90 mm
153 mm
14,5 mm
adm., ph.d. og lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han er tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og Social Innovation og underviser på Pædagoguddannelsen. Han har i mange år forsket og undervist i sociale og kulturelle inklusions- og eksklusionsprocesser i pædagogiske miljøer og har skrevet en række artikler og bøger inden for dette område.
226 mm
centerleder på Københavns Universitet og lektor på Københavns Professionshøjskole. Han har desuden undervist på læreruddannelsen og i pædagogisk sociologi på DPU. Han har forsket i og udgivet flere bøger og artikler om uddannelsessystemet fra børnehaveklassen til ph.d.-niveau. Har ledet og deltaget i flere forskningsprojekter om kvalitet i uddannelserne, blandt andet om Niklas Luhmann og Thomas Ziehes betydning for de studerendes læring.
pædagoger kan identificere de kulturelle og strukturelle uretfærdigheder i børn og unges liv. De to forfattere giver pædagogen teoretiske begreber og metoder til at udfordre status quo og fremme social retfærdighed for børn og unge i institutionerne, i lokalområdet – og i verden. Bogen understøtter og giver konkrete anvisninger til, hvordan pædagoger kan kombinere en kritisk pædagogik med engageret aktivisme i samfundet, så de kan bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange børn og unge oplever i deres liv. Bogen er bygget op om aktuelle dilemmaer i pædagogens hverdag og er relevant og umiddelbart anvendelig både for praktiserende pædagoger og pædagogstuderende. Også lærere og socialrådgivere vil oplagt have udbytte af bogen.
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
PROFESSIONS|SERIEN
Kristisk pædagogik_PS_153x226_OMSLAG.indd 1
www.akademisk.dk
KRITISK PÆDAGOGIK FOR PÆDAGOGER
Jens Christian Jacobsen er tidligere
Kritisk pædagogik for pædagoger giver et bud på, hvordan
ÜZEYIR TIRELI & JENS CHRISTIAN JACOBSEN
Üzeyir Tireli er cand.scient.
153 mm
90 mm
ÜZEYIR TIRELI & JENS CHRISTIAN JACOBSEN „Ægte refleksion fører til handling.“ – Freire 1972
KRITISK PÆDAGOGIK FOR PÆDAGOGER
Omslag: henriettemork.dk
Social retfærdighed for børn og unge PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.
Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.
PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
06/06/19 10:09
Kritisk pĂŚdagogik.indd 2
6/4/19 7:04 AM
Kritisk pĂŚdagogik
Kritisk pĂŚdagogik.indd 1
6/4/19 7:04 AM
Kritisk pĂŚdagogik.indd 2
6/4/19 7:04 AM
Üzeyir Tireli og Jens Christian Jacobsen
Kritisk pædagogik for pædagoger – social retfærdighed for børn og unge
Professions |Serien Akademisk forlag
Kritisk pædagogik.indd 3
6/4/19 7:04 AM
Kritisk pædagogik for pædagoger – social retfærdighed for børn og unge Üzeyir Tireli og Jens Christian Jacobsen © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Layout: Henriette Mørk Sats: Lumina Omslag: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5315-6 www.akademisk.dk
Kritisk pædagogik.indd 4
6/4/19 7:04 AM
Indhold
Indledning 9 Hvad er kritisk pædagogik? 12 Kritisk pædagogik i Danmark – hvordan gik det med den? 13 Der er brug for kritisk pædagogik 14 Hvem er bogen til, og hvordan skal den bruges? 15 Bogens opbygning 16 Læsevejledning 17 DEL 1: KRITISK PÆDAGOGIK – HISTORISK OG I DAG 19 1 Udvikling af kritisk pædagogik 21 Paulo Freire: grundlæggeren af kritisk pædagogik 24 Freires kritik af den herskende sparekassepædagogik 25 Pædagogik er politisk 26 Henry Giroux: modernisering af kritisk pædagogik 27 Lærere og pædagoger har ansvar for demokrati 29 Dialog som udgangspunkt 30 Undertrykkelse i dag: nyliberalisme 32 Ulighed og dens konsekvenser 36 Kritisk pædagogik i kølvandet på nyliberalismen 38 Fællesskaber som mål for kritiske pædagoger 39 2 Nogle principper og fremgangsmåder i en kritisk pædagogik 45 Den kritiske analysemodel 46 Erfaring, problemstilling osv. 46 Beskrivelse og kritisk refleksion (1. fase) 47 En strukturel analyse af praksis (2. fase) 49 Transformativ læring (3. fase) 51
Kritisk pædagogik.indd 5
6/4/19 7:05 AM
Aktions- og handleplan (4. fase) 52 Fokus og nyt fokus (5. fase) 53 Den kritiske analysemodel i praksis 54 Cases og vignetter 54
Del 2: KRITISK PÆDAGOGIK I PÆDAGOGENS ARBEJDE 57 3 Kulturmødets udfordringer og dilemmaer 59 En kritisk analyse af casen 63 Erfaring, problemstilling osv. 64 Beskrivelse og kritisk refleksion (1. fase) 64 En strukturel analyse af praksis (2. fase) 68 Transformative spørgsmål (3. fase) 69 Aktions- og handleplan (4. fase) 71 Fokus og nyt fokus (5. fase) 72 Forslag til videre arbejde 74 4 Byrummet – fra eksklusion til inklusion 75 Byrummet – karakteristik og udfordringer 75 Space and place: Steder former mennesket, mennesket former steder 78 Kritisk pædagogik og byrum 79 Bagir, Billy og byrum 83 En kritisk analyse af casen om Billy og Bagir 84 Dortes analyse 87 Forslag til videre arbejde 95 5 Byrummet – fra inklusion til fællesskab for alle 97 En kritisk analyse af bydelsturen 103 Forslag til videre arbejde 110 6 Medier og forandringer i samfundet 111 Informations- og kommunikationsteknologi 112 Kritik af nye medier 114 Mobilisering af modstand 115
Kritisk pædagogik.indd 6
6/4/19 7:05 AM
En kritisk analyse af casen om gaming i klubben 121 Forslag til videre arbejde 129
7 Skolificering af pædagogens arbejde 131 Dilemmaer og udfordringer for pædagogen 133 En kritisk analyse af casen og matematiktimen 136 Forslag til videre arbejde 143 8 Bæredygtighed og klodens overlevelse 145 En kritisk analyse af casen om klimaforandringer 150 Steens analyse 152 Forslag til videre arbejde 156 Samtidighed – en afrunding 157 At danne fællesskaber 160 At modarbejde individualiseringen 161 Forskningsmæssige implikationer 165 Forskning er politisk 165 Forskning er politisk og kritisk 167 Forskning er politisk, kritisk og ideologisk 168 Litteratur 171
Kritisk pædagogik.indd 7
6/4/19 7:05 AM
Kritisk pĂŚdagogik.indd 8
6/4/19 7:05 AM
Indledning
Denne bog sætter spørgsmålstegn ved mange af de måder, børn og unge socialiseres på, og er skrevet ud fra et dybt engagement i børn og unges trivsel og udvikling. Vi har begge mange års erfaring fra forskning og undervisning i pædagogers arbejde. Den viden inddrager vi, ligesom vi inddrager andre forskere og fremtrædende tænkere, der beskæftiger sig med kritisk pædagogik og med børns, unges og voksnes liv i vores del af verden. Mange af disse tænkere er inspireret af den revolutionære tyske filosof Karl Marx (1818-1883). Karl Marx levede i Tyskland i det 19. århundrede og var indigneret over den forarmelse og fattigdom, som industrikapitalismen førte med sig. Derfor er alle hans skrifter og bøger optaget af at analysere, hvad baggrunden var for, at fabriks- og jordejere blev rigere, mens industri- og landarbejdere blev fattigere i perioden fra ca. 1830 til 1880. Marx mente, at denne udbytning måtte føre til, at arbejderklassen ville gøre oprør, når de blev bevidste om udbytningen. Oprøret ville hurtigt få karakter af en egentlig revolution, der ville forandre samfundet radikalt. Sådan skulle det ikke gå. De store forskelle mellem sociale klassers og befolkningsgruppers velstand er stadig et omfattende politisk problem. Hvad der skaber sociale forandringer i samfundet, er fortsat noget, der optager forskere, aktivister og politikere. Er det for eksempel mere uddannelse eller en bedre økonomi? Er det, når man går på barrikaderne? Er det, når man besætter universiteter som i 1960’erne og 1970’erne? Er det, når man besætter huse som i 1980’erne? Er det, når man demonstrerer for en given sag? Eller er det, når et flertal stemmer på det samme parti? Og hvad vil man i givet fald bruge magten til? Til at ændre lovgivningen, afsætte regeringen, beslaglægge store virksomheder i nationens navn eller indføre en anden pædagogik? Spørgsmålene er mange og fortsat aktuelle. Også i forholdet mellem børn, unge og voksne.
© Akademisk Forlag
Kritisk pædagogik.indd 9
| 9
6/4/19 7:05 AM
Uanset om du er pædagogstuderende, pædagog eller leder, har du sikkert hørt om, hvordan det pædagogiske arbejde har forandret sig de seneste 10-15 år. Nogle kalder forandringerne for skolificering, andre for modernisering. Kernen i forandringerne er, for institutionsarbejdets vedkommende, at det primære formål med at gå i institution ikke længere er at lege og udvikle sig, men at blive forberedt på at gå i skole. Barnet er i dag råstof for læring og undervisning, og institutionerne skal profilere sig i indbyrdes konkurrence på førskolemarkedet. Som dagtilbudspædagog bedømmes du følgelig efter, hvor effektivt du formår at gøre børnene klar til den næste fase i livet, nemlig skolen. ”Skoleparathed” er dagtilbuddets nye mål, mens ”uddannelsesparathed” er folkeskolens mål. Når det handler om arbejdet med unge eller større børn, er formålet i fritids- og ungdomsklubben ikke længere primært at understøtte unges identitetsudvikling, gruppetilhørsforhold eller en almen socialisering, men mere at forberede dem på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at insistere på formel uddannelse, at skære ned på identitetsudviklende og afprøvende aktiviteter og at holde unge adskilt fra grupper, der så at sige ”ikke laver noget” eller udviser en uhensigtsmæssig adfærd. Ungdomsfasen omskrives til en periode, hvor de unge forbereder sig til at gå ind i den samfundsmæssige konkurrence og individualisme. Denne moderniseringsproces gælder ikke kun i daginstitutioner og fritids- og ungdomsklubber eller specialinstitutioner, men i hele uddannelsesfeltet. Folkeskolen skal kvalificere til ungdomsuddannelserne, og de skal kvalificere til en videregående uddannelse, der igen skal kvalificere til arbejdsmarkedet. Det er blevet svært at genkende den pædagogik, der engang havde børn og unges stemmer og vilje i centrum. Pædagogikken er blevet til et politisk redskab for konkurrencestaten. Det gælder om at kvalificere barnet til at være arbejdskraft: fleksibel, kompetent og tilpasningsdygtig. Tempoet er højt, når du modtager barnet, og forældrene skal skynde sig videre til deres arbejdsplads. Der er ikke nok personale, og aktiviteterne skal have et formål og kunne dokumenteres. Men pædagogik består af en række valg, som du er med til at træffe. Det er svært at få øget normeringerne her og nu, og det kræver også en faglig kamp, men du og dine medstuderende eller kolleger kan beslutte sig for at
10 |
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 10
6/4/19 7:05 AM
arbejde sammen med forældrene, og I kan beslutte jer for, at børnenes hverdag i institutionen skal rumme andre kvaliteter, end de kvaliteter skolificerings- eller arbejdsmarkedslogikken efterlyser. Sammen kan I til en vis grad omlægge jeres arbejde og gå på opdagelse i verden uden for institutionen, sammen kan I forestille jer, hvordan børnelivet og verden kan blive bedre. En anden realitet er mulig: Hverken forældrenes eller dine arbejdsforhold behøver for eksempel at være så anstrengende. Forældrene behøver ikke at jage af sted, for arbejde og rigdomme kan fordeles på en anden måde. Og institutionslivet kan faktisk blive roligere, lærerigt på en ny måde, og dagligdagen kan være mere meningsfuld. Selvom det umiddelbart ser umuligt og vanskeligt ud, er det kort sagt muligt at forandre verden. Både konkret i jeres hverdag i det pædagogiske felt og politisk på et mere overordnet plan på lidt længere sigt. Det kræver blandt andet en ny pædagogik, der på mange måder er en gammel pædagogik. En moderniseret pædagogik, om du vil, der kan modstå konkurrencestatens og nyliberalismens pædagogiske konsekvenser. Denne pædagogik hedder kritisk pædagogik. Hvis du er ung, får du måske ingen associationer, når du hører betegnelsen kritisk pædagogik. Måske en undren: Kan en pædagogik være kritisk? Er du lidt ældre, vil du måske huske en bevægelse af studerende og en pædagogisk diskurs, der engang fandtes, men som mange hævdede, at tiden var løbet fra. Måske ryster du på hovedet, fordi du har svært ved at se, hvorfor en kritisk pædagogik skal genopfindes. Men det mener vi, den skal. Vi mener, at kritisk pædagogik kan skabe en nødvendig modstand mod individualistisk opdragelse og et institutionsliv for børn og unge, som er underlagt arbejdsmarkedskrav, der kun i ringe grad anerkender fællesskabers betydning for opvækst og udvikling. Mange af jer pædagoger er i dag fanget mellem forældres og politikeres krav om hurtigst muligt og effektivt at kvalificere børn og unge til skolen og derfra til arbejdsmarkedet på den ene side og jeres faglige indsigt og engagement i barn- og ungdommens selvstændige udviklingspotentialer på den anden side. En kritisk pædagogik kan hjælpe jer med at argumentere og arbejde for en anden opvækst og andre udviklingsmål end dem, der dagsordensættes af markedsmekanismerne. Sammen med forældre og lokalsamfund kan
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 11
| 11
6/4/19 7:05 AM
du ideelt set arbejde for ligeværdige og positive fællesskaber som modvægt til et opdelt og afpolitiseret liv, hvor den uddannelsesmæssige ulighed vokser. Hvordan det kan ske, og hvad du som pædagog kan gøre, handler denne bog om. Vi foreslår, at du bruger en kritisk analysemetode, som vi har udviklet på baggrund af vores egne og internationale erfaringer med at arbejde med børn og unge. Du vil blive introduceret til analysemetoden gennem nogle tematiske cases, som vi gennemgår ud fra kritiske spørgsmål, som vi stiller til den måde, pædagoger og andre handler på og tænker i casene. Vi forsøger også at svare på spørgsmålene i analysemetoden, så du kan se, hvordan du kan arbejde med dig selv, med kolleger og med børn og unge, så alle parter får indsigt i, hvordan magten er ulige fordelt, hvorfor uligheder opstår, og især hvordan man sammen kan arbejde for at gøre pædagogiske forhold bedre.
Hvad er kritisk pædagogik? Kritisk pædagogik er en samfundskritisk og pædagogisk strømning, der sigter mod at kritisere og pædagogisk modarbejde undertrykkende magtrelationer, uretfærdighed, diskrimination og krænkelse. Målet er at styrke menneskets ret til frihed og selvbestemmelse, hvilket blandt andet kræver indsigt i aktuelle samfundsmæssige inklusions- og eksklusionsmekanismer og etablering af fællesskaber, der reagerer aktivt på disse mekanismer. Flere pædagogiske tænkere har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad det betyder at være kritisk, og hvad og hvem man skal være kritisk over for. Brasilianeren Paulo Freire (1921-1997) og canadisk-amerikanske Henry Giroux (f. 1943) er to af dem, der særligt har markeret sig i den sammenhæng. De har formuleret en lang række stadig aktuelle tanker om samfund og pædagogik. De forsøger at besvare spørgsmålet om, hvorfor og hvordan pædagoger skal forholde sig kritisk til uretfærdighed i samfundet, hvordan de kan modstå politiske, økonomiske og pædagogiske strømninger, der på en tilsigtet eller utilsigtet måde udgrænser børn og unge, og som ikke opleves som udgrænsning, men for eksempel som dovenskab, selvforskyldt osv. og hvordan den kritiske pædagogik kan
12 |
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 12
6/4/19 7:05 AM
bruges til at støtte børn og unge til selv at blive refleksive, kritiske og aktive medborgere. Et væsentligt element i den kritiske pædagogik er at inddrage og, så vidt muligt, anerkende marginaliserede eller marginaliseringstruede befolkningsgruppers behov og arbejde for at forandre disse gruppers samfundsmæssige position. Fra at være objekt for uddannelse og undervisning skal de ses som subjekter i deres egen udvikling og frigørelse. Børn og unges egne udviklings- og læringsbehov skal dækkes og understøttes, og de skal understøttes i at handle på en sådan måde, at de er i stand til at forme deres eget liv og deres egen fremtid. Samtale og dialog er centralt i kritisk pædagogik. Samtalen mellem pædagogen og børn og unge skal som udgangspunkt handle om, hvad børn, unge og voksne er optaget af, hvilke drømme og ønsker de har for sig selv og for de fællesskaber, de indgår i, og hvad der står i vejen for den udvikling, de selv ønsker. Samtaler om disse forhold er med til at skabe en kritisk indstilling og kritisk bevidsthed både hos pædagoger og hos de børn og unge, de arbejder med. I sidste ende vil det hjælpe dem til at forbedre deres og andres levevilkår. Kritisk pædagogik er altså en kritik af uligheder i adgangen til samfundsmæssige ressourcer og muligheder, men også uligheder i resultater, hvor bestemte befolkningsgrupper ikke får den (økonomiske, sociale) anerkendelse, selvom de har forudsætningerne for det. Kritisk pædagogik kan udvikle pædagogers filosofiske, politiske og faglige base for deres arbejde, så de bliver bevidste om, hvad de former børn og unge til. Mennesker, der er udstødte, marginaliserede og fremmedgjorte i deres liv, kan motiveres til at indgå i fællesskaber, der arbejder for frihed og empowerment. Det er et overordnet mål med kritisk pædagogik. I det følgende behandler vi mere indgående begreber som undertrykkelse, modstand, fællesskab og individualisme, der spiller en central rolle i kritisk pædagogik.
Kritisk pædagogik i Danmark – hvordan gik det med den? I perioden fra 1970’erne og frem til slutningen af 1980’erne blev der forsket i og skrevet om kritisk pædagogik, samtidig med at der blev søsat en lang række projekter, der skrev sig ind i en kritisk pædagogisk tradition.
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 13
| 13
6/4/19 7:05 AM
Kultursociologen Kim Rasmussen (2008) hævder, at projektarbejde, gruppearbejde, erfaringsbaseret læring og kulturkritik, som var udbredte på en række videregående uddannelser, er eksempler på studie- og aktivitetsformer, der tog afsæt i kritisk pædagogik. Desuden har Rasmussen argumenteret for, at den kritiske pædagogik var en del af den antiautoritære tidsånd, som ungdomsoprøret var eksponent for i 1970’erne (ibid.). Men siden starten af 1990’erne er den kritiske pædagogik langsomt gledet ud af de pædagogiske lærebøger og praksisser. En forklaring er, at kritisk pædagogik var knyttet til en bestemt socialistisk samfundsvision, der blev opgivet med Murens fald i 1989. Kritisk pædagogik var desuden opstået som en reaktion på industrisamfundets vilkår, magt og ulighedsformer, som for industriarbejdere var kendetegnet ved monotont samlebåndsarbejde, dårlig løn, manglende efter- og videreuddannelsesmuligheder. Parallelt hermed opstod en nyliberal politisk økonomi, der blandt andet ønskede at fremme konkurrencen om at levere ydelser mellem institutioner og mennesker. Desuden medvirkede Bologna-processerne – harmonisering af uddannelser på tværs af Europa, så studerende, undervisere og forskere frit kan bevæge sig over landegrænser, kvalifikationsrammer og PISA-undersøgelser (en sammenligning af skoleelevers kompetencer i alle OECD-landene) – til at skabe et nytte- og brugsorienteret syn på uddannelse og udvikling. Det har i høj grad formet pædagogikken op gennem 1990’erne og ind i det nye årtusind i en ny og kompetenceorienteret retning. Kritisk pædagogik mistede efterhånden sin popularitet og legitimitet, og en kompetenceorienteret effektivitetspædagogik vandt i stedet frem.
Der er brug for kritisk pædagogik Selvom kritisk pædagogik i sin oprindelige form er forældet og ikke kan anvendes i dagens Danmark, så er der fortsat brug for den – og for kritiske pædagoger. Også selvom magten ikke viser sig på samme måde og i de samme former som for 50 år siden, selvom stadig flere mennesker har oplevet økonomisk fremgang, selvom stadig flere har fået mere indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, og selvom internettet har skabt en mere åben adgang til informationer.
14 |
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 14
6/4/19 7:05 AM
Under en overflade af velfærd gemmer sig undertrykkelsesformer, der gør, at flere børn og unge mistrives i skoler og institutioner. Stress er for eksempel ved at ligne en folkesygdom, overvågning og kontrol øges, ensomhed er et voksende problem, arbejdsmarkedet er etnisk segregeret og svært at opnå en blivende position på, og endelig finder der en stigende marginalisering sted i især storbyerne (Wacquant, 2013). Der er brug for en kritisk pædagogik og kritiske pædagoger, der ikke alene blotlægger de aktuelle magt- og undertrykkelsesformer, men også opsætter mål og udvikler metoder til at forandre disse. At kalde undertrykkelse for undertrykkelse i alle dens former er et vigtigt skridt i denne retning.
Hvem er bogen til, og hvordan skal den bruges? I bogen arbejder vi ud fra en inkluderende opfattelse af anvendt og praksisbaseret forskning som et område mellem teoretiske refleksioner og en forskningsinformeret praksis, der sætter teorier om uddannelsespolitik, samfund og pædagogiske metoder i spil, så pædagoger kan udvikle praksis i institutioner og i lokalområdet (Carr, 2003). Det ligger inden for disse rammer, at vi ikke skriver om en faktisk virkning af pædagogens informerede praksis. Det har ikke været muligt at vurdere, idet vi ikke har haft mulighed for at afprøve vores forslag i praksis. Bogen nøjes derfor med at stille forslag til en kritisk praksis udviklet på baggrund af teoretiske refleksioner og konkrete praksisforslag. Til gengæld argumenterer vi for den potentielle brugsværdi (Furlong & Oancea, 2009) af en kritisk pædagogik, hvis teorigrundlag vi forsøger at tilpasse et nyt område. Den potentielle værdi illustrerer vi gennem ‘åbninger’ (van Maanen, 1997), der kommer til syne i pædagogens praksis, når hun anvender en kritisk analysemetode i flere kontekstafhængige varianter. Vi har et ønske om, at bogen kan anvendes i pædagoguddannelsen i overensstemmelse med de krav, som lovgivningen for uddannelsen tilsiger. Her vil især kompetencekravene til praktikken på de tre specialiseringsområder være et omdrejningspunkt. Den kritiske pædagogik vil eksempelvis give den enkelte studerende lejlighed til at vurdere ‘alternative’ praktikker, at arbejde ‘tværprofessionelt’ og understøtte ‘lærings-udviklings- og
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 15
| 15
6/4/19 7:05 AM
omsorgsbehov’ hos børn og unge. Bogen kan desuden anvendes i den pædagogiske praksis såvel som i andre professionsuddannelser, for eksempel i socialrådgiveruddannelsen og -praksis. Bogen er tænkt som en lærebog, og vi har tilstræbt en metodisk progression i tilegnelsen, så vi fra kapitel 1 til kapitel 8 forudsætter og henviser til tidligere kapitlers metodetilegnelse. Gennem alle kapitler udvikler vi en kritisk pædagogik på pædagogers arbejdsområder: På den ene side er vi overbeviste om, at de værdier og indsigter, som en kritisk pædagogik kan give, er af værdi for hele uddannelsen af pædagoger. På den anden side har vi måttet foretage et pragmatisk valg, idet vi ikke kan dække alle relevante områder af pædagogens praksisfelt. De temaer, som kapitlerne dækker, er valgt ud fra den eksemplariske værdi, som det enkelte tema har i forhold til udviklingsmulighederne i kritisk pædagogik. Vi kunne have valgt andre temaer, og nogle af disse er givet underbelyste i forhold til udfoldelser, som læseren kunne have ønsket sig og have haft gavn af. Her forholder vi os ydmygt til det udvalg, vi har foretaget. For at bogen ikke skal fremstå for tematisk isoleret i kapitler, har vi tillige forsøgt med en begrebs- og forståelsesprogression fra det første til det sidste kapitel. Det vanskeliggøres naturligvis af temaernes forskellighed, men vi håber, at bogen også her har en potentiel værdi ved, at både de studerende og undervisere kan ‘udfylde hullerne’ ved at arbejde med andre temaer, men med baggrund i de begreber, som bogen indeholder, så progressionen i akademisk forstand forhåbentligt flugter med en kritisk bevidstgørelse i praksis, som pædagoger opnår ved at arbejde ud fra bogens anvisninger og forslag.
Bogens opbygning Bogen er inddelt i to dele. I den første del præsenterer og undersøger vi dels den kritiske pædagogiks historie og potentiale i en nutidig kontekst, dels præsenterer vi en model, vi har udviklet til at arbejde med kritisk pædagogik i den daglige pædagogiske praksis – i børnehave, i SFO, i skole og i klubber. I den anden del demonstrerer vi igennem en række cases, hvordan du kan arbejde med den kritiske analysemodel. Bogen afrundes med et opsamlende kapitel og et afsnit om bogens forskningsmæssige bidrag.
16 |
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 16
6/4/19 7:05 AM
Læsevejledning Overordnet er formålet med bogen at træne læseren i at bruge en kritisk analysemodel på en række udvalgte temaer fra pædagogens verden. Modellen introduceres i sin fulde længde i kapitel 2 og gentages i mindre format gennem bogens øvrige kapitler, men med henvisning til den fuldt udfoldede model. Metodisk introduceres modellen gennem en tilpasset vignetmetode (King & Sen 2013; Ejrnæs & Monrad 2012) i tre trin. Disse tre trin gentages i hvert kapitel: A. Først præsenteres læseren for en konventionel studiecase. Hermed introduceres læseren til et kendt univers, hvor casen fremstiller en realistisk historie B. Denne case analyseres dernæst kritisk-eksemplarisk af enten en pædagog, der forestilles at deltage i casen, eller en anden deltager, som kunne være aktiv i casens kontekst. Herved ser læseren, hvordan den kritiske analysemodel kan tænkes anvendt konkret på studiecasen. Efterfølgende forventes den studerende selv at afprøve analysemodellen på casen. C. Til sidst i hvert kapitel introduceres læseren for en vignet, en kort, fortællende tekst med en række spørgsmål, der skal besvares ud fra viden om casen og på baggrund af vignetten som en selvstændig fortælling, hvor indholdet minder om casen. Ved at besvare spørgsmålene i vignetten får læseren lejlighed til at efterprøve sin viden og samtidig afprøve denne viden på en ‘ny’ fortælling.
Indledning
Kritisk pædagogik.indd 17
| 17
6/4/19 7:05 AM
90 mm
153 mm
14,5 mm
adm., ph.d. og lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han er tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og Social Innovation og underviser på Pædagoguddannelsen. Han har i mange år forsket og undervist i sociale og kulturelle inklusions- og eksklusionsprocesser i pædagogiske miljøer og har skrevet en række artikler og bøger inden for dette område.
226 mm
centerleder på Københavns Universitet og lektor på Københavns Professionshøjskole. Han har desuden undervist på læreruddannelsen og i pædagogisk sociologi på DPU. Han har forsket i og udgivet flere bøger og artikler om uddannelsessystemet fra børnehaveklassen til ph.d.-niveau. Har ledet og deltaget i flere forskningsprojekter om kvalitet i uddannelserne, blandt andet om Niklas Luhmann og Thomas Ziehes betydning for de studerendes læring.
pædagoger kan identificere de kulturelle og strukturelle uretfærdigheder i børn og unges liv. De to forfattere giver pædagogen teoretiske begreber og metoder til at udfordre status quo og fremme social retfærdighed for børn og unge i institutionerne, i lokalområdet – og i verden. Bogen understøtter og giver konkrete anvisninger til, hvordan pædagoger kan kombinere en kritisk pædagogik med engageret aktivisme i samfundet, så de kan bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange børn og unge oplever i deres liv. Bogen er bygget op om aktuelle dilemmaer i pædagogens hverdag og er relevant og umiddelbart anvendelig både for praktiserende pædagoger og pædagogstuderende. Også lærere og socialrådgivere vil oplagt have udbytte af bogen.
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
PROFESSIONS|SERIEN
Kristisk pædagogik_PS_153x226_OMSLAG.indd 1
www.akademisk.dk
KRITISK PÆDAGOGIK FOR PÆDAGOGER
Jens Christian Jacobsen er tidligere
Kritisk pædagogik for pædagoger giver et bud på, hvordan
ÜZEYIR TIRELI & JENS CHRISTIAN JACOBSEN
Üzeyir Tireli er cand.scient.
153 mm
90 mm
ÜZEYIR TIRELI & JENS CHRISTIAN JACOBSEN „Ægte refleksion fører til handling.“ – Freire 1972
KRITISK PÆDAGOGIK FOR PÆDAGOGER
Omslag: henriettemork.dk
Social retfærdighed for børn og unge PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.
Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.
PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
06/06/19 10:09