Stressede politikere er et symptom på noget større, og er ikke godt for vores folkestyre

Flere og flere politikere bukker under for stress på grund af en enorm arbejdsbyrde. Dette gælder også garvede politikere såsom Jakob Ellemann-Jensen, Jacob Mark og Alex Vanopslagh. Er dette et resultat et af dårlig indrettet system, der hverken gavner dem selv eller samfundet som helhed?

Mængden af stressramte politikere

A4-medier lavede 2019 en spørgeundersøgelse, ifølge hvilken næsten 40 % af de adspurgte folketingsmedlemmer svarede, at de havde været hårdt ramt af stress. Stressen bunder i lange arbejdsdage med blandet andet mange mails, møder, debatter, forhandlinger, foreningsmøder, medieoptræden samt aktivitet på sociale medier for at nå ud til befolkning og vælgere. Det er især ordførende politikere, der er hårdt ramt af presset, med at skulle sætte sig ind i alle aspekter af deres områder. Adskillige har endda ofte flere ordførerskaber. Værst er det for de politiske ordførere, der udadtil skal stå på mål for det meste politik fra deres respektive partier. Dette kan være hårdt, for de står ofte som skydeskiver for kritik fra alle sider. Dette måtte Jacob Mark sande, da han i november 2021 valgte at sygemelde sig som følge af, at han mistede meget af synet på begge sine øjne. Det var så slemt, at havde han ikke sygemeldt sig, kunne synet være blevet permanent skadet. Senest har Danmarks forsvarsminister

Jakob Ellemann-Jensen sygemeldt sig efter et turbulent folketingsvalg, hvor han bragte venstre ind SMV-regeringen under hård kritik fra højrefløjen og vælgerne, der mente, at han førte dem bag lyset ved at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Også Alex Vanopslagh, der fik et rekordstort valg med fjerde flest personlige stemmer i 2022, valgte 2021 at tage beslutningen om at sygemelde sig. Hans begrundelse var angstanfald og langvarig stress. Dette skabte kritik fra flere sider. Dels fordi Alex Vanopslagh en kronik Jyllands-Pos ten havde udsagn som: ”Hvis du er arbejdsløs, er du øvrigt nok bare en forkælet type, der nægter at tage andet end sit drømmejob”. Og dels fordi folketingspolitikere har meget bedre betingelser ved en sygemelding end andre, da de ikke skal fremvise egentlig dokumentation for rigtigheden af begrundelsen. Ej heller er der nogen tidsmæssi ge begrænsninger for orlovens længde.

Virkeligheden uden for borgen Mange sygemeldte, der er tilknyttet et jobcenter, erfarer, at de ofte bliver mere syge ved at være i systemet. De råber naturligvis op om, at der ingen forståelse er for deres situation. En rapport udarbejdet af psykiatrifonden viser, at specialisterklæringer fra blandt andet psykologer ikke bliver taget i betragtning for op mod halvdelen af de sygdomsramte. Dette ender ud i, at almindelige borgere ikke får tid til at blive raske, og at de blandt andet skal møde op til ugentlig kontrol.

Vi kan kun håbe på, at det store antal prominente politikeres åbenhed omkring deres stress vil resultere i dialog om, at vi skal ændre systemet på en effektiv måde, så stress bliver taget alvorligt, og at den enkelte, der bliver ramt af det, får de rigtige vilkår til at blive rask igen. Stress er ikke bare et problem for politikere, men er et stort samfundsproblem og et symptom på noget større, der kan ramme os alle. Ifølge stressforeningen koster alene sygefraværet på grund af stress samfundet hele 27 mia. kr. Hertil kommer der så 14 mia. kr. om året i konkrete udgifter på grund af stress.

Konsekvenserne ved det hårde miljø på Christiansborg

Det er ikke kun politikerne, der bliver negativt ramt af det hårde miljø på borgen. Det gør vi alle, for når love skal hastes igennem, rammer det kvaliteten af det politiske arbejde og dermed resultaterne. Reformerne, der skal opbygge det danske samfund, skal være gennemtænkte og ikke være baseret på hurtige analyser og beslutninger. Det resulterer i mangel på nuancer, der kan koste det danske samfund dyrt økonomisk. Det kan også mindske tilliden til, at politik kan rykke samfundet den rigtige retning. Dette huskede Bertel Haarder (V) også politikerne på sin sidste tale i forbindelse med åbningen af folketinget den 4. oktober 2022 med ordene ”husk at få tid til at tænke”. Det er således essentielt, at politikerne formår at skabe en arbejdsplads, hvor der er kultur for og tid til at sætte sig ind tingene, og at de sørger for at indrette et system, hvor det ikke handler om at tage så mange arbejdsopgaver på sig som muligt. Løsningen kan være svær at finde, men den skal findes, for alternativet er langt værre.