Hvad er didaktik?

135 mm

Karen Egedal Andreasen er ph.d. og lektor i pæ-

Hvordan griber man det an at lære andre noget bestemt? Hvordan

dagogik og pædagogisk evaluering ved Aalborg Universitet. Hun er tilknyttet forskningsgruppen Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning, hvor hun beskæftiger sig med pædagogik, didaktiktik og læreprocesser samt undervisning og evaluering. Karen er er desuden involveret i forskning, følgeforskning og udviklingsarbejder inden for forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge

skal man som lærer planlægge aktiviteter, sådan at eleverne kan få det udbytte, man har tænkt sig? Hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Disse spørgsmål hører til didaktikkens helt overordnede temaer.

Som lærer oplever man dagligt de udfordringer, der er forbundet med at skulle forholde sig til den kompleksitet og de dilemmaer og muligheder, der folder sig ud, når man skal designe og facilitere didaktiske forløb. Det er omdrejningspunktet i denne bog, der både behandler didaktik som begreb, som fagligt område og som praksis.

ori og didaktik ved Aalborg Universitet. Hun er tilknyttet forskningsgruppen Center for Uddannelsesog Evalueringsforskning, hvor hun beskæftiger sig med voksnes læreprocesser, pædagogisk-didaktiske tilgange og herunder ikke mindst problemorienteret læring, kulturelle og interkulturelle perspektiver og bredere samfundsmæssige sammenhænge.

HVAD ER DIDAKTIK kobler en grundig introduktion til didaktisk teori sammen med talrige konkrete eksempler fra lærerfaglig praksis.

Bogen retter sig mod lærerstuderende, men kan også læses af andre, der beskæftiger sig med planlægning og facilitering af forskellige former for didaktiske forløb og læreprocesser.

135 mm

KAREN E. ANDREASEN OG ANNIE AARUP JENSEN

90 mm

HVAD ER DIDAKTIK

HVAD ER DIDAKTIK

Annie Aarup Jensen er ph.d. og lektor i læringste-

13 mm

KAREN E. ANDREASEN OG ANNIE AARUP JENSEN

90 mm

Omslag: henriettemork.dk

DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

DIDAKTIK| SERIEN DIDAKTIK| SERIEN

www.akademisk.dk

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

Hvad er didaktik.indd 2

03/06/2019 11.27

HVAD ER DIDAKTIK? Karen E. Andreasen og Annie Aarup Jensen

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

Hvad er didaktik.indd 3

03/06/2019 11.27

HVAD ER DIDAKTIK? Karen E. Andreasen og Annie Aarup Jensen Copyright © Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Omslag og layout: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978-87-500-5214-2 Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på www.akademisk.dk

Hvad er didaktik.indd 4

03/06/2019 11.27

Indhold

1 Introduktion 9 Didaktik som begreb 10 Didaktik og pædagogik 10 Didaktiske retninger og positioner 13 Den didaktiske trekant 18 Didaktik som praksis 19 Bogens struktur og kapitler 20 Kapitlerne 20

2 Didaktiske forløb og lærings­relaterede problemstillinger 23 Begrebet viden 24 ’Viden’ og menneskeforståelse 24 Læringens ’hvad’ 26 ’Læring’ som begreb 27 Væsentlige problemstillinger i relation til læring og udvikling 29 Udvikling og læreprocesser 31 Læring på dybere niveauer 33 Differentiering og tilpassede aktiviteter 34 Nysgerrighed, interesse og engagement 36 Teori–praksis-relation og transfer 37 Tilhør og inklusion 40 Barrierer for læring 41 Omsat i praksis 42 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 43

Hvad er didaktik.indd 5

03/06/2019 11.27

Arbejdsspørgsmål 44

3 Didaktiske forløbs mål og ­formål 45 Mål og formål i didaktiske forløb 45 Mål og formål skaber og udtrykker ­aktiviteters mening 48 Konkretisering af mål og formål 49 Fra mål og formål til aktiviteter 50 Vurdering i forhold til mål og formål 53 Arbejdet med at forstå målene 54 Omsat i praksis 55 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 56 Arbejdsspørgsmål 57

4 Didaktiske forløbs kontekst og rammer 59 Konteksten 61 Rammerne som skabere af læringsrum 66 Lovgivning 70 Tidsmæssige rammer og tidsstruktur 71 Forskellige former for undervisningsmidler 72 Omsat i praksis 73 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 75 Arbejdsspørgsmål 76

5 Indhold og aktiviteter 77 Hvad er indhold og aktiviteter? 77 Taksonomisk niveau 79 Af hvem skal der læres? 80 Med hvem skal der læres? 82 Hvordan skal der læres? 84 Hvilket fagligt indhold? 86 Omsat i praksis 88

Hvad er didaktik.indd 6

03/06/2019 11.27

Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 89 Arbejdsspørgsmål 90

6 Deltagere og forudsætninger 91 Deltageres forudsætninger 91 Alder 93 Social baggrund 98 Uddannelsesmæssig baggrund 98 Forventninger og egne læringsmål som ­forudsætninger 99 Erfaringer som deltagerforudsætninger 101 Forudsætninger i forhold til didaktiske ­forløbs form og indhold 103 Forudsætninger som ressource 104 Omsat i praksis 105 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 106 Arbejdsspørgsmål 107

7 Interaktioner og roller 109 Hvad er interaktioner og roller? 109 Roller 111 Interaktioner 115 Anerkendelse 116 Talehandlinger og diskurs 116 Tillid som grundlag for interaktioner 117 Konkrete interaktionsformer 117 Omsat i praksis 123 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 125 Arbejdsspørgsmål 125

Hvad er didaktik.indd 7

03/06/2019 11.27

8 Evaluering 127 Hvad er evaluering? 127 Hvorfor evaluerer man? Evalueringers mål og formål 130 Metode – forskellige design og former 132 Pædagogisk evaluering 133 Programevaluering 134 Bedømmelse 136 Formidling og anvendelse 137 Problemstillinger 138 Omsat i praksis 140 Opsamling og didaktiske hovedspørgsmål 141 Arbejdsspørgsmål 143

9 En arbejdsmodel 145 1. Forståelse af læring og udvikling 146 2. Mål og formål 147 3. Rammer og kontekst 148 4. Indhold og aktiviteter 149 5. Deltagere og forudsætninger 150 6. Interaktioner og roller 151 7. Evaluering 152

En arbejdsmodel 153

Kilder 155 Forslag til videre læsning 159

Hvad er didaktik.indd 8

03/06/2019 11.27

1 Introduktion

Mennesker er lærende væsener, men hvordan griber man det an, som for eksempel pædagog, underviser, leder eller oplægsholder, at lære andre noget bestemt? Hvordan skal man planlægge aktiviteter, sådan at de deltagende i udgangspunktet kan ventes at få det udbytte, man har tænkt sig? Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Det er didaktikkens helt overordnede tema.

Som underviser, pædagog eller forandringsagent står man i hverdagen med ansvaret for forskellige typer udviklings-, lærings- og forandringsforløb for andre mennesker. Det, man kan kalde forskellige former for didaktiske forløb. Alt efter hvilken rolle man har i disse, kan det være forløb, som man skal overveje og planlægge, eller det kan være forløb, man skal igangsætte, varetage eller vurdere.

Der kan være tale om mange forskellige typer forløb, der skal gennemføres i vidt forskellige kontekster. De kan derfor også adskille sig meget fra hinanden, for eksempel hvad angår deres formål, varighed, kontekst og deltagere, ligesom de kan være rettet mod mennesker med vidt forskellige erfaringsbaggrunde, interesser og motivationer. Man oplever her de udfordringer, der kan være forbundet med at skulle forholde sig til den kompleksitet og de dilemmaer, der folder sig ud, når man skal designe og facilitere sådanne forløb.

Didaktikken har sit udgangspunkt i sådanne udfordringer. Det er den gren af pædagogikken, der lidt overordnet beskrevet beskæftiger sig med planlægningen og gennemførelsen af

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 9

| 9

03/06/2019 11.27

læringsforløb, som man jo i menneskelige sammenhænge også kan forstå som udviklings- og forandringsforløb.

Didaktik som begreb Begrebet didaktik henviser til den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med såvel teoretiske tilgange til overvejelser over, hvad der skal læres og hvorfor, som med planlægning og analyser af, hvordan man lærer nogen noget.

Etymologisk har ordet sine rødder i det græske ord ’didaskein’, der betyder ’undervisning’ eller ’formidling’, og ’didaktike’, der kan oversættes som ’kunsten at undervise’ eller ’kunsten at formidle’. I sin oprindelige græske betydning henvistes til formidling af et bestemt indhold, som denne kan finde sted via mange typer aktiviteter eller medier, herunder for eksempel også bøger.

Didaktik og pædagogik Et centralt tema i alle typer menneskelige samfund er knyttet til spørgsmålet om socialisering af nye individer til at kunne indgå i fællesskabet og videreførelse af samfundsmæssig viden, normer og kultur. Interessen for pædagogik som praksis kan derfor føres langt tilbage i tiden historisk. Som teoretisk område knytter det sig imidlertid særligt til formaliseringen af opdragelse i form af skole og uddannelse.

10 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 10

03/06/2019 11.27

Eksempel 1.1 Forord fra Didactica Magna “Let the main object of this, our Didactic, be as follows: To seek aid to find a method of instruction, by which teachers may teach less, but learners may learn more; by which schools may be the scene of less noise, aversion, and useless labour, but of more leisure, enjoyment, and solid progress.”

Fra: Comenius, J.A. (1907 [1628-1632]). The Great Didactic.

Setting forth The whole Art of Teaching all Things to all Men (s.

3).

Ser man tilbage i tiden har skole og uddannelse og dermed også pædagogik i Europa historisk været tæt forbundet med religiøs opdragelse, dannelse, uddannelse og formidling. Tidlige udviklinger og publiceringer inden for didaktikken var derfor præget af dette udgangspunkt. Som et meget kendt eksempel kan nævnes den tjekkiske præst og underviser Johann Amos Comenius (1592-1670) lærebog, The Great Didactic. Setting forth The whole Art of Teaching all Things to all Men, ofte kaldet Didactica Magna eller på dansk: Den store didaktik (1657), og som beskriver elementer i en didaktik, der – som titlen antyder – har som udgangspunkt at kunne sikre, at alle kan lære alt (Comenius, 1907) (eksempel 1.1).

Flere af oplysningstidens filosoffer beskæftigede sig med emner inden for didaktikkens område, særlig kendt er JeanJacques Rousseau (1712-1778), der med bogen Émile (Rousseau, 2017) diskuterede pædagogik og dannelsesmæssige emner og samtidig også adresserede didaktiske spørgsmål (eksempel 1.2).

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 11

| 11

03/06/2019 11.27

Eksempel 1.2 Fra: Jean-Jacques Rousseau (2017 [1762]). Émile eller om opdragelsen. (s. 91). ”Væk Deres elevs opmærksomhed for naturfænomenerne, derved vil De vække hans videbegær. Men vil De nære dette videbegær, må De aldrig jage med at tilfredsstille det. Afpas spørgs­ målene efter elevens fatteevne, og lad ham selv finde svarene”.

Rousseau betonede i disse overvejelser menneskets indre motivation og orientering mod at undersøge og tilegne sig viden om verden. Sådanne tanker afspejlede sig hos andre pædagogiske teoretikere gennem 1700-tallet, for eksempel en kendt schweizisk pædagog Johann Heinrich Pestalozzi (1746-1827) (Soëtard, 1994).

Visse senere teoretikere var imidlertid særligt optagede af det som underviser og pædagog at skulle vælge, hvad der skal være aktiviteters indhold og omdrejningspunkt, altså at skulle udøve det man kan betegne som det didaktiske valg. Som eksponent for denne orientering kan for eksempel nævnes den tyske filosof, pædagog og psykolog Johann Friedrich Herbart (1776-1841).

Herbart adresserede undervisningens personlighedsdannende rolle og betonede i forlængelse af dette betydningen af opdragerens, pædagogens eller underviserens refleksioner over de valg, der træffes.

Som det fremgår, er pædagogikken og didaktikken således nært beslægtede. Didaktikken kan betegnes som en underdisciplin inden for pædagogikken, men der er væsentlige overlap mellem de to fagområder, og skellene mellem de to discipliner kan til tider synes uklare.

12 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 12

03/06/2019 11.27

Pædagogikken som fagfelt beskæftiger sig jo i lighed med didaktikken såvel teoretisk som praktisk med spørgsmålet om menneskers udvikling og læring. Forskellen mellem de to fagområder kan siges at komme til syne i det forhold, at pædagogikken særligt beskæftiger sig med spørgsmål om opdragelse og socialisering, mens didaktikkens hovedspørgsmål har sit udgangspunkt i formidlingen af et bestemt indhold, det vil sige undervisning – i dennes mange forskellige former – og planlægningen af denne.

Det fremgik også, at didaktikken rummer forskellige positioner, der afspejler forskellige måder at forstå og udlægge didaktikkens grundlæggende formål og omdrejningspunkter.

Didaktiske retninger og positioner Inden for didaktikken eksisterer forskellige retninger, og det mere præcise indhold af begrebet kan derfor også udlægges på forskellige måder. Hos nogle teoretikere fremstår undervisningens indhold som det særligt væsentlige i forhold til didaktikken, hos andre er det undervisningsmålene. Andre føjer til dette også undervisningens metoder og arbejdsformer samt mere grundlæggende spørgsmål knyttet til undervisningens teoretiske grund og begrundelser.

Man kan således indkredse de emner, didaktikken beskæftiger sig med, gennem en række hv-spørgsmål, der kan formuleres som undervisningens hvad, hvordan og hvorfor. Til disse kan samtidig føjes hvem og hvornår. ’Hvem’ tematiserer spørgsmålet om, hvem der deltager i undervisningen og dermed såvel elever, studerende og kursister som undervisere og disses baggrunde, forudsætninger og roller. ’Hvornår’ tematiserer undervisningens tidsperspektiv.

I og med at didaktikken omhandler undervisning, har den

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 13

| 13

03/06/2019 11.27

aktiviteter, der i en eller anden form indebærer eller sigter mod læring eller udvikling hos mennesker, som sit omdrejningspunkt. Konteksterne for didaktiske forløb kan være mange forskellige, det kan dreje sig om formelle undervisningsforløb i skole og uddannelse eller andre former for lærings- eller udviklingsorienterede aktiviteter i institutioner, fællesskaber eller organisationer. Det kan være aktiviteter, der sigter mod deltageres udvikling af ny faglig viden eller nye færdigheder og kompetencer, mod læring af mere personlig karakter forbundet med for eksempel normer og identitet, nye måder at forstå sig selv eller sin omverden, nye måder at håndtere problemer, og i organisationer kan det være didaktiske forløb, der sigter mod organisatorisk forandring, innovation og udvikling af nye praksisformer, for blot at nævne nogle få eksempler. Didaktik kan således være relevant i forhold til mange forskellige typer sammenhænge, hvoraf denne bog primært beskæftiger sig med didaktik i relation til uddannelsesinstitutioner og -kontekster.

Man skelner også mellem almendidaktikken, som denne bogs indhold hører ind under, og fagdidaktikken, der, som det ligger i udtrykket, er mere fag-orienteret. Hvor almen-didaktikken beskæftiger sig med de ovenfor nævnte temaer generelt, fokuserer fag-didaktikkerne på enkelte fags eller fagområders særlige didaktik og problemstillinger (Gundem, 2011; Krogh, 2011; Krogh, 2013). Man kan sige, at man i fagdidaktiske overvejelser forholder sig til faget. Dette omfatter således det rent fag-faglige, men også det enkelte fags funktion eller rolle i en uddannelse.

Skal man eksempelvis undervise i eller med et fag? Et eksempel kunne være relateret til fremmedsprogsområdet – hvor man i ét scenarie kan undervise i engelsk sprog med det mål, at elever, kursister eller deltagere opnår sprogkundskab, øger aktivt og passivt ordforråd og grammatisk præcision i sproglig formidling

14 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 14

03/06/2019 11.27

– og man i et andet scenarie kan undervise i internationale forhold på engelsk, hvor sproget får karakter af redskabsfag, samtidig med at sproglig kompetence (videre)udvikles gennem aktiv brug af det blandt andet gennem læsning af engelsk materiale og selvstændig mundtlig og skriftlig produktion på engelsk. Undervisningens hovedformål er forskellige i de to tilfælde, men den sproglige dimension spiller en betydningsfuld rolle i begge sammenhænge.

For at nævne nogle andre eksempler vil der være store indholdsmæssige forskelle, hvad angår det faglige inden for områder som dansk, hjemkundskab, religion og musik. Disse faglige forskelle vil spille en planlægningsmæssig rolle og har ført til udviklingen af særlige fag-didaktikker som for eksempel danskdidaktik, hjemkundskabs-didaktik, religions-didaktik, musikdidaktik og så videre. Det vil være en fagdidaktisk opgave at planlægge den faglige progression, udvælge undervisningens faglige indhold og fagligt relevante undervisningsmaterialer på baggrund af viden om, hvad der kendetegner og gør sig gældende inden for et specifikt fagområde.

Ud over dette kan der desuden skelnes mellem forskellige særlige didaktiske retninger, som hver især tematiserer særlige problemstillinger eller spørgsmål eller søger at integrere bestemte teorier, ideer eller idealer om for eksempel læring og læreproces.

Her kan eksempelvis nævnes kritisk didaktik, frigørende didaktik, konstruktivistisk didaktik, mål-middel-didaktik, dannelsesteoretisk didaktik og flere andre (Jank & Meyer, 2015). Det fører for vidt at komme nærmere ind på dette i denne bog, der har almen-didaktikken som sit fokusområde, så vi beskæftiger os ikke nærmere med dette. Er man særligt interesseret i sådanne spørgsmål eller fagdidaktik som tema, er der forslag til videre læsning sidst i bogen.

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 15

| 15

03/06/2019 11.27

Det skal samtidig som noget væsentligt tilføjes, at man ud over de nævnte forskellige former for didaktik også skelner mellem overordnede måder at forstå, hvad didaktik handler om i det hele taget. Sideløbende med at teoretikere gennem tiden således har defineret begrebet didaktik indholdsmæssigt lidt forskelligt, har der også udviklet sig forskellige traditioner. De kan betegnes som didaktiske positioner, der repræsenterer hver deres tilgang til eller udlægning af, hvori didaktikken helt grundlæggende skal tage sit udgangspunkt: Skal didaktikken tage afsæt i forskningsresultater, det vil sige være funderet i empirisk forskning – om for eksempel læring og læreprocesser – der begrunder fastlæggelsen af et curriculum eller en læseplan? Eller skal didaktikken tage sit udgangspunkt i spørgsmål om dannelse og erfaringsudvikling? Disse to tilgange betegnes ofte som hhv. den angelsaksiske (amerikanske, engelske) tradition og den kontinentale.

Den angelsaksiske er karakteriseret ved at orientere sig mod curriculum og metoder, mål-orienteret undervisning og undervisningsplanlægning, mens den kontinentale didaktiske tradition afspejler en orientering mod ’processer’ og didaktikken forstået som et redskab til analyse og forståelse af undervisning i dens forskellige former. Inden for den kontinentale tradition ses didaktikken som en form for ’værktøj’, som undervisere anvender i forbindelse med planlægning og analyse af aktivitetsforløb (Midtsundstad & Hopmann, 2011; Hopmann, 2015).

For at belyse dette lad os give to eksempler (eksempel 1.3):

16 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 16

03/06/2019 11.27

Eksempel 1.3 Eksempel (angelsaksisk tradition) For en engelsk primary school’s 1. årgang er angivet følgende detailmål for matematik vedrørende tal og talværdier: • Tælle til 100 forlæns og baglæns, begyndende ved 0 eller 1 eller fra et hvilket som helst tal • Tælle, læse og skrive tal til 100 i tal • Tælle i multipler af to, fem og ti • Ved et givent tal kunne identificere ét mere og ét mindre • Identificere og repræsentere tal ved at bruge objekter og billedrepræsentationer inklusive tallinjen og bruge sproglige udtryk som ’svarende til’, ’mere end’, ’mindre end’ (’færre’), ’mest’, ’mindst’ • Læse og skrive tal fra 1 til 20 i tal og i ord.

Eksempel (kontinental tradition) I den danske folkeskoles Fælles Mål for 1. fase i forløbet 1.-3. klasse er angivet følgende detailmål for matematik vedrørende tal: • Eleven kan anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge.

• Eleven har viden om enkle naturlige tal.

Opgave: Diskuter forskelle i de to eksempler og overvej forskellenes mulige didaktiske betydning.

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 17

| 17

03/06/2019 11.27

Den didaktiske trekant Den enkleste model til illustration af de forhold, som didaktikken omhandler, er den didaktiske trekant.

Indhold

Undervisning

Underviser

Deltager

’Indhold’ omhandler det faglige stof, der skal læres, eller med andre ord svaret på undervisningens ’hvad’. Relationen mellem ’Indhold’ og ’Underviser’ drejer sig om, hvorledes underviseren udvælger, formidler og lægger op til arbejde med s­ toffet i undervisningen. Det er i det spændingsfelt, fagdidak­tik­ken kommer til udtryk (Gundem, 2011; Imsen, 2006). Relationen mellem ’Indhold’ og ’Deltager’ drejer sig om, hvorledes deltageren arbejder eller forventes at arbejde med stoffet, herunder de muligheder for interaktion med indholdet, som deltagerne har eller skal have. Det forbinder sig med de læringsteoretiske overvejelser, der ligger bag valg af undervisningens arbejdsmetoder kombineret med overvejelser over deltagernes forudsætninger, med andre ord undervisningens ’hvordan’. ’Underviser’-’Deltager’ relationen drejer sig om den interaktion, der finder sted mellem underviser og deltager og dermed graden af undervisningens samspilsorientering, dens ’hvem’. Pilene illustrerer endvidere, at 18 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 18

03/06/2019 11.27

der i alle dimensionerne er tale om samspil og gensidig påvirkning. Samlet omfatter modellen endvidere de didaktiske over­ vej­elser over undervisningens ’hvorfor’ og ’hvornår’. Denne meget forenklede models dimensioner vil vi udfolde gennem bogens kapitler med henblik på at vise kompleksiteten i didaktisk arbejde, og hvorledes det kan gribes an.

Didaktik som praksis Didaktik omfatter det at skulle planlægge, gennemføre og evaluere forløb, der sigter mod, at en bestemt læring eller udvikling understøttes, mod realisering af sådanne konkrete lærings- eller udviklingsmæssige formål, eller analysen af didaktiske design og gennemførte forløb. Dette er alt sammen opgaver, der kræver et godt indblik i og forståelse af menneskelige udviklings- og forandringsprocesser, af hvad der påvirker dem, og hvad der igangsætter, støtter og fremmer – eller hæmmer – sådanne processer.

Det er et komplekst arbejde, som man i dag som ansvarlig for didaktiske forløb foretager i mange sammenhænge, og som også rækker ud over de didaktiske udfordringer forbundet med at overveje og planlægge undervisning inden for traditionelle faglige områder, som for eksempel sprog, matematik eller musik.

Didaktiske forløb kan således omhandle pædagogers arbejde med at lære børn at løse konflikter, læreres indsatser for at styrke et inkluderende læringsmiljø i en klasse eller på en skole som sådan samt voksenunderviserens initiativer for at sikre deltageres interesse og engagement – og på et mere generelt plan omhandler det de sunde processer i virksomheder og organisationer for eksempel i forbindelse med udvikling af forløb og aktiviteter for integration af nye medarbejdere, innovation og implementering af fornyelser samt udvikling af medarbejderes

1 Introduktion

Hvad er didaktik.indd 19

| 19

03/06/2019 11.27

kompetencer og arbejdsformer for at nævne nogle eksempler.

Didaktisk design og analyse af processer, der retter sig mod læring, udvikling og forandring i sammenhænge som disse, forudsætter indsigt i en række grundlæggende spørgsmål og problemstillinger og er forbundet med målrettede analyser og overvejelser som baggrund for handlinger og valg. Didaktisk kompetence bliver således ofte beskrevet som omfattende tre overordnede kompetenceniveauer (Dale, 1998): 1) at kunne gennemføre konkret undervisning, 2) at kunne planlægge og analysere undervisning og 3) at kunne reflektere over og teoretisk (videre)udvikle undervisning, herunder at mestre et didaktisk begrebsapparat. Dette aktualiserer behovet for strukturerede tilgange i disse processer. Didaktikken repræsenterer det faglige område, der beskæftiger sig med dette.

Bogens struktur og kapitler I bogen beskæftiger vi os med didaktikken som disciplin og belyser væsentlige begreber, tilgange og traditioner. Indledningsvist behandles didaktikken som fagligt og teoretisk område, og dernæst adresseres generelle spørgsmål og temaer i følgende rækkefølge:

Kapitlerne 1. Introduktion, didaktikkens positioner og hovedspørgsmål, aktualitet og relevans i forskellige kontekster, herunder også didaktikken som fagområde i et historisk perspektiv, samt forskellige retninger inden for didaktikken. Kapitlet lægger op til bogens øvrige kapitler.

2. Didaktiske forløb og læringsrelaterede problemstillinger 3. Didaktiske forløbs mål og formål

20 |

Hvad er didaktik

Hvad er didaktik.indd 20

03/06/2019 11.27

4. Didaktiske forløbs kontekst og rammer 5. Indhold og aktiviteter 6. Deltagere og forudsætninger 7. Interaktioner og roller 8. Evaluering 9. En arbejdsmodel Desuden er der sidst i bogen forslag til videre læsning.

Hvert kapitel vil blive suppleret med eksempler fra forskellige typer kontekster, der i kort form belyser praksisnære situationer og illustrerer problemstillinger med henblik på det tema, kapitlet behandler. Dette gøres på en måde, således at der kan generaliseres til andre kontekster. Eksemplerne vil referere til blandt andet daginstitutioner, grundskole, ungdomsuddannelser og voksenundervisning samt til andre kontekster, hvor der gennemføres aktiviteter af relevans for bogens emne – som et eksempel kunne nævnes museer.

Hvad er didaktik.indd 21

03/06/2019 11.27

135 mm

Karen Egedal Andreasen er ph.d. og lektor i pæ-

Hvordan griber man det an at lære andre noget bestemt? Hvordan

dagogik og pædagogisk evaluering ved Aalborg Universitet. Hun er tilknyttet forskningsgruppen Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning, hvor hun beskæftiger sig med pædagogik, didaktiktik og læreprocesser samt undervisning og evaluering. Karen er er desuden involveret i forskning, følgeforskning og udviklingsarbejder inden for forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge

skal man som lærer planlægge aktiviteter, sådan at eleverne kan få det udbytte, man har tænkt sig? Hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Disse spørgsmål hører til didaktikkens helt overordnede temaer.

Som lærer oplever man dagligt de udfordringer, der er forbundet med at skulle forholde sig til den kompleksitet og de dilemmaer og muligheder, der folder sig ud, når man skal designe og facilitere didaktiske forløb. Det er omdrejningspunktet i denne bog, der både behandler didaktik som begreb, som fagligt område og som praksis.

ori og didaktik ved Aalborg Universitet. Hun er tilknyttet forskningsgruppen Center for Uddannelsesog Evalueringsforskning, hvor hun beskæftiger sig med voksnes læreprocesser, pædagogisk-didaktiske tilgange og herunder ikke mindst problemorienteret læring, kulturelle og interkulturelle perspektiver og bredere samfundsmæssige sammenhænge.

HVAD ER DIDAKTIK kobler en grundig introduktion til didaktisk teori sammen med talrige konkrete eksempler fra lærerfaglig praksis.

Bogen retter sig mod lærerstuderende, men kan også læses af andre, der beskæftiger sig med planlægning og facilitering af forskellige former for didaktiske forløb og læreprocesser.

135 mm

KAREN E. ANDREASEN OG ANNIE AARUP JENSEN

90 mm

HVAD ER DIDAKTIK

HVAD ER DIDAKTIK

Annie Aarup Jensen er ph.d. og lektor i læringste-

13 mm

KAREN E. ANDREASEN OG ANNIE AARUP JENSEN

90 mm

Omslag: henriettemork.dk

DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

DIDAKTIK| SERIEN DIDAKTIK| SERIEN

www.akademisk.dk

DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien