10 minute read

Bagsideklummen #Håb

Next Article
Mindeord

Mindeord

Bagsideklummen

oktobe r 2021 Håb er en af de seks værdier, der ligger til grund for Unionens strategioplæg. I alt, hvad vi foretager os i den kommende periode, ønsker vi, at det er svøbt i håb. Håb om en bedre verden, håb om, at Jesus snart kommer igen.

VED GENERALFORSAMLINGEN I sommer slutt ede jeg med en kort andagt, hvor jeg sagde, at ”jeg er vaccineret … vaccineret mod at sprede frygt om Jesu genkomst.“ Her fortalte jeg en lille historie fra dengang, jeg boede i England, hvor jeg nok har været omkring ni år gammel.

Jeg husker, vi havde holdt andagt og var blevet lagt i seng. Jeg lå i underkøjen, trygt under dynen, klar til at falde i søvn. Jeg husker ikke, hvad andagten handlede om, men da min mor var gået ud af værelset efter at have slutt et med en aftenbøn, blev jeg bange. Sådan rigtig ræd som en niårig kan blive, når man i mørket forestiller sig, der ligger en slange eller tiger under sengen. Men det var ikke mørket, jeg var bange for. Jeg forestillede mig scenen, hvor Jesus kommer igen. Jeg så ham lyse op midt på himlen med engle rundt om sig. Han kaldte alle sine til sig, men mit navn blev ikke råbt op. Som du kan forestille dig, var det en skrækkelig oplevelse, og jeg blev da også helt berørt af at skulle genfortælle følelsen af at sidde tilbage og se mine søskende og forældre blive taget op som Elias i en slags ildvogn. Min mor kom hurtigt ind, fordi jeg græd højlydt og fi k mig trøstet, og jeg faldt i søvn igen. Det var ikke noget, jeg som barn havde store traumer af, men oplevelsen har åbenbart alligevel sat så dybe spor, at jeg fortsat kan erindre øjeblikket og endnu blive berørt af den.

Uden at vide det blev jeg den aften vaccineret mod at sprede frygt om Jesu genkomst. Som barn længstes jeg med glæde efter at møde Jesus, spise frugt af livets træ, møde bedsteforældre og bibelske helte og opleve en evighed uden tårer, sår på knæene og langsomme cykler.

”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaff ent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed“ (Tit 2,11-13).

Lad os sprede håbet, for Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker.

ADRA·NYT

Ny praktikant er et kendt ansigt i kirken

Kort efter at Caroline Bernhardsen kom hjem fra Hjælpeaktion på Færøerne, startede hun i praktik i ADRA Danmark. Her fortæller hun lidt om sig selv:

Jeg er 23 år, studerer sociologi på Københavns Universitet og bor på Amager i et lille sammenføjet ’Vejlefjord’-kollektiv.

Jeg har ønsket at komme i praktik i ADRA Danmark, fordi jeg er passioneret om det arbejde, organisationen laver. Da jeg fandt ud af, at mit studie tillod praktik på 5. semester, så jeg det som en kæmpe mulighed for at få et dybere indblik i ADRA’s metoder og programmer.

Jeg mødte ADRA første gang i forbindelse med Hjælpeaktion på Vejlefjordskolen, hvor jeg var elev. Siden har jeg været med organisationen på ’Solidaritetsturen 2017’ i Uganda, hvor vi var en hel masse unge, som fik en smagsprøve på ADRA’s hjælpearbejde. Senere var jeg frivillig for ADRA Serbien i et flygtningecenter i Beograd.

Mine opgaver i ADRA

Faget sociologi kan bruges på mange områder. Hvad de studerende i en nøddeskal lærer er at undersøge sociale sammenhænge, og dem finder man jo overalt.

Blandt andet skal jeg se på, hvordan vi puster nyt liv i ADRA Ungdom, og hvordan vi bedst kan involvere min egen generation i ADRA’s arbejde. Jeg skal metodisk undersøge, hvad der kan samle unge om at støtte op. Forhåbentlig kan min egen passion smitte af.

Min fordel er, at jeg er kommet i Adventistkirken siden gymnasietiden, og derfor kender en hel masse unge herfra. Jeg kommer for det meste i kirken i Nærum, hvor vi har en rigtig dejlig gruppe unge, der mødes i det vi kalder Pitstop. Jeg kommer også af og til i Cafékirken i København.

Jeg har længe drømt om at være et sted, hvor man sammen med andre kompetente mennesker kan hjælpe udsatte med at skabe den forandring, de selv ønsker skal ske.

Jeg har fået mulighed for både at snuse til arbejdet i kommunikations- og programafdelingen.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem

Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Vejlefj ordskolen hang i telefonen for ADRA

Mandag den 30. august satte alle elever på Vejlefjordskolen et fælles mål: At samle så mange penge ind som muligt blandt venner og familie til Hjælpeaktion.

Indsamlingen løb over de følgende 14 dage og foregik slet ikke på samme måde, som skolen ellers har samlet ind siden 1910. Indtil for to år siden gik eleverne hvert år fra dør til dør med indsamlingsbøtterne i udvalgte villakvarterer. I dag er reglerne for hustandsindsamlingen anderledes, og derfor må skolen og alle landets frivillige indsamlere til Hjælpeaktion tænke i nye kreative indsamlingsmetoder.

På Vejlefjordskolen skulle klasserne den sidste mandag og tirsdag i august ringe rundt til venner, familie og bekendte for at appellere om støtte, foruden at de løbende skulle lave gode, informerende opslag om ADRA’s arbejde på sociale medier. De store klasser fik også mulighed for at skabe events såsom at invitere til koncert, sælge kager og klippe hække for en donation. Hver klasse havde desuden en profil på Betternow.dk, der fungerede som online-indsamling.

Caroline Bernhardsen, Laura Reiter Resenbro og Signe Lund Christensen besøgte Vejlefjordskolen i forbindelse med årets Hjælpeaktion.

Hurtigt penge i kassen

Inden eleverne overhovedet gik i gang med at samle penge ind, gav ADRA Danmarkmedarbejdere Signe Lund Christensen og Laura Reiter Resenbro et oplæg om, hvem ADRA Danmark er, og hvad vi laver.

Ligesom tidligere år konkurrerede klasserne om at indsamle flest penge. Skolens første mål for indsamlingen var at kunne donere et hus til en udsat flygtningefamilie i Uganda. Resten af indsamlingsbeløbet skulle gå til Hjælpeaktion. Allerede tre dage efter ADRA’s besøg var udgiften til et hus dækket ind x 2.

Lokale supermænd

I løbet af besøget på skolen fik ADRA mulighed for at interviewe nogle af eleverne. Blandt andre makkerparret Malthe Poulsen og Rida Hussein fra 9. klasse:

”Vi har lige været nede hos den lokale supermand… undskyld supermarked for at klippe hækken omkring butikken. Det fik vi 700 kroner for,” fortæller Malthe og viser stolt pengesedlerne frem.

”Jeg er så glad for at kunne være med i Hjælpeaktion. Det er så fedt at kunne mærke, at man gør en forskel for børn og voksne i Uganda,” tilføjer Rida Hussein.

Fredag den 17. september fik eleverne oplyst, at det samlede resultat af indsamlingen var nået op på 148.633 kr. Det er det flotteste resultat i mands minde.

Tusind tak til alle lærere og elever for indsatsen!

Novo hjælper i Sudan gennem ADRA

Novo Nordisk Fonden har støttet ADRA Danmarks arbejde gennem flere år og nu senest med 1,6 millioner kroner, hvilket er den højeste donation, organisationen har modtaget fra fonden nogensinde.

Midlerne vil blive brugt i Sudan til at styrke levebrød blandt flygtninge og borgere i værtssamfundene omkring flygtningelejre. Nærmere bestemt får pengene ben at gå på som startkapital til nye små forretninger, som økonomisk støtte til udvidelser af eksisterende mikrovirksomheder, som finansiering af undervisning i at drive forretning og i at opstarte spare-lånegrupper. Sidstnævnte er utralokale sparekasser, der bestyres af medlemmerne selv.

Målgruppen udpeges blandt de mange sydsudanesiske flygtninge, som bor i lejre i staten White Nile.

Flygtninge kan løfte et samfund

Overordnet støtter ADRA flygtningene i at være en aktiv og samspillende del af deres værtssamfund, så parterne kan løfte i flok.

I det Novo-finansierede projekt bliver flygtningene opfordret til at søge partnerskaber med andre små forretninger, som kan være ejet af værtssamfund.

Om den enkelte familie modtager startkapital, afhænger af den forretningsplan, som familieoverhovedet udarbejder. Pengene vil blive givet, hvis ADRA vurderer, at den kommende mikrovirksomhed kan stå på egne ben, tager hensyn til miljøet omkring lejrene og tager tilpas udgangspunkt i udbud og efterspørgsel. Når flygtningene ydermere får mulighed for at blive en del af en spare-lånegruppe, begrænses målgruppens afhængighed af nødhjælp, og modtagerne får mere modstandskraft.

Støtte til Darfur

Darfur i Sudan har været præget af vold og væbnede konflikter mellem etniske grupper siden starten af det nye årtusinde. Antallet af internt fordrevne stiger, samtidig med at verdens nødhjælpsbudgetter falder.

ADRA Danmark sender derfor 510.000 kroner til Vestdarfur. Pengene går til uddeling af hygiejneprodukter som sæbe, udstyr til madlavning, moskitonet og spande til opbevaring af rent vand. Støtten kommer hovedsageligt fra Danida, og 50.000 kroner bliver taget fra puljen af indsamlede midler til Hjælpeaktion. Med indsatsen rækker vi ud til 1000 familier, hvilket svarer til omkring 6.000 personer.

Vestdarfur er vært for knap 400.000 internt fordrevne mennesker, hvoraf nogle har boet i flygtningelejre i over 10 år. Nogle af de nyligt fordrevne er samlet på skoler, offentlige institutioner og store åbne pladser, der efterhånden er overfyldte med mennesker.

Ikke længere sårbar

35-årige Bushra, der er enke og mor, føler sig ikke længere som en hjælpeløs og sårbar kvinde, der er afhængig af en mand for at kunne skabe sig et liv.

Et ADRA-kursus i at skabe forretning og lidt startkapital gav hende selvtillid til at starte sin egen frisørsalon.

Projektet går ud på, at ADRA underviser mænd og kvinder i, hvordan de starter mikrovirksomheder op. Hvis deres forretningsplan efterfølgende ser fornuftig ud, får de en beskeden startkapital. Nogle finder eksempelvis på at sy tøj for kunder, andre at reparere mobiltelefoner. Bushra fandt selvtilliden frem ved at genoptage nogle tidligere brugte frisør-færdigheder. Starthjælpen fra ADRA har ændret hendes liv.

”Før jeg blev en del af projektet, havde mine børn og jeg ingen penge, og jeg følte mig hjælpeløs. Med hjælp fra ADRA fandt jeg en stabil indtægtskilde. Andre mennesker betragter ikke længere mig og min situation med medlidenhed,” beretter Bushra. Her fortæller hun sin historie:

Skam over at ligge bror til last

”Min mand døde og efterlod mig med to små børn. Jeg måtte forlade mit hus og flytte ind hos min bror i en landsby i provinsen Homs.

Jeg havde intet job, og blev afhængig af min bror, som måtte forsørge tre familier:

Bushra har skabt sig et levebrød ved at åbne sin egen frisørsalon med hjælp fra ADRA.

Hans egen med kone og børn, vores mor og søster og nu min.

Jeg skammede mig over at blive hans byrde.

En dag hørte jeg om ADRA’s støtteprojekt for mikrovirksomheder. Jeg blev fyr og flamme, men samtidigt bekymret for om jeg overhovedet ville være i stand til at håndtere et arbejde. Heldigvis besluttede jeg mig for at give det et forsøg, for jeg havde alt at vinde. Jeg havde før prøvet kræfter med frisør-faget, så dér var et sted, jeg kunne starte.

Levebrødet er i hus

ADRA-kurset gjorde mig stærkt begejstret. Undervisningen udvidede min horisont og klædte mig på til at kunne starte min egen salon op. Fuld af selvtillid fik jeg skrevet min forretningsplan, som blev godkendt. Jeg indrettede et værelse i min brors hus, hvor jeg kunne betjene kunder. Derefter købte jeg de hårstylingsprodukter, jeg havde brug for, og så gik jeg ellers i gang.

Min salon er blevet en succes. Jeg har skabt mig et levebrød, der giver en anstændig indtægt, og nu kan jeg købe mad til mine børn, sikre deres behov og endda hjælpe min bror ved at bidrage til husstandens udgifter,” slutter Bushra.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark

Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet

This article is from: