Dansk Børnefondblad 2024-2

Page 1


Gi’ et barn en bedre fremtid

Dansk Børnefond

er en hjælpeorganisation, der støtter uddannelse for børn og unge i Bangladesh, Gambia, Ghana og Sierra Leone. Vi dækker skoleudgifter, giver måltider og forbedrer skolemiljøet. Vores hjælp

er neutral og baseret på behov, uden hensyn til religion, nationalitet eller politik. Vi sikrer gennemsigtighed gennem regnskabsaflæggelse og besøg hos vores samarbejdspartnere. Lokale bestyrelser udvælger børn til støtte efter grundige interviews, og vi modtager rapporter flere gange årligt for at følge op på indsatsen. Administrationen af Dansk Børnefond er ulønnet.

Find os på instagram

Landeansvarlige: Bangladesh: Anja Madsen, anja@danskbornefond.dk

Gambia: Anne Sæderup, anne@danskbornefond.dk

Ghana: Maria Larsen, maria@danskbornefond.dk

Sierra Leone: Merethe Rasmussen, merethe@danskbornefond.dk

Daglig ledelse: Pia Elkjær, formand, pia@danskbornefond.dk

Økonomi & admin: Nils Rechter, nils@danskbornefond.dk

Lise Rechter, lise@danskbornefond.dk

Vores sponsorblad er i 2024 sendt på mail for at spare portoudgiften.

Hvis du ønsker at få bladet tilsendt pr post, beder vi dig sende mail til info@danskbornefond.dk

Uddannelse åbner døre – din støtte skaber fremtiden

Forestil dig et barn i en fjern landsby, der længes efter læring og en bedre fremtid.

Hos Dansk Børnefond arbejder vi hver dag for at give underprivilegerede børn adgang til uddannelse i lande som Ghana, Bangladesh, Gambia og Sierra Leone.

Når du vælger at støtte, bliver du en del af denne forandring. Du giver ikke kun et barn skolegang – du giver hende/ham en fremtid, hvor deres potentiale ikke længere er en fjern drøm, men en håndgribelig virkelighed.

Din hjælp åbner dørene til et liv uden fattigdom, hvor et

barns drømme kan blive til virkelighed. Sammen skaber vi en fremtid med lige muligheder og en lysere verden for kommende generationer. Med kun 6% af midlerne brugt på administration sikrer vi, at donationer når de børn, der har mest brug for dem.

Tak til hver eneste af vores sponsorer, som allerede har valgt at træde til. Sammen skaber vi forandring for de børn og deres familier, som vi hjælper.

Pia Elkjær, formand

Politiske uroligheder

i Bangladesh

Der var protester og voldelige sammenstød i juli og august i Bangladesh. Det var unge studerende, der protesterede mod genindførelsen af et kvotesystem.

Bangladesh har en meget høj arbejdsløshed blandt de unge og kvotesystemet betyder blandt andet, at 30% af statslige arbejdspladser går til efterkommere af krigsveteraner fra Selvstædighedskrigen i 1971.

Myndighedernes voldelige reaktioner mod de protesterende sammen med landets manglende udvikling og jobmuligheder har ført til at vrede blev rettet mod regeringen og præsidenten Sheikh Hasina. Det endte med hendes flugt fra landet og indsættelse af en midlertidig regering, der prøver at genskabe fred og stabilitet i landet.

Voldsomme oversvømmelser

Oven i de politiske uroligheder, blev det østlige Bangladesh ramt af kraftige oversvømmelser som følge af voldsomme mængder regn. Nogle af de ramte områder er det nordøstlige Sylhet og de sydøstlige områder omkring Chittagong Hills. Vores partner i Bangladesh er med til at uddele nødhjælp til de mange påvirkede mennesker.

Dansk Børnefond støtter med 30.000 kr.

3 projekter til bedre læring i Bangladesh

Medicinske undervisningsmaterialer til Bangladesh Adventist Nursing College (BANC)

Med støtten fra Happy Hand var vi i stand til at støtte vores partner i Bangladesh med at købe nye medicinske undervisningsmaterialer til sygeplejeskolen BANC.

Pengene er anvendt til indkøb af modeller af forskellige organer, en ECG-maskine, forskellige kemikalier til analyser, medicin, infusionspumpe, model af skelet, termometre og andre redskaber til lægelige undersøgelser af patienter. Det vil øge kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen for 300 elever.

En af eleverne på skolen har fortalt: ”Jeg havde besluttet at søge ind på en anden skole, men da jeg besøgte den skole, fandt jeg mange problemer. Især i undervisningslaboratoriet var der ikke mange materialer. Men nu kan jeg finde næsten alle materialer, der bliver brugt på et hospital, på denne her skole. Den praktiske viden, som jeg nu får, vil give mig en stor fordel i forhold til mine venner, der går på andre skoler.”

Happy Hand har støttet med 36.000 kr. Sygeplejeskolen, dens elever og Dansk Børnefond takker alle, der hjælper i Happy Hand.

Nye computere til Bangladesh

Adventist Seminary & College (BASC)

Dansk Børnefond har tidligere støttet BASC med computere til undervisning, men flere af dem virker ikke længere grundet et lynnedslag i 2022 og almindeligt slid over tid. Derfor var der et stort behov for nye computere, så alle skoleeleverne kunne få bedre muligheder for it-læring.

Vi har støttet indkøb af 20 computere inklusiv skærme, UPS og Windows licens. Sammen med de oprindelige, har skolen nu et computerrum med 30 fungerende computere, hvor eleverne kan lære.

En elev fortæller:

”Vi havde det svært på grund af de få computere

i lokalet. Nu er problemet løst og vi kan færdiggøre vores opgaver til tiden, samt lære flere programmer på computeren.”

En lærer fortæller:

”Jeg underviser i et fag relateret til computere.

Men det var et stort problem, at der var flere elever end der var computere til. Nu vil jeg ikke længere have disse problemer og mine elever har mulighed for at lære.”

Biblioteksbøger til Kellog

Mookerjee Memorial

Seminary (KMMS)

Der har flere år manglet et fungerende bibliotek på KMMS. Skolen er i gang med opførsel af en ny bygning, hvor et bibliotekslokale er planlagt. Da lokalet endnu ikke er færdigt, har Dansk Børnefond delvist givet støtte til indkøb af biblioteksbøger. Indtil videre vil bøgerne være tilgængelige for eleverne i et midlertidigt lokale.

Der er blevet købt både engelske og bangla bøger samt faglitteratur.

En elev fortæller:

”Jeg har snart været 4 år på skolen. Jeg plejede at høre mine venner fortælle, at KMMS havde et rigt bibliotek med en stor samling bøger. Men den var der ikke mere. Nu er jeg glad for at se sådanne bøger på vores skole.”

Der er lang vej til at skolen igen har et komplet bibliotek, men det er en god begyndelse.

Agona SDA Basic School, Kumasi i Ghana

Skolen har hidtil ikke haft egne toiletter og har været afhængig af de offentlige toiletter, som ligger ca. 500 meter væk. Dette har været udfordrende, da nogle elever indimellem »glemmer« at vende tilbage til skolen.

Nu har vi givet 64.000 kr. til opførelsen af en ny toiletbygning med 6 toiletter og urinaler. Da skolen har sin egen vandforsyning, er der altid vand til både toiletter og håndvask. Bygningen vil blive brugt af knap 500 elever og lærere, og hele landsbyen har også adgang til den. Forældre har bidraget økonomisk og vil stå for den løbende vedligeholdelse.

Agona SDA Kinder Garden and Prim School, Kumasi i Ghana

”Vores gamle skolemøbler var så slidte, at mange af os ofte måtte sidde på gulvet i timerne. Nu er vi

alle – både de 316 elever i børnehaven og de 360 elever i grundskolen – super glade, fordi vi har fået 180 dobbeltborde, 320 stole og 52 sekskantede borde, som er malet i flotte, festlige farver. Det har virkelig gjort en forskel for os!

Derudover er vi også taknemmelige for, at nogle af vores kammerater får hjælp gennem fadderskaber, som gør det lettere for dem at gå i skole.”

Hansen Road School i Ghana

”Som skolens rektor er jeg utrolig glad for den støtte, vi har modtaget til vores bibliotek.

Med et bidrag på 35.000 kr. fra Dansk Børnefond og vores eget bidrag på 15.000 kr. har vi fået renoveret bibliotekslokalet, så det nu fremstår som et moderne og indbydende studieområde.

Lærerne opfordrer eleverne til at blive på skolen efter undervisningen for at lave deres lektier, og nu kan de benytte biblioteket til selvstudie. Vi har også indkøbt nye bøger og computere, som gør det endnu nemmere for dem at fordybe sig.

Som I kan se på billederne, sidder eleverne tæt, så vi er glade for at have skillevægge til at skabe lidt privatliv og ro til deres arbejde.”

SDA Demonstration School i Ghana

Har modtaget 25.000 kr. – tænk, hvor meget der kan gøres for så lille et beløb! Med disse midler har vi opført en spisesal, så skolens elever kan få mad, og bygget en toiletbygning, der også gavner andre i området.

Støtten har gjort det muligt at betale for 18 elevers skolegang, og skolen arbejder på at få flere elever tilbage til skolen. Skolen har 600 elever og 34 ansatte. Den ligger tæt på grænsen til Togo i et område, hvor uddannelsesniveauet er meget lavt, bl.a. da det er vanskeligt at finde beskæftigelse og dermed modtage en fast indkomst. Det betyder, at mange børn dropper ud af skolen og bliver gadebørn.

Formidling og anbefaling til at støtte skolen er sket via vores samarbejdspartner på Hansen Road School.

Happy Hand har doneret det fulde beløb, hvilket vi takker for.

Velkommen til Benjamin, vores nyeste medlem af Dansk Børnefond-teamet!

Mit navn er Yin Benjamin, og er født i 1988 som den syvende og sidste barn i en familie med syv børn. Jeg er fra Upper East Region i Ghana.

Selvom jeg ikke var så heldig at have min far ved min fødsel, oplevede jeg min mors nærvær som barn. Desværre døde hun på min 15-års fødselsdag.

Jeg blev som barn hjulpet af Dansk Børnefonds fra 2001. I dag er jeg uddannet lærer med en bachelorgrad. Som lærer har jeg ansvaret for - ikke kun at formidle viden - men vigtigere endnu at forme og udvikle hvert aspekt af de børn, jeg har ansvar for.

I øjeblikket er jeg lærer for 60 børn i en 6. klasse. Det er udfordrende, men kærligheden til disse børn er motivationen til at fortsætte mit arbejde.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er ekstremt glad for at Dansk Børnefond hjalp mig med min skolegang, da jeg var barn og nu glæder det mig at kunne være fondens kontaktperson i Tamale –Ghana.

Living Children’s Academy i Gambia

Dansk Børnefond har netop doneret 50.000 kr. til en gennemgribende renovering af de yngste elevers klasseværelser. Der er lagt nye fliser, malet både indvendigt og udvendigt, og klasseværelserne er blevet smukt dekoreret. Nye skolemøbler er designet, og der er givet støtte til elevers bespisning. De udvendige mure er blevet genopbygget for at sikre børn og lærere. Skolen, med sine 160 elever og 18 ansatte, ligger i et område med lav beskæftigelse, hvor forældre har svært ved at betale skolegangen.

Dansk Børnefond har ikke tidligere hjulpet denne skole og vi har ikke en samarbejdsaftale – og dette bidrag er derfor et éngangsbeløb til hjælp. Vi kender skolelederen, og har vi stor tillid til, at vores bidrag er anvendt på en god måde.

Klasseværelse FØR og EFTER maling

Regnskab og budget

Årsrapporten for 2023/24 er revideret og påtegnet uden forbehold og supplerende oplysninger af Revifaxe, Poul Johansson, registreret revisor FSR og godkendt af bestyrelsen 3. oktober 2024.

Årsrapport med noter kan findes på danskbornefond.dk/om-os/ aarsrapport

Alt arbejde for Dansk Børnefond udføres af frivillige. Administrationsprocenten var i 2023/24 på 6,1%, og er blevet dækket fuldt ud af driftstilskud fra Kulturstyrelsen og modtagne gaver.

Vi har udbetalt fadderskabsbidrag til ca. 1.000 børns skolegang inkl. gaver fra faddere til børn på i alt 1.711.157 kr.

Derudover har vi støttet projekter på skolerne med i alt 509.800 kr.:

Bangladesh:

• Sundhedsuddannelse sygeplejeskole 36.000 kr.

• Education equipment KMMS-skolen 66.000 kr.

• Computer lab på BASC-skolen 62.000 kr.

• Skolebøger og møbler på KMS-skolen 10.000 kr.

Gambia:

• Living Children Academy skolen 50.000 kr. Ghana:

• Biblioteksbøger Hansen Road skolen 36.800 kr.

• CHED Ayalolo HRS 33.000 kr.

• Demonstration School 25.000 kr.

• Agona toilet 64.000 kr.

• Agona KG møbler 60.000 kr.

• Baworo pigebygning Kumasi 65.000 kr.

• PC Kumasi 2.000 kr.

Resultatopgørelse

1. september 2023 - 31. august 2024

INDTÆGTER:

Fadderskabsbidrag

Gaver, arv og sponsorbidrag

Kulturstyrelsen

Øremærkerede gaver fra fonde

Kontingenter

Indtægter i alt

OMKOSTNINGER:

Administration

Tilsynsrejser

Reklame og publikationer

Skattefradrag

Alle bidrag til Dansk Børnefond er fradragsberettigede efter Ligningslovens §8A og §12.

Der kan opnås fradrag for maks 18.300 kr. i 2024 efter §8A. Ægtefæller har hvert sit fradrag.

For at vi kan indberette din gave til SKAT, er det nødvendigt, at vi har givers fulde CPR- nr.

Giv livet videre

Dansk Børnefond er fritaget for at betale arveafgift, og hvis du vælger at betænke os i dit testamente, kan du oprette dit testamente helt gratis.

START HER MED OPRETTELSEN

AF DIT TESTAMENTE:

raad-til-testamente.dk/saa-nemt-er-det

Betalingsservice

Vi opfordrer dig til at tilmelde betalingen til Betalingsservice. Det kan du gøre i din netbank under ’Opret ny betalingsservice-aftale’ ved at indtaste: PBS-nr. 03201724 og Deb. gr.nr. 0001 sammen med dit faddernr.

Indkaldelse til Årsmøde

Husk at give os besked, hvis du flytter til en ny adresse eller skifter mail!

Dansk Børnefond har indgået en aftale med ’Råd til Testamente’. Hvis du betænker i Dansk Børnefond dit testamente, vil de oprette testamentet kvit og frit for dig. Det er nemt og hurtigt at oprette testamentet, og du har mulighed for yderligere rådgivning. Du bestemmer helt selv hvor meget, du vil testamentere til Dansk Børnefond. Ethvert beløb gør en afgørende forskel for nogle af verdens fattigste børn.

12. januar 2025 kl. 14-16.

Afholdes Søllerødlund 21, 2840 Holte og alle faddere er velkomne.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Tilmeld dig gerne på mail info@danskbornefond.dk eller telefon 5173 0078 senest 5. januar.

Dansk Børnefond

Søllerødlund 21, 2840 Holte

info@danskbornefond.dk

Telefon: +45 5173 0078

www.danskbornefond.dk

CVR nr. 60468818

Bank: Nordea 2520 6025615083

Bank i Norge: DNB 7877.08.07807

Tilmelding til betalingsservice:

PBS.nr. 03201724 Deb.gr. nr. 00001

Hjælp os med et fadderskab, et enkeltbidrag eller et sponsorat til særskilte projekter.

Bliv fadder og betal 190 kr. om måneden eller giv et barn et måltid mad hver skoledag for 55 kr. om måneden (Gambia og Bangladesh).

Meld dig til på vores hjemmeside: danskbornefond.dk. Du kan også blot støtte Dansk Børnefond med et éngangsbeløb, som vi kan anvende til ekstra hjælp til fattige børn.

Bidrag kan overføres til vores bankkonto: 2520 – 6025615083.

Alle bidrag til Dansk Børnefond er fradragsberettigede efter Ligningslovens §8A og §12, hvis vi har dit CPR-nr.

Gi’ et barn en bedre fremtid!

Dansk

Mobile Pay: 36510

Nu kan du støtte os hurtigt og nemt via MobilePay – hver donation gør en forskel.

Bestyrelse:

Pia Elkjær, fysioterapeut, formand for Dansk Børnefond

Anja Madsen, cand.mag. i Afrikastudier

Arn Bjørnsfeldt, uddannelsesleder

Finn Jegård, selvstændig erhvervsdrivende

Lise Rechter, regnskabskonsulent

Merethe Rasmussen, lærer

Revisor: ReviFaxe, 4640 Faxe

Layout: Bohsen – grafik & medier

Trykkeri: PR offset

ISSN: 0907-8991

Forsidefoto: Agona SDA Kindergarden og Prim School i Ghana danish children fund

Lad os høre fra dig, hvis du eller dit firma har lyst til at blive sponsor.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.