TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Karoline Dam Jakobsen (t.v.) og Emelie Haurholm (t.h.) er spejdere i Vejlefjord Trop. Billedet er taget på Himmerlandsgården, da der var julefest-weekend i slutningen af november 2024.
Foto: SABUS
Et VIGTIGT nyt år
Når disse linjer læses, er vi for længst kommet i gang med 2025. Alligevel skal der herfra lyde et ønske om et godt og velsignet nytår. Det bliver et vigtigt år for verden – og for den danske adventistkirke. På det globale plan er Donald Trump nu tiltrådt som præsident for en af verdens stormagter, og han er vel en typisk repræsentant for denne verdens magtmennesker. Det bliver interessant at se, om han og Putin med magt kan frembringe fred i Ukraine og Mellemøsten.
Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.
Som kristne tror vi ikke, at løsningen på verdens problemer er verdslig magt, men derimod hjertets overbevisning. Det demonstrerede Jesus, da han som menneske – egentlig universets mægtigste hersker –undlod at bruge sin magt, men tværtimod ydmygede sig selv og lod sig korsfæste af datidens magthavere. Dermed sikrede han, at Guds magt – kærlighedens magt – vil sejre til sidst.
For den danske adventistkirke er 2025 også et vigtigt år. Det er valgår, og der skal vælges ny ledelse for så vel vores union som for verdenskirken. Dette nummer af Adventnyt bærer allerede præg af dette, og når bladet udkommer, er generalforsamlingen allerede indledt og diverse udvalg nedsat. Lad os bede for, at Gud rigt vil velsigne de kommende måneders forhandlinger og sammenkomster.
Rent praktisk har du måske allerede lagt mærke til, at det nye nummer af Adventnyt er lidt tyndere end tidligere. Det skyldes, at man har besluttet at reducere sidetallet pr. nummer fra 48 til 40 i det kommende år. Desuden vil distributionen fremover varetages af DAO, og vi håber dermed, at omdelingen bliver bedre og mere rettidig, end det har været tilfældet tidligere.
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Oplag: 1.850 stk.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 2 april, udkommer 8. april 2025.
Materiale-deadline: 3. marts
Nr. 3 juni, udkommer 1. juli 2025.
Materiale-deadline: 19. maj
Nr. 4 august, udkommer 26. august 2025. Materiale-deadline: 21. juli
Foredrag om tro og helbred i Odense
DER VAR LAGT op til en spændende aften i november måned, da Niels Chr. Hvidt var inviteret til at holde foredrag i Odense Adventistkirke.
I mange år har vi været tilbageholdende med at invitere offentligheden til arrangementer i kirken, men vi blev denne aften mindet om, at folk stadig vil møde op, hvis det
er noget, der har deres interesse. Vi brugte lidt penge på at reklamere for arrangementet på Facebook. Vi sendte også invitationer ud til andre kristne kirker i byen, og i alt talte vi 40 gæster. Mennesker, som vi ikke kendte, og som ikke kendte os.
Niels Chr. Hvidt gav et historisk indblik i omsorgsarbejdet set fra
Nyt fra Plejecenter Søndervang
Tekst: Peter Larsen / Foto: Nicklas Fuglø
INGER FLINDT, MANGEÅRIG bestyrelsesformand for Plejecenter Søndervang i Faxe, træder ved årsskiftet tilbage fra posten. ”Det er tid for mig at varetage andre opgaver, og
da jeg i en årrække har ledet bestyrelsesarbejdet, har jeg ønsket, at der findes en afløser,“ udtaler Inger Flindt.
Plejecenter Søndervang, der sammen med et tilsvarende center i Randers oprindeligt blev opført af Adventistkirken Danmark, har siden udviklet sig til en selvejende institution, som fortsat bygger på et kristent værdigrundlag og et fortsat forhold til Adventistkirken. Bestyrelsesarbejdet indebærer en kompleks opgavefordeling mellem institutionen, kommunen samt beboere og deres pårørende. Inger Flindt har, i tæt samarbejde med centerleder Niclas Fuglø, navigeret disse udfordringer med professionalisme og engagement. Hendes
både et religiøst perspektiv og et samfundsperspektiv, og så delte han en del af den forskning, der er blevet foretaget blandt adventister og baptister for år tilbage i Danmark. Han talte varmt om adventister flere gange i løbet af aftenen. Flere af deltagerne udtrykte deres tak for, at vi lagde lokaler til sådan et godt arrangement, og en af adventisterne sagde begejstret: ”Han opfordrede jo folk til at tro.“
Vi blev mindet om, hvordan Gud er aktiv i vores verden, og at det gør en forskel at leve sit liv med ham. Et vellykket arrangement, som vi kun kan opfordre andre menigheder til at gøre efter. Tak til Silkeborg menighed for inspirationen til initiativet.
evne til at skabe balancerede løsninger og hendes personlige indsats har været uvurderlige for institutionens udvikling.
Efter mange års dedikeret indsats har Inger valgt at prioritere andre opgaver. Hendes afgang markerer afslutningen på en periode præget af god ledelse og et stort personligt engagement. Jan-Gunnar Wold, mangeårigt medlem af bestyrelsen, har indvilget i midlertidigt at overtage formandsposten. Han udtrykker respekt for Ingers arbejde og er fortrøstningsfuld i forhold til at videreføre opgaverne i samarbejde med den øvrige bestyrelse.
Tekst og foto: Thomas Rasmussen
I begyndelsen var informationen
Tekst og foto: Holger Daugaard
LØRDAG DEN 16. november afholdt foreningen Origo et spændende seminar i Højnæskirken i København. Tre nordiske professorer, der alle bekender sig til kristentroen, var indbudt til at holde oplæg om ”information“.
Overskriften for seminaret havde klar adresse til indledningen af Johannesevangeliet: ”I begyndelsen var Ordet“ – og hver af de tre professorer behandlede informationsbegrebet ud fra deres forskning og erfaring.
Peter Øhrstrøm fra Aalborg Universitet gjorde indledningsvis rede for, hvad information egentlig er generelt set, og med det gik han videre til at beskrive informationen i naturen. De levende organismers information ligger gemt i generne, som findes i alle levende celler, og efter DNA-strukturen blev opdaget
i 1953, er det gået stærkt med at forske i dette. Der er fortsat meget, vi ikke ved, men konklusionen må være, at før, der kan skabes liv, må informationen til livet være til – deraf seminarets titel.
Steinar Thorvaldsen fra Norges arktiske Universitet i Tromsø havde et indlæg med titlen ”Den genetiske information og andre underværker i naturen“. Her gjorde han bl.a. rede for den store mængde ordnede information, der findes i vores gener. Det kan ikke være kommet ved en tilfældighed!
Endelig fortalte Ola Hössjer fra Stockholms Universitet om menneskets oprindelse, belyst ud fra den genetiske information. Nye undersøgelser har vist, at menneskets genetik er unik og forskellig fra alle andre dyregrupper, inkl. menneskeaberne, som evolutionsforskere
ellers er meget optaget af at sammenligne med mennesket.
Det er lykkedes alle tre forskere at få publiceret deres forskning i internationale anerkendte tidsskrifter, og det til trods for deres åbenlyse støtte af design.
Omkring 50 personer havde fundet vej til det vellykkede seminar, heraf en god halv snes fra Adventistkirken.
Vejlefjords julekoncert 7. december
Tekst og foto: Holger Daugaard
ENDNU EN GANG overværede en større forsamling en dejlig og varieret julekoncert i Vejlefjordkirken. Forældre, venner og andre interesserede mødte op til en smukt pyntet kirkesal, der gav en fin ramme for aftenen. Efter velkomst af skolens direktør Thomas Müller sang Vejlefjordskolens kor og børnekor, ledet af henholdsvis Karin Abrahamsen og Allan Lindsay, og de overgik endnu en gang sig selv med smukke og velklingende sange. Ind imellem korsangene sang eller spillede flere solister det bedste, de havde lært, og juleevangeliet blev oplæst af skolens præst Rene Bidstrup.
Midt i koncerten var indlagt en pause, hvor børn fra børneskolen solgte æbleskiver i forhallen, og her var der så mulighed for at snakke og udveksle hilsener. På alle måder et vellykket arrangement.
Koncerten blev streamet, og ud over de mange mennesker, der overværede den fysisk, var der næsten 300 andre, der så koncerten online. For de læsere, der ikke havde anledning til at overvære aftenens koncert, kan det oplyses, at man kan finde den på Youtube, hvis man søger på ”Vejlefjordkirken“.
Peter Øhrstrøm, Ola Hössjer og Steinar Thorvaldsen
Fællesskabsdage og gospelkoncert i Nærum
Tekst og foto: Daniel Birch, Carsten Thomsen
I FORÅRET 2024 holdt vi en workshop for alle, der havde lyst. Spørgsmålet, vi skulle besvare, var: Hvordan ville vi tilret telægge sabbats formid dag, hvis det ikke nødvendigvis skulle passe ind i den skabelon, vi er vant til? Det kom der en god samtale og mange ideer ud af. Det var ingen revolution, men alligevel anderledes, og nogle uger senere gjorde vi forsøget og holdt den første “fællesskabsdag“. På baggrund af gode erfaringer og tilbagemeldinger har vi gentaget konceptet den sidste sabbat i måneden i efterårets løb.
konceptet løbende, men fortsætter i 2025. Kom gerne og besøg os!
Rungsted Gospel holdt koncert
gæster var folk fra lokalområdet, som ikke er tilknyttet kirken. Koncerten sluttede med fællessangen: ”Dejlig er Jorden“.
Dagen begynder med morgenmad – en hyggelig tid, hvor man kan nå at hilse og tale sammen. Så er der morgensang for alle, men især for børnene, inden vi fordeler os til flere forskellige tilbud. Det er ikke ens hver gang, men vi har f.eks. budt på kirkegymnastik for børnene, oplæg fra en gæstetaler, fællessang med dagens tema som omdrejningspunkt, en gruppe med bøn og vidnesbyrd, og studier og samtaler i forskellige former.
Herefter samles alle til lovsang i kirkesalen, inden vi giver ordet til dagens taler, som er blevet bedt om også at forberede nogle spørgsmål, vi efterfølgende kan samtale om i mindre grupper. Sidste punkt på programmet er en fællesspisning, så vi kan strække samværet, og alle kan gå glade og mætte hjem.
Det er dage, der summer af liv og glæde, og vi får talt sammen på tværs af de vante grupper og alderstrin. Mange har inviteret venner og familie med, og vi får mange positive tilbagemeldinger. Vi justerer
Nærum Adventistkirke og den tidligere Skodsborg-kirke har haft en rig tradition for kormusik, især i juletiden. Den 10. december 2024 var kirken var godt fyldt op med 175 tilhørere til en medrivende koncert med Rungsted Gospel, dirigeret af Susanne Wiik Kalvåg.
Koncerten rummede et bredt spektrum af musik fra de klassiske julesange til de mere livlige gospelsange. Koncerten var godt annonceret i lokalområdet, og bemærkelsesværdigt er det, at de fleste
John Alex – en sand helt
Tekst og foto: ADRA
I OVER 40 år har John Alex Nielsen samlet ind for ADRA og alene skaffet imponerende 5,4 millioner kroner til nødlidende.
Efter koncerten var der et velbesøgt kaffebord i menighedssalen, hvor der også blev samlet ind til HappyHands arbejde blandt hjemløse i København.
Du kan læse mere om Rungsted Gospel på rungstedgospel.dk. På naerum.adventistkirke.dk/forside/ musik-og-koncerter kan du finde en optagelse fra koncerten sammen med andre julekoncerter fra kirken. Der er også links til historiske optagelser af Sanctus, der går helt tilbage til 10-års jubilæumskoncerten i Grundtvigskirken i 1983, som blev udsendt på DR.
Han siger det selv bedst: ”Gud har velsignet mig, så jeg vil gerne give en hånd til de nødlidende. Jeg nyder også motionen, frisk luft og de mange gode venner, jeg har mødt. Og når jeg kommer hjem, glæder jeg mig over, at det er gået godt.“
Lad os hylde John Alex og hans utrolige indsats!
Dåb i vækst
Tekst og foto: Tor Tjeransen, AME
1,5 mio nye adventister i 2023
IFØLGE EN RAPPORT, der blev aflagt af Dr. Trim til generalkonferencens ledelse, blev der døbt knap 1,5 mio nye adventister i 2023. Samtidig var der dog lidt over 800.000 medlemmer, der besluttede at forlade kirken. I årene siden 1965 var det 4 ud af 10 medlemmer, der valgte at forlade kirken – et meget højt tal.
Vi bør være bedre til at passe på hinanden, som dr. Trim formulerede det. Se den samlede omtale på adventist.no/nyheter/14-millionernye-medlemmer-i-2023
Webkirke i Montenegro
Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: AME Tor Tjeransen
NEJ, DET HANDLER ikke om en ny version af webkirke i Montenegro, men om en præsentation af det danske webkirkeprojekt på en konference i Montenegro. Produktionschef Peter Larsen og daglig leder Jan-Gunnar Wold holdt et fælles oplæg, hvor de fortalte historien om, hvordan webkirke.dk blev til under covid-19.
Dengang var målet at nå ud til menighedsmedlemmer, der ikke kunne komme i kirke fysisk. Men takket være jeres støtte og engagement voksede projektet og blev til en varig løsning, der bringer kirken og troen hjem i stuerne – på tværs af kirkeskel.
280 deltagere fra 42 lande var samlet for at dele, hvordan man bedst kommunikerer og producerer digitale tjenester med et religiøst budskab. Montenegro har i flere år været værtsland for GAIN EUROPE, der udover at være et forum for er-
faringsdeling, nu også handler om samarbejde på tværs af grænser. Med fælles tema skabes der både film og bøger, hvor flere lande bidrager med forskellige perspektiver. Tor Tjeransen, kommunikationsleder fra Norge, satte ord på konferencens kerneidé: “Vi er det største argument for Jesus, fordi vi er koblet til Guds nåde.“ Han understregede, at formålet med samlingen er at dele viden om teknik og indhold, så budskabet om Guds nåde og kærlighed kan nå længere – både til hinanden og til andre.
Juleprogrammer i Tórshavn og i Aarhus
Tekst og foto: Matheus da Silva
SABBATTEN DEN 14. december var der julegudstjeneste i Tórshavn Adventistkirke, hvor Pilgrimsgruppen var inviteret. Det er en vennegruppe, som har haft tradition for at besøge Adventistkirken ved juletid. De spillede nogle dejlige salmer og julesange. Efter programmet samledes menigheden for at nyde en god julefrokost med hyggeligt samvær.
I Aarhus var der også hyggelig stemning i december, hvor de unge samledes til juleaktiviteter. Der blev serveret julemad, med efterfølgen -
de julelege og sjove aktiviteter. Sabbatten den 21. december var der julegudstjeneste med julebudskabet, salmer og julemusik. Efter gudstjenesten nød vi et dejligt julemåltid, hvor gamle venner, der ikke havde været i kirke i mange år, fik lejlighed til at hilse på hinanden.
ADVENTISTKIRKENS ÅRSMØDE
OG GENERALFORSAMLING
28. maj - 1. juni 2025
Både i vores eget liv og som menighed lægger vi planer og vil så gerne vide, hvad Gud ønsker for os. Men fordi vi aldrig har den fulde indsigt, vil livet med Gud altid indeholde overraskelser.
Guds planer og timing viser sig gang på gang som en overraskelse.
Sådan var det allerede på apostlenes tid.
Ved årsmødet vil forskellige talere med udgangspunkt i
APOSTLENES GERNINGER
udfordre os og minde os om, at vi kan forvente at blive overrasket af Gud.
Tekst: Lasse Bech / Foto: iStockphoto, AME Asun Olivan, AME Jim Botha, adventist.no, Adventistkirkens arkiv
Åndelig festival – og generalforsamling I år vil der være ordinær generalforsamling. Det betyder, at en stor del af årsmødet består af forhandlingsmøder med beslutninger og rapporter. Der vil også blive valgt nye embedsmænd, afdelingsledere og bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen er vigtig, da der bliver truffet beslutninger, som vil lægge linjen for kirkens arbejde for de næste fire år. Hver menighed sender delegerede, som kan deltage i drøftelserne og afstemningerne. Alle, som ikke er delegerede, kan overvære forhandlingerne og på den måde få en bred indsigt i Adventistkirkens arbejde på landsplan. Generalforsamlingen blev allerede åbnet 2. februar med en første samling, hvor de forskellige udvalg, som skal komme med forslag, blev nedsat.
Selvom dette årsmøde vil være præget af forhandlingsmøder, vil det stadig være den åndelige festival, vi holder af, hvor der er møder og aktiviteter for alle aldersgrupper samt tid til at være sammen. I det store telt vil der være et åndeligt møde hver formiddag og hver aften. I forhold til tidligere år vil det åndelige morgenmøde om torsdagen og fredagen ligge sidst på formiddagen.
Den efterhånden traditionsrige markedsdag med ADRA fredag eftermiddag vil også være der i år.
På den musikalske front vil der være ’Homecoming’ sangprogram fredag aften, og sabbats eftermiddag vil der som noget nyt være familiesang for hele familien. Dette vil være en slags release-koncert, hvor vi alle kan lære at synge en række børnesange skrevet af Inger Kjartansdóttir. Vi håber, at mange af sangene vil kunne anvendes hjemme i familierne og menighederne i mange år fremover. Endelig vil ungdommen stå for programmet lørdag aften.
Spisning
På grund af krav fra brandmyndighederne er der begrænset plads i spisesalen. Vi opfordrer derfor igen i år til, at man overvejer at lave mad selv eller benytter sig af muligheden for take away. Spisebilletter til spisesalen og take away skal bestilles og betales på forhånd. Dette kan kun ske via aarsmode.adventist.dk
Brug faciliteter til udendørs madlavning
Udendørs vil der være opstillet gasgrill, gasblus, pizzaovne samt enkelte fælles køleskabe til de mest sensitive madvarer (dog på eget ansvar). Disse kan frit benyttes under hele årsmødet for dem, som selv laver mad.
Tilmeld dig – også selv om du ”bare kommer“
Alle bør tilmelde sig – også selvom man ikke køber måltider eller logi. Dette opfordrer vi til, både af sikkerhedsmæssige årsager, så vi ved, hvem og hvor mange der deltager, men også i forhold til GDPR og samtykke til brug af billeder og videoer.
Et årsmøde er en stor omkostning for kirken, men vi har valgt, at der også i år er gratis entré for dem, som ikke overnatter eller køber måltider på Himmerlandsgården. Du vil dog ved tilmelding blive opfordret til at give et frivilligt deltagerbidrag.
Årsmødetilmeldingen åbner 12. marts. Al køb af mad, overnatning m.m. lukker 23. april. Vi gør opmærksom på, at tilmelding udelukkende sker via hjemmesiden aarsmode.adventist.dk . Det er ikke muligt at tilmelde sig telefonisk. Desuden skal man være opmærksom på, at der kan blive udsolgt – også inden fristen for tilmelding udløber.
Talere ved årsmødet
Daniel Duda , formand for Trans European Division
Rob Folkenberg III, menighedsplanter i København
Gry Beate Marley, daglig leder for SABU i Norge
Lasse Flinker, bibelarbejder i Danmark
Anne-May Müller, præst i Vejlefjordkirken og leder for prædikantafdelingen
Victor Marley, formand for Adventistkirken i Norge
Glæder du dig også til Børnetelt, hoppepude, Teen Lounge, Spejderpladsen, Den åndelige campingvogn og det hyggelige Ungdomstelt?
Teen- og Ung
Vi har programmet spækket med spændende aktiviteter og møder
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen / Foto: Mikael Lundqvist, AME Vanesa Pizzuto Årets taler, Marcel Ghioalda , har massevis af spændende erfaringer fra mission med unge, som han vil dele med os. Den Åndelige Campingvogn vil være åben, så du kan få en personlig snak om det, der fylder i dit liv!
BØRNENES ÅRSMØDE: Du kan glæde dig til en børnefest i verdensklasse! Med Gud i centrum bliver der møder for store og små børn. En koncert! Masser af aktiviteter, spændende udfordringer og et kodeord, som i år er ”ild og vand“. Ja, spændingen stiger...
Glæd dig til spejderhyggen! S p e j derområdet
Spejderaktiviteter og pandekager. Pizza og bållugt. Whats not to like?
Vær med til at gøre Himmerlandsgården klar til årsmøde!
Tekst: Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken i Danmark
ET STORT STÆVNE, som årsmødet er, kræver en hel del forberedelse. Der er SABUS-pladsen, det store mødetelt og børneteltet, der skal gøres klar med teknik, lys, varme og siddepladser. Vi gør rent og gennemgår alle bygninger, værelser, køkkener, udendørs arealer, veje og meget mere, før vi er parat til at byde årsmødedeltagerne velkommen til Himmerlandsgården.
Der er mange store opgaver, og der er rigtig mange mindre opgaver. Vi har brug for en god flok frivillige til at hjælpe os, så har du lyst til at bruge en dag eller tre i ugen op til årsmødet på at hjælpe os med opsætningen, så kontakt os i dag og tilmeld dig til arbejdslejren, som begynder mandag morgen den 26. maj
Alle kirkens medarbejdere stiller op og er til stede ved arbejdslejren. Vi arbejder hårdt, men vi hygger os også og plejer vores indbyrdes relationer. Der er tid til en god snak over måltiderne, og der føres mange spændende samtaler rundt omkring på arbejdslejren, så kom og vær med! Arbejdslejren er for voksne, store børn, teenagere og unge, der vil lære nye færdigheder og hjælpe til. Vi har ikke mulighed for at tilbyde pasning af mindre børn eller sørge for aktiviteter under arbejdslejren. Kost og logi er gratis indtil årsmødet åbner. Tilmelding på e-mail til Kristinn på kod@adventist.dk .
Markedsdag for ADRA fredag
Tekst og foto: Kristian Shaw-Mathiassen, ADRA Danmark
VI GLÆDER OS til den sjove og festlige markedsdag og er taknemmelige for den flotte indsats ved markedsstandene. Nogle stande vender tilbage hvert år og er begyndt at blive til traditioner, som folk ser frem til, mens andre kommer med nye kreative idéer. Alles bidrag er højt værdsat. Vi oplever tydeligt det unikke samvær, der bliver skabt på dagen, hvor gode samtaler og venskabelige møder blomstrer på markedspladsen.
Vi håber, at mange af jer endnu engang har lyst til at bidrage til det gode formål ved at stille op med en markedsstand. Husk at booke ét eller flere borde ved at skrive en mail til Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk
Takket være det store og kreative engagement på årsmødet i 2024, blev der indsamlet imponerende 63.304 kr. Pengene gik til klimahjælp i Sydsudan, hvor mennesker ofte rammes af fattigdom og konflikter, hvilket ikke gør livet nemmere, når der i stigende grad er oversvømmelser og tørke. Her bidrager ADRA med en større variation af klimarobuste afgrøder, heriblandt ris som kan overleve i oversvømmede områder. Målet er, at der skal kunne dyrkes en alsidig og næringsrig kost. Derudover støtter vi småbønder til at beskytte deres afgrøder mod oversvømmelser ved hjælp af diger. Vi støtter tillige unge i at skabe nye indtægtskilder via fiskeri.
Læs hvad omsætningen for markedsdagen i 2025 går til i næste udgave af Adventnyt.
Loven og pagterne
Bibelen er ikke en tabel eller et skema, man kan slå op i og finde fuldstændig entydige forklaringer, som var det en matematisk ligning eller brugsanvisning til en vaskemaskine. Den er derimod skrevet af mange forskellige mennesker over flere hundrede år og i et væld af forskellige litterære genrer.
Når vi forsøger at lave læresætninger og trospunkter ud fra Bibelen, så er det et forsøg på det bedste bud på en samlet forklaring på, hvad Bibelen siger om et givet emne. Det betyder, at der kan være tekster om et emne, der stikker lidt i forskellige retninger, fordi de enkelte skriftsteder adresserer forskellige konkrete situationer og forskellige modtagere. Det betyder også, at når vi har forsøgt at danne os et billede af, hvad Bibelen samlet set lærer os om et emne, så kan de forskellige tekster godt bruge samme ord eller samme begreb i betydninger, der ikke er indbyrdes identiske.
Loven kan betyde forskellige ting
Dette gør sig gældende, når Bibelen bruger ordet ”loven“. Dette ord bruges ofte om Toraen , som er de fem mosebøger. Ordet kan også bruges om moseloven, som kan betyde de 613 regler, der nævnes i mosebøgerne. Ordet kan også henvise til de ti bud. Endelig kan ordet ”loven“ være en måde at referere til den aftale eller pagt, som Gud indgik med Israel på Sinajbjerget.
Når nu et ord kan bruges på mange måder, så er det heller ikke underligt, at der kan opstå forskellige opfattelser blandt forskellige kristne om, hvordan disse ting skal forstås. Desuden er det heller ikke underligt, hvis man indimellem bliver i tvivl om, hvad der egentlig menes i en konkret bibeltekst, når nu ordet nogle gange kan betyde én ting og andre gange noget andet. Her må man gøre sig umage med at forsøge at forstå – og samtidig leve med ikke altid at forstå fuldt ud.
Adventisternes diskussioner om loven
F.eks. blev adventister på et møde i Minneapolis i 1888 meget uenige om, hvad Paulus mente, når han i Galaterbrevet brugte ordet ”loven“. Indtil da havde det været almindeligt blandt adventisterne at mene, at ”loven“
i Galaterbrevet var de dele af moseloven, som var af ceremoniel karakter, dvs. regler om, hvordan og hvornår man skulle ofre, eller hvad præsternes funktioner var. På den måde gav det mening, når Paulus skrev, at ”loven“ ikke gjaldt længere, efter at Kristus er kommet.
På mødet var der andre, der foreslog, at ”loven“ kunne være de ti bud. I denne forståelse ville Paulus egentlig sige, at vi ikke længere bliver retfærdige ved at overholde de ti bud, men ved Jesu retfærdighed. Det diskuterede de meget dengang – og andre har fortsat diskussionen lige siden.
Reformatorernes forståelse af loven Allerede ved reformationen forstod man loven som stående i kontrast til nåden. På den måde blev frelseshistorien forstået som epoker før og efter Kristus. Den gamle pagt blev set som et system, hvor man blev frelst ved lovgerninger – og dette blev tolket i lyset af den katolske kirkes forståelse af gode gerninger.
Luther og de andre reformatorer mente, at i den nye pagt efter Kristus bliver man frelst ved tro frem for gerninger og altså af nåde frem for ved loven. Den gamle pagt var knyttet til Israels folk, men efter Kristus går evangeliet til alle folkeslagene, og vi har den nye pagt. Man havde på en måde fået en tabel at slå op i for at forstå frelsen, loven og pagterne. Dette har præget den protestantiske forståelse lige siden, og det var en meget vigtig erkendelse, men nuancerne kunne også let gå tabt.
Hvad med sabbatten og spisereglerne – er det kun for dem ”under loven“?
I den protestantiske model havde de ti bud ikke længere en meget afgørende betydning, men da adventisterne begyndte at lægge vægt særlig på sabbatsbuddet, så måtte de forklare, hvorfor dette bud var vigtigt, og hvorfor sabbatten ikke kun var for jøderne. Da adventisterne så ovenikøbet begyndte at afholde sig fra at spise de
dyr, som moseloven betragter som urene, var det meget let for andre kristne at opfatte det, som om adventisterne bare levede i den gamle pagt.
Adventisternes egen forklaring blev, at moseloven som sådan var ophævet, men at de ti bud – moralloven – var uforanderlig og derfor bestod – hvilket også måtte gælde sabbatsbuddet. Hvad angik de urene dyr blev argumentet, at det nok var et spørgsmål om sundhed, når Gud havde sagt, hvad man kunne spise og ikke spise – dermed var det stadig relevant.
Pagter og dispensationer
Når det gælder ordet pagter, skal man også være opmærksom, når man læser. Nogle gange tales der om ”en evig pagt“ (Hebr 13,20), andre gange om ”den gamle og den nye pagt“ – som om der kun omtales to pagter i Bibelen. Men sagen er, at der bliver sluttet mange pagter i Bibelens historie:
1. Adam og Eva skulle opfylde jorden, og Gud ville velsigne dem, men der var konsekvenser, hvis de syndede. Det var jo en pagt med hele menneskeheden – skaberværket, livet og sabbatten var for alle. Men med syndefaldet blev døden også for alle. Her lovede Gud, at kvindens afkom en dag ville knuse slangens hoved. Mennesket skulle kun spise frugt.
2. Noa fik at vide, at Gud ikke ville sende en ny syndflod, og at mennesket nu kunne få lov at spise kød. Dog var der i arken en skelnen mellem rene og urene dyr, idet der kun skulle et enkelt par af de urene dyr med ombord, mens der skulle syv par af de rene med. Pagtstegnet var regnbuen.
3. Abraham troede på Guds løfter, og Gud ville velsigne alle folkeslag gennem et udvalgt folk. Her blev omskærelsen tegnet på pagten.
4. Moses fik de ti bud, men også en række andre love, som knyttede sig til ofringer i tabernaklet eller til samfundsmæssige love, som det udvalgte folk skulle leve efter som en nation i det lovede land. Sabbatten blev et tegn på pagten.
5. David fik et løfte om, at hans hus skulle sidde på kongetronen i Israel. For de kristne knyttes dette til, at Jesus var af Davids slægt.
6. Den nye pagt blev allerede omtalt af profeterne i Det Gamle Testamente (Jer 31,3134). Det er en pagt, der omtales mange steder i Det Nye Testamente (Luk 22,20; 1 Kor 11,25; Hebr 8-9).
Kontinuitet og diskontinuitet
Der, hvor vandene skilles mellem de forskellige kristne konfessioner, er, når man taler om, hvad der er ophævet, og hvad der ikke er ophævet i den ”gamle“ og den ”nye“ pagt (2 Kor 3).
Det er på sin vis heller ikke altid rigtigt at tale om ophævet, men snarere at noget er opfyldt. Hvis man forsimpler begreberne, mister man let nuancerne.
Det virker til, at pagten med Adam og Eva omslutter hele menneskeheden. Derfor er ting som ægteskabet, forældreskabet, forvaltning af skaberværket og sabbatshvilen for alle mennesker. Løftet om, at kvindens afkom skal knuse slangens hoved, peger frem mod kampen mellem Kristus og Satan. Pagten med Noa synes også at gælde hele menneskeheden, og selv om spisereglerne først bliver defineret i pagten med Moses, er det interessant, at der allerede skelnes mellem rene og urene dyr. Det antyder måske, at lige den skelnen mellem hvilke dyr, som egner sig til mad, og hvilke der ikke gør, var relevant, da mennesket netop da fik ”lov“ til at spise kød.
Det er tydeligt, at omskærelsen f.eks.
ikke længere gælder – i hvert fald for de folkeslag, der ikke er Abrahams fysiske efterkommere (ApG 15; Rom 3,1). Samtidig oplever alle folkeslag, at Jesus, der var af Abrahams slægt, er opfyldelsen af den velsignelse, Abraham blev lovet (Gal 3,16). Endelig ses Abrahams tro som et forbillede for de kristnes tro, og i åndelig forstand er Abraham alle troendes fader.
Når det gælder pagten på Sinaj, så er der moralske principper, som gælder til alle tider, som i de ti bud. Der var også regler, som var begrænset til Israels folk, og alle beskrivelserne af ofringer og præsteskabets funktioner i tabernaklet har fundet deres modbillede i Kristus, som gav sit liv på korset, og som nu er vores ypperstepræst i den himmelske helligdom. Derfor har disse ritualer mistet deres betydning og skal ikke længere efterfølges. Det samme gælder principperne for renhed og renselse i forhold til templet.
Når det gælder sabbatten, skal man tilsyneladende forstå, at den blev brugt i den mosaiske pagt, selvom den havde eksisteret siden skabelsen. Derfor må man – lige hvad angår sabbatten – skelne mellem de regler om, hvordan den overholdes, som blev givet specifikt til Israels folk, og de mere universelle principper i sabbatshelligholdelsen, som blev givet ved skabelsen og de ti bud, og ikke mindst som Jesus udlagde dem i sin egen sabbatspraksis.
Konklusion
Der kunne siges meget mere om dette emne, men et godt sted at runde af er, hvad Jesus selv sagde, da han indstiftede nadveren: ”Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!“ (1 Kor 11,25)
Med dette viser Jesus os, at det er hans død på korset, der sammenføjer Guds pagt med mennesket. Og vi har brug for at minde os selv og hinanden om det igen og igen.
Skal vi være bange for videnskaben?
Da jeg som ung studerede på universitetet, bidrog de fantastiske opdagelser, jeg blev præsenteret for inden for molekylærbiologi, til min religiøse opvågnen. De åbenbarede for mig den Gud, som påberåber sig at have og må have skabt sådanne vidundere. Jeg fandt virkelig Gud på grund af det, jeg lærte om biologi.
Tekst:
Suzanne Phillips, PhD, er afdelingsleder for biologiske videnskaber ved School of Medicine, Loma Linda, California, USA.
Illustration: iStockphoto
Vejledende myndigheder
En kendsgerning, der især slog mig, var, at der uundgåeligt, uanset om jeg ønskede det eller ej, ville være en vejledende autoritet, som gav mig anvisninger på, hvordan jeg skulle leve mit liv. Jeg erkendte imidlertid også, at jeg havde det gudgivne privilegium selv at beslutte hvem eller hvad, der skulle være den myndighed. Jeg kunne vælge at lade menneskelige tanker og ræsonnementer styre mit liv. Det vil sige, at jeg kunne lade videnskabsfolkenes, de lærdes, filosoffernes og teologernes kollektive visdom – med alle deres udredninger, modsigelser og modbeviser – diktere, hvad jeg skulle tro, og hvordan jeg skulle leve. Jeg kunne endda narre mig selv til at mene, at de faktisk
var mine valg, men jeg erkendte til sidst, at de kun ville være min fortolkning af andre menneskers tanker.
Eller jeg kunne vælge at lade Gud være min vejledende autoritet. Det tiltalte mig mest, da jeg var kommet frem til troen på Guds alvidenhed og at kende Bibelens Gud som en kærlig, omsorgsfuld far, meget lig mine forældre, der havde arbejdet hårdt af hensyn til mig og mit bedste. Derudover kunne jeg bare ikke se mig selv overlade tøjlerne af mit sind til noget, der blot afspejlede de fejl, den selviskhed og ondskab, som findes i mit eget hjerte.
Så jeg valgte Gud, og ved at gøre det blev Guds ord – defineret som både Jesus Kristus, Det Gamle og Det Nye Testamente – den vejledende autoritet i mit liv.
Grundlæggende søjler
Vores nuværende kultur synes viet til at sætte menneskers tanker om fornuft, kultur og Darwins evolutionsteoretiske påstande på tronen som højeste autoritet. Som et resultat ses troen på mirakler, omtalt i Bibelen, sjældent, især blandt dem, som er oplært i at tilegne sig et sekulært syn på disse emner.
Som grundlæggende søjler stadfæster Guds ord den virkelighed, at Gud er vores skaber, som det fremgår af Første Mosebogs beretning om en nylig seks-dages skabelse – gentaget i de ti bud som det fremgår af Anden Mosebog og Johannes’ Åbenba -
ring 14 – og Gud er både vores frelser og dommer, eksemplificeret i ødelæggelsen, som den globale syndflod forårsagede. Men samtidig tror mange kirkesamfund, inklusive min egen, Syvende Dags Adventistkirken, stærkt på uddannelse. Syvende Dags Adventistkirken har tusindvis af grundskoler og gymnasier og 118 videregående institutioner verden over, som f.eks. Loma Linda Universitetet, der tilbyder de højeste akademiske grader indenfor videnskab og medicin. Imidlertid giver en sekulær forståelse simpelthen ikke plads til forenelighed mellem troen på den bibelske fortælling og en kandidatgrad indenfor videnskab, geologi, biologi og medicin.
Velsignelse af menneskeheden
Jeg tror dog, at Guds ord har noget at sige om dette. Første Kongebog, kapitel 4, fortæller beretningen om kong Salomo, som var gennemsyret af himmelgivet visdom, og i sit inderste væsen må betegnes som ”videnskabsmand“. Det noteres, at han observerede og beskrev mange aspekter af den naturlige verden omkring sig. Bibelen synes således at støtte nysgerrighed om den naturlige verden og menneskets brug af fornuftens og intellektets kræfter. Det er måder at kende vores skaber bedre og til mere fuldstændigt at forstå den verden, vi lever i. Det er desuden midler til at velsigne menneskeheden.
At søge viden førte til opdagelsen af principperne for radiobølger, optiske fibre og digital kommunikation, som har velsignet vores personlige familierelationer og bestræbelserne på verdensomspændende evangelisering, der tilbyder mere effektive måder at ”undervise alle nationer“. De samme typer af sysler har befriet verden for kopper og forsynet os med antibiotika, nye kirurgiske teknikker og kræftbehandlinger, der har reddet millioner af liv og fremmet den helbredende tjeneste, Jesus Kristus gjorde blandt os. Videnskaben, og især den,
der gøres i tjeneste for Gud, har været en velsignelse for verden.
En ærlig stræben efter sandhed
Vi, som tror på Guds ord og på Gud som skaber, frelser og dommer, behøver ikke være bange for videnskaben og bør ikke afholde os fra ærligt at stræbe efter sandhed, hvad enten det drejer sig om Bibelen, medicin, biologi eller geologi. Men videnskaben bør holdes på sin rette plads som et fantastisk værktøj, der kan gavne menneskeheden og gøre os til mere effektive forvaltere af vores jord, uden at den bliver gjort til vores livs almægtigste autoritet. Videnskaben er per definition ”det systematiske studie af strukturen og adfærden i den fysiske og naturlige verden gennem observation, forsøg og afprøvning af teorier af de opnåede beviser.“1 Det er en menneskelig konstruktion. En form for menneskelig autoritet og bør ikke tillades at erstatte vores velbegrundede valg af Gud og hans ord som vores vejledende autoritet.
Eftersom videnskaben er af menneskelig oprindelse, må den videnskabelige tankes konklusioner altid gøres til genstand for autoriteten i Guds ord, hvis vi skal forstå den egentlige sandhed.
Jeg påstår ikke, at videnskaben ikke er smuk og nyttig, kun at den er en menneskelig ting. Og som på alle vidensområder bør Helligånden og Guds ord bringes i spil til at skelne fortolkninger af både Bibelen og videnskaben.
Vurderingsmetode
Der er et spændingsforhold mellem de videnskabsfolk, der tror, at naturalismen – dvs. at intet overnaturligt har eller nogensinde vil finde sted – er den eneste virkelighed, og videnskabsfolk, der tror på den bibelske opfattelse – dvs. at overnaturlige begivenheder er virkelige, som blev set og vidnet om af de bibelske forfattere, og forekommer endda i et vist omfang i vores egen erfaring. Skabelsesvidenskabsfolk mener, at der i mange tilfælde – som f.eks. den globale syndflod og den oprindelige godhed i det skabte liv – blev efterladt beviser, som kan skelnes og beskrives videnskabeligt.
Således må de af os, der tager ordet fra Gud som højeste autoritet i vores liv og samtidig lever i videnskabens verden, aktivt søge at finde svar på den sekulære tvivl, idet nogle videnskabelige data ser ud til at gå imod, hvad Bibelen siger. Vi har brug for vurderingsværktøjer eller at finde løsninger.
Jeg foreslår følgende metode:
1. Vær villig til at leve i spændingsforholdet. Erkend, at du måske ikke har alle svarene her og nu, og at du måske aldrig finder dem. Ligesom dem, der er beskrevet i Hebræerbrevet 11, der ”kun så opfyldelsen i det fjerne“.
2. Hav tålmodighed med ikke at vide det, man bakser med i videnskabelige kredse, mens vi søger efter den korrekte forklaring af virkeligheden. Videnskabelig viden i dag er eksponentielt forskellig fra, hvad der var kendt for tres år siden, og meget af det, der er blevet opdaget i løbet af den tid, understøtter mere en bibelsk fortælling end de data, der var tilgængelige da.
3. Deltag aktivt i forskning, der forsøger bedre at forstå data, der er blevet fortolket imod Guds ord. Et dybere videnskabe -
ligt dyk ned i kontroversielle områder af videnskaben har ofte resulteret i bedre forklaringer af data, der også stemmer overens med Guds ord.
Til tider synes det, som videnskaben sætter stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt der nogensinde var en Gud, der gjorde menneskeheden speciel og satte dem over dyrene, eller om der var en global oversvømmelse for relativt nylig. Men som videnskaben skred frem, blev disse sandheder i Bibelen pludselig bedre understøttet af videnskabelige data. Men vær opmærksom på: Der er stadig mange udfordrende områder.
Forhold dig ærligt
Selvom vi ikke er professionelle videnskabsfolk, kan vi alligevel prøve at gennemskue, hvad videnskaben egentlig siger, og hvad den ikke siger. I begyndelsen må vi være villige til at erkende, at selvom de fleste videnskabelige opdagelser ikke er drevet af en bestemt forskers behov for at bevise sit verdensbillede, må vi samtidig være i stand til at få øje på, hvornår det er det. Vi er nødt til at forholde os ærligt til data, selv når det ser ud til at være i modstrid med vores overbevisninger, og vi er nødt til tålmodigt at holde fast i de grundlæggende overbevisninger, der klart fremgår af Guds ord, selv i lyset af, hvad der synes at være modstridende videnskabelige resultater (Skriften kalder os gentagne gange til at ”vente på Herren“).
Hold fast ved det, der er sandt, og til det ræsonnement, der motiverede os til at vælge Gud som vores vejledende autoritet: Jesus Kristus er sandheden. Gud aflægger ikke falsk vidnesbyrd om sig selv og sine handlinger, og Guds viden overgår langt vores egen.
1 Oxford English Dictionary via en Google-orddefinitionssøgning af ”Define Science“.
Design fra ende til anden:
Hvis et land invaderes af en fjende, vil landet hurtigt sætte alle sine forsvarsvåben i spil for at afvise fjenden ved grænserne: droner, fly, kampvogne, haubitser, infanteritropper og så videre. Landets generaler vil anvende taktik baseret på deres træning og erfaring.
Når vores kroppe invaderes af fremmedlegemer, kalder de også på en række forsvarssystemer, der er så komplekse, at de helt klart er designet snarere end at være perfektioneret af tilfældige mutationer af deres genetiske materiale.
grænserne, er den første forsvarslinje vores hud. Huden er opbygget af flere lag med en hård overhud, som løbende fornyes. Den forsynes med blodkar og nerveender, der registrerer berøring og smerte. Den er halvgennemtrængelig og holder snavs ude, men tillader sved at afsondres fra porerne.
Når huden er brændt, skoldet eller skåret, kan den reparere sig selv. Stoffer som histamin får blodkapillærerne til at svulme op og lække blod, og der dannes et blåt mærke. Hvide blodlegemer patruljerer i vores blod og bekæmper straks eventuelle fremmedlegemer (patogener) og ødelægger dem i lymfekirtlerne. Blodet størkner, og derefter falder den dannede skorpe af og afslører frisk hud nedenunder.
Tekst:
David Rosevear har en doktorgrad i organisk kemi og har arbejdet en lang årrække med forskning og undervisning. Han er formand for den engelske organisation Creation Science Movement. Illustration: iStock
At beskrive alle de forskellige processer detaljeret i vores immunsystem ville kræve en stor lærebog med masser af tekniske termer. Den ville snart være forældet, så det ville være nødvendigt at gå online for at søge o plysningerpå nettet. Et nyere konkret eksempel på det er brugen af mRNA – en kernesyre til at indføre vacciner i vores celler – under Covid-19 pandemien. Her vil jeg blot give en forsmag på emnet for ikke-specialister for at indikere, at de implicerede strategier kræver intelligent design og umuligt kan have udviklet sig tilfældigt.
Stop for angribere ved grænsen
Da det er sikrest at stoppe angribere ved
Hvis ”angriberne“ ikke kommer ind gennem huden, men ind i en af kroppens åbninger, såsom næse eller hals, fanges de af et lag slim. Bakterierne fordøjes med enzymer, der er antimikrobielle proteiner kodet af DNA.
Blodbanens betydning
Blodbanen indeholder også naturlige dræberceller (T-celler), der dræber kræftceller og celler inficeret med vira. De kaldes T-celler, fordi de dannes i thymus (brislen), som tidligere blev betragtet som et overflødigt organ af evolutionister. Cellerne producerer antistoffer, Y-formede proteiner, der cirkulerer i blodet og identificerer de sygdomsfremkaldende organismer til efterfølgende genkendelse og tilintetgørelse af fagocytter.
Statistisk set ville det være umuligt for store komplekse molekyler at blive konstrueret lidt ad gangen ved tilfældige mutationer koblet med naturlig selektion. Hvert trin skal være nyttigt for at overleve.
T-celler kan genkende en kræftcelle eller en celle, der invaderes af et sygdomskim, mens de ignorerer sunde celler. Der findes en række varianter af T-celler.
Fagocytter er store celler i hele kroppen, der kan opsluge et fremmedlegeme, angribe og ødelægge det og udstøde delene af kroppen. B-celler danner antistoffer, der binder sig til det invaderende fremmedlegeme og uskadeliggør det. Når jobbet er færdigt, holder de op med at arbejde.
Udover disse specialiserede immunceller, der findes overalt i kroppen, er der såkaldte mikrobiota, der hjælper fagocytterne overalt. Især har vi en koloni af venlige bakterier (mikrobiota) i vores tarm, der hjælper fordøjelsen.
Lymfocytter, dannet i knoglemarven, kan genkende en bestemt angriber og lagre viden om den, så kroppen er klar til at producere proteiner for at afvise ethvert fremtidigt angreb fra det samme fremmedlegeme. Denne immunitet kan vare hele livet.
Lymfocytter producerer antistoffer, Y-formede proteiner, der er i stand til at genkende fremmede angribere. De binder sig til disse angribere og mærker dem, så fagocytterne kan finde dem og ødelægge dem. Under nedlukningen i 2020, da folk blev isoleret, faldt infektionsniveauet. Men efter pandemien, da immunforsvaret havde været i lavere aktivitet, steg infektionsraten for influenzavirus igen.
Disse er blot nogle af de specialiserede stoffer i vores immunsystem. Hver enkelt har flere varianter kodet af vores DNA. Sta -
tistisk set ville det være umuligt for store komplekse molekyler at blive konstrueret lidt ad gangen ved tilfældige mutationer koblet med naturlig selektion. Hvert trin skal være nyttigt for at overleve.
Kostens betydning
Vi kan også bekæmpe infektion gennem kosten. Babyer får immunitet via modermælken. En række planter har helbredende egenskaber, som farmaceutiske virksomheder gør brug af. Hestekastanjefrø har f.eks. antiinflammatoriske egenskaber. Havtorn og passionsblomstens blade og blomster er traditionelt blevet brugt til at styrke hjertemuskler og berolige nervesystemet. Aspirin kan udtrækkes fra pilebark for at lindre smerter, og mælkebøtte har vanddrivende egenskaber. Tidselfrø, artiskok og pebermynteblade, kamilleblomster og lakridsrod er alle planter med helbredende egenskaber. Ved vaccination anvendes døde eller svækkede fremmedlegemer, der injiceres i armen. Det lærer antistofferne at genkende truslen og at producere celler, der er klar til at møde truslen fra den pågældende kilde.
Hygiejnestandarderne er steget med tiden, og det samme er allergiske lidelser. Heldigvis fortsætter immunsystemet med at lære at genkende fremmedlegemer gennem hele livet.
Dette er nogle af de forsvarsværker, der blev designet af en omsorgsfuld skaber. Uden dem ville få af os overleve til voksenalderen, og livet ville byde på en række smertefulde oplevelser.
Vi kender Peter Larsens Orkester, som har spillet for os ved mange forskellige anledninger. Vi kender også Peter Larsen som leder for kirkens medie- og kommunikationsafdeling. Men hvis Peter Larsen har noget, der kunne minde om fritid, så har han endnu en kasket på hylden, han kan tage på...
Kirke & Medier
Peter, hvad er KLF for en størrelse?
”Det er efterhånden en ældre dame – i 2026 fejrer vi 100-års jubilæum. Den startede som Kristelig Lytterforening og blev senere til Kristelig Lytter- og Seerforening. Nu kalder vi den for KLF, Kirke & Medier for at omfatte alle medier.“
Hvad arbejder foreningen med?
”Vi arbejder med to områder. Det ene er at holde de offentlige medier til ilden i forhold til at prioritere det kristne indhold og prioritere ordentlig etik. Det er vigtigt for os. Her kan jeg bl.a. nævne, at foreningen har været stærkt medvirkende til, at DR’s morgenandagter er blevet til, og at gudstjenesterne fungerer. DR har faktisk oppet sig de senere år, blandt andet på grund af KLF.
Holger Daugaard, afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.
Tidligere havde KLF nok ry for at være en lidt ‘støvet’ forening, som bare skældte ud på medierne, men nu er der skabt en ny atmosfære omkring det, hvor man går i en konstruktiv dialog. Det er blevet sådan, at medierne faktisk også kan finde på at kontakte os og spørge om KLF’s mening om givne spørgsmål.
Den anden del af KLF’s virke er at lave research omkring det kirkelige stof, f.eks. se på, hvordan liturgien har været i de gudstjenester, der er blevet sendt. Det præsenterer vi så for DR og får en dialog om det.
Vi er blevet bedre til at rose, men vi siger også, når der er noget, som ikke er godt nok (f.eks. debatten om onkel Reje). Vi uddeler faktisk en blomsterbuket, hver gang der udsendes et medlemsblad, og den går til en person, der har gjort sig særligt bemærket i forhold til det kirkelige stof i medierne. Det husker folk faktisk! Det har f.eks. været Philip Faber, der satte fokus på den danske sang under coronapandemien.“
Kan man betegne KLF som en kristen organisation?
-Ja, det er helt klart en kristen, tværkirkelig forening med rødder i rigtig mange kirkesamfund, og nu er vi som adventister tilfældigvis repræsenteret. Det har vi ikke været i en årrække, men tidligere var Walder Hartmann engageret, sad som næstformand i bestyrelsen og gjorde et rigtig godt indtryk. Så man kender udmærket til adventisterne i KLF.
Skal man være kristen for at være medlem?
”Nej, det er ikke noget krav. KLF er jo ikke en kirke, og man er ikke forkyndende. Vi skal ikke fortælle, hvordan forkyndelsen af det kristne budskab skal være, men vi interesserer os for, hvordan man præsenterer det – selve formidlingen. Det nye område, vi beskæftiger os med, dvs. skærmbrug
m.v., tager vi rundt og holder foredrag om i kirker, efterskoler m.v. – det vækker altid begejstring, fordi vi ved noget om emnet.“
Hvordan er foreningen organiseret?
”Der er et sekretariat, hvor der bl.a. er ansat en generalsekretær og en kommunikationsmedarbejder og et par stykker, der arbejder med sociale medier. Foreningen har i dag omkring 9.000 medlemmer og ledes overordnet af en bestyrelse.“
Du har valgt at engagere dig i KLF...
”Ja, jeg har siddet i bestyrelsen de sidste 4 år, men tilbage i min tid i Mediegruppen arbejdede vi sammen med KLF og trykte bl.a. deres medlemsblad, så jeg kender KLF gennem mange år. For nylig blev jeg så opfordret til at stille op som bestyrelsesformand og sagde ja til det.“
Hvad tænker du at kunne bidrage med som bestyrelsesformand?
”Jeg tror, jeg kan bringe noget af den erfaring med, som jeg også har gjort det i Adventistkirkens medieafdeling – et journalistisk øje på, hvad der foregår, fokus på formidling og desuden en ledelsesmæssig erfaring. Jeg sparrer med generalsekretæren jævnligt – han har netop ønsket at have den mulighed, fordi han jo sidder ret alene på posten. Jeg føler også, jeg kan være med til at sætte fingeren de rigtige steder, når vi skal beslutte, hvilken vej vi skal gå fremover.“
Har der været nogen udfordringer i, at du er adventist, i dette arbejde?
”Nej, overhovedet ikke. Der er stor tolerance og forståelse, f.eks. holder vi ikke møder fredag aften, fordi jeg ikke ønsker det, og det gælder også i forhold til mad og drikke. Der er også stor nysgerrighed omkring det, idet folk spørger ind til, hvad jeg tror. På samme måde spørger jeg også de andre om, hvad de tænker. Folk kommer med vidt forskellig baggrund.“
Hvor meget kræver det af dig?
”Vi holder vel møder omkring en gang om måneden, og så er der desuden lidt mailkorrespondance. Der bliver nok lidt ekstra i 2026, når vi skal fejre 100-års jubilæum. Det skal vi slå på tromme for – ikke mange foreninger når at blive så gamle.“
Det vil sige, at KLF nærmest blev oprettet straks efter, at Danmarks Radio begyndte at sende programmer...
”Ja, man har kørt parløb fra begyndelsen. KLF blev oprettet året efter, at DR begyndte at sende radioprogrammer. Der holdes stadig fælles møder med ledelsen i DR og KLF to gange om året, hvor man afstemmer synspunkter og inspirerer hinanden.“
Vil du opfordre andre adventister til at melde sig ind i foreningen?
”Ja, absolut! Det er ikke særligt dyrt, og mængden af medlemmer betyder meget. Man lytter stadigvæk til KLF – det gælder både politikere og mediefolk i DR og andre steder.“
Peter Larsen bor til daglig i Ølholm og hører til i menigheden i Vejle. To dage om ugen er hans bopæl familiens campingvogn, som i vinterhalvåret har plads i Rødovre, om sommeren på Nærum Camping. Det er de dage, han er fysisk til stede på Unionskontoret og ser til, at hans medarbejdere trives.
KLF, Kirke & Medier er en fælleskirkelig mediebrugerorganisation.
Siden 1926 har KLF arbejdet for at sikre den kristne kultur og de kristne værdier en naturlig plads i de elektroniske medier. Især public service-medier som DR og TV 2 har en forpligtelse til at dække det kristne kulturområde.
Udover at arbejde for at højne og udbrede programmer om den kristne tro, kæmper KLF også for en høj etisk standard og anstændighed i pressen: Fair og flersidet dækning, et varieret sprog, som ikke støder, undgåelse af clickbait og breaking-bannere, som er misledende osv.
Siden 2016 har KLF også arbejdet med projektet Mediemod, der handler om at oplyse og uddanne mediebrugere til et mere bevidst skærmbrug og om at beskytte børn mod bagsiderne ved skærmbrug. Arbejdet i KLF foregår i grundig dialog med medlemmerne, og i en åben, konstruktiv, idéskabende og kritisk dialog med medier, politikere og andre interessenter.
Størstedelen af de kristne trossamfund og kirker i Danmark er repræsenteret i KLF, Kirke & Medier.
Danske elever
Nærum Privatskoles elever har lært lidt om, hvad det vil sige at være på flugt med et nyt undervisningsmateriale fra ADRA Danmark.
Islutningen af oktober sidste år mærkede eleverne fra Nærum Privatskole på egen krop, hvad det vil sige at være under pres som flygtning. Skolen havde nemlig emneuge under temaet: ’Børn på flugt.’
Ugen tog afsæt i et aktivitetsbaseret skoleprojekt udarbejdet af ADRA og Folkekirkens Skoletjeneste. Frank Rechter, der både er uddannet teolog og lærer og nu ansat i Skole-Kirke-Tjenesten, havde udviklet undervisningsmaterialet og planlagt dagen i tæt samarbejde med ADRA Danmark.
Eleverne fik både teoretisk og praktisk viden om emnet, eftersom Frank Rechter startede emneugen med et oplæg om, hvad det vil sige at være flygtning. Eleverne zoomede ind på ADRA’s arbejde med flygtninge i det vestlige Uganda, hvor organisationen støtter op om, at de mange flygtninge fra primært DR Congo selv skaber deres nye tilværelse i et nyt land.
Fra første dag lærte eleverne om en helt anden kultur gennem deltagelse i to musikalske workshops med stomp og afrikansk trommedans. Underviseren var Michael Kwabena Domfeh, der har rødder i Ghana.
Rustet til flugt
Om tirsdagen skulle eleverne selv prøve at være på flugt gennem skoven til bålpladsen Kronhjorten ved Skodsborg Station. Inden da gjaldt det for børnene om at træne deres færdigheder, så de var ordentligt rustet til at klare flugten.
Alle skolens elever deltog i blandt andet bueskydning, løb med feltbåre og gang på stylter gennem et ”farligt sumpområde“. Under den efterfølgende flugt mod Skodsborg skulle de kappes om at komme først til ”grænsen til Uganda“ og tillige undervejs
Tekst: Kristian Shaw-Mathiassen, ADRA Danmark
Foto: Jasper Simonsen, lærere fra NP
prøve at finde depoter med nyttige genstande og proviant til flugten.
Tiltrængt hjælp fra kirken
Ugens mange aktiviteter blev afholdt med tiltrængt hjælp fra frivillige i den lokale adventistkirke. Også kirkens præster deltog i ugen, blandt andet med afholdelsen af en korworkshop og efterfølgende optræden ved skolekoncerten i kirken på sidste emneugedag, fredag aften.
”Vi har i mange år haft et godt naboskab med både ADRA og kirken. Samarbejdet mellem vores lærere og kirkens personale og frivillige bekræftede det i særlig grad. Fx var det en stor fordel, at vi kunne benytte kirkens gode lokaler til musik- og danseworkshoppen,“ siger skoleleder Brad Thompson.
”Vi var også glade for at kunne bruge ADRA’s nye undervisningsmateriale til at eksperimentere med vores mål om at sætte udeundervisning på skemaet. Vi tilvalgte bevidst de dele af materialet, som fik eleverne ud af klasseværelserne for at lære med alle sanser, inkl. krop og bevæ gelse,“ forklarer skolelederen.
Gospelmusik og indsamling
Emneugen sluttede fredag med klimavenlig fællesspisning for skolens elever og deres familier. Hele arrangementet blev rundet af med en velgørenhedskoncert. Eleverne optrådte med en afrikansk tromme-
dans, og herefter sang elevkoret fra ugens korworkshop med på et par udvalgte gospelsange sammen med Rungsted Gospelkor.
Som en del af ugens aktiviteter bidrog elever og forældre til ADRA’s husprojekt i Uganda. Eleverne hjalp til derhjemme med opvask, rengøring og andet nyttigt arbejde, og forældrene donerede til ADRA for deres børns huslige indsats. Indsamlingsresultatet blev 9.200 kr.
”På vegne af ADRA vil jeg gerne sige en stor tak til alle lærere og elever på Nærum Privatskole for deres fantastiske engagement og deltagelse i vores nye skoleprojekt. Vi kunne ikke have fået en bedre start på søsætningen af ’Børn på flugt’,“ siger generalsekre tær Jens Vesterager.
Læs mere om ADRA’s husprojekt på www.adra.dk/hus
Hilsen fra Thomas Müller og
Vejlefjordskolen
Er du faldet godt til på Vejlefjordskolen?“ er nok det spørgsmål, jeg møder mest, når jeg kommer rundt i landet. ”Ja,“ svarer jeg, med en smule påtaget selvsikkerhed, for det er jo faktisk et stort spørgsmål. Sandheden er, at det nok tager godt et år at svare på det spørgsmål, inden jeg har været de forskellige jobfunktioner og ansvar igennem.
Men jeg er blevet taget godt imod og trives i hverdagen. Det er meget meningsfyldt at være her, og jeg nyder at være tæt på de unge mennesker og danne relationer med dem.
Et unikt sted med unikke muligheder
Unikt i den forstand, at placeringen for enden af en blind vej, ned til fjorden og omgivet af skov ikke er mange skoler forundt. Vi har et særligt fokus på at udnytte vores placering med udeskole, udeundervisning og udeliv. Det er noget, vi begynder med i børnehaven og taler om helt op i gymnasiet.
Unikt i en anden forstand, at her har vi dagligt små 300 børn og unge, vi får lov til at præge og forme. Som noget af det første, jeg gjorde, da jeg i maj begyndte som skoledirektør, var at italesætte skolens værdigrundlag – et mandat, bestyrelsen havde valgt mig på. Jeg har kun mødt nysgerrighed og opfølgende spørgsmål, og der er hele vejen rundt stor respekt for Adventistkirken, og hvad skolen igennem mange år er lykkedes med.
Jeg har været overrasket over, hvor mange af de an -
satte, der tidligere har været elever på skolen. Det gælder både ansatte med og uden relationer til kirken, så det er et sted, man søger tilbage til, fordi det har givet meget både åndeligt, socialt og mentalt.
En af vores nye lærere, der startede i august, udtrykte over for kommende forældre den særlige stemning, der er på skolen. Hver første søndag i måneden har vi rundvisninger, og her er stemningen på stedet også noget, der ofte bemærkes positivt.
Gymnasiet mangler elever
Når alt det positive er sagt, er det ingen hemmelighed, at vi mangler elever i gymnasiet. De seneste måneder har vi gjort en særlig indsats med at fortælle potentielle elever om vores unikke sted, og siden nytår har vi fået mange henvendelser fra forældre, der gerne vil besøge os og vide mere om skolen.
Har du selv et barn, der skal i gymnasiet, eller kender nogen i omgangskredsen, så lad mig høre fra dig, så vi kan reservere plads i den kommende 1.g, som vi forventer bliver fyldt.
Sluttelig vil jeg opfordre dig til at bede for Vejlefjordskolen, for alle de interaktioner med åndelige spørgsmål, der dagligt sker, og bede for de åndelige aktiviteter, der ugentligt sker.
Tekst: Thomas Müller / Foto: Wilhelm Müller
Lille skole med stort
RINGSTED PRIVATSKOLE
Ihverdagen summer det af liv overalt på Ringsted Privatskole. Vi er velsignede med at have den søgning, vi har brug for. Jeg har lige været i gang med at sammensætte den klasse med 12 elever, der skal begynde den 1. maj næste år. Det tegner til at blive godt. Desværre må vi også skuffe nogle et par gange om ugen, da vi ikke har flere pladser at give af.
På skolen er der altid mange gøremål. Det vigtigste fra skoleårets start var at færdiggøre renoveringen af vores mødelokale. Vi synes selv, det er blevet rigtig godt. Det er et dejligt rum at være i. Vi har også forskønnet vores lærerværelse.
Året byder på forskellige faste aktiviteter
Vi har lige afsluttet årets hjælpeaktion. Klasserne har på skift lavet mad til alle på skolen. De har solgt maden, og pengene, der kommer ind, går til det gode arbejde i ADRA. Eleverne er med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til ud fra de forskellige tilbud, ADRA har. Vi har på denne måde købt huse, skolepakker, cykelambulancer og brønde. Det er en hyggelig tid.
Vi har også et fast punkt på programmet, der hedder julekomsammen i december. Her samles 0.-5. klasse med familier. Nogle gange er det med krybbespil, andre gange er det med juleevangeliet illustreret af eleverne og altid krydret med sang og musik. Vi fyldte kirken til bristepunktet med både ekstra stole og ekstra, ekstra stole.
Bagefter serverede vi æbleskiver for de fremmødte.
Skolens berettigelse
I disse tider kan man godt spørge sig selv: Har skolen en berettigelse? Vi har stort set ikke adventistbørn på skolen.
I forbindelse med den nye 0. klasse tilbød jeg en plads til barnet af en tidligere elev. Hun måtte desværre sige nej tak, da hendes økonomi ikke tillod det. Men hun udtrykte, at hendes år på skolen havde været hendes redning i en ellers svær tid. Jeg blev glad, ikke for hendes afslag – men for de pæne ord, hun gav os med.
Skolen har bestemt sin berettigelse. Det er en lille missionsstation. Hver dag er skolen fyldt med mere end 100 glade børn. Det er livsbekræftende at omgås dem. Forældrene kommer også gerne forbi og får en snak. Berøringsfladen er stor.
Vi er velsignede hver eneste dag
Skulle der være en eller anden, der går med tanker om at blive lærer, vil jeg varmt anbefale det. Det er et dejligt arbejde, og vi mangler dig.
Tekst og foto: Glenn Sandbeck
Seniorforeningens
julesammenkomster
Fest og fornøjeligt fællesskab i Daugård
Den første søndag i december faldt i år sammen med første søndag i adventstiden, hvilket på forhånd hjalp til at skabe rammerne for vestdanske seniorers julesammenkomst, der igen i år blev afholdt i Multihallen, Daugård.
tanker og ører, gik turen tilbage til de lokale menigheder. Mindet vil farve en dejlig dag så skøn som et morgengry. Tak for nu – og på gensyn!
Hyggeligt og hjerteligt i Nærum
Foto: Marit Birch Petersen
Tres forventningsfulde seniorer fra Jyllands nordkalot til det østligste Fyn havde fundet vej til Daugård. Meget apropos indledtes eftermiddagen med sangen: Det første lys er Ordet, talt af Gud, hvor tidligere biskop Johannes Johansens tekst ledte deltagernes tanker hen til det, der bør præge decembers mange aktiviteter. Invitationen til denne sammenkomst havde lovet hygge, festlig mad, sang og godt fællesskab. Denne kombination svigtede heller ikke denne gang. Hyggen sørgede Joan Kristensen for, søskendeparret Birgit og Peter Eskildsen suppleret med Alice Linnebergs klare sangerrøst formidlede julens sange og toner, og Paul Birch Petersens tanker om seniorforeningens fremtid vakte stor genklang.
Sidst på eftermiddagen var det tid til afsked, og med toner og ord fra dagens sidste sang: Når igen det er slut på en dejlig dag , i
Mere end 50 seniorer fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm mødtes den sidste søndag i november i Nærum Adventistkirkes menighedssal til en rigtig julemiddag med nøddesteg, rødkål, kartofler af flere sorter og risalamande – og der var naturligvis mandelgaver til hvert bord. Leif Hogne Hansen var den arbejdsomme kok, der spredte en glad mæthedsfølelse sammen med sine hjælpere, og Leila Kipper stod for fællessang og baggrundsmusik.
For mange er seniorernes årlige julefest blevet en tradition, men der var også nye deltagere, og vi mødes naturligvis igen også i 2025. Vores fællesskab er ofte præget af minder fra den tid, da vi var yngre, men glæderne ved minderne og ved det, vi nu oplever sammen, styrker også forventningen om den dag, der kommer, når Jesus står for festen.
Tekst fra Daugård: Walder Hartmann, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt
Tekst fra Nærum: Paul B. Petersen, formand for seniorforeningen
Brænder dit hjerte i dig
når du åbner Bibelen og læser?
Tekst: Paul Birch Petersen / Foto: iStockphoto
Jesus underviste to af sine tilhængere, mens de gik sammen med ham på vejen fra Jerusalem til den lille by Emmaus. ”Han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne“ (Luk 24,27).
Da de to disciple et par timer senere tænkte tilbage på undervisningen, de fik på deres vandring, lød deres spontane reaktion: ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?“ (Luk 24,32).
Mange spørgsmål rejser sig, når man læser denne beretning. Her er to af dem:
(1) Brænder dit hjerte i dig , når du har læst Bibelen, har været til bibelstudium sabbats formiddag i kirken eller til bibelstudiegrupper med dine venner?
(2) Ser du Jesus i de gammeltestamentlige skrifter, hos Moses og profeterne, der ifølge Jesus selv vidner om ham? (Joh 5,39.47).
Det ærlige svar på begge spørgsmål vil nok oftest være et ”nej“! Men behøver det at være sådan?
Det er måske let at forstå, hvorfor det er tilfældet. Med al respekt for de mange, der underviser og leder vores bibelstudier, er ingen af dem eller os jo Jesus, og det gør en forskel! Og når det gælder det andet spørgsmål, møder mange bibellæsere udfordringer i ganske mange tekster ikke mindst i Det Gamle Testamente. De forekommer i bedste fald mærkelige: De stammer fra en helt anden kultur, de indeholder, hvad der for os synes barske lovregler, blodige historier og hævngerrige udtalelser også fra mennesker, der stoler fast på Gud. Alligevel læste Jesus selv såvel som de apostle og
forfattere, der havde lært af ham, alle disse tekster anderledes, end mange gør i dag. De så i Skriftens ord noget, som nutiden ofte ikke har fundet.
Ønsker du, at dit hjerte skal brænde i dig, når Bibelen studeres? Ønsker du at se Jesus – også i Det Gamle Testamentes skrifter og
opleve lidt af, hvad de første kristne erfarede i læsningen af Guds ord?
Velkommen til Bibelweekend på Fyn fra 31. oktober til 2. november.
Thomas Rasmussen arrangerer og koordinerer, Gunnar Pedersen og Paul Birch Petersen står for indføringen i Bibelen ud fra spørgsmålene: ”Hvordan læser du? Forstår du, hvad du læser?“ Vi vil se på Bibelens tekster fra to perspektiver. Vi vil læse dem i lyset af dens store fortælling, men også forsøge ”at forstå dem indefra“, dvs. ud fra den enkelte forfatters og den enkelte bogs specifikke baggrund og hensigt.
Weekenden er specielt målrettet dem, der prædiker i vores menigheder, eller som leder eller underviser i kirkens bibelstudier.
Adventisternes elektroniske opslagsværk:
Adventist Encyclopedia
Tekst: Sven Hagen Jensen
encyclopedia.adventist.org
21 artikler oversat til dansk
• Helge Samuel Andersen
• Erik Arnesen
• Svend Aage Broberg
• Knud Brorson
• Lewis Hamilton Christian
• Johannes Heinrich Gronert
• Carl Christian Hansen
• Thorvald Kristensen
• Frithjof Muderspach
• John L.C. Muderspach
• Louis Muderspach
• Andreas Nielsen
• Niels Balle Nielsen
• Carl Jacob Ottosen
• Emanuel W. Pedersen
• Steen Rasmussen
• Sine Renlev
• Børge Schantz
• Tobias Tobiassen
• A.V.E. Toppenberg
• Axel Varmer
I 2018 blev et nyt opslagsværk sat i gang af Adventistkirkens hovedledelse. Det skulle afløse det reviderede værk i bogform, som blev udgivet i 1996. Adventistkirken har udviklet sig meget over de sidste 50 år, og man fandt, at der var behov for et opslagsværk, der på en helt anden måde repræsenterede den globale kirke, og som kunne opdateres løbende, så det også kunne bruges i årene fremover. Derfor landede man på en elektronisk udgave i stedet for et nyt bogværk. Man ønsker at trække på forfattere fra hele verden og fortælle om de mænd og kvinder, der har gjort en forskel i den verdensomspændende adventistkirke, om kirkens organisationsenheder og institutioner, om de lande, hvor kirken arbejder, om de tidsskrifter (f.eks. Advent Tidende), som kirken har udgivet, og meget mere.
Teksten er på engelsk, men nogle af artiklerne er oversat til dansk, fransk, koreansk, portugisisk, russisk eller spansk, hvor det er relevant for den enkelte sproggruppe. Det er et løbende opslagsværk, hvor der hele tiden tilføjes nye artikler. Når dette skrives, er der 4.184 artikler, hvoraf foreløbig 21 også er på dansk.
Gratis og for alle
Tanken er, at opslagsværket skal kunne bruges af alle interesserede uden betaling. Man kan søge på titel, forfatter, administrativt område (fx Trans-European Division), kategori (fx Educational Institutions) m.m. Det bedste er at slå op på hovedsiden med de forskellige muligheder listet i venstre side og så prøve sig frem. Der er også en forklaring om, hvordan værket kan bruges.
For at komme i gang og få en fornemmelse af, hvad man kan finde, vil jeg foreslå, at du prøver at slå op under artikler ”Browse Articles“ encyclopedia. adventist.org/articles . Hvis du vil finde de danske artikler, trykker du på boksen i tredje linje ”Any language“ og markerer ”Dansk“, hvorefter du trykker på boksen længere nede, hvor der står ”Apply“. Så skulle der gerne komme 21 danske artikler frem.
Der findes også artikler om danske institutioner og organisationer, som endnu ikke er oversat. Dem kan du finde ved at søge på navnet, f.eks. Nutana Food Factory eller Danish Bible Correspondence School. En anden og hurtig mulighed er at søge på forfatteren. Hvis du vil finde de artikler, som jeg har skrevet, vælger du ”Authors“ i venstre side, derefter bogstavet ”J“, så ”Jensen, Sven Hagen“ og så ”Articles by this author“. Det direkte link er: encyclopedia.adventist.org/articles?author=Sven%20Hagen%20Jensen
Som nævnt er der rigtig mange artikler, og mange flere vil komme til. Husk det er et opslagsværk og ikke en bog, der skal læses fra ende til anden. Men der er meget spændende og oplysende materiale at finde, også fra andre dele af verden.
Forårsdag for 60+ere
Arv, testamente og fremtidsfuldmagt
Søndag 2. marts 14.00-16.30
Causerier over forårets sange Hygge og venskaber
”Arv, testamente og fremtidsfuldmagt“
v. Julian Jensens advokatfirma
Let servering
Pris: Kr. 50,Gratis for seniorforeningens medlemmer
Tilmelding senest 26. februar til paulbirchpetersen@gmail.com / 61 70 72 79
Se mere på adventist.dk
Roskilde Adventistkirke · Sankt Clara Vej 1
Er du opdateret?
Ved du, hvad der sker for børn & unge i dit lokalområde?
SABUS handler ikke kun om SommerCamp, TeenCamp og spejderlejr – som i øvrigt i år
bliver kæmpestor for alle adventistspejdere i Norden!
SABUS er også bibelstudier for unge, events for teenagere, friluftseventyr, podcasts og meget mere.
Jubilæumssabbat
135 år på den jyske hede for Lille Nørlund menighed
Lørdag 10. maj 2025
Program
09.30 Bibelstudium
11.00 Jubilæumsgudstjeneste
12.30 Fællesspisning (tilmeldingfrist 28/4 til Thomas Rasmussen, tjr@adventist.dk)
Åbent hus
14.00 Udstilling og rundvisning i det lille hus og i kirken
14.30 Jubilæumsprogram med fortællinger og sange fra den jyske hede
Indlæg v/ Sven Hagen Jensen og Lasse Bech
15.30 Servering, ordet frit, og tak for i dag
Brandevej 26 | 7430 Ikast
Sørg for, at du ikke går glip af noget af alt det, der sker i nærheden af der, hvor du bor.
Psst!
Er du ikke helt ung længere, så meld dig som frivillig til at give børn og unge oplevelser for livet.
Vi har brug for din hjælp! HOLD ØJE MED BEGIVENHEDERNE PÅ
– dit og mit værdifulde fællesskab
Jeg sidder og kigger tilbage i min kamerarulle for 2024 og er så uendelig taknemmelig for alle de velsignelser, som Gud har givet os igennem SABUS-fællesskabet. Så mange børn og unge. Så mange spejdere, som har oplevet Gud igennem naturen og fællesskabet. Andagter, som har talt til os. Sange, som har beskrevet en smuk frelsers løfter. Artikler, som er skrevet af engagerede deltagere på vores arrangementer. Unge mennesker, som har valgt at blive døbt ind i vores kristne fællesskab.
kan styrke dit forhold til Gud. Og til at tage fat i en ven for at få det til at ske! Og bede Gud om vejledning til at nå dit mål, din drøm. For SABUS bliver til det, som medlemmerne gør det til. SABUS planlægger og afvikler de arrangementer, som medlemmerne deltager i! Så det er frem med drømmene og ambitionerne og engagementet!
Der er et helt utroligt antal frivillige, som har givet deres tid for at lave mad. For at lave terrænture. For at bygge et køkken eller to! Som uge efter uge planlægger børnebibelklubber rundt i landets menigheder. Som komponerer sange og samler engagerede bands, når vi er sammen. Som forbereder vores lejrpladser, inden vi andre ankommer. Når jeg kigger ned igennem billeder og videoer fra året, der er gået, så undrer jeg mig over, at nogen kan spørge ”hvad får jeg egentlig ud af mit medlemskab i SABUS?“. Men fair nok, man bør altid være kritisk og stille krav til sine medlemskaber og til sin egen indsats i de fællesskaber, man melder sig ind i! Så nu vil jeg udfordre dig! Til at ønske dig mere af dit fællesskab. Og til at sige højt, hvad du kunne tænke dig! Hvordan du
Det kommende år er allerede pakket med nationale og lokale arrangementer, som du blandt andet kan følge på sabus.dk. Men ingen siger, at alt skal være så stort! Et bibelstudie i din stue? En spil-eftermiddag i din menighed? En cykeltur på tværs af Jylland? En ugentlig fællesspisning? Den slags skal der altid være plads til! Og det bliver altid sjovere, når man er lidt flere.
Biblen siger, at fællesskabet gør os stærkere. Det tror vi også på i SABUS.
"Ud fra ham sammenføjes og sammenholdes hele legemet ved hvert bånd, der giver støtte, alt efter den virksomhed, der er tilmålt hver enkelt del, og derved vokser legemet sin vækst, så det opbygges i kærlighed“ (Efeserbrevet 4,16).
Tekst:
Dorte Thyregod Svendsen er leder for SABUS
SABUS
Juleturene i Øst og Vest
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: SABUS
ÅRETS JULETURE I slutningen af november 2024 blev igen et betydningsfuldt samlingspunkt. På to weekender lykkedes det at samle over to hundrede børn, unge og ledere til fest og hyggeligt fællesskab med julens budskab i centrum. Det var en fornøjelse at se, hvordan alle aldersgrupper forstod at hygge sig sammen med juleklip, spil og aktiviteter.
Højdepunktet på begge ture var den traditionsrige julefest lørdag aften med leg og sjov og spas til langt ud på natten for dem, der ikke blev sendt i seng før midnat. Vi er taknemmelige for at have så stor en kreds af mennesker, der har en tilknytning til kirkens ungdomsarbejde.
Teen Julehyggedag
Tekst og foto: Maysie Keye
KAN DU DUFTE pebernødder og vaniljekranse, der bages i ovnen? Kan du høre folks grin komme op fra svømmehallen og bordtennisrummet? Kan du se 40 unge mennesker, som sidder og ser en julefilm og spiser vafler? Kan du mærke julehyggen?
Hvad er det, vi snakker om? Ja, men det var selvfølgelig Teen Julehyggedag på Vejlefjordskolen, og det var kun nogle af de ting, vi lavede sammen på dagen! Det var en fed oplevelse at have så mange teens samlet fra alle hjørner af Danmark og mærke, at de turde møde hinanden. Det fællesskab, vi har, bliver stærkere hver gang vi mødes, og det er bare spændende at se, hvor mange teens vi har, og at de ønsker at lave noget sammen.
Hvad sker der for
TEENS
inden sommerferien?
TeenNord
Søndag 4. maj: Klatrepark Aalborg
TeenØst
Søndag 30. marts: Kreaværksted
Lørdag 3. maj: Disc golf
Lørdag 21 juni: Sommerafslutning
TeenVest
16. marts: Teen Bibelpizza
6. april: Teen Bibelpizza
15. juni: Teen Bibelpizza
Hele Landet
Årsmøde: 28. maj – 1. juni
Teencamp: 8.-15. juli
i vildmarken
Nytåret blev igen skudt i gang af alletiders friluftsoplevelse med overnatning i det fri og fællesskab omkring bålet på Finderuplejren.
Tekst og foto: Torben Rasmussen
Vejret var helt, som det skulle være, med let frost og sne, så alle kunne nyde at slå lejr på et fast underlag. Den frostklare nat gav udsigt til en meget stjernerig nattehimmel, og sneens krystaller blinkede og glimtede overalt, når man begav sig rundt i terrænet i mørket med lommelygten tændt.
Vildmarksturen er blevet en fast tradition, hvor deltagere fra år til år eksperimenterer med forskellige måder at indrette sig i naturen på. Det kan gøres meget simpelt, og det kan gøres mere avanceret med brug af reb og rafter til at skabe sig et godt sted for natten. Og der er ikke nogen bedre måde at begynde et nyt år, end det at give sig selv en storslået oplevelse af at kunne klare sig selv under primitive, men smukke forhold. Det giver mental energi til et år med nye eventyr.
Malaika Miracle
Thomas
Det blev en mindeværdig sabbat den 7. december, da Thomas Nyboe McGhie valgte at stå frem og offentligt bekende, at han har givet sit liv til Jesus. Thomas bor ikke langt fra kirken i Odense, og en dag kom han gående ind ad døren til undervisning med Paul Birch Petersen. Det blev hans første bekendtskab med adventisterne. Det er sidenhen blevet til et forandret liv i Kristus. Det var rørende at se mange fra menigheden knæle rundt om Thomas, inden Torben Schiermer og jeg gik i dåbens vand sammen for at døbe ham. Vi har fået et nyt medlem i menighedsfamilien, og Thomas' familie er blevet udvidet. Vi byder ham velkommen i fællesskabet.
Thomas Rasmussen
Da Witness og Simon Joram Dilling blev klar over, at de skulle være forældre, var de glade og spændte. De havde besluttet, at hvis det blev en dreng, skulle han hedde Imani – Malaika, hvis det blev en pige. Det viste sig at være en pige. Kort tid inde i graviditeten viste en scanning, at der var for meget væske i nakkefolden, hvilket kunne betyde, at Malaika ville blive født med Downs syndrom. Senere viste det sig at være Turners syndrom – en sygdom kun piger kan få. Kort beskrevet ville barnet være normalt begavet, men med helbredsmæssige komplikationer – hvilke kunne man ikke vide før efter fødslen. Det var en meget svær tid, men familie og venner i ICC og rundt omkring i verden gik i forbøn for familien, og Gud har velsignet dem med en sund, livsglad, smuk og nysgerrig pige, der spreder glæde, hvor hun færdes. Hun blev velsignet i menigheden ICC. Alex Galindo
Jaydan
På årets sidste sabbat den 28. december kunne vi igen holde barnevelsignelse i Viborg menighed. Isimbi og Shadrack fremstillede deres lille søn, Jaydan Nkubana, og vi bad om Guds velsignelse over Jaydan og familien. Ved siden af ses storesøster Isabella. Vi takker Gud for et nyt barn i vores børnerige menighed og glæder os sammen med familien.
Sven Hagen Jensen
Astrid Faye
Sabbatten den 11. januar kunne Vejle adventistmenighed glæde sig over endnu en barnevelsignelse. Farrah og Daniel Husballe valgte at få deres datter, Astrid Faye, velsignet i menigheden. Vi mindede hinanden om Davids tanker i Salmernes Bog 8 om mennesket: ”Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det.“ – Det forpligter os som forældre og menighed at tage vare på Astrid, så hun vokser op med glæden ved livet og troen på Jesus. Robert Svendsen
Welie
Ligesom Jesusbarnet blev fremstillet for Herren og gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker, blev dette udtrykt i en bøn om velsignelse for Welie i Viborg ved gudstjenesten den 7. december. Vi glæder os med forældrene William og Solei og storebror Willan og ønsker hele familien Guds rige velsignelse. William og Solei sang en smuk takkesang i menighedens påhør for deres lille søn Welie Aganze Mutegetsi. Sven Hagen Jensen
TILLYKKE
med den runde fødselsdag
Marts
Inge Hansen, Nykøbing F, 95 år 3/3
Louise Schmidt Andersen, Hedensted, 85 år 12/3
Ib Melkersen, Ringsted, 85 år 28/3
Eilif Rasmussen, Sverige, 80 år 20/3
Esther Stüker, Østervrå, 75 år 1/3
Tommy Steen Andersen, Værløse, 75 år 3/3
Carsten Dolberg, Nykøbing M, 75 år 14/3
Lise Westing, Vejle, 75 år 15/3
Edna Kirstine Nilsson, Ikast, 70 år 3/3
April
Elin Schibstad, Randers, 95 år 17/4
Bent Georg Nielsen, Gjerlev J, 90 år 6/4
Inge Andersen, Roskilde, 85 år 1/4
Inger E. Kongebro Mortensen, Faxe, 85 år 18/4
Ester Koch, Hillerød, 85 år, 29/4
Elene Petersen, Randers, 80 år 8/4
Monty Ravn Nielsen, Næstved, 80 år 9/4
Villy Fr. Pedersen, Birkerød, 80 år 10/4
Anne Kristin Kjøller, Nærum, 80 år 17/4
Henning Joensen, Gjern, 80 år 18/4
Poul Jensen, Aalborg, 75 år 6/4
Johnny Tysbjerg Schiøtt, Brønshøj, 75 år 8/4
John Hansen, Greve, 75 år 12/4
Ulla Routhe, Nærum, 70 år 3/4/
Peter Johannes Mollerup, Hillerød, 70 år 9/4
Lene Østedgaard Deleuran, Faxe, 70 år 27/4
Lene Sonne, Jyllinge, 70 år 28/4
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Birgitte Petersen
Birgitte Petersen, Vejle menighed, døde den 4. november uden egentligt forvarsel. Hun blev født 17. april 1949. Birgittes biologiske mor måtte nødtvungent give afkald på sit nyfødte barn. Adoptivforældrene fik så den glæde at modtage Birgitte fra spædbørnshjemmet i Middelfart. De første 17 år blev tilbragt i Odense, hvorpå familien flyttede til Sorø på Sjælland. Her mødte hun sin kommende ægtefælle, Peter Urban Petersen. De flyttede siden til Fredericia, og i 2023 fejrede de guldbryllup.
Birgitte havde taget en uddannelse som boghandler, men da de to døtre, Camilla og Lisbeth, kom til verden, blev Birgitte hjemmegående husmor.
I 1989 arrangerede kirken i Fredericia et seminar i tobaksafvænning. Birgitte havde et ønske om at komme ud af sin nikotinafhængighed. Ramt af sorg over faderens nylige død var det en dobbelt kamp at give slip på afhængigheden, men med tiden lykkedes det.
Birgitte havde helt fra barneårene en tro på Gud og ønskede nu at udvide sin horisont og forståelse af Gud. Det betød, at hun fik sin gang i Adventistkirken. Hun blev døbt 21. januar 2002 og tilsluttede sig menighedsfællesskabet i Fredericia. Hun påtog sig gerne opgaver i menigheden og sang flittigt med på salmer og sange, som også havde været fast tradition i barndomshjemmet. De sidste par år var Birgitte tilsluttet menigheden i Vejle.
Birgitte efterlader sig sin ægtefælle Peter, døtrene Camilla og Lisbeth, børnebørnene William, Leonora og Aviaja og svigersønnerne Christian og Kenneth.
Ære være Birgitte Petersens minde!
Robert Svendsen
Anna-Maria Sommer Rasmussen
Anna-Maria Sommer Rasmussen sov ind den 2. december 2024 i sit hjem i Esbjerg. Hun blev født i København den 28. november 1938 i en arbejderfamilie. Hendes mor var adventist, og de kom sammen i Adventkirken på Svanevej i København.
Anna-Maria blev døbt af Mogens Bakke den 10. april 1954. Hun glemte aldrig, hvad Mogens Bakke havde betydet for hende, og på sine ældre dage talte hun stadig om de gode minder fra sin tid på Svanevej og senere fra Skodsborg Badesanatorium. I 1958 rejste hun til Bornholm, hvor hun arbejdede på Nexø sygehus og mødte sin mand Frede Rasmussen. De blev gift i 1959. I 1975 besluttede de at rejse til Esbjerg sammen med deres to sønner, Hans og Niels. Her blev datteren Carina født. Ægteskabet blev afsluttet i 1978, og få år efter blev hun meget syg, hvorefter hun fik pension.
Anna-Maria gjorde alt for sin kære datter Carina, der havde brug for særlig omsorg igennem årene. Selvom vi ikke har set Anna-Maria i mange år i Adventkirken i Esbjerg, stod hendes tro fast på Gud. Hun levede i forventning om et evigt liv hjemme hos Gud, når Jesus kommer igen. Anna-Maria efterlader sig tre børn, Hans, Niels og Carina foruden svigerdatteren Linda, børnebørnene Mette og Morten og et lille oldebarn, Christian. Anna-Maria blev begravet på Skovkirkegården i Esbjerg i de ukendtes grav, men hun er kendt af Gud og hviler nu til den store opstandelses dag!
Ære være Anna-Maria Sommer Rasmussens minde!
Inge Ruth Petersen
Inge Ruth Petersen blev født i det tidligere Østtyskland 14. september 1933. Det var der, hun tog sin beslutning om at følge Jesus og blive adventist. Efter vanskelige krigsår i Tyskland og Polen kom hun til Hamburg i 1951, hvor hun mødte sin Ejner, som var soldat med base i Frøslevlejren ved Padborg. De stiftede familie, og Inge kom til Danmark i 1957. Hun og Ejner fik fire børn sammen.
Inge huskes af sine børn som sød, omsorgsfuld og kærlig, men også arbejdsom og med sine meningers mod. Inge har haft en stærk tro på Gud og et klart ønske om at leve sit liv for ham, selv om livet har givet hende megen sorg og smerte. Hun oplevede, at hendes ældste datter omkom i en bilulykke 18 år gammel. I de sidste år af sit liv mistede hun både sin mand og sin ældste søn med kun få ugers mellemrum.
Inge blev næsten blind, og de sidste måneder ønskede hun at dø. Alligevel var det altid noget positivt, som kom ud af en samtale med Inge. Hun havde en klippefast tro og et klart håb om Jesu genkomst og opstandelsen.
Inge har været medlem af Silkeborg menighed, hvor hun havde mange venner og følte sig hjemme. I de senere år var hun forhindret i at komme der, men hendes tanker var med menigheden. Inge døde 4. december 2024 og blev 91 år.
Vi lyser fred over Inge Ruth Pedersens minde.
Bjørn Ottesen
Tony Butenko
Hans Sørensen
Hans Sørensen sov stille ind den 11. december i boligen ved Søndervang i en alder af 97 år. Hans blev født 16. november 1927, gik i faderens fodspor og kom i skrædderlære i Nordjylland, men Hans blev hverken i det nordjyske eller ved skrædderfaget.
I Odense mødte han nemlig Ida, som var fra Falster, og de giftede sig 26. marts 1954. De næste otte år voksede familien med fire piger, Gitte, Bodil, Lilian og Alice. I næsten 50 år boede Ida og Hans i huset på Sdr. Parkvej i Ringsted, som blev samlingspunktet for familie, børn og børnebørn og venner. Hans og Ida var aktive medlemmer i Ringsted menighed, og for Hans var troen mere noget, han levede, end noget man snakkede om. Måske var det derfor, han var så hyggelig og venlig. Hans arbejdede i mange år som chauffør på Nutana.
I 2018 flyttede Ida og Hans til Faxe i en beskyttet bolig ved Søndervang. Hans mistede Ida i marts 2022, men han vidste, at de skulle ses igen ved Kristi genkomst, og den frelsesvished gjorde, at han selv i de sidste uger af sit liv, hvor kræfterne svandt ind, tænkte mere på, hvordan familien og menigheden i Ringsted havde det, for han selv var jo i Guds hånd.
Hans efterlader sig fire døtre, 8 børnebørn og 8 oldebørn. Nu hviler han ved siden af Ida på Faxe Kirkegård indtil opstandelsen.
Æret være Hans Sørensens minde.
Michael Bidstrup
Mary-Ann Lorentsen
Onsdag aften den 11. december sov Mary-Ann Lorentsen fra Nærum menighed stille ind efter et kort kræftforløb og godt en måned efter, at hun fejrede sin 85-års fødselsdag.
Mary-Ann blev født i Tromsø i 1939 og blev uddannet fysioterapeut fra Skodsborg, hvor hun mødte Asmund, som arbejdede i køkkenet, og som også var fra Nordnorge. De blev gift 7. maj 1959 i den Norske Sømandskirke og fik sammen pigerne Gøril, Mai-Britt og Sonja.
Som henholdsvis kok og fysioterapeut fik Asmund og Mary-Ann mulighed for at arbejde både i Australien og Norge, men de boede dog i Danmark det meste af livet, hvor Mary-Ann i mange år var instruktør på Skodsborg. Mary-Ann levede et aktivt liv med sport, og så holdt hun både med Danmark og Norge. Bare få uger inden sin død var Mary-Ann på golfbanen. Gud havde velsignet Mary-Ann med en smuk sangstemme, og mange vil huske hende for de mange koncerter med Sanctuskoret.
Mary-Ann blev enke allerede i 1993 og mistede sin datter Mai-Britt i 2017. Hun efterlader sig ud over døtrene Gøril og Sonja 5 børnebørn og 3 oldebørn.
Mary-Ann valgte at have Gud med sig igennem hele livet og glædede sig til at komme til at bo i Herrens hus, og hun levede i håbet om gensynet med venner og familie der.
Mary-Ann blev begravet fra Nærum Adventistkirke fredag den 20. december.
Æret være Mary-Anns minde. Michael Bidstrup
Perry Øie
Perry Øje døde søndag den 15. december 2024 på Rigshospitalet efter kort tids sygdom, 84 år gammel.
Perry blev født den 11. januar 1940 i Ålesund, Norge, af forældrene Edvard og Anna. Under krigen søgte familien fred og tryghed nær Bergen, hvor Anna kom fra. Perry var dygtig i skolen, men elskede naturen og især at fiske.
Arbejdslivet begyndte allerede som 15-årig i Ålesund. Perry nåede både at arbejde i køkkenet på Skodsborg og på Kurbadet i Tromsø, inden han begyndte i 1.g på Tyrifjord, men endte til sidst med at uddanne sig til skibskok.
I 1962 begyndte Perry at skrive sammen med Ruth Vesterlund. De blev forlovet den 16. april 1963 og giftede sig den 23. august 1963. Den lille familie voksede hurtigt. Først kom Else Marie, så Kim og sidst Anita. De bosatte sig i Virum, og Perry arbejdede først på Hattefabrikken og fra 1971 til pensioneringen i 2005 på Vitral glaspaneler, hvor han endte som formand.
I kirken var det i mange år Perry, der trykkede menighedsbladet, og han var ikke bare aktiv lokalt, men fulgte med interesse kirkelivet internationalt. Privat var det fotografering og slægtsforskning, han fordybede sig i, hvilket kom hele familien til gode med årlige julekort og mange billeder fra ture og ferier, som Perry selv fremkaldte i kælderen, og sammen med Ruth arrangerede de slægtsstævner i Nykøbing Sjælland.
Perry så frem til, at familien skulle samles på hans 85-års fødselsdag, men sov dog stille ind forinden i håbet om et snarligt gensyn ved Kristi genkomst.
Æret være Perry Øies minde Michael Bidstrup
Kontaktpræster for
Tro og videnskab er ofte i konflikt med hinan den i vores moderne samfund, men det kan der gøres noget ved. Når en naturfagslærer og præst ser på urtiden og livets hemmeligheder, kommer der en interessant bog ud af det.
Bogen med God Viden tager dig rundt på forskellige geologiske museer i både Danmark og udlandet. Gang på gang ser man fund, som bedst kan forklares med Bibelens syndflod. Bogen tager også emner op fra biologiens verden og går endda helt ned på celleniveau. Der findes mange eksempler på information i naturen, derfor også design. Bibelen hjælper os med at sætte navn på designeren, for det kan videnskaben ikke.
Bestil bogen via mobil 22 12 13 34, ring eller send en besked. Eller bestil din ordre på info@godviden.dk
Vil du hurtigere i gang med at læse bogen, så er den klar som gratis PDF-fil på godviden. dk .
Bogen er skrevet af Erik Marcussen og er på 112 sider. Pris kr. 50,- plus evt. forsendelse.
Udgivet af Forlaget hjerteportal (kendt for hjemmesiden fysik7.dk)
En af de anbefalinger, som arbejdsgruppen for LGBT+ har givet Unionsbestyrelsen, var at udpege en kontakttjeneste for berørte personer, der tager højde for LGBT+ personer og pårørendes åndelige behov, og som sikrer en tryg samtale. Ledelsen har derfor bedt René Bidstrup og Anne-May Müller om at påtage sig opgaven som kontaktpræster for LGBT+. Deres kontaktoplysninger findes på adventist.dk
At flytte til et nyt land er forbundet med mange omvæltninger, og flygtninge og migranter gennemgår en kompleks proces kaldet ‘migrationssorg’. I håndbogen Migrationssorg finder du en beskrivelse af de psykosociale processer, som flygtninge og migranter står over for, med særlig vægt på migrationssorg.
Håndbogens første del beskriver de psykosociale processer, mennesker oplever, når de flytter til et nyt land. Anden del introducerer praktiske strategier, både individuelle og gruppebaserede, til brug i arbejdet med at hjælpe flygtninge og migranter til at føle sig hjemme i det danske samfund og den danske kultur. Der gives flere praktiske redskaber til at forstå og støtte dem, der gennemgår denne komplekse proces.
Migrationssorg fungerer som en praktisk guide til at opbygge fællesskaber med bedre forståelse og inklusion. Hæftet kan downloades eller bestilles i papirform fra Kirkernes Integrationstjeneste kit-denmark.dk/nyheder
Af Javiera Henríquez
Af Javiera Henríquez
NY BOG
Socialt arbejde 1. marts
Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: Linea Christiansen
MANGE MENIGHEDER HAR et socialt arbejde i lokalområdet. Fra Unionens side ønsker vi at styrke vores indsatser for at hjælpe folk omkring os. Vores menigheder burde gøre en forskel for de svageste i samfundet. Formålet med denne kollekt er at give Unionen mulighed for at støtte lokale initiativer med socialt arbejde. Jesus kaldte os til at prioritere ”disse mine mindste“ (Matt 25). De økonomiske midler indsamlet ved denne kollekt vil give mulighed for at starte nye godgørende initiativer for frivilligt socialt arbejde op i de lokale menigheder. Giv en god gave den 1. marts.
Kirkens skolearbejde 5. april
Tekst: Holger Daugaard
DER ER 5 adventistskoler i Danmark – henholdsvis i København, Nærum, Roskilde, Ringsted og Daugård. Over 550 elever har deres daglige gang på skolerne og præsenteres dermed for de kristne værdier i teori og praksis. Det er en stor missionsmark! Lad os fortsat sætte pris på det store arbejde, der gøres fra skoleledernes og medarbejdernes side hver eneste dag. Det kan man bl.a. gøre ved at give en god kollekt sabbatten den 5. april, hvor indsamlingen landet over går til skolerne. Der er brug for midlerne i en tid, hvor stigende omkostninger udfordrer skolernes økonomi. Selv om de modtager støtte fra staten, har de som private skoler hver især ansvar for, at deres budget hænger sammen. Så tak for en god gave den 5. april!
KALENDER
28. februar - 2. marts
Internationalt fodboldstævne
2.-8. marts
Adventistkirkens skitur, Norge
3. marts
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2, april 2025
15. marts
Global Youth Day, Hele landet
28.-30. marts
Arbejdslejr, Finderup
4.-6. april
VildmarksExpedtion
8. april
Adventnyt nr. 2 udkommer
2.-5. maj
Master Guide Camp, Ungarn
9.-11. maj
Adventurelejr, Sjælland
16.-18. maj
Bededagslejr, Finderup
19. maj
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 3, juni 2025
26.-28. maj
Arbejdsdage, Himmerlandsgården
28. maj - 1. juni
Årsmøde og generalforsamling,
Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk
Du kan også downloade kirkens årskalender for 2025
Idenne tid er der megen opmærksomhed om kring USA i nyhederne. Jimmy Carter, som var præsident i USA fra 1977 til 1981, døde 100 år gammel lige inden nytår og blev begravet 9. januar. Samtidig er der megen fokus på præsident Donald Trumps nylige udtalelser omkring USA's forhold til Grønland og hans søns besøg dertil.
Som ung mand lagde jeg mærke til præsident Carters værdier i hans lederskab. Uden at glorificere ham var der ting, der gjorde ind tryk. Hans stærke profil, hvor han gav udtryk at ville følge Jesus, kom tydeligt frem i hans leder skab. Som det blev sagt af et barnebarn ved begravelsen: Han var den samme som præsident, som han var hjemme. En detalje fra hans tid som præsident er, at han fortsatte med at undervise børn i søndagsskolen i Baptistkirken, hvor han havde sin gang. Ved sin indsættelse som præsident udtalte han: “Vi skal tilpasse os forandringer i tiden, men vi skal holde fast i uforanderlige principper“. Han henviste tydeligt til de kristne værdier, som også skulle være grundtankerne i det amerikanske samfund. Carter havde måske større indflydelse som privatperson efter sin tid som præsident. I 2002 fik han Nobels Fredspris for sit store arbejde med at mægle for fred i bl.a. Korea, Mellemøsten, Nordirland og Taiwan. I den anledning udtalte han, at krig altid er af det onde – selv om det er nødvendigt nogle gange, men som han sagde: ”Vi kommer aldrig til at lære, hvordan vi kan leve sammen i fred, hvis vi dræber hinandens børn.“
Tekst:
Bjørn Ottesen, formand for Adventistkirken i Danmark Foto: Wikipedia.org 2013.02.24_RITGER_ Jimmy_Carter, iStockphoto
Sammen med Nelson Mandela og andre var Carter en del af organisationen ”The Elders“, som arbejdede for ligeværd, menneskerettigheder og fred i verden. Han var et menneske, som så det kristne budskab som basis for, hvordan vi kan leve sammen i fred og med respekt.
I lyset af Carters liv - og måske i kontrast til meget af det, som sker i amerikansk politik i dag - spørger jeg mig selv (og måske gør du det samme): Hvilken indflydelse kommer ud fra mit liv? Vi har alle indflydelse. Hvilke spor sætter vi - i andre mennesker, i vores familier, i menigheden, i det samfund, vi er en del af? Den, som vælger at følge Jesus, vil nødvendigvis efterlade spor af tjeneste, glæde og kærlighed.
