4 minute read
Jesus-vaccinen
Er du vaccineret?
vaccinen
I dag er ordet vaccine på alles læber. Alle lande synes at have fundet løsningen på deres problemer.
Tekst: Flemming Nielsen / Illustration: Arkiv
VACCINATION HAR HJULPET os af med rigtigt mange sygdomme og forhindret død for mange. Det skal vi være taknemlige for. Men fi ndes der virkelig en vaccine, der kan kurere alle vores problemer i livet? Løser denne vaccine virkelig alle vores problemer? Ikke altid, som vi ønsker det, men den lover fred i hjertet og evigt liv. Er den dyr i pris? Den koster tro, og virkningen stopper, hvis ikke anvisningen følges!
I den fy siske verden har vi mange vacciner. Overført til den åndelige verden kan vi spørge: Hvorfor har vi brug for Jesus-vaccinen? Det har vi, fordi vi har arvet sygdommen, som kaldes synd, og Jesus-vaccinen er den eneste kur mod denne dødelige sygdom!
Hvad er denne Jesus-vaccine?
Her står der ikke covid-19 på etikett en, men ”evangeliet“, der giver fred i livets storme og fred med Gud og evigt liv. Jesus siger det sådan: ”Hvorfor er I bange, I lidett roende? Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille“ (Matt 8,26). ”Da vi nu er blevet gj ort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus“ (Rom 5,1). ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør“ (Joh 11,25). ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til faderen uden ved mig“ (Joh 14,6). ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).
Hvad er konsekvensen for dem, der ikke ønsker Jesus-vaccinen? Jesus brugte ofte ordet helvede. Helvede beskrives som ensomt, ulykkeligt og mørkt. Helvede er ikke et sted, men en evig adskillelse fra den livgivende Gud. Skal vi advare vores næste i kærlighed om, hvad konsekvenserne er ved ikke at tage imod Jesus-vaccinen? Advarede Jesus ikke folk om, hvad konsekvensen var ved ikke at følge ham? Advarede Jonas ikke Nineve? Advarede disciplene ikke jøderne og Paulus de øvrige i Asien, Afrika og Europa?
Jesus-vaccinen er vores redningsbåd på et oprørt hav, hvor menneskeheden er ved at drukne! ”En tid til at fødes, en tid til at dø“ (Præd 3,2). ”Tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne“ (Hebr 10,27). ”Fordi jeg vil gøre sådan mod dig, Israel, skal du berede dig til at møde din Gud“ (Amos 4,12).
Er vi klar til at dø? Hvad er prisen for denne Jesus-vaccine? Der er kun en eneste handling, du kan gøre for at modtage denne vaccine: Tro. Men hvad er så denne tro? Det er ikke en følelse, men en handling. Gud gj orde noget for os ved at sende sin søn til at dø på korset for vores skyld, fordi han elsker os. ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolte af“ (Ef 2,8-9). ”Da sagde Jesus til sine disciple:
’Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal fi nde det“ (Matt 16,24-25). ”Hvad nytt er det, mine brødre, hvis et menneske siger, at han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?“ (Jak 2,14).
Hvordan ved vi så, at vi har modtaget Jesus-vaccinen?
”I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætt er det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene“ (Matt 5,13-16).
Hvad er så anvisningen for denne evige vaccine? ”Jesus svarede: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste, som dig selv“ (Matt 22,37-39).
Hvordan kan du modtage denne vaccine her i dag? Ved i oprigtighed bede følgende bøn: Gud, jeg ved, at jeg som menneske er en synder, og jeg beder om din tilgivelse og accept. Jeg tror, at Jesus døde og opstod for min frelse. Jeg vil ændre kurs i livet. Jeg inviterer dig ind i mit hjerte og mit liv. Jeg vil stole på dig og følge dig som min Herre og Frelser. AMEN.