10 minute read
Nyt fra ind- og udland
Glade givere i Hjælpeaktion
Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen
I HOLSTEBRO OG Viborg menighed har vi tradition for at gå fra dør til dør i Hjælpeaktion. Men i år fi k vi at vide, at reglerne er strammet for husstandsindsamlinger. Så vi har været lidt spændt på, hvordan folk ville reagere, når vi kom rundt.
Det har aldrig været lett ere at gå i Hjælpeaktion. Med fokus på fl ygtningefamilier er der åbnet vej for glade givere til et godt formål. Og med mulighed for MobilePay lyser folk op med et smil, når man henvender sig. – En dame var fl yttet til en ny adresse, men jeg fandt hende. ”Hvor er jeg glad for at se dig, du må love at komme igen næste år?“ sagde hun. En mand havde lagt pengene på et aftalt sted til Ingelis – og beløbet var doblet op fra de forrige år. Så var der en ældre mand i sin kørestol, som havde mistet begge ben, men var glad for at hjælpe mennesker i nød. Og damen, der var smitt et med Corona og som viftede med begge arme og bad mig undgå at komme tæt på. En ung mor havde fundet de småpenge frem, der var lagt til side, og den lille datt er fi k lov til at lægge mønterne i, en for en. Hun tog sig god tid, men bøtt en blev tung. Der var også de unge håndværkere, der var ivrige efter at hjælpe fl ygtningene. Og så er der anledningerne til at støtt e mennesker, som har lidt tab eller sidder alene. En ellers forhærdet ældre forretningsmand, som plejede at være afvisende, åbnede sit hjerte og fortalte med tårer i øjnene, hvor svært det havde været at miste sin kone. Ja, det drejer sig ikke bare om penge. Der er mennesker, der sætt er pris på, at nogen vil lytt e, og der er mennesker, der er taknemmelige for at få lov at hjælpe dem, der lider under andre himmelstrøg. Det sker, når man går fra dør til dør. Jeg skal ikke forklejne andre indsamlingsmetoder, men der er mindst tre, der bliver velsignet ved den personlige kontakt i døren: Giveren, modtageren og indsamleren.
Igen i år mått e vi sende bud efter fl ere bøtt er. Menighedens nye medlemmer vil også være med. Og det er begrænset, hvor mange sedler og mønter, man kan presse ned i én bøtt e. ”Jeg har brug for to bøtt er mere og fl ere blade.“ Og så optager vi en speciel kollekt en sabbat, så også de, der ikke kan gå ud, kan få lov at være med i denne vigtige indsamling. For Gud elsker glade givere.
Juelsminde menighed fejrer 60-års jubilæum
Tekst: Joachim Broegaard Foto: Vanda Præstiin, Jonas Jørgensen, Joachim Broegaard
DET VAR SOLSKIN og varmt sabbatt en den 21. august, hvor menighedsmedlemmer sammen med gæster fra bl.a. nabomenigheder og udlandet var samlet i Syvende Dags Adventistkirken i Juelsminde. Menigheden kan hver sabbat glæde sig over studiet af Guds Ord og kirkens smukke placering lige ved Svanedammen, men denne sabbat var helt speciel, da vi fejrede kirkebygningens 60-års jubilæum og menighedens 101-års jubilæum. Blandt gæsterne var det nu pensionerede præstepar Hella og Odd-Henrik Olsen fra Norge. De blev i 1963 som det første par viet i kirkebygningen.
Knud Svendsen glædede os med sin orgelmusik og indledte gudstjenesten med erindringer om Juelsminde Kuranstalt og menigheden samt deres bety dning for byen siden 1920, hvor kurgæster deltog i andagter og gudstjenester i kirken.
Viggo Jørgensen fortalte om sine oplevelser i forbindelse med off entlige møder tilbage i 1960, hvor han og 4 andre
elever fra Vejlefj ordskolens missionsklasse stod for husbesøg og musik. Foruden Viggo bestod gruppen af John Hougaard, Hella Olsen, Carl Jørgen Harlund og Kirsten Dolberg. Foruden Viggo og Hella var også John blandt vores gæster.
Borgmesteren fra Hedensted kommune, Kasper Glyngø, der selv er fra Juelsminde, var også blandt de besøgende. I en kort tale mindede han os om vigtigheden af at arbejde for trosfrihed og ønskede menigheden tillykke med jubilæet.
John Pedersen holdt prædiken over menighedens mission, den frelse vi kan erfare trods verdens tiltagende problemer samt håbet om den nye jord, som de troende kan glæde sig over og se frem til. Menighedens præst, Tue Westing, afslutt ede gudstjenesten med en genindvielsesbøn for menigheden.
Efter gudstjenesten var der fællesspisning i et festt elt på plænen foran kirken. Flitt ige hænder havde forberedt velsmagende mad til alle, som mødte frem.
Om eftermiddagen blev vi velsignet med korsang, fællessang og solosty kker sunget af deltagere fra sommerens tidligere IMPACT-missionsuge i Juelsminde.
Søndag var der planlagt et specielt program ved kirken med musik af Juelsminde Pigegarde og aktiviteter for besøgende og interesserede. Begivenheden var annonceret i Hedensted Avis samt på plakater rundt omkring i byen.
Efterfølgende fi k besøgende muligheden for at komme med ind og se kirken indefra. I teltet foran kirken var det muligt at få vegetariske smagsprøver i stil med den mad, som blev serveret på Juelsminde Kuranstalt. Erik Marcussen havde lavet en lille udstilling om tro og videnskab i Danmark, og Juelsminde Lokalarkiv udstillede billeder af byen fra tiden, hvor menigheden stiftedes i 1920, og hvor kirken blev bygget i 1960. Muligheden for at give gæsterne et varigt minde havde Solveig Marcussen udnytt et ved et opstillet bogbord med bøger om frelsen og håb for en bedre fremtid. Alle besøgende fi k tilbudt Den store Strid som gave i anledning af jubilæet.
Der var også mulighed for de besøgende at stifte bekendtskab med ADRA, Korrespondanceskolen og Vejlefj ordskolen ved hjælp af bannere, plakater og brochurer.
Blandt de besøgende var der fl ere, som tog imod litt eratur og ytrede ønske om at besøge kirken igen og overvære en gudstjeneste.
Menigheden afh older fl ere arrangementer for off entligheden i Juelsminde gennem efteråret og vinteren, herunder foredrag om forebyggelse og reversering af livsstilssygdomme, plantebaseret madlavningskursus, foredrag om tro og videnskab, baby-salmesang og foredrag om bibelske profetier.
Må Gud velsigne de frø, der er blevet sået, og hjælpe vores menighed i Juelsminde til fortsat at være et lys for Ham.
Via følgende link kan man se videoklip fra jubilæet: godviden.dk/60-ars-jubilaeum
Fællesgudstjeneste i Østervrås smukke anlæg
Tekst og foto: Simone Krüger Zenas
DET VAR EN hyggelig søndag eftermiddag den 22. august, da omkring 100 mennesker fra nær og fj ern mødtes til den årlige fællesgudstjeneste i Østervrås anlæg. Østervrå menighed havde i fællesskab med folkekirken planlagt fællesgudstjenesten, hvor både gospelkor, fællessang, hoppeborg og grill-hygge med en let aftensmad var blevet stablet på benene. Folkekirkens nye præst Christian Aalling holdt en tale om det relevante emne ”at nærme sig hinanden“, hvilket smukt afspejlede det fællesskab, der opstod denne eftermiddag. Der blev snakket og hygget helt til aften, hvor gamle venskaber blev plejet og nye venskaber opstod. Det var en smuk, hyggelig og fællesskabende dag, hvor der var god tid til at nyde det gode vejr, at refl ektere over præstens og fællessangenes ord samt få talt sammen om stort og småt.
Festlig jubilæumsdag på Vejlefjord
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Ken Tofterup, Holger Daugaard
EFTER TO ÅRS pause på grund af corona-pandemien var det festligt og fornøjeligt igen at kunne mødes til jubilæum på Vejlefj ordskolen. På grund af afl ysningen sidste år var der denne gang indbudt to årgange, dvs. dobbelt så mange tidligere elever som normalt, og 190 havde tilmeldt sig. Festgudstjenesten blev derfor afholdt i en propfuld kirke, og som altid var det spændende at få de forskellige jubilerende hold præsenteret af rektor Kay – lige fra 5 års studenterjubilarer til 65 års jubilarer! Anne-May Müller, der selv var 30 års jubilar, holdt en fi n prædiken om Nikodemus og hans tvivl og ønske om at lære Jesus at kende, og Vejlefj ordkoret sang to sange. Efter kirke og fotografering mødtes alle i sportshallen, hvor der var dækket fi nt op til de mange gæster, og snakken gik livligt omkring bordene, så tidsplanen for dagen kunne slet ikke holde.
Det gj orde bestemt ikke dagen ringere, at sensommeren viste sig fra sin bedste side med strålende sol fra en skyfri himmel. Fra mange af deltagerne lød det ved afskeden: ”Vi ses om fem år!“
Jordskælv i Haiti
Tekst og foto: Gry Andersen
I august måned ramte et kraftigt jordskælv Haiti, hvor mindst 2.200 mennesker mistede livet, og mange tusind blev såret. Denne gang ramte det hårdest ca. 150 km syd for hovedstaden Port au Prince. Mange huse og hospitalet i byen Les Cayes faldt sammen. Her bringer vi nogle indtryk fra jordskælvsområdet, set med to frivillige hjælperes øjne.
TIL DAGLIG ER min mand James og jeg frivillige, og arbejder som henholdsvis læge og sygeplejerske på et hospital i junglen i Liberia. En gang om året er vi i USA eller Danmark for at tjene penge til vores liv i Afrika. Det er et liv, vi har nydt i fulde drag i 17 år med vores tre børn på 6, 8 og 10 år.
Midt i august i år var vi således i USA, da et stort jordskælv ramte Haiti.
Min mand kender Scott Nelson, som arbejder frivilligt som læge på adventisthospitalet i Haiti, og han tjener til sine udgifter på Loma Linda adventisthospital ind imellem. Vi ringede og tilbød vores hjælp. Der var mange, der havde brug for operationer, og der kom fl ere til hver dag. I løbet af to dage fi k min mand afl yst resten af sit arbejde i USA. Vi afleverede børnene til mine svigerforældre i Florida og købte billet, pakkede kuff erten og ankom til Haiti.
Der er mange politiske uroligheder i Haiti. Deres præsident blev myrdet for nogle uger siden, og mange forskellige bander kontrollerer dele af hovedstaden Port au Prince, hvor hospitalet ligger. Læger uden Grænser og andre hjælpeorganisationer har for længst trukket sig ud. Vi mått e køre en timelang omvej op i bjergene for at komme udenom banderne, der hver uge kidnapper folk for at få løsepenge. Omkring jul blev hospitalets fy sioterapeut og hendes far, som var på besøg fra USA, kidnappet i Haiti. De blev frigivet efter 4 dage mod løsepenge. Da vi kom frem til hospitalet, skiftede vi tøj og havde travlt på de tre operationsstuer til kl. 23, hvor vi mått e holde pause og få lidt aftensmad. Der var omkring 45 personer, der ventede på at blive opereret. Vi fi k nogle timers søvn, mens operationsinstrumenterne blev steriliseret. Næste dag og de følgende ti dage var ens. Der var morgenandagt og sang og bøn i løbet af dagen med hospitalets præst.
Vi bad også med patienterne, der var meget tålmodige, og trods store smerter godtog, at de mått e vente fl ere dage på at blive opereret. Mange havde brækket ben, arme eller bækken. Mange manglede blod, som vi også var med til at donere, da der ikke fandtes nogen blodbank.
Midt på ugen fi k vi at vide, at en læge fra et andet hospital havde været på vej i en ambulance med en kvinde, der skulle have kejsersnit. De var blevet kidnappet. Kvinden endte med at dø, fordi hun ikke fi k sit kejsersnit, og da vi rejste nogle dage senere, havde vi stadig ikke hørt, om lægen var blevet frigivet. Men vi overtog alle de patienter, der nu manglede ham.
Vi var utrolig glade for at kunne hjælpe en lille smule i vores korte tid i Haiti. Både patienterne og de lokalt ansatt e var taknemlige over at opleve, at de ikke er glemt eller overladt til sig selv i den svære situation, jordskælvet har bragt dem i.
Vi kan ikke gøre eller forandre alt, men vi kan alle gøre noget. At videregive håb og opmuntring samtidig med et håndgribeligt bevis på, at jeg mener det, er mit forsøg på at være Guds hænder på jorden. Gud har opgaver til os alle sammen, og han kan bruge os, som vi er, og hvor vi er. Intet er for lidt at gøre for andre. Som Johannes Møllehave har formuleret det:
En dråbe af godhed er også en gave, når dråber forener sig, bliver de til have.
