Mindeord

Elisabeth Jørgensen

Elisabeth Jørgensen sov stille ind torsdag den 15. juli 2021 i en alder af 102 år på plejecentret Solbakken i Randers. Elisabeth blev født den 18. september 1918 som datt er af Christian og Sigrid Kirkeløkke. Sammen med sin søster Johanne voksede hun op i et trygt kristent hjem i Odense, hvor hun fi k sin skolegang. Den 4. april 1936 overgav hun sit liv til Kristus og blev døbt af pastor G. E. Westmann. Som stor pige tilbragte hun sine somre i køkkenet på Juelsminde Kuranstalt og gik ét år på Vejlefj ord Højere Skole, inden turen gik til Skodsborg Badesanatorium i 1938 for at læse til fy sioterapeut. Efter endt uddannelse i 1942 arbejdede hun i en årrække på en badeanstalt i Vordingborg.

På en ungdomstur til Norge traf hun Kristian Jørgensen. Den 26. maj 1948 blev de gift og bosatt e sig i Esbjerg, hvor børnene Marie Louise og Henrik voksede op i et trygt og kærligt hjem.

Elisabeth udlevede sin dybe kristne tro stille og roligt i den måde, hun behandlede sine patienter på, og generelt omgik hun sine medmennesker med imødekommenhed og glæde.

Da Kristian blev mere plejekrævende efter en blodprop, fl ytt ede de i 2008 fra Esbjerg til plejecentret Solbakken, som blev hendes hjem de sidste knap 13 år af hendes liv. Efter et langt og aktivt liv, træt og mæt af dage, efterlader Elisabeth sig sine 2 børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Nu hviler hun ved siden af Kristian på Nørre Broby kirkegård i forventningen om Jesu genkomst og løftet om opstandelsen.

Æret være mors minde. Henrik Jørgensen Margot Laursen

Margot Laursen blev født i Kongsted ved Faxe 9. maj 1939 som den ældste i børnefl okken hos forældrene Ebba og Hartmann Nielsen.

Allerede i en alder af 14 år var skolegangen slut, og Margot kom ud at tjene sine egne penge på skiftende arbejdspladser i København, Skodsborg, Gentofte og Vedbæk.

Ønsket om at fi nde en livsledsager at dele livet med fandt Margot i Erik Poulsen. Sammen fi k de døtrene Laila og Heidi.

I 1970’erne fl ytt ede Margot til Nyborg på Fyn sammen med døtrene og begyndte her en ny tilværelse. Hun arbejdede som hjemmehjælper helt frem til sin pension. Ekspertisen som hjemmehjælper kom også ældre søskende i menigheden til gode, og hun spredte således glæde om sig, også med en humoristisk bemærkning i ny og næ.

I sine unge dage på Sjælland blev interessen vakt for Jesus og troen på Bibelens budskab, og 1. juli 1960 bliver hun døbt. I Nyborg menighed var Margot det stille, aktive, glade og positive menneske og deltog fl itt igt i menighedstjenesten og i adventisternes hjælpearbejde (AHA).

Fritiden fy ldte Margot ud med gymnastik, korsang og kreative interesser.

En blodprop i hjernen kom uventet, og et par dage senere, fredag 16. juli, sov Margot stille ind. Hun vil blive savnet af døtre, børnebørn og oldebørn samt søsteren Lena og brødrene Ove og Leif.

Hendes tro på Gud forblev usvækket livet igennem. Når Jesus viser sig på himlens skyer, får Margot ny energi og nye kræfter, og vi kan opleve det sammen med hende.

Æret være Margots minde! Robert Svendsen Voichita Kovacs

Den 27. juli 2021 mistede Viborg menighed et af sine trofaste medlemmer, da Voichita Kovacs i en alder af 71 år døde efter et kort sygeleje.

Voichita, også kendt som Vicki, blev født i landsbyen Bata i Rumænien. Efter grundskolen blev hun udlært som syerske, og arbejdede som sådan en lang årrække. Hun blev gift med Iosif Kovacs i Arad i 1975, hvor de levede sammen under Ceausescus kommunistiske sty re. I 1988 fl ygtede Iosif og endte i Danmark. Vicki fulgte ham to år efter. De kom til at bo i Kjellerup, derefter Viborg og Aarhus, og tilbage til Viborg igen. Vicki havde skiftende arbejde, som omfatt ede syning, rengøring, m.m.

De kom begge fra en ortodoks baggrund, blev døbt i baptistkirken i Rumænien og slutt ede sig til baptistmenigheden i Viborg, da de kom til Danmark. I 2001 blev de overbevist om sabbatt ens hellighed, modtog bibelstudier af Hans Nutzhorn og blev optaget i Viborg Adventistmenighed. En overgang boede de ovenpå kirken og var pedeller.

Vicki har været menighedssøster og lærer i børnesabbatskolen. Hun var meget glad for sang og musik, og vi havde engang imellem glæde af, at Vicki og Iosif sang duet for os på rumænsk. Hun fulgte ivrigt med i adventistgudstjenester på nett et fra hendes hjemland, foruden at hun trofast kom i vores menighed sammen med sin mand. Hun var også naturelsker og satt e stor pris på blomster. Vi ser frem til gensynet i Guds rige.

Æret være Voichita Kovacs minde. Sven Hagen Jensen