K i i G lli Ol
Kristian Gylling Olesen & Anja Svejgaard Pors (red.)
AKADEMISK FORLAG
BorgernĂŚr ledelse.indd 2
27/01/16 7:19 PM
BorgernĂŚr ledelse Kristian Gylling Olesen & Anja Svejgaard Pors (red.)
Akademisk Forlag
BorgernĂŚr ledelse.indd 3
27/01/16 7:19 PM
Borgernær ledelse. Kristian Gylling Olesen, Anja Svejgaard Pors og bidragyderne © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Bogen er sat med: Scala Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4529-8 www.akademisk.dk
Borgernær ledelse.indd 4
27/01/16 7:19 PM
Indhold
Indledning: Borgeren i centrum
7
Af Kristian Gylling Olesen & Anja Svejgaard Pors
Kapitel 1 Kærlig borgerledelse – om ledelse af frihed, nysgerrighed og det levede liv 20 Af Justine Grønbæk Pors
Kapitel 2 De nyttige borgere – styring og dilemmaer i beskæftigelsesindsatsen 48 Af Esbjørn Mildh
Kapitel 3 Borgernær forandringsledelse – service i den digitale forvaltnings frontlinje 76 Af Anja Svejgaard Pors
Kapitel 4 Engageret ledelse af læring – om at balancere planlægning og improvisation i brug af it-læremidler i undervisningen 106 Af Martin Gylling
Kapitel 5 Kliniknær ledelse – inddragelse eller opdragelse af patienten? 130 Af Lise Dam Rasmussen, Elvi Weinreich & Benjamin Miguel Olivares Bøgeskov
Kapitel 6 Borgernær ledelse i folkeskolen – elevplaner, evaluering og læringsledelse 154 Af Kristian Gylling Olesen
Kapitel 7 Sundhedsledelse i borgerens ”nære” liv – forebyggelse i patientens hverdag 176 Af Kathrine Hoffmann Pii
Borgernær ledelse.indd 5
27/01/16 7:19 PM
Kapitel 8 Ledelse af og i borgernær velfærdspraksis – refleksion, responsivitet og rum 198 Af Eva Pallesen
Kapitel 9 Den hyperansvarlige borger – når individet tilskrives ansvar for at binde samfundet sammen 218 Af Niels Åkerstrøm Andersen & Hanne Knudsen
Kapitel 10 ”De digitale elever” som genstand for ledelse af læring i folkeskolen 250 Af Sofie Stenbøg
Kapitel 11 Styr på læringen – jagten på tegn på produktivitet 270 Af Nana Vaaben
Forfatterpræsentationer
Borgernær ledelse.indd 6
297
2/4/16 8:54 PM
Indledning: Borgeren i centrum Af Kristian Gylling Olesen & Anja Svejgaard Pors
Debatten om robust styring og ledelse i den offentlige sektor har i de senere år kredset om, hvordan øget effektivitet og kvalitet kan gå hånd i hånd. Mantraer som ”fokus på kerneydelsen”, ”effekt for borgeren”, ”borgeren som samskabende” og ”den ressourcefulde og nyttige borger” afspejler et ønske om, at velfærden skal ledes ad nye veje og på nye måder, hvor borgeren spiller en central rolle. En væsentlig del af løsningen på velfærdsinstitutionernes opgavesanering og innovation synes nemlig at ligge hos borgeren. Eksemplerne her i bogen går på tværs af forskellige velfærdsområder: • De aktuelle digitaliseringsreformer giver borgeren opgaver og ansvar, som før lå i forvaltningen. Borgeren skal i dag selv indberette oplysninger til det offentlige, følge op på sin sag via nettet og kommunikere med det offentlige via digitale løsninger. • Med afsæt i nationale mål og tests samt ved brug af it og elevplaner arbejdes der i folkeskolen på at intensivere elevernes læring. Hvor undervisning primært er rettet mod lærerens praksis i klasseværelset, bliver hele barnets daglige liv relevant for læring. • Arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesindsatser bringer borgeren i spil, dels som en borger, der hurtigst muligt skal gøre nytte, dels som en borger med egne ønsker og behov for beskæftigelse. • I mødet med sundhedsvæsenet får borgeren et stadigt større ansvar for at forebygge sygdom og optimere sin sundhed ved at stoppe med at ryge, spise sundt og dyrke motion. Samtidig får patienten også flere opgaver som for eksempel at monitorere symptomer og bidrage til kvalitetsudvikling og optimering af sundhedsvæsenet. © A K A D E M I S K F O R L AG
Borgernær ledelse.indd 7
1/28/16 6:03 PM
8
BORGER NÆR L EDEL SE
Med antologien zoomer vi ind på, hvad der sker i mødet mellem borgere, velfærdsprofessionelle ledere og medarbejdere, når velfærdsledelse går tæt på borgeren. Vi spørger til, hvordan den offentlige sektors interesse for borgeren foldes ud i ledelsen af velfærdsinstitutionernes borgernære ydelser. Et øget fokus på borgernærhed i offentlig ledelse kan anskues som en tidstypisk tendens til at kritisere udbredelsen af styreformer, der fokuserer på måltal, dokumentation og topstyrede beslutninger. Der er efterspørgsel på en nærhed i offentlig ledelse, som kan supplere eller afløse styring på afstand. Når måltal, dokumentation og topstyrede beslutninger ikke understøtter faglighed og oven i købet tager tid, oplever ledere og medarbejdere tab af mening. Som borger kender man omvendt også følelsen af, at myndighederne går for tæt på – for eksempel når den velfærdsprofessionelle spørger til noget personligt, eller når forvaltningen stiller krav om, at man skal være digitalt selvkørende og selvhjulpen. Med antologiens titel, Borgernær ledelse, peger vi på, at styring på afstand i dag spiller sammen med mangeartede ledelsesprocesser, der på forskellig vis går tæt på borgeren. Antologiens forfattere tager læseren med ind i den daglige, borgernære ledelse af velfærdsinstitutionerne: der, hvor ledere, medarbejdere og borgere mødes om velfærd. I antologiens 11 kapitler analyserer forfatterne forskellige udviklingstræk i borgernær ledelse i folkeskoler, på hospitaler, i dagtilbud, på sundheds- og ældreområdet samt i borgerservice. Antologien bidrager med et mangfoldigt blik på, hvordan forestillinger om borgeren griber ind i ledelse, og hvad nærhed er i velfærdsledelse.
BORGERNÆR LEDELSE SOM PR AKSIS
Hvordan borgernær ledelse supplerer styring på afstand, bliver tydeligt, når man går tæt på praksis i samfundets velfærdsinstitutioner. Derfor analyserer kapitlerne borgernær ledelse ud fra praksisnære eksempler og casestudier, som stiller åbne spørgsmål til, hvad og hvordan borgernær ledelse bliver til i forskellige velfærdsområder. Hvad betyder for eksempel sundhedssamtaler for, hvordan den velfærdsprofessionelle griber korrigerende ind over for borgeren? Og hvordan skaber digitaliseringsreformerne
Borgernær ledelse.indd 8
27/01/16 7:19 PM
I N D L E D N I N G : B O R G E R E N I C E N T RU M
9
behov for forandringsledelse i forvaltningens frontlinje, hvor borger og stat mødes? At undersøge af borgernær ledelse som praksis betyder for det første, at kapitlerne har fokus på praktiske aktiviteter, hvor ledelse foregår tæt på borgeren. I kapitlerne ses ledelse som et resultat af, at nogle eller noget handler i praktiske situationer – for eksempel når en leder på et personalemøde forsøger at introducere en reform for sine medarbejdere, når en samtale om sundhed foregår i eget hjem for at motivere borgeren til bedre sundhed, eller når en skriftlig elevplan er afsæt for en forældresamtale med henblik på, at læreren bedre kan lede elevens læreproces. At undersøge af borgernær ledelse som praksis betyder for det andet, at indholdet i borgernær ledelse skifter fra praksis til praksis. Ledelsesforskerne Mats Alvesson og Andrew Spicer (red. (2011)) peger på, at den rette ledelse i situationen afhænger af tre forhold, nemlig ledere, følgere og konteksten. Hvad borgernær ledelse er i folkeskolen i en læringssituation, er ganske anderledes, end hvad borgernær ledelse er i en situation, der handler om sundhedsfremme hos den ældre i egen bolig. At undersøge borgernær ledelse som praksis betyder for det tredje, at praksissammenhænge former aktørernes handlerum. Fokus i kapitlerne er derfor på ”den kontekst, hvori individer med praktiske midler bliver udstyret med kapaciteten til at handle som bestemte personer” (Du Gay 2007: 22, vores oversættelse). Borgernær ledelse finder således sted i praktiske aktiviteter tæt på borgeren og skifter indhold fra situation til situation, hvor aktørernes handlerum formes af praktiske midler og den øvrige kontekst.
SÅDAN FORSTÅR VI BORGERNÆR LEDELSE
Antologiens praksisnære analyser af borgernær ledelse peger samlet set på en fælles forståelse af borgernær ledelse: Borgeren kommer tæt på leveringen af velfærd ved hjælp af borgernære ledelsesog styringsteknologier, som distribuerer ledelse ud på velfærdsledere, velfærdsprofessionelle og borgere. Vi gennemgår nu denne forståelse af borgernær ledelse. Herefter præsenterer vi de enkelte kapitler.
Borgernær ledelse.indd 9
27/01/16 7:19 PM
10
BORGER NÆR L EDEL SE
Borgeren kommer tæt på leveringen af velfærd
Den tid er ovre, hvor den offentlige sektor alene stod for at levere den velfærd, der svarede til borgerens politisk givne velfærdsrettigheder (Kaspersen & Nørgaard 2015). Borgeren er ikke bare en passiv modtager af velfærd. Aktuelt betoner politikerne borgerens pligt til at yde noget for samfundet og vilje til at skabe sin egen velfærd. I den kommunale forvaltning, i beskæftigelsesprojekter eller under behandling i sundhedsvæsenet mødes borgeren af nye pligter om at gøre nytte og deltage i at skabe velfærd, for eksempel at betjene sig selv digitalt, at stå til rådighed og tage nyttejobs eller fremme en sund livsstil. Mange af antologiens kapitler handler om, hvordan borgernær ledelse må forstås i relation til politiske dagsordner om at optimere de ressourcer, der er til rådighed for at tilvejebringe mere og bedre velfærd. Når digitaliseringsreformer gør borgere ansvarlige for selv at ansøge om ydelser via selvbetjeningsløsninger på borger.dk, er der fra starten budgetteret med store besparelser i administration. Når resultat- og effektevaluering bliver sat i værk, er det, fordi ressourcerne skal bruges bedre og skabe højere kvalitet. Borgernære ledelses- og styringsteknologier
Kapitlerne undersøger den offentlige sektors anvendelse af forskellige ledelses- og styringsteknologier, for eksempel tekniske hjælpemidler og strategidokumenter eller principper for samtaler med borgere og borgernære træningsforløb. Nogle teknologier er udviklet i en lokal kontekst, og andre er politisk initierede ledelses- og styringsteknologier som for eksempel elevplaner i folkeskolen, der ude i velfærdsorganisationerne bliver oversat og tolket. Med fokus på borgernære ledelses- og styringsteknologier betoner kapitlerne, at vi mennesker er begrænset i vores kapacitet til at handle og derfor har brug for både materielle og sociale teknologier til at støtte os i at forme og opretholde vores selvforhold og forhold til andre (Brown et al. 2010; Latour 2005; Jöhncke et al. 2004). Det er således centralt i kapitlerne, at både materielle og immaterielle teknologiske elementer er med til at forme relationer, roller og opgaver. Ligesom human ressource management med sine sociale og psykologiske principper, kategorier og udviklingsskemaer sætter fokus på medarbejderen som en ressource (Derksen, Vikkelsø og Beaulieu 2012), er borgernære ledelsesteknologier også med til at sætte fokus på borgeren som en borger med øget ansvar for at skabe velfærd.
Borgernær ledelse.indd 10
27/01/16 7:19 PM
I N D L E D N I N G : B O R G E R E N I C E N T RU M
11
Borgernære ledelses- og styringsteknologier bidrager med andre ord til at skabe borgeren på bestemte måder ved at gøre bestemte aspekter af relationen til borgeren relevant for ledelse, mens andre aspekter fravælges eller overses. Distribueret borgernær ledelse
Når borgeren rykker tættere på offentlig ledelse, sker der også noget med ledelsesformerne i velfærdsinstitutionerne. En bevægelse, som flere af kapitlerne peger på, er, at ledelse bliver løsrevet fra de formelle ledere og i stedet distribueres ud på flere aktører (Spillane 2006). Ledere placeret i formelle positioner i hierarkiet står ikke længere alene med ansvaret for at skabe organisatorisk værdi og lede velfærdsprofessionelle med afgrænsede opgaver. Med et stigende fokus på at indrette sig fleksibelt for at kunne tilpasse sig borgeren sker der noget andet med ledelse: Flere kan potentielt få nye roller og ansvar for at skabe retning og gribe korrigerende ind i de borgernære processer, der skal skabe velfærd. For eksempel er læringsledelse blevet en central ledelsesform i folkeskolen, hvor læreren ikke bare underviser eleverne i klassen, men får ansvaret for at lede elevernes læreprocesser. Og i sundhedsvæsenet søger politikere, patientforeninger og hospitalsledelser at gøre op med faglige siloer ved, at flere får nye roller og ansvar for at lede patientforløb i et tæt tværprofessionelt samarbejde. Det har længe været anerkendt, at velfærdsledere skal navigere i et krydsfelt af forskellige krav og hensyn, for eksempel borgernes krav, de knappe ressourcer og medarbejdernes forventninger, som de skal tolke og oversætte for at skabe mening for dem, der er involveret i velfærdsopgaven. Ifølge Knudsen (2010) er velfærdsledelse efterspurgt, fordi der kommer nye afgørelsesproblemer inden for ledelse af velfærd. En velfærdsleder er i det lys politisk tænkt som en leder, der kan gribe korrigerende ind, mediere de mange hensyn og træffe beslutninger i en kompleks omverden. Flere kapitler i antologien peger imidlertid på, at afgørelsesproblemerne ikke kun gælder velfærdsledere, men også vokser ind i de velfærdsprofessionelles hverdag, og de velfærdsprofessionelle bliver et medierende led mellem forskellige hensyn og krav, som de fortolker og reflekterer over for at skabe retning for borgerne. De står i et krydsfelt af forskellige borgernære krav og hensyn, som de skal skabe meningsfuld retning i – indad, opad og udad.
Borgernær ledelse.indd 11
27/01/16 7:19 PM
12
BORGER NÆR L EDEL SE
HVEM HENVENDER ANTOLOGIEN SIG TIL?
Antologiens målgruppe er studerende på bachelor-, diplom- og masteruddannelser inden for ledelse, borgernær forvaltning og administration, og denne målgruppe er imødekommet ved at sammensætte forfattergruppen med forskere og undervisere fra universitets- og professionshøjskolemiljøer. Antologien bidrager med kapitler fra forskningsmiljøer på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og forskningsprogrammet Organisatorisk Læring på DPU, Technology in Practice ved IT-Universitetet samt forsknings- og udviklingsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring på Professionshøjskolen UCC og forsknings- og udviklingsmiljøet Ledelse og Styring af Velfærdsudvikling på Professionshøjskolen Metropol. Alle antologiens kapitler er blevet eksternt fagfællebedømt af forskere fra danske universiteter og professionshøjskoler. Antologiens kapitler bygger på kvalitative og etnografiske studier af borgernære ledelsespraksisser, og ved hjælp af disse praksisnære studier og teoretiske begreber skaber kapitlerne indsigt i muligheder, udfordringer og dilemmaer i borgernær ledelse. Antologiens kapitler analyserer borgerens aktuelle betydning for velfærdsledelse, præsenterer cases og eksempler, der går i dybden med borgernære ledelsesudfordringer, -betingelser og -responser i forskellige sektorer og skaber nye forståelser og kritiske vinkler på borgernær ledelse og styring. Antologiens ambition er, at kapitlerne skal understøtte læserens bevægelser mellem bearbejdning af empirisk materiale over teoretisk refleksion til udvikling af eget praksisfelt i et kritisk udviklingsorienteret perspektiv. Ambitionen er også at gøre de sektornære kapitler relevant for velfærdsledere og andre velfærdsprofessionelle i andre sektorer. Ideen er, at læserens refleksion over egen praksis i lyset af en anden sektors ledelsesbetingelser, -udfordringer og -responser kan inspirere og skabe læring.
BRUG BOGEN
En af bogens pointer er, at man for at kunne lede borgernært skal kunne arbejde analytisk-refleksivt med sin egen praksis. Med empiriske og teoretiske indsigter om borgernær ledelse stiller hvert kapitel derfor en række spørgsmål, som kalder på refleksion over borgernær ledelse i læserens egen velfærdsorganisation. Spørgsmålene er bygget op med først beskrivende
Borgernær ledelse.indd 12
27/01/16 7:19 PM
I N D L E D N I N G : B O R G E R E N I C E N T RU M
13
spørgsmål, der skal skabe indsigt i kapitlets hovedpointe om borgernær ledelse, dernæst analytiske spørgsmål, der skal relatere til nye forståelser af egen praksis, og til sidst refleksive spørgsmål, der skal udvikle og perspektivere egen praksis.
ANTOLOGIENS K APITLER
Antologien har fokus på borgernær ledelse – dér, hvor velfærdsledere og andre velfærdsprofessionelle håndterer mødet med borgere for at skabe værdi for borgeren tæt på borgeren. Nogle af kapitlerne zoomer ind på den borgernære ledelse i konkrete empiriske cases og andre zoomer ud på de mere generelle borgernære ledelsesbetingelser med afsæt i eksempler på borgernær velfærd. Samtidig præsenterer nogle kapitler nye kritiske forståelser af tendenser inden for borgernær ledelse og styring. I kapitel 1, Kærlig borgerledelse – om ledelse af frihed, nysgerrighed og det levede liv, analyserer Justine Grønbæk Pors forestillinger om borgeren i seks danske kommuners ældre- og handicappolitikker. Kommunernes politikker er præget af en forestilling om, at borgeren altid rummer flere ressourcer end dem, der indtil nu er realiseret, og at det her er velfærdsinstitutionernes opgave at forløse borgerens hidtil uudnyttede potentialer. Under konceptuelle overskrifter som ”Selvværd er mere end velfærd”, ”Træn dig fri”, ”Den kærlige kommune støtter, skubber og slipper fri” og ”Vi tænker arme og ben tilbage på borgerne” formes ideen om, at borgeren ønsker sig fri fra den offentlige sektors omklamrende omsorg. De offentligt ansattes opgave bliver at få øje på endnu ikke opdagede potentialer i borgeren – og skubbe på, så borgeren får mod, vilje og lyst til at afprøve disse potentialer. Analysen viser, at forestillingen om den potentialiserede borger ændrer forholdet mellem borger og velfærdsstat og skaber dilemmaer for kommunens ledere og medarbejdere, som med nye metoder nu skal arbejde uden for organisationens og faglighedens grænser. I kapitel 2, De nyttige borgere – styring og dilemmaer i beskæftigelsesindsatsen, analyserer Esbjørn Mildh, hvordan ledere og medarbejdere i et beskæftigelsesprojekt skaber mening i et omfattende skift fra en kommunal strategi, ”Borgeren ved roret”, til kontanthjælpsreformens nytteindsats. På baggrund af en analyse af forskellige forestillinger om borgeren viser
Borgernær ledelse.indd 13
2/4/16 7:22 PM
14
BORGER NÆR L EDEL SE
kapitlet de dilemmaer, som ledere og medarbejdere i beskæftigelsessystemet må håndtere. For imens idealet om borgeren ved roret rummer forestillinger om borgeren som en aktiv borger, genskabes mere traditionelle forestillinger om den passive, modtagende borger i nytteindsatsen, som bevæger sig væk det fagprofessionelle relationsarbejde med den individuelle borger. Ledere og medarbejdere håndterer dette skift ved at indgå i forskellige dilemmaspil, der flytter kompleksitet rundt mellem ledere, medarbejdere og forvaltningen. Analysen viser, hvordan der hykles, dekobles og udøves en art økonomisk fundamentalisme, og kapitlet foreslår alternative strategier med styringsnetværk og en strategisk og mere inddragende lokal proces. I kapitel 3, Borgernær forandringsledelse – service i den digitale forvaltnings frontlinje, undersøger Anja Svejgaard Pors praksis i én af velfærdsstatens frontlinjer: et kommunalt borgerservicecenter. Her skal borgeren lære at mestre digital selvbetjening, og det er borgerservicemedarbejderen, der får til opgave at forvandle borgeren til en digital borger. Analysen viser, hvordan klassiske bureaukratiske dyder om faglighed, upersonlighed og formalitet forskydes, når forvaltningen ikke bare skal servicere i den borgernære forandringsledelse. Gennem kommunikative værktøjer og teknologier distribueres de formelle lederes opgave med at skabe organisatorisk forandring – og med digitaliseringsreformerne bliver borgernær forandringsledelse et nyt omdrejningspunkt i frontmedarbejderens arbejde. I kapitel 4, Engageret ledelse af læring – om at balancere planlægning og improvisation i brug af it-læremidler i undervisningen, analyserer Martin Gylling læringsledelse, hvor lærere ved hjælp af it skal vejlede eleverne i at undersøge, planlægge, samarbejde og fremstille et digitalt vidensprodukt. Analysen tager afsæt i tværfaglig undervisning i dansk og matematik, hvor det henholdsvis lykkes og mislykkes for lærerne at orkestrere samspillet mellem de elektroniske tavler, virtuelle køer, it-hjælpere, elevernes it-kompetencer samt gruppearbejde på hensigtsmæssige måder, der fremmer elevernes kompetencer. Analysen viser, at de lærere, der bliver for teknisk engagerede, spænder ben for elevernes læring, hvis ikke de formår at balancere planlægning og improvisation. I kapitel 5, Kliniknær ledelse – inddragelse eller opdragelse af patienten?, tager de tre forfattere Lise Dam Rasmussen, Elvi Weinreich og Benjamin Miguel Olivares Bøgeskov læseren med ind hospitalsklinikkens ledelses-
Borgernær ledelse.indd 14
27/01/16 7:19 PM
I N D L E D N I N G : B O R G E R E N I C E N T RU M
15
rum. Regionens begreb om kliniknær ledelse betoner her en genkomst af faglig ledelse; lederne skal ud af kontoret og udøve ledelse helt tæt på patienter og personale. Analysen viser, hvordan idealet om kliniknær ledelse i praksis peger på forskellige problemer og løsninger, som håndteres gennem styringsteknikker, der aktiverer forskellige værdier for ledelse: At mærke medarbejderen, lytte til patienten og handle på grundlag af kvalitetsdata er tre måder, der ledes kliniknært på. Den ledelsesmæssige nærhed til klinikken medfører dog ikke medinddragelse af patienten, men fremmer snarere opdragelse af patienten med henblik på organisatorisk optimering. I kapitel 6, Borgernær ledelse i folkeskolen – elevplaner, evaluering og læringsledelse, analyserer Kristian Gylling Olesen, hvordan elevplaner understøtter elevnær evaluering og læringsledelse i to folkeskoler. Lærere skal bruge elevplaner til løbende at evaluere elevernes læring i alle fag, tilrettelægge differentieret undervisning og styrke samarbejdet med forældrene. Kapitlet viser, hvordan lærerne bruger elevplaner til både at evaluere elevens faglige udvikling og elevens læring i andre livssituationer, for eksempel elevens evne til at få venner, komme til tiden og bevare vægttab. Elevplanen er et borgernært evaluerings- og ledelsesværktøj, der går tæt på både elevens faglighed og livssituationer. Kapitlet peger på muligheder og udfordringer i evaluering af borgeren. Evaluering skaber særlig viden om borgeren – en særlig viden, der også kan komme for tæt på. Kapitlet giver anledning til at reflektere over, hvordan borgere inviteres til at vurdere deres behov, ønsker og potentialer for velfærd, og hvor grænsen går for borgernær evaluering, når evalueringsværktøjer overskrider personlige grænser i jagten på bedre velfærd. I kapitel 7, Sundhedsledelse i borgerens ”nære” liv: forebyggelse i patientens hverdag, analyserer Kathrine Hoffmann Pii en forebyggelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte patients individuelle ønsker, værdier og behov. I samarbejdet mellem sygeplejerske og patient er biomedicin, psykologi og hverdagsviden tre forskellige former for viden, som tilsammen skaber et øget ansvar for forebyggelsesopgaven hos patienten. Kapitlet viser, hvordan forebyggelsesindsatsens succeskriterium bliver utydeligt, idet krop, psyke og hverdagsliv vurderes i forhold til forskellige formål. Ansvaret lander således ikke kun hos patienten, men cirkulerer mellem patient, professionel og leder og berører dermed en række etiske anliggender for ledelse af borgernære indsatser.
Borgernær ledelse.indd 15
27/01/16 7:19 PM
16
BORGER NÆR L EDEL SE
I kapitel 8, Ledelse af og i borgernær velfærdspraksis – refleksion, responsivitet og rum, undersøger Eva Pallesen udfordringer i offentlig styring af daginstitutioners kerneydelse og resultater. Dokumentation skaber viden om resultater, der kan genkendes og styres på afstand, men det værdiskabende i det faglige arbejde kan dog ikke altid afgrænses og beskrives. Analysen viser de lag af det borgernære arbejde, som ikke umiddelbart stiller sig til rådighed for dokumentationskoncepter. Kapitlet peger på, at der i ønsket om at styre og lede den borgernære velfærd er risiko for at overse fagprofessionelt arbejde som en kreativ praksis, hvor fantasi, forestillingsevne og improvisation er væsentlige værdiskabende elementer. I kapitel 9, Den hyperanvarlige borger – når individet tilskrives ansvar for at binde samfundet sammen, analyserer Niels Åkerstrøm Andersen og Hanne Knudsen med sundhedsområdet som eksempel, hvordan borgeren i dag bliver gjort ansvarlig for at løse vores samfunds udfordring om at skabe mere og bedre velfærd. Sundhed er ikke bare afhængig af kost og motion, men også job, familie og uddannelse. Borgeren bliver både ansvarlig for sin egen situation og for at binde disse hensyn sammen. Gennem analyser af kommunikative teknologier som ”sundhedsdialoger”, ”sundhedspartnerskaber” og ”sundhedsspil”, som skaber mulighed for perspektivskift i lyset af diskussioner om personligt ansvar, viser kapitlet også, hvordan et tragisk hyperansvar opstår, fordi paradokser og udfordringer skubbes rundt, når ansvar konstant potentialiseres og afsøges. Som borger skal man ikke realisere ansvar, men snarere vise sit helhjertede engagement, spille med og vise sin vilje til at forestille sig nye muligheder for ansvar. I kapitel 10, ”De digitale elever” som genstand for ledelse af læring i folkeskolen, undersøger Sofie Stenbøg, hvordan ”de digitale elever” ledes på en skole, der arbejder med at inddrage elevernes digitale erfaringer og kompetencer aktivt i undervisningen. Kapitlet viser, at der knytter sig en række antagelser og forhåbninger til børns digitale færdigheder og kompetencer i kraft af deres store fritidsforbrug af digital teknologi, hvilket virker bestemmende for både lærerens ledelsesopgave og rollefordelingen mellem lærer og elever. Ledelse af digitale elever diskuteres kritisk, da analysen peger på, at børnenes digitale færdigheder og kompetencer fra fritidslivet ikke nødvendigvis er direkte forenelige med skolens faglige dagsorden. I kapitel 11, Styr på læringen: jagten på tegn på produktivitet, undersøger Nana Vaaben, hvordan bestræbelser på at følge den enkelte elevs læring tæt
Borgernær ledelse.indd 16
27/01/16 7:19 PM
I N D L E D N I N G : B O R G E R E N I C E N T RU M
17
resulterer i, at lærere, skoleledere og politikere ser efter forskellige ”tegn på læring”. Analysen viser, at der ikke nødvendigvis er enighed om, hvilke tegn der er de mest pålidelige: menneskelige sansninger eller tests? ”Tegn på læring” viser sig at hænge sammen med forskellige ideologiske forståelser af, hvilke roller lærere og skoler skal spille i samfundet, og lærere og skoleledere frygter, at ”tegnene tager over” og kan komme til at gå ud over selve læringen. Kapitlet giver anledning til at diskutere, hvilken rolle tests – eller dokumentation i det hele taget – skal spille i professionelt arbejde, og hvordan det skal vægtes i forhold til de menneskelige indsigter, som professionelle får, når de følger borgerne tæt. Det giver også anledning til at diskutere, om ledere skal være ideologiske, og om de overhovedet har et alternativ.
TAK
Afslutningsvis vil vi som redaktører gerne takke forfatterne for et godt og konstruktivt samarbejde om udgivelsen af denne antologi og sige tak til de eksterne fagfællebedømmere for deres kritiske og konstruktive bedømmelser af kapitlerne. God læsning! Kristian Gylling Olesen & Anja Svejgaard Pors Januar 2016
Borgernær ledelse.indd 17
27/01/16 7:19 PM
18
BORGER NÆR L EDEL SE
LIT TER ATUR Alvesson, M. & A. Spicer (red.). (2011). Metaphors we lead by. Understanding leadership in the real world. London & New York: Routledge. Brown, S.D., S. Lilley, M. Lim & S. Shukaitis (2010). The state of things. Ephemera – Theory & Politics in Organisation, 10 (2), 90-94. Derksen, M., S. Vikkelsø & A. Beaulieu (2012). Social Technologies: Cross-Disciplinary Reflections on Technologies in and from the Social Sciences. Theory & Psychology, 22 (2), 139-147. Du Gay, P. (2007). Organizing Identity. London: SAGE Publications. Jöhncke, S., M.N. Svendsen & S.R. Whyte (2004). Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I: K. Hastrup (red). Viden om verden. København: Hans Reitzels Forlag. Kaspersen, L. & J. Nørgaard (2015). Ledelseskrise i konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Knudsen, M. (2010). Ledelse som fortolkning. I: M. Knudsen & E.Z. Bentsen (red.). Kamp, kommunikation og kompleksitet: Ledelse og fortolkninger i sundhedsvæsenet. Frederiksberg: Handelshøjskolens Forlag. Latour, B. (2005). Reassembling the Social. New York: Oxford University Press. Spillane, J.P. (2006). Distributed leadership. San Francisco, CA: Josey-Bass.
Borgernær ledelse.indd 18
27/01/16 7:19 PM
BorgernĂŚr ledelse.indd 19
27/01/16 7:19 PM
Fra politisk hold er der fokus på, hvordan borgerne selv kan bidrage, når velfærdsopgaverne skal løses. Samtidig fremhæves den enkelte borgers pligt til at yde noget for samfundet og vilje til at skabe sin egen velfærd. I Borgernær ledelse stiller forfatterne skarpt på, hvordan den offentlige sektors forhold til borgeren påvirker velfærdsledelsen, og hvad der sker, når ledere og medarbejdere går tæt på borgeren. Bogens kapitler henter sine eksempler fra forskellige sektorer – fra folkeskoler, hospitaler, dagtilbud, sundheds- og ældreområdet og borgerservice. Borgernær ledelse er skrevet til studerende på bachelor-, diplom- og masteruddannelser inden for ledelse, forvaltning og administration. Alle bogens kapitler tager afsæt i casestudier samt eksempler fra praksis og giver læseren indblik i de store forandringer, der finder sted i det offentlige i disse år.
WWW.AKADEMISK.DK