Et år for Herren: Jonathan Pinto Præstiin Kommende begivenheder i SABUS
36 Seniorsiderne
Som brødre
Vindue mod verden
Bibelen i Danmark:
500 års kirke- og kulturhistorie
40 Lykønskninger
43 Boganmeldelser
45 Mindeord
46 Annoncer
47 Kollekt og kalender
48 ADRA
TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Forside: Gabriel Larins Leite var med på sommerens TeenCamp. På billedet er han klar til en omgang såkaldt Bumper Ball. Foto: Linea Christiansen.
Bekymrer vi os for
Adventisterne opstod som en profetisk bevægelse for hen mod 200 år siden. Man var optaget af Jesu genkomst, og man bekymrede sig ikke så meget for verden omkring sig. Når Jesus snart kom igen, hvorfor skulle man da spekulere over, om verdens natur gik til grunde? Jesus ville jo alligevel skabe en ny jord.
Men Jesus kom ikke igen som forventet i 1844, og gradvis ændrede bevægelsen fokus. Der var en verden omkring os, og der var mennesker, som skulle høre evangeliet, før Jesus ville komme tilbage.
I dag er vi nærmere Jesu genkomst end nogen sinde, og derfor vil nogle igen kunne mene, at det kan være lige meget, om verdens natur lider under klimaforandringer og andre menneskeskabte ulykker. For Jesus vil jo skabe alting nyt?
Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.
Alligevel bør vi som kristne ikke lade stå til. Fra begyndelsen fik mennesket overdraget ansvaret for denne klode. Vi er forvaltere, og en forvalter lader ikke bare stå til. Fra visse sider bliver kristenheden beskyldt for at være årsag til den udnyttelse af naturen, der har fundet sted især i de sidste par hundrede år – fordi vi har gjort os til herrer over naturen. Men jeg hævder, at den kristne forvaltertanke tværtimod går ud på at beskytte naturen. Vi er ikke herrer, men tjenere, og som kristne bør vi være med i kampen for en retfærdig og bæredygtig verden, både når det gælder menneskesamfund og naturen.
I dette nummer af Adventnyt sætter vi fokus på menneskets ansvar, og hvad vi kan gøre for at passe på den natur, vi alle er en del af, og som Gud har skabt til os.
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Oplag: 1.850 stk.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis.
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt: Nr. 5 oktober, udkommer 7. oktober. Deadline for materiale: 2. september Nr. 6 december, udkommer 2. december. Deadline for materiale: 28. oktober
Temadag i Odense
Tekst og foto: Holger Daugaard
SABBATTEN DEN 8. juni afholdt Odense menighed en spændende og udbytterig temadag om treenigheden. Paul Petersen var indbudt til at belyse dette omfattende emne. Ordet treenighed findes ikke i Bibelen, så hvordan er kristenheden kommet på den ide, at guddommen består af tre personligheder? Paul tog os igennem en historisk rejse fra kristenhedens begyndelse og frem til i dag og fortalte, hvordan treenighedslæren gradvis opstod. Ideen om flere guder var velkendt i oldtiden, men i jødedommen (og i øvrigt også i islam) dyrker man kun én Gud, så ideen om en Gud, der består af en treenighed, var meget fremmed, da kristendommen opstod. Måske det også er derfor, ideen først fik substans i løbet af de første århundreder efter Kristi opstandelse.
Da Jesus levede på jorden, kaldte han sig selv ved flere lejligheder ”Jeg er“ – et udtryk, som for jøderne var forbeholdt Gud. Derfor blev farisæerne stærkt provokeret, når
han sagde det. Ved en bestemt lejlighed sagde han til dem, at han var til før Abra ham, hvorpå de tog sten op for at stene ham for denne blasfemi. For de første kristne, som forstod, hvem Jesus var, var han Gud, der var kommet til jorden for at frelse dem. Og Jesus selv sagde: ”Faderen og jeg er ét“ som udtryk for, at de begge var en del af guddommen.
Men hvordan kommer Helligånden så ind i billedet? For mange er den tredje person i guddommen stadig lidt uforståelig. Men Jesus sagde klart, at når han selv forlod jorden, ville Talsmanden, dvs. Helligånden, tage over efter ham. Han er altså også en del af treenigheden. Hvorfor ved vi så lidt om ham? Ifølge Paul skyldes det, at Helligåndens rolle er at pege på Jesus, ikke på ham selv. Jesus fortalte os, hvem Gud er, idet han levede og døde som en af os. Men Helligånden
minder os til stadighed om, hvem Jesus er.
Paul krydrede sine indlæg og spørgsmål med adskillige sange, der alle handler om treenigheden, dels kendte sange fra salmebogen, og dels sange, han havde oversat fra engelsk eller selv skrevet. Børnene skulle heller ikke snydes – vi sang derfor en børnesang om guddommen, og de fik en børnehistorie fint indføjet i temadagens program. Og fællesspisningen midt i programmet var også vellykket. Programmet var lagt ud som offentligt program, og der var da også enkelte besøgende fra byen. Alt i alt en fin dag, hvor mange spørgsmål blev besvaret.
Afslutningsgudstjeneste med Vejlefjord Trop
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Arthur Sacek
SABBATTEN DEN 8. juni markerede en festlig afslutning på spejderåret
for Vejlefjord Trop. Det er efterhånden en tradition, at troppen slutter året med en spejdergudstjeneste i Vejlefjordkirken, og her uddeles også nåle og duelighedstegn.
Spejderne gennemførte et fint program med oplæsning, sange og optrin, der handlede om Paulus. Og kulminationen var, da spejderne fik deres nåle og duelighedstegn som bevis på vinterens arbejde. Mange nåle blev uddelt, og som prikken
over i’et modtog Jonathan Præstiin førergraden. Det er ikke ofte, førergraden uddeles!
Tillykke til alle spejderne – og tak til de dedikerede førere, der hver uge gennem vinteren samles med spejderne og gør et stort stykke frivilligt arbejde.
Gratis sundhedstjek i Slagelse
EN SØNDAG I foråret afholdt Slagelse Adventistkirke en livsstilsexpo. Formålet var at række ud til borgere i lokalområdet, hvor folk kunne komme og få et gratis sundhedstjek. Vi havde lånt et lokale på Slagelse Bibliotek, og vi var mildest talt lidt spændte på, om der var nogle, som ville bevæge sig derhen en kold søndag for at få en status på deres sundhed.
Vi fik hjælp fra nær og fjern og var ikke så lidt begejstrede, da vi så, at der allerede blev dannet kø foran lokalet, en halv time før vi åbnede.
Lokalet summede af liv i de 5 timer, vi holdt åbent, og vi havde over 70 personer igennem - det var ty -
deligvis et tiltag, som tiltrak sig opmærksomhed og interesse.
Vi fik mange gode samtaler med mennesker om både fysisk og åndelig sundhed, idet de mærkede vores ægte interesse for dem.
Folk var så positive og glade over, at vi gratis ville tilbyde et så godt arrangement, og de havde stort set alle et smil på læben, uanset hvilken helsealder papiret afslørede.
Vi fik kontaktinformation på en masse folk, som gladeligt ville inviteres til andre af vores arrangementer.
Det første planlagte arrangement blev afholdt et par uger senere. Det var et sundhedsforedrag
også på Slagelse Bibliotek med Sandy Flinker, der er uddannet i ernæring og sundhed.
Der løb vi igen ind i luksusproblemer - vi måtte sande, at vi havde lejet et lokale, der var for lille. Sandy fik lov at tale til en tætpakket sal omkring fordele ved en plantebaseret kost. Efterfølgende serverede vi mad, så gæsterne kunne få smag for sund mad med god samvittighed. Begejstringen var stor og vi ser frem til at se dem ved fremtidige arrangementer.
Vi takker Gud for, at vi kunne sætte et positivt aftryk i lokalområdet og også plante nogle åndelige frø!
At sprede venlighed over hele verden
Kilde: TED News / Foto: SABUS Aalborg
TUSINDVIS AF UNGE fra Syvende
Dags Adventistkirken verden over deltog i tjenesteprojekter i deres lokalsamfund og byer under dette års globale ungdomsdag (GYD) den 16. marts 2024. Alene i Transeuropæisk Division (TED) fandt over 52 ungdomsledede initiativer sted for at demonstrere Jesus' kærlighed gennem venlige handlinger under temaet: ”Vis jer i byerne“.
I Glasgow, Skotland, besøgte unge adventister de lokale beredskabstjenester for at udtrykke påskønnelse og dele kage og gaver med dem.
Disse projekter viste kreativitet og mangfoldighed, lige fra at hjælpe hjemløse i Birmingham, Storbritannien, til at organisere udendørs gratis koncerter i Wednesbury, Storbritannien. Initiativerne omfattede også støtte til asylansøgere i Wolverhampton, Storbritannien, uddeling af gaver i gaderne i København, Danmark, og servering af varm chokolade i Reykjavík, Island, blandt meget andet. Gennem disse forskellige venlige handlinger illustrerede unge adventister på praktiske måder, at det kan have en reel virkning at følge Jesus.
Siden starten i 2013 har Adventistkirkens
Global Youth
Day berørt millioner af liv verden over for Jesus. ”En stor tak går til hver ung person og leder, der gjorde det muligt,“ udtrykte Vanesa Pizzuto, TED Interim Youth Department Director. ”Tak for at vise din kærlighed til samfundet og for at omfavne tjeneste ikke kun som en engangsbegivenhed, men som en livsstil.“
Tekst og foto: Lasse Flinker
En hilsen til 9. klasses afgangselever på Svanevej Privatskole
Tekst: Lærerne / Foto: Svanevej Privatskole
OM LIDT BLIVER her stille, om lidt er det forbi.
Fik du set det, du ville?
Fik du hørt din melodi?
Må I fortsætte med at udforske, lære og vokse. Sidste dag før ferien fejrede vi ikke kun afslutningen på jeres tid i grundskolen, men også starten på en ny og spændende rejse fyldt med muligheder.
Om lidt bliver her stille, og vi vil savne lyden af jeres latter og samtaler på gangene. Gennem årene har I vist en imponerende vilje til at lære, en nysgerrighed over for verden og en ukuelig ånd, som vil tage jer langt. De venskaber, I har knyttet, og de erfaringer, I har gjort jer, vil altid være en del af jer.
Hjælp til mindst tre millioner
Kilde: ADRA Nyhedsbrev
I MAJ HAVDE ADRA besøg af partnere fra alle de otte lande, hvor de har projekter. I den forbindelse fik de mulighed for at stille tre spørgsmål til Sergyi Nykyforov, der er viceleder i ADRA Ukraine.
Hvor i Ukraine arbejder du fra?
Jeg er placeret i Bucha, hvor ADRA-kontoret er placeret inden for samme område som min kirke, en børnehave, en grundskole og et gymnasium. Da russerne i 2022 indtog vores område og kun var 1 km fra bygrænsen, nåede alle vi fra
campussen at flygte. Min kone fik PTSD, men har fået det bedre, efter at hun og vores børn flygtede til England.
Hvordan har du oplevet de seneste to år som ADRA-medarbejder?
Alle medarbejdere og indbyggere i Bucha lever i et udsat område. Vi ved aldrig, hvornår russerne sender missiler ind over os. Oftest bomber de om natten, så du kan forestille dig, hvor udfordret ens nattesøvn er, når man altid skal have mobilen liggende ved hovedpuden for at være klar, hver gang advarselssignalet lyder. Familier lever adskilt,
Om lidt er det forbi, men minderne og de oplevelser, I har haft her, vil leve videre. Endnu engang hjerteligt tillykke med jeres dimission, og tak fordi vi har været en del af denne vidunderlige rejse. I har beriget vores skole med jeres tilstedeværelse, og vi vil savne jer.
Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi? Vi håber, at I har oplevet og udrettet alt det, I ønskede her hos os, og at I fortsætter med at forfølge jeres drømme med samme passion og engagement. Gå ud i verden med selvtillid og åbenhed, og husk altid, at I har et solidt fundament at bygge videre på.
fordi vores koner og børn er flygtet, og vi mænd er blevet tilbage.
Hvad har været den mest opmuntrende oplevelse for dig i de to år?
Blandt andet at ADRA Ukraine har kunnet bringe nødhjælp og håb til mindst 3 millioner modtagere. Mange mennesker søger svar på de store spørgsmål i denne tid. Da bomberne første gang faldt ved Bucha, gemte 25 af byens borgere sig i et sikkert rum under min terrasse. Mennesker, som jeg ikke kendte førhen, er nu blevet som familie. Siden begyndte de at spørge til Gud, og i dag er de kommet til tro.
Nærum Privatskole i avisen
Kilde: Sjællandske Nyheder, 17. juni 2024 / Foto: Nærum Privatskole
Privatskole åbner sig mod naturen
At have flere skoledage, hvor man åbner sig mod naturen, kulturen og det nærliggende samfund er kommet på dagsordenen på Nærum Privatskole. I samarbejde med Københavns Universitet er skolen i gang med at blive certificeret som udeskole.
- Initiativet er begyndt som et ønske om at give børn en mere meningsgivende skoledag, hvor dele af læringsforløbet flyttes ud i nærmiljøet. Dette er med til at forstærke både eksplicit og implicit læring hos det enkelte barn, fortæller skoleleder Brad Thompson i en pressemeddelelse fra Nærum Privatskole.
Lokale eksempler
Siden januar i år har skolen været i gang med en række kursusgange for de voksne samt forskellige forløb med eleverne for at stille sig skarp på fagdidaktikken, classroom management i uderummet, og ikke mindst kommunikation til både elever, forældre og lokalsamfundet. - Vi arbejder bevidst med for eksempel ture, udflugter og museumsbesøg for at nuancere børnenes læring. I år har skolens 0. til 9. klasser tilsammen været på mere end 50 integrerede udflugter i forbindelse med læringsforløb i samtlige fag. Og næste år bliver det mindst lige så mange, siger skolelederen.
Muligheder og Udfordringer
Store forandringer kræver en indsats fra alle i en organisation, og Nærum Privatskole mener, at det er det hele værd.
- Mulighederne er mange. Vi laver udeskole for at nuancere børnenes læringsforløb med oplevelser og erfaringer, som man ikke kan få ind i klasselokalet. Forskningen viser, at børn husker mere og bedre, når flere sanser er taget i brug, og det at være ude har en positiv effekt på børnenes sociale interaktion og trivsel, siger skoleleder Brad Thompson og fortsætter:
- Udfordringen er, at vi skal tilpasse udeskole-konceptet til vores kontekst. Hele organisationen er nødt til at se sin nuværende praksis igennem med kritiske øjne. Hvad, hvordan og hvorfor gør vi det, vi gør nu? Vi skal blive bedre til at finde mulighederne for udeskole i de forskellige læringsforløb. Børnene har også et stort ansvar i dette, da de skal have en bedre forståelse for, at vi udvider læringsrummet til at inkludere byen, skoven og stranden. Sidst, men ikke mindst, er forældrenes opbakning til udeskole afgørende for dens succes. Det kræver masser af dialog hele vejen rundt, men det er og bliver godt for børnene. Og de er grunden til, at vi er her, fortæller altså Brad Thompson.
Nærum Privatskole bliver endelig certificeret som udeskole i foråret 2025. Derefter bliver skolen gencertificeret hvert andet år.
Lidt af hvert fra ledelsen
Tekst: Bjørn Ottesen, formand for Adventistkirken i Danmark Foto: Adventistkirkens arkiv
Personaleændringer
Inger Kjartansdóttir har arbejdet i menigheden i Nærum og i Københavns internationale menighed (ICC) i et års tid og har trivedes i arbejdet. Hun påbegynder nu studier i teologi og pastoralt arbejde ved Newbold College. Planen er, at hun følger studierne online på halv tid og samtidig bevarer tilknytningen til Nærum menighed, mens hun læser. Uddannelse er vigtig, og det er en god prioritering. Vi ønsker Inger glæde, fremgang og velsignelse i hendes studier.
Eduardo Folster har holdt 1½ års studieorlov, da han for to år siden fik et stipendium til en Ph.d. med fokus på Det Nye Testamente. Han forlængede sin orlov pga. sygdom i familien i Brasilien. Eduardo har nu besluttet at fortsætte med at studere de kommende to år. Han vil således ikke længere være ansat, men vi er åbne for, at han kan komme tilbage. Eduardo skulle haft ansvar for Roskilde og koordineret besøg til menigheden på Færøerne. Paul Birch Petersen vil fremover tage et ansvar i Roskilde menighed. Matheus da Silva kommer til at være kontaktperson for menigheden på Færøerne med besøg samt organisering af andre besøg.
Det er nu kommet på plads, at vi får en missionær til København fra 1. november i år. Hans navn er Robert Folkenberg III (Rob). Han har sit navn efter sin farfar, som var generalkonferensens formand i 1990’erne. Den unge Rob er missionærbarn og har hjerte for – samt viden og erfaring omkring – at bygge nye fællesskaber for tro i samfund og kulturer, hvor troen på Jesus ikke er stærk. Rob kommer fra Squamish, nord for Vancouver i Canada, hvor han har arbejdet med personlig evangelisme og opbygning af nye trosfællesskaber. Opgaven i København bliver af lignende karakter.
Anne-May Müller har overtaget prædikantafdelingen efter Bjørn Ottesen. Hendes opgave er bl.a. at støtte præsterne i deres arbejde og at arrangere medarbejdermøder. Hun kommer desuden til at sidde med i Uni-
onsbestyrelsen, og hun er fortsat præst for Vejlefjord menighed. Anne-May har gjort et stort og godt arbejde i afdelingen for Børn og Familie. I skrivende stund er der ikke fundet en afløser, men SABUS’ og kirkens ledelse søger at finde løsninger for den kommende tid ved at uddelegere opgaver, for så at ansætte en ny leder ved Adventistkirkens generalforsamling i 2025.
ACTS undervisningsoplæg
Mange af os satte pris på Anthony WagenerSmith’s forkyndelse ved årsmødet i år. Vi blev udfordret. Anthony talte til os ud fra sin store erfaring med at bygge menigheder op og starte nye fællesskaber. For tiden holder Anthony en serie undervisningsoplæg for udvalgte personer fra Adventistkirken i Nordeuropa, som er et af verdens mest sekulære områder. Programmet kaldes ACTS (står for Assess, Coach, Train, Send) og har 4 samlinger i løbet af 18 måneder. Kurset er målrettet personer, som ønsker at deltage i opstart af nye fællesskaber – de, som ønsker at dele budskabet om Jesus med nye grupper mennesker. ACTS lægger op til samtale og underviser i, hvordan nye initiativer kan blive en succes. Der er ca. 50 deltagere fra de nordiske lande, heraf er 9 fra Danmark.
En personlig hilsen
I skrivende stund har jeg været formand for Den Danske Union i næsten 4 måneder. Det har været en begivenhedsrig tid med forårsmøder i Den Transeuropæiske Division, et dejligt årsmøde på Himmerlandsgården, tre ugers ferie og en opgave udenfor Danmark. Dertil de mange sammenhænge, hvor man skal være til stede, engagere sig i nogen grad og holde en levende kontakt. Fra den personlige vinkel vil jeg gerne sige tak for tilliden og for mange varme kommentarer, tanker og forbønner, som er kommet på min vej.
Det er en glæde at tjene menigheden og en glæde at være tilbage i en opgave, jeg har været glad for. Vi har fundet en god rytme i ledelsen. Tak til jer, som beder for os. Det er ikke alt, vi klarer at gøre på den optimale måde, så tak også for forståelse og tålmodighed. Vores overordnede mål er at gøre Jesus kendt og at lede mange til at følge ham. Vi gør dette som en del af adventbudskabet. Jeg ønsker, at mit arbejde skal bidrage til dette.
Himmerlandsgårdens forskønnelse
Tekst: Kristinn Odinsson
Foto: Kristinn Odinsson, Linea Christiansen
På Himmerlandsgården bliver der i disse måneder foretaget ganske store opgraderinger. Det er på høje tid, idet flere af vores bygninger og infrastruktur på stedet er i meget ringe stand.
Hovedbygningen
• Stern, underbrædder og gavl er udskiftet til et vedligeholdelsesfrit alternativ.
• Yderdøre og 4 vinduer er skiftet.
• Ny facade er muret op rundt om fordøren til køkkenet.
• Gasbetonfacader er pudset op.
• Der er kommet en ”hat“ over hovedindgangen for at forhindre vandindtrængning.
• Spisestuen er opgraderet med troldtekt i lofterne samt nye lyskilder.
• Væggene rundt om vinduerne i spisestuen er isat 10 cm isolering, der er blevet pudset og opsat nye radiatorer. Hele spisestuen er blevet malet.
• Afløbsrør fra opvaskerummet er fornyet helt ud til den udvendige brønd. Dette betyder, at gulvet måtte op, og der skulle graves rigtig meget.
• Der er ført nye vandrør, væggene har fået nye fliser, og nye borde er sat op i opvaskerummet.
• Der er lagt epoxygulv i opvaske- og anretterrummet. El er blevet opgraderet og nye lyskilder opsat, og der er malet.
• I køkkendepotet er der opsat nye la gerreoler samt nye lyskilder. Vi har investeret i et nyt komfur, da det gamle havde mange periodiske fejl. Ovnkapaciteten er opgraderet til to ovne.
• Ved hovedindgangen har de tre toiletter fået en tur med oppudsning og maling.
Vi mangler at gøre noget ved værelserne, men det arbejde vil blive gjort over det næste års tid.
Servicebygningen
Når vi investerer på denne måde i Himmerlandsgården, er det, fordi det er nødvendigt. En ejendom skal vedligeholdes for at fastholde sin værdi, men Himmerlandsgården er også et sted, vi lejer ud og får indtægter af, vigtige indtægter, der kommer vores kirkefælleskab til gode. Endvidere er Himmerlandsgården også et sted, vi selv sætter pris på. Vi afholder årsmøde og mange stævner internt, og her har meldingen i årevis været, at stedet trænger til opgradering. Dette arbejde er nu påbegyndt, men vi forventer, at der går nogle år, før vi er helt færdige med disse opgaver. Der skal lyde en kæmpestor tak til teamet, der hjælper til – mange er frivillige, men enkelte aflønner vi for at sikre, at vi kommer helt i mål.
• Der er opsat nye fliser i baderummene, alt er blevet malet og murværk er repareret indvendigt.
• Der er skiftet udhæng udvendigt, og der er lavet nye tagrender.
Kilde: Bibelselskabet.dk / Foto: iStockphoto.com
1. Gud så, hvad han havde skabt
”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.“
Første Mosebog 1,31a
2. Tilhører Herren
”Himlen og himlenes himmel og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud.“
Femte Mosebog 10,14
3. Spørg himlens fugle
”Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig, spørg himlens fugle, de kan give dig svar, eller jordens buske, lad dem belære dig, havets fisk kan give dig besked.
Hvem af alle dem er uvidende om, at Herrens hånd har skabt det hele?
Alle menneskers liv har han i sin hånd, alt levendes livsånde.“
Jobs Bog 12,7-10
4. Din himmel, dine fingres værk
”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?“
Salmernes Bog 8,4-5
5. Ild og hagl, sne og røg
”Lovpris Herren på jorden, alle I havdyr og store dyb, ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, der udfører hans befaling!
Alle I bjerge og høje, alle I frugttræer og cedertræer, alle I vilde dyr og alt kvæg, alle I krybdyr og vingede fugle!“
Salmernes Bog 148,7-10
6. Omsorg for sit kvæg
”Den retfærdige har omsorg for sit kvæg, uretfærdige er ufølsomme og ubarmhjertige.“
Ordsprogenes Bog 12,10
7. Himlens fugle og dyrene er forsvundet
”Jeg opløfter klage og gråd over bjergene, synger dødsklage over steppens græsgange; de er afsvedet, og ingen færdes der, der høres ikke lyd af kvæg, himlens fugle og alle dyrene er flygtet og forsvundet.“
Jeremias’ Bog 9,9
8. Ikke én falder til jorden …
”Sælges ikke to spurve for en skilling?
Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.“
Matthæusevangeliet 10,29
9. Læg mærke til liljerne
”Læg mærke til, hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.“
Lukasevangeliet 12,27
10. Han giver alting liv og ånde
”Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting.“
Apostlenes Gerninger 17,24-25
Skabelse og miljø
Evolution og økologi
Evolutionister har i de senere år forsøgt at hævde, at vores miljøproblemer skyldes menneskets udnyttelse af verdens ressourcer i den bibelbaserede tro på, at de alle blev skabt til mennesket, og at mennesket skulle udvikle og bruge dem udelukkende til sig selv. Bibelen lærer imidlertid ikke noget sådant. Hvis der skal placeres nogen skyld for problemet med forurening og relaterede sygdomme, bør det henføres til evolutionsfilosofien, hvor den virkelig hører hjemme.
Essensen af evolution er tilfældighed. Den evolutionære proces begyndte angiveligt med tilfældige partikler og er fortsat ved tilfældige samlinger af stof og derefter tilfældige mutationer af gener. De populationer af organismer, der har overlevet til dette punkt, må derfor repræsentere de bedst egnede –dem, der er blevet screenet og bevaret ved processen med naturlig udvælgelse. På trods af dens tilfældighed mener evolutionister derfor, at nettoresultatet af evolutionen på en eller anden måde har været udviklingen af højere og højere arter og endelig af mennesket selv.
Mere direkte til sagen har evolutionsteorien imidlertid haft det resultat at fremkalde en næsten universel selvcentrering i mennesket. Hvis Gud overhovedet eksisterer, skubbes han så langt tilbage i tiden og så langt ud i rummet, at mennesker ikke længere bekymrer sig om ansvaret over for Ham. Hvad andre mennesker angår, lærer naturen så ikke selv, at vi skal kæmpe og konkurrere for overlevelse? Selvopholdelse er naturens første lov.
To tusind års kristen lære hænger
til en vis grad ved i moderne sociale bekymringer og i tidens udvandede æstetik og etik, men disse glemmes let, når ens egeninteresser står på spil. Desuden er selve udnyttelsen af naturen – dens flora og fauna, dens ressourcer og endda dens menneskelige befolkninger – som miljøforkæmpere protesterer imod, især i løbet af de sidste 200 år selv blevet udført i videnskabens og evolutionsfilosofiens navn. Således er den moderne økologiske krise slet ikke et produkt af bibelsk teologi, men snarere et århundredes verdensomspændende evolutionær tænkning og praksis. Det er betegnende, at miljøproblemerne udviklede sig fuldstændigt i en periode, hvor de videnskabelige og industrielle institutioner var fuldstændig forpligtet til en evolutionær filosofi!
Skabelsestro og naturen
Anerkendelsen af verden som Guds direkte skaberværk ændrer derimod menneskets syn på naturen og dets holdning til andre mennesker. Skabelsen er Guds unikke værk og viser hans karakter og herlighed (Sl 19,1; Sl 148; Åb 5,13). Udformningen og implementeringen af dette vidunderlige univers og dets forskellige indbyggere var for Gud en kilde til stor glæde (1 Mos 1,31; Job 38,4-7; Åb 4,11). Mennesket blev skabt, ikke for at udnytte Guds verden, men for at være hans forvalter, udøve herredømme over den (1 Mos 1,26,28) og vogte den (1 Mos 2,15).
Urverdenen, som den kom fra Guds hånd, var meget smuk og perfekt på alle måder som menneskets hjem. Der var rigelig mad til både mennesker og dyr (1 Mos 1,29,30), og hver art havde sin egen økologiske
Tekst: Henry Morris (1918-2006) var grundlægger af skabelsesbevægelsen Institute of Creation Research og var som en af pionererne inden for skabelsesvidenskab stærkt påvirket af en af Adventistkirkens pionerer på området, geologen George McCready Price. Artiklen, som her er i uddrag, blev publiceret første gang i 1974, men er fortsat aktuel. Illustration: iStockphoto.com
niche. Selv da Gud holdt op med at skabe (1 Mos 2,1-3), sørgede han rigeligt for opretholdelsen af skaberværket (Neh 9,6; Hebr 1,3).
Hvad gik galt?
Med menneskets fald ændrede denne uberørte fuldkommenhed sig (1 Mos 3,17; Rom 8,20.22). Hver proces fungerede herefter ineffektivt, og hvert system havde tendens til opløsning. Selvom jordens ressourcer forblev konstante i mængde, kunne deres kvalitet derefter kun opretholdes med stort besvær og kun på bekostning af at trække overskydende energi fra en anden kilde.
Bibelen giver kun få oplysninger om specifikke energikilder før syndfloden, bortset fra solen selv. På tidspunktet for syndfloden ændrede jordens energibalance sig imidlertid drastisk. Dens drivhuslignende miljø, som var blevet opretholdt af ”en hvælving i vandene“ (1 Mos 1,6), blev ødelagt, da den store baldakin af damp kondenserede og oversvømmede hele kloden. De enorme lagre af kemisk energi i de levende organismer i verden før syndfloden blev delvist omdannet til store lagre af kul, olie og gas, de såkaldte fossile brændstoffer. Det er vigtigt at indse, at nutidens forureningsproblemer hovedsagelig stammer fra brugen af de energilagre, der blev produceret under syndfloden. Kul er det fossile produkt af planteliv, og olie stort set af dyrelivet, der var blevet dannet af Skaberen i begyndelsen. Disse organismer var ikke designet til at tjene som brændstoffer til menneskets maskiner, og det er ikke overraskende, at effektiviteten af maskiner, der bruger dem, er lav, og affaldsprodukterne er høje.
På en måde fremskynder afbrændingen af disse fossile brændstoffer naturligvis blot processen
med at ”vende tilbage til støvet“, som er den nuværende skæbne for alt organisk liv under forbandelsen. Affaldsprodukterne har altid udgjort et forureningsproblem for miljøet, men naturens normale kredsløb er i stand til delvis at rumme dem og endda udnytte dem, så længe de er tilstrækkelig spredt i tid og rum. Når det koncentreres i et unormalt antal mennesker eller dyr, enten i levende samfund eller massive udryddelser, kan sådant affald imidlertid ikke assimileres, og der igangsættes forskellige unormale reaktioner, der fremskynder og forstærker miljøforfaldet.
At forsinke miljøforfald
Disse skadelige ændringer kan korrigeres til en vis grad, men kun på bekostning af overskydende energi fra andre kilder og derfor kun med stort arbejde og omkostninger. Kerneenergi er en mulighed, men det skaber naturligvis sine egne forureningsproblemer. Geotermisk energi kan være et delvist svar i de få regioner, hvor den er tilgængelig. Vind- og vandkraft er allerede blevet udviklet næsten til sit maksimale potentiale i mange dele af verden og er alvorligt begrænset i alle dele af verden. Solenergi er utvivlsomt det bedste ultimative håb om en tilstrækkelig energiforsyning, da solen under alle omstændigheder er den ultimative energikilde for alle jordens processer.
Under alle omstændigheder kan en skabelsestro helt sikkert bidrage mere effektivt til løsning af sådanne problemer end et evolutionært perspektiv. Skabelsestilhængeren erkender, at verden er Guds værk, og at han er Guds forvalter. Den guddommelige befaling om at ”have herredømme over“ og ”undertvinge“ jorden er ikke en licens til selvisk udnyttelse af dens ressourcer, men snarere et kald til
tjeneste, der opmuntrer ham til at forstå dens natur og derefter udnytte dens ressourcer til gavn for alle mennesker under Gud.
Er det omsonst?
Men hvorom alting er, hvis den nuværende verden (uanset hvor omhyggeligt dens ressourcer blev bevogtet) skulle fortsætte på ubestemt tid under de nuværende naturlove, ville den dø. ”Hele skabningen sukker og vånder sig sammen“ (Rom 8,22).
Men denne dystre udsigt vil aldrig blive nået. Guds evige hensigt med skabelsen kan ikke mislykkes. Skabelsen må derfor på en eller anden måde forløses og frelses. Selvom forbandelsen i den nuværende rækkefølge er universel og ubønhørlig, kan den, der pålagde den, også fjerne den (Åb 22,3).
Jorden genskabt
Indløsningsprisen er faktisk betalt fuldt ud (Kol 1,20), og denne ”forløsning … for hans ejendomsfolk“ (Ef 1,14) vil blive fuldstændig gennemført, når Kristus vender tilbage til jorden. På det tidspunkt vil alt, inklusive jorden og dens land-vandluft-miljø, blive gjort nyt igen (Åb 21,5), og vil da vare evigt.
I mellemtiden har enhver, som har tilegnet sig denne forløsning personligt gennem troen på sin Skaber og Forløser, privilegiet at tage del i Guds forsoningsværk, for han har givet os ”forligelsens tjeneste“ (2 Kor 5,18). Forløsningens og forsoningens arbejde indebærer genvinding og frelse af både det enkelte menneske og menneskets herredømme for de kommende evige tidsaldre.
– overset i adventismen?
Hvis vi ønsker at give rimelige og fyldestgørende svar på de spørgsmål, folk stiller, må vi først lytte til deres spørgsmål. Hvad mennesker omkring os bekymrer sig om bestemmes af dem, ikke af os! Hvis vi ikke lytter opmærksomt, risikerer vi at besvare spørgsmål, som ingen stiller, mens vi ignorerer det, der virkelig generer og optager folk.
Tekst: Daniel Duda, leder for Adventistkirkens transeuropæiske division. Artiklen blev offentliggjort i British Advent Messenger (bd 125 / udg. 7, 26.03.2020). Gengives med tilladelse.
Ide sidste fyrre år har der været en betydelig ændring i tilgangen til miljøspørgsmål, som i nyere tid er kommet øverst på mange videnskabelige og politiske dagsordener. Verden stiller ikke kun generelle spørgsmål vedrørende fremtiden, men også specifikke spørgsmål om miljøet og fremtiden for vores planet.
Hvordan bør vi som kristne, og især som syvendedags adventister, håndtere disse spørgsmål? Skal vi være opmærksomme på dem, eller er de bare en distraktion fra vores vigtige mission om at forkynde evangeliet til hver eneste (Matt 28,18-20)?
Er det vores ansvar?
Som adventister tror vi på, at Kristus' komme er nær. Af denne grund plejede mange at tro, at vi ikke behøvede at beskæftige os med miljøproblemer. Desuden plejede nogle endda at tro, at jo mere denne blå planet blev ødelagt, jo hurtigere ville Jesus komme. De troede, at en sådan ødelæggelse ville ”tvinge“ Jesus til at vende tilbage tidligere for at redde sine børn fra en økologisk katastrofe.
Et sådant ræsonnement er meget uansvarligt af flere grunde. For det første er vi kaldet til at være trofaste forvaltere af Guds skaberværk (1 Mos 1,26, 28; Åb 11,18). For det andet giver disse spørgsmål os mulighed for at forholde os praktisk og i højere grad at vise vores holistiske livsfilosofi. Den holistiske adventisttilgang understreger den indbyrdes afhængighed mellem sind og krop – som i bredere skala omfatter forhold mellem mænd og kvinder såvel som mellem mennesker og dyr. Derfor kan vi ikke have denne holistiske tilgang, samtidig med at vi diskriminerer kvinder eller er ligeglade med den meningsløse udplyndring af miljøet eller udryddelsen af visse dyrearter. For det tredje og sidste minder miljøspørgsmål os om, at tro ikke kan forblive teoretisk. Vores tro på Gud afføder samtidig en reaktion på de praktiske problemer i livet omkring os.
Et kort kig ind i historien
1. En vis uvilje i vores kirke til at se på de nuværende globale udfordringer i vores verden skyldes i vid udstrækning en slags uløst arv fra millerismen. Milleritter forventede, at Kri-
stus' komme ville ske mellem 1843 og 1844. Hvis Kristus skulle komme på mindre end et år, må det nødvendigvis have været set som et forræderi mod troen at bygge murstenshuse, plante frugttræer eller passe på sine tænder. Ikke at bringe høsten hjem fra deres marker, forlade verdslige job, sælge alle deres aktiver og bruge al deres livsopsparing og energi på at forberede sig selv og andre på Kristus' komme blev set af disse mennesker i 1844 som en manifestation af en levende tro. Dette var en naturlig konsekvens af deres forståelse af profetierne. At være interesseret i at investere i pensionsydelser ville blive opfattet som blasfemi.
Tro kan ikke forblive teoretisk; vores tro på Gud reagerer på livets praktiske problemer.
Men efter den store skuffelse begyndte folk langsomt at indse, at det ville være nødvendigt at tage en anden tilgang til livet. Det gik op for nogle, at deres tro på Kristus' snarlige komme måtte komme til udtryk på andre måder. I de årtier, der fulgte, levede adventisterne pragmatisk, som om Kristus' komme ville ske inden for maksimalt en tiårig tidsramme (selvom man aldrig sagde det højt). Denne holdning påvirkede vores planlægning, vores opførelse af bygninger osv. Det betød, at ingen gennemtænkte muligheden for, at Kristus' komme måske ikke ville ske før om nogle årtier. Af denne grund må samfundets (og dermed kirkens) styring struktureres og styres anderledes. Og det gik langsomt op for os, at en sådan langsigtet tænkning og planlægning ikke betyder en fornægtelse af tro. På den anden side bør det understreges, at hver gang kirken i historien har mistet Kristus' genkomst af syne, har det påvirket dens åndelige tilstand negativt (Matt 24,4551). Det er ikke let at afbalancere de to tilgange. Gennem historien er den kristne kirke ofte faldet i den ene eller den anden grøft og har lagt vægt på den ene side på bekostning af den anden.
2. Selvom vi er troende, er vores normale måde at tænke på i forhold til verden blevet
Afbalancerede og genfødte tilhængere af Jesus
Kristus bekymrer sig om det miljø, de lever i.
stærkt påvirket af oplysningstidens filosofi, der siger, at naturen først og fremmest er her for at tjene menneskeheden og blive udnyttet af den. Men Bibelen siger: ”Jorden er HERRENS og alt i den“ (Sl 24,1, NIV). Gud har ikke givet afkald på sin ejendomsret.
Ifølge den bibelske model er mennesket administrator, ikke ejer.
”For alt skovens vildt er mit, dyrene på de tusind bjerge. Jeg kender alle fuglene i bjergene, markens dyr hører mig til“ (Sl 50,10-11).
3. Derudover er vores forhold til økologi blevet påvirket af soteriologien (frelsesdoktrinen) som forstået af den protestantiske reformation. Ifølge reformatorerne kom Jesus primært til verden for at dø for folks synder. Essensen af evangeliet var, at han døde for tilgivelsen for vores synder (så vi kan komme i himlen, når vi dør). Således engagerer vi os i evangelisering, fordi det handler om at frelse folk fra deres synder. For mange af os ville det virke mærkeligt at være involveret i økologiske initiativer, hvis de ’kun’ handler om at redde blåhvaler eller gorillaer. Men Bibelen viser, at Jesus gav sit liv for kosmos (sml. Joh 3,16; Ef 1,10; 3,10; Kol 1,20). Da Jesus døde på korset, døde han ikke bare for at frelse menneskeheden, men hans død var en del af en stor kosmisk kamp, der begyndte længe før, vores generation dukkede op på scenen, selv før de første mennesker blev skabt. På korset opnåede Jesus sejr over Satan og hans magter. Denne sejr betyder at frelse Guds skabelse fra ondskabens magt.
Kristus kom for at forpurre djævelens værk (1 Joh 3,8). Bibelsk set betyder det at modtage Jesus Kristus, hans død og hans opstandelse og at gøre alt, hvad der står i vores magt for at frelse mennesker og forbedre det miljø, vi lever i.
Hver enkelt af os forurener planeten og efterlader kuldioxid-fodaftryk
Selvfølgelig sker den fulde genoprettelse af skabelsen kun, når Gud skaber nye himle og en ny jord (Åb 21). Men ved sit andet komme vil Jesus tilintetgøre dem, der ødelægger jorden (Åb 11,18). Hver enkelt af os forurener planeten og efterlader et individuelt kuldioxid-fodaftryk, så hver enkelt af os bør tænke over, hvordan vi kan og bør forpligte os til at redde miljøet.
Det Nye Testamentes lære om åndelige gaver får os til at spørge, hvordan vi kan tjene individuelt og kollektivt for at hjælpe andre ved at styrke og udvikle dem. På samme måde bør vores forhold til Guds skabelse få os til at spørge, hvad vi kan gøre for at bevare og forbedre planetens miljø, både individuelt og som kirke, rent praktisk.
Vi er nødt til at indse, at den verden, vi lever i, ændrer sig utrolig hurtigt. For halvfjerds år siden talte ingen om økologi, hverken i verden eller i kirken. Folk troede, at naturressourcerne på vores planet var uudtømmelige. Moderne tid og teknologi har imidlertid øget forbruget af ikke-vedvarende naturressourcer med en så forbløffende hastighed, at behovet for nye tilgange har vist sig nødvendigt.
Adventisme og økologi
Som adventister har vi haft stor succes med at understrege sammenhængen mellem de fysiske, mentale og åndelige aspekter af et individ. Derfor handler det evangelium, vi prædiker, ikke kun om at frelse 'sjælen', men handler også om at genoprette de fysiske, åndelige og mentale aspekter af ethvert menneske. En sund livsstil, hvor alle tre komponenter er harmonisk afbalanceret, er en del af det bibelske adventist budskab. Tiden er inde til at inkludere endnu et aspekt i denne trekant, nemlig forholdet til det miljø, vi lever i.
Vi betragter det som vores kristne pligt
at informere folk om fordelene ved en sund livsstil og konsekvenserne af forskellige skadelige fødevarer og stoffer på deres generelle helbred. På samme måde bør vi betragte det som en del af vores mission at give folk information om de skadelige miljøpåvirkninger af affald, der ikke nedbrydes naturligt, og om livsstil, der forårsager forringelse af miljøet og forarmelse af andre mennesker – hvad enten det er i nærheden eller på den modsatte side af planeten.
Når det kommer til uddannelse og skolegang, er det en prioritet for os. Når det kommer til at passe på vores helbred, prioriterer vi det. Vi har opbygget det største protestantiske sundhedssystem i verden, selv mens vi tror på Kristus' snare komme. Det følger heraf, at det er nødvendigt at engagere sig i at redde miljøet.
Når vi tænker gennem vores skabelsesteologi, hvis vi er modtagelige for alle dele af Guds skabelse, vil det give os større følsomhed og respekt for dem, der er på kanten af samfundet og kirken (Matt 10,29-31).
Vi kan opfatte sabbatten for snævert, f.eks. at holde den syvende dag, hvor vi ikke arbejder. Men så værdsætter vi ikke hele teksten i det fjerde bud, som omfatter andre mennesker og dyr. Hvis vi indser det bredere budskab om sabbatåret og jubelåret (se 3 Mos 25), vil vi opdage, at Gud også er optaget af genoprettelsen af jorden, ja, af naturen.
Brugen af CFC i køleskabe og klimaanlæg samt fosfatholdige vaskemidler i husholdninger er der allerede blevet taget hånd om af EU. Jeg håber, at den dag kommer, hvor vores kirkemedlemmer får mindst seks måneders menighedstugt, hvis de tømmer olien ud af bilen eller 'bare' vasker den på et uautoriseret sted (Åb 11,18; 14,7.12).
Hvorfor? For hvis vi tror, at Gud er skaberen af himlen og jorden, havet og kilderne med vand, og hvis nogen forurener kilder til grundvand og derved 'ødelægger jorden', bør de helt sikkert være under menighedstugt. Dette bør vurderes mindst lige så seriøst som at håndtere dine egne forretningsinteresser og tjene penge på sabbatten. Det er en overtrædelse af det samme fjerde bud.
Måske skulle vi spørge folk før deres dåb, om de har opgivet at bruge PETflasker, eller om de sorterer hus holdningsaffald og ikke smider gammelt papir, glas og plast sammen med andet affald i en affaldsbeholder. Beskæmmende nok gør vi dette i dag, ikke på grund af vores kristne samvittighed og forståelse, men fordi den så ofte kritiserede regering har beordret det.
Baseret på vores tro på Kristus' andet komme (vi har ordet adventist i kirkens navn), ved vi, at vores bestræbelser, indsats og handlinger i sidste ende ikke vil redde vores planet. Dette bør beskytte os mod ensidig ekstremisme, usund fanatisme eller tilbedelse af naturen. Den fuldkomne og endelige løsning er kun Kristus' andet komme, oprettelsen af Guds rige. Den økologiske bevægelse behøver ikke at blive ledet af forskellige ekstremistiske individer og initiativer. Afbalancerede og genfødte tilhængere af Jesus Kristus, som bekymrer sig om det miljø, de lever i, kan og bør gøre mere, meget mere, end vi gør i dag (Rom 8,19-21).
Aldrig i verdenshistorien har situationen været så slem, som den er i dag økologisk, og nok også moralsk og socialt. Men aldrig i verdenshistorien har der været så mange virkelige Guds børn, som er villige til at lade sig påvirke af Helligånden (selv uden at vide det) og ændre den måde, de lever på i denne verden.
Skriften minder os om, at Skaberen ved slutningen af skabelsesugen erklærede alt, hvad han havde skabt, for 'meget godt' (1 Mos 1,31). Gud har kaldet os til at være forvaltere af jorden og af hele skaberværket. Alle, der lever i denne verden, er dyrebare i Guds øjne. Hvis vi tager det budskab, som Gud har betroet os, alvorligt, så vil vi ikke kun være trofaste forvaltere af Guds skabelse, men også beskyttere af miljøet. Vores holdning til miljø og økologi afspejler dybden (eller overfladiskheden) af vores spiritualitet.
De danske
For mange mennesker er orkideer blomstrende potteplanter, som man har stående i vindueskarmen. Men i den danske natur er der faktisk adskillige arter, der hører til orkidefamilien. De fleste er sjældne og upåagtede, men enkelte af dem er nok rimelig kendte, f.eks. gøgeurterne. I denne artikel skal vi se på nogle af de danske vilde orkideer og deres fantastiske biologi og design, og det vil samtidig afsløre for læseren, hvordan vi som mennesker påvirker den naturlige verden i negativ retning. Både klimaændringer og vores stigende udnyttelse af naturarealer er med til at forarme den danske natur på mange måder, og orkideerne er bare ét eksempel.
– truet af vores fremfærd?
Orkidefamilien er på globalt plan en kæmpestor familie, der består af mere end 25.000 arter. I Danmark kan vi mønstre 47 arter, og det er faktisk ganske pænt, set i forhold til landets ringe størrelse. Det skyldes, at Danmark rent plantegeografisk ligger i et overgangsområde. Til gengæld har mange af de danske arter det ikke særlig godt, og flere er faktisk uddøde i de sidste 50 år. Det skyldes bl.a. øget bebyggelse og intensivering af landbrugsdrift. Vi har nok alle sammen en fornemmelse af, at den danske natur generelt ikke er så rig på biodiversitet, som den tidligere har været, og det er bl.a. gået ud over de danske orkideer.
Orkideerne er en helt speciel plantefamilie, der bl.a. kendetegnes ved uregelmæssige blomster, specielle samarbejder med jordsvampe, kaldet mykorrhiza og specielle bestøvningsforhold. Noget af det skal vi omtale her.
Orkideers spiring
Orkideer har meget små frø. De har nemlig ikke nogen ”madpakke“ med sig. De fleste andre planters frø består af en kim og en frøhvide (en ”madpakke“), bestående af stivelse. Kimen lever af frøhviden i begyndelsen af spiringsprocessen, inden den kommer op af jorden, udvikler grønne blade og kan begynde at lave fotosyntese. Men sådan er det ikke hos orkideerne. Deres små kim er lige fra spiringen helt afhængige af at udvikle et tæt samarbejde med en svampeart i jorden. Svampen forsyner ki -
Tekst: Holger Daugaard
Foto: Holger Daugaard, iStockphoto
men med organiske næringsstoffer, så den kan udvikles videre, mens svampen på sigt får gavn af samarbejdet, når orkideen først er kommet i gang med fotosyntesen og derved producerer overskud af kulhydrater. Forskellige arter af svampe samarbejder med forskellige arter af orkideer. Der er således tale om meget specifikke former for samarbejde, så det er måske ikke så mærkeligt, at orkideer er sjældne: for hvordan finder de to parter hinanden i rette tid?
Orkideers bestøvning
Hos de fleste danske orkideer bestøves blomsterne af insekter. Nogle arter er meget specifikke mht. hvilke insekter, der kan bestøve dem, mens andre er mindre ”kræsne“. Og specielt på bestøvningsområdet er orkideerne helt unikke og har hver deres helt specielle og overraskende metoder til succes. Her skal vi nævne et par eksempler.
Fruesko er den danske orkide med de største blomster, som kan være omkring 10 cm i diameter. Den vokser kun et par steder i landet, bl.a. i Rold Skov, hvor bestanden er forsvarligt indhegnet for at beskytte mod tyveri. Fruesko udskiller ikke nektar, som mange andre blomster anvender for at tiltrække insekter. Til gengæld danner den et duftstof, der minder om de duftstoffer, som visse jordbier tiltrækker hinanden med, de såkaldte feromoner. Bierne tiltrækkes af duften, kravler ned i blomstens tøffelformede læbe og kan kun slippe ud igen ved en snæver passage bagtil. Her sidder blomstens støvfang og pollen, som den må passere, og derved bestøves blomsten, mens bierne må flyve bort med uforrettet sag.
Flueblomsten har en endnu mere usædvanlig bestøvning. Den er yderst sjælden i Danmark, idet den kun vokser på en enkelt lokalitet på Sjælland. Sit navn har den fået, fordi blomsterne ligner fluer. De bliver bestøvet af en hvepseart, ikke fordi blomsterne ligner fluer, men i virkeligheden fordi de udsender en duft, der ligner hvepsehunnernes duftstoffer. Når en parringsivrig hanhveps kommer tilstrækkeligt tæt på or-
kideblomsterne, opfatter den duften, forveksler blomsterne med hunhvepse og lander på en af dem. Behåringen på blomstens læbe ligner behåringen på hunhvepsens ryg, og det stimulerer hanhvepsen yderligere. Blomsten bestøves, når hvepsen forsøger at parre sig med blomsten! Der er med andre ord en tæt relation mellem hvepsen som art og flueblomsten. En fantastisk sammenhæng!
Adskillige arter af orkideer benytter sig af såkaldt ”bedrageribestøvning“. Derved forstås, at de ikke udskiller nektar – som sædvanligvis lokker insekterne til – men narrer insekterne til at bestøve blomsterne alligevel. Hvordan gør de så det? Simpelt hen ved at ligne nektarproducerende plantearter. Nogle orkideblomster har f.eks. en såkaldt spore, som insekterne forventer indeholder nektar. Det gør de bare ikke hos orkideerne! Men insekterne bliver derved lokket til at besøge blomsterne alligevel. Andre orkidearters blomster har på overfladen farvede vorter, som ligner pollen og derved lokker insekter til. Atter andre ligner med deres blomsterfarve andre arters blomster, som indeholder nektar. Det gælder f.eks. orkideen Rød Skovlilje, hvis farve er identisk med arter af Klokkeblomster, som bestøveren er nært knyttet til. Der er simpelt hen ingen ende på de tricks, orkideerne benytter sig af for at lokke insekter til sig! Når vi møder så mange specifikke tilpasninger inden for orkidefamilien, kan vi ikke undgå at blive forundret. Som skabelsestroende må vi beundre Skaberens utrolige kreativitet. Og samtidig må vi begræde, at vores tankeløse fremfærd i naturen er en af årsagerne til, at orkideerne måske forsvinder fra den danske natur. Og ikke kun orkideerne – rigtig mange plante- og dyrearter forsvinder stille og roligt og forarmer Guds skaberværk. Vi som skabelsestroende, der er sat til at forvalte naturen, bør gå foran i kampen for at bevare jordens levende organismer.
Spis mindre kød for planetens skyld
I 2022 spiste verdens befolkning 350 millioner tons kød. Det er en firedobling siden 1961. Det kan ikke fortsætte på denne måde, hvis vi skal have mulighed for at give vores børnebørn nogenlunde levevilkår på planeten –vælg mad for planetens sundhed!
Myndighederne opfordrer nu befolkningen til at træffe fødevarevalg, der sikrer et godt helbred for både mennesker og planeten.
Tekst: Tor Tjeransen. Kilde: adventist.no/ perspective/spismindre-kjott-forklodens-skyld
Foto: iStockphoto.com
I april sendte Norges sundhedsdirektorat et forslag til nye nationale kostråd i høring. Disse anbefalinger er baseret på en forskningsrapport udarbejdet på vegne af Nordisk Ministerråd: Nordic Nutrition Recommendations 2023. For første gang er det ikke kun sundhed, der er årsagen til kostrådene. Nu er miljøet en vigtig faktor i anbefalingerne om, hvad vi skal spise.
Den korte version af det norske forslag til de nye kostråd lyder som følger: ”Hav en varieret kost, vælg flest fødevarer fra plan -
teriget og spis med glæde.“ Det er ingen overraskelse, at rådet er at spise mest fra planteriget. Adventister har opfordret til et sådant valg, lige siden kirken blev grundlagt i 1863. I 1905 udgav Ellen White bogen Ministry of Healing (dansk: Vejen til et bedre liv). Der finder vi følgende kostråd: ”Man bør vælge fødemidler, som er bedst egnede til at forsyne legemet med de stoffer, som det har brug for. Man skal ikke spørge appetitten til råds, når man vælger fødevarer …
Den kost, som Skaberen har valgt til os, består af kornsorter, frugter og nødder og grønsager. Disse fødemidler er sundest og mest næringsrige, når de tilberedes så naturligt som muligt“ (s. 186-87).
På første side i verdens bedst sælgende bog giver Skaberen et budskab om, hvad der er den bedste kost for mennesker. ”Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde“ (1 Mos 1,29).
Dette råd har givet både flere og bedre leveår til dem, der har fulgt det. Både national og international forskning har vist dette.1 De norske myndigheder giver nu lignende råd, og de beder os om ikke kun at tænke på
vores eget helbred, når vi handler hos købmanden. Vi må også tænke over, hvordan vores fødevarevalg i dag påvirker planetens sundhed i morgen og i de kommende år.
Stor stigning i kødforbruget
Kødproduktion medfører store udledninger af drivhusgasser udover et enormt forbrug af vand og jord. Kødproduktion fører til udledning af store mængder metangas, en luftart, der er 28 gange mere skadelig for den globale opvarmning end CO2 i et 100-årigt perspektiv og 84 gange så kraftig i et 20-årigt perspektiv.2
Efterspørgslen efter kød globalt er steget kraftigt. Siden 1961 er verdens kødforbrug firedoblet og ligger i dag på 350 millioner tons årligt. Den store stigning i produktionen er naturligvis drevet af øget efterspørgsel. I Norge er det gennemsnitlige årlige kødforbrug pr. person steget med 96% fra 1961 til 2021, fra 38,1 kg til 74,7 kg. Det er en stigning på 36,5 kg og højere end både Danmark (70,49 kg) og Sverige (66,93 kg).3 Norsk kødforbrug er hovedsageligt rødt kød. (Kvæg 19,20 kg; får og geder 4,72 kg; svin 27,64 kg; fjerkræ 21,73 kg).4
Til sammenligning er det årlige kødforbrug i USA 126,8 kg pr. person. I Sydkorea er kødforbruget steget med 1.935% siden 1961.5
Ødelæggende emissioner
Emissioner fra produktionen af rødt kød har den mest magtfulde negative indvirkning på den globale opvarmning. Dette skyldes, at metangas er betydeligt mere skadelig for drivhuseffekten end CO2.
Kødproduktion tegner sig for 14,5% af verdens samlede drivhusgasemissioner. ”Dette er mere end emissionerne fra alle verdens køretøjer, tog, skibe og fly tilsammen.“6
”Reduktion af metan-emissioner fra drøvtyggerproduktion er et centralt element i strategier for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°C,“ skrev FAO i en rapport fra 2023.7
Soja er en vigtig kilde til protein globalt. Men så meget som 85% af verdens sojaproduktion bruges til at fodre husdyr og fisk. Sojadyrkning er årsagen til skovrydning i
Sydamerika. 12 millioner hektar landbrugsjord udenfor Europa bruges til at tilfredsstille europæernes appetit på kød.8
Spis frugt og grøntsager Verdens spisevaner skal ændres. Både fordi klodens sundhed afhænger af, at vi vælger en plantebaseret kost, men også fordi det er nødvendigt at kunne levere mad til en voksende befolkning.
Det landareal, der anvendes til kød- og mejeriproduktion, er lige så stort som hele Amerika fra Alaska til den sydlige spids af Argentina. Det kræver cirka 100 gange så meget areal at producere et gram protein fra kød som fra ærter eller tofu.9 Hvis hele verdens befolkning skiftede til en plantebaseret kost, ville vi kun have brug for 25% af den landbrugsjord, vi bruger i dag. Det vil være meget gavnligt for biodiversiteten i verden.
Du kan hjælpe verden med at ændre sine spisevaner til at spise mest frugt og grøntsager. Du har måske erfaring med at lave nærende, velsmagende og farverig vegetarisk eller vegansk mad. Så har du vigtig viden at bidrage med i en verden, der har brug for ændrede spisevaner.
Den grønne omstilling skal omfatte folks spisevaner. Brug din viden og indflydelse til at hjælpe naboer og kolleger med at vælge grøn mad. Så vil der være mad nok til alle på en sund planet.
1 https://adventisthealthstudy.org/studies/AHS-2
2 IPCC 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis . Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, s. 731.
3 https://ourworldindata.org/meat-production Baseret på statistikker fra FAO.
7 FAO. 2023. Methane emissions in livestock and rice systems – Sources, quantification, mitigation and metrics. Rome. https://doi.org/10.4060/cc7607en s. xxxi
8 www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5532560
9 Hannah Ritchie (2021) – “If the world adopted a plantbased diet, we would reduce global agricultural land use from 4 to 1 billion hectares” Published online at OurWorldInData.org. https://ourworldindata.org/ land-use-diets
Jeg er kørt til Bjerringbro i Midtjylland for at besøge en virksomhed, som oprindelig blev etableret af to adventistbrødre – Caleb og David – og deres familier.
En virksomhed med værdier
Dangrow
Dangrow begyndte for 25 år siden som frilandsgartneri med Caleb Falk som ejer, idet han købte en ejendom på 25 ha. Som uddannet frilandsgartner var det nærliggende for ham at producere grønsager, og interessen for økologisk dyrkning havde han med i bagagen allerede fra sin uddannelse. Senere kom hans bror David til virksomheden, idet han købte en anden ejendom, så de kom op på 90 ha. Det var en svær begyndelse, men spændende at opbygge virksomheden gradvis.
”På et tidspunkt løb vi ind i pladsproblemer,“ fortæller Caleb. ”Opbevaring, pakning og forarbejdning af grønsager kræver en del plads, så i 2011 valgte vi at opkøbe de bygninger, hvor administration og pakkeri i dag befinder sig. Det var en tidligere fabrik for køkkenmøbler, og vi var heldige at erhverve de mange kvadratmeter til en fornuftig pris. Det gav mulighed for at producere endnu flere grønsager, så vi i dag dyrker næsten 1500 ha. På et tidspunkt blev det nødvendigt med investorer udefra, så virksomheden i dag er et aktieselskab, hvor de eksterne investorer har aktiemajoriteten.“
Hvordan er det med den økologiske produktion?
”Det er som med alt andet, sider Caleb. Det er kunderne, der bestemmer. Vil de have økologiske grønsager, så laver vi dem. Der er ganske vist nogle udfordringer med at producere økologisk indimellem, og der er større udsving i produktion og økonomi end med traditionelt dyrkede grønsager, men der er god og stigende afsætning på økologien. Det er jo heller ikke sådan, at vi intet kan gøre, når skadedyrene kommer, og vi ikke kan sprøjte. Vi dækker en hel del af arealerne med net i den første tid, og det holder mange skadeinsekter ude, og der findes også økologisk godkendte sprøjtemidler, som vi bruger, f.eks. Dipel. Det er et biologisk bekæmpelsesmiddel
Tekst og foto: Holger Daugaard
bestående af en særlig bakterie, der dræber kålsommerfuglelarver, men ikke har effekt på mennesker.“
Så stor en produktion må kræve mange medarbejdere...
”Ja, om vinteren er vi omkring 40 medarbejdere, og ca. 100 mere om sommeren. De kommer fra flere lande, bl.a. de baltiske stater og Rumænien, og de danske lønninger gennem nogle måneder giver dem mulighed for at klare sig godt i deres hjemlande hele året. En hel del af dem kan bo hos os, og de kommer igen år efter år.“
Hvordan er virksomheden præget af jeres personlige tro?
”Da vi selv ejede virksomheden, var vi helt skarpe mht. sabbatten. Da blev der ikke arbejdet, og selv vandingsmaskinerne stod stille. I dag er det jo lidt anderledes, med de nye investorer. Men det er fortsat sådan, at pakkeriet står stille om lørdagen, og jeg håber og tror, at vi på vores egen måde fortsat kan vise medarbejderne noget om vores tro. For eksempel lægger vi stor vægt på at behandle hinanden ordentligt. Man skal have det godt og trives på arbejdet.“
At bekæmpe madspild
Det er oppe i tiden at bekæmpe madspild, og det arbejder Dangrow også en hel del med. For eksempel producerer de 30 tons snittede porrer om året – og det er porrer, der ikke ville kunne sælges i bundter på grund af fejl. I det hele taget er virksomheden gået mere ind i dette efter at have overtaget Yding Grønt, som snitter grønsager. Det giver mulighed for at anvende en del af de grønsager, som ellers må kasseres på grund af fejl.
Efter en spændende samtale om virksomhedens historie og udvikling kører vi en tur i marken for at se nogle af afgrøderne. Det er primært kål – blomkål, broccoli og hovedkål – og desuden porrer. Porrer er en afgrøde, der kan høstes næsten hele året og holder medarbejdere beskæftiget også i vintersæsonen. Overalt er afgrøderne velpasset og strutter af sundhed. På en broccolimark ser vi de rumænske arbejdere skære hovederne, som dernæst lægges på et transportbånd og ender i store kasser.
En produktion som Dangrows skal nøje planlægges, og der plantes grønsagshold hver eneste uge sæsonen igennem. På pladsen foran pakkeriet er netop ankommet en lastvogn med de småplanter, der skal plantes denne uge, og det drejer sig om mange hundrede tusind kål- og porreplanter. I marken ser vi også planterne blive plantet ved hjælp af store hel- og halvautomatiske maskiner, der planter 12 rækker ad gangen. Det er spændende at overvære, og man imponeres over, hvad teknik og planlægning kan udrette, men som Caleb afslutningsvis bemærker:
”Det er jo, som Paulus skriver: Vi kan plante, vande og passe afgrøderne. Men det er i sidste ende Gud, der giver væksten.“
med det! Lev
I Sydsudans nordlige stat Upper Nile
lider mennesker ikke alene under fattigdom og hyppige konflikter.
Også klimaforandringer påvirker deres tilværelse. Med opbakning og mindre økonomiske tilskud fra ADRA går borgerne nu efter at tilpasse sig de givne vejrmæssige tilstande.
Tekst: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark / Foto: ADRA Danmark
Det er ikke nogen overraskelse, at de ressourcestærkes livsstil i den privilegerede del af verden rammer de mennesker, som har haft allermindst indflydelse på klodens store udfordring –klimaforandringerne. Det oplever ADRA i mange af de lande, hvor organisationen arbejder.
Et af dem er Sydsudan. I den nordlige stat Upper Nile lever befolkningen i fattigdom og kæmper samtidig med fødevareusikkerhed. Klimaforandringerne har forværret de sædvanlige vejrtilstande, så de årlige regnmængder og tørsæsoner er blevet mere intense og utilregnelige. Oversvømmelser og tørke har varet i længere tid end normalt. Det, i kombination med flere års uroligheder, har gjort, at meget få småbønder har haft mod på at arbejde med jorden, skabe landbrug og ad den vej etablere et holdbart levebrød. De har levet med jævnligt at skulle flygte ud i bushen og videre til fx Etiopien, for senere at komme tilbage og opleve, at alt, hvad de før ejede, er ødelagt eller taget i brug af andre.
”Dertil kommer, at befolkningen traditionelt har været kvægdrivere, hvilket ikke altid har givet tilstrækkelig mad og indtægt til at forsørge hele familier. De få, der har dyrket afgrøder, har typisk kun avlet majs, og det er rigtigt fint, men også sårbart, fordi det kun er én afgrøde. Plantesygdomme kan opstå, eller vejret kan slå fejl, og så mister de hele deres høst,“ forklarer Karina Lynge, ADRA Danmarks humanitære koordinator for Sydsudan.
Forebygger med tilpasning
Lige nu hersker der endelig fredeligere tilstande i visse dele af Upper Nile. Karina Lynge beskriver, hvilke udviklingsmuligheder det giver:
”Selvom ADRA’s medarbejdere i Sydsudan har stor kærlighed til deres landsfæller i Upper Nile, kan de ikke ændre på de herskende atmosfæriske tilstande. Indtil verdenssamfundet ved et mirakel har vist nok ansvar og formået at dreje klimaudviklingen i en bæredygtig retning, må befolkningen derfor prøve at få det bedste ud af forholdene – at arbejde MED vejret – så at sige.
1) Hårdtarbejdende småbønder fra gruppen ”Maiwut Rice Farm Foundation“.
2) Ildsjælen Thabor Puok Klek er en af bannerførerne for, at risdyrkning bliver et stort aktiv for hans lokalsamfund.
Derfor bidrager ADRA til, at en større variation af klimarobuste afgrøder bliver introduceret i staten. Når vi snakker regnsæson fra juni til november, er det blandt andet ris, fordi ris kan dyrkes på de marker, som bliver oversvømmet. Det har betydet, at småbønderne nu har kunnet ibrugtage en masse jord, som tidligere ikke var nyttig i forhold til at skaffe mad.
Når det gælder tørsæsonen fra december til maj, introducerer vi andre klimarobuste afgrøder som supplement til majs. Målet er, at de skal kunne dyrke en alsidig og næringsrig kost og forhåbentlig få mulighed for at sælge noget af høsten på markedet, så det oveni gavner deres økonomi.
Derudover giver vi tilskud til, at småbønder i Upper Nile kan beskytte deres afgrøder mod oversvømmelser ved hjælp af diger. Vi støtter tillige unge og familieforsørgere i at skabe bæredygtig levevej af fiskemængderne i floderne, som regntiderne jo omvendt positivt er med til at opretholde.“
Ris-pionerer i Sydsudan
Et ADRA-projekt skulle i 2021 være med til at forebygge en fødevarekrise affødt af Corona-pandemien. Fokus var at videregive viden om dyrkning af flere forskellige afgrøder end bare majs for at forebygge sult i fremtiden. Ris blev introduceret, fordi store
landområder i staten Upper Nile bliver dækket af vand ved regntid og derfor fremstår uegnede til dyrkning af andre afgrøder.
Denne lille indsats fra ADRA’s side er nu vokset til noget stort. For i dag holder en beskeden gruppe top-motiverede småbønder fra byen Maiwut liv i en drøm om at gøre klimatilpasset landbrug til et forretningseventyr for alle småbønder i deres amt. De kalder sig ’Maiwut Rice Farm Foundation’.
Ildsjælen Thabor Puok Klek er en af dem. Til daglig arbejder han som skolelærer, men ved siden af den beskæftigelse har han sat fut i en vision, der bare vokser og vokser.
”De seneste års høstresultater viser, at vi selv kan nedbringe fattigdom, hvis vi forpligter os på at arbejde hårdt for sagen,“ siger Thabor.
Ambitiøs 5-årsplan
I 2021 takkede han og et par energiske mænd og kvinder ja til 1 kg risfrø samt et landbrugskursus gennem ADRA. Byens ledelse godkendte et mindre jordstykke til formålet.
Gruppen knoklede for at holde de små spirer i live, indtil de var klar til at blive omplantet i jorden på den våde side af floden. For ikke at nævne deres slid med at bearbejde jorden uden moderne maskiner. Første høstresultat lød på 50 kg. I 2022 udvidede de dyrkningsområdet en smule, igen
uden hjælpemidler. 5 kg såsæd fra forrige høst resulterede i 300 kg nye ris.
I 2023 flyttede de dyrkningen til et større jordstykke. Trods utilstrækkelige regnmængder, planteædende pattedyr, fugle og insekter på rov endte 63 kg såsæd med en høst på 1.900 kg.
”Vi har en 5-årsplan, der går ud på at få alle landsbyer i Maiwut amt til at påbegynde risdyrkning med frø, de køber af os. Vores virksomhed vil samarbejde med alle, der arbejder hårdt for målet om at gøre ris fra Maiwut populære i hele staten,“ siger Thabor.
Et af deres vigtige skridt på vejen er at få myndighederne til at støtte amtets landbrug med hjælpemidler til pløjning, som fx traktorer.
Dæmninger bliver til
Nogle af lokalsamfundene i Upper Nile har voksende held med at anvende de landbrugsfærdigheder, de har erhvervet sig gennem blandt andet ADRA. Til gengæld
har de haft store problemer med, at deres landsbyer blev oversvømmet, så afgrøderne gik tabt. Selvom ris, der normalt står i vand, er blevet introduceret, har det været nedslående for småbønderne, når oversvømmelserne kom, før de nåede at høste deres andre afgrøder.
Egen løsning motiverer
Det har de selv fundet en løsning på ved at bygge dæmninger hele vejen rundt om deres landsbyer. Jordvoldene hjælper nu, så markerne ikke bliver lige så oversvømmede, som de ellers ville være blevet. ADRA bidrager med sandsække og spader, men familierne udfører selv det hårde, manuelle arbejde. Vandet nedbryder ofte dele af dæmningerne, som derfor skal vedligehol-
Herover:
Etablering af diger har været lokalbefolkningens egen løsning på et klimarelateret problem. ADRA har bidraget med sandsække og spader.
Modsatte side:
I Upper Nile har ADRA’s projekt blandt fiskere bragt en masse mennesker sammen fra forskellige landsbyer, som tidligere lå i konflikt med hinanden.
des hvert år. Mændene bygger dog videre på forrige års arbejde. Denne praktiske løsning på en klimarelateret udfordring har været stærkt motiverende for både de mandlige og kvindelige småbønder.
Fisk som levebrød
I nogle af de områder af Upper Nile, hvor floder dominerer, støtter ADRA forskellige grupper af unge fiskere.
Her er selvsagt masser af vand, men omfanget af fiskeri har været lille, da mændene traditionelt lever af kvægdrift.
De få fiskere har sædvanligvis konserve -
ret fangsten ved at skære fiskene i stykker, putte salt på og hænge dem til tørre, så de kunne sælges. Førhen var deres indtjening lille, fordi hver fisker arbejdede alene.
Samarbejde er nøglen
Derfor opmuntrer ADRA dem til at etablere sig i grupper, hvori de slår deres ressourcer og udgifter sammen til fx transport til markedet, der ligger langt væk.
De får undervisning i at forbedre fiskeprodukternes kvalitet ved at rengøre og håndtere fiskene på en bedre og mere hygiejnisk måde. Desuden modtager de større fiskenet og fiskekroge. Nogle steder har ADRA hjulpet dem med at investere i kanoer ved at give dem halvdelen af udgiften. Resten sparede de op til i fællesskab.
En af fiskernes klimarelaterede udfordringer er nemlig, at fiskene flytter andre steder hen, når det er regntid og sæson for oversvømmelser. Uden både – ingen fangst! Grupperne med nye fælles kanoer har i dag mulighed for at øge deres indtjening, fordi de nu også kan fange fisk, selvom det er regntid. Dermed opnår de større fødevaresikkerhed på trods af klimatiske udfordringer.
Ifølge fiskerne har deres indbyrdes samarbejde gjort en stor forskel. En af grupperne formåede i 2023 at tjene 150 dollars per person, hvilket var en betydelig stigning i deres indkomst. Ydermere kunne de spare penge op til flere investeringer.
Derudover har ADRA’s projekt bragt en masse mennesker sammen fra forskellige landsbyer, som tidligere lå i konflikt med hinanden.
Markedsdagen på årsmødet
Da ADRA’s generøse bagland samlede penge ind på Markedsdagen i Kristi Himmelfartsferien, endte det med et rekordbeløb på over 63.000 kroner. Pengene går til ADRA’s arbejde i Sydsudan.
En af dem, der samlede penge ind, var Patrick på 9 år. Han havde fundet på en stand, hvor det gjaldt om at skyde på mål med en fodbold.
Hvad inspirerede dig til at samle ind?
”Jeg kunne tænke mig at hjælpe andre, fordi det må være så svært for folk at være i den situation, at de mangler mad og medicin, så de ikke kan blive raske.“
Hvad vil du sige til andre, der også kunne tænke sig at gøre en forskel?
”Bare lav så meget forskel, som I kan. Tro mig, I får altid det gode til at komme tilbage til jer igen.“
Sommertid er studentertid – og nye spændende udfordringer i livet for de nybagte dimittender. På Vejlefjordskolen er det også et farvel til år, der har sat sine spor. Forhåbentlig gode...
Interview med elever fra
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Holger Daugaard, Thomas Müller
Anna, du har gået her i gymnasiet i 3 år. Hvad har du syntes om at være på Vejlefjord?
”Selve stedet er virkelig dejligt, der er rigtig gode omgivelser og gode muligheder for at være den, man er. Og så kan man også have en hest med! Det har jeg dog ikke selv, men det er hyggeligt. Lærerne er virkelig søde, og fordi vi kun er en enkelt 3.g klasse, har det betydet, at man har et tættere forhold til lærerne. Man har ikke følt sig overset, og der har været meget fokus på den enkelte elev.“
Jonathan, du har gået her på Vejlefjord gymnasium i 3 år, først som dagelev og det sidste år som kostelev. Hvordan synes du, det er gået?
”Det er gået meget godt. Det har været 3 gode år, og jeg har lært meget.“
Hvad har du været specielt glad for?
”Alle de muligheder, Vejlefjord har givet mig: klatring, fodbold, svømning, volleyball, badminton og speedbåde.“
Og du har prøvet det hele?
”Ja!“
Hvad skal du lave efter gymnasiet?
”Jeg skal være volontør (Et år for Herren) i SABUS i spejderarbejdet.“
Morten, hvor mange år har du været på Vejlefjord?
”Det er mit sjette år. Jeg har gået her lige fra 8. klasse, i 9. og 10. klasse og så i gymnasiet.“
Hvad har du så syntes om Vejlefjord?
”Det siger jo lidt sig selv med de mange år, jeg har gået her. Jeg kan huske tilbage i 8. klasse, at jeg sagde, det bliver kun det ene år. Det samme sagde jeg i 9. klasse, men så skulle jeg lige have 10. klasse med. Og så blev jeg så glad for stedet, at jeg tog gymnasiet med også.“
Hvad synes du har været det bedste ved Vejlefjord?
”Jeg har altid sagt, at naturen er noget af det bedste. Det er simpelt hen en klasse-udsigt, vi har ud over fjorden. Men jeg kan heller ikke komme udenom alle de lærere, der har hjulpet mig her, det er nok det allervigtigste.“
Hvad skal du så lave næste år?
”Jeg skal blive på Vejlefjord! Jeg skal være fodboldtræner og bo på skolen!“
Mai og Mia er enæggede tvillinger og valgte at skifte gymnasium til Vejlefjord.
Hvad har I syntes om Vejlefjord?
”Det har været nogle rigtig gode år med både udfordringer og mange glæder. Det var godt, vi skiftede gymnasium. Vi har blandt andet fundet Gud her. Vi ville ikke have undværet årene her!“
Casper fra
Global 10
Casper Birch har taget 10. klasse på Vejlefjordskolen. Han starter på hhx i Hillerød efter sommerferien.
Casper, nævn tre gode oplevelser fra dit år på Vejlefjord!
Så må det være skituren, USA-turen og vandaktiviteter. Det var fedt at blive sluppet fri med sine venner i New York. Selvom jeg har været i USA før, var det en stor oplevelse at være af sted med min klasse. Og så vandaktiviteterne, det er jo fedt at blive trukket afsted på bananen!
Hvilke forventninger havde du, inden du kom?
Forventningerne var ikke særlig store - vid -
ste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men det er klart vennerne og fællesskabet, der er det mest værdifulde, jeg tager med mig.
Hvor mange kendte du inden du kom?
Jeg tror kun jeg kendte en, men nu har jeg mange venner.
Hvad har været godt i weekenderne?
At man kan sove længe er jo dejligt, og så er der en god brunch. Skolen gør en del ud af at lave fede aktiviteter i weekenden. Så er der enten en gudstjeneste eller ”samtalen“ hvor jeg synes det har været fedt at høre historier fra andres liv, og hvordan kristendommen har påvirket dem.
21 glade studenter sprang ud fra Vejlefjordskolens gymnasium den 27. juni og blev fejret ved dimissionen samme dag, hvor bl.a. skoledirektør Thomas Müller og rektor Kasper Busk holdt taler. Her ses det traditionelle gruppebillede foran hovedtrappen.
TeenCamp
Tekst og foto: Linea Christiansen
Formålet med TeenCamp har altid været at give deltagerne en oplevelse med Gud og styrke deres relation til hinanden og til kirken. Det har vi gjort på mange måder gennem tiden, men de to primære metoder er at lave nogle fede aktiviteter til at ryste dem sammen, og åndelige aktiviteter, hvor de kan opleve Gud.
TeenCamp er fuld af spændende aktiviteter, så man kan opleve at have det fedt med Gud. Gud er mere end at sidde stille og være seriøs. Vi oplever Gud, når vi har det fedt med hinanden og er en del af et fællesskab, hvor man opbygger hinanden. Vi har spillet brætspil, lavet den store bagedyst, holdt fest, danset, set film, haft Nerf Gun turnering, karneval, aftenlege og vandkamp.
Og alt det her er med til at skabe relationer, der opbygger venskaber og tillid, som giver tryghed til også at kunne snakke om det åndelige.
Mange af lederne på TeenCamp har oplevet, at de åndelige sam taler har været noget af det, der har haft størst indflydelse på deres gudsforhold. Vi har forsøgt at skabe en atmosfære, hvor man kan snakke dybt om ting, og hvor de åndelige samtaler kommer naturligt. Vi har åndelige aktiviteter, hvor teenagerne kan møde Gud, som fx møderne, bålaften, den åndelige workshop, paneldebatten og lovsangsaften. De åndelige aktiviteter giver sammen med de sociale aktiviteter relationer for at kunne have de åndelige samtaler mellem deltagerne og lederne.
Det er helt fantastisk at se, hvordan mange af teenagerne har forladt lejren med et stærkere forhold til Gud, end da de kom.
Brev
fra
SommerCamp
Tekst: Nicklas Risager / Foto: Linea Christiansen
Kære mor, kære farmand.
Her er et brev fra lille Brian.
Vi har det sjovt her på sommerlejr, vi går og har det bedre end vi plej’r.
Bjælkehytte med mange senge, jeg har brugt en masse penge, både på kiosken og ADRA-huset, og på markedsdagen gik jeg helt i gruset.
Aktiviterne er vilde, de får maven til at kilde.
Sport og krea og junglebane, og gå sent i seng, det blev min nye uvane.
Dorte danser, lejren kører, der er masser af seje førere.
De er søde og meget sjove, og vi gir’ dem ik’ en chance for at sove.
Underholdning, sketch og sangedet er alt, som vi kan forlange.
Og lige inden vi skal sove kommer lejravis og gør os alle flove!
Historierne er søde, som vi hørte til åndeligt møde.
Og campingvognen er til at snakke, og til åndelige emner at udpakke.
Ud' i skoven er der rådyr, og i hytten er der smådyr, og på Himmerlandsgården er den lidt styg, for hvor end du ser, så er der altid en myg.
Demonstrationen med de andre, til Mallorca vi vil vandre.
Men lederne gav vejret skylden, og så blev den ide bare sat på hylden.
Schweizerkniven har jeg mistet.
Det skete, da jeg blev fristet.
Lederne de tog den fra mig.
Det var sidste tirsdag, da vi legede pløk-leg.
Nå, nu er der ik mer’ tilbage.
Jeg skulle hilse fra min ven Tage.
Lederne de syntes, vi var flabet, så nu vi har lukket dem inde i skabet!
Jonathan Pinto Præstiin Et år for Herren hos spejderne i SABUS:
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen
Foto: Linea Christiansen
Fortæl lidt om dig selv...
Jeg hedder Jonathan, og jeg er 18 år. Jeg er vokset op som adventist og er for nylig blevet medlem af Juelsminde menighed. I sommer afsluttede jeg gymnasiet på Vejlefjordskolen, og jeg er nu patruljefører i Vejlefjord Trop.
Da jeg var mindre, plejede jeg at være med på børnelejr, hvilket jeg var vældig glad for. Ligeledes har jeg, lige siden jeg var gammel nok, været med på spejderlejr, som jeg hvert år glæder mig til. De sidste tre år har jeg været særdeles aktiv som spejder og deltaget i alle de spejder- og rover-arrangementer, SABUS tilbyder.
I min fritid nyder jeg at dyrke sport og være ude i den vilde natur. Desuden holder jeg af at nørde med en række forskellige ting og være i godt selskab med familie og venner.
Hvorfor vælger du at bruge et år af dit liv på at arbejde for SABUS?
Der er så mange mennesker, som igennem SABUS har sat deres præg på min barndom og opvækst og givet mig nogle fantastiske oplevelser. Som ansat af SABUS vil jeg gerne være med til at arrangere samtlige ture og aktiviteter, så andre kan mærke, at der er nogen, der gerne vil gøre noget for dem. For mig er SABUS til for at samle børn og unge fra hele landet, så nye bånd dannes og sådan, at deres ”gamle“ relationer til andre jævnaldrende adventister styrkes.
Det er min drøm at videregive de glæder, jeg har haft ved at deltage samtidig med, at jeg får mig nogle erfaringer, som jeg kan tage med mig videre i livet.
Hvad drømmer du om, at din ansættelse i SABUS/kirken kan gøre for dit forhold til Gud?
Mit ønske er, at jeg får flere erfaringer med Gud igennem de oplevelser, jeg kommer til at få med SABUS, så mit forhold til Gud på den måde styrkes.
Hvordan tænker du, at andre unge kan vokse i deres forhold til Gud igennem det arbejde, som SABUS laver?
Ved at børn og unge er med i adventistfællesskabet skabes der en rig mulighed for at styrke troen på Gud og f.eks. lære mere om det, der står skrevet i Bibelen.
Hvor ser du, at det største samarbejdspotentiale mellem menighederne og SABUS ligger?
SABUS kan skabe oplevelser og trygge rammer for børn og unge i menighederne, mens menighederne kan gøre de fantastiske unge mennesker opmærksomme på alle de muligheder, som SABUS tilbyder. Således kan man også udvikle nye og spændende initiativer i menigheden, ikke kun for børn og unge, men for alle aldersgrupper.
Hvis vi springer et år frem, hvad drømmer du så om, at folk vil huske din indsats i SABUS for?
Jeg håber, at folk vil få de samme følelser, som jeg fik, da jeg var barn og deltog i forskellige arrangementer, sådan at folk ude i fremtiden får lyst til at blive ved med at lave lignende arrangementer.
Himmerlandsgården
Smukke efterårsfarver. Familie. Fantastisk selskab. Legekammerater til børnene. Tid sammen med andre voksne. Hygge. Aktiviteter for børnene. Bål og bålmad. Himmerlandsgården. Dejlig mad.
Det lyder næsten som en drøm – og det er en drøm, der hvert år går i opfyldelse for en lang række familier i efterårsferien. Og også igen i år!
I uge 42, som er skolernes efterårsferie, lukker vi igen dørene op til familielejr på Himmerlandsgården. Der bliver masser af kvalitetstid sammen med din familie - og med Jesus. Når vi inviterer Jesus ind i vores familier, styrker vi både vores fællesskab med hinanden og med vores skaber.
Hold øje med, hvornår tilmeldingen åbner på sabus.dk Der plejer at være mange, som gerne vil bruge en del af deres efterårsferie på Himmerlandsgården.
Ungdomsweekend
20.-22. september · Port Arthur på Fyn
Hverdagen ræser deru’ a’. Og vi når dårligt nok at se vores allernærmeste venner. Men med ungdomsweekenden i slutningen af september har du chancen for at samle en hel masse af dine venner og se dem på én gang.
Vi skal synge lovsang. Prise Gud. Spille spil. Hygge. Spise dejlig mad. Gå ture. Snakke, grine og måske græde sammen med hinanden. Og så får vi besøg af Kristian Shaw-Mathiassen fra ADRA, som står for et program om sabbatten, hvor vi flytter fokus fra os selv til den forskel, som vi måske kan gøre for andre ude i verden.
Der er masser af sovepladser på Port Arthur, og det er nemt at komme til Odense, hvor vi meget gerne henter dig fra stationen. Så meld dig til allerede i dag på sabus.dk – og inviter en, to, tre eller flere af dine vener med! Målgruppen er 18-30 år (cirka)
Der er virkelig noget at se frem til den 13.-15. september, hvor rovere og førere sammen sætter kursen mod den sydsvenske sø Fegen. Her skal de igennem weekenden opleve et eventyr af natur og fællesskab, mens de går på opdagelse i det sydsvenske skovland. Med på turen er Anker Kjøller, der har været på mange kanoture i området og derfor kan guide deltagerne godt fra lejrplads til lejrplads over søen og gennem å-systemet.
Der er de senere år sat et større fokus på at lave netop sådanne ture og events for de spejdere, der er fyldt 15 år, og som endnu ikke er gået på pension fra spejderlivet. Det er en stor styrke for spejderarbejdet, at der bliver satset på de unge, der fortsat kan opleve at blive udfordret og samtidig være en del af et stort fællesskab. Samtidig er arbejdet med aktiviteter for roverne med til at skabe rum for, at spejderlederne, der år efter år giver af sig selv til spejderne, også selv bliver tanket op med oplevelser, som kan holde spejdergnisten i live.
Hvis du kunne tænke dig at være med, er det nødvendigt at tilmelde dig hurtigt, da der kun er begrænsede pladser på denne unikke tur væk fra hverdagen og ud i naturen. Læs mere på sabus.dk .
Spejdertur til den gamle hytte i Vranum 4.-6. oktober
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: SABUS arkiv
Den gamle spejderhytte i Vranum Bakker har gennem tiden dannet ramme om rigtig mange efterårsture for spejderne. Nu får de igen chancen for at opleve den gamle hyttes charme og den virkelig flotte udsigt over skovene ved Hald Sø den første weekend i oktober. Og selvom turen kan føles lang, hvis man skal helt fra Sjælland til hjertet af Jylland en fredag eftermiddag, så er det hele turen værd, når man oplever at være en del af fællesskabet i de hyggelige omgivelser, som Vranum-hytten giver.
Det er en satsning at genindføre den gamle tradition med en efterårshyttetur til Vranum, da programmet i SABUS-kalenderen er godt fyldt op i forvejen. Men en af styrkerne i spejderarbejdet er netop turene, hvor fællesskabet bliver styrket gennem oplevelser, og venskaber bliver knyttet på tværs af landet. Det er minderne fra sådanne ture, der er med til at gøre spejderlivet til noget helt særligt. Derfor tør vi presse endnu en tur ind i en fyldt efterårskalender, og så vil tiden vise, om vi fremadrettet skal sætte tid af til flere hytteture på denne tid af året.
Læs mere om weekenden og tilmeld dig på sabus.dk
FØRERE OG ROVERE
Inspirationsweekend og ledertræning for spejderledere
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: SABUS arkiv
Den sidste weekend i oktober er det tid til at give spejderlederne mulighed for at samles for at blive undervist og få fyldt rygsækken op med inspiration til vinterens spejderaktiviteter.
Vi har de senere år på de fælles ledertræningsarrangementer oplevet, at det er svært at få tid nok til at fokusere på de samtaler og aktiviteter, der tager fat i kernen af spejderledernes arbejde og udfordringer med at lave spejderaktiviteter for børn og unge år efter år. Derfor er der nu sat en hel weekend af med tid til fordybelse og refleksion sammen med andre, der står med de samme udfordringer.
Fællesskabet på ledertræningsstævner som denne er fyldt med inspiration og knytter relationerne indbyrdes i spejderarbejdet tættere sammen. Og det er netop de tætte relationer, der giver spejderarbejdet styrke til at kunne række ud og gøre en stor forskel for børnene og de unge – og også for dem, der har været spejdere i lang tid.
Førstehjælpskursus for alle ledere i SABUS
Den sidste dag i spejderledernes inspirationsweekend er programmet åbent for alle ledere, der arbejder med børn og unge i hele SABUS. Vi har hyret en dygtig førstehjælpsinstruktør, der har stor indsigt i de situationer, som netop kan opstå, når vi er på ture og lejre året rundt. Derfor bliver det ikke et helt almindeligt førstehjælpskursus, men derimod et kursus, der er fokuseret på de situationer, vi oplever, når vi er aktive udendørs i al slags vejr og nogle gange med skarpt værktøj. Derfor vil vi opfordre alle, der har ansvar for at lave aktiviteter med børn, teenagere og unge til at være med på dette helt specielle éndagskursus sammen med spejderlederne.
Der vil blive lagt vægt på, at der både skal være plads til teori og praksis, så du er garanteret et godt udbytte af netop dette førstehjælpskursus. Læs mere om førstehjælpskurset og tilmeld dig på sabus.dk .
SABUS UNG-tur til Færøerne
Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen
Mission kan udføres på mange måder. Og vi er ikke alle lige erfarne i mission, så denne lille missionstur til Færøerne er en super god erfaring og samtidig et dejligt bidrag til en lille menigheds sabbat.
Vi håber igen i år at samle en lille flok oplevelseslystne unge mennesker. Vi kommer til at tage på ture ud i den uovertrufne smukke natur. Og hvis det bliver, som det plejer, så får vi naturen at se fra den fascinerende og udfordrende side.
De unge står for gudstjenesten i Torshavn menighed. Her udfordres både de unge og menigheden til at deltage på nye og spændende måder. Vi udnytter de ressourcer, som vi har med, og sammensætter programmet ud fra det.
Rigtig mange på Færøerne er godt klar over, at ”Adventistkirken ligger på toppen af Tórshavn“, men det er ikke sikkert, at de har været på besøg. Så vi gør en indsats for at invitere dem til en familievenlig gudstjeneste og en hyggelig eftermiddag. Det gør vi blandt andet ved at dele kakao ud på gågaden og sommetider endda få en god snak med de forbipasserende.
VIL DU MED? Så meld dig til forhåndstilmeldingen på sabus.dk
Engang imellem kan det være godt for erfarne kristne at tage nogle af de tanker til sig, som møder os i andagtsbøger, vi ikke har læst før. Forleden opdagede jeg pludselig Slip glæden løs skrevet af Gert Grube. Den 3. juli fandt jeg lidt stof til eftertanke i dagens andagt. Bibelteksten findes i Hebr 2,9-11: ”... for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden ... For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre.“
De fleste kender mundheldet: Som brødre vi dele, jeg tager det hele. Sådan forholder det sig ikke i Guds rige. Jesus blev vores bror, og igennem sit sonoffer på Golgata sejrede Jesus for os.
Da jeg for en tid siden besøgte et museum, læste jeg en tekst, som blev lidt af en øjenåbner for mig. Det var et uddrag af et af Hans Tausens skrifter, som lød: ”Kom, nu er alt rede. Dette er hovedindholdet af evangeliet. Sankt Paulus kalder det nådens evangelium, fordi Gud således indbyder alle til sig, for han vil dele og skifte alt det, han har, med hvert enkelt menneske. Ikke i kraft af vor fortjeneste, men ud af sin nåde og store velvilje mod os.“
Gud den almægtige gav sin søn til os, for at vi i al vores færd skulle føle os trygge og fredfyldte. Jesus skammede sig ikke ved at kalde os brødre og søstre, vi er ved hans død og vores dåb knyttet meget tæt til ham, så tæt, at han ikke ønsker at slippe os eller forlade os i vores brogede verden.
Han giver os ligeledes kraft til livet, et rigt gavebord i nadveren og en bønnemulighed, som overstiger alt, fordi vi igennem bøn kan få alt det, vi trænger til – i liv som i død. Han yder derudover en flittig forbøns- og omsorgstjeneste, ja, Gud har igennem Jesus skænket os alt med ham. Som Lina Sandell så smukt har formuleret det:
Jeg har en broder ved Guds side, som altid træder frem for mig.
Jeg har en nådestrøm så vide, som himlens hvælving strækker sig.
På grund af deadlines for seniorsiderne, bringer vi først omtale af seniorstævnet og generalforsamlingen i oktoberudgaven af Adventnyt.
Tekst: Walder Hartmann, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt
I denne udgave af Adventnyt vælger vi at benytte seniorsiderne til at vende blikket lidt væk fra Danmark, for der foregår så mange og spændende ting, der kan hjælpe os til at indse, at Gud benytter mange forskellige menneskers hænder til at fremme sit værk på jorden. Det endelige mål for alt dette er naturligvis at gennemføre den oprindelige plan for evigt liv i Guds rige, men indtil da er der rige muligheder for at vise kærlighed og at hjælpe mennesker til et bedre liv her på jorden.
Vindue mod verden
Tekster udvalgt af:
Walder Hartmann
Foto og illustration: iStockphoto.com adventistreview.org heri-hospital.dk
I juni kunne man finde følgende indslag på baptistkvinder.dk/internationalt:
Lise Emming skriver fra Rwanda:
”I denne uge er Jette Bjørnstad fra Danske Baptisters Kvindetjeneste og jeg i Butare, hvor vi har været med til skolekampagne sammen med teamet fra projektet for unge enlige mødre. Medarbejderne besøger de lokale sekundærskoler for at informere om projektet og skabe fokus på det store problem med teenagegraviditeter sammen med to unge universitetsstuderende, som gennem drama italesætter nogle af de mange fristelser, dilemmaer og svære valg, unge mennesker bliver mødt af i deres hverdag. Her er også de unge mænd en vigtig gruppe at få fat på, da de i den grad er en del af problemet og traditionelt har alt for let ved at slippe for at tage ansvar, hvis de gør en pige gravid.
Senere etableres der 'klubber' på skolerne som et tilbud efter skoletid. De ledes af en lærer, der er blevet trænet af medarbejderne i projektet. Her er
det muligt at tage dybere snakke om krop, seksualitet og prævention i mindre grupper. Klubberne er primært for unge i de sidste fire år af sekundærskolen, altså fra omkring 14 år.“
Jette Bjørnstad skriver om en særlig oplevelse:
”Det var et helt fantastisk, underholdende og meget vedkommende show, de unge mennesker stablede på benene. Det var skuespil, klappen, sang, og vi fik glæde af igen at se Esperance (en psykolog, der er knyttet til projektet) danse for og med de unge. Esperance er helt sikkert en meget speciel oplevelse.
Men en særlig ting, der glædede mig ekstra meget, var at opleve, at en helt ung pige, som havde født et barn for nylig, blev positivt fremhævet af skolen, fordi hun var vendt tilbage og fortsatte sin uddannelse. Det var virkelig en ekstra positiv oplevelse, da de unge piger, der får børn udenfor ægteskab, meget ofte er blevet mødt med fordømmelse og forkastelse. En skøn oplevelse!“
60 års indsats for blinde og svagtseende
Den 22. juni 2024 fejrede The Hope Audio Library sit 60-års jubilæum i Tyskland. Gennem hele denne periode har man sørget for, at blinde og svagtseende kunne få adgang til kristen litteratur. Det hele begyndte i 1950'erne, da tyske adventistpræster blev klar over, at der var mange adventister med synshandicap, der manglede indflydelsen fra god kristen litteratur. Man skabte et projekt, hvor man indspillede tekster på bånd, der så blev stillet til rådighed for medlemmer med synshandicap. Ideen fængede og bredte sig til kredse udenfor Adventistkirken.
Med tiden er mere moderne medier taget i brug, men målet er stadig det samme, at styrke troen og tilliden til Gud hos denne gruppe af borgere.
Ny børneafdeling på Heri Hospital
”Søndag den 3. marts var en festdag på Heri, skriver Morten Jørgen Øster. Vi indviede den ny børneafdeling. Endda en helt ny bygning, som kan huse syge børn, og et helt specielt afsnit i bygningen, hvor for tidligt fødte børn kan få den rette behandling. Afsnittet er forsynet med forskelligt udstyr, der vil forbedre børns chancer for at overleve betydeligt, blandt andet hele fire stk. inkubatorer til for tidligt fødte børn. Bygningen har været et par år undervejs, og bag tilvejebringelsen står også denne gang Lions med Knud Løkkegaard i spidsen.
Det er klubber fra både Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark, der står bag alle midlerne både til bygningen og til alt inventaret.
Knud Løkkegaard kom til Heri fra Danmark og blev i en uge for at indvie bygningen og overdrage den til hospitalet som en gave fra de nævnte Lions klubber.
Året er 1523, kong Christian II er i eksil i Wittenberg, hvor han tilslutter sig den lutherske tro og sætter betroede medarbejdere til at oversætte Det Nye Testamente til dansk.
Ark for ark trykkes den danske oversættelse i de ellers travle trykkerier i Wittenberg, og under ét år senere får Danmark sin første hele oversættelse af Det Nye Testamente.
BIBELEN I DANMARK:
500 års kirkeog kulturhistorie
Kilde: bibelselskabet.dk. Artiklen er baseret på Carsten BachNielsens Bibelen i Danmark , s. 32-53.
Hans Mikkelsen, Christiern Winther og Henrik Smith udgør holdet, der skal oversætte Det Nye Testamente. Teamet tager udgangspunkt i Erasmus’ latinske oversættelse og Luthers tyske tekst. Luther skriver et forord til oversættelsen, mens Henrik Smith menes at have skrevet fortalen. Fortalen efterfølges af en lille ordbog, der forklarer en række ting og begreber i og fra Bibelen. Meningen med den lille ordbog er at forberede læseren på at læse Bibelen og give nogle grundforudsætninger for at forstå centrale begreber og tanker. Her lægges der også vægt på, at bibellæseren bør fokusere på Jesus’ ord frem for hans gerninger. Det er ordet om Kristus frem for Jesus’ jordeliv, der ifølge forordet er interessant.
Guds evangelium og det danske folk
Nye Testamente 1524 rummede træsnit udført af Georg Lemberger, der især var kunsthåndværker med en overlegen grafisk teknik og virkning. Sammen med teksterne og afbildningen af det danske rigsvåben med unionkongens titler bliver Nye Testamente 1524 en vigtig milepæl i dansk boghistorie. Den nye oversættelse bliver den mest eftertragtede bog overhovedet, der jo rummede Jesus’ ord til sit folk – og måske også kong Christian II’s ord til sit folk?
Kongen, der havde været i eksil siden 1522, efter den højeste adel og gejstligheden slet og ret havde opsagt ham, havde ladet Hans Mikkelsen forfatte en introduktionstale mellem Apostlenes Gerninger og Romerbrevet, der var et frontalangreb på paven og kirkens (mis) brug af de bibelske skrifter til udvortes hellighed. Hans Mikkelsen taler direkte til det danske folk og dets menighed, ”for længe nok har vi sovet udi vor vantro. Vor salighed er nærmere, end vi tror. Søg ikke den aflad,
som ingensteds findes, når nu Guds evangelium, hans hellige ord er et vejbrev, der har bragt lyset for dagen og viser de troende retningen.“
Det er således Gud, der har rørt kong Christian II til at lade de fire evangelier oversætte til dansk, er budskabet – og dermed er Christian II også det retmæssige overhoved for riget.
Magtkampe og forbud
Op mod et par tusind eksemplarer af oversættelsen bliver transporteret til Danmark af tyske bogsælgere, og med dem Hans Mikkelsens krasse ord om pavekirken, som på ny antænder magtkampen mellem rigsrådet og Frederik I på den ene side og den eksilerede Christian II og hans tilhængere på den anden.
I juni 1524, for nu 500 år siden, forbyder rigsrådet Luthers skrifter i Danmark og søger også at nedlægge et generelt forbud mod at oversætte den hellige skrift til dansk. Sidstnævnte omstøder den siddende konge, Frederik I, dog snart. Også han kan se, at dét løb er ved at være kørt.
Bibelen på folkesprog
Oversættelsen, der blev til på under ét år, udmærkede sig ikke først og fremmest ved det filologiske arbejde eller ved et flydende sprog. Men ved at formidle de nyeste lutherske tanker, herunder det lutherske skriftsyn, og forklare kerneord i den lutherske teologi, kan vi i dag sige, at den var med til at berede jorden for den danske reformation i 1536. Samtidig indledte Nye Testamente 1524 den moderne danske bibeloversættelses historie med sin betoning af, at Bibelen skal foreligge på folkesprogene. En tradition, som Bibelselskabet bygger sit virke på den dag i dag.
Beathe, Elisabeth og Divine
Torsdag aften den 30. maj var Herning Adventistkirke rammen om en dejlig begivenhed, idet Beathe Nyirandikubwimana og hendes døtre
Elisabeth Mahoro og Divine Muhorakeye bekendte deres tro på Kristus som deres frelser ved at lade sig døbe. Må Gud være med dem.
Allan Falk
Emile
Sabbatten den 25. maj var en stor dag i Fredericia Adventkirke, fordi vi havde en temadag med Lasse Flinker, som talte ved gudstjenesten, og derefter havde dåb med Emile Uwimanimpaye. Emile havde gennemgået bibelkursus med Pastor Edison fra Viborg på zoommøde hver uge. Efter at han havde gennemgået vores lærepunkter, besluttede han, at han ville døbes. Vi ønsker Emile Guds rigeste velsignelse i hans liv fremover, og han vil tilhøre unionsmenigheden.
Tony Butenko
Elisé
Elisé Rukundo blev døbt og sagde ja til, at Jesus skal være hans frelser og herre for livet, sabbatten den 22. juni. Det blev en skøn sommerdag i Aalborg, hvor vi kunne glæde os over, at endnu en af vores egne unge blev døbt. Elisé afslutter nu 8. klasse og tager på efterskole næste skoleår. Må Gud velsigne dig overalt, hvor du går. Flemming Pedersen
Mahoro og Samuel
Sabbatten den 29. juni var der stor glæde i Thisted menighed, idet Mahoro og Samuel sagde ja til deres Herre og Frelser og lod sig døbe. Vi ønsker dem Guds velsignelse på deres livsvandring. Allan Falk
Sara og Rebecca
På en varm og solrig sabbats eftermiddag den 20. juli sagde Sara og Rebecca Yousefi JA til at følge deres Frelser i dåben. Højtideligheden fandt sted ved fjorden på Vejlefjord, hvor begge piger til daglig går i skole. Familie, venner og menighed var til stede for at dele glæden over deres beslutning. Vi takker Gud, fordi Han stadig kalder sine børn til tjeneste. Rebeca og Sara er optaget i Juelsminde menighed.
Thomas Rasmussen
Simone
Philip
Gabriella og Jonathan Sabbatten den 18. maj 2024 dannede Rørbæk Sø rammen om Gabriella og Jonathan Præstiins dåb. De havde i et par måneder søgt efter det perfekte sted for dem, ude i naturen, hvor de kunne vise familien deres ønske om at følge Jesus også i dåben. Det sidste år har de forberedt sig på denne dag gennem studie med undertegnede. Den dejlige dag blev afsluttet med spisning i den skønne natur omkring Rørbæk Sø. Gabriella og Jonathan blev optaget i Juelsminde menighed den 25. maj. Arvild Andersen
Det var en festlig og højtidelig sabbat, da Lille Nørlund menighed havde lånt Vejlefjordkirkens dåbsbassin. Her valgte Philip at følge sin Frelser i dåben. Venner og familie fra nær og fjern var mødt op for at fejre, at endnu et Guds barn ønsker at være en discipel. Vi begyndte festlighederne i kirken i Ll. Nørlund om formiddagen med sabbatsskole, gudstjeneste og fællesspisning, hvor Philip også er optaget som medlem. Vi byder Philip velkommen i menigheden og ønsker ham Guds velsignelse!
Thomas Rasmussen
Hvilken glæde det var at få lov til at døbe Simone sabbatten den 6. juli! Vejrudsigten havde advaret om torden, men Simone ville ikke vente længere med at blive døbt. Vi blev velsignet med en dag uden regn og torden.
Alex Galindo
Mattias
Sabbatten den 15. juni kom lille Mattias i kirke i Nærum, som han plejer, men denne gang fordi vi havde barnevelsignelse for ham. Patrick og Silvana, Matthias’ forældre, havde også inviteret flere familiemedlemmer og venner til at være med. De syntes, det var dejligt at være med, og dagen var meget festlig. Vi takkede Gud for Mattias og velsignede ham i Jesu navn.
Robert Fisher
Calvin Sabbatten den 1. juni blev familien Marcussen optaget i Vejlefjord menighed efter flere års flittig kirkegang. Samtidig blev Calvin Joel bragt frem for Gud og velsignet på en helt speciel måde af sin farfar. Forældrene Sarah og Teddy er hver især meget aktive i kirken og spejderarbejdet, og børnene elsker at deltage i de forskellige fællesskaber.
Erik Marcussen
Tillykke med den runde fødselsdag
September
Kirsten Sjöberg, Hørve, 95 år 5/9
Knud Peder Nielsen, Gislev, 95 år 6/9
Poul Nielsen, Nyborg, 95 år 6/9
Tonny Lykke Nielsen, Brønderslev, 80 år 1/9
Herdis Løje, Allerød, 80 år 7/9
Lilli Dagmar Pedersen, Birkerød, 80 år 16/9
Ruth Knudsen, Hammel, 80 år 25/9
Marianne Øster, Tønder 80 år 30/9
Svend Aage Andersen, Østervrå, 75 år 8/9
John Kipper, Hundested, 75 år 23/9
Steen Muderspach, Haslev, 70 år 1/9
Ingrid Lund, Stenderup, 70 år 7/9
Samuel Konnakkottu, Paris, 70 år 16/9
Oktober
Karen Thuelund, Herning, 100 år 14/10
Gerda Møller, Østervrå, 95 år 7/10
Poul Deleuran, Værløse, 95 år 21/10
Hildur Juhl Pedersen, Østervrå, 90 år 23/10
Jolana Lena Tómasson, Tórshavn, 90 år 27/10
Greta Hyldahl Larsen, Nivå, 85 år 28/10
Alex Falk, Bagsværd, 85 år 8/10
Tue Westing, Vejle, 80 år 4/10
Kirsten Fick, Nærum, 80 år 6/10
Henning Edson Pedersen, Svendborg 80 år 12/10
Preben Andersen, Kokkedal, 80 år 19/10
Bent Jalving, Jyllinge, 80 år 17/10
Endelig får børnene deres eget bibelleksikon!
Kilde: bibelselskabet.dk
Kender du Josef, hvem var Sara, og hvorfor går vi til nadver? Hvad betyder Helligånden? Og hvorfor er der så mange æsler i historierne? Nu kan børnene selv gå på opdagelse i Bibelens personer og begreber.
Bibelen er en kompleks og gådefuld bog, og børn har – ligesom voksne – mange spørgsmål til Bibelens tekster. I juni måned udkom Børnenes bibelleksikon, hvor læseren inviteres til at gå på opdagelse og finde svar på alt det, der undrer – og få masser af gode historier med i købet.
Tekst og illustrationer er lavet, så de bygger bro til børnenes verden, men samtidig formidler kompleksiteten og dybden i Bibelens univers i en fortællende og underholdende form.
Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl, der har skrevet tekst til leksikonet, siger: ”Børn tænker ofte konkret og stiller spørgsmål som: ’Hvad spiste man dengang, hvorfor brændte man dyr, lugtede det ikke?’ Samtidig er børn ofte optaget af det mystiske og fremmedartede. De er gode til at være i de spændinger, der er i fortællingerne – og de insisterer på sandhed. Den tilgang har jeg forsøgt at bevare, så børnene får lyst til at læse videre i Bibelen eller i deres børnebibel sammen med mor og far.“
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Børnenes bibelleksikon er en udgivelse for alle børn, uanset om man er vant til at gå i kirke eller bare gerne vil vide noget om Bibelen. Den er også tænkt som et redskab til forældre, der gerne vil introducere deres børn til det bibelske univers. Bogen er gennemillustreret i veloplagt og humoristisk stil af Anja Gram.
De første i Adventistkirkens tjeneste
En samling spændende minibiografier om unikke personer, som med ildhu og offervilje tog del i udbredelsen af adventbudskabet og opbyggelsen af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark i menighedens første tid. Blandt dem var mænd og kvinder, som du næppe har hørt om før. Bliv bedre kendt med og inspireret af disse frontkæmpere for troen.
En læser udtaler: ”En meget spændende bog om personer, hvoraf mange var ukendte for mig. Godt at få deres historier frem i lyset.“
Bogen er skrevet af Sven Hagen Jensen i samarbejde med HASDA og udgivet af Dansk Bogforlag.
Nyt pragtværk åbner Bibelen med nyere dansk kunst
Kilde: bibelselskabet.dk
Tid og evighed, fortælling og kunst: Her er bogen, der forener vores største fortællinger med den store danske kunst. Bibelen i ord og billeder er en overdådig coffee table book, en moderne kunstbibel, der samler to centrale spor i dansk kulturliv: Bibelhistorien og kunsten. Men her skabes nye betydninger, når kunsten og fortællingerne belyser hinanden på nye og ofte overraskende måder gennem forfatterens valg og sammenstillinger.
Mere end 80 højdepunkter fra Bibelen bliver parret med toppen af dansk kunst. Tekstudvalget er præsenteret kronologisk for at give en fornemmelse af sammenhængen i Bibelens store historie – fra de berømte ord om altings begyndelse, over konger og profeter til Jesus’ lignelser og visionen for en ny jord.
Udvalg af værker er sket med fokus på nyere og helt aktuel kunst. Fra Anna Syberg og Vilhelm Hammershøi, over Asger Jorn, Kirsten Justesen, Christian Lemmerz, Mie Mørkeberg, John Kørner og mange flere.
Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er forfatter, salmedigter, teolog og kunsthistoriker med et stort og anerkendt forfatterskab bag sig. Senest har hun modtaget Kristeligt Dagblads Pris 2023. Forfatter til bl.a. Bibelens kvinder.
Natten åbner sig som en port
Kilde: bibelselskabet.dk En ung kvinde vandrer gennem et åbent landskab. Hun må tale med nogen om det, der er ved at ske, tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, der elsker hendes rolige blik, men som ikke forstår, hvad det er, hun finder på. Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære?
Natten åbner sig som en port er Det Nye Testamente gendigtet som roman af Anne Lise MarstrandJørgensen. Historien begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi følger Johannes Døberen, og oplever festen, hvor hans hoved bliver serveret på et fad. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne sammen med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.
Inga Christiansen
Inga Christiansen sov stille ind på Søndervang Plejecenter den 6. maj 2024. Inga blev født 15. december 1930 og blev således 93 år. Inga voksede op i Jylland og flyttede til Sjælland som voksen, hvor hun boede resten af livet. Inga var gift med Victor Christiansen, og sammen fik de to drenge, Henning og Lennart.
Inga var en person, der hele livet stod i et tæt forhold til sin frelser. Inga var en autentisk og engageret person. Hun gjorde mange ting grundigt. Hun gik grundigt til værks i sine bibelstudier, i sin interesse for fugle og for blomster, for haven og for naturen. Hendes klaverspil gjorde - sammen med Victors violinspil - hjemmet til et musikalsk fristed for dem, som kom der.
Som lærer og senere skoleleder på Svanevej Privatskole i København fik hun anledning til at påvirke mange børn og unge med faglig viden og et positivt livssyn. Et stort musikalsk talent, en god mor, farmor og oldemor og en dybt troende person har nu lagt sig til hvile indtil opstandelsen ved Jesu genkomst.
Vi lyser fred over Inga Christiansens minde.
Jan-Gunnar Wold
Elly Nielsen
Søndag morgen den 30. juni sov Elly Nielsen ind i dødens søvn i Tórshavn på Færøerne i en alder af 86 år.
Elly blev født i Kollefjord den 7. februar 1938 og flyttede som barn med familien til Tórshavn. Efter 7. klasse arbejdede hun på fiskefiletfabrikken i 40 år. Hun blev gift med Mikkjal og sammen fik de Laila, Nils-Kári og Jóhannis. Hun mistede sin mand tidligt, og en god ven, Bodil, som var syvende dags adventist, tog hende med i kirken på Hoyviksvegur. Her blev hun og datteren
Laila døbt den 20. juli 1985 af Jens V. Danielsen. Elly spillede mandolin og var glad for sang og musik. Selv sang hun solo og i grupper og kor. Hun oversatte flere salmer til færøsk, ligesom hun selv skrev sange. Hun var meget aktiv i menigheden og var menighedens leder i flere år.
Elly var en stille person, omsorgsfuld og pligtopfyldende. Selvom hun ikke gjorde meget væsen af sig, så blev der lyttet, når hun talte. Hun var også glad for at rejse, var med til årsmøder i Danmark flere gange og deltog i Generalkonferensen i Ütrecht, Holland, i 1995.
De sidste par år måtte hun på plejehjem. Hun var med til gudstjeneste i kirken den næstsidste sabbat, inden hun døde. Her sang hun svagt med på Lina Sandells sang, ”O, Jesus åbne du mit øje,“ som hun selv havde oversat til færøsk. Nu hviler hun til opstandelsens lyse morgen.
Æret være Elly Nielsen minde.
Sven Hagen Jensen
Ruth Christensen
Den 8. juli 2024 sov Ruth Elinor Christensen ind i troen på sin Frelser. Hun blev 91 år.
Ruth blev født den 8. november 1932. Hun voksede op i Odense og tilsluttede sig Odense menighed, hvor hun blev døbt som 14-årig den 30. august 1947 af T. Tobiasen. Hun var medlem af vores menighed i 77 år.
Ruth mødte Carl Erik Christensen, da hun var på besøg hos sin bror i Tullebølle på Langeland. Han var elev i en slagterforretning. De blev gift den 30. oktober 1954. Sammen blev de velsignet med fire døtre, Lisa, Lone, Lene og Line. Senere kom der også svigersønner, børnebørn, og oldebørn til. Inden sin død var Ruth mormor til 9 børnebørn og 10 oldebørn. Ruth og Carl Erik var gift i næsten 65 år, inden han gik bort den 10. oktober 2019.
Hendes døtre beskrev Ruth som kærlig, omsorgsfuld, selvopofrende og stærk i troen. Hun havde altid tid til dem. Hun var en rigtig familiemor. Og selvom hun var tilskæreske og dygtig til sit fag, tilbragte hun det meste af tilværelsen som dagplejemor. Ruth elskede børn.
Ruth var god til at snakke med folk, og sammen med Carl Erik bød de gerne mennesker velkommen i deres hjem til dejlig mad og kage.
Ruth levede i troen på Kristus. Nu hviler hun indtil opstandelsen!
Æret være Ruth Christensens minde.
Thomas Rasmussen
LGBTQ+
Vi har de seneste måneder haft en del samtaler med mennesker på LGBTQ+ spektret og deres forældre.
Men vi kender ikke alle, og derfor er der udarbejdet et anonymt spørgeskema, som stiller nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil blive klogere på.
Vi har brug for at lytte til jeres stemmer og tanker. Så er du selv i målgruppen, eller kender du nogen, der er, så henvis gerne til dette spørgeskema og udfyld det med det samme.
Tak fordi du vil tage dig tiden til det. Vi vil tage imod dine svar med tak og respekt.
Mvh LGBT-arbejdsgruppen
Kontakt ved spørgsmål: Anne-May Müller, amm@adventist.dk eller 2972 9780
Hjælp os i Aarhus
Fra september og resten af året holdes 3 aktuelle studieserier i Adventistkirken i Aarhus.
Har du familie, venner eller bekendte i området, som vi kan sende en indbydelse, hører vi gerne fra dig.
Kontakt venligst Matheus da Silva mes@adventist.dk eller 50 60 48 41
Efterårsmøde på Sjælland
7. september kl. 10-16
Glæd dig til en dag på Efterskolen Lindenborg ved Roskilde i fællesskabets tegn. Vi deler troen og håbet med hinanden. Vi ser og lytter til hinanden, løfter hinanden op. Der er plads og hjerterum – alle er velkomne.
Festgudstjeneste · Temagrupper
Vi afrunder dagen med en times glad og opløftende fællessang.
Se mere på adventist.dk
28. september kl. 10-16
“Helligåndens arbejde og vores mission“
Arne Kristian er præst i Adventistkirken i Bergen. Han er inspirerende som taler og samtidig en dygtig musiker. Han elsker Jesus og ønsker, at du også må opleve glæde i din tjeneste for Ham.
Velkommen i Odense Adventistkirke Hunderupvej 51
Vejlefjordskolen 7. september
Tekst: Holger Daugaard
Vejlefjordskolen ligger højt i mange adventisters bevidsthed. Herom vidner manges gentagne opbakning, når der kaldes sammen til jubilæum, som falder første lørdag i september hvert andet år (næste gang 6. september 2025), eller samler penge ind til vigtige projekter. Vejlefjordskolen oplever både op- og nedgangstider. Lige nu er der meget brug for al den opbakning, skolen kan få. Der er stor søgning til efterskolen, men skolen er udfordret på elevtallet i gymnasiet og grundskolen. Derfor er der også brug for penge til elevfondet, så man aldrig behøver at sige nej til elever, heller ikke selv om forældrene har svært ved at skaffe penge nok til et skoleophold på kostgymnasiet eller i grundskolen. Det er en stor forhåbning, at adventister og venner af Vejlefjordskolen over hele landet vil hjælpe med at give en god gave til skolens elevfond den 7. september.
Unionens katastrofefond 5. oktober
Tekst: Kristian Shaw-Mathiassen, Kristinn Odinsson / Foto: ADRA
Idisse år vokser antallet af mennesker på flugt over hele kloden. Årsagerne er typisk krige, voldelige konflikter, forfølgelse, naturkatastrofer og konsekvenser af klimaforandringer. Sabbatten den 5. oktober samler danske adventistkirker ind til ADRA’s katastrofe- og nødhjælpsarbejde. Unionens katastrofefond er med til at sikre, at ADRA og kirken kan rykke hurtigt ud med hjælp og en livslinje, når katastrofen rammer.
Familier, der har forladt alt, hvad de kender og ejer på grund af krigen i Ukraine, har fundet hjælp og trøst gennem den fælles støtte fra ADRA og de lokale kirker på tværs af divisionen. Kirkens indsamling har gjort det muligt for lokale kirker at åbne deres døre for tilflugt, nødvendige nødhjælpsartikler og psykosocial støtte til ukrainere på flugt.
ADRA er også med til at afhjælpe kriser, der ofte bliver glemt i nyhedsstrømmen. Det gælder blandt andet konflikten i Sudan, hvor der er fødevaremangel, sundhedsvæsenet er ved at bryde sammen, og hver anden person (25 millioner) har behov for nødhjælp. Læs om ADRA’s indsats i Sudan på adra.dk/livshistorier/noedhjaelp-til-sudan-og-sydsudan Mange tak for jeres støtte til Unionens katastrofefond!
KALENDER
27. august - 1. september
TED præstestævne
2. september
Deadline for stof til Adventnyt nr. 5
7. september
Efterårsmøde på Sjælland, Efterskolen Lindenborg ved Roskilde
8. september
Unionsbestyrelsesmøde
13.-15. september
Roverevent, kanotur til Sydsverige
20.-22. september
Ungdomsweekend, Port Arthur på Fyn
1.-6. oktober
SABUS UNG-tur til Færøerne
4.-6. oktober
Spejderhyttetur, Vranum
7. oktober
Adventnyt nr. 5 udkommer
13.-16. oktober
Arbejdsdage på Himmerlandsgården
16.-20. oktober
Familielejr, Himmerlandsgården
25.-27. oktober
Inspirationsweekend og ledertræning for spejderledere
27. oktober
Førstehjælpskursus for ledere i ALLE
SABUS-foreninger
28. oktober
Deadline for stof til Adventnyt nr. 6
Behovet for nødhjælp vokser støt år for år. Flere mennesker end nogensinde før er tvunget på flugt fra deres hjem på grund krig, uroligheder, klimaforandringer, fattigdom eller forfølgelse.
