TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 2 · april 2025
INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
08 Årsmøde og generalforsamling
12 Cazandra Interiør – ikke en helt almindelig arbejdsplads
14 Grib kraften i Jesu opstandelse
18 Gode grunde til at tro på opstandelsen
19 Overvejelser og beslutning om Svanevej 10
20 Hvem kan tjene mest?
24 ADRA: Gør en forskel – mens du kan
26 Over Det Røde Hav med Roskilde Private Skole
28 Vejlefjordskolen nedlægger sit gymnasium
29 Seniorsiderne
Bedsteforældres betydning
Mesterkammerat
Kommende begivenheder
32 SABUS
Lokalforeningens Dag Vores håb for TeenCamp
SommerCamp
Reportage: På tur til Söderåsen
Spejderture i foråret
Nordic Camporee
36 Annoncer
37 Lykønskninger
38 Mindeord
39 Kollekt og kalender
40 ADRA
Ved Englesangs koncert i Odense Adventistkirke ses her Sammy og Christian, flankeret af Englesangs to optrædende, Daniel tv og Therese th. Se omtalen af koncerten side 5. Englesang vil i øvrigt give koncert ved årsmødet i 2026. Foto: Holger Daugaard
Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt. Illustration: iStockphoto.com
ved en fast tekstrække er jo netop, at man kommer omkring alle vigtige tidspunkter og begivenheder i evangeliet om Jesus.
Hvorfor er vi troende kristne i dag? Fordi Jesus er opstået. Som Paulus skriver:
Midt i al den tumult og utryghed, vi oplever i verden i øjeblikket, er der ét historisk faktum, der ikke ændrer sig: Jesus er opstået. Påskebudskabet er aktuelt som aldrig før, og som adventister har vi al mulig grund til at fejre den påsketid, der ligger lige for.
I vores kirke har vi ikke – som i Folkekirken – en fast tekstrække, der prædikes over gennem kirkeåret. Det kan betyde, at vi måske ikke lægger lige så stor vægt på årets højtider, som man gør i statskirken. Og ja, vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Jesus blev født, eller hvornår han blev korsfæstet og opstod fra graven. Så vi fejrer nok højtiderne på de helt forkerte tidspunkter. Men det må ikke få os til at overse de vigtige begivenheder i Jesu jordiske liv. Fordelen
”Men er Kristus ikke opstået, så er jeres tro forgæves“ (1 Kor 15,17).
Jesu opstandelse påskemorgen er selve grundlaget for vores kristne tro. Jeg opfordrer derfor til, at vi som adventister markerer påskebudskabet på en særlig måde, ikke mindst i disse tider, hvor vi oplever uro og usikkerhed omkring os. I dette nummer af Adventnyt er der derfor fokus på opstandelsesbudskabet.
Men der er jo også et årsmøde og en generalforsamling, der nærmer sig. Og temaet i år er ”Overrasket af Gud“. At Jesus blev født, døde og opstod på vores jord, var i sandhed overraskende. Alt ved Gud er overraskende, og det kan du komme mere i dybden med under årsmødet. Se omtalen her i bladet –og vel mødt på Himmerlandsgården!
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Oplag: 1.850 stk.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 3 juni, udkommer 1. juli
Materiale-deadline: 19. maj
Nr. 4 august, udkommer 26. august
Materiale-deadline: 21. juli
Nr. 5 oktober, udkommer 13. oktober
Materiale-deadline: 4. september
Vintermøde på Fyn
Tekst og foto: Thomas Rasmussen
VI HAVDE ET vidunderligt vintermøde i Odense Adventistkirke den 18. januar med godt fællesskab mellem Odense, Nyborg og Svendborg menigheder. Der var program for både børn og teenagere. Stor tak til bibelklublærerne og SABUS.
For de voksne ledte Thomas Rasmussen ud i bibelstudiet: ”Dyrebar i Guds øjne.“
Gunnar Pedersen udfordrede os til gudstjenesten, hvor han talte om Jesu genkomst, og selvom det er umuligt at opsummere kort, så gør vi et forsøg: Nej tak til kristen nationalisme. Guds rige bygger på andre principper. Vi har prøvet det andet
før. Guds rige handler om genoprettelse, ikke om erobring.
Der var dejlig mad og rigeligt af den. Det er godt med fællesspisning. Desserterne var også på plads. Og til afslutning mindede Risto Paananen os om, hvem det er, vi længes efter at se, nemlig Jesus Kristus! Tak også for skøn sang og musik.
Vi ses til forårsmøde 3. maj i Nyborg Adventistkirke, hvor vi får besøg af Paul Birch Petersen og Vejlefjordkoret!
Besøg fra Open Doors i Nærum
Tekst: Bente Schledermann / Foto: Carsten Thomsen
VED GUDSTJENESTEN DEN 1. februar i Nærum Adventistkirke fik vi besøg af Hasse Falk Jakobsen fra Open Doors Danmark og Færøerne. Han arbejder som områdeleder for Østdanmark og har samtidig en deltidsansættelse som præst ved Frikirken København.
Open Doors er en missionsorganisation, der støtter kristne i lande, hvor kristne minoriteter bliver forfulgt. De holder desuden øje med, hvordan forfølgelsessituationen udvikler sig rundt omkring i verden.
Udpluk fra opendoors.dk ”Når vi spørger forfulgte kristne, hvordan vi kan hjælpe dem, svarer de oftest: ‘Bed for og med os.’ Derfor er bøn grundlæggende for Open Doors’ arbejde. Du kan få inspiration og konkrete bedeemner på flere måder:
Modtag vores bede-SMS, hvor vi sender korte aktuelle bedeemner hver uge. Følg os på Facebook og Instagram, hvor vi deler forfulgte kristnes historier og aktuelle bedeemner.
Modtag vores nyhedsbrev, hvor du en gang om ugen modtager nyheder fra den forfulgte kirke. Brug vores bedekalender, som giver et bedeemne til hver dag.
Giv: Med en økonomisk gave kan du være med til at sikre, at forfulgte kristne modtager hjælp. Pengene går blandt andet til traumebehandling, uddeling af bibler, kristne bøger og børnekirkematerialer, træning og uddannelse af ledere samt nødhjælp. På opendoors.dk kan du læse meget mere om det vigtige arbejde, der gøres for vores kristne brødre og søstre i lande rundt om i verden, hvor det er farligt at bekende sin tro. Der ligger også blade med beretninger, som giver et lille indblik i, hvilke udfordringer man må leve med de steder, hvis man vælger at følge sin samvittighed.“
Bibelske foredrag i HappyHand Ikast
Tekst og foto: Thomas Rasmussen
I HAPPYHAND IKAST, inviterer vi jævnligt til foredragsaftner med bibelske emner. Det er glimrende anledninger til at dele, hvad vi tror. Nogle gange kommer der mange gæster, andre gange kun få. Men selv når der er få, oplever menigheden at blive styrket i troen.
I vinterperioden 2024-2025 forsøgte vi for første gang at invitere til foredrag tre weekender i træk. Første gang i november med Lasse Flinker, hvor emnet var: Kampen om tronen, i universet – og dit liv. Vi fik et utrolig godt indblik i den kosmiske kamp mellem Kristus og Satan, og hvilken forskel det gør i vores liv.
Vi forsøgte igen fra 24. januar til 9. februar. Emnet var Bibelens historier – mere end myte og børnefortælling, og undervisningen stod jeg for. Vi så primært på, hvem Gud er, og hvad han gør. Menighedens medlemmer bakkede godt op. Der blev serveret frugt og kage efter møderne, og det blev til mange gode samtaler.
Det er godt at fokusere på menighedsvækst og socialt arbejde. Det er vigtige dele af, hvad det betyder at være Jesu efterfølgere. Menighedslivet er centralt for vores trosliv, og i HappyHand gør mange trofaste medlemmer en forskel i
Englesang i Odense
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Holger Daugaard, Thomas Rasmussen
KIRKEN SUMMEDE AF liv, og en stor del af forsamlingen var børn. Odense Adventkirke havde indbudt byens børnefamilier til koncert med Englesang, og jeg skal love for, at der var interesse for eventet!
Englesang er en duo, der har sat sig som mål at synge kristne børnesange. Ifølge deres hjemmeside ”spiller de netop de sange, som har spredt glæde hos dem selv i deres barndom, og de deler dem med ønsket om, at sangene må skabe det samme i deres publikum og ikke mindst børnene. Gennem fagter, animationer og god musik engagerer de børnene og giver dem mulighed for at deltage og synge med på sangene.“
Da først Therese og Daniel viste sig i deres særlige outfit, lød der glade stemmer fra børnene, som helt åbenbart kendte dem godt i forvejen. Og da så duoen gik i gang med at
menneskers daglige liv. En væsentlig del af vores kald som adventister er også at forkynde budskabet om Jesu snare genkomst. Det betyder ikke altid, at menigheden vokser. Men som en gæst sagde en aften: ”Her får vi noget bibelsk undervisning, som vi ikke får andre steder.“ Tak Gud for det.
synge deres glade kristne børnesange, blev der sunget med, som vi sjældent har hørt det. Der var enkelte nye sange, men de allerfleste kunne både børn, forældre og bedsteforældre genkende og synge med på, og Therese og Daniel formåede at få hele forsamlingen med. Det blev en time fyldt med sang og bevægelse, og bagefter var der kø for at få taget billeder og få autografer!
Menigheden havde inviteret til en forfriskning bagefter, og folk hyggede sig i de tilstødende lokaler. Det var et meget vellykket arrangement, som helt sikkert var med til at gøre Adventkirken bedre kendt i byen. Af de omkring 100 personer, der var til stede, var mindst halvdelen unge familier med børn fra andre kirker, og de var sandsynligvis i Adventkirken for første gang.
Spændende møde om fremtidsfuldmagt
Tekst og foto: Holger Daugaard
ROSKILDE ADVENTISTKIRKE VAR
søndag 2. marts rammen om et interessant møde for seniorer.
Omkring 50 tilhørere fra nær og fjern var samlet om emner som testamente og fremtidsfuldmagt.
Det var Adventistkirkens seniorforening, der havde inviteret, og advokatfuldmægtig Josefine Elkjær og stud jur. Rebecca Maabjerg Mørch fra advokatfirmaet Julian Jensen orienterede forsamlingen om disse emner. Især orienteringen om fremtidsfuldmagt skabte interesse, et emne, der måske ikke er så kendt. Fremtidsfuldmagt sikrer ægtefælle og/eller børn, at de kan handle på vegne af en anden ægtefælle, hvis denne bliver ude af stand til at handle pga. demens eller lignende sygdomme. Ved at tegne en
Webkirke er fyldt 5 år
Tekst: Jan-Gunnar Wold
SKULLE DU HAVE glemt det, så er det faktisk 5 år siden, Danmark lukkede ned på grund af corona, og webkirke åbnede op for et nyt digitalt fællesskab. Dengang startede vi med en simpel idé: At skabe et rum, hvor tro og fællesskab kunne leve videre, selv når verden stod stille. Vi tjekkede hurtigt, om domænet ”webkirke“ var ledigt, og så gik vi i gang – med en helt enkel hjemmeside og et program, der spejlede den velkendte gudstjenesteform fra de fysiske kirker. Ja, vi havde endda en afdeling til ”kollekt“. Det var starten på noget, der skulle vise sig at blive meget mere end bare en nødløsning.
Efter et stykke tid, hvor vi udelukkende sendte gudstjenester, begyndte seerne at efterspørge en ”aftenkirke“ om fredagen – en rolig stund inden weekenden. Vi tænkte
lidt over det og besluttede os for at prøve det af op mod jul det første år. Ser vi tilbage på de første produktioner, må vi indrømme, at både teknik og indhold haltede lidt. Men vi har arbejdet hårdt på at løfte niveauet, og i dag er vi stolte af, hvor langt vi er kommet. Nogle gange skal man bare springe ud i det – især når omstændighederne skubber én i den retning. Det kan der faktisk komme noget brugbart ud af.
Forandring og stadig udvikling
I løbet af de sidste fem år har utallige mennesker været en del af denne rejse – både foran og bagved kameraet. Samtidig er der blevet skabt en stor samling af sang- og musikoptagelser fra talenter over hele landet. Når vi ser tilbage, er det tydeligt, hvordan indholdet har udviklet sig. Fra formater som
sådan fuldmagt kan man – i tide, mens man er ved sine fulde fem –altså selv bestemme, hvem der skal handle på ens vegne, hvis man selv bliver ude af stand til det. Josefine og Rebecca kom fint omkring emnet, og spørgelysten var stor. Samtidig var det også hyggeligt at se og gense gode venner og menighedsfæller, og eftermiddagen blev rundet af med en dejlig servering.
Hvis nogen ærgrer sig over, at de ikke kunne deltage, kan jeg oplyse, at arrangementet bliver gentaget i Silkeborg søndag den 15. juni. Se notits på seniorsiderne.
”Rundbordssamtale“ og ”Kirkekaffe“ til ”Hyggehjørnet“, ”Anker Tanker“ og ”Ugens gæst“. Selv introer og redigering har fået nye vinkler undervejs. Det har været fem år fyldt med forandring, kreativitet og fællesskab.
Webkirke er Adventistkirkens bud på et digitalt fællesskab, der er åbent for alle – uanset om du har en fast kirke, er på udkig efter én, eller bare er nysgerrig på den kristne tro. Vi er dybt taknemmelige for al den støtte og forbøn, der allerede er strømmet vores vej!
Gademission
Tekst og foto: Henning Pedersen
TRAKTATERNE TIL GADEMISSION
Husk sabbatsdagen, Jesus renser synd i helligdommen og Jesus kommer igen bliver spredt rundt i landets byer. Mest i København og Roskilde, men også i resten af landet og uden for landets grænser. Budskabet MÅ altså ud til oplysning og til glæde for mennesker, vi møder på gader og vej.
Med smil på læben får mennesker et positivt møde med budskabet, og mennesker får lov at vælge, om de vil modtage en traktat eller ej. Men sandhedsbudskabet skal jo ud, fordi Jesus kommer snart igen, og han ønsker at få så mange dyrebare sjæle med sig som muligt, når han kommer. Vi må gøre vores arbejde med at berede Herrens snarlige komme.
Hvis du vil vidne med din opfattelse af missionsbudskabet eller med en af mine traktater, kan du finde dem på effatha.dk, hvis du søger på ordet ”gademission“ – så vil de rette links komme frem. Må Gud velsigne dit missionsarbejde – og lad os bede for det.
Fik du ”en bedre samtale“?
Tekst: Bjørn Ottesen
Refleksioner over temaet ”en bedre samtale“
TRE ÆLDRE TUNGHØRE mænd sidder på en bænk. Den første spørger: ”Er det torsdag i dag?“ Den anden svarer: ”Jeg er også tørstig i dag.“ Den tredje siger: ”Vi spiser torsk til middag i dag.“ Kommunikation er ofte en svær størrelse.
”En bedre samtale“ var overskriften for strategien i Adventistkirken fra 2021 til 2025. Hvorfor valgte vi den titel? Mange så behovet for, at vi finder forståelse for dem, der har andre meninger og holdninger end os selv – det kan være mellem medlemmer indenfor menighedens rammer, det kan være troende i andre kirkesamfund, og det kan være i forhold til naboer, arbejdskammerater eller andre, vi møder. Vi har alle tendenser til at lave karikaturer af dem, der er anderledes end os selv. Nogle gange overdriver vi forskellene i stedet for at finde fælles platforme. Nogle gange angriber vi ”stråmænd“, som vi selv har skabt.
Nogle enkle råd vi fik for ”den bedre samtale“: Forsøg ikke bare at høre, men virkelig lytte til den anden. Som de tre gamle mænd på bænken ser vi, at sand kommunikation kun kan ske, når vi forstår den anden. Bevar ydmygheden . Det er fint at have overbevisninger og stå for dem, men vi har altid vores overbevisning i ydmyghed, fordi der er en mulighed for, at vi selv tager fejl. Dette er knyttet til respekt for andre og for en selv. Vær nysgerrig og hav et ønske om at
lære. Der er altid et andet perspektiv eller en anden vinkel, som kan gøre vores horisont bredere. Måske er vi nogle gange blandt dem, der er påståelige, men samtidig ved så lidt, at vi ikke engang selv forstår, at vi ikke ved. Forskellighed er ikke nødvendigvis dårligt. Gud har skabt os alle forskellige, vi kommer derfor til samtalen med forskellig baggrund, med forskellige fokuser og interesser og vores vandring med Gud udtrykker sig forskelligt hos den enkelte. Når vi er generøse i vores tilgang og forstår at favne bredere, beriges alle. Det modsatte sker, når man bare kan være sammen med dem, der er og tænker præcis som en selv. Da kan man blive ganske ensom til sidst. Hjælper det et have fokus på et tema som ”en bedre samtale“? Jeg tror det. Måske er det bare optimisten i mig, som siger det, men jeg mener at opleve en større forståelse mellem forskellige grupper og individer i Adventistkirken. Yderligheder er mindre profilerede. Vi er enige om at være uenige. Vi kan acceptere, at nogen gør tingene anderledes end os selv. Vi vælger at samarbejde. Vi har alle troen på Jesus og Adventbudskabet som en base. Samtidig kan man spore en forståelse for, at vi tænker forskelligt, oplever Guds ledelse og nærhed på forskellige måder, og lægger vægt på forskellige dele af Adventbudskabet. Dette er forudsætninger for, at vi kan leve sammen, men også for, at vi skal kunne tage imod forskellige mennesker i vores fællesskab.
ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING
28. maj - 1. juni 2025
ÅNDELIG FESTIVAL OG KIRKEMØDE
Så nærmer vi os tiden for årsmøde. Det er det fjerde årsmøde på Himmerlandsgården i den post-pandemiske æra. De sidste tre årsmøder har været kendetegnet ved en rigtig festivalstemning med åndeligt fællesskab og noget godt for alle aldersgrupper. Jeg hører igen og igen fra både børn og unge, at dette er et højdepunkt på året, som man ser frem til.
Talerne vil tage udgangspunkt i årsmødetemaet gennem forskellige episoder i Apostlenes Gerninger.
Daniel Duda vil introducere emnet for os onsdag aften. De øvrige talere i mødeteltet følger denne plan.
Torsdag formiddag:
Rob Folkenberg, ”Overrasket af Ånden“ ApG 1 og 2
Torsdag aften:
Gry Marley, ”Overrasket af Ordet“ ApG 8,26ff
Fredag formiddag:
Lasse Flinker, ”Overrasket af Jesus“ ApG 9
Fredag aften:
Sangprogram og kort tale af Anne-May Müller, ”Overrasket af bønnesvar“ ApG 12
Sabbats formiddag:
Victor Marley, ”Overrasket af Guds rummelighed“ ApG 10
Lørdag aften:
Ungdomsprogram med kort tale af Marchel Ghioalda, ”Overrasket af hyrden“ ApG 16,16ff
Søndag morgen:
Bjørn Ottesen, ”Overrasket af menighedens beslutninger“ ApG 11,13 og 15
Morgenmøderne i det store telt torsdag og fredag bliver rykket til sidst på formiddagen i forhold til det, vi har været vant til fra tidligere. Der bliver dog et tidligt morgenmøde i det store telt søndag morgen.
Ligesom i Apostlenes Gerninger vil der både være åndeligt fællesskab og et ”kirkemøde“ i form af en generalforsamling, hvor der skal træffes mange beslutninger, som kan sætte kursen for de næste 4 år for Adventistkirken i Danmark. Da udvalgene allerede er nedsat, har vi valgt ikke at have forhandlingsmøde onsdag aften. Første forhandlingsmøde bliver derfor torsdag morgen. Der er sat tid af til, at der kan være forhandlingsmøde søndag formiddag efter morgenmødet, hvis ikke dagsordenen er udtømt allerede fredag.
Det er første gang siden 2016, at vi har en ordinær generalforsamling sammen med årsmødet. Til gengæld har vi haft små ekstraordinære generalforsamlinger i både 2022 og 2024. Generalforsamlingen vil fylde en stor del af programmet med forhandlingsmøder. Der vil være nogle få kurser, men der er ikke tid til det store udbud. Vi håber, at der er mange ud over de delegerede, som med interesse vil følge med, når rapporter og forslag bliver præsenteret og drøftet.
KURSER
Overrasket af Guds ”organisation“
Paul B. Petersen
Apostle, forstandere, menighedstjenere, præster, ældste, biskopper – Apostlenes Gerninger taler om dem alle sammen, og vi ved naturligvis helt nøjagtigt, hvad de var og gjorde! Eller gør vi? Lad dig overraske af, hvordan Apostlenes Gerninger (og Det Nye Testamente) taler om den måde, hvorpå Gud organiserede den første kristne menighed!
Syng sammen!
Paul B. Petersen
Paul serverer smagsprøver af sange og salmer hentet bredt fra den kristne kirkes musikalske historie med fokus på den adventistiske tradition og anvendelse. Vi synger lidt sammen og introduceres til en række både kendte og mindre kendte sange, nogle med nye tekster til gamle melodier, nogle ganske nye. Til inspiration, styrkelse af den kristne tro og det kristne håb – og måske med nogle ideer til din menigheds musikliv.
Relationel sundhed i en travl hverdag
Gry og Victor Marley
Vi er mere forbundet end nogensinde før. Samtidig fortæller flere, at de oplever ensomhed. Meget tyder på, at både ældre og yngre har svært ved at opnå en balance, hvor dybe og nære relationer sikres. Hvad siger forskningen om virkningerne af et liv, hvor man konstant er ”på“? Hvilke principper kan vi bruge for at opnå en sund balance? Hvilke proaktive og praktiske rutiner kan fremme relationel sundhed?
Møder og aktiviteter for børn og unge
Der bliver også et kursus i ungdomsteltet med årets taler for de unge, Marcel Ghioalda. Emnet nåede dog ikke redaktionen, inden Adventnyts deadline.
Og så vil der naturligvis være masser af møder og aktiviteter for børn og unge – og det er uden tvivl den vigtigste del af hele årsmødet. Lad os bede specielt for vores børn og unge – og alle dem, der lægger et stort arbejde i at formidle troen og promovere fællesskabet for dem.
Hold øje med aarsmode.adventist.dk som bliver opdateret, efterhånden som programmet falder helt på plads.
TEEN og UNG på SABUS-pladsen
Marcel Ghioalda er gæstetaler i ungdomsteltet:
Har du nogensinde følt, at livet er uforudsigeligt, og du tænker ligesom: ”Gud, hvad laver du lige nu?!“ Ja, også mig! På årsmødet dykker vi ned i nogle vilde bibelhistorier, hvor folk stod over for skøre situationer (tænk: forræderi, svigt, tilfældige plot-twist) – og kom stærkere ud på den anden side. Vi deler virkelige historier og prøver at få øje på de luskede (men fantastiske) måder, hvorpå Gud dukker op - selv når livet føles rodet. Spoiler: Han har gang i noget større, end vi er klar over. Lad os finde ud af noget af det sammen!
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen / Foto: Mikael Lundqvist, Kasper Struksnes
Ungdomsteltet vil som altid være fyldt med hygge og varm kakao. Men i år lukker vi også op for lovsang efter aftenmødet i det store telt. Bandet spiller op til sang, og måske kan du endda få lov at vælge din yndlingssang. Årsmødet handler også meget om inspiration! Og vi vil gerne inspirere hinanden. Derfor vil vi også bruge aftnerne i ungdomsteltet til at lave små oplæg til inspiration og refleksion. Unge, der åbner op for samtaler om tro. Samtaler, hvor vi sætter ord på vores egen tro – på fællesskabet og på kirken som trosfællesskab. Kom og lad dig inspirere og vær med til at inspirere andre!
Vi har massevis af spil og gode mennesker i teltet
TeenLoungen byder på hygge og bunkekram. Vi har igen i år en Kahoot og forskellige aktiviteter for dig som teenager. Teenagerne er med til møderne i ungdomsteltet igen i år, men udenfor mødetidspunkterne har teenagerne deres eget frirum til hygge, krea og spil.
På spejderområdet kan du prøve forskellige spejderaktiviteter eller hygge dig med at bage pandekager over bålet. Du kan også bare hænge ud og tage dig en pause i hyggelige omgivelser...
BØRNENES årsmøde
Tekst: Tabita Rasmussen
Kom med, når vi rejser tilbage i tiden og oplever Guds overraskende mirakler. Hvor Gud bruger ild og vand til at lede og lære sine børn. For de store dykker ned i historien om troshelten Moses. De yngste skal høre den stormfulde fortælling om Noa, som satte sin lid til Gud. Vær med, når vi skal opleve elementernes plads i deres og vores historie.
”Den
stærkeste“
Vi holder en releasekoncert og musikfest på årsmødet, og alle – især børnefamilier – er velkomne. Det bliver en koncert i børnehøjde, hvor et ægte band spiller og forskellige børn synger solo, og nogle voksne synger med. Vi håber, at dette kan være med til at styrke børnemusiklivet i kirkerne på landsplan, da sangene, som er skrevet af Inger Kjartansdóttir, bliver udgivet med det formål. Rigtig hjertelig velkommen. Vi glæder os enormt meget!
Mød ADRA på
årsmødet
Tekst og foto: Kristian Shaw-Mathiassen, Laura Nygaard Nielsen
Fredag den 30. maj er der markedsdag på årsmødet. Omsætningen fra markedsdagen går ubeskåret til ADRA’s husprojekt for flygtninge i Uganda.
Uganda er Afrikas største værtsland for flygtninge og det femtestørste værtsland i verden, med mere end 1,5 millioner flygtninge, hovedsageligt fra DR Congo. Med beskyttelse som kernen i vores indsats er ADRA med til at bygge små holdbare boliger. De mest sårbare flygtninge, som er kvinder, uledsagede børn, ældre eller mennesker med handicap, kan bo i husene og påbegynde en ny tilværelse med øget sikkerhed og håb for fremtiden.
Kunne du tænke dig at være med til at støtte nødhjælpsarbejdet ved at have en stand ved markedsdagen, så skriv til Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk
Vi fra ADRA glæder os til en hyggelig eftermiddag og takker for jer, der allerede er tilmeldt.
Indkaldelse til ADRA Danmarks generalforsamling 2025
ADRA Danmarks ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 29. maj kl. 16-17.30 på Himmerlandsgården.
Generalforsamlingen er åben for alle. ADRA-delegerede udpeget af menigheden samt medlemmer af ADRA har stemmeret ved forudgående tilmelding.
Menighederne mindes om at udpege ADRA delegerede. En samlet liste over menighedens delegerede sendes til Kristian Shaw-Mathiassen, krisha@adra.dk, senest 28. april 2025.
Cazandra Interiør
Vi møder Carsten Risager for at høre lidt om hans virksomhed, Cazandra Interiør. Carsten er uddannet tømrer. Efter at have haft forskellige jobs nedsatte han sig som selvstændig i 1997. De er i dag 4 medarbejdere, som primært beskæftiger sig med at opsætte nye køkkener, men derudover bygger de sommerhuse og helårshuse m.m. Carsten har igennem tiden udlært 4-5 tømrere, heraf den ene af hans sønner, Silas, som i dag er Carstens faste makker, idet de normalt arbejder i to hold á 2 mand. Carsten tilhører Vejlefjord menighed.
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kay Flinker
Hvordan er det at arbejde sammen med din søn?
”Vi har nu arbejdet sammen i 7 år uden at skændes en eneste gang! Vi arbejder rigtig godt sammen, og det er skønt at have et arbejdsforhold med ham.“
Hvordan kommer dine kristne værdier til udtryk i dit daglige arbejde?
”Vi har igennem tiden taget forskellige kriminelle ind i virksomheden for at se, om vi kunne gøre en forskel i deres liv og vende deres livsbane. De er typisk startet som praktikanter og får senere mere ansvar, hvis de kan klare det. Af de fem rimelig hårde kriminelle, vi har haft ansat, er de tre i dag ude i erhvervslivet og klarer sig godt. Den ene arbejder for mig og er min allerbedste medarbejder. Vi taler om en mand, der har været en af Vejles hårdeste kriminelle, som har været involveret i al mulig kriminalitet, undtagen mord. Han er nu stoffri og er også holdt op med at drikke øl. Jeg har hjulpet ham med lidt af hvert, inden vi nåede hertil, og jeg har da en formodning om, at min indflydelse har gjort sin virkning. Men det er trods alt hans egen beslutning, at han ville ændre sit liv. Men hvor er det fantastisk at opleve, at jeg nu får al min indsats tusindfold igen. Det skyldes ærlig ros og kærlighed – det ændrer mennesker!“
”På dagens byggepladser er der en særlig jargon, der godt kan være lidt barsk. Jeg prøver selvfølgelig at gøre min indflydelse gældende der, hvor vi arbejder, og vise de kristne værdier. Her kan jeg nævne en ret fantastisk historie fra det virkelige liv. Vi var i gang med at montere nogle køkkener for et firma, der hedder 3G, og da vi havde arbejdet for dem en tid, spurgte en af folkene, om jeg var en kristen. Det kunne jeg kun bekræfte, men så spurgte jeg dem, om de også var kristne, siden de spurgte. Det var de. I samarbejdet med dem var det helt
tydeligt, hvordan man talte til hinanden på en anden måde end andre steder. Og det havde de selvfølgelig bemærket.
Vi monterede sidste år godt 60 køkkener for dette firma, og ved afleveringsforretningen var der usædvanlig få fejl og mangler. Det havde de aldrig oplevet før. På grund af dette fik vi en historisk stor ny ordre på over 300 køkkener – så der er arbejde nok til os de næste 3 år! Det skyldes uden tvivl den positive erfaring og det gode indtryk, de havde fået. Jeg tror, det er noget af det største, jeg har oplevet i min karriere.“
Jeg ved, at du også fra tid til anden har været gavmild med at donere køkkener, f.eks. til SABUS...
”En af mine kunder opdagede på et tidspunkt, at jeg havde doneret en murstensmaskine til ADRA, og hun var ved at falde bagover af beundring over det. Jeg syntes jo bare, det var en lille ting. Men jeg mener, det betyder noget, at man som firma vil dele lidt ud af sit overskud. Det er selvfølgelig klart vigtigst, hvad der sker med mennesker, men det gør også indtryk, når et firma donerer midler til gode formål. Det er en stor glæde for mig at give, når muligheden er der. Som firma kan man jo i øvrigt trække sådanne udgifter fra i sit regnskab, så det giver nogle ekstra muligheder i forhold til almindelige lønmodtagere.“
Du har også været flink til at have elever boende fra Vejlefjord?
”Ja, når de af forskellige grunde ikke kunne bo på skolen, har jeg fra tid til anden haft nogle boende. Min kone Giske har været helt fantastisk til at gøre det godt for dem og hjælpe dem til at trives. Jeg har også haft mange tidligere elever ansat i sommerferien, og udover at det er en hjælp i arbejdet, er det også meget hyggeligt. Og så får man jo anledning til at snakke med dem om, hvordan det går med dem og Vorherre.“
Interview med Carsten Risager
i Jesu opstandelse
En øvelse i tro og håb
Jeg hørte engang en historie om en ung fyr, der boede hos sine bedsteforældre hver sommer. Tidligt hver morgen, omkring samme tid, hørte han sin bedstemor græde i soveværelset.
Næste dag kiggede han ind ad hendes dør og så hende knæle med Bibelen foran sig, mens hun græd. Da hun var færdig, markerede hun, hvor hun havde læst, og lagde Bibelen fra sig på hylden. Senere sneg han sig ind i værelset og åbnede Bibelen, hvor hun omhyggeligt havde lagt bogmærket. Det var Markusevangeliet kapitel 15, historien om Jesu sidste timer og korsfæstelsen.
Tekst:
Wes Peppers er præst og leder af evangelisering og mission på ”It is Written“. ”Embracing the Power of the Resurrection“ blev offentliggjort på adventistreview.org 27. september 2024. Bringes med forfatterens tilladelse. Foto: iStockphoto.com
Han undrede sig over, hvorfor hans bedstemor græd over den samme historie hver dag. For ikke at være for indiskret spurgte han sin bedstefar om denne tilsyneladende mærkelige vane. ”Ja, jeg ved, hvad du refererer til,“ sagde han. ”Din bedstemor har læst det samme kapitel hver dag i over 50 år, lige siden hun første gang gav sit liv til Jesus. Hun har grædt lige så intenst hver dag siden den første dag, jeg kan huske, at hun læste den.“ Drengen blev endnu mere forvirret og fortsatte: ”Hvorfor græder hun så meget hver dag over det samme kapitel?“ Bedstefaderen svarede: ”Fordi hun virkelig tror på det, der står der. Hun forstår den pris, der blev betalt for hendes frelse,
og erkender, at Jesus gav sit liv, for at hun kunne få håb om evigt liv.“ Da drengen satte sig ned for at læse kapitlet samme dag, smeltede hans hjerte også. Bedstemors første barnebarn blev ført til Jesus i det øjeblik, han læste og kom til tro.
En fantastisk historie
Der er ingen anden historie i Bibelen, der griber sanserne på samme måde som Kristi korsfæstelse. Korset afslører en kærlighed, der er dybere, end nogen menneskelig fantasi kan forestille sig. Det åbner vores øjne for den mest transformerende kraft i universet, Guds selvopofrende kærlighed. At vide, at der er en almægtig Skaber, der vil vælge vores liv frem for sit eget, er næsten uforståeligt, men det er ikke desto mindre sandhed. Der er ikke noget større koncept, vi kan komme i tanke om eller blive involveret i. Vi opfordres til at bruge mindst en time hver dag på at tænke over dette emne.1 På samme tid vil en evighed ikke være lang nok til at fordøje den.
Fordøj det langsomt
På trods af indholdets dybe betydning har jeg ofte læst bibeltekster hurtigt igennem, som burde have næret min sjæl. Jeg havde brug for at lade Jesu åndelige lærdomme
Korset afslører en kærlighed, der er dybere, end nogen menneskelig fantasi kan forestille sig. Det åbner vores øjne for den mest transformerende kraft i universet, Guds selvopofrende kærlighed.
synke ind lige så stille, men ofte fejlede jeg i min daglige travlhed. Et emne, vi som kirke efter min mening alt for ofte springer over, er Jesu opstandelse. Uanset om vi tager det for givet, ser det som elementært eller forsømmer det af andre grunde, er det grundlaget for alt andet, vi tror på. Uden opstandelsen er vi stadig i vores synder, og vores håb er forgæves (1 Kor 15,17). Med opstandelsen er vores håb rodfæstet i virkeligheden (Rom 1,3, 4; 1 Pet 1,3-5). Den anden halvdel af historien ovenfor er, at mens bedstemoderen græd over korset hver morgen i Markusevangeliet 15, priste hun med glæde Gud hver aften, når hun læste historien om Kristi opstandelse i Markusevangeliet 16!
Disse beretninger giver os mulighed for at sætte farten ned og omfavne både korsets kraft og opstandelsen. Følgende tanker betyder meget for mig personligt:
1. Det er bedre at fejre Jesu opstandelse for det, den er, end at ignorere den, bare fordi vi er bange for at ære den forkerte hviledag.
ære en historisk hedensk tilbedelsesdag. Men Jesu opstandelse er en guddommelig åbenbaring af Guds kraft, og den bør fejres! Opstandelsen i sig selv er meget vigtigere, end hvilken ugedag den fandt sted. Dagen i sig selv har ingen større betydning. Alligevel bagatelliserer vi ofte opstandelsen netop af den grund — at den skete den dag.
Faktisk giver det at ære opstandelsen os god grund til at holde sabbatten på den syvende dag, lørdagen. Det skyldes, at både fredag og søndag var ”arbejdsdage“ for Kristus i den del af frelsesmissionen, han fuldførte på jorden. Han døde fredag og opstod søndag. På en af de tre vigtigste dage i sit frelsesværk på jorden ærede han sabbatten, da han hvilede i graven mellem fredag og søndag.
ligt, at sabbatten betød noget for Jesus og hans disciple.
Der er en bemærkelsesværdig hellighed knyttet til sabbatten, som kommer til udtryk i de sidste timer af Jesu liv på jorden. Søndag var ganske enkelt den dag, Jesus ”arbejdede“, idet han opstod fra de døde. Opstandelsen er hellig, men selve opstandelsens dag er ikke hellig. Bibelen lærer os, at sabbatten er hellig. Befalingerne er vigtigere end sentimentale menneskelige anstrengelser eller endda velmenende hengivenhed, når de går imod Guds sandhed.
Vi kan nyde opstandelsen, mens vi holder sabbatsdagen hellig. Vi kan se dem som komplementære i stedet for at sætte dem op mod hinanden. Samtidig kan vi være klare over, at opstandelsen på ingen måde gør søndagen hellig. Afvis eller nedgør ikke denne smukke beretning, der er afgørende for vores tro, bare fordi fejlagtig teologi blev konstrueret omkring sandheden. Omfavn det bibelske og udelad det ubibelske!
Traditionelt har mange adventister været tilbageholdende med at fejre opstandelsen, fordi den fandt sted på den første dag i ugen. Mange af os er bange for at
Det er værd at bemærke: Jesus hvilede i graven på sabbatten, mens han udførte ”frelsesværket“ for menneskeheden fredag og søndag. Derudover kom kvinderne til graven fredag for at tage sig af Jesu krop. De tilberedte vellugtende urter til salvelsen og hvilede på sabbatten i overensstemmelse med buddet. De planlagde at vende tilbage efter sabbatten for at fuldføre deres oprindelige plan, men han opstod, før de havde mulighed for det. De anså lydighed mod Guds bud for at være vigtigere end det at salve Jesu legeme. Dette fortæller os tyde -
2. Opstandelsen forsikrer os om, at uanset hvilke synder vi har begået, både i fortid og nutid, kan de blive tilgivet, hvis vi bekender og overgiver dem til Gud.
Mange – især blandt kristne –kæmper i dag med tilgivelse. Ikke når det kommer til at tilgive hinanden, men når det kommer til den tilgivelse, der gælder for dem selv. De tror, at Gud tilgiver andre, men de er ikke sikre på, om Gud vil være lige så generøs mod dem. Når jeg rejser rundt og præ -
diker, er en af de ting, som kirkens medlemmer frygter mest, mangel på vished om deres egen frelse. På spørgsmålet om, hvorvidt de tror, de vil komme i himlen, er de mest almindelige svar:
”Det vil jeg gerne.“
”Jeg håber, jeg er god nok.“
”Det er okay, hvis jeg ikke gør det, bare min familie gør.“
”Jeg er ikke sikker.“
”Der er lang vej, før jeg er klar.“
Sandheden er, at ingen af disse svar er bibelske eller fulde af håb. Grunden til, at Kristus døde, var at sone syndens straf. Af medlidenhed. På Golgata sørgede han for, at alle synder kunne blive tilgivet. Men vi må bekende og overgive synden til Gud, før den kan blive tilgivet. ”Syndens løn er døden, men Guds gave er evigt liv“ (Rom 6,23). Den endelige straf for synd er evig død – eller den anden død – da de, der er fortabte, vil være evigt adskilt fra Gud.
Grunden til, at der er gråd og tænderskæren blandt de fortabte, er ikke helvedes flammer – det er kundskaben om, at de er afskåret fra Gud, livets kilde, der opretholder dem. De kastes ud i ”det yderste mørke“ – med andre ord, de er for evigt adskilt fra Gud (Matt 22,13). Det er denne død, som Jesus oplevede på korset, og ikke kun den fysiske død. Hvis det fysiske var alt, hvad han led, var hans død ikke anderledes end de to forbryderes, som han blev korsfæstet imellem. Alligevel råbte han: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mark 15,34). Han oplevede følelsen af evig adskillelse fra Gud i disse forfærdelige øjeblikke. Han blev gjort til synd for os.
Ironisk nok er det i denne forståelse, at vi finder tryghed! Hvis syndens løn er evig død, så er dette en død, som man aldrig vil vende til -
Vi bør ikke kun længes efter opstandelsen fra den fysiske død ved Jesu genkomst, men vi må opøve en tro, der opvækker fra åndelig død her og nu!
bage til livet fra. Da Jesus hang på korset, blev menneskehedens synder lagt på ham, og det knuste hans liv. Så teknisk set burde han aldrig være opstået fra de døde, fordi konsekvensen af synd er evig død. Så hvordan kunne han genopstå? Svaret findes i Johannesevangeliet 1,4: ”I ham var liv, og livet var menneskers lys.“ Det er ganske enkelt: Den magt og det liv, der eksisterede i Kristus, var større end synden i hele menneskehedens hjerter. Det var livets lys i dødens mørke. Kristi retfærdighed var mægtigere end nogen synd, der sendte ham i graven, inklusive din. På grund af dette var han i stand til at opstå på grund af sin fuldstændige retfærdighed, selv om han blev dræbt på grund af synd. Hvis din synd var for stor til, at han kunne tilgive og rense den, ville han være blevet i graven, for den ville have været større end hans retfærdighed. Men han er i live! Derfor kan du være helt sikker på, at uanset hvad din fortid eller nutid er, er han villig og i stand til at gøre dig hel igen. Han er villig til at give os sin retfærdighed, som vi desperat har brug for. Opstandelsen lærer os, at hans sejr over døden er afgørende for vores sejr over synden. Gud ske lov for opstandelsen!
3. Opstandelsen minder os om, at Gud har magt til at oprejse os fra åndelig død i dag.
Det naturlige for mennesker er at tvivle. Selv efter opstandelsen tviv -
lede disciplene, både før og efter de havde set Jesus. Han måtte vække dem af deres forvirring, da han sagde: ”Vær ikke vantro, men troende!“ Joh 20,27. Se på mine hænder og fødder for at se, at det virkelig er mig! Selv når beviserne er lige foran os, har vi en tendens til at tvivle. Men Gud er barmhjertig og arbejder for at opbygge vores tro og tillid til ham.
Et af de problemer, vi står over for i dag, er ikke blot at tro, at Guds løfter er sande, men at tro, at de er sande for os personligt. Her falder mange troende i fælden. De accepterer det for andre, men ikke for sig selv – som om deres synd er værre end andres. Men det er ikke nok bare at tro på beviserne for opstandelsen (selvom det er nok til at fjerne enhver tvivl). Vi må også opleve opstandelsens virkning i vores liv. Vi bør ikke kun længes efter opstandelsen fra den fysiske død ved Jesu genkomst, men vi må opøve en tro, der opvækker fra åndelig død her og nu!
Opstandelsen er lige så relevant for os i dag, som den var, da Jesus første gang viste sig for disciplene lige efter, at han var opstået fra graven. At tvivle på den kraft og de løfter, der er på spil i vores liv i dag, er lige så bedragerisk og dødbringende, som det var for dem dengang. Vi har brug for mere end beviser. Vi har brug for en oplevelse. Det er overbevisende at se hundrede mennesker fjerne snavs med et bestemt sæbemærke. Men det er først, når jeg selv bruger sæben, at jeg virkelig forstår, hvor effektiv
den er. Sådan er det at have Jesus levende i os. Jeg skal ikke blot overbevises, jeg skal også omvendes. Hver og en af os må have en personlig oplevelse med hans forvandlende opstandelseskraft (Fil 3,8-10)!
Jesus siger det samme til os i dag, som han sagde til sine disciple for længe siden: Tvivl ikke, men tro! Opstandelsen er til jer, og den samme kraft, som oprejste Jesus fra de døde, er virksom i jer! Skaberkraft er forløsende kraft. Så ligesom Gud skabte verden fra ingenting ved sit ords kraft, kan det samme ord skabe et nyt hjerte i dig i det øjeblik, du beder, tror og accepterer, at det er sådan.
4. Opstandelsen minder os om, at det er de små ting, der betyder noget i troens liv.
Jeg kalder det ”det lille evangelium“. Der var ingen Kristus at se, da Johannes gik ind i graven. Han var opstået. Han var ikke længere en slap krop, men en levende frelser! Men hvor var beviset, siden Jesus ikke var til stede i øjeblikket? Da Johannes så nøje efter med troens øje, bemærkede han gravklæderne, der lå pænt foldet sammen oven på det sted, hvor Jesus havde ligget (Joh 20,5-8). Det var alt det bevis, han havde brug for. Han og Peter kendte Jesu livsmønster og så, at klædet var foldet pænt sammen, og de troede. Ingen gravrøver ville have gjort sig den ulejlighed at folde det klæde sammen. Jesus havde lagt det der for dem som et tegn, der ville øge deres tro og påvirke dem resten af deres liv! I troens liv kan små ting virkelig gøre en forskel. Hver lille handling, der udspringer af hengivenhed, lydighed, venlighed, hensyn, kærlighed og selvfornægtelse, er et vidnesbyrd,
der kan lede andre mod Jesus. Hvilken velsignelse at vide, at Gud kan lede os i de små ting, velsigne os i de små ting og bruge de små ting til at øge vores tro og troen hos dem omkring os. Det lille evangelium gør en evig forskel.
5. En personlig opstandelsesoplevelse minder os om, at vi stadig har noget at dele med verden.
Alle, der var vidne til opstandelsen, gik hen og fortalte det til andre. Kvinderne fortalte disciplene det. De to disciple på vejen fortalte det til andre igen. Til sidst fortalte disciplene det til hele verden. Enhver person i historien, der virkelig troede på opstandelsen, fortalte det til andre. Man kan ikke lade være med at dele glæden ved den frelse, tilgivelse og fred, der kommer af at tage imod Jesus. Det er umuligt at forblive tavs. I dagens verden har vi stadig noget at fortælle. Ethvert menneske på planeten venter på at høre den gode nyhed om det evige evangelium. Vi har det privilegium at give dem en historie, der er værd at høre og fortælle. Ikke kun Kristi historie, men også vores egen historie om, hvad han har gjort for os. Så fortæl, og bed andre om at fortælle! Han er altid med os på alle måder, lige til det sidste. Vi har vished om hans kraft, løfte og nærvær. Vi kan ikke tabe.
Den bedste tid begynder NU
Kristi opstandelseskraft er lige så stærk nu, som den var, da han åbnede sine øjne, tog sit første nye åndedrag og vendte tilbage fra døden til livet. Den er stadig lige så stærk, som den var for den genoprettede Peter, efter at han havde fornægtet Jesus. Den er stadig lige så kraft-
fuld, som da den befriede Maria Magdalene fra åndeligt mørke. Den er lige så kraftfuld, som da den befriede manden, der var besat af en legion af dæmoner. Den er stadig mægtigere end nogen synd, vi kan klamre os til i dag.
Kristus døde én gang for alle, og nu går han i forbøn for alle. En af mine yndlingspassager er Hebræerbrevet 7,14-19. Der er en af de største sandheder om opstandelsen: At Kristus lever og virker ”ved et uforgængeligt livs kraft“.
Fordi hans liv er evigt, vil vores liv også blive det.
Der findes ikke noget, der er mere spændende. Det er vores livskraft, vores håb og vores virkelighed.
Lad os tage det ind i dag og lade Jesus leve sit liv gennem vores.
Note:
1 Ellen White, Jesu Liv, Dansk Bogforlag, 2013, s. 13.
Den tomme grav er et stærkt bevis på Jesu opstandelse. Da kvinderne kom til graven den tredje dag efter Jesu korsfæstelse, opdagede de, at stenen var blevet rullet væk, og at graven var tom. Dette bekræftes i alle fire evangelier (Matt 28,1-8; Mark 16,1-8; Luk 24,1-12; Joh 20,1-10). Der er ingen naturlig forklaring på den tomme grav, så vi må konkludere, at opstandelsen er den mest sandsynlige forklaring.
2. Øjenvidneberetninger
Øjenvidners beretninger om Jesu opstandelse er et stærkt argument. Kvinderne, der besøgte graven, var de første til at se den opstandne Jesus, og de fortalte disciplene, hvad de havde set. Senere viste Jesus sig for disciplene personligt, og de så ham spise og drikke sammen med dem (Luk 24,36-43). Disse øjenvidneberetninger svarer til hinanden, hvilket gør det vanskeligt at benægte opstandelsen som historisk.
3. Den forandring, der skete med disciplene
Før opstandelsen var disciplene bange og modløse. Men efter at have set den opstandne Jesus, blev de fuldstændig forandret. Fra at være akavede og usikre blev de modige og klare, og de var villige til at lide og dø for deres tro. Der må være sket noget helt ud over det sædvanlige for at skabe en så dramatisk forandring.
4. De første kristnes tro
Den stærke tro på opstandelsen, som de første kristne havde, er endnu et bevis på dens virkelighed. Den kristne tro blev født i kølvandet på Jesu død og opstandelse, og opstandelsen var central i det kristne budskab helt fra begyndelsen. Paulus, som skrev
nogle af de tidligste kristne tekster, siger, at det, han primært prædikede, var Jesu død og opstandelse (1 Kor 15,3-8). Det, at de første kristne troede så stærkt på opstandelsen, selv når de blev forfulgt og døde, viser, at de havde gode grunde til at gøre det.
5. Kristendommens vækst
Kristendommens hurtige vækst er også et overbevisende argument for opstandelsens historicitet. Kristendommen begyndte som en lille, forfulgt sekt i Romerriget, men den spredte sig hurtigt og blev til sidst den dominerende religion i den vestlige verden. Væksten kan næppe forklares af naturlige årsager alene. Opstandelsesbudskabets kraft og de tidlige kristnes stærkt forandrede liv var og er et stærkt vidnesbyrd om opstandelsens virkelighed.
6. Opfyldelsen af profetier
Det sjette argument er opfyldelsen af profetier. Det Gamle Testamente indeholder mange profetier om Messias, og de blev opfyldt i Jesu liv, død og opstandelse. For eksempel siger Salmernes Bog 16,10: ”For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.“ Denne profeti blev opfyldt i Jesu opstandelse, da Sheol ikke kunne holde ham, men i stedet genopstod han til nyt liv. Døden var ikke stærk nok til at holde ham fast (ApG 2,24). Opfyldelsen af disse profetier giver os gode grunde til at tro på Jesu opstandelse.
Der er også mere overbevisende grunde end dette til at overbevise os om, at Jesus opstod fra de døde. Den tomme grav, øjenvidneberetninger, disciplenes ændrede liv, den tidlige kristne tro, kristendommens enorme vækst og opfyldelsen af profetier er alle stærke beviser på opstandelsen. Kristne kan være sikre på, at tro ikke er baseret på ønsketænkning eller blinde antagelser, men på solide historiske beviser, der peger på sandheden om opstandelsen. Som Paulus siger: ”Men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom“ (1 Kor 15,14).
Men fordi Kristus er opstået, kan vi have tillid til troen og håbet om et nyt liv i ham.
Orientering fra Unionen til Adventistkirkens medlemmer
Overvejelser og beslutning om Svanevej 10 på Nørrebro
Tekst: Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken
Igennem flere år har ejendommen på Svanevej 10 i København været en kilde til bekymring og diskussion inden for Adventistkirken. Ejendommen har i årtier krævet omfattende vedligeholdelse, som ikke er blevet tilstrækkeligt håndteret. Ansvaret for vedligeholdelsen ligger hos skolen, den lokale menighed og i sidste ende Unionen, som ejer af ejendommen.
Unionen har forsøgt at engagere sig i dialog og udforske forskellige projektidéer, herunder delvis eller fuldstændig renovering. Desværre har alle muligheder vist sig at være meget omkostningstunge, og hverken Svanevej Privatskole eller den lokale menighed og ej heller Unionen har tilstrækkelige midler til dette. Unionen har indgået aftaler med fire af vores skoler om, at skolerne påtager sig både indvendigt og udvendigt vedligehold, fordi huslejen er så lav. Dette har Svanevej Privatskole historisk ikke ønsket at underskrive. På grund af skolens afvisning af at indgå en sådan aftale har Unionen været nødt til at bære en voksende del af vedligeholdsomkostningerne, især de senere år.
Flere muligheder er blevet overvejet, herunder at lade ejendommen forblive som den er, renovere ejendommen for flere millioner kroner, gradvist renovere ejendommen eller sælge rettighederne til ubrugte kvadratmeter på ejendommen, hvilket ville føre til nedrivning og nybyggeri. Efter grundig overvejelse valgte Unionens bestyrelse den sidste mulighed, altså at sælge rettighederne til ubrugte kvadratmeter og fortsætte med nybyggeri.
Denne beslutning blev truffet efter mange forsøg på at finde en løsning, der inkluderede skolen. Da hverken skolen eller Unionen kan afse et
beløb på mange millioner, som det ville koste at indrette en skole i nybyggeriet, har Unionsbestyrelsen truffet den beslutning at opsige skolens lejemål. Skolen har dog ikke accepteret Unionens beslutning og har taget juridiske skridt, idet de hævder, at lejekontrakten er uopsigelig. Unionen har været nødt til at forsvare sin position juridisk, hvilket har været både omkostningstungt og tidskrævende.
Skolen har kæmpet med lave elevtal og økonomisk ustabilitet. Trods anstrengelser for at tiltrække flere elever og økonomisk støtte fra forældre, har skolen ikke været i stand til at opbygge en væsentlig økonomisk styrke. Unionen har ydet økonomisk bistand til PR-arbejde, men dette har ikke væsentligt øget elevtilmeldingen. Unionsbestyrelsen vil gerne understrege, at skolen har haft sin berettigelse, og vil takke både skolens ledelse og personale for en utrættelig indsats for at få det bedste ud af skoledagen for eleverne under vanskelige økonomiske og praktiske forhold.
Unionen planlægger at fortsætte nybygningsprojektet og sikre fortsættelsen af kirkeaktiviteter og spejdergrupper på adressen. Beslutningen om at opsige skolens lejekontrakt og potentielt lukke skolen var svær, men nødvendig for Unionens økonomiske forvaltning.
Dette er de udfordringer og beslutninger, som Unionen har stået overfor i forbindelse med ejendommen på Svanevej 10. Det er en påmindelse om de komplekse overvejelser og det ansvar, der følger med ejerskab og forvaltning af en aldrende ejendomsmasse inden for Adventistkirken.
Hvem kan mest?
Tekst: Thomas Rasmussen, er distriksprædikant i Odense og Lille Nørlund menigheder og i HappyHand Ikast. / Foto: iStock
I Adventistkirken har vi tre niveauer af ordination: Menighedstjener, forstander og pastor. Man kan endda stige i graderne, og hvis man er ordineret som forstander, kan man også udføre de mere simple pligter som menighedstjener.1 Vores ordinationspraksis er noget, vi har arvet. Det er ikke noget nyt. Den har sin oprindelse i den romerske hær og det romerske samfund2, og som så meget andet blev det med tiden en del af kirkens orden. Gamle ord får ofte ny betydning. Eller gør de?
Ordination som sakramente
Hvis det skurrer i dine ører, når du læser den indledende beskrivelse, er det helt forståeligt. Hvordan kan man tale om hierarki i Guds menighed? Og er pligterne mindre betydningsfulde, fordi de er simple? Hvordan kan vi forlige vores kristne praksis med en romersk skik? Der er noget galt!
Magt eller tjeneste?
Jesus siger noget om, hvordan han tænkte, det skulle være blandt hans efterfølgere, og det var meget anderledes end datidens samfundsorden. Der er en verden til forskel på tjeneste og magt. Som Jesus sagde til Pilatus: ”Mit rige er ikke af denne verden“ (Joh 18,36). Hvis Guds rige er bygget på andre principper, hvor magt og tjeneste bliver vendt på hovedet, og gamle ord får ny betydning, hvad betyder det så for Jesu disciple?
Der står noget om både tjeneste og magt i Matt 20,25-28: ”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“
Hvis vi ønsker at gå i Jesu fodspor, bør vi som kristne brødre og søstre være hinandens tjenere. Blandt de politiske ledere verden over misbruges magten over mennesker til undertrykkelse og udnyttelse. ”Sådan bør det ikke være blandt jer.“ Det kristne liv handler ikke om magt.
Ord ændrer betydning
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at ord kan ændre betydning over tid. Der var engang, hvor det var grammatisk ukorrekt at sige ”fordi at“. Det var noget, som kun Bamse gjorde. Altså Bamse og Kylling.
Men nu er det fuldt ud acceptabelt i dansk retskrivning. Mere vanskeligt bliver det dog, når ordet bjørnetjeneste i dag både kan betyde fordel og ulempe. Hvordan kan man så afkode, hvad der bliver sagt? Der kan i hvert fald nemt opstå misforståelser.
Sådan tror jeg, mange adventister har det, når det gælder ordination. Hvad er det egentlig, vi taler om? For mange prædikanter gennem årene har ordinationen været en anerkendelse af kaldet til pastoral tjeneste. En bekræftelse af, at menigheden har set de gaver, Gud har givet. Det har også været – og bliver stadig mange steder i verden anset for at være – en måde at adskille præstestanden fra lægfolket. I Danmark bruger vi fx stadig ordet lægprædikant. I modsætning til hvad? En ordineret prædikant, naturligvis.
Jeg husker stadig, da jeg som helt ung skulle holde min første prædiken. Hvad gør jeg med velsignelsen til sidst? Som ”dagens prædikant“ er det jo noget, man bliver bedt om uanset status eller ansættelse. Jeg fik at vide af de mere erfarne, at så længe jeg ikke var ordineret, så var det bedst at læse velsignelsen fra Bibelen. Eller som jeg for nylig hørte en historie fortalt: ”Før jeg blev ordineret, vendte jeg hænderne opad, men nu kan jeg vende dem nedad.“ Hvad fortæller det om min status over for vor Herre, og over for de mennesker, jeg står foran?
Adventister tror på det almindelige præsteskab, ikke på to særskilte klasser. Derfor holder vi ikke fast i et særligt præsteskab.
FOR AT LÆSE MERE OM EMNET, SE BLANDT ANDET FØLGENDE:
1. Barna, Jan. Ordination of Women in Seventh-day Adventist Theology: A Biblical and Theological Analysis and Synthesis of the Debate with Special Attention to Hermeneutical Matters (phd diss, 2009), pp 277
2. Barna, Jan and Pedersen, Gunnar. A Search for the Biblical Epistemic Horizon Towards Meta-Hermeneutics, Spes Christiana (2021)
3. Bell, Skip. Servants and Friends: A Biblical Theology of Leadership (2014)
4. Jankiewicz, Darius. ”Models of Religious Authority“, (2007). Journal of the Adventist Theological Society: Vol. 18: Iss. 1, Article 3.
5. Jankiewicz, Darius, ”The Problem of Ordination: Lessons from Early Christian History“ (2013). Faculty Publications. 78.
6. Patterson, Stan. ”Up the Down Path: Power, Ambition, and Spiritual Leadership“ (2013). Journal of Applied Christian Leadership: Vol. 7: Iss. 1, Article 2.
7. Wiklander, Bertil. Ordination Reconsidered: The Biblical Vision of Men and Women as Servants of God (2015), pp 458
Eller hvad? Man kan ikke tale om ordination uden at tale om, hvad det betyder at være prædikant. Det var i øvrigt det, som Martin Luther anfægtede i kirkens babyloniske fangenskab (1520).3 Vi må forstå, at vi er alle præster (1 Pet 2,9). Vi er alle kaldet til at ”gøre folkeslagene til mine disciple“ (Matt 28,1920). Desværre holdt Luther fast i både dåb og nadver som sakramenter, og da det kun er en ordineret præst, som kan udføre disse kirkelige handlinger, så kom hans sakramentalske forståelse til at betyde mere end hans forståelse af det almindelige præsteskab.4 Det ønsker jeg at udfordre – ikke som den første, men forhåbentlig heller ikke som den sidste.5 Jeg er ikke præst hverken på aronitisk eller Melkisedeks vis. Jeg er en hyrde, en lærer, en leder i menigheden, men mest af alt er jeg en tjener.
Sakramente eller menighedsorden?
Ord kan altså ændre betydning, men det kan en bibelsk praksis desværre også. Hvis ordinationen er et sakramente, og i øvrigt det sakramente, som gør alle de andre sakramenter mulige, så skal det naturligvis værnes om på en særlig måde. Det kan være katastrofalt, hvis de forkerte mennesker får overdraget magt. Derfor, hvis ordinationen er et sakramente, hvor præsten bliver udrustet med særlig bemyndigelse til fx at forrette nadver og holde dåb, og derved formidle Guds nåde, så er der nogle fine beskrivelser i Den Katolske Kirkes Katekismus, som man kan læse (fx §1536-38, 1546-47). Her beskrives Guds tiltænkte ulighed i menigheden. Det hænger i øvrigt godt sammen med, hvorfor det kun er mænd, der kan bestride den tjeneste. Da præsten forretter sakramentet i Kristi sted (Vicarius Cristi) og er gift med menigheden (Kristi brud), som i Bibelen med rette omtales som en kvinde, så kan og skal en præst være en mand. Forskellen på præster og lægfolk bliver særlig præcist udtrykt ved det Første Vatikankoncil i 1869-70:
”Kristi Kirke er ikke et fællesskab af ligeværdige, hvor alle de troende har de samme rettigheder. Det er et samfund af ulige, ikke kun fordi nogle blandt de troende er gejstlige og nogle er lægfolk, men især fordi der i kirken er magt fra Gud, hvorved det er givet til
nogle at helliggøre, undervise og regere, og til andre ikke.“6
Det er svært at forstå, hvordan dette kan forenes med 1 Pet 2,9. Men det er vigtigt at forstå, at tanken om ulighed i menigheden ikke er begrænset til Adventistkirken. Det er noget, vi har arvet. Hvis grundlaget for den pastorale tjeneste derimod hverken handler om sakramenter eller en særlig ophøjet status, men om Åndens gaver og menighedsorden, hvad betyder det så for vores praksis?
Darius Jankiewicz, præst og lærer gennem mange år på Andrews University, udtrykker det på denne måde: ”Således er den kristne ordinationspraksis, korrekt forstået, ordination til slaveri; det er ikke at stige i rang; det handler ikke om status eller om at have autoritet over andre; det handler om at være den mindste i fællesskabet af troende. Kun med denne forståelse kan menighedens tjeneste opfylde Kristi vision om lederskab.“7
Det lyder mere som det, Jesus fortalte sine disciple: ”Sådan skal det ikke være blandt jer.“
Derfor er det også nødvendigt i Adventistkirken i Danmark at gøre mere end at erstatte ét ord. Vores praksis ændrer sig ikke, fordi vi kalder det noget andet. Vores praksis ændrer sig, når den afspejler vores indstilling til at tjene. Det kan være, det er derfor, Stanley Patterson siger det, han gør, om en pastors bemyndigelse: ”Som adventistprædikanter har vi ikke autoritet, vi har indflydelse. Vi tager ikke beslutninger, vi laver anbefalinger.“8
Konklusion
Som adventister ved vi godt, at vi ikke er romersk-katolske i vores teologiske forståelse af nadver eller dåb. Vi har officielt set slet ikke sakramenter. Vi tror, at vores tilgivelse blev opnået i Jesu Kristi offer på korset – én gang for alle (Hebr 9,26-28). Det er ikke noget, der sker igen og igen i nadveren. Vi tror ikke, at Guds nåde bliver formidlet på den måde. Men vores praksis afspejler ikke altid vores teologiske forståelse. Vi bliver påvirket af, hvad andre tænker og tror. På Folkekirkens hjemmeside findes denne beskrivelse:
”En af de store uenigheder mellem katolikker og protestanter gælder antallet af sakramenter. Et sakramente er en handling, som formidler Guds nåde til mennesker, og som er
indstiftet af Kristus. Et sakramente skal desuden indeholde både ord og tegn. Dåb er fx kun dåb, når både ordet lyder og barnet bliver overøst med vand. Sakramenter kaldes også hellige handlinger eller nådemidler.“9
Læg mærke til, at uenigheden her handler mere om antallet af sakramenter end over det grundlæggende koncept. Men vi er uenige i det grundlæggende koncept. Kristus er kirkens hoved (Ef 5,23), og han er det eneste. Som adventistprædikanter optræder vi ikke i Kristi sted, når vi udfører kirkelige handlinger. Vi prædiker ”Jesus Kristus, og det som korsfæstet“ (1 Kor 2,2). Vi tjener menigheden, ikke ved en ophøjet tjeneste eller en særlig bemyndigelse. Vi er blevet bedt om at tjene af menigheden til menighedens opbyggelse, så evangeliet om Riget kan blive forkyndt i hele verden (Matt 24,14). For at kunne gøre det har vi brug for, at hele menigheden arbejder sammen om det kald, vi har fået: at forberede verden på Jesu genkomst.
Hvis ordination er et spørgsmål om tjeneste og ikke om magt, så bliver samtalen en anden. Hvem kan tjene mest? Lad os alle tjene med de gaver, Helligånden giver.
Noter
1 I Adventistkirken i Danmark indstillede vi midlertidigt ordination af vores præster ved generalforsamlingen i 2013. Baggrunden for dette var at skabe lighed mellem mandlige og kvindelige præster i deres tjeneste. Denne artikel handler ikke primært om denne eller de efterfølgende beslutninger i 2015 og 2016, men om det mere grundlæggende ved vores forståelse af ordination.
2 ”Det moderne udtryk ‘ordination’ kommer fra latin, ordo (orden, klasse, rang), og dets afledte ordination synes at henvise i det gamle Rom til installation eller induktion, udnævnelse eller tiltrædelse af rang.“ Darius Jankiewicz, ”The Problem of Ordination: Lessons from Early Christian History“ (2013, Faculty Publications. 78, pp 5-7.
3 Martin Luther, Kirkens babyloniske fangenskab (1520). Oversat til dansk af cand. theol. Finn B. Andersen, sept. 2005.
4 Darius Jankiewicz, ”Sacramental Theology and Ecclesiastical Authority“, AUSS (2004), 361-382.
5 Jan Barna, lærer i systematisk teologi på Newbold College, har skrevet en doktorafhandling om emnet, med særlig vægt på ordination af kvinder og regler for bibelfortolkning. Vi har til tider brug for at revurdere, hvordan vi læser Skriften. Se, Jan Barna, Ordination of Women in Seventh-day Adventist Theology: A Biblical and Theological Analysis and Synthesis of the Debate with Special Attention to Hermeneutical Matters (phd diss, 2009), pp 277.
6 Det er en voldsom kontrast til det, der blev skrevet i dette indlæg til TOSC: ”I Jesu kirke er det derfor ikke ordination til et embede, en titel eller en stilling, der gør én til leder, men kvaliteten i en persons liv og hans eller hendes villighed til at være mindst af alt.“ Darius Jankiewicz, Authority of the Christian Leader (2013), 13.
7 Darius Jankiewicz, Authority of the Christian Leader (2013), 15.
8 Stan Patterson, Noter fra faget om Konflikthåndtering, Andrews University (2018).
At oprette et testamente kræver omtanke og planlægning. Til gengæld giver det mulighed for at sætte positive spor længe efter, at man er væk. Uden et testamente mister man muligheden for selv at afgøre, hvor meget af arven, der beskæres af afgifter. Advokatfuldmægtig Josefine Elkjær gør dig klogere på fordelen ved at testamentere til velgørenhed.
LTekst: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark.
Foto: iStockphoto.com
igesom man har indflydelse på sin økonomi, når man lever, sikrer et testamente, at man har kontrol over sine penge, når man ikke er mere. Du sikrer, at DINE penge kommer dem til gode, DU vil. Et testamente er desuden en mulighed for at vælge, hvilket eftermæle du får, og selv en lille del af din arv kan gøre en stor forskel især for mennesker, der næsten intet har.“
Sådan siger advokatfuldmægtig Josefine Elkjær, der er specialiseret i arveret, entreprise og boligret og arbejder for Julian Jensen Advokat.
Fordelingen af arv har betydning for, hvor
stor en del af pengene, der forsvinder til skat. Arv, der testamenteres til ADRA Danmark, går ubeskåret til hjælpearbejdet, eftersom velgørende organisationer er fritaget for at betale boafgift til staten. Dermed videregives det fulde beløb til dem, det er tiltænkt. Også Adventistkirken i Danmark er fritaget for afgiften. Det er muligt både at testamentere til velgørende organisationer og pårørende i samme testamente.
Gratis testamente
Josefine Elkjær og hendes arbejdsplads har indgået samarbejde med ADRA Danmark. Udviklings- og nødhjælpsorganisationen betaler, hvad advokatfirmaet tager for at udarbejde et testamente, så testator (den, der testamenterer til ADRA) kun skal betale udgiften til en notar fra byretten på 300 kr.
”Da jeg var yngre, rejste jeg til Honduras med ADRA, hvor jeg deltog i etableringen af et suppekøkken, der lavede gratis mad til børn i fattigdom. Jeg har set ADRA’s gode indsats i felten og har på alle måder stor respekt for organisationens arbejde,“ fortæller Josefine Elkjær.
”Jeg har indskrevet ADRA Danmark i mit testamente, fordi jeg vil give mine penge til noget, der nytter. Ikke bare til staten! Det er vigtigt for mig at kunne give medmennesker et bedre liv, og mit hjerte banker særligt for ADRA’s arbejde for børn.“
- Anonym testator (kendt af advokat Josefine Elkjær)
Josefine Elkjær: ”En positiv arv“
♥ Gør en forskel
Mange velgørende organisationer er afhængige af donationer for at kunne udføre deres arbejde og gøre en forskel for andre mennesker og livet på kloden.
♥ Efterlad et varigt mindre
Din arv viser de efterladte og det bredere samfund, hvad du stod for i livet, hvad du anså som meningsfuldt, og hvad du vil huskes for.
♥ Giv noget tilbage
At testamentere kan være et udtryk for taknemmelighed, hvad enten modtageren af din arv har givet dig personlig støtte, fællesskab eller delt dine værdier.
4 korte om arv og testamente!
• Al arv, der gives til velgørende organisationer, herunder ADRA Danmark og Adventistkirken, er fritaget for boafgift (tidligere arveafgift), hvilket betyder, at det fulde beløb går direkte til organisationen eller kirken uden at blive beskåret af skatter.
”Da jeg i sin tid oprettede en virksomhed, der kun lavede testamenter, tilbød jeg derfor at udføre arbejdet gratis for testatorer, der ville betænke ADRA i deres testamente.
Siden er jeg dog blevet ansat i et advokatfirma med flere administrative omkostninger, så hvor gerne jeg end ville, er det ikke længere muligt at arbejde gratis.“
Hvad med møblerne?
Siden Josefine Elkjær blev færdiguddannet, har hun i flere tilfælde lavet indbotestamenter til HappyHand-genbrugsbutikker, der hører under Adventistkirken. Butikkerne donerer deres indtægter til hjælpearbejde, herunder også ADRA’s.
”Ofte ved folk ikke lige, hvad de vil gøre med deres møbler, smykker og porcelæn, når de ikke er her mere. For nogle giver det mening at give alle deres ting til HappyHand, hvorfra frivillige gerne tømmer dødsboet, hvis det indeholder noget af værdi. Alle beløb tæller – store som små,“ slutter Josefine Elkjær.
• Er du gift eller har børn, kan du frit råde over 75 procent af din formue, når du laver testamente. Tvangsarvinger har krav på de resterende 25 procent: Ægtefælle, børn og børns efterkommere.
• Ægtefæller er også fritaget for at betale boafgift af arv. Børn, børnebørn, oldebørn og forældre skal betale 15 procent i boafgift. Alle andre arvinger skal betale 25 procent.
• Er du enlig og uden børn, forældre, søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre, mostre, fastre, morbrødre og farbrødre –arver staten alt, medmindre du opretter et testamente. Ring og få gratis rådgivning hos Julian Jensen Advokat, tlf. 27 28 01 51. Udarbejdelse af testamenter kan både klares over telefon eller ved fysisk møde.
KIRKEN TILBYDER:
Adventistkirken tilbyder, ligesom ADRA Danmark, at betale for oprettelse af testamenter for dem, der tilgodeser kirken i deres arv.
UNDERSØG SELV!
På SKAT’s hjemmeside ses en liste over foreninger, der er fritaget for boafgift: info.skat.dk/data.aspx?oid=2061734
Over det Røde Hav med Roskilde Private Skole
Lørdag den 22. februar løb musicalen Moses af stablen med elever fra Roskilde Private Skole. I en stopfyldt kirkesal overværede forældre, bedsteforældre, tidligere elever og menigheden i Roskilde en musical, hvor samtlige 100 elever stod på scenen og imponerede med skuespil, sang og dans.
Igen i år har vi måttet leje os ind i Baptistkirken i Roskilde, for at der kunne være plads til alle.
Tekst: Lone Mayntzhusen er skoleleder på Roskilde Private Skole, der har 100 elever.
Foto: Roskilde Private Skole
Den årlige skolegudstjeneste har udviklet sig til at være et af højdepunkterne i skoleåret. Vi har udviklet en fast tradition med at opføre en musical med en bibelsk handling. I år var det fortællingen om Moses, som stod på programmet.
Alle skolens elever udgør det store kor. Herudover har vi værkstedsdage, hvor eleverne vælger sig ind på et værksted. Vi har værksteder, der arbejder med skuespil, dragter og rekvisitter samt illustrationer til en PowerPoint med alle sangteksterne.
Efter en måned med mange øvelser gik alt op i en højere enhed. Skuespillerne huskede alle deres replikker, og koret sang højt og flot.
I lærergruppen er vi meget stolte over, hvor meget eleverne har øvet sig, og hvor gode de har været til at samarbejde i dagene op til musicalen.
Stor hovedrolle som Moses
Det var også en stolt og lettet Moses, som til daglig hedder Karoline og går i 9. klasse, der kunne klappe sig selv på skulderen. Ikke nok med at hun har haft en krævende hovedrolle – hun skulle også synge solo. I en måned har hun trænet hårdt på replikker og sang. Det har været en sjov og ekstra krævende tid:
”Det gik rigtig godt. Det er så dejligt, hvordan det hele spillede. Alle elever i vores dramagruppe har været superseriøse og har virkelig øvet sig. Og til øvelserne har det været rart at se, hvor koncentrerede alle i gruppen har været. Jeg har nydt at have en af hovedrollerne, men jeg var meget nervøs
på selve dagen for vores forestilling.“
Der er brug for alle Også eleverne fra de yngre klasser har været meget involveret i musicalen. Selma, der går i 1. klasse, var lidt i tvivl om handlingen, inden forberedelserne gik i gang. For hvem var ham Moses egentlig?
”Altså, Moses, det var ham, der syntes, det var uretfærdigt, at hans folk var slaver og skulle gøre alt for Farao. Så selvom han var vokset op som en slags søn af Farao, gjorde han, med hjælp fra Gud, oprør og rejste væk fra sit folk.
Det har været hyggeligt at høre alle historierne om Moses og at tegne imens. Det har også været sjovt at stå midt på scenen og synge i koret,“ fortæller Selma stolt.
Anderledes undervisning
Januar har, for eleverne på Roskilde Private Skole, været en lidt anderledes skolemåned, hvor nogle af de almindelige fag har været skiftet ud med sang, drama og kreative workshops.
I flere dage arbejdede hele skolen på tværs af årgangene. De ældre elever, der har været med til musical før, har støttet de yngre. Det skaber nogle sjove, anderledes dage på skolen, hvor eleverne også udforsker nye sider af sig selv.
Udover at træne sang og skuespil har der været workshops, der har lavet illustrationer til sangene, syet dragter og lavet sceneudsmykning. Milas fra 9. klasse har i år fundet nye kreative evner:
”Jeg er ellers ikke en, der er god til at tegne, men jeg
har i år tegnet med et nyt program på computeren, og det er der kommet nogle rigtig gode billeder ud af, som vi har brugt som baggrund for sangene. Jeg har også lært at styre lyset, og det er sejt at se, hvor stor en forskel god lyssætning kan gøre for et skuespil.“
Skuffet, men glad soldat På scenen var der lørdag –udover Moses, israelitterne og Farao – også Faraos soldater. Victor var en af Faraos soldater og syntes, det var sjovt at være på scenen, men:
”Det er spændende, når man står på scenen og skal gøre sit bedste. Men der var rigtig mange, der gerne ville være skuespillere, så jeg har kun en lillebitte rolle i år, og det er lidt øv. Sidste år havde jeg en større rolle og sagde meget mere. Så til musicalen næste år, går jeg altså efter en af hovedrollerne,“ fortæller en håbefuld Victor, der dog er glad for, at forestillingen gik så godt.
Arbejdet på tværs skaber trivsel
Op til musicalen har eleverne givet hinanden ros og komplimenter, og eleverne har lært hinanden endnu bedre at kende på tværs af klasserne. Det betyder meget for sammenholdet imellem eleverne og for fællesskabet som helhed. Det er noget, vi som lærere virkelig kan mærke, og som er med til at skabe tryghed og trivsel på vores lille skole.
Du kan læse mere om Roskilde Private Skole og se flere billeder fra musicalen på rps.dk/milde-moses-foren-musical
Tekst:
Thomas Müller, skoledirektør på Vejlefjordskolen
Foto: Wilhelm Müller
Vejlefjordskolen nedlægger sit gymnasium – og satser på vækst i efterskoleafdelingen
Vejlefjord Gymnasium lukker med udgangen af dette skoleår, den 30. juni 2025. Denne beslutning blev truffet af skolens bestyrelse på et ekstraordinært møde den 5. marts efter nøje overvejelse og en grundig vurdering af de økonomiske og strukturelle udfordringer, der har præget gymnasiets drift de seneste år. Hermed er truffet et ærgerligt, men nødvendigt valg, som skal sikre, at skolen kan tilpasse sig den virkelighed, der tegner sig fremover. Alle andre afdelinger på skolen fortsætter uændret.
En vanskelig beslutning
Det er med stor ærgrelse, at vi må erkende, at de seneste års elevtal har været alt for små til forsvarligt at kunne drive gymnasiet. Gymnasiet på Vejlefjordskolen har igennem generationer været et omdrejningspunkt for unge adventister, hvor fællesskaber og et livslangt netværk er blevet dannet. Det er svært at opgøre værdien af et sådan netværk, og hvordan det positivt har påvirket Adventistkirkens arbejde i Danmark.
Alle lærere, elever og ansatte har de sidste år stået på hovedet med det fælles fokus at skaffe nye elever, og alle muligheder har været afprøvet, så det var en enig bestyrelse, der traf den vanskelige beslutning.
Selvom gymnasiet lukker, vil skolens øvrige afdelinger – vuggestue og børnehave, grundskole og efterskole – fortsætte deres positive udvikling og vækst.
Det nuværende skoleår for gymnasiet afsluttes som planlagt, og der lægges stor vægt på at sikre en ordentlig overgang for eleverne. Skolens ledelse arbejder tæt sammen med relevante parter for at hjælpe de nuværende 1.g- og 2.g-elever med at finde egnede gymnasier, hvor de kan færdiggøre deres uddannelse. Ligeledes hjælpes de mange dygtige gymnasielærere videre.
Jubilæumsfejringen hvert andet år fortsætter, og næste jubilæum afholdes 6. september i år.
Nye muligheder
Lukningen af gymnasiet skal bruges som en anledning og en mulighed for at overveje et nyt alternativt tilbud til unge adventister, hvor bibelundervisning og mission vil være bærende elementer i et nyt skoleprogram. Skolens ledelse vil sammen med Adventistkirken den kommende tid arbejde videre med disse nye muligheder.
Bedsteforældres
For godt ti år siden stod Leanne M. og Jan Aage Sivertsen i min afdeling på Andrews University for en større videnskabelig undersøgelse af unge universitetsstuderende i aldersgruppen kaldt ”Millenials“. Undersøgelsen drejede sig primært om unge adventisters holdning til kirkens officielle troslære som udtrykt i de 28 grundlæggende trospunkter. Undersøgelsen omfattede mere end 700 studerende og blev udført omhyggeligt efter de bedste videnskabelige metoder.
Ikke overraskende stod mødre højest på denne liste, dernæst fædrene. Som nummer tre stod venner, men derefter kom ikke hverken præsten, læreren eller ungdomspræsten. Det gjorde i stedet bedsteforældrene.
Det er godt med gode præster, lærere, ungdomsledere og sabbatsskoleledere, men bedsteforældres indflydelse på unges åndelige liv og valg er af mindst lige så stor betydning, måske ofte langt større.
Paul B. Petersen, formand for seniorforeningen
Illustration: iStockphoto.com
Hvordan de studerende beskrev vores troslære og deres holdning til dem, er i sig selv interessant – det kan findes i det offentliggjorte resultat, kaldt Beyond Beliefs. Men vi benyttede også anledningen til at stille en række andre, præcise spørgsmål. Et af dem drejede sig om, hvilken person som på undersøgelsestidspunktet, altså under ungdoms- og studietiden, udøvede den største indflydelse på de unge på det åndelige og religiøse område.
Jeg husker en teenagepige, for længst voksen med egen familie, som fortalte mig, hvordan hun var kommet til at myldre ind til sin bedstefar uanmeldt og fandt ham på knæ i bøn. Det gjorde et stort og varigt indtryk på hende. Hvem ved, hvad dine bønner, dit eksempel, din kærlighed, venlighed, forståelse og omsorg en dag vil få af betydning for de valg, den næste generation vil tage – måske også lang tid efter, at du og jeg er gået bort?
Tekst:
Mesterkammerat
Tekst: Sven Hagen Jensen
Imin bogreol fandt jeg min gamle og slidte JMV Håndbog. JMV står for Junior Missions Volontør. Som nogle af os vil vide, var JMV en forløber for Adventistspejderne. Fokus var på mission, som navnet antyder, og rettet mod målgruppen 10-16 år. Det var tanken, at børn og teenagere skulle inspireres og oplæres til at være nyttige samfundsborgere og glade vidner i det område, hvor de boede. Der skulle opbygges et fællesskab, hvor man lærte at arbejde sammen. Der blev derfor undervist i Bibelen, naturstudier, nyttigt arbejde i hjemmet, udendørs beskæftigelser, førstehjælp i ulykkestilfælde og kendskab til sund levevis.
Nu tænker du måske, at du er inde på SABUS-siderne, men nej, du er på seniorsiderne. For vi seniorer har for manges vedkommende også været junior missions volontører eller spejdere, da vi var yngre. Og det har på mange måder været med til at danne grundlaget for det, vi er nu. Som nævnt, så fandt jeg min gamle JMV Håndbog, og indeni lå mit kort for Mesterkammeraternes klasse, det der senere blev til førergraden. Jeg fuldførte denne klasse, da jeg var på Vejlefjordskolen, havde opfyldt de sidste krav og sikret mig underskriften fra Inger Lise Harlund, som gik i 1. missionsklasse. Mesterkammerat, ja, tænk engang. De foregående trin i denne proces havde været venner, fæller og kammerater. De er alle beslægtede. En ven og en kammerat ved vi, hvad er. En fælle er nok ikke brugt meget i vores ordforråd i dag, men genkendes i ægtefælle og forbundsfælle. Det er et andet ord for partner
eller makker. Og nu kommer vi til essensen, som gik op for mig, da jeg fik en bog tilsendt fra min datter: The Table I Long For af Shawn Brace, hvor ét af kapitlerne har til overskrift: ”Livet er bibelstudiet“. Vi kunne også udtrykke det således: At gøre sig til ven, fælle eller kammerat med dem, vi kommer i berøring med, kan i sig selv være et bibelstudium om den Gud, vi tjener. Shawn Brace går videre og foreslår, at ægte venskaber ikke gøres med nogen bagtanke, men udelukkende for at møde et behov for at blive værdsat, vist barmhjertighed og elsket.
Vi bliver ofte opmuntret til at dele vores tro med andre. Og nogle krummer tæer og tænker, at det kan jeg ikke. Og så går man rundt med en dårlig samvittighed, fordi man ikke har mod eller evne til at gå fra dør til dør eller frimodigt dele sin tro på torvet eller arbejdspladsen. Vi lever i en kultur og et samfund, hvor tro og overbevisning af mange betragtes som en privatsag. Og hvis man ”prædiker“ for dem, så støder man dem måske bort i stedet for at vinde deres tillid. Men venskabet kan vi alle dele. Vi kan være kammerater med ganske almindelige mennesker og indgå i deres liv og aktiviteter.
For ikke at blive misforstået vil jeg understrege, at venskaber og barmhjertighedsgerninger ikke fjerner behovet for direkte forkyndelse og vidnetjeneste – også i et afkristnet samfund. Men vi kan alle være med og leve vores kristne vidnesbyrd ud, hvor vi er. Og ikke glemme at bede for og være venner med dem, der kæmper livets kampe uden at have et personligt forhold til Kristus.
Også i seniorårene kan vi være Mesterkammerater ved at sprede de kristne værdier i vores omgangskreds. Der er stort behov for at vise Guds godhed i de daglige relationer med naboen, kassedamen i Brugsen og drengen, der kommer med reklamer.
Vejle Ungdomsforening i 1939 med MV på deres fane.
Indkaldelse til generalforsamling
Adventistkirkens seniorforening afholder ekstraordinær generalforsamling torsdag den 29. maj kl. 13.00 på Himmerlandsgården i forbindelse med Adventistkirkens årsmøde.
På dagsordenen er vedtægtsændringer samt valg af formand og bestyrelse.
Ethvert medlem af foreningen har stemmeret.
Vi ses på Skogli
22.-27. juli 2025
Sommerens store seniorstævne foregår i Norge på Skogli Helse- og Rehabiliteringssenter i det smukke Lillehammer
Der venter os et interessant program, hvor mange bidrager med emner inden for teologi, sundhed og kultur. Blandt gæsterne er pastor Per de Lange, forfatter Inge Eidsvåg og læge Øyvind Kjerpset, redaktør Atle Haugen, psykolog og fisker Lehnart Falk og pastor Paul Birch Petersen. Lillehammer er en hyggelig by og området omkring er utrolig smukt og byder på spændende udflugtsmuligheder.
Kom, vær med og mød nye og gamle venner.
TILMELDING foregår til Erling Åserud, tlf. +47 90479360 eller e-mail erlingnyan50@gmail.com Pris (norske kroner): 4700,- for fuld pension uanset værelsestype. Indbetales inden 25. juni til konto 3000 26 41867
VI GENTAGER SUCCESSEN:
Sommerdag for 60+ere
Søndag 15. juni 14.00-16.30
Vi synger sammen, hygger og genopfrisker venskaber ”Arv, testamente og fremtidsfuldmagt“ v. Julian Jensen Advokat Tilmelding senest 11. juni til paulbirchpetersen@gmail.com / 61 70 72 79
Gratis for seniorforeningens medlemmer, Andre: Kr. 50,- Se mere på adventist.dk
Silkeborg Adventistkirke · Gødvadhøjen 1
Søndag den 27. april sætter vi en hel dag til side til fokus på det lokale arbejde for børn og unge i menighederne og de lokale SABUS-foreninger og -initiativer. Hvordan kan vi styrke det lokale arbejde til at turde have drømme og visioner, men også til at være organiseret og rustet til at gennemføre planerne og gøre drømme til virkelighed? Vi ønsker os et talstærkt fremmøde fra din forening og menighed– vi anbefaler, at I kommer mindst 5 personer fra hvert lokalområde, så I har nogen at dele tanker, drømme og visioner med. Hvis du ikke er i et organiseret foreningsarbejde, men er aktiv i din lokale menighed med børn og unge, så er det netop en dag for dig.
REGIONALT SAMARBEJDE
Vi ønsker med dagen også at udnytte muligheden for at skabe grobund for regionalt samarbejde og udvikling, hvor de lokale kræfter kan blive styrket gennem sparring og arrangementer på tværs af foreninger og menigheder i samme del af landet. I den sammenhæng vil vi se på, hvilken rolle SABUS’ hovedorganisation kan spille ift. støtte og udvikling af det lokale arbejde.
REPRÆSENTANTSKAB FOR SABUS
I forbindelse med Lokalforeningens Dag afholder vi også SABUS’ repræsentantskab, hvor alle foreningerne har en stemme, både gennem de medlemmer, der møder op (alle medlemmer af SABUS har taleret ved repræsentantskabet), og gennem valgte delegerede, der bl.a. er med til at vælge nye medlemmer til SABUS’ bestyrelse. Husk, at hvis du ønsker, at vi skal tage et bestemt emne op på repræsentantskabet, skal bestyrelsen have det indleveret senest 14 dage inden repræsentantskabet.
Se programmet for dagen og tilmeld dig på SABUS.dk
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen og Torben Rasmussen / Foto: iStockphoto.com
Vores håb for TEENCAMP
Tekst: Maysie Keye
TeenCamp bliver lidt anderledes i år på flere måder. Vi skulle rykke tingene lidt rundt, da vi også har den nordiske camporee lige efter. De andre landes ferie ligger anderledes end vores, så for at de kan komme med, OG at vi kan have en hel uge på TeenCamp, starter den først om tirsdagen.
Vi har også været i gang med at opfriske programmet lidt for at skabe plads til nye aktiviteter. Lederteamets håb er, at TeenCamp er et trygt sted hvor:
• teenagere føler sig set
• man kan connecte med vennerne, kristne unge og ledere
• vi med fri fantasi og store drømme sætter tonen an for den kirke, vi ønsker at se i fremtiden
Joh 13:34 TeenCamp 2025
• man kan mærke Guds kærlighed, og hvor meget Gud betyder for folks liv, hvilken forskel han gør for os mennesker
Joh 13:34
• teenagere kan få lov til at udvikle deres åndelige liv
• alle kan føle sig velkommen og udtrykke sig selv og opleve et pusterum, som de kan føle sig trygge i
• teens kan lære om Jesus, blive venner med ham og tage ham med i deres daglige liv.
Hvorfor tage med på TeenCamp?
Fordi vi ønsker at have fællesskab. Vi ønsker, at man kan kigge rundt og sige ”der er andre som mig, på min alder, der vil Gud. Jeg er ikke alene.“ TeenCamp er en familie, som man altid kan komme til og er velkommen hos.
På tur til Söderåsen
med spejderne fra ICC
Tekst: Torben Rasmussen
Lørdag den 8. februar 2025 var en begivenhedsrig dag for spejderne i ICC (International Church Copenhagen), der kommer fra menigheden på Svanevej i København. Denne dag skulle ikke foregå i storbyen, men derimod i den fantastiske svenske natur på Söderåsen i Skåne.
Spejderne havde sat hinanden stævne på Concordiavej i Nærum, hvorfra en karavane af biler med de 35 deltagere satte kursen mod Helsingør færgehavn. Turen var begyndt i et typisk dansk vintergråvejr, men da bilerne klatrede op på Söderåsen, var der pludselig sne overalt i landskabet. Sammen med klippestykkerne i skovbunden og de majestætiske nåletræer gav det en eventyrlig stemning til vandreturen, som nu skulle følge en bæk ned til bunden af en sprækkedal. Herfra skulle de følge vandløbet, som nu havde vokset sig større, ud gennem sprækkedalen og op på toppen af dalens nordlige skrænter til mødepunktet på kanten af Söderåsen ved mundingen af dalen.
Det var koldt i starten, men i takt med at ruten bogstaveligt talt gik over stok og sten, fik deltagerne varme i kroppen og smil på læberne. Der blev pjattet og klatret og spist snacks undervejs på turen, mens både børn og voksne kunne blive enige om, at dette var en fantastisk måde at tilbringe en sabbat i naturen. For de yngste deltagere på kun 5-6 år blev turen lang for de små ben, men de holdt stædigt ud og var med helt til toppen, hvor belønningen var den fantastiske udsigt ud over dalen og det omgivende flade landskab ud for Söderåsen. Den sidste del af turen foregik i tusmørke gennem den snedækkede skov til bilerne, der ventede på at tage alle med hjemad efter en lang og eventyrlig dag i det fri.
En sådan tur har så mange kvaliteter, som man kunne unde alle at opleve. Fællesskabet på tværs af generationerne, eventyret ved at gå på opdagelse i ukendt terræn, den dejlige følelse af frihed og nærvær, hvor der ikke er noget, der distraherer os, men det bare handler om at være til stede lige her og nu, den friske luft og de trætte ben, der fortæller dig, at du har brugt din krop på en sund måde. Og så refleksionerne over alt det smukke og fantastiske, Gud har skabt til os, og som vi kan glæde os over, når vi giver os tid til at fordybe os i det. Det var dejligt at kunne dele alt det med spejderne fra København – og måske det kan inspirere dig til en udflugt med din trop eller menighed til et skønt sted i dit nærområde.
Læs også Jonathans beskrivelse af ICC-spejdernes tur og flere historier på SABUS.dk
Spejder t u r e i foråret
I takt med at solen får magt og foråret springer ud, bliver det også tid til at slå telt op og være på lejrtur med spejdere i både Øst og Vest. I Østdanmark mødes spejderne på arealerne omkring Egehytten i Faxe, hvor der er plads til bålhygge, pandekagebagning og måske også en pizzasnack i de hjemmebyggede ovne fra sidst, vi var på tur der. I Vestdanmark er det Finderuplejren ved Viborg , der igen danner rammerne for teltturen med plads til eventyr i terrænet og hygge med sang & musik i bålhytten.
Det er efterhånden en gammel tradition at tage på forårstur med spejderne, og de regionale teltture er perfekte til at introducere nogle af de yngre spejdere til lejrliv og forberede de store på sommerens eventyr på spejderlejren. Men det er også en vigtig del af oplevelsen af fællesskab at kunne mødes med spejdere fra andre dele af landet og mærke, at spejderverdenen er større end den hjemlige trop. Og så er der ikke noget bedre end lugten af bål og smagen af pandekager, der giver lyst til livet og danner en fantastisk ramme for samtaler om alt det vigtige i verden og for kammeratskabet, når man er på tur.
DET ER SNART mange år siden, at vi sidst havde en nordisk spejderlejr, men i år sker det igen. Og Danmark skal være vært for spejderlejren, hvor vi forventer 600-700 deltagere fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Det hele skal foregå på Himmerlandsgården, hvor vi har gode faciliteter til at afholde sådan en lejr.
Under temaet ”Mission Impossible“ skal vi udforske, hvad det vil sige at være kristen og en efterfølger af Jesus ved møderne i det store telt, hvor vi har fået ikke bare én taler, men et makkerskab af to engagerede talere fra Norge, som tidligere har gjort sig bemærket med levende og nærværende formidling. Men temaet lægger også op til, at vi skal udføre forskellige missioner undervejs på lejren, og et af de store højdepunkter bliver helt sikkert terrænturen, som en meget engageret gruppe af unge danske spejdere står for at arrangere. De lavede en generalprøve på nogle af deres ideer på spejderlejren sidste år, men i år kommer der nye elementer med, som selv de danske spejdere ikke har oplevet.
En sådan spejderlejr opstår ikke bare af sig selv, og for at kunne gennemføre den i god stil, er der brug for alle slags frivillige hænder til at trække i trådene bag kulisserne. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at være med til at gøre det til en stor oplevelse for vores børn og unge og vores internationale gæster til sommer. Vi har brug for alle slags villige hænder i alle aldre til at hjælpe med at få logistikken bag arrangementet til at falde på plads.
Læs mere om lejren og om mulighederne for at hjælpe til på SABUS.dk eller kontakt Torben Rasmussen på tr@sabus.dk
Tekst: Torben Rasmussen
Tekst: Torben Rasmussen
135 år på den jyske hede
Jubilæum
for Lille Nørlund menighed
Lørdag 10. maj 2025
PROGRAM
9.30 Bibelstudium
11.00 Jubilæumsgudstjeneste
12.30 Fællesspisning (tilmeldingfrist 28/4 på tjr@adventist.dk)
Åbent hus
14.00 Udstilling og rundvisning i ”det lille hus“ og i kirken
14.30 Jubilæumsprogram med fortællinger og sange fra den jyske hede
Indlæg v/ Sven Hagen Jensen og Lasse Bech
15.30 Servering, ordet frit, og tak for i dag
LEGAT TIL KUROPHOLD
på Skodsborg Kurhotel & Spa
Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne.
Ansøgninger om kurophold, bilagt seneste årsopgørelse fra Skat, sendes til: Advokat Lise Bouet, Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund, bouet@bouet.dk
Bibelen for sjov
I Bibelen for sjov har Jakob Svendsen kastet sig over bøgernes bog, drejet på knapperne, tilsat en krage, et æg, en klementin og en ged i en omgang bibelhistorier, der er fortalt med susende fart, glimt i øjet og masser af respekt.
Brandevej 26 | 7430 Ikast
For Svendsen er en dreven standupkomiker med viden og passion for stoffet, og han skal nok sørge for, at både piger og drenge får lyst til at læse og lytte på bibelhistorier. Bare vent og se. Bogen er på 356 sider og koster 250 kr. Kan bestilles via Bibelselskabet.dk
22.-29. juni 2025 Qure Sundhedsuge
22. - 29. juni 2025 Qure Sundhedsuge
Sophienlyst Slot, Vestfyn
Kom… og tag en ven med!
Sophienlyst Slot, Vestfyn Kom … og tag en ven med! INFO OG TILMELDING: sundhedsuge.qure.nu
INFO OG TILMELDING: sundhedsuge.qure.nu
Theo
Sabbatten den 1. februar var en glædens dag i Vejlefjordkirken, hvor Theo Tofterup tilkendegav sit ønske om at følge Jesus og blive medlem af menigheden. Menighed, familie, venner og skolekammerater var mødt talstærkt op for at bevidne det og glædes sammen med ham. Må du altid holde fast i Jesus hånd, må din tro være stærk og din frelsesvished urokkelig.
Anne-May Müller
Jytte og Aage
Jytte Kobæk Rasmussen, som hører til menigheden i Vejle, blev viet til Aage Toft Fallesen søndag den 23. februar.
Jytte og Aage har kendt hinanden igennem flere år, men ønskede nu at bekræfte deres kærlighed igennem ægteskabet. Vielsen foregik omgivet af en lille skare af familie og venner. Vi ønsker brudeparret Jytte og Aage hjertelig tillykke, som nu har Fallesen som fælles efternavn.
Robert Svendsen
TILLYKKE
med den runde fødselsdag
Maj
Ann Eva Hilt, Faxe, 90 år 1/5
Gordon Harry Andrew Gronert, Silkeborg, 90 år 8/5
Rudy Mortensen, Faxe, 85 år 4/5
Ingelis Jensen, Højslev, 80 år 1/5
Glenda Christensen, Bjæverskov, 80 år 3/5
Gerd Elisabeth Nilsen, Næstved, 80 år 15/5
Lars Krøll Nielsen, Køge, 75 år 8/5
Bjørn Krøll Nielsen, Vedbæk, 75 år 8/5
Nils Drost Broegaard, Skjern, 75 år 31/5
Alice Lundqvist Dorland, Daugård, 70 år 9/5
Pia Hansen, Nykøbing F, 70 år 25/5
Juni
Jenny Kristine Sigri Simonsen, Tórshavn, 100 år 30/6
Inge Brandt Nielsen, Daugård, 95 år 21/6
Marianne Nyirambonyubwabo, Stenstrup, 85 år 4/6
Herman Ernst D. Hansen, Lunderskov, 85 år 12/6
Kirsti Harlund, Vrå, 85 år 14/6
Roland Laibjørn, Østervrå, 85 år 22/6
Gudmundur Harri Gudmundsson, Island, 80 år 8/6
John Jalving, Søndersø, 80 år 9/6
Birthe Kendel, Kettinge, 80 år 19/6
Diana Grevelund, Nærum, 80 år 24/6
Else Birte Pedersen, Hobro, 80 år 28/6
John Emil Pedersen, Hobro, 80 år 28/6
Lehnart Erwin Falk, Allinge, 75 år 3/6
Carsten Wærn, Daugård, 75 år 20/6
Britta Reuter, Vissenbjerg, 75 år 27/6
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Lisa Bidstrup
Lisa Bidstrup blev født 2. november 1950. Den 11. januar 2025 drog hun sit sidste åndedrag på Hospice Søholm.
I sine unge dage boede Lisa i København, og når hun ikke reddede katte fra gaden, arbejdede hun som sygehjælper på bl.a. Rigshospitalet. Senere i livet fortsatte hun omsorgsarbejdet i hjemmeplejen.
Inden hun rejste til Færøerne, arbejdede hun i Adventistkirkens korrespondanceskole.
På Færøerne fik hun og hendes mand Henning Joensen to børn. Sammen flyttede de til Australien, hvor hun havde et væld af farverige blomster i haven. Ti år senere flyttede de tilbage til Danmark.
Hendes livs lykke var børn. Hun elskede at være der for sine børn og børnebørn. Hun yndede at købe gaver til dem og være med på deres lege på sin stille måde. Hun havde et stort hjerte for børn i nød og donerede midler i mange år til velgørende organisationer for børn.
Hun var god til at hygge, og hun slappede ofte af med at løse kryds og tværs eller med at læse bøger om kriminalitetsopklaring, udsatte mennesker, historiske værker eller at dykke ned i slægtsforskning.
Hendes bønner gjorde stor forskel i andre menneskers liv. Hun havde et nært og tillidsfuldt forhold til Jesus. Hun sad ofte ved hans fødder og bare sugede hans tilstedeværelse til sig. Hun vidste, at hos ham behøvede hun ikke skynde sig. Når hans kærlighed fyldte hende, mærkede hun, at det ikke gjorde noget med alt det, som hun ikke selv kunne. For han bar hende og hendes byrder.
Æret være Lisas minde!
Maria Joensen
Karen Thuelund
Karen Amanda B. Thuelund sov stille ind i troen på sin frelser 9. januar 2025 på Toftebo Plejecenter i Hammerum, 100 år gammel.
Karen blev født i Skive 14. oktober 1924 som datter af Nanna Helene og Niels, som arbejdede på Skive Kurbad. De var tre søstre Karen, Elinor (gift Larsen) og Nana (gift Andersen). Kun 11 år gammel blev hun døbt af A. Guldhammer og gav sit hjerte til Jesus, og Karen holdt fast ved sin tro hele livet. Karen tilhørte Lille Nørlund menighed.
Karen blev gift med fysioterapeut Paul Thuelund og sammen fik de 4 børn, Niels Erik, Jørn, Karsten og Bodil. Med 4 små børn uddannede Karen sig til fysioterapeut på Skodsborg Fysioterapiskole og blev færdiguddannet i 1962. I 35 år arbejdede Karen på Holdbjerskolen i Herning med fysisk og psykisk handicappede.
Karen har haft et rigt liv på mange måder, men ikke uden sorg og savn. Det var troen på Gud og håbet, der bar igennem i alle 100 år. Karen var frisk til det sidste, dog med nedsat syn og hørelse. Til jul 2024 fik hun en Sudoku i medium sværhedsgrad, som skulle byttes til en svær. Dagen før sin død var hun ved at lære at bruge en ny mobiltelefon. Lysten til livet holdt hele vejen. Karen var meget taknemmelig for at kunne samle familie, venner, studiekammerater, tidligere kollegaer og menighed til sin 100-års fødselsdag 14. oktober 2024.
Nu er Karen lagt til hvile og venter på opstandelsens morgen.
Ære være Karen Thuelunds minde.
Lisbeth Nielsen
Dunia Joshua Tumushime 22. januar 2025 skete der en tragedie for en ung familie tilhørende Silkeborg menighed. Dunia Joshua Tumishime omkom i en voldsom trafikulykke nær Ikast. Det er uforståeligt, når en far til fire unge drenge pludselig bliver tager fra os. Tilbage står også den unge enke Aline Zemukunde.
Dunia bliver husket som en person, der skabte glæde og positivitet omkring sig. Han havde et smittende godt humør. Det har han båret med sig fra tidlige år. Dunias mor, Foibe Nyirantwari, siger om sin søn, at han var dygtig, hjælpsom og ærlig. Som den ældste i en børneflok på 10 - hvoraf 6 lever - tog han et stort ansvar. Dunias positive attitude har Silkeborg menighed haft glæde af.
Dunia blev født 6. april 1990. Han kom til Danmark fra Rwanda i 2006 sammen med sin familie. De slog sig ned i Tinglev i den sydlige del af landet. Man skulle lære at leve i en anden kultur. I 2012 blev Dunia og Aline gift, men det tog 4 år, før Aline kunne flytte til Danmark. Fra sine tidlige år havde Dunia ønsket sig sønner. Han og Aline fik 4 sønner sammen: Isaak, Andreas, Gabriel og Ivaan. Vi føler med Aline og de fire meget unge sønner.
Det var en tung dag den 31. januar, da over 200 personer – familie, venner og menighed – var samlet i Silkeborg Adventistkirke for at sige et sidste farvel til Dunia. Dunia blev begravet på Vestre Kirkegård i Silkeborg.
Årsmødegaven i år går til at oversætte og producere det nye sabbatskolemateriale
Alive in Jesus. Det vil erstatte Gracelink , som nu er ved at være ret gammelt. Det er et meget spændende og gennemtænkt materiale, som indeholder både lektier til bibelklubben og materiale til de daglige andagter derhjemme. Samtidigt er det hele krydret med spændende nytegnede illustrationer og over 50 små sange, som knytter sig til specielt de yngste.
Materialet er meget omfattende og vil være nogle år undervejs, men vi er overbeviste om, at det er værd at vente på, og at det vil blive til stor velsignelse for vores børn og familier.
En lille del af det engelske materiale kan ses på følgende link: aliveinjesus.info. Vi håber på en god gave den 31. maj. De første udkommer på dansk i begyndelsen af 2026. Tak for en god gave den 31. maj
Missionspuljen 7. juni
Tekst: Kristinn Odinsson
For et par år siden oprettede vi en pulje, som menigheder kunne søge penge fra til nyskabende missionsinitiativer. Den er blevet flittigt brugt, og flere steder berettes der om nye relationer, der bliver skabt, hvor missionspuljen har spillet en rolle i at dække udgifterne økonomisk. Vi vil fortsat opfordre jer i menighederne til at tænke nyt, kreativt og stort. Vi har behov for, at dette fortsat kan være en mulighed, så det ikke er økonomien, der sætter en stopper for de missionstiltag, der tages initiativ til. Giv en god gave til missionspuljen den 7. juni.
KALENDER
2.-5. maj
Master Guide Camp, Ungarn
9.-11. maj
Adventurelejr, Faxe
16.-18. maj
Bededagslejr, Finderup
19. maj
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 3, juni 2025
26.-28. maj
Arbejdsdage, Himmerlandsgården
28. maj - 1. juni
Årsmøde og generalforsamling, Himmerlandsgården
29. juni - 6. juli
SommerCamp, Himmerlandsgården
8.-15. juli
TeenCamp, Himmerlandsgården
15.-20. juli
Rover-forlejr, Himmerlandsgården
20.-27. juli
Nordic Camporee, Himmerlandsgården
23.-27. juli
Seniortræf, Lillehammer, Norge
27. juli - 1. august
IMPACT, Herning
Jubilæumstræf, Vejlefjordskolen
Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk
Du kan også downloade kirkens årskalender for 2025
Scan QR-koden og se, hvordan du med et valgfrit månedligt beløb kan hjælpe med at holde håbet i live hos dem, der har mistet alt.
