Litteratur og dannelse by Akademisk Forlag

Hvad er det for litterære tekster, vi bruger i skolens danskundervisning, og hvad er disse litterære teksters opgave? Hvad er danskfagets dannelsesopgave, og hvilken type litterære tekster kan være med til at løse denne opgave? Det handler denne bog om.

Litteratur og dannelse er henvendt til nuværende og kommende dansklærere, der arbejder med litteratur og dannelse på langs og på tværs i uddannelsessystemet. Men den kan læses af alle, der interesser sig for, hvad der skal være dannelsens indhold. Hvad er det, skolen skal bidrage med, og hvor finder vi afsættet for den dannelsesopgave, som hviler på skolen, og som skolen hviler på?

www.akademisk.dk

Litteratur og dannelse

I bogen argumenteres der for, at vi skal udvide tekstvalget i danskundervisningen, så eleverne bliver introduceret til verdener, som er helt anderledes, end den de allerede kender til. Det vil sige litterære tekster, der udfordrer de forestillinger og forståelser, eleverne allerede har, og som dermed kan give dem mulighed for at se verden med andre øjne.

Martin Blok Johansen

Martin Blok Johansen er ph.d. i uddannelsesforskning og cand.mag. i dansk og idéhistorie. Han er lektor i dansk på Læreruddannelsen i Aarhus ved VIA University College, hvor han også er leder af forskningsprogrammet om æstetik og pædagogik. Han har gennem de seneste år fokuseret på litteratur og dannelse og har i den forbindelse udgivet en lang række dansk- og engelsksprogede artikler, der centrerer sig om disse temaer. Han er ansvarshavende redaktør på det internationale tidsskrift Nordic Journal of ChildLit Aesthetics og ansvarshavende redaktør på det danske Tidsskrift for Professionsforskning.

Martin Blok Johansen

Litteratur og dannelse – at lade sig berige af noget andet end sig selv

Akademisk Forlag

Litteratur og dannelse.indd 2

16/05/2019 07.56

Martin Blok Johansen

Litteratur og dannelse â&#x20AC;&#x201C; at lade sig berige af noget andet end sig selv

Akademisk Forlag

Litteratur og dannelse.indd 3

16/05/2019 07.56

Litteratur og dannelse Martin Blok Johansen Copyright © Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Omslag: Berger Joa Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN: 978-87-500-5215-9 På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning og udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk

Litteratur og dannelse.indd 4

16/05/2019 07.56

INDHOLD

Forord 9 Indledning 15 Bogens struktur 19 Blot til lyst 22 Ambition, relevans og anvendelighed 24 Skævheder, begrænsninger og forbehold 27 Teoretiske inspirationer 30 Biesta og modstandens betydning 32 Gruschka og indholdets egenværdi 35 En poststrukturalistisk inspiration 38 Egen position og tidligere undersøgelser 40 Fagdidaktik – at turde sætte sig uindfrielige mål 43 Dannelse – udehed og storhed 47 Dannelse og litteratur 48 Dannelse som selvoverskridelse 50 Selvoverskridelse og litteratur 54 Dannelse som horisontnedsmeltning 55 Kapitel 1: Børnelitteratur og litteratur for børn 59 Litteratur – et nævestød lige i synet 59 Børnelitteratur 63 Hvad er børnelitteratur? 64 Adaptation, didaktisering og purifikation 66 Nyere børnelitteratur 72 Børnelitteraturens umulighed 79

Litteratur og dannelse.indd 5

16/05/2019 07.56

Børnelitterære tekster i 6.A 84 Franz Kafka og Foran loven 88 Kafkas tekster 90 Foran loven 93 Kapitel 2: Adkomst Begrebet adkomst Adkomst og børn Tekster i skolen: En tentativ tredeling En tentativ diskussion af en tentativ tredeling Adkomst til Kafka i 6.A

99 100 103 110 116 118

Kapitel 3: Uafgørligheder Indledende overvejelser Begrebet uafgørlighed Uafgørlighedens fætre og kusiner Uafgørligheder i en skolekontekst Hvorfor uafgørligheder? Uafgørlighed og Kafka i 6.A Foran loven og uafgørlighed i 6.A

121 121 124 128 131 134 137 139

Kapitel 4: Defamiliariseringer Indledende overvejelser Begrebet defamiliarisering Min brug af defamiliarisering Defamiliariseringens fætre og kusiner Intimiderende intimitet Intimitet som familiarisering De ikke-projektive læsninger Defamiliarisering i skolen Defamiliarisering i 6.A

145 145 147 149 151 155 159 163 166 167

Litteratur og dannelse.indd 6

16/05/2019 07.56

Kapitel 5: Abstruse tekster og dannelse 171 Adkomst til abstruse tekster 171 Horisontnivellering 173 Den udgrænsede litteratur 176 Stor litteratur 176 Verdenslitteratur 180 Kompleksitet, klassiker og kanon 184 Kompleksitet 186 Klassiker 189 Kanon 192 Abstruse tekster – uabstrus afrunding 193 Magnitudo aesthetica – æstetisk storhed 196 Dannelse – revisited 200 Dannelse og uddannelse 201 Dannelse – forladthedsdannelse 204 Søren Ulrik Thomsen får det sidste ord 206 Kapitel 6: Kultur og dannelse 209 En tur i helikopteren 209 Fra The Great Gatsby i USA 210 Til Julie Nord i 5.B 212 Excercises d’admiration 213 Filterboblen 217 Appendiks: Empiri og metoder 227 Metodiske refleksioner 227 Kontekstualisering 227 Observationer 229 Interviews 230 Dokumenter 232 Analyse af det empiriske materiale 233

Litteratur og dannelse.indd 7

16/05/2019 07.56

Referencer 237 Noter 261

Litteratur og dannelse.indd 8

16/05/2019 07.56

FORORD

Jeg har stadigvæk nogle Mayland-kalendere liggende fra dengang, jeg var barn. Som jeg husker det, var det min mor og far, der insisterede på, at jeg skrev i dem, når jeg skulle noget: ”Er hos Westphal”, ”er på banen med Mill”, sådan noget, helt kort. Den sidste kalender er fra 1988, hvor jeg faktisk lige er begyndt i gymnasiet – lidt tankevækkende, så længe de syntes, de skulle have snor i mig. På opslaget for søndag d. 18. september står der ikke noget om, hvor jeg er, og opslaget har i det hele taget en anden tematisk karakter end sædvanligt. ”Læste 75 sider i Kongens Fald??????????????”, står der. Jeg kan sagtens genkalde mig følelsen, da jeg havde læst de 75 sider, og jeg kan også godt huske de mange spørgsmålstegn. Hvad var det her for noget? Jeg kom lige fra folkeskolen, hvor vi i sidste forløb havde læst en bog om en dreng og nogle dumdum-kugler, og jeg havde aldrig læst noget, der bare mindede om det, jeg sad med nu. Jeg forstod alle ordene, men jeg forstod ikke meget af sammenhængen mellem dem, og læsningen var – set i bakspejlet – en ret heftig mikstur af alt muligt til og fra og mellem fascination, frastødning, forvirring og forundring. Efterfølgende har jeg tænkt tilbage på min skoletids danskundervisning som læsning af en endeløs række af børnebøger. Jeg er helt sikker på, at mine lærere har gjort det i bedste overbevisning, og jeg er lige så sikker på, at jeg ville have været en af dem, der havde været mest vrangvillig, hvis de havde insisteret på at læse Franz Kafka, Marcel Proust og Fjodor Dostojevskij med mig og min 6. klasse. 9

Litteratur og dannelse.indd 9

16/05/2019 07.56

LITTERATUR OG DANNELSE

For det er det, der er mit indledende afsæt for bogen: at udfordre nogle af litteraturundervisningens curriculære selvfølgeligheder ved at læse forfatterskaber, som ellers typisk bliver udgrænsede alene på grund af deres forventede sværhed. Det handler altså i første omgang om at nuancere forståelsen af, hvilke tekster man kan præsentere for eleverne i skolen. Men samtidig er dette blot afsættet for bogens faktiske pointe, der er knyttet til dannelsesbegrebet, når det defineres som selvoverskridelse og efter kompositionen hjemme-ude-hjem. Når børn læser børnelitteratur, vil de ofte lave projektive og identifikatoriske læsninger, fordi børnelitteratur på mange måder handler om dem selv – den handler om børn, barndom og børnekultur. Hvorfor kan det så være vigtigt at læse tekster af fx Kafka i skolen? Fordi de kan bidrage med den udehed, som netop er forudsætningen for at blive dannet. I bogen bringer jeg tre begreber og en kategori i spil som mit bud på, hvordan man kan tilgodese udeheden og dermed selvoverskridelsen. De tre begreber er adkomst, uafgørlighed og defamiliarisering og kategorien er abstruse tekster, som er min meget lidt mundrette samleterm for de tekster, jeg mener er udgrænsede fra skolens litteraturundervisning. Argumentationen fremføres successivt gennem tre kapitler og med den logik, at eleverne i skolen skal have adkomst til uafgørlige litterære tekster, som defamiliariserer dem, og den ender i et fjerde kapitel, der diskuterer, hvilket indhold abstruse tekster kan have. Disse tekster skal give eleverne noget andet – og således medvirke til, at de kan hæve sig op over sig selv og overskride det selv, de allerede er, og blive sig selv. Det er netop den temmelig paradoksale dannelsesopgave, man er stillet med som menneske: at man skal blive en anden for at blive sig selv, og det er derfor, udeheden for så vidt er det væsentligste ele10

Litteratur og dannelse.indd 10

16/05/2019 07.56

Forord

ment i enhver dannelsesproces. Dermed bliver pointen, at eleverne i skolen skal præsenteres for noget andet end det, de allerede kender. Noget de ikke umiddelbart kan forbinde sig med, og som tvinger deres blik i en anden retning. De skal lade sig berige af noget andet end sig selv. I bogen tager jeg som sagt afsæt i litterære tekster, som er mit eget felt. Samtidig tror jeg, at den manglende udehed ikke blot er knyttet til litteratur. Den rækker både dybere og bredere end det. De samme pointer vil sikkert kunne gøre sig gældende i analyser af andre æstetiske artefakter som fx ballet, film, teater og arkitektur, men også i mere hverdagsagtige situationer, hvor man blot får mere af det samme, som er det samme som det, man kender i forvejen. Noget af det og en del andet vil jeg perspektivere til i løbet af bogen. Det empiriske afsæt for bogen er et projekt, som jeg vender tilbage til gentagne gange undervejs. Det foregår i en dansk 6. klasse, hvor jeg var så privilegeret at få lov til at være med i dansktimerne i en periode, der strakte sig over tre måneder, og hvor der udspandt sig nogle fantastiske litteratursamtaler mellem en topforberedt, vellidt og fagligt dygtig lærer og en flok energiske, videbegærlige og fagligt dygtige elever. Her er det vigtigt at understrege, at bogen ikke er elevernes fortælling om deres møde med Kafka og hans kumpaner. Det er heller ikke den involverede lærers fortælling. Det er min. Derfor er det naturligvis og naturligt nok også mine betragtninger, der bliver trukket frem og gjort til genstand for analyser og fortolkninger. Det betyder, at man måske indimellem skal tage det hele med det, Plinius den Ældre vistnok kaldte cum grano salis. At man tillader sig at glide lidt med, vil være dejligt; at man lader sig anfægte og forstyrre, er en del af ambitionen; at man er kritisk undervejs, er ganske nødvendigt. 11

Litteratur og dannelse.indd 11

16/05/2019 07.56

LITTERATUR OG DANNELSE

Bogen er til tider udtryk for en gammel, sur mands glæde ved de gode gamle dage. Det er mig, der er den gamle, sure mand, og jeg tager jævnligt nogle sideveje og omveje, indimellem farer jeg vild, og flere gange tager jeg en ekstra omgang i en rundkørsel. Smil, ryst lidt på hovedet og lad mig gøre det. Hvis jeg var lige så cool som Hans-Jørgen Schanz, ville jeg om bogens målgruppe blot skrive, at bogen har ”karakter af flaskepost, som bliver smidt i vandet. Så må vi se, hvad der sker” (Schanz, 2017, s. 107). Men den går vist ikke. Mest fordi der faktisk er mange, jeg gerne vil diskutere bogens tema og indhold med. Som udgangspunkt er det folk, der beskæftiger sig med litteratur på langs og på tværs i hele uddannelsessystemet. Hvad er forholdet mellem litteratur og dannelse? Hvad er litteraturens opgave i skolen, men også på gymnasier og universiteter? Men fordi sigtet med bogen ikke kun er af danskfaglig eller litterær karakter, er målgruppen derudover alle, der interesserer sig for dannelse og dannelsesproblematikker, og samtidig alle, der interesserer sig for børn og unge. For hvad er det, der skal være dannelsens indhold, og hvor skal vi finde det? Hvad er det, skolen og samfundet skal bidrage med i forhold til de kommende generationer, og hvor meget er det vores opgave som voksne at udfordre det, de allerede kommer med og kender til? Mit bidrag til denne diskussion kan læses over de næste par hundrede sider, hvor jeg tager afsæt i abstruse litterære tekster og deres rolle i skolen. Lad mig derfor – her mod forordets afslutning – betone noget, jeg kommer til at betone igen og igen: Bogen skal ikke betragtes som en aggressiv argumenteren for, at abstruse tekster skal overtage pensumlisterne. Den er blot et stilfærdigt forsøg på at legitimere, at disse tekster kommer til at indgå i et arsenal af mulige tekster, som læreren 12

Litteratur og dannelse.indd 12

16/05/2019 07.56

Forord

kan trække på i sin undervisning. Bogen er derfor på ingen måde et angreb på den litteratur, der bliver læst i skolen. Den er et forsvar for den litteratur, der ikke bliver læst. Bogen er tilegnet Julie. Mit absolutte favoritmenneske, der kender til Kafka, Proust og Dostojevskij, men som bare ”ikke går ned på knæ, i hvert fald ikke for nogen fra den her verden – sådan er det”. Aarhus, april 2019 Martin Blok Johansen

Litteratur og dannelse.indd 13

16/05/2019 07.56

www.akademisk.dk

Litteratur og dannelse

Martin Blok Johansen

Litteratur og dannelse – at lade sig berige af noget andet end sig selv

Akademisk Forlag