have en positiv indflydelse.
Nutidens generation kan finde trøst og inspiration i Jesus’ ord, vel vidende at hans budskab om kærlighed, frelse og håb er lige så relevant og transformerende nu, som det var for 2000 år siden. At omfavne Jesus’ lære gør det muligt for enkeltpersoner at opleve den godhed og nåde, som han tilbyder, hvilket fører til et liv med formål, mening og dybt forhold til Gud og andre.
Vær en influencer
Isnæver forstand er en influencer en person, der har en stor tilhængerskare på sociale medieplatforme, såsom Instagram, YouTube og TikTok. Disse personer er kendte for at påvirke deres følgere hvad angår mode, skønhed, livsstil og rejser. I denne artikel vil jeg bruge betegnelsen ”influencer“ i bredere forstand, som en der ved sit liv påvirker eller yder indflydelse på andre.
benhavnsområdet i foråret 1989, og hvorledes mange kom i kontakt med Adventistkirken og Bibelens opmuntrende budskab gennem deres tjeneste.
Tekst: Sven Hagen Jensen er forstander i Viborg menighed og assisterer i Aarhus menighed som præst.
Foto: iStockphoto.com
På den måde er vi alle influencere på godt og ondt, på positivt og negativt, på det, der højner og det, der trækker ned. Vi kan gennem vores indflydelse fremme det gode, hvor vi er. Vi kan også bruge den til at fremme egne interesser. En ung amerikaner, Kylie Jenner, siges at være den største influencer i verden i kraft af sit udseende og sine evner på de sociale medier. Hun er kendt for sit skønhedsprodukt Kylie Cosmetics og havde i 2023 over 216 millioner følgere på Instagram. Hun har kolossal magt og kan tiltrække virksomheder fra alle sektorer og omsætte det til en kæmpeindtjening. Mange unge piger drømmer om at kunne efterligne hende.
Kristen og influencer
Jeg læste en artikel om pastor Mark Finley og hans hustru Ernestine i Adventist World (juni 2024) og den indflydelse, de stadigvæk udøver i deres senior-år. Nogle af os husker dem fra deres evangeliske kampagne i Kø -
Efter et langt liv i tjeneste med offentlig forkyndelse og undervisning er de i deres ”solnedgangsår“ i gang med nye projekter, der indbefatter en ny menighedsplantning med 250 medlemmer, et uddannelsescenter, hvor hundredvis af pastorer har fået/ får undervisning i evangelisme og en YouTube-kanal, HopeLives365 , med 238.000 abonnenter. Det sidste nye er, at de er kommet ind på det største kristne radionetværk i USA, hvor Mark Finleys prædikener udsendes regelmæssigt. Mens alt dette har været i gang, har Mark Finley for nyligt deltaget i Hope for Africa satellitprogram i Kenya med 20.000 downlink steder i 11 afrikanske lande og med mange, mange døbte.
Den gode nyhed er, at deres tjenester ikke er en personlig pengemaskine til hæder, berømmelse og et liv i luksus, men en tjeneste, der sætter mennesker i kontakt med den største influencer af alle – Jesus Kristus – med så mange følgere, at de ikke kan tælles (Åb 7,9).
Du er influencer!
Ved Guds nåde kan vi alle være influencere på vores egen måde og gøre en forskel for andre. Jesus sagde i sin bjergprædiken: ”Således skal jeres lys skinne for menne -
sker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlen“ (Matt 5,16).
Der er her tale om at leve, så andre bliver velsignet og ser, hvor god Gud er. I bogen Kristi Lignelser skriver Ellen White: ”Gennem Kristus har Gud udrustet mennesket med en indflydelse, der gør det umuligt for det at leve for sig selv alene“ (s. 354). Hun skriver videre: ”Vores tale, vores handlinger, vores klædedragt, vores opførsel, ja, selv vores ansigtsudtryk øver en indflydelse. Af det indtryk, som vi øver på andre, ses heraf følgerne på godt og ondt, som intet menneske formår at beregne. Enhver tilskyndelse til godt eller ondt er som frø, der vil frembringe sin høst“ (s. 355).
Vi kan ikke bare unddrage os det ansvar, vi har som kristne. At kende Jesus og have lært hans kærlighed at kende er en glæde – en glæde, som også forpligter. ”Ved vores eksempel kan vi hjælpe andre til at udvikle gode principper, vi kan styrke dem i at gøre godt, og de kan igen udøve den samme indflydelse over andre og disse over endnu andre. Således kan vi ubevidst øve en indflydelse på tusinder, som vil blive velsignet derved“ (s. 355).
Ubevidst betyder, at vi ikke kan tælle eller skilte med det på Instagram eller TikTok. Du har måske flere følgere end de medievante kendisser, som journalister og kommentatorer flokkes om.
Guds tjener og menneskers ven
Da jeg for mange år siden begyndte som spejder, aflagde vi et løfte, som vi lærte udenad, og som betød noget for os. Det var ikke bare en remse, det var som sagt et løfte. Og selvom jeg og de andre næppe forstod alle de teologiske aspekter, så fattede vi det væsentlige og havde et stærkt ønske om at holde det. ”Ved Guds nåde lover jeg, at jeg vil være ren, venlig og sanddru, at jeg vil følge spejderloven, at jeg vil være Guds tjener og menneskers ven.“
Guds tjener og menneskers ven er store ord, men sætter også kursen for et liv, der øver en positiv indflydelse på verden omkring os. Vær en influencer for det gode. Gør andres liv rigere, gladere og fyldt med håb, fordi de har lært dig at kende.
Evangeliet online er godt for Danmark
Tekst: Jan-Gunnar Wold / Kilde: webkirke.dk
Lasse Flinker er en travl mand, men vi fangede ham lige mellem to møder.
Du har måske set og hørt ham på webkirke, og vi ville gerne vide lidt mere om hans baggrund og arbejde.
Lasse, vi ser dig tit på webkirke, men hvem er du egentlig?
”Jeg hedder Lasse Flinker og arbejder som bibelunderviser. Jeg prædiker i kirker, holder samtaler med folk, underviser på weekendstævner og er ofte på webkirke, hvor jeg prøver at inspirere med Dagens Bibelord på få minutter og holde prædikener af og til. Min kone er inden for sundhedssektoren, så jeg har også været med i sundhedsaktiviteter, der hjælper folk til et bedre liv både fysisk, mentalt og åndeligt. Vi bor på Midtsjælland med udsigt til marker og skov, hvor vi nyder naturens ro.“
Du er også kendt for at være ret skarp ved tastaturet. Hvordan fik du det ry?
“Jeg er uddannet webudvikler, så tastatur og mus er mine værktøjer! Jeg har altid været teknisk interesseret, men min passion for at sprede evangeliet blev vigtigere end computerskærmen. ‘Bibelzoom’ er et af mine online projekter, hvor vi kombinerer det digitale med bibellæsning, hvilket mange finder glæde i.“
Så har du sikkert gjort dig nogle tanker over, hvordan evangeliet kan formidles online?
“Bestemt! Jeg brænder for at dele budskabet om, at Gud er virkelig og aktiv i vores liv. Den digitale form passer godt til den nordiske kultur, hvor tro ofte ses som en privatsag. Online kan man møde folk mere anonymt, og det er nemmere at dele noget digitalt. Man når flere end i et fysisk fællesskab. For mange danskere er det mere bekvemt at lytte og se hjemme fra sofaen end at dukke op til et fysisk arrangement, men begge måder er værdifulde!“
Lasse, vi glæder os til at se dig igen på webkirke!
MASANGA Leprosy Hospital
Masanga Leprosy hospital blev startet af adventisterne helt tilbage i begyndelsen af 60’erne. Det var den danske adventistpræst Børge Schantz, som var med til at lave kontrakten. Han var missionær i Sierra Leone på det tidspunkt, tilknyttet bl.a. skolerne i Yele. Stedet blev etableret som spedalskhedshospital og blev, før adventisterne kom ind billedet, drevet af dr. Schmidt og hans hustru. Schmidt arbejdede for British Leprosy Association, og hustruen underviste de børn, som var tilknyttet behandlingerne.
Adventistkirken havde lavet en hundredårig kontrakt om at drive stedet og udviklede det til et egentligt hospital med medicinske og kirurgiske behandlinger, men med fokus på behandling af spedalskhed.
Man havde helt fra begyndelsen et godt og velfungerende program, hvor man tog ud i de omkringliggende landsbyer og opsporede mulige spedalske patienter for at få dem i behandling. Nogle var blevet udstødt af familierne, og man fik dem med til hospitalet og fik iværksat behandling.
Dette arbejde var meget velrenommeret og bevirkede, at Masanga Hospital blev kendt i store dele af Vestafrika.
Flere danske fysioterapeuter
Tekst: Peter Bo Jørgensen, læge og stifter af Masanga Hospital Rehabilitation Project, hvis formål er at støtte og rehabilitere Masanga Hospital. / Foto: masanga.dk
har i tidens løb været tilknyttet hospitalet. Tilbage i 1964 kom David Gronert og hans hustru Ragnhild til Masanga, hvor de tilbragte 12 år. I 1967 kom Ole Kendel og hans hustru Birthe til Masanga. Også andre faggrupper fra hele Norden har været tilknyttet arbejdet på hospitalet.
Kontrakten med adventisterne betød, at regeringen betalte for lønninger og dele af driften, mens kirken dækkede udsendelsen af personale. Kirken stod desuden for opførelse af nye bygninger og boliger, hvor en af de vigtige var den store fysioterapibygning, der blev opført i 1973, betalt af det norske udviklingsministerium Norad.
Holistisk behandlingstilgang
Behandlingen af de spedalske bestod af medicinsk behandling i mange måneder, hvor patienterne var indlagt. Ambulant opfølgning kunne kun lade sig gøre, når patienterne forblev i området. Den kirurgiske behandling bestod i plastisk og rekonstruktiv kirurgi for at genetablere f.eks gribefunktion m.m. Sygdommen rammer nervesystemet og medfører nedsat sensibilitet og deraf ofte uoprettelige skader pga. sårdannelse og infektion. Den dygtige svenske plastikkirurg Roland Kazen blev kendt for sit arbejde med dette.
Efter de kirurgiske behandlinger fik patienter tilbud om oplæring i håndværk, feks. skrædder-, tømrer- og snedkerarbejde. Tømrerværkstedet på Masanga blev le -
det af Georg Fawundu, som var en meget vellidt. Mr Bangura stod for skrædderiet, som på et tidspunkt havde 24 medarbejdere, heraf 12 patienter under rehabilitering. Det var en holistisk tilgang, og behandlingsfilosofien gik ud på at genskabe funktionen og medvirke til, at patienten kunne komme tilbage til sin familie rask og med mulighed for at forsørge den.
Hospitalet var velfungerende og med gode behandlingsresultater og fortsatte aktiviteterne op gennem 70’erne og 80’erne.
Borgerkrig og ødelæggelse
Borgerkrigen, som startede i begyndelsen af 90’erne, varede frem til 2002. I denne periode fungerede hospitalet fortsat, omend med reduceret aktivitet. Flere gange i løbet af krigen blev hospitalet indtaget af rebellerne og brugt som militærbase. I slutningen af 90’erne var hospitalet delvis ribbet for værdier såsom generatorer, hospitalsudstyr m.m. Hospitalet lukkede, og efter krigen var der ikke grobund for, at kirken igen kunne genopbygge sin mission for hospitalet.
Et nyt Masanga vokser frem I 2005 kom den danske gruppe masanga.dk (tidl. Masangas Venner) i kontakt med Bodil Lund, som var medlem af ADRAs forretningsudvalg. Hun ledte os på sporet af Masangahospitalet.
Vi besøgte Sierra Leone i september 2005, mødte landets sund -
hedsminister og besøgte hospitalet. Det stod tomt og øde hen, men lokalbefolkningen havde passet på det og var meget interesseret i at få det i gang igen.
Der var møder med ledelsen på Loma Linda University Hospital i Californien, som støttede os i at forhandle en ny kontrakt på plads, som blev underskrevet i 2006.
Forud for opstarten sendte vi David Gronert ned for at hjælpe til. Han havde gennem Bodil Lund hørt om vores planer og tilbød sin hjælp. Det var en meget stor gestus og medvirkede i høj grad til, at vi kom godt fra start. Gronert rejste rundt i landet, fandt frem til tidligere ansatte og fik dem til at vende tilbage til Masanga – bl.a. tømreren George Fawundo og spedalskhedseksperten B.S. Conteh.
Vi åbnede 17. juli 2006 og tilså 154 patienter den første dag. Distriktet havde tildelt os en dygtig CHO (Community Health Officer), som forestod diagnostik og behandling. Vi havde ikke ansat læger endnu, og derfor måtte vi i princippet kun have patienterne indlagt i 3 døgn. Herefter skulle de overføres til nabohospitalet Magburaka, hvis de ikke klinisk var blevet bedre.
I 2008 kunne vi ansætte en fast læge, og aktiviteterne steg herefter mærkbart. Vi havde fra starten en del fokus på kirurgiske behandlinger, særligt lyskebrok. Det rygtedes hurtigt, hvorfor vi fik mange patienter, der ønskede operation.
Men almenkirurgiske og medicinske lidelser blev også behandlet, og snart var børneafdelingen, kirurgisk sengeafdeling og fødeafdelingen fyldt op.
Der er fortsat få uddannede læger i landet, og derfor udsendte vi unge hollandske læger med speciale i at arbejde i tredjeverdenslande. De har haft en nøglefunktion i processen og har været der på 2-års kontrakter.
Fart på udviklingen
Udviklingen tog nu yderligere fart. Der blev etableret uddannelsesforløb for sygehjælpere, en forløber for etableringen af en egentlig sygeplejerskeuddannelse i 2012 på vores nyetablerede college. I 2011 startede vi uddannelse af kirurger. Den kirurgiske oplæring, STP (Surgical Training Program), er et uddannelsesforløb, hvor læger og Community Health Officers gennem et 2-årigt intensivt forløb bliver oplært i basal livreddende kirurgi. Herefter godkendes de gennem et 1-årigt forløb på Connaugth Hospital, som er det store hospital i Freetown. Forløbet er iværksat af CapaCare, en Norsk humanitær organisation, som er blevet en vigtig partner for Masanga Hospital. Gennem dette program har vi medvirket til uddannelse af ca. 100 kirurger, som nu udfører en stor del af den kirurgiske aktivitet i landet. Hospitalet er også vært for uddannelse af børnelæger efter samme opskrift som kirurger, og på
denne måde uddannes læger med fokus på det interne medicinske område. Det teoretiske grundforløb varetages af en skole under sundhedsministeriet, og den praktiske del varetages primært på Masanga Hospital. Dette medvirker til øget opmærksomhed på hospitalet på landsplan, og ministeriet har udvist øget interesse i at bevare og videreudvikle hospitalet fremover.
Masanga Hospital har også opført en øjenklinik. Der er endvidere outreach-programmer med fokus på almen sundhed, opsøgende arbejde, opsporing af risikograviditeter m.m.
Der er oprettet en bacheloruddannelse i fysioterapi – den første i landets historie. Vi har uddannet 15, som nu arbejder rundt omkring på landets hospitaler og klinikker. I lyset af Masanga Hospital’s historiske fokus på behandling af spedalske har det været et smukt link til historien, at vi har etableret en moderne fysioterapiuddannelse.
Der er etableret et laboratorium, som anvender 3D laserprint til fremstilling af proteser, dels til ældre spedalske patienter med amputationer, og dels til amputerede efter komplicerede sår og traumer.
Masanga Hospital har i dag 120 sengepladser, behandler ca. 12.000 patienter årligt og udfører ca. 1.500 operationer. Hospitalet er fortsat i vækst, og fremtiden lover godt med fortsat udvikling inden for uddannelse og forskning samt forbedrede behandlingsmuligheder.
Virksomhed med værdier:
Qure Fysioterapi
For omkring 8 år siden satte en gruppe fysioterapeuter sig sammen og besluttede at oprette en klinik med en klar kristen profil: Qure Fysioterapi. Det er man ikke i tvivl om, når man går ind på hjemmesiden. Her står der følgende:
Behandlerne på Qure Fysioterapi er alle kristne og tilhører Syvende
Dags Adventistkirken. En verdensomfattende bevægelse med næsten 20 millioner medlemmer.
Vores viden fra moderne videnskab sammenholdt med en passion for at hjælpe giver en helt unik kombination og mulighed for at helbrede både krop og sind.
Qure Fysioterapi drives i dag af 4 fysioterapeuter: Henrik Pedersen og Per-Arild Struksnes, og Benjamin Greisen og Marius Keyn Jansen er også en del af teamet. Vi har stillet Per-Arild, der af mange er kendt som Peps, nogle spørgsmål.
Hvordan gik det til, at I startede Qure?
”Vi var nogle, der kendte hinanden fra kirken, og vi spekulerede på, hvordan vi på en eller anden måde kunne inddrage vores tro i vores arbejde. Og så blev det til, at vi etablerede denne klinik. Vi ved jo godt, at det primære for folk, der kommer, er at blive behandlet for deres smerter og andet, men der er jo også andet i livet, og hvis folk viser sig åbne for en snak om tro, stiller vi os til rådighed for det også.“
Peps fortæller videre, at muligheden for at tale om tro kan gøres på forskellige niveauer. Først og fremmest har de sørget for, at i det øjeblik, man kommer ind i klinikken, er der en god og afslappet stemning og omgivelser, der ligner et hjem.
”Så vi har billeder på væggen, og der spiller lidt afdæmpet musik. Der er et skriftsted på væggen – Johannesevangeliet 3,16 – og der er bøger og blade til rådighed. På skærmen vises nogle videoer, dels nogle faglige klip og dels nogle musikvideoer med god kristen musik. På den måde oplever folk allerede, når de kommer ind, at her er der anderledes. Mange siger, at det er, som om de kommer ind i en helt anden verden, og man får ro på. Og det giver somme tider anledning til, at folk spørger: Hvem er I? Hvorfor laver I det her? Og så kan vi jo fortælle, at vi er kristne. Så vi prøver ikke at snige det ind, men vi ser, om der åbner sig en anledning.
Tekst: Holger Daugaard Foto: Per-Arild Struksnes
Det er langt fra altid, vi taler om vores tro, men kun om det faglige, men ofte dukker der alligevel nogle spørgsmål op fra folk. Selv om vi på hjemmesiden klart fortæller om vores tro, er det langt fra altid, folk har lagt mærke til det – men så finder de ud af det, når de er her.“
Hvordan reagerer folk så, når de opdager det?
”Jeg vil sige, at i løbet af de 8 år, vi har drevet klinikken, har jeg kun oplevet ét tilfælde, hvor en patient gik derfra, idet hun syntes, det var intimiderende. Ellers oplever vi, at folk er meget positive, og mange af dem synes, det giver god mening at kombinere behandling og tro.“
Har I oplevet, at nogle patienter, der får behandling, også ønsker at høre mere omkring det trosmæssige?
”Ja, det har vi faktisk. Vi holder nogle bibelstudier på klinikken for dem, der er interesseret, og arrangerer også andre møder med fokus på forskellige dele af vores tro, f.eks. sundhed, bibel og andet. Vi har den glæde at opleve flere patienter, der er blevet døbt som følge af studierne.“
I arrangerer også det, I kalder Qure Sundhedsuger. Kan du fortælle lidt mere om det?
”Ja! Vi har lavet et samarbejde mellem forskellige faggrupper – læger og sygeplejersker, kokke og fysioterapeuter, hvor vi sammen arrangerer en uge med samvær og fællesskab omkring det sunde liv. Det er et slags højskoleophold en uges tid, hvor vi lejer os ind nogle dejlige steder rundt om i landet, og så kan man melde sig til. Det er som regel en gruppe på omkring 15 personer plus fagfolkene, og så får man en uge med fokus på sundhed. Der serveres dejlig plantebaseret kost, og der er spændende foredrag om sundhed, motion og andre aktiviteter. Der er også mulighed for fysioterapeutisk behandling, og en uge i hyggeligt fællesskab.“
Er det så mest hygge – eller er det mere intenst?
”Der er rigtig meget hygge i det, men det er også forholdsvis intenst, så nogle føler måske, at det er et stramt program. Men der er også god plads til hygge!“
Hvad så, når folk kommer hjem igen? Lærer de noget af det?
”Ja, absolut. En del af programmet er ‘mad-demo’, som svarer til TV-køkken, hvor folk selv prøver at lave en del af maden. Og så får de opskrifter med hjem af de retter, der bliver serveret. Og når vi snakker med folk bagefter, er der flere, der fortæller, at de er begyndt at lave mere vegetarisk mad hjemme.“
Henrik Pedersen og Per-Arild Struksnes har været med helt fra starten – Marius Keyn Jansen og Benjamin Greisen er kommet til senere.
Plejecentret Solbakken nomineret til arbejdsmiljøpris:
Her bliver man glad af at gå på arbejde
”Jeg går glad på arbejde. Og hvis jeg skulle have en dag, hvor jeg ikke går glad på arbejde, så ved jeg, hvor jeg kan hente noget godt humør, når jeg er her.“
Det fortæller Gitte Nielsen, der er fysioterapeut på Plejecenter Solbakken i Randers’ nordlige bydel. Glæden er hun ikke ene om:
”Der er højt til loftet her. Vi griner rigtig, rigtig meget,“ fortæller Linda Schmidt, der er køkkenleder for i alt 4 medarbejdere og 1 elev.
Centret er etableret af Adventistkirken og bygger dermed på kristne værdier. Og det er fællesskabet på arbejdspladsen, der giver trivsel og overskud og dermed glæde i hverdagen, fortæller Grethe Veirum, der er centersygeplejerske og sygeplejefaglig leder på plejehjemmet:
De tre medarbejdere bekræfter indstillingen til Arbejdsmiljøprisen 2024, som blev uddelt den 26. november 2024. Her fremgik det, at Plejecentret Solbakken gør ekstra meget ud af kommunikationen til gavn for centrets 42 beboere.
Et tilsyn fra Randers Kommune i august 2024 afslørede da også, at centret ”i meget høj grad“ lever op til indikatorerne for både dokumentation, pleje, omsorg, praktisk støtte, hverdagsliv og medarbejdernes kompetencer, kommunikation og adfærd.
”Vores fokus har været at gøre det bedst muligt med kerneopgaven og yde professionel og kærlig pleje og omsorg i et trygt sidste hjem,“ forklarer centerleder Claus Mester, der siden han tiltrådte for seks år siden har søsat mange tiltag for medarbejdernes psykiske trivsel.
Tekst og foto:
Svend Løbner, freelancejournalist
”Vi løfter i flok og passer på hinanden. Vi kender hinandens styrker og svagheder. Så vi ved også, hvis der er nogen, vi skal passe ekstra på en dag.“
Læs mere om Plejecenter Solbakken i Randers på solbakken.randers.dk
Malte og Maria taler om Jesus er en familieandagtsbog for jer, som gerne
vil bruge tid sammen med Jesus hver dag. Bogen gør det let og lige til – og der er masser af inspiration fra Bibelen og hverdagslivet.
Vær sammen med Jesus – hver dag
Vær sammen med Malte, Maria og mormor – og Jesus!
Hver dag kommer Malte og Maria over til mormor. Næsten – for så er der lige de dage, hvor der sker noget andet.
Men hver dag er de sammen med Jesus, selvom de nogle dage kalder ham Gud. Måske tænker du: Hvordan er man sammen med Jesus?
Det er faktisk ret nemt. De læser hans egen bog: Bibelen Til nogle af historierne laver de fisk, fiskenet og både på gulvet, lys og mørke og meget mere. Og så snakker de om, hvordan Jesus er med i deres liv. Helt almindelige liv. Måske ligner det dit liv? Måske er der forskelle? Det kan du jo prøve at lægge mærke til, når du læser bogen.
Malte er 10 år, og Maria er 6 år. Men selv hvis du er større eller helt voksen, så er der masser at lægge mærke til og snakke om. Og det er også rigtig hyggeligt at læse den højt sammen.
Fra mig til dig
Engang var der en pige, som blev 7 år. Hun fik sin første bibel i fødselsdagsgave, og hun var så glad for den. Hendes mor lærte hende at strege gode ord under med en rød farveblyant langs en lineal. Hun elskede at blade i sin bibel og se de røde streger. Det var, som om det var ord, som Gud havde sagt særligt til hende.
Hun elskede alle historierne om mennesker i Bibelen. Ja, hun drømte faktisk om at opleve noget af det, som de oplevede. Hun trådte næsten ind i historierne sammen med dem, så det nærmest var, som om hun kendte dem.
Ja, og Gud kendte hun gennem hans ord. Men nogle af hans ord var også svære. Nogle gange var det faktisk lettere at læse andres ord om Guds ord.
Og så havde hun sådan en lyst til at dele det, hun havde fået fra Gud, med andre.
Stykkerne om Malte, Maria og mormor er enkle, og indholdet vil nogle gange spænde sindet lidt ud – det er jo Gud, vi vil møde.
Velkommen til!
Ny familieandagtsbog skrevet af Line Nielsen
Malte og Maria taler om Jesus
Andagtsbog til 365 dage
Malte og Maria taler om Jesus har 385 sider. Det er en flot bog med hardcoveromslag og farverige illustrationer til hver måned af Laura Gélie.
Køb bogen på hosianna.dk for kr. 299,-
Vejlefjordskolen har fået to nye medarbejdere. Jeg møder Charlotte og Israel i deres nye hjem, som er en af skolens tjenesteboliger. Mens deres to børn, Sofia og Benjamin, leger i baggrunden, får vi en snak om deres historie.
Charlotte & Israel
Charlotte kommer oprindeligt fra Fyn. Hun tog sin studentereksamen på Vejlefjordskolen, og under opholdet der blev den kristne tro personlig for hende. Hun blev senere døbt og tilhører nu Adventistkirken. Efter gymnasiet uddannede hun sig til lærer.
Men, Charlotte, hvorfor havnede du pludselig i USA?
”Det var en del af min uddannelse, at man skulle ud at møde andre skoleformer, og da jeg allerede havde været i USA tidligere, valgte jeg at tage derover på et ’academy’. Det var egentlig kun meningen, at jeg skulle have været der tre uger, men det endte med 3 år!“
Jeg gætter mig til årsagen, som hedder Israel!
Israel er vokset op i en adventistfamilie i USA, har uddannet sig til socialrådgiver og har bl.a. arbejdet som skolepræst ved en af landets skoler. Derudover var han også ansvarlig for at rekruttere nye elever. Senere – efter at Charlotte og han var blevet gift – arbejdede han på Loma Linda som Community Outreach Coordinator, hvor han bl.a. arbejdede med hjemløse, uddeling af mad og anden form for missionsarbejde.
I mellemtiden voksede den lille familie, og børnene Sofia og Benjamin kom til. Man kunne derfor tænke, at familien nu havde
etableret sig for at blive i USA. Men nej! Da jeg spørger, hvorfor de valgte at komme til Danmark, får jeg svaret:
”Det har hele tiden været meningen, at vi skulle til Danmark. Det havde vi aftalt indbyrdes, allerede da vi begyndte at komme sammen – bl.a. for børnenes skyld. Vi ville gerne sørge for, at de fik den bedst tænkelige opvækst.“
Og nu endte de så på Vejlefjordskolen, hvor Charlotte underviser i udskolingen, mens Israel bl.a. har aftenvagter hos gymnasieeleverne. Da jeg spørger ind til, om de hele tiden havde drømt om et arbejde på skolen, svarer de:
”Det havde vi egentlig ikke, men som det er gået, må vi bare sige, at det har været Guds ledelse hele vejen i det forløb, vi har været igennem. Lige fra vi overvejede at flytte, har vi følt, at Gud har åbnet dørene for os. Først og fremmest var der ledige jobs på skolen, som vi var så heldige at få tilbudt, men dernæst var der en bolig, vi kunne overtage. Vi kom til Danmark uden møbler, da det ville være alt for dyrt at få dem transporteret – men folk har været utrolig gavmilde og har tilbudt os både det ene og det andet. Og når det gælder visum til Israel, havde vi fået at vide, at det kunne tage op til syv måneder at få det. I stedet gik der kun en måned. Vi kan kun sige, at vi er taknemmelige for, hvordan det er gået. Vi har selvfølgelig også bedt over det, og vi føler, Gud har ledt os på en fantastisk måde.“
Tekst og foto:
Holger Daugaard
Hvordan er det så gået med at komme i gang med arbejdet på Vejlefjordskolen?
”Igen må vi sige, at det er gået godt. Vi er blevet modtaget med åbne arme, både i skolen og i kirken. Israel skal selvfølgelig arbejde på at lære det danske sprog, men gymnasieeleverne er søde og rare, og de forstår fint engelsk. Vores børn savner naturligvis familien i USA – og familien derovre savner os. Men alt er gået fint.“
Vi ønsker familien al mulig held og lykke og Guds velsignelse i deres nye tilværelse.
Hjælpeaktion
TIRSDAG FORMIDDAG EFTER efterårsferien samledes alle skolens elever i Vejlefjordkirken. Her skulle det offentliggøres, hvilken klasse der havde vundet prisen som den klasse, der havde samlet mest ind i Hjælpeaktion i 2024.
Inden da havde alle eleverne været igennem nogle travle uger, dels et par uger inden efterårsferien og dels i selve ferien, hvor kreativiteten havde udfoldet sig i forsøget på at samle flest mulige penge ind til årets Hjælpeaktion. Lige som tidligere var der nemlig indlagt klassekonkurrencer, så der var præmier til den klasse, der indsamlede mest.
Da eleverne ikke længere må banke på
dørene hos folk i området, har de taget andre metoder i brug. Og det kan nok være, kreativiteten var stor! Nogle ringede til familie og venner og opfordrede dem til at give et bidrag. Andre lavede forskellige events, f.eks. loppemarked, til fordel for Hjælpeaktion. Der var arrangeret sponsorløb, bilvask og meget andet – alt sammen med det formål at skaffe flest mulige penge til ADRAs indsamling. Især sponsorløbene var en succes. Grundskolens elever løb først og senere efterskole- og gymnasieelever, og der var stor opbakning, både af eleverne og af sponsorerne.
VINDERNE
Det samlede beløb, som blev indsamlet var 93.000 kr. – et fint resultat. Der var stor konkurrence mellem klasserne, og da de ikke er lige store, måtte det indsamlede beløb sammenholdes med klassestørrelsen. Her var det overraskende 1. klasse, der løb af med prisen, idet de indsamlede over 2.000 kr. pr elev, mens 3.g samlede flest penge ind samlet set, nemlig 24.000 kr. Et imponerende flot resultat.
Hvem var så de sande vindere? Det må være de nødlidende, der nu får gavn af indsamlingspengene.
Ungdomsweekend på Fyn
Tekst og foto: Annika Nielsen
Vi havde en fantastisk ungdomsweekend på Hasmark Strand Camping fra den 20.-22. oktober. Der var ca. 43 unge på tur. Fredag aften ankom de unge til aftensmad, og vi hyggede os rigtig meget! Jonathan, jeg og nogle af volontørerne fra Vejlefjordskolen stod for maden, og vi boede i hyggelige hytter med 6 personer i hver. Senere på aftenen havde Maysie arrangeret nogle dybe icebreakers, der gav stof til eftertanke. Dorte stod så for det åndelige bagefter. Vi havde også et band og tre forsangere, som var med til at skabe en god stemning.
Lørdag startede med brunch og fritid, og under gudstjenesten lærte vi ”Discovery
Eventyr og fællesskab
– spejderliv for alle aldre
Sensommeren har budt på et stort kanoeventyr i det sydsvenske og en genoplivning af en gammel spejdertradition med fælles hyttetur til Vranum Bakkehus. For begge begivenheder var det et gennemgående træk, at fællesskabet var stærkt. Det at gøre ting sammen, blive inspireret af hinanden og mærke, at vi er sammen om at få store oplevelser i naturen, er noget, der sætter spor i livet og giver blod på tanden til mere af samme slags.
Det var fantastisk at opleve, at der ikke altid skal så meget til, for at noget føles stort. Når tasken er pakket og maden er på plads sammen med dit kogegrej, er det bare at sætte fra land og lade sig rive med af det, naturen omkring dig har at byde på. Og det er rigeligt. Kombinér det med godt selskab af mennesker, der sætter pris på de samme ting, så har du opskriften på en oplevelse, der binder mennesker sammen og giver luft til sindet. Det er opbyggende for både krop og sjæl.
Og det samme gør sig gældende for en weekend i en gammel spejderhytte med ild i pejsen og godt selskab på tværs af aldersgrupper omkring bordene og ude i skoven på terræntur i natten. Spejder- og friluftslivet forbinder os med skaberværket og skabningerne omkring os i en grad, som ikke fås bedre mange andre steder.
Bible Study“, hvor vi i mindre grupper studerede en bibeltekst og diskuterede ud fra nogle spørgsmål fra forskellige perspektiver. Det var en spændende oplevelse, der gav os mange nye vinkler.
Vi havde også nogle små forskellige workshops, hvor man kunne skrive sine bønner, ønsker og andet ned og reflektere over sin tro. Kristian Shaw-Matthiasen fra ADRA besøgte os og fortalte om ADRAs globale arbejde, og hvordan det styrker troen.
Søndag sluttede vi med fælles morgenmad, et møde og derefter pakkede vi sammen. Weekenden var fyldt med fællesskab, tro og fordybelse.
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: SABUS
Familielejr
Efterårsferien blev noget helt særligt, da over hundrede mennesker fra nær og fjern samledes til en stemningsfyldt familielejr på Himmerlandsgården. Arrangementet, som mange familier ser frem til år efter år, er blevet til et højdepunkt for både børn og voksne. Her skabes et fællesskab, der rummer både ro og eventyr, i en atmosfære præget af natur, hygge, god mad og spændende aktiviteter. Gamle venner ses, nye venskaber opstår, og deltagerne får gode minder med hjem.
En beskriver dagene som en drøm, hvor man slipper hverdagens pligter og travlhed, og hvor nærvær med familien kommer i første række. En anden fortalte, at familien havde snakket om muligheden for at flytte til Himmerlandsgården permanent.
Programmet var fyldt med aktiviteter for alle aldre. Der var udendørsaktiviteter, såsom stjerneløb, capture the flag, fodbold, hestevognstur, radiostyrede biler og pandekagebagning over bål. Indenfor var der blandt andet kreaværksted, bordtennis, brætspil, kransebinding og biograf. Indimellem var der også fri leg, relevante samtaler og hyggelige pauser med familien.
Ugen bød også på meningsfulde andagter og inspirerende møder, hvor vi som familier kunne finde ro og reflektere over hverdagens store og små spørgsmål. Bandet spillede for, da vi sang nye og gamle sange i til -
bedelse. Der var fokus på, hvordan Gud kan fylde mere i familielivet.
Hvert måltid var en fest med lækre retter, farve rige salater og spæn dende tilbehør. Stem ningen var altid høj rundt om klyngebordene, med plads til gode historier og grin. Lejren blev afsluttet med en festlig aften med fænomenal underholdning, og der blev serveret is og slik i rigelige mængder, så alle fik en sød afslutning på lejren.
Familielejren på Himmerlandsgården er altså mere end bare en ferie. Det er en pause fra hverdagen, hvor mennesker samles og danner et unikt fællesskab, som man sjældent finder andre steder. For mange er det blevet en fast tradition og et højdepunkt, som børn og voksne glæder sig til hvert år.
Vi kan derfor varmt anbefale, at din familie også er med næste gang.
Tekst: Risto Paananen / Foto: Sabrina og Risto Paananen
”Faith
in the Field“ –
missionsrejse
til Albanien
I efterårsferien tog jeg 12 unge mennesker med på en missionsrejse til Albanien. Turen hed 'Faith in the Field', fordi det krævede, at man tog et skridt i tro på mange måder, ikke mindst da det var et nyt land og kultur for os allesammen.
Som Guds børn er vi kaldet til at elske vores næste, og denne tur var en måde at vise det i praksis.
Det var en kort tur på fem dage, men vi oplevede mange forskellige ting såsom børneklub, male- og havearbejde ved en kirke, tur på opdagelse i Tirana, stå for sabbatsskole og gudstjeneste og en brasiliansk, albansk og dansk kulturaften.
Men lad os høre fra nogen, som kom med på turen for at få en fornemmelse for, hvad det betød for dem.
Ingrid Larsen: ”At se udviklingen fra første til anden dag i børnehaven, og hvordan børnene stille åbnede mere op over for os, var så rørende at opleve! Da vi lørdag kom i kirken og så glæden i medlemmernes øjne over vores hjælp med at male og ordne haven – det gjorde indtryk! At en så ‘lille’ hjælp kunne give så meget til andre viser, hvor privilegerede vi er herhjemme i Danmark.“
Wilhelm Müller: ”Turen til Albanien var helt fantastisk. Alle folk, vi mødte, var supervenlige mod os, og jeg synes, det var meget fedt, at vi også kunne hjælpe til i kirken, og det med at vi også fik en del ansvar for selve turen, ift. programmet for børnehaven og kirken. Det var nogle helt fantastiske mennesker, der var med på turen, og jeg vil gøre det igen, hvis jeg får muligheden.“
Kenney Voldstad: ”Turen har været en velsignelse både i form af at lære hinanden at kende, men også at have været med til at gøre en forskel for andre. Det var fantastisk at se smilene og stoltheden i børnenes ansigter, når de havde tegnet. Det var også fantastisk at se glæden hos kirkens medlemmer og deres lyst til at være med til de forskellige aktiviteter på sabbatten, på trods af sprogbarrieren.“
Niklas Paramo: ”En virkelig god oplevelse, hvor man følte sig velkommen og glad for
Tekst og foto: Maysie Keye
at være der sammen med fantastiske mennesker.“
Ibai Paramo: ”Maden og menneskerne var super. Også muligheden for at interagere med folk fra andre lande.“
Helene Nutzhorn: ”Det var en sikker måde at rejse og lave missionsarbejde på, da det var i en gruppe med en masse andre unge på ens egen alder. Turen har for mig givet et positivt indtryk, som jeg vil tage videre med mig i livet, når jeg forhåbentlig skal ud på flere rejser. Derudover oplevede jeg en fremmed kultur og mange interessante og gæstfrie mennesker, som havde meget på hjerte.“
Rebecca Taylor: ”Vi lavede mange forskellige ting, både praktiske ting, aktiviteter sammen med børn og med ældre mennesker, men det, der var ens for alle tingene, var, at man håndgribeligt og tydeligt kunne se og mærke på menneskerne, hvad det betød for dem, at vi var der, og at vi ville bruge tid og penge på dem. På turen kunne man tydeligt mærke, at Gud var med os.“
Kornelia Asmussen: ”Alle de opgaver, vi havde fået på turen, som at være i børnehaven og arbejde i kirken, fik virkelig en til at skulle stole på ens gruppe, for det var for stor en opgave at gøre selv, så vi skulle have tiltro til, at de andre havde styr på deres del – hvilket gav pote, hvis man kigger på resultatet i kirken.
Det var noget helt særligt at se børnene, der ikke rigtig vidste, hvad man sagde, som bare prøvede at gøre deres bedste for at lave fagter til de lege, vi havde sat dem til, og størstedelen var åbne for at prøve nogle nye ting. Det var dejligt og gjorde det meget nemmere for os i grupperne.“
Hvis du kunne tænke dig at elske din næste på sådan en tur, er der mulighed for at komme med til Cambodia i oktober 2025 (se annoncen side 45).
ReBoot – en investering i fremtiden
”ReBoot – vi bygger fællesskaber, hvor mennesker oplever Guds kærlighed, og hvor Jesus er i centrum.“ Det kunne være en formulering på en vision for projektet ReBoot. Læs mere om projektet på sabus.dk/reboot
Men først skal vi bygge rammen til projektet, og det koster blod, sved og tårer – og penge! Blodet sprang da Kim skrabede sit skinneben og burde have haft det syet! Sved har vi set masser af, når Thomas, Israel, Charlotte, Maja, Nur, Tobias, Torben, Dennis og alle vi andre har løbet op og ned ad trapperne med murbrokker. Og når vi har hamret vægge ned og brækket gulv op.
Og tårer – dem har vi set flere af, når el-arbej det har drillet Kim og Dennis. Når støvet et gået lige i øjnene, og når sveden er løbet ned i øjnene.
Og hvad så med pengene?
For det her er ikke gratis!
Rummet bestod tidligere af en gang, et mindre rum og et køkken. For 21 år siden, da undertegnede og familie flyttede fra lejligheden, malede vi lågerne og udvi dede med et par skabe. Dem har vi nu revet ud! Så der trængte til en fornyelse, og i særdeleshed for at skabe det åbne rum, vi vil samle unge mennesker i.
Disse beløb er kun materialepriser, da alle arbejdstimer bliver givet af frivillige: Loft ≈ 9.000 kr. Gulv ≈ 12.000 kr. Vægge ≈ 4.000 kr. Hårde hvidevarer ≈ 4.500 kr.
Til køkkenet har vi fået en overdådig donation, så selve køkkenet bliver leveret og monteret kvit og frit. Tak Gud for visionære disciple! Nogle af opgaverne er vi nødt til at have autoriserede håndværkere til at hjælpe os med for cirka 5.000 kr.
Hertil kommer etablering af rummet, når vi er færdige. Vi er allerede velsignet med folk, som samler ting sammen til os, men vi ved også, at borde og stole, potter og pander ikke kommer helt af sig selv og ikke kan være helt gratis, selvom det er genbrug. Så vi budgetterer med 15.000 kr. til denne post.
Vi glæder os til at vise jer, hvordan arbejdet skrider frem, og er du i Odense en dag, så kom endelig forbi og få en rundvisning.
Hvis du ønsker at bidrage til dette projekt, så har du mulighed for at overføre til kirken og øremærke ”SABUS – ReBoot“ for at få fradrag. Og ellers via MobilePay 11194.
Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen
Når du ser et
”Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på marken.
De var lammet af frygt, men englen sagde til dem: ’I skal ikke være bange, for jeg kommer med en god nyhed.
Den vil blive til stor glæde for folk.
I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres Herre, og han er født i Bethlehem, Davids by. I kan kende ham på, at han ligger i en foderkrybbe med et tæppe om sig‘“ (Luk 2,9-12, Bibelen 2020).
Da vi forleden aften sad en lille gruppe, der skulle finde sange til en af vores julesammenkomster, dukkede pludselig melodien fra en af julens charmerende tegnefilm op. Gang på gang har jeg sammen med min datter glædet mig over Disney’s juleshow på TV. Vi har ladet os gribe af sekvensen, hvor Lady og Vagabondens tilværelser næsten integreres over en skål med spaghetti, medens Bjørn Tidemanns bløde tenor forkyndte:
Når du ser et stjerneskud lad dit ønske flyve ud, da vil alle stjerners herre høre dig.
Bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor når et stjerneskud, der falder på din vej.
Juletiden er fyldt med kontraster Kontrasterne gælder både den kommende jul og den fra Lukasevangeliet. I år fejrer vi jul på baggrund af integrationsproblemer, kamphandlinger i Ukraine og Mellemøsten og oversvømmelser, der truer med at gøre tusinder hjemløse.
• Vi rykker sammen med dem, vi elsker, familien samles, mens andre sidder alene og mærker ensomheden.
• Vi længes og savner dem, vi ikke længere har hos os, mens hjemløse må søge til varmestuer eller nøjes med duften af jul, der siver ud gennem køkkenvinduer på klem.
• Vi prøver at opfylde ønsker indenfor mulighedernes grænse, mens andre må søge julehjælp hos velfærdsorganisationer, der koncentrerer sig om hjælp til fattige i Danmark.
• Vi har fokus på nærvær og ro, mens andre søger ly før den næste panserraket skaber frygt og gru blandt både børn og ældre.
Hyrderne på marken har måske nok drøftet profetierne om Davids rodskud, når der engang imellem faldt ro over fåreflokken, men de blev alligevel lammet af frygt, da de blev badet i lyset fra det høje. Som altid, når mennesker gribes af uro, søgte Gud at sende hjælp. Englens ord og deres sandsynlige tur til stalden, hvor deres nyfødte frelser lå i en foderkrybbe, var med til at vende frygt til glæde. Nu forstod de også, at bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor.
Tak for fællesskab i året, der gik, og alle ønskes en rigtig velsignet jul.
Tekst: Walder Hartmann, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt
At rejse er at leve!
Dette er et H.C. Andersen udsagn (1805-1875). Det siges endvidere, at H.C. Andersen hentede stor inspiration på sine rejser. Formålet var en stræben efter udvikling og modenhed, og den findes blandt menneskene ude i verden, mente han. At rejse er ikke kun for at leve, men også for at lære, skrev han, og han var selv en skarpsindig iagttager af naturen og mennesker.
Selv om jeg ikke var bekendt med Andersens udtalelser omkring det at rejse, så spirede lysten dertil alligevel hos mig i en alder af 12 år. Jeg var specielt fascineret af lysbilleder, som vores Pastor Broberg havde taget på sine mange rejser til udlandet, og jeg bestemte mig for i mit stille sind, at en dag i fremtiden skulle jeg også ud og se mig omkring.
Tolv år senere, som 24-årig nybagt sygeplejerske, pakkede jeg kufferten og tog afsted. Det første mål var Newbold College i England, hvor jeg havde planer om at få lært det engelske sprog, og så måtte tiden vise, hvad der videre ville ske.
I skrivende stund er det præcis 50 år siden, jeg tog den første tur, og i de mellemliggende år blev det til mere rejsen, end jeg på nogen måde kunne have forestillet mig. Uanset hvor turen gik hen, på spejder- eller ungdomslejre, på missionsture, på besøg hos venner eller hjem til Danmark fra mine mange år bosat i USA og England, så blev lufthavnen et fristed, et forventningens springbræt, et sted hvor drømmene var ved at gå i opfyldelse.
Formålet med H.C. Andersens rejser var som nævnt en stræben efter udvikling og modenhed, og han mente, den findes blandt menneskene ude i verden. Jeg mener
også, at det er sundt at komme ud af sit eget land specielt for unge mennesker, så man oplever og lærer, at livet kan leves på flere måder end ens egen.
Jeg ved jo så nu, at jeg desværre har været med til at skabe noget af den klimaproblematik, vi alle ser, hører og taler om. Det var ikke noget, man talte så meget om for år tilbage. H.C. Andersen bekymrede sig ikke om dette. Det eneste hans rejser efterlod, var hestepærer på vejene. Men jeg er nu klar over, at vi ikke længere kan ignorere, hvad vi gør ved vores planet. Så jeg har tænkt over, hvordan man kan komme ud på tur uden at belaste klimaet alt for meget.
Så, hvis du har mod på det, så vil jeg sige det som overskriften også nævner: Rejs, mens du kan! For dem, der er blevet lidt ældre, og måske ikke lige har lyst til at tage på rygsæktur til Indien eller vandre på Caminoen, så er der jo nu måder at komme afsted på, som gør det mindre kompliceret og mere behageligt. For eksempel det at tage med på en busrejse, hvor alt er organiseret, og man har et par gode rejseledere med. På den måde er der
–mens du kan
flere afsted, og fællesskabet øger fornøjelsen. Sådan en tur tog nogle venner og jeg på til Holland for at se de smukke tulipanparker der. Det var en stor oplevelse. Og for jer, som måske har hørt og læst om Seniorforeningens arrangerede ture til Rom, så kan det varmt anbefales. Derfor, når der næste gang kommer et tilbud her i Adventnyt, så tænk lige en ekstra gang: ”Måske er det tid at rejse, mens du kan!“
Og så vil jeg gerne tilføje, at hvis du er mere til dagsture, så du kan komme hjem og sove i din egen seng, så er der jo utallige interessante og smukke steder i vores dejlige Danmark. Det gælder bare om at sige til sig selv: I dag tager jeg afsted! Du vil helt sikkert ikke fortryde! God tur!
Tekst og foto: Joan Kristensen
For nylig havde vi besøg af to drenge fra Vejlefjordskolen. Mens vi sad ved bordet og forsøgte at pejle os ind på hinanden, lød det pludselig fra den ene: ”I har vel nok mange bøger!“ Selv læste han ikke mange bøger. Jeg er derimod altid i gang med én eller flere bøger. Her vil jeg gerne anbefale et par af dem, som jeg mener kan hjælpe dig til at forstå verden omkring dig netop nu.
Det er læsetid
Vejen
Fra koranskole til folkekirke
Forfatter: Naser Khader
NASER KHADER KOM til Danmark i 1974 som 11-årig efter at være vokset op i en lille landsby uden for Damaskus i Syrien. 2-3 gange om ugen gik han i koranskole sammen med landsbyens andre drenge. Pigerne fik ingen adgang til den samme religiøse oplæring.
Nu – 50 år senere – drømmer han om en dag at blive præst i den danske folkekirke.
I erindringsbogen fortæller Khader på fængende vis om de erkendelser, der førte ham ud af islam og ind i kristendommen. Han var jo ikke vant til at sætte spørgsmålstegn ved normer og religiøse regler, men da han kom i dansk skole, lærte han at forholde sig kritisk til både samfundsmæssige og religiøse forhold.
koranen fra ende til anden. Jo mere jeg dykkede ned i stoffet, jo mere bestyrtet blev jeg ærlig talt. Jeg indså, at islam som tro og islam som politik ikke kan skilles ad.“
Khader forklarer videre, at islam er en vredens religion. Den korantro muslim har altid ret og er altid ren. Allah skaber og afslutter alt liv, men gør også, hvad han kan for at bringe på afveje og føre på vildspor, fordi han gerne vil fylde helvede.
Tekst: Walder Hartmann
Illustrationer: Udgiverne
At vejen har været både bumlet og problemfyldt finder læseren hurtigt ud af, men undervejs afslører Khader flere væsentlige elementer i islam, som de færreste nok gør sig klart. Han fortæller f.eks. i bogen: ”Jeg har de senere år ofte siddet om aftenen ved mit skrivebord i min storbylejlighed i det land, der i sin tid gav mig og min familie husly og pas, og nærlæst
Jeg skal her undgå at gå i yderligere enkeltheder, men at læse bogen har været en virkelig øjenåbner, og jeg tilslutter mig gerne Poul Joachim Stender, der kalder bogen ”en Domkirke af et værk“, og siger: ”Tænk hvis Naser Khader, den syrisk-palæstinensiske muslim, ikke var kommet ind i Danmark på grund af vores regler for indvandring? Vi er nogle, der mener, at der skal sættes grænser for, hvor mange indvandrere med muslimsk baggrund, der bør få opholdstilladelse i Danmark. Men når man møder Naser Khader og bliver smittet af hans humor … kommer man i tvivl.“
Læs bogen selv og bliv inspireret.
Kirkeretninger i Danmark
Kristendommens veje fra oplysningstid til nutid
Forfatter: professor, dr.theol.
Kurt E. Larsen
HISTORIEN OM DE mange kristne kirkeretningers historie og udvikling. Den kristne kirkes forgreninger. Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Grundtvigianisme og Indre Mission betragtes traditionelt som modsætninger, hvor det levende ord står i modsætning til en trofasthed over for Bibelens ord. Men der er også den romersk-katolske kirke, pinsebevægelsen og de øvrige frikirker – og et utal af andre forgreninger. Kirkeretningerne sætter deres præg på samfundet. Hvad står kirkeretningerne for, og hvori består deres ligheder og forskelle? Landet over har de kirkelige retninger været med til at sætte stort præg på kirke-, skole- og kulturliv i hvert et sogn, men hvordan har de bekæmpet og påvirket hinanden i denne proces?
En ukendt del afgiver for første gang et overblik over den kristne kirkes mange veje – fra oplysningstiden til nutiden. Der er langt større kirkelig
pluralisme i dag end på noget tidligere tidspunkt i Danmarks historie. Kirkelige retninger er opstået og har udviklet sig igennem snart 300 år med hver deres forståelse af kristendommen. Bogen er bygget kronologisk op, og der tegnes et billede af den tid og sammenhæng, som den enkelte kirkeretning opstod i og blev formet af. I vores tid har mange – mere end nogensinde før – brug for at forbinde sig med historien, så det fælles grundlag for liv og kultur ikke tabes af syne. Dette vældige kirkehistoriske værk er et væsentligt bidrag hertil. Kurt E. Larsen, født 1955, er professor dr.theol. i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.
Læs den gerne med en farvet fiberpen ved hånden!
Er du medlem af ”klubben“?
Tekst: Paul Birch Petersen, formand for seniorforeningen
Adventistkirkens Seniorforening har brug for medlemmer, og hvis du er fyldt 60, kan du være med! Medlemskab giver dig naturligvis stemmeret ved vores generalforsamlinger, og vi arbejder i denne tid på at sikre yderligere fordele ved medlemskab, som fx rabatter på stævner og arrangementer.
Hvordan bliver du medlem?
Du bliver medlem ved at indbetale kr. 200 til seniorforeningens konto i Danske Bank: 1551 0006902154. Har du spørgsmål, kan du henvende dig til Elsebeth Jalving, elsebethjalving@gmail.com, tlf. 30 52 59 99. Alternativt kan du betale via Adventistkirken og bede om at få din medlemsregistrering videresendt til Seniorforeningen. Indbetaling af 200 kr. vil også i de sidste måneder af dette år give dig medlemskab for hele det kommende år 2025.
Kontingentets størrelse er i øjeblikket bestemt af vores vedtægter, men ved den kommende generalfor-
samling på Himmerlandsgården i 2025 vil det muligvis blive ændret og overladt til årligt at fastsættes af bestyrelsen.
Privatlivspolicy
Ved medlemskab har vi brug for dine kontaktoplysninger, dvs. adresse, telefon og evt. e-mailadresse. Vi vil også gerne have din fødselsdato, men har ikke brug for andre personoplysninger.
Ved at registrere dig som medlem giver du Seniorforeningen retten til at kontakte dig med orientering og reklame for arrangementer og til bl.a. årligt at spørge dig om fornyelse af medlemskabet.
Dine oplysninger vil være tilgængelige for bestyrelsen med henblik på kontakt, men vil aldrig blive delt med andre, medmindre du selv giver specifik tilladelse. Medlemslister vil ikke være åbent tilgængelige, ikke ligge i iCloud, og de vil kun findes på computere, der kræver kode for at få adgang.
Peter
Der var næsten ikke plads til flere i den flotte kirkesal i Østervrå fredag aften den 1. november, da Peter Rasmussen viste offentligt, at han har givet sit liv til Jesus. Niels Christian, Peters far, prædikede ved højtideligheden, og jeg havde fornøjelsen som Peters fætter at gå i vandet med ham. Peter gav os et rørende vidnesbyrd om, hvorfor han har valgt at følge sin Frelser. Vi glæder os over endnu en indbygger på Den Nye Jord, og vi venter med glæde på Jesu genkomst. Velkommen i menigheden!
Thomas Rasmussen
Thomas Sabbatten den 17. august var der stor glæde i Thisted, idet Thomas Dolberg bevidnede sit forhold til Kristus ved at gå i dåbens vand. Vi ønsker Thomas Guds nåde på livets vandring.
Allan Falk
Illya
Illya Oleksiyovich blev døbt den 19. oktober i Adventistkirken København. Illya er en af vores ukrainske venner og er blevet en del af det stadig voksende ukrainske fællesskab i Adventistkirken København. Vores præst Alex Galindo holdt prædikenen, og pastor Victor Khoroschko forettede dåbshandlingen, hvor Illya overgav sit liv til Jesus. Tillykke og Guds velsignelse!
Per-Arild Struksnes
Maja og Naomi
Under et ophold på Newbold College tog Maja Hauvre og Naomi Costea beslutningen om at blive døbt, og den 22. juni, ved en gudstjeneste, som Maja og Naomi selv havde planlagt, blev de døbt i Cafékirken. Kirken var fyldt med familie og venner, som kom fra hele Danmark, Rumænien og USA. Sammen tilbad og jublede de højlydt, da de var vidne til, at Maja og Naomi valgte at leve livet med Jesus. De to unge leder i øjeblikket Faith Forward med teenagere i og omkring Cafékirken, hvor de skaber rum for teenagere til at opdage og opbygge dybe relationer til Gud og hinanden.
Jadanna Lijkendijk
Optagelse i Nykøbing F
Samuel
Sabbatten den 14. september var Nyborg menighed rammen om en glædelig begivenhed, idet Samuel Fabricius Kipper bekendte sin tro på Herren Jesus Kristus ved at gå i dåbens vande. Må Guds rige velsignelse hvile over Samuel for altid.
Allan Falk
Vi har haft den glæde at optage 3 nye medlemmer i Nykøbing Falster menighed. Det er Fanny Uwizeye fra Rwanda og Therese Uwimana og Evelyne Nyirakagoro fra Congo. De bor nu i Nakskov, og når de kommer i kirke om sabbatten, har de 3 unge mennesker med, der er deres naboer.
Birthe Kendel
Ole
Sabbatten den 28. september var der fest i Rødekro. Ole Vestergård valgte at bekende sin tro og blive døbt og tilhøre menigheden. Ole har færdedes flere år i forskellige adventistmenigheder, og nu skulle beslutningen stadfæstes. Vi ønsker Ole velkommen i familien og Guds rige velsignelse.
Thomas Müller
Signe og Walder
Signe og Walder Hartmann, Daugård, kunne den 20. september fejre krondiamantbryllup. Fra morgenstunden var en stor gruppe af venner og bekendte mødt op for at synge for parret, og senere blev de fejret af familie og venner. Walder har gennem et langt liv tjent kirken som præst, heraf mange år på Vejlefjordskolen, og desuden som redaktør af Adventnyt og mediemedarbejder. Gennem sit lange liv har Signe, der selv har virket som sygeplejerske, været en trofast ledsager. Tillykke, og tak for jeres lange tjeneste. Holger Daugaard
Ana og Adalbert
Adventistkirken i Horsens var smukt pyntet til bryllup søndag den 28. juli 2024, da Ana Postolachi og Adalbert Mistreanu sagde ja til hinanden i ægteskabet. Sammen med dem var familie, venner og menighed, og mange af familien var kommet hele vejen fra Moldova. Ana har uddannet sig på VIA og UCL i Horsens. Adalbert har uddannet sig i Moldova og har arbejdet for ADRA i Moldova. Parret har nu bosat sig i Horsens og tilhører menigheden. Vi ønsker dem Guds rigeste velsignelse i deres ægteskab.
Lisbeth Nielsen
Vanja og Cameron
Det var en smuk sommerdag, da familie og venner den 31. august var vidner til, at Vanja Eavery og Cameron Krage sagde ja til hinanden i Monk’s Barn, Hurley Riverside, England. Vanja har en kandidat i biologi fra Lancaster Universitet. Cameron studerer matematik på Open University. De har bosat sig i Chester, og vi ønsker dem Guds rigeste velsignelse i deres ægteskab. Lisbeth Nielsen
Rebecca og Jonny
Lørdag den 24. august blev Rebecca og Jonny Sixsmith viet ved Godis Grønt i Lejre under en smuk åben himmel og med rolige marker omkring sig. Deres nærmeste familie fra Danmark og England kom sammen for at fejre dem og gøre vielsesdagen til noget helt særligt. Til daglig er Jonny selvstændig og specialiserer sig i mikrobryggeri. Rebecca er Management Trainee hos firmaet L’Oréal, og de bor i Hedehusene. Familie, venner og menighed i FaceOut ønsker parret Guds velsignelse. Robert Fisher
Elio
Det er altid stort, når forældre i taknemmelighed vælger at bære deres børn frem i kirken, så vi kan bede om Guds velsignelse over dem. Vi som menighed glæder os sammen med forældrene, Anneli og Esben Klokkervoll og storebror Marvin over lille Elio Drage Klokkervoll, som blev velsignet den 26. oktober i Vejlefjordkirken. Må I altid opleve jer støttet af os som menighed og båret igennem livet af Gud. Anne-May Müller
TILLYKKE med den runde fødselsdag
Januar
Ernst Lund, Brønderslev, 90 år 19/1
Henry Bek, Vejle, 90 år 20/1
Else Jensen, Frederikshavn, 85 år 11/1
Perry Øie, Virum, 85 år 11/1
Kristian Pedersen, Roskilde, 85 år 23/1
Harald Knudgaard, Langeskov, 75 år 4/1
Herdis Larsen, Tune, 75 år 9/1
Francis Norreen, København, 75 år 12/1
Steen Wilstrup Hansen, Valby, 75 år 14/1
Leif Markussen, Ejstrupholm, 75 år 21/1
Dan Sørensen, Bramming, 70 år 3/1
Kirsten Reiter, Helsinge, 70 år 4/1
Februar
Anna Kristine Mathiassen, Nykøbing F, 95 år 7/2
Lønne Norreen, Horbelev, 80 år 18/2
Britta Bull Jakobsen, Risskov, 80 år 24/2
Peter Rørbæk, Viborg, 80 år 24/2
Hans Arne Rasmussen, Herning, 75 år 22/2
Tony Butenko, Ribe, 75 år 26/2
Kari Bendix Dagenborg, Vedbæk, 70 år 9/2
Svend Erik Sand Rasmussen, Daugård, 70 år 21/2
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
ADVENTISTKIRKENS
GENERALFORSAMLING 2025
Menighederne indsender lister med navne på deres delegerede samt medlemmer til det store udvalg senest 30. december 2024.
Første samling på Vejlefjordskolen 2. februar 2025
Det store udvalg mødes på Vejlefjordskolen kl. 10.00 (fysisk fremmøde).
Alle delegerede deltager i Vejlefjordkirken kl. 14.00 (online eller ved fysisk fremmøde).
Her åbnes generalforsamlingen med henblik på at nedsætte bestyrelsesudvalget og forslagsudvalget , som kan arbejde frem mod generalforsamlingens anden samling i maj 2025 ved årsmødet.
De to udvalg samles umiddelbart herefter til deres første møde.
De, der vælges ind i bestyrelsesudvalget , skal indstille sig på at holde udvalgsmøde søndag den 23. februar 2025 på Vejlefjord og om nødvendigt enkelte møder på Zoom i perioden, der følger.
vejlefjordskolen 28 february-2 march 2025
Tekst og foto: Maysie Keye
Vil du med til Cambodia?
Har du overvejet at se en anden del af verden eller måske give noget af din tid til at gøre noget for andre? Nu har du muligheden for at gøre begge dele!
I oktober 2025 skal vi til Cambodia på en 2 ugers ’volontør’-tur og DU er inviteret!
Turen starter i Phnom Penh, hvor vi ser og oplever landet som turister og får en forståelse af, hvorfor Cambodia er så fattigt et land, som det er. Efter et par dage i byen rejser vi ud på landet til Light of Hope’s skole og børnehjem, hvor vi bruger en uge på at lege med børnene, lave projektarbejde, undervise osv. Her spiser vi lækker hjemlavet Cambodiansk mad, sveder en del i varmen og tager imod al den kærlighed, børnene har at give.
Der er et par overraskelser i løbet af ugen, men når vi er færdige med projektet, rejser vi videre til Siem Reap, hvor vi har et par dage til at slappe af og se endnu en spændende side af Cambodia – bl.a. besøge det berømte Angkor Wat tempel.
Nu har du fået lidt fornemmelse af, hvad turen går ud på, og så er det tid til at begynde at spare op og melde dig til. Ved tilmelding betaler du 920 DKK i depositum for at sikre din plads på turen. Der er kun 14 pladser tilbage, så skynd dig at snakke med Gud om, hvorvidt turen er noget for dig!
Flere oplysninger finder du på sabus.dk/aktivitet/missionsrejse-til-cambodia Har du spørgsmål, så kontakt Maysie på 51 93 41 85 eller mk@sabus.dk
Arthur Falck Andreasen
Arthur blev født som den ældste af fem i Øse den 25. august 1949, og han døde den 14. september 2024 kort efter sin 75-års fødselsdag –en dag, han bad om at få lov at opleve.
Arthur blev døbt af pastor Kay Støtt den 2. maj 1964. Det var lige inden, han tog til Vejlefjordskolen, hvor han mødte Ady, og så gik det stærkt. De blev gift med kongebrev på dronningens fødselsdag den 16. april 1968.
Arthur var en stor personlighed, der aldrig var i tvivl om sit værd. Værnepligten blev aftjent i flyvevåbnet og efterfulgt af videre uddannelse samme sted. Men da han ville stoppe, blev han opfordret til at blive med mulighed for at stige i graderne. Arthur svarede: ”Kan jeg blive general?“ Da der blev trukket på skuldrene, svarede han prompte: ”Så stopper jeg!“ I stedet blev han skomager hos ECCO, hvor Ady også fik arbejde.
Bondedrengen havde aldrig set et hus med to etager. Så da murermester Villy Ibsen lokkede med det dobbelte i løn, bil og egen telefon, flyttede familien til Nordsjælland. Det var her, Arthur udviklede sine regnskabsmæssige evner og blev revisor.
Arthur havde valgt salmerne til begravelsen, og hans budskab var klart: Træf dine valg, mens du kan, og arbejd før natten kommer. Og da jeg spurgte, hvad vi skulle læse til begravelsen, kom svaret: ”Læs fra Esajas om den nye jord“ – landet, hvor Arthur sætter sin hustru Ady, deres to børn, fem børnebørn og tre oldebørn stævne.
Ære være Arthur Andreasens minde.
Lehnart Falk
Jytte Marie Øster
Den 18. oktober sov Jytte Marie Øster, Randers menighed, ind i troen på vor frelser, 85 år gammel, og hun blev begravet den 25. oktober fra Østervrå adventistkirke. Jytte blev født den 27. juni 1939 i Morild hos Jenny Kristine og Jens Ejner Jensen. Deres lille pige voksede op, men oplevede allerede som barn livets hårdhed. Kun 8 år gammel mistede hun sin storebror Svend.
Jytte valgte at tjene Jesus som barn og blev døbt som 14-årig 10. april 1954 af Th. Kristensen. Hun blev gift med Jens Jacob den 27. juni 1956. Sammen fik de fire dejlige børn: Lone, Jane, Henrik og Jens Morten og siden svigerbørn og børnebørn.
Jytte var altid aktiv. Hun blev uddannet sygehjælper og virkede forskellige steder, sidst på Solbakken. Jytte elskede blomster, så i tillæg til sit arbejde hjalp hun også til hos gartneren i Dalbyover. Senere, i begyndelsen af 90’erne, købte hun Traneblomster i Randers og drev denne butik frem til februar 2022. Selvom Jytte var arbejdsom, flittig, gæstfri og meget mere, så var livet ikke altid let, men hun følte, at Jesus bar hende igennem. Jytte var overbevist om, at når der står: ”Herren bevare din udgang og din indgang,“ så betød det, at hun hver dag var under hans beskyttelse, og den rakte fra nu og til evig tid. Hun så fremad til den nye jord, hvor vi altid skal være sammen med Frelseren.
Nu er Jytte Marie Øster ikke mere, men hviler i visheden om, at hun er i Herrens hænder, og at Frelseren vil kalde hende til sig på opstandelsesdagen.
Ære være Jyttes minde.
John Pedersen
Lisbeth Wagenblast
Lisbeth Wagenblast døde den 30. oktober 2024, 91 år gammel. Hun blev født på Lolland i 1933 som Signe og Leonard Harlunds første barn. Senere flyttede familien til Nordjylland, hvor Edel og Carl Jørgen kom til.
Lisbeth kom til Vejlefjordskolen, hvor hun tog præliminæreksamen, og der mødte hun Arne Wagenblast. De blev gift i 1954 og bosatte sig i Aarhus, hvor de delte en lærerstilling på Aarhus Private Skole, mens Arne studerede. Arnes ansættelse på Vesthimmerlands Gymnasium fik familien til at flytte til Års.
Da Vejlefjordskolen ville åbne et gymnasium i 1972, blev Arne tilbudt rektorstillingen, og familien flyttede igen. Området omkring skolen var de næste 50 år familiens hjem. Lisbeth fik arbejde som lærer, og det blev til 25 år i børneskolens klasseværelser, hvor skolekomedier og fagene dansk, historie og geografi havde hendes største interesse.
Men størst interesse var det for Lisbeth at skabe et dejligt hjem for børnene Lone, Henrik og Lars. Hun gik op i hus og have, og hun var i sit es, når venner og familie var på besøg. Alle nød godt af hendes kreativitet, når hun var i køkkenet, pyntede smukt op med blomster eller satte sig ved klaveret.
Lisbeth blev enke i april 2022 efter 67 års ægteskab. Savnet efter Arne og en brækket arm gjorde, at Lisbeth måtte flytte på plejehjem, først i Løsning og siden på Sjælland i Himmelev, tæt på Lone og Lars.
Lisbeth døde den 30. oktober og blev begravet fra Vejlefjordkirken.
Nu hviler hun på Daugård Kirkegård ved siden af sin Arne indtil opstandelsen.
Æret være Lisbeth Wagenblasts minde.
Anne-May Müller
Bibelselskabet 4. januar
Tekst: Johannes Baun, generalsekretær for Bibelselskabet / Foto: Bibelselskabet
ÅRETS NYTÅRSKOLLEKT GÅR til bibler til ukrainske soldater. Bibelen skaber håb ved fronten i Ukraine, hvor soldater og mobiliserede tropper låner bønner fra Salmernes Bog, når egne ord kan være svære at finde. Når medarbejdere og frivillige fra Det Ukrainske Bibelselskab besøger fronten, medbringer de tæpper, mad og forsyninger. Men vicegeneralsekretæren i Bibelselskabet, Anatolij Raychynets, fortæller, at meldingen fra fronten er: ”Husk at tage masser af bibler med!“ Det Ukrainske Bibelselskab har brug for støtte for fortsat at kunne hjælpe det ukrainske folk gennem bibeluddeling, traumebehandling og støtte til feltpræster og soldater ved fronten. En bibel koster 50 kroner. Tak for din støtte.
Arbejde med integration 1. februar
Tekst: Kristinn Odensson
KOLLEKTEN GÅR TIL det efterhånden landsdækkende behov for integration i vores menigheder. Der er behov for at styrke vores indsats på dette område. Mange menigheder gør en kæmpe forskel og arbejder hårdt for, at integration kan foregå på den bedst mulige måde rundt omkring i landet. Vi ved, hvor meget det betyder for integrationen, at de kan møde os i vores kirker. Vi ser, at der er behov for at kunne hjælpe med især transportudgifter til kirke men også bibelstudier, events osv. Vi har bl.a. en ukrainsk gruppe i Nordsjælland, som mødes i Helsingør og i København, hvor en tidligere præst fra Ukraine hjælper med at holde gudstjeneste for dem. Han forsøger at komme rundt og holde bibelstudier med personer i denne gruppe. Vi har fortsat behov for at hjælpe nydanskere, selvom de bliver mere og mere selvhjulpne m.h.t. til at komme til og fra kirke, events osv.
Vi håber på en god gave til dette meget vigtige arbejde.
KALENDER
2. januar
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 1, februar 2025
8.-18. januar
Ten Days of Prayer
4.-5. januar
Roverevent: Alene i vildmarken, Finderup
19. januar
SommerCamp planlægningsdag, Fyn + online
24.-26. januar
TeenCamp planlægningsweekend, Skanderborg
2. februar
Adventistkirkens generalforsamling, første samling, Vejlefjordskolen
11. februar
Adventnyt nr. 1, 2025 udkommer
28. februar - 2. marts
Internationalt fodboldstævne
2.-8. marts
Adventistkirkens skitur, Norge
3. marts
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2, april 2025
15. marts
Global Youth Day, Hele landet
Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk
Du kan også downloade kirkens årskalender for 2025
