Sabbatten er grøn

Sabbatten

er grøn

Sabbatten forkynder håb ind i det apokalyptiske katastrofescenarium, klimaforandringerne tegner mere og mere tydeligt. Sabbatten taler med en stemme fra tidernes begyndelse om et budskab ved tidernes ende. Sabbatten er en sandhed for denne tid, som kunne være de sidste tider.

TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark og præst i Vejlefjordkirken. Fra lovreligion til skabelsesfest

EN KRISTEN PRAKSIS med at helligholde den syvende dag kan let blive misforstået, som om man bøjer sig under en gammeltestamentlig lovreligion. Sabbatt en som lov må ikke overskygge sabbatt en som fest. Den ty ske teolog Jürgen Moltmann kalder med rett e sabbatt en for ”skabelsens fest“.

Tid og rytme

Vi må tilbage til begyndelsen for at begynde rigtigt. Når vi læser skabelsesberetningen i Første Mosebog 1, hvad er så pointen med, at der i det hele taget tales om dage? Gud kunne jo, som Augustin et sted har sagt, skabe alt på et øjeblik, hvis han ville. Men fortællingen fremstiller det som et gradvist forløb på 6 dage. Fortællingen struktureres omkring vendingen: ”Det blev aften og det blev morgen den første dag“ osv. Vi skal lægge mærke til, hvad det er, Gud skaber – nemlig et økosystem. Han giver samtidig en grundlæggende ramme, inden for hvilken dett e økosystem kan fungere. Her er tid og rytme afgørende. Dagen er i sig selv en rytme. Aften og morgen. Dag og nat. Det er en rytme, der allerede i sig har elementet af hvile. Der er lagt en pause ind mellem dagene. Rytmen mellem arbejde og hvile er ikke fuldstændig. Hvis alt bare fortsatt e uafb rudt i rytmen – arbejde om dagen og hvile om natt en – uden en ugentlig pause, ville der mangle noget afgørende. Den syvende dag er sat helt og aldeles af til hvile.

Skaberværkets godhed

Efter hver dag så Gud på sit skaberværk, at det var godt. Efter den sjett e dag så han, at det var meget godt. Her så han ikke bare på det, han havde skabt den sjett e dag – men på alt, han havde skabt i hele skabelsesforløbet. Der var altså en harmoni og en helhed, som gj orde, at det var meget godt.

Til sidst efter de seks dage står der:

”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.“

Vi har altså her et grundlæggende syn på skaberværket: Det er godt. Men vi må huske, at det hebræiske ord tob også har bety dningen ”smuk, hensigtsmæssig og harmonisk“.

Der er altså en udvikling i fortællingen, der hedder godt > meget godt >

fuldendt.

Når vi tænker på Guds skaberværk som fuldendt, så må vi samtidig sige, at der i skaberværket er indlagt en livskraft, som gør, at det til stadighed udvikler sig. Det gode – ja, det meget gode – og fuldendte skaberværk er ikke noget statisk. Tværtimod lægger Gud en frugtbarhed ind i sit skaberværk.

”Jorden frembragte grønt“, står der (1 Mos 1,12). Gud har skabt det sådan, at jorden frembringer liv, og det fortsætt er den med. Og han har givet dyr og mennesker en evne til at blive frugtbare og talrige.

Sabbatt en er en fejring af denne fuldendthed, hvor livskraften i naturen er til stede og til stadighed aktiv – givet af Gud.

På de seks dage møder vi den skabende Gud. På den syvende dag møder vi den hvilende Gud.

Hvis ikke vi havde sabbatt en, så var naturen bare noget, der uden afb rydelser eksisterede i en uendelig rytme med dag og nat, hvor frugtbarheden bare buldrede derudad, og menneskets opgave til stadighed var at være i færd med at underlægge sig jorden og høste dens frugter.

Sabbatt en er en pause i denne rytme. Gud går fra at være den, der skaber, til at være den, der hviler og glæder sig over skaberværket. Jürgen Moltmann skriver:

”Det er umuligt at forstå verden korrekt som skaberværk uden en ordentlig forståelse af sabbatten. I sabbatsstilheden griber mænd og kvinder ikke længere ind i miljøet gennem deres arbejde. De lader det være helt Guds skaberværk.“

”Sabbatt ens fred er først og fremmest fred med Gud. Men denne guddommelige fred omfatt er ikke kun sjælen, men også kroppen; ikke blot for enkeltpersoner, men familie og folk; ikke kun mennesker, men også dyr; ikke levende ting alene, men – også som skabelseshistorien fortæller os – hele skabelsen af himmel og jord. Det er derfor sabbatsfreden også er begyndelsen på den fred med naturen, som mange mennesker søger i dag i lyset af den stigende ødelæggelse af miljøet. Men der vil aldrig blive fred med naturen uden erfaringen og fejringen af Guds sabbat“ (God in Creation, s. 227).

Skabelsesberetningen har et stærkt tema om, at Gud deler ting op. Han skiller tingene ad, så de er forskellige. Der bliver en dualisme mellem modsætninger: Lyset og mørket. Vandene over og under hvælvingen. Havet og landjorden. Dag og nat. Mand og kvinde. Og så ikke mindst arbejdsdage og hviledag.

Den syvende dag skiller sig ikke bare ud fra de seks skabelsesdage – den er klimakset på fortællingen.

Menneskets opgave og identitet bliver defi neret i skabelsesberetningen.

Naturen skal ikke bare forstås som menneskets forrådskammer – nej, vi er forvaltere af naturen.

Forvalter eller husholder kan i det græske sprog betegnes med ordet oikonomos. Læg mærke til, at ordet oikos går igen i ordene forvalter, økonoma, økonomi, økologi. Når det er skaberværket, der skal forvaltes, bliver økonomi og økologi fuldstændigt integrerede begreber.

Det skel, der sætt es i teksten mellem skaberdage og sabbatsdag, bliver også et skel i forståelsen af Guds interaktion med verden. På skaberdagene er Gud skaber. På sabbatt en er han den hvilende Gud. Han er ”den, der er“ (Yahweh). Heri ligger også Hans hvilende nærvær i den skabte verden.

På de seks skaberdage er Gud den, der kalder naturen til live. På sabbatten er han helt enkelt til stede med sit hellige nærvær.

Derfor bliver menneskets interaktion med naturen også forskellig på arbejdsdagene og sabbatt en. På arbejdsdagene skal mennesket pleje og anvende naturen. På sabbatt en skal mennesket ophøre med denne indgriben i naturen og i stedet være til stede i naturen og blive mindet om dens skaber.

”Al den stress vi har i ”Al den stress vi har i samfundet i dag, skyldes til en vis grad, at vi aldrig slapper af. Selv når vi har fri, går vi rundt og tjekker mobilen. Men det, at man i 24 timer om ugen kobler af og koncentrerer sig om det væsentlige her i livet, at man taler med hinanden uden at besvare opkald og mails, har en stor værdi.“

Tidligere overrabbiner Bent Melchior

Kilde: kristeligt-dagblad.dk/ liv-sjael/sabbatten-har-en-stordel-af-aeren-jeg-bliver-90-aar