1 minute read
større, og er ikke godt for vores folkestyre
ge begrænsninger for orlovens længde.
Virkeligheden uden for borgen
Advertisement
Mange sygemeldte, der er tilknyttet et jobcenter, erfarer, at de ofte bliver mere syge ved at være i systemet. De råber naturligvis op om, at der ingen forståelse er for deres situation. En rapport udarbejdet af psykiatrifonden viser, at specialisterklæringer fra blandt andet psykologer ikke bliver taget i betragtning for op mod halvdelen af de sygdomsramte. Dette ender ud i, at almindelige borgere ikke får tid til at blive raske, og at de blandt andet skal møde op til ugentlig kontrol.
Vi kan kun håbe på, at det store antal prominente politikeres åbenhed omkring deres stress vil resultere i dialog om, at vi skal ændre systemet på en effektiv måde, så stress bliver taget alvorligt, og at den enkelte, der bliver ramt af det, får de rigtige vilkår til at blive rask igen. Stress er ikke bare et problem for politikere, men er et stort samfundsproblem og et symptom på noget større, der kan ramme os alle. Ifølge stressforeningen koster alene sygefraværet på grund af stress samfundet hele 27 mia. kr. Hertil kommer der så 14 mia. kr. om året i konkrete udgifter på grund af stress.
Konsekvenserne ved det hårde miljø på Christiansborg
Det er ikke kun politikerne, der bliver negativt ramt af det hårde miljø på borgen. Det gør vi alle, for når love skal hastes igennem, rammer det kvaliteten af det politiske arbejde og dermed resultaterne. Reformerne, der skal opbygge det danske samfund, skal være gennemtænkte og ikke være baseret på hurtige analyser og beslutninger. Det resulterer i mangel på nuancer, der kan koste det danske samfund dyrt økonomisk. Det kan også mindske tilliden til, at politik kan rykke samfundet i den rigtige retning. Dette huskede Bertel Haarder (V) også politikerne på i sin sidste tale i forbindelse med åbningen af folketinget den 4. oktober 2022 med ordene ”husk at få tid til at tænke”. Det er således essentielt, at politikerne formår at skabe en arbejdsplads, hvor der er kultur for og tid til at sætte sig ind i tingene, og at de sørger for at indrette et system, hvor det ikke handler om at tage så mange arbejdsopgaver på sig som muligt. Løsningen kan være svær at finde, men den skal findes, for alternativet er langt værre.