Dansk Børnefond 1-2024

Page 1

Gi’ et barn en bedre fremtid

1
Dansk BØRNEFOND 2024
danish children fund

Dansk Børnefond

er en hjælpeorganisation, der støtter uddannelse for børn og unge i Bangladesh, Gambia, Ghana og Sierra Leone. Vi dækker skoleudgifter, giver måltider og forbedrer skolemiljøet. Vores hjælp er neutral og baseret på behov, uden hensyn til religion, nationalitet eller politik. Vi sikrer gennemsigtighed gennem regnskabsaflæggelse og besøg hos vores samarbejdspartnere. Lokale bestyrelser udvælger børn til støtte efter grundige interviews, og vi modtager rapporter flere gange årligt for at følge op på indsatsen. Administrationen af Dansk Børnefond er ulønnet, og mindre end 5% af indtægterne anvendes hertil.

»På vegne af det frivillige team i fonden sender jeg en stor TAK til alle jer, som har givet bidrag til fondens arbejde for børn, der lever steder, hvor uddannelse ikke er en selvfølge.

Pia Elkjær, formand

»Uddannelse er nøglen til at låse frihedens gyldne dør op.«

(G. Washington Carver)

Landeansvarlige: Bangladesh: Anja Madsen, anja@danskbornefond.dk

Gambia: Anne Sæderup, anne@danskbornefond.dk

Ghana: Maria Larsen, maria@danskbornefond.dk

Sierra Leone: Merethe Rasmussen, merethe@danskbornefond.dk

Daglig ledelse: Pia Elkjær, formand, pia@danskbornefond.dk

Økonomi & admin: Nils Rechter, nils@danskbornefond.dk

Lise Rechter, lise@danskbornefond.dk

2

Virksomhedssponsor

Dansk Børnefond har indgået sponsoraftale med tekstilvirksomheden

Danita Tekstil APS, der har kontor i Brabrand. Danita har samarbejde med tekstilfabrikker i Bangladesh, og ønsker at gøre noget ekstra for lokalbefolkningen. Vi har nu en aftale, hvor Danita som virksomhed er ’Madfadder’ til 40 skolebørn på landsbyskolen Latenga i Gopalganj.

Når skolemad tilbydes børn fra fattige familier, så øges sikkerheden for, at de kommer i skole og når børn er mætte, så har de bedre indlæringsevner. Tusind Tak til Danita for denne store støtte.

I efteråret modtog vi en ekstra gave fra en ven af Dansk Børnefond på 2.000 kr.

Vi har anvendt dem til indkøb af skolebøger i Ghana samt en særlig gave til Catherina Johnson, som ønskede sig en madras. Her et billede, hvor hun står samme med sin bedstemor, og begge smiler og takker for gaven.

3

Anne Sæderup

Stigende portoudgifter

Nogle af vores sponsorer har denne gang ikke fået et fysisk brev, da vi fremover vil sende mails til så mange som muligt for på den måde at spare på portoudgiften. Så hvis du denne gang modtager et brev, men i fremtiden ønsker en mail, så send os gerne din mailadresse. Vi vil fremover fortsat sende i papirudgave til alle sponsorer, som ønsker det.

Husk at give os besked, hvis du flytter til en ny adresse eller skifter mail!

landeansvarlig for Gambia:

»I 20 år har jeg arbejdet med børn og unge hver eneste dag. Jeg elsker at være lærer og at få lov til at være med til at forme og danne unge mennesker. Nu har jeg fået muligheden for at kunne gøre en forskel som frivillig i Gambia gennem Dansk Børnefond. Jeg besøgte vores 2 skoler i oktober. Uddannelse er et vigtigt våben i kampen mod fattigdom og gennem Dansk Børnefond har jeg muligheden for at være med til at give børn i Afrika en lysere fremtid.«

Anja og nu også Christina hjælper os med markedsføring

Christina Agerholm er meget glad for at være en del af teamet i Dansk Børnefond. ”Jeg har et kæmpe hjerte for at gøre en forskel for børn i Danmark og i andre lande. Jeg har en stor passion for at tage billeder og video, og derigennem fortælle de fantastiske historier om Dansk Børnefonds arbejde. Til daglig arbejder jeg som lønkonsulent i Flair, og tager samtidig en uddannelse som social media konsulent, og vil bruge min erfaring til at skabe kampagner på de sociale medier.”

Husk, at Dansk Børnefond nu er kommet på Instagram instagram.com/danskbornefond

Vi håber dermed at nå ud til en bredere målgruppe, så find os endelig på Instagram og følg os der.

4

Hilsen fra Dansk Børnefond-elever i Sierra Leone

Michael Jasabe er 13 år gammel og bor i Freetown, Sierra Leone.

Begge Michaels forældre er døde af sygdom, så han bor hos sin bedstemor sammen med sine andre søskende. Det er en evig udfordring at have nok til mad og tøj.

Samtidig har bedstemoren selv helbredsproblemer.

Gennem fadderskab har Michael kunnet fortsætte med sin skolegang. Uden støtte kunne han meget let være endt på gaden. Nu har han en chance for at færdiggøre sin uddannelse.

Hawa Kallon tror på at uddannelse er vejen til muligheder.

Hawa bor i Masanga Town i det nordlige

Sierrra Leone. Hun er forældreløs og forsørges af sin bedstemor, der er spedalskhedspatient. Hendes bedstemors helbred er ikke godt og kan nok ikke tage sig af Hawa længe endnu. På trods af usikkerheden med bedstemorens helbred, deres dårlige bolig og mangel på mad, så er Hawa passioneret om at gennemføre sin uddannelse. Hun er meget taknemmelig for den støtte som Dansk Børnefonds faddere har givet hende og det giver en følelse af, at fremtiden nok skal være okay.

5

Hilsen fra Dansk Børnefond-elever

på Sotokoi skolen i Ga mbia

Brikisa går i 9. klasse. Hendes storesøster var også sponsoreret men blev færdig på skolen for et par år siden, hvor hun graduerede med topkarakterer. Brikisa elsker at gå i skole og hun drømmer også om at få topkarakterer som sin søster så hun kan blive læge og tage sig af familien når hun bliver voksen. Hun elsker faget science og engelsk. Hun er meget seriøs med sin skolegang og er vellidt af de andre elever. Hun kan godt lide at lave mad.

Hele familien er dybt taknemmelige for muligheden for at blive sponsoreret af Dansk Børnefond.

Elijah går i 6 klasse. Han har 2 brødre og 2 søstre og bor hjemme hos sin mor og far. Hans far er skrædder og hans mor sælger lidt på markedet. Han elsker matematik og læsning og håber på en dag at blive professionel fodboldspiller! Hvis ikke det går, så er han heldigvis også rigtig dygtig i skolen hvor han får topkarakterer, han er vellidt af sine kammerater og rigtig god til både at synge og danse.

Elijah og hans familie er taknemmelige for de muligheder det har givet dem som familie at Elijah er sponsoreret af Dansk Børnefond.

6
.

Vi har besøgt Bintou i hendes hjem, hvor hun bor med 3 søskende og sin bedstemor. Hendes mor er rejst til Senegal. Bintou er heldig, fordi hun har fået sin egen seng i huset.

Hun har gået på skolen siden 1. klasse, og ville ikke kunne gå i skole, hvis ikke det var for sponsoratet fra Dansk Børnefond. Hendes søskende har også gået på skolen. Hendes storesøster var også sponsoreret, men blev færdig på skolen for et par år siden. Bintou er glad for at gå i skole. Hun elsker at tegne og er meget omgængelig og respektfuld.

Hele familien er dybt taknemmelige for muligheden for at blive sponsoreret af Dansk Børnefond.

Ellen Gomez fortæller:

»en typisk skoledag begynder kl. 7.30, hvor jeg sammen med andre skolebørn går til skolen, der ligger cirka et halvt kilometer væk. Skolen begynder kl. 8.30. Efter en pause fra kl. 10.50 til 11.25, hvor vi får frokost og dernæst fortsætter undervisningen, indtil kl. 16. Efter skole går jeg hjem, tager min skoleuniform af og hjælper med huslige pligter. Jeg spiser aftensmad med min familie kl. 20, hvor vi deler historier om vores dag, inden vi går i seng.«

7

Dansk Børnefond

Søllerødlund 21, 2840 Holte

info@danskbornefond.dk

Telefon: +45 5173 0078 www.danskbornefond.dk

CVR nr. 60468818

Bank: Nordea 2520 6025615083

Bank i Norge: DNB 7877.08.07807

Tilmelding til betalingsservice:

PBS.nr. 03201724 Deb.gr. nr. 00001

Hjælp os med et fadderskab, et enkeltbidrag eller et sponsorat til særskilte projekter.

Bliv fadder og betal 190 kr. om måneden eller giv et barn et måltid mad hver skoledag for 55 kr. om måneden (Gambia og Bangladesh).

Meld dig til på vores hjemmeside: danskbornefond.dk.

Du kan også blot støtte Dansk Børnefond med et éngangsbeløb, som vi kan anvende til ekstra hjælp til fattige børn.

Bidrag kan overføres til vores bankkonto: 2520 – 6025615083.

Alle bidrag til Dansk Børnefond er fradragsberettigede

efter Ligningslovens §8A og §12, hvis vi har dit CPR-nr.

Gi’ et barn en bedre fremtid!

ISSN: 0907-8991

Bestyrelse:

Pia Elkjær, fysioterapeut, formand for Dansk Børnefond

Anja Madsen, cand.mag. i Afrikastudier

Arn Bjørnsfeldt, uddannelsesleder

Finn Jegård, selvstændig erhvervsdrivende

Lise Rechter, regnskabskonsulent

Merethe Rasmussen, lærer

Revisor: ReviFaxe, 4640 Faxe

Layout: Bohsen – grafik & medier

Trykkeri: PR offset

Forsidefoto: Hansen Road School Ghana danish children fund

Lad os høre fra dig, hvis du eller dit firma har lyst til at blive sponsor.

BØRNEFOND
Dansk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.