Legens magi by Akademisk Forlag

i børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser og er lektor ved Videncenter for sundhedsfremme ved UC SYD,

“

Vi sniger os gennem græsset. Terrassedøren står åben. Vi kan høre de voksnes stemmer. Lynhurtigt hopper vi op på terrassen, skubber vores numser ind ad døren og prutter højt. Vi bruger munden til at sætte ekstra sprutteprutte-

hvor hun primært arbejder med

knald på. Så løber vi væk. Vi griner og griner. Vi gør det

undervisning og udviklings- og

igen. Spruttegriner. Og igen. Lige pludselig ser vi min

forskningsopgaver i relation til dagtilbud. Hun er særligt

fars skygge ovre under træet. Vi skriger og skifter retning.

optaget af at koble et fokus på

Løber alt, hvad vi kan. Højt hylende. Hen bag ribsbusken.

leg, kropslighed og bevægelse

”Shhh,” hvisker min veninde, ”han hører os”. Jeg kan

at drage omsorg for alle børns

næsten ikke lade være med at tisse i bukserne.

trivsel, dannelse, læring og udvikling. Hun har en baggrund som ergoterapeut med speciale i

LEGEERINDRING FRA HANNE HEDE JØRGENSEN, GRØNBJERG, OMKRING 1970

“

børn og har i mange år arbejdet

og dramaturgi, lektor ved Pædagoguddannelsen Aarhus og tilknyttet forskningscenteret Kultur og Pædagogik, VIA. Hun forsker i pædagogisk faglighed, leg og fortælling. I øjeblikket er hun desuden ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding med et projekt om pædagogers betydning

inspirere o

gr am

cand.mag. i litteraturhistorie

fors tte, tå, understø

æt

HANNE HEDE JØRGENSEN er

Legen rummer noget, der er helt og aldeles ubeskriveligt og i hvert fald uforklarligt. Der er noget gådefuldt over børns leg. Måske kan du som voksen genopleve glimt af legens magi ved at betragte legende børn?

Rådgivning.

elle arbe ion

ved Pædagogisk Psykologisk

“

Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen

med jde

til dagstilbuddets opgave med

flap 120 mm

6-år

ige børns leg

Med den nye dagtilbudslov ser det ud til, at der er ved at ske en forskydning, idet legen nu betones som grundlæggende for den pædagogiske opgave. Denne forskydning i synet på legen er denne antologis omdrejningspunkt. Den tager det helt alvorligt, at legen er at betragte som grundlæggende for børn og dermed også for pædagoger og andre professionelle praktikere, som arbejder med børn. Antologien giver ingen entydige svar på, hvad der er god leg, og hvad den professionelles rolle er. Men med de mange praksiseksempler og forskellige teoretiske perspektiver lægges der op til faglige drøftelser af netop dette. Og så er der jo de mange dejlige, skøre og bevægende legeerindringer fra forfatterne. Disse understreger legens væsen på tværs af tid og sted og køn og kultur, og så bliver man i godt humør af at læse dem.

Forfatterne tilbyder i denne antologi et blik ind i legens magiske verden. De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokalt forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at komme i leg, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning.

“

Fra forordet af Helle Marie Skovbjerg, professor i leg og design ved Designskolen Kolding

Bogen er skrevet til studerende og uddannede – dagtilbudspædagoger, specialpædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl.

for udsatte børns leg i skolen. Hanne har blandt andet skrevet bogen Anerkendende læsning (2018) og er medforfatter på bøgerne Pædagogers sprog (2018) og Pædagogik og fortælling (2019).

legens_magi_inkl flapper.indd 1

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

27/08/2019 12.58

240 mm

er cand.pæd. og har en master

172 mm (bogblok 170)

Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen

LISE HOSTRUP SØNNICHSEN

22 mm ryg

Om det p rofe ss

172 mm (bogblok 170)

flap 120 mm

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 2

23/08/19 5:36 PM

Legens magi

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 1

23/08/19 5:36 PM

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 2

23/08/19 5:36 PM

Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen

Legens magi Om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg

Akademisk Forlag

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 3

23/08/19 5:36 PM

Legens magi. Om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Sats: Lumina Datamatics, Inc. Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Ulla Korgaard Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2019 978-87-500-5292-0

www.akademisk.dk

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 4

23/08/19 5:36 PM

Indhold

Forord ��13 Indledning: Legens magi – legen som mål i sig selv ��17 Af Hanne Hede Jørgensen og Lise Hostrup Sønnichsen Den frie leg – legen som mål i sig selv ��18 Legens væsen og uvæsen ��20 At forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg ��22 Legeperspektiver i dagtilbudsloven ��23 Om forfatterne ��24 Om bogens kapitler ��24 Litteratur ��29 1 Leg i børnehavens historie ��31 Af Karsten Tuft Fri leg i børnehavens historie ��32 Første nedslag 1885-1920 – fri leg er selvudvikling ��33 Andet nedslag 1946-1956 – leg er frigørelse, alvor og selvopdragelse ��35 Tredje nedslag 2004-2019 – fri leg er grundlæggende ��37 Styret leg i børnehavens historie – leg som metode ��39 Leg i børnehavens arkitektur og indretning ��41 Opsummering ��42 Litteratur �� 44 2 Leg som meningsskabelse ��47 Af Hanne Hede Jørgensen Om børneliv og legens udtryk ��48 Leg som bevægelse og værensform ��49

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 5

23/08/19 5:36 PM

Leg som sprogerfaring ��51 Børn øver sig i leg ��53 Dengang jeg var løve ��55 Pædagogers støtte til børns legende samspil ��56 Opsummering ��59 Litteratur ��60

3 Legeobservationer ��63 Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Legens vilkår ��65 Observatørens position og opgave ��67 Observation og refleksion ��69 Refleksion af legeobservationer ��71 Pædagogisk udvikling af gode legemiljøer ��72 Opsummering ��73 Litteratur ��74 4 Når børn leger sammen i vuggestuen ��77 Af Kaare W. Nielsen og Kim Jerg Begyndelser ��77 Begreber om leg ��78 Leg i vuggestuer ��82 Pædagogens deltagelse �� 84 Fem måder at støtte små børns lege ��85 Opsummering ��89 Litteratur ��90 5 Alle børn har ret til at lege ��93 Af Lise Hostrup Sønnichsen Retten til leg og læring i børnefællesskaber ��94 Arbejdet med at støtte børn med handicap i leg ��95 Børn med handicap og playfulness ��95 Indre motivation ��97 Indre kontrol ��98 Frihed fra virkelighedens begrænsninger og rammer ��99

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 6

23/08/19 5:36 PM

Legekammeraternes betydning ��102 De ikke-menneskelige faktorer i omgivelserne ��105 Opsummering ��106 Litteratur ��107

6 Pædagogens deltagelse i små børns lege �� 111 Af Lasse Stenmann Jørgensen Pædagoger spænder ben for legen �� 111 Pædagogisk arbejde med børns leg ��112 Facilitering, involvering og deltagelse �� 114 Pædagogisk ikke-involvering eller maksimal involvering �� 114 Togbaneleg ��115 Fleksibilitet – en nøgle til succesfuld involvering �� 116 Flyvemaskine i vuggestuen �� 117 Pædagogiske atmosfære – en ramme for legen �� 119 Improvisation – pædagogisk deltagelse som håndværk ��122 Opsummering ��123 Litteratur ��124 7 (Be)Draget ind i legen – når pædagoger deltager i børns ‘frie’ leg �� 127 Af Ole Lund Foregår legen bedst uden voksen indblanding? ��128 Menneskelig frihed og ‘fri’ leg ��128 Leg er en praktisk aktivitet ��130 Forskning om pædagogers påvirkning af børns leg ��133 Drengen, der blev trukket ind i legen ��135 Opsummering ��140 Litteratur �� 141 8 Bevægelsesfortælling som legestøtte �� 145 Af Lise Hostrup Sønnichsen Inspiration fra et eksperimenterende projekt ��146 Fantasilegens medrivende ingredienser og fortællingen �� 147 Børn skal kunne deltage på forskellige måder ��149 Fortællingens figurer og handling ��150

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 7

23/08/19 5:36 PM

Legestemninger i formidling og handling ��150 Kilder til bevægelsesglæde ��152 Inddragelse af rummet i formidlingen af fortællingen ��154 Brug af kropslige og verbale ritualer ��156 Fortællefællesskabet er et lærende praksisfællesskab ��157 Opsummering ��159 Litteratur ��160

9 Humor, leg og latter i dagtilbud �� 163 Af Hanne Hede Jørgensen Humor og latter i dagtilbud ��164 Klovnen og den parodiske latter ��165 Et historisk perspektiv på humor ��168 Leg og latterkultur ��170 Børn og slapstick ��172 Pædagogisk betydning i hverdagspædagogikken ��173 At gribe børns afbrydelser som støtte til leg �� 174 Opsummering ��175 Litteratur �� 176 10 Leg, kultur og deltagelse �� 179 Af Hanne Hede Jørgensen ”I Danmark leger børn meget anderledes” ��181 Kulturelt overleveret viden og åbne horisonter ��182 Legen – globalt set ��184 Institutionskultur og leg ��189 Legemiljø med variationer ��192 Opsummering ��193 Litteratur ��194 11 Legens eksistentielle betydning �� 197 Af Karsten Tuft Leg og begyndelse ��198 At møde tomhed med aktivitet, der giver mening ��200 Leg og mening ��201

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 8

23/08/19 5:36 PM

Leg, ensomhed og at høre til ��201 Leg og døden ��203 Leg, etik og fortsættelse �� 204 Leg, overskridelse, mod og frækhed ��206 Leg og sprog ��207 Pædagogens rolle i leg ��207 Opsummering ��210 Litteratur ��211

12 Vild leg – det dionysiske i leg �� 215 Af Jens-Ole Jensen Flertydighed �� 217 Hvad er leg? ��218 Fri leg og det pædagogiske paradoks ��219 Overskridelse ��220 Rus og kamp ��222 Civilisering ��223 Opsummering ��224 Litteratur ��226 13 Rummene i rummets invitationer til leg �� 229 Af Benedicte Bernstorff Legen som grundlæggende ��230 At skabe sit eget rum til leg ��231 Hvornår er det leg? ��231 Meningsskabelse i dagtilbuddets institutionelle koreografi ��232 Fem typer af rum i rummene ��234 Tavshed som kommunikationsform i leg ��241 Opsummering ��242 Litteratur ��242 14 Leg i dagtilbud med åbent plan �� 245 Af Stine Del Pin Hamilton og Thomas Linde-Bech Leg, rum og sted i dagtilbud ��248 Social tilgængelighed og afgrænsning – hvem skal jeg lege med? ��249

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 9

23/08/19 5:36 PM

Stedlig orientering – hvor og hvad skal vi lege? ��252 Pædagogiske overvejelser over leg i det åbne plan ��255 Opsummering ��257 Litteratur ��257

15 Leg på hospitalet �� 261 Af Lise Hostrup Sønnichsen Leg på hospitaler ��262 Normativ leg ��262 Medicinsk leg ��268 Terapeutisk leg ��272 Opsummering ��273 Litteratur ��273 Om forfatterne �� 275

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 10

23/08/19 5:36 PM

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 11

23/08/19 5:36 PM

Hollænder-leg Da jeg var barn, legede jeg ’hollændere’ med min fætter. Legen gik ud på, at vi udgav os for at være hollændere, snakkede volapyksprog, der var en blanding af tysk, engelsk, dansk og ellers bare mærkelige lyde. Vi var faktisk ret overbevisende. En hel sommer var vi hollændere, i min mormors by, og jeg forvandlede mig til Maria, for Helle, det kunne en hollænder under ingen omstændigheder hedde. Imens fik vi venner, der syntes, at de hollandske børn var både spændende og vilde. Vi endte med at håne vores nye venner, da de opdagede, at vi havde snydt dem. Det var en ond leg, men den var frydefuld. – Helle, Ullerslev, 1989

12 |

Indhold

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 12

23/08/19 5:36 PM

Forord Af Helle Marie Skovbjerg

Jeg har aldrig mødt en pædagog, der ikke mener, at legen spiller en afgørende rolle i børns liv. Legen er vigtig for, at børn kan leve et godt liv, den udvikler børnene, den muliggør, at børnene kan udforske verden, relationer og materialer. Hvordan den rolle bør udfoldes og hvorfor, har der været mange forskellige syn på igennem tiden. Med den nye dagtilbudslov ser det ud til, at der er ved at ske en forskydning, idet legen nu betones som grundlæggende for den pædagogiske opgave. Denne forskydning i synet på legen er denne antologis omdrejningspunkt. Den tager det helt alvorligt, at legen er at betragte som grundlæggende for børn og dermed også for pædagoger og andre professionelle praktikere, som arbejder med børn. Antologiens mange forskellige perspektiver på leg ligger godt i tråd med min egen forskning. Siden jeg begyndte at forske i leg, har jeg kæmpet for, at legen skulle betragtes som en almenmenneskelig aktivitet, med sin egen ret og værdi. Legen har længe haft trange kår, i den forstand at legen i årevis primært er blevet forstået som et redskab, der skulle sikre, at børn fik de nødvendige kompetencer, for at de kunne blive ansvarlige voksne, der er i stand til at udfylde deres rolle som borgere i Danmark og som medarbejdere på fremtidens arbejdsmarked. Legetøjet er mærket med ’outcome’, og man kan næsten ikke sige leg uden at sige læring. I forståelsen af legen som redskab til et sundt liv, til at få et læringsparat skoleforløb, til at forblive kreativ og innoverende er legens kvaliteter og dimensioner til tider forsvundet til fordel for en instrumentel og forfladiget forståelse. Når vi med den nye dagtilbudslov er vidner til en forskydning i dagsordner, hvor legen vinder indpas som værdifuld i sig selv, så er det for mig at se, både fordi legen har almenmenneskelige kvaliteter, men også fordi vi oplever en mangel, nemlig en oplevelse af en udgrænsning af legen, hvor magien, det æstetiske, skøre, sjove og pjattede ikke levnes plads i en instrumentel dagsorden. Den nye dagtilbudslov kan derfor også forstås som et udtryk for, at nu må det altså være nok med legens instrumentalisering.

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 13

| 13

23/08/19 5:36 PM

I min forskning i leg arbejder jeg med stemningsperspektivet (Skovbjerg 2016) som et bud på et alternativ til en instrumentel forståelse af legen. Stemningsperspektivet på leg er et almenmenneskeligt perspektiv, hvor legen betragtes som en måde at være i verden på, som en eksistensform. Her handler det først og fremmest om gennem brug af materialer, ved at være i relationer til andre og til verden, at skabe legestemning. I legestemningerne er børnene særligt åben over for, hvad der kan komme til at ske, de håber på det bedste, og sammen med deres legekammerater udforsker de nysgerrigt deres muligheder, og herigennem oplever de, hvad det vil sige at være et menneske. I legens stemning deltager børnene i handlinger. Deltagelse i legestemningen handler om at tage til sig, men det handler også om at dele, og det er præcis den forbindelse mellem at tage del i det, der allerede deles, og at byde ind eller bidrage til det, der deles, der er vigtig, når vi er interesserede i stemningsdeltagelse. Når stemningsdeltagelsen handler om at dele og tage del i, så peger det på, at man som leger må sige ja til at gentage de handlinger, som eksempelvis en trampolinleg eller en rolleleg byder en, at dele gentagelsen ubetinget uden at bryde med eller tilføje, men bare tage det, der er, og gøre det. Denne stemning kalder jeg hengivelse. For mig at se er hengivelse til legestemning den første forudsætning for, at legestemningen kan komme til at foregå. Det er helt centralt, at børnene både får mulighed for at hengive sig, får invitationer til, at dette kan komme til at ske, og at pædagoger på dagtilbudsområdet har pædagogiske strategier, der understøtter barnets muligheder. Flere af kapitlerne i antologien giver bud på, hvordan der kan arbejdes med sådanne strategier, også i forhold til de børn, der ikke altid har så let ved at deltage i legen. Og samtidig er hengivelsen ikke nok. Her er det enkelte barns generøsitet afgørende. Denne udveksling mellem at tage del i og byde ind i det, der deles, er et gennemgående træk ved legestemningen. Den gode leger, og det bør vi have som den pædagogiske opgave at sikre mulighed for, er præcis en leger, der både har modet til at udføre det, de andre tilbyder at deles om, og som samtidig byder ind med andet, der kan deles af andre. At tage del i legestemningen består på den måde både af modet til at sige ja til de andre og samtidig af en generøsitet – at ville dele sine ideer med andre.

14 |

Forord

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 14

23/08/19 5:36 PM

At sikre gode betingelser for legens stemning i dagtilbud – og andre steder, hvor små børn har deres dagligdag – er præcis at skabe rum for, at legen både kan bekræftes og reproduceres sammen med andre, men samtidig må legen også altid handle om at udfolde og udvide legestemning erne, for at den kan blive ved med at være interessant og relevant for dem, der er med. I den forstand kan vi sige, at legestemningens opretholdelse kræver, at dem, der er med, ikke bare tager, men også giver noget til legen, som kan deles. De mange fine perspektiver i antologiens kapitler giver inspiration til den pædagogiske opgave med at muliggøre denne udveksling i legens stemninger. Det er ikke utænkeligt, at man som læser kommer til at tænke på, om der er tid nok til hengivelse, om der er for mange afbrydelser, om samlinger og aktiviteter kan og bør tænkes anderledes. Ligeledes lægges der op til observation af og refleksion over de generøse indfald, som børnene har, således at det, de ønsker at give til legen, ikke bare stoppes med fordringer som ’tag nu at leg ordentligt’. Som jeg fortalte i min indledende legeerindring, kan en god leg, hvor jeg delte en fantastisk legestemning med min fætter, også udvikle sig til ond leg, som de professionelle selvfølgelig skal forholde sig til. I udgangspunktet bør børnenes indfald i videst udstrækning mødes med den åbenhed og det mod, som legestemningen fordrer for at kunne udfolde sig, og det er også den ånd, som vi finder i Legens magi. Omfanget af åbenheden og konsekvenserne af denne – det bør vi selvfølgelig diskutere. Kun på den måde er det muligt at sikre fremtidens leg gode betingelser, ikke ved at bedømme indfaldet på forhånd. Antologien giver heller ingen entydige svar på, hvad der er god leg, og hvad den professionelles rolle er. Men med de mange praksiseksempler og forskellige teoretiske perspektiver lægges der op til faglige drøftelser af netop dette. Og så er der jo de mange dejlige, skøre og bevægende legeerindringer fra forfatterne. Disse understreger legens væsen på tværs af tid og sted og køn og kultur, og så bliver man i godt humør af at læse dem. Kolding, august 2019 Helle Marie Skovbjerg, professor i Leg og Design, Designskolen Kolding

Forord

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 15

| 15

23/08/19 5:36 PM

Olietønde-gang Min bedste veninde Susan var købmandens datter. Nogle gange når jeg kom derned, mødtes vi med landsbyens andre børn på gruspladsen bag ved butikken. Her stod der en olietank, som landmændene tankede olie fra til deres traktorer. Der var en masse tomme olietønder. Dem vendte vi om på siden, og så kravlede vi op for at balancere på dem. Susan, som var et år ældre end mig, var ret god til det. ”Man skal bare bruge armene, Hanne, kom nu!”. Med hurtige fødder, hoppende rottehaler og armene strittende ud som balancebomme rullede hun sammen med de andre store børn i susende fart hen over pladsen. Hui, jeg kom til at sætte min fod ned. Flere gange. Og så op og videre. Så nåede vi om på asfaltvejen foran butikken. Den hårde metal hen over vejen larmede vidunderligt højt. De voksne kom løbende ud fra butikken, råbende. Jeg blev forskrækket og faldt ned. S usan og de andre børn forsvandt buldrende og med vildt svingende arme ned ad vejen. – Hanne, Grønbjerg, 1970’erne

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 16

23/08/19 5:36 PM

Indledning

Legens magi – legen som mål i sig selv Af Hanne Hede Jørgensen og Lise Hostrup Sønnichsen

”I min børnehave er der fri leg!” Pigen, der giver mig denne oplysning, kommer løbende forbi mig med den ene arm kørende rundt og rundt i lange, hurtige cirkler op omkring øret, og så er hun væk. Dér, nu drøner pigen op ad en lille bakke bag ved huset sammen med et par andre børn. Hun vinker med en lille rød skovl. Det er min første dag på forårsfeltarbejde i en skovbørnehave. Jeg står lidt og kigger efter børnene, mens jeg overvejer, hvad hun mon mener. Gad vide, hvorfor hun synes, jeg skal vide det? PLASK PLASK! lyder det ved siden af mig. Jeg vender mig og ser et par småbørn stå og trampe i en vandpyt. De er dybt koncentrerede. Når den ene tramper med ét ben, gør den anden også. Så prøver de med begge ben. Hurtigt løb på stedet. De taler ikke sammen. Plasker bare. Nu kommer pigen fra før drønende igen. ”Vil du lige holde dem her?” hun rækker sine hænder frem og hælder en bunke regnorme over i min hånd. ”Naturligvis,” siger jeg og kigger ned i min hånd. ”Skal vi egentlig lege sammen?” spørger hun så. (Fortalt efter feltnoter, 2015)

Dette er en helt almindelig hverdagssituation i en skovbørnehave, hvor den ene af kapitlets forfattere er på feltarbejde. Forfatteren kunne sikkert have haft en tilsvarende oplevelse på en anden legeplads i en almindelig børnehave. I hvert fald hvis børnene fik lov til selv at kaste sig ud i et hvirvlende, legende samvær og med orme og vand som naturlige legemedier sammen med den uundværlige plastikskovl. Når man sådan står og kigger på den rige foretagsomhed i børnenes verden, fornemmes magien. Alt det liv, der på forunderligste vis folder sig ud imellem børnene og imellem børnene og de omgivelser, de er i. Alt det, som børnene skaber og omskaber, piller fra hinanden og sætter sammen, henter og bringer. Alt det, de

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 17

| 17

23/08/19 5:36 PM

gør noget med og gør til noget andet. Børns leg er på en gang en helt eventyrlig og dybt alvorlig verden. Når man sådan står og ser på det, kan man godt se, at børnene leger. Det siger de også selv, at de gør, men hvordan kommer de egentlig i gang med at lege? Hvordan stopper legen? Kan man beskrive, hvad der er på færde? Er det overhovedet vigtigt at have blik for leg? I denne bog taler vi om legens magi. Det gør vi, fordi vi mener, at legen rummer noget, der er helt og aldeles ubeskriveligt og – i hvert fald – uforklarligt. Der er noget gådefuldt over leg, som vi voksne kan fornemme og muligvis huske ved at betragte legende børn. Legen rummer en magisk kraft og styrke, som det er værd for os, der er interesserede i børns verden, at dvæle ved, genfinde og – måske – prøve at blive lidt klogere på. Endelig er der også det forhold, når nu vi taler om legens magi, at magiens verden af udenforstående ofte er betragtet med en vis skepsis. Mon også det gælder for legens magi? Mon det er sådan, at der findes nogle (sikkert mest voksne), der bare gerne vil begribe, forklare og blotlægge hele legens væsen, fordi det magiske er for uhåndterbart og ukontrollabelt? Det er ikke tanken med denne bog. Vi vil gerne tilbyde et blik ind i legens magiske verden, men vi har ingen ambitioner om at udtømme emnet eller blotlægge alle finesser ved legen. Vi ønsker heller ikke at fremskrive entydige bud på, hvordan vi kan forstå leg, eller hvordan vi kan inspirere og understøtte børns leg. Tværtimod ønsker vi at lægge op til fortsatte og vedvarende samtaler om leg. Vel at mærke den leg, som af pigen betegnes som ‘fri leg’, og som hun – forunderligt nok – inviterer os voksne ind i med sit afsluttende spørgsmål. Vi tager altså imod tilbuddet fra pigen. Vi vil gerne lege med, for vi er nysgerrige og vil gerne blive klogere på den såkaldt frie leg og dens betydning for børn.

Den frie leg – legen som mål i sig selv Denne antologi handler om 1-6-årige børns leg. Bogens fokus er især på leg i pædagogiske rammer, primært dagtilbud. Med pædagogiske rammer mener vi, at der et eller andet sted omkring børnene er professionelle voksne, der får betydning for, om og hvordan legen kan udfolde sig. Vi er interesserede i den leg, der blandt andet kaldes for den børneinitierede leg

18 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 18

23/08/19 5:36 PM

eller aktivitet (LBK § 8, stk. 3) eller børns egen legekultur (Mouritsen 1996) eller legen som værdi eller mål i sig selv. Det vil sige den form for leg, som børn selv omtaler som det vigtigste i hverdagen (Søbstad 2004; Bae 2012). Gennem tiden har betegnelsen fri leg været noget omdiskuteret. For nogle år tilbage indgik betegnelsen nærmest i en verbal kamp mellem eksperter om, hvad der var til børns bedste, og hvad pædagoger og andre professionelle skulle gøre for at støtte børns læring. Nogle mente, at den frie leg havde for meget plads og fylde i dagtilbuddene (Egelund 2012 m.fl.). Mens andre mente, at den skulle have mere plads og fokus (Sommer 2015 m.fl.). Hvis man fulgte med i diskussionerne, kunne man få den opfattelse, at hvis man gik ind for fri leg, var man samtidig imod læring. På nogle punkter så det ud til, at diskussionerne om fri leg blev reduceret til en debat om, hvorvidt man var for eller imod 1970’ernes frigørende, pædagogiske tilgange. Betegnelsen ‘fri leg’ blev uhåndterbar og konfliktfuld – som om begrebet kom lidt i ‘bad standing’. Måske var det nemmere at finde nye begreber end at prøve at definere, hvordan den frie leg kan forstås. En anden diskussion, som den frie leg har givet anledning til, er, om den skal forstås som fri for voksne, eller om det frie i den frie leg handler om noget andet end ”voksenfrie zoner” (Jørgensen 2018: 149). Kan der måske ligefrem være børn, der faktisk har brug for voksenstøtte til at øve og udvikle fri leg (Øksnes 2013; Kvello 2013 m.fl.)? Hvis det er tilfældet, hvordan kan voksne så understøtte legen uden at gøre den til en voksenstyret aktivitet med et læringsmål? Noget tyder nemlig på, at voksne har svært ved ikke at tilføre børns leg et læringsmål (Fleer 2015). En tredje diskussion er, om der overhovedet kan være tale om fri leg, når nu børns hverdag i dag er så fuldstændigt institutionaliseret og rammesat (Rasmussen 2009 m.fl.). Når nu næsten ingen børn har mulighed for at løbe frit og udforskende rundt i deres nærmiljøer, enten fordi de skal være i institutionerne, eller fordi det opfattes som usikkert, når voksne ikke holder øje med børn, hvor fri kan legen så være? Men omvendt kan vi også spørge, om der overhovedet kan være tale om leg, hvis ikke børn oplever en eller anden grad af frihed eller i hvert fald frivillighed? Det kommer måske lidt an på, om man anlægger et samfundsmæssigt eller et værens- og

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 19

| 19

23/08/19 5:36 PM

oplevelsesmæssigt perspektiv på leg og legevilkår. Det behøver ikke være et spørgsmål om enten-eller. Sagt med andre ord ser det ud til, at det ikke er helt entydigt, hvad det er for en frihed, der er på spil i den frie leg. Den diskussion vil vi gerne bidrage til med denne bog. Igen ikke for at vælge side, så at sige, men for at pirre til nysgerrigheden hos de professionelle. Således vil vi gerne opfordre til, at voksne, der arbejder professionelt med børn, forholder sig undersøgende til, om alle børn får tilstrækkelige muligheder for at lege frit og udforskende på egen hånd, og om alle børn faktisk oplever legen som fri. Forholdene mellem rammer og oplevelser må bestandigt vurderes og undersøges. For hvordan er det nu med den hvirvlende, uforudsigelige leg, hvor legen selv er målet? Hvad nu, hvis der er børn, der har brug for vedvarende at udfordre sig selv og deres omgivelser, men altid bremses? Hvordan opleves det? Eller hvad nu, hvis der er børn, som slet ikke har legen som det primære mål, men derimod relationen til de andre børn? Hvor fri opleves legen mon for disse børn? Hvor langt vil de gå for at være sammen med de andre børn? Oplever de overhovedet, at de er i leg? Eller hvad nu, hvis det ikke er legen, der er målet for barnet, men legetøjet eller barnets egen vilje? Hvad nu, hvis et barn ikke kan eller vil bøje sin vilje efter de andre børn og efter legen? Hvor fri opleves legen for det barn? Hvad med pædagogerne og de andre professionelle voksne omkring børnene, hvordan kan de arbejde med et legebegreb, hvor legen er et mål i sig selv? Kan de overhovedet det uden at tage magien ud af det legende? Hvordan kan de støtte de børn, der er har brug for plads og udfordring? Hvordan kan de støtte et barn, der har relationen eller sig selv som mål, når nu de andre børn har legen selv som mål? Kan man overhovedet det? Og skal man? Skal alle børn kunne lege – eller skal alle børn have mulighed for at kunne deltage i leg? Dette er nogle af de spørgsmål, som bogen tager op, kredser om, giver eksempler på og lægger frem for videre diskussioner.

Legens væsen og uvæsen Bogens kapitler fletter sig ind i hinanden på kryds og tværs. Det gør de, fordi de har forskellige vægtninger, men samtidig fungerer som en uddybning eller et modspil til hinanden. Nogle af kapitlerne er mest optaget af at

20 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 20

23/08/19 5:36 PM

forsøge at definere og illustrere, hvordan vi kan forstå den frie og børneinitierede leg, hvordan den altid har været værdsat i danske dagtilbud, og hvad der er på spil for børnene, når de leger. Andre kapitler har været mere interesseret i at diskutere, hvordan pædagoger kan handle i forhold til at understøtte og udfordre børns leg uden at tage magien ud af legen, men med mere eller mindre grader af styring. Herunder er der også kapitler, der handler om børn med særlige forudsætninger og vilkår, og der er kapitler, der lægger op til drøftelse af, hvad det er for lege, pædagoger umiddelbart bedst kan få øje på eller traditionelt og kulturelt har fremmet. Derudover er der kapitler, der er optaget af de rammer, som legen udfolder sig under, primært i dagtilbud, men med et kapitel om hospitaler som et perspektiv på den atypiske legekontekst. Dette for at skærpe opmærksomheden på det forhold, at alle børn har ret til leg, og at kultur, rammer og rutiner ikke er noget, der bare er der, men noget, vi skaber, vedligeholder, justerer og nytænker. Imellem teksterne er der altså mere eller mindre eksplicitte dialoger, som vi har forsøgt at understøtte med et notesystem. For selvom alle forfattere er fascinerede af legens væsen, så er der ikke entydighed om legeforståelserne. Legens væsen handler for nogle forfattere om nogle særtræk og karakteristika, som de mener, de kan kende legen på. Mens legens væsen for andre forfattere snarere refererer til legen som et væsen, det vil sige som et subjekt, eller en aktør, der agerer på egne præmisser. På samme måde skelner nogle forfattere mellem, hvad der er leg, og hvad der hører barndommen til, mens andre ser leg som en helhed af det, børn gør og engagerer sig i. På den baggrund lægger bogen også op til en diskussion af det, som man kunne kalde legens uvæsen. Det vil sige dér, hvor legen går over gevind eller bliver ond (Schousboe 2015), eller der, hvor det frie kommer under pres enten af andre børn eller af voksne. At tale om, at det frie i legen kommer under pres, kan også skyldes institutionens indretning og arkitektur, der kan være mere eller mindre fremmende for legens væsen og uvæsen. Findes der eksempelvis bygninger og rum, der lægger op til lige legemuligheder for forskellige børn? Findes der bygninger og rum, der gør det sværere for børn at fordybe sig i leg med hinanden? Findes der bygninger og rum, hvor nogle børn slet ikke kan finde ud af at lege? Og hvad med alle de rum, hvor det ikke er meningen, at børn skal lege – hvis der findes sådan nogle?

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 21

| 21

23/08/19 5:36 PM

At forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg Legen må bevare magien. Vi har som sagt ingen ambition om at afsløre legens gåde. Men vi ønsker omvendt heller ikke, at legens betydningsfuldhed forsvinder i tavs praksis, eller at pædagoger og professionelle lader legen være op til børnene. Som om børns og voksnes verdener var adskilte. Som om børn ikke var afhængige af de betingelser, som de voksne stiller. Tværtimod vil vi lægge op til, at pædagoger kan udvikle en nuanceret og lokal forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtigt gode til selv at komme i leg, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund, over kortere eller længere tid, har brug for en håndsrækning. At forstå børns leg betyder altså ikke, at vi forfattere tænker, at man en gang for alle skal forstå, hvad leg er. Det betyder derimod, at vi alle ved at læse om leg og ved at observere og tale med børn om leg vedvarende kan få nye forståelser af, hvad der er på spil i børns lege. At inspirere handler naturligvis for det første om, at alle mulige voksenting og voksenbemærkninger kan være inspiration for børns lege og hang til latter. Derudover handler det for pædagoger og andre professionelle også om opfindsomt og taktfuldt at bidrage til, at børns lege bevæger sig. Bogen har mange eksempler på, hvordan pædagoger og børn indgår i legende samspil, og vi håber, at disse kan danne afsæt for det videre arbejde med at inspirere og udfordre børns lege. Måske kan de også bidrage til at nytænke dagtilbuddenes legemiljø. At støtte handler dybest set om, at alle børn har ret til leg, og at alle børn har brug for at øve sig i leg. Men ikke alle børn har samme forudsætninger for at kaste sig ud i – eller øve sig i – leg. For nogle børn er det bare sværere at finde måder at deltage i leg på. At støtte børns leg handler derfor både om at sikre, at legen generelt gives plads og støtte, så børnene kan få mulighed for at lege alle mulige former for leg. Men det handler også om, at de børn, der har brug for det, får mulighed for og støtte til at øve sig i leg. At rammesætte leg lyder måske lidt som en selvfølgelighed, da – som vi skriver ovenfor – dagtilbuddet er rammen om børns institutionaliserede hverdagsliv. Med betoningen i undertitlen vil vi imidlertid slå til lyd for, at

22 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 22

23/08/19 5:36 PM

pædagoger og andre professionelle gør sig til aktive medskabere af de rammer, som børns lege virker under. Det vil kort fortalt sige at se dagtilbuddets rammer og rutiner efter i sømmene. Tilbyder de nuværende rammer legen og de legende børn de bedste muligheder, eller er der noget, der skal laves om?

Legeperspektiver i dagtilbudsloven I dagtilbuddene, der hvor børn og pædagoger lever, har legen altid været. Med den seneste ændring af Dagtilbudsloven (LOV nr. 554 af 29/05/2018) fremskrives legens betydning såvel som den del af pædagogers arbejde, der er centreret omkring leg, også på et politisk og lovgivningsmæssigt niveau. Således står der i loven, at legen skal være grundlæggende: § 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Hvad er det så for et legebegreb, der har fået bevågenhed i loven? At der står, at der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv, gør det ikke umiddelbart mere klart, da også begrebet børneperspektiv har mange betydningslag og for eksempel både kan forstås som voksnes forsøg på at forstå og fortolke børn udefra og som børns egne udtryk (Sommer m.fl. 2010). Det ekspliciteres dog i stk. 3, at der i dagtilbuddet skal være både planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og børneinitierede aktiviteter. Det ser således ud til, at det legebegreb, der nu er lovfæstet, kan forstås som en didaktisk mulighed for at lære børn noget specielt og udvikle specifikke kompetencer, men ikke kun, for der skal også være plads til det børneinitierede, det vil sige til det, som vi i denne bog undersøger og diskuterer som den frie leg eller som den leg, hvor legen er et mål i sig selv. Det er vores opfattelse, at leg som didaktisk mulighed er velbeskrevet mange andre steder i teoretisk og pædagogisk-didaktisk faglitteratur. Det er op til læserne selv at gå på opdagelse i denne og inddrage den i den fortsatte faglige samtale om leg og pædagogisk praksis.

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 23

| 23

23/08/19 5:36 PM

Om forfatterne Fælles for alle forfattere i bogen er, at de er ansat ved professionshøjskoler og i en årrække har bidraget til udvikling af dagtilbud gennem undervisning på grunduddannelser, praktikvejledning af studerende og gennem forskning i pædagogisk praksis. Det vil sige, at forfatterne har en varieret kontakt til praksisfeltet. De er blevet præsenterer for mange dilemmafyldte cases, de har foretaget feltobservationer og børneinterviews, og de har deltaget i mange samtaler med børn, pædagoger og studerende om leg. Spørgsmålet om, hvordan pædagoger – og andre professionelle voksne – kan handle i forhold til børns leg, har således været diskuteret flittigt af forfatterne, med mange aktører og på mange niveauer. Men derudover er det vigtigt at pointere, at forfatterne har forskellige fagligheder, som de hver for sig bringer med sig ind i bogen. Således er der nogle kapitler, hvor børneperspektiver er i forgrunden, i andre er udgangspunktet filosofiskpædagogisk, bevægelsesfagligt eller kulturpsykologisk. Det fælles er, at vi skriver os ind i en legeforståelse, hvor legen i en pædagogisk og praksisbaseret kontekst forstås som noget mere end børn overladt til deres egen legekultur og som noget andet end voksnes forsøg på at styre og overvåge legen. I dette krydsfelt mellem legeforståelser og pædagogiske legepraksisser er der et stort og relativt uudforsket landskab. Der er mange veje at gå, og mange legetiltag mellem børn og mellem børn og voksne at få øje på, støtte, dyrke og udfordre.

Om bogens kapitler Det første kapitel, Leg i børnehavens historie, af Karsten Tuft belyser, hvordan to dominerende legebegreber i børnehavens historie altid har levet side om side: leg, der har mål i sig selv (fri leg), og leg, der har mål bestemt af voksne (styret, ledet leg). Kapitlet fortæller historien om disse to legebegreber gennem børnehavens egen præsentation af sin praksis gennem programmer, interviews, jubilæumsskrifter, erindringer m.m. samt dens materialitet, forstået som arkitektur og indretning. Kapitlet tager udgangspunkt i fortællingen om børns hverdag i børnehaven, hvilket ikke er det samme som fortællingen om begrebet leg i pædagoguddannelsens teorier. Kapitlet perspektiverer til vore dages spændinger mellem Dagtilbudslovens understregning af, at ”leg er

24 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 24

23/08/19 5:36 PM

grundlæggende”, og at barndommen har værdi i sig selv, og så politiske og forvaltningsmæssige lag, der har tradition for at se børn som ”becoming” voksne og barndommen som en forberedelse til den voksnes uddannelse og arbejde. I kapitel 2, Leg som meningsdannelse og sprog, af Hanne Hede Jørgensen præsenteres leg som en særlig samspilsform, der handler om at skabe mening, og som derfor er helt central for børn at deltage i og få erfaring med. Kapitlet fremskriver en legeforståelse, hvor leg forstås som de fleste børns foretrukne værensform. Med eksempler fra feltobservationer vises, hvordan børn i leg kan fællesgøre erfaringer, som i bund og grund også er sproglige erfaringer, for så vidt som sprog handler om at udveksle og skabe mening. Kapitlet understøtter således en hermeneutisk-fænomenologisk forståelse for sprog, hvor sprog forstås som et både kropsligt og verbalt udtryk, som børn selv er med til at give betydning, blandt andet i leg. Det diskuteres, hvordan pædagoger kan udvikle og nære et legemiljø, der tager udgangspunkt i den børneinitierede leg og understøtter børns muligheder for at få forskelligartede legeerfaringer. Kapitel 3, Legeobservationer, af Suzanne Krogh og Søren Smidt belyser, hvorfor observationer af børns lege og legekultur og den pædagogiske praksis i forhold hertil bør være et grundlæggende arbejdsredskab i dagtilbud. Med udgangspunkt i to forskellige forsknings- og udviklingsprojekter peger forfatterne på relevante fokusområder for legeobservationer, og hvordan legeobservationerne kan bidrage til det pædagogiske arbejde med at understøtte og beskytte børns frie leg i dagtilbud. Kapitel 4, Når børn leger i vuggestuen, af Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen belyser med udgangspunkt i feltobservationer og teori, hvordan arbejdet med at understøtte de helt små børns lege i dagtilbud er særlig sårbart og derfor vigtigt at have fokus på. Kapitlet belyser, hvordan pædagogers arbejde med at støtte, guide og rammesætte leg er blevet et væsentligt omdrejningspunkt med Den styrkede pædagogiske læreplan og derfor kalder på refleksion over pædagogisk deltagelse. I kapitel 5, Alle børn har ret til leg, af Lise Hostrup Sønnichsen belyses det pædagogiske arbejde med at understøtte leg hos børn med handicap i dagtilbud. Børn med handicap har sværere ved selv at vælge, hvordan, hvornår, med hvem og med hvad de vil lege. I kapitlet eksemplificeres og

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 25

| 25

23/08/19 5:36 PM

belyses betydningen af det pædagogiske arbejde med at finde kilder til børn med handicaps motivation for leg og at understøtte denne motivation. Også arbejdet med at give børnene adgang til betydningsfulde legefællesskaber med andre børn, hvor barnet får mulighed for at lære sig legepraksis, belyses. I kapitel 6, Pædagogers deltagelse i små børns lege, af Lasse Stenmann Jørgensen præsenteres et alternativt blik på pædagogers deltagelse i leg. I kapitlet argumenteres med udgangspunkt i international forskning for betydningen af pædagogisk nærvær, tilstedeværelse og tilgængelighed i små børns lege og en nytænkning i forhold til, hvordan pædagogisk personale kan variere deres deltagelse i børns leg. I kapitel 7, (Be)Draget ind i leg, af Ole Lund argumenteres der for, at pædagoger godt kan blande sig i børns leg, uden at det går ud over børnenes og legens frihed. Kapitlet belyser, hvordan pædagogers indblanding endda kan medvirke til, at legen bliver mere levende og fri. En pointe er dog, at dette kun kan lade sig gøre, når børn oplever pædagogers indblanding som en implicit del af legen. Det vil sige, at de oplever, at det er legen, der leger med dem, og ikke pædagogen. En hovedpointe er, at det sker, når pædagogen deltager på forførende, bedragende, men samtidig selvudslettende måder. Kapitlet 8, Bevægelsesfortælling som legestøtte, af Lise Hostrup Sønnichsen bygger på en opsamling af viden fra et konkret eksperimenterende projekt om bevægelsesfortælling i dagtilbud ved navn Hoppeline. I kapitlet argumenteres for, at pædagogiske aktiviteter, som har til formål at understøtte fantasileg, både må kunne bevæge børns sind og deres kroppe. Børns fantasileg forstås i kapitlet som en særlig æstetisk udtryksform på linje med drama, dans, billedkunst og musik, hvorfor der argumenteres for, at et pædagogisk øvelsesrum for fantasileg må have æstetisk karakter og være kendetegnet ved en cirkularitet, hvor den pædagogiske formidling og børnenes ideer gensidigt inspirerer hinanden. Kapitlet har som mål at inspirere pædagogisk personale til selv at konstruere og formidle bevægelsesfortællinger til børn på en legende og æstetisk måde. Kapitel 9, Leg og latter, af Hanne Hede Jørgensen handler om humor og latter i dagtilbud. Kapitlet forstår latter som en udtryksform, der involverer kroppen med alle dens modsætningsfyldte og komiske måder at tage

26 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 26

23/08/19 5:36 PM

sig ud på. Der præsenteres forskellige forståelser for latter, og der gives eksempler på, hvordan børn, der bruger klovnerier i deres samspil med pædagoger, kan være mere eller mindre gode til at appellere til pædagogers humoristiske sans. Således postuleres det i kapitlet, at børn, der forstår at inddrage det verbale sprog i deres klovnerier og mestrer legens laden-som-om-praksis, kan have større succes med deres kommunikation med voksne end børn, der anvender mere slapstick-prægede udtryk. Kapitlet lægger op til diskussion om, hvordan børns forskellige latterappeller kan anerkendes og gribes af voksne og indgå i det pædagogiske arbejde med spontant at støtte børns legende samspil. Kapitel 10, Leg, kultur og deltagelse, af Hanne Hede Jørgensen handler om, hvordan børns leg er påvirket af kulturbestemte betingelser og forståelser. Disse handler blandt andet om voksnes syn på, hvad leg er godt for. Kapitlet har særligt fokus på det danske dagtilbud som ramme for leg, og der gives eksempler på de særlige udfordringer, som børn, der ikke er vant til at lege i denne voksendefinerede ramme, kan have. Endelig lægges der med kapitlet op til en diskussion af, hvordan pædagoger ved at være undersøgende over for deres egen praksis som en kulturbåren praksis, der foretrækker nogle legetyper frem for andre, kan udvikle et varieret legemiljø, hvor børn kan finde forskellige deltagelsesmuligheder. Kapitlet peger også på en række opmærksomhedspunkter for et forældresamarbejde, hvor forældre har andre legeforståelser end pædagogerne. Kapitel 11, Legens eksistentielle betydning, af Karsten Tuft belyser legen (fri leg) i et barneperspektiv og tilbyder et grundlag til at overveje pædagogens rolle i legen. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer benyttes til at se legen selv som det egentlige subjekt i legen, og den amerikanske politiske teoretiker Hannah Arendt benyttes til at forstå begyndelse og ensomhed som eksistentielle temaer i mindre børns lege. Ud fra mange eksempler diskuteres flere andre eksistentielle temaer (tomhed, at skabe mening i livet, tilknytning, død, fortsættelse, at opføre sig ordentligt og overskride det mulige). På denne baggrund diskuteres retningslinjer for pædagogers deltagelse i børns frie leg gennem tre dilemmaer. Afslutningsvis omtales forholdet mellem fri leg og produkt, konkurrence og læring, kort. I kapitel 12, Vild leg, af Jens-Ole Jensen argumenteres der for, at vilde lege bør have plads i barndommen. Vilde lege er støjende, sanseligt

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 27

| 27

23/08/19 5:36 PM

erusende og euforiske, og ofte er de bare for meget – men de er en del af b det at være menneske. Jens-Ole Jensen argumenterer i kapitlet for, at hvis vi lægger alt for snerrende bånd om børns lege gennem snævre normer for, hvad der er en passende, så risikerer pædagogikken at ende i ensretning og uden sans for flertydighed. Dette kapitel udfordrer grænserne for leg og ansporer læseren til at blive opmærksom på de vilde leges kvaliteter ved selv at erindre sig sine egne oplevelser med berusende, sanselige og euforiske legeøjeblikke i barndommen. Kapitel 13, Rummene i rummets invitationer til leg, af Benedicte Bernstorff belyser, hvordan fysiske rammer kan sende forskellige ’invitationer’ til børn i deres møde med børnehavens rum. Kapitlet drøfter, hvordan dagtilbuddets institutionelle koreografi har betydning for den selvorganiserede leg. I kapitlet er fokus rettet på de fysiske rammers betydning for, hvordan børn selv skaber deres egne rum til leg, børns deltagelsesmuligheder i legefællesskaber og kommunikation børnene imellem. I kapitel 14, Leg i dagtilbud med åbent plan, af Stine Del Pin Hamilton og Thomas Linde-Bech sættes fokus på børns selvinitierede lege i dagtilbud med åbent plan – en indretningstype, som er helt i tråd med nutidens arkitektoniske trend, som indebærer lys, store flader og transparens og sammenlægninger, hvor enhederne bliver større og mere fleksibelt indrettet. Kapitlet forholder sig kritisk og diskuterende til det åbne plan som kontekst for leg og er i dialog med et af de grundlæggende paradokser, at dagtilbud på den ene side vægter barnets behov for beskyttelse, trygge rammer og nære relationer, og på den anden side dyrker idéen om det kompetente barn, der selv kan forhandle relationer, mening og foretage gode valg. Kapitlet 15, Leg på hospitalet, af Lise Hostrup Sønnichsen belyser med udgangspunkt i interviews med personale fra H.C. Andersens Børne- og Unge Hospital i Odense, hvordan leg og legende kommunikation anvendes i hospitalsregi. Der tages udgangspunkt i tre kategorier: normativ leg, medicinsk leg og terapeutisk leg, som i praksis glider ind i hinanden. Kapitlet giver eksempler på, hvordan hospitaler ved at skabe et fysisk, psykisk og socialt miljø, som understøtter, at børn indgår i normativ leg, kan tage et medansvar for at bevare kontakten til det sunde i barnet. Ligeledes gives i kapitlet eksempler på, hvordan brugen af medicinsk leg

28 |

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 28

23/08/19 5:36 PM

kan give børn mulighed for at forberede sig på og bearbejde oplevelser i hospitalsregi.

Litteratur Bae, B. (2012). Kraften i lekende samspil. Potensial for metvirkning og ytringsfrihet. I: Bae, B. (red.): Medvirkning i barnhagen. Potensialer i det uforudsete. s. 33-56. Dagtilbudsloven: LOV nr. 554 af 29/05/2018. Egelund, N. (2012). Eksperter: Børn skal lære fra vuggestuen. I: Politiken 21. maj 2012. Fleer, M. (2015). Pedagogical positioning in play – teachers being inside and outside of children’s imaginary play. Early Child Development and Care, 185(11-12), s. 1801-1814. Jørgensen, H.H. (2018). Leg som forskrift for god pædagogik. I: Pædagogers sprog. København: Akademisk Forlag. Kvello, Ø. (2013). Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Udspil 6. Odense: Odense Universitetsforlag. Rasmussen, K. (2009). Om barndommens institutionalisering – og noget om dens affortryllelse. I: Højlund, S. (red.). Barndommens organisering: i et dansk institutionsperspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Schousboe, E. (2015). Legens betydning for børns udvikling. I: Checchin, D. (red.). Barndomspædagogik. Omsorg, udvikling og læring. København: Akademisk Forlag. Sommer, D., Hundeide, K. & Samuelsson, I.P. (2010). Child perspectives and children’s perspectives in theory and practice. Dordrecht: Springer. Sommer, D. (2015). Tidligt i skole eller legende læring? Evidensen om langtidsholdbar læring og udvikling i daginstitutionen. I: Jacob, K. & Sommer, D. (red.). Læring, dannelse og udvikling: kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. København: Hans Reitzels Forlag. Søbstad, F. (2006). Glede og humor i barnehagen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Øksnes, M. (2013). Bare for moro. Gjallerhorn Tidsskrift for professionsstudier, s.18-27.

Lege n s magi – l ege n s o m m å l i sig se l v

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 29

| 29

23/08/19 5:36 PM

Ét-tagfat i kældergangene Vi legede ét (tik, ét-tagfat), som vi kaldte det, på mange måder. Ofte begyndte legen, når vi stod en flok nede i gården, og en prikkede en anden på skulderen og sagde ”ét”. Måske var legen i gang, måske ikke. Blokken bestod af seks opgange, og bygningen var forskudt for hver to opgange. Kældergangen, som var en meter bred, gik derfor i zigzag, og ved hver drejning var der så også en blind stump kældergang den modsatte vej. Nogle gange legede vi kældertik, og den, der var den, skulle så have bind for øjnene. Vi kontrollerede meget omhyggeligt, at han eller hun ikke kunne se noget. Det føltes meget stærkt at være den, når man ikke kunne se, og kælderen gav også en helt særlig fornemmelse. Det var derfor som regel en af de store, som måtte være den, for det var for uhyggeligt for de mindre. De store kunne også nå med armene i hele gangens bredde. Den, der var den, begyndte så i den ene ende, og alle de andre måtte være helt stille, bevæge sig lydløst, gemme sig i de blinde ender, dukke sig, eller hvad de nu kunne finde på, når de forsøgte at komme forbi den, der var den. Legen begyndte først forfra, når alle var fanget, ligesom i gemme (skjul, dåse). – Karsten, Virum, 1956

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 30

23/08/19 5:36 PM

LEGENS MAGI_satsmanus.indd 2

23/08/19 5:36 PM

i børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser og er lektor ved Videncenter for sundhedsfremme ved UC SYD,

“

hvor hun primært arbejder med

knald på. Så løber vi væk. Vi griner og griner. Vi gør det

undervisning og udviklings- og

igen. Spruttegriner. Og igen. Lige pludselig ser vi min

forskningsopgaver i relation til dagtilbud. Hun er særligt

fars skygge ovre under træet. Vi skriger og skifter retning.

optaget af at koble et fokus på

Løber alt, hvad vi kan. Højt hylende. Hen bag ribsbusken.

leg, kropslighed og bevægelse

”Shhh,” hvisker min veninde, ”han hører os”. Jeg kan

at drage omsorg for alle børns

næsten ikke lade være med at tisse i bukserne.

trivsel, dannelse, læring og udvikling. Hun har en baggrund som ergoterapeut med speciale i

LEGEERINDRING FRA HANNE HEDE JØRGENSEN, GRØNBJERG, OMKRING 1970

“

børn og har i mange år arbejdet

inspirere o

gr am

cand.mag. i litteraturhistorie

fors tte, tå, understø

æt

HANNE HEDE JØRGENSEN er

Rådgivning.

elle arbe ion

ved Pædagogisk Psykologisk

“

Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen

med jde

til dagstilbuddets opgave med

flap 120 mm

6-år

ige børns leg

“

Fra forordet af Helle Marie Skovbjerg, professor i leg og design ved Designskolen Kolding

Bogen er skrevet til studerende og uddannede – dagtilbudspædagoger, specialpædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl.

for udsatte børns leg i skolen. Hanne har blandt andet skrevet bogen Anerkendende læsning (2018) og er medforfatter på bøgerne Pædagogers sprog (2018) og Pædagogik og fortælling (2019).

legens_magi_inkl flapper.indd 1

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

27/08/2019 12.58

240 mm

er cand.pæd. og har en master

172 mm (bogblok 170)

Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen

LISE HOSTRUP SØNNICHSEN

22 mm ryg

Om det p rofe ss

172 mm (bogblok 170)

flap 120 mm