Den motiverende samtale i skolen by Akademisk Forlag

S TE P H E N R O LLN IC K SE B AS T I AN G . KA P L A N R IC H A R D R U T SC H M A N

Samtaler, der forbedrer adfærd og læring A k ad em is k Fo rl ag

Den motiverende samtale.indd 2

2/12/18 1:43 PM

STEPHEN ROLLNICK, SEBASTIAN G. KAPLAN OG RICHARD RUTSCHMAN

DEN MOTIVERENDE SAMTALE I SKOLEN Samtaler, der forbedrer adfærd og læring

Den motiverende samtale.indd 3

2/12/18 1:43 PM

Tilegnet Maya, Stefan, Jake, Nina og vores lille, store dreng, Nathan Albie – S.R. Tilegnet Sarah, Cole, Jordan og Brennan – S.G.K. Tilegnet mine forældre samt Peg, Luke, Jesse, Elijah, Lou og Micah – R.R.

Den motiverende samtale i skolen. Samtaler, der forbedrer adfærd og læring Sebastian G. Kaplan, Stephen Rollnick og Richard Ruthschman er oversat fra engelsk af Dorte H. Silver efter Motivational Interviewing in Schools. Conversations to Improve Behavior and Learning Copyright © 2016 The Guilford Press A Division of Guilford Publications, Inc. Copyright for den danske udgave © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion og redaktionel bearbejdning: Lene Kamuk Sats: Lumina Datamatics Ltd. Omslagslayout: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5129-9 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. www.akademisk.dk Supplerende ressourcer til at lære og praktisere MI, herunder eksempler på dagsordener og ideer til introduktioner til undervisere, kan findes på www.guilford.com/rollnick2materials.

Den motiverende samtale.indd 4

2/12/18 1:43 PM

INDHOLD FORORD

I OVERBLIK

SAMTALER OM FORANDRING Ordnereﬂeksen Ambivalensen Hvad MI er Hvad MI ikke er MI i skoler Evidensen Relationen

15 16 17 18 19 20 22 24

HVAD ER MI? Om forandring Grundlæggende elementer Kernen i MI: Fremkaldelse Vejene frem

25 25 27 29 33

ÅNDEN OG STILEN I MI Tre kommunikationsstile Den vejledende stil: Fundamentet for MI Ånden i MI

35 35 36 39

ET KORT OVER SAMTALEN Fire processer Engagering: Første trin Fokusering: Andet trin Fremkaldelse: Tredje trin Planlægning: Fjerde trin

43 43 43 45 46 47

KERNEFÆRDIGHEDER Empatiens rolle Samtalens tempo og rytme Åbne spørgsmål (”Å” i ”ÅBRO”)

49 49 50 51

Den motiverende samtale.indd 5

2/12/18 3:46 PM

Bekræftelse (”B” i ”ÅBRO”) Reﬂeksion (”R” i ”ÅBRO”) Opsummering (”O” i ”ÅBRO) At kombinere kernefærdighederne i en samtale

52 53 57 58

FREMKALDELSE Kernen i MI Retningslinjer for fremkaldelse

61 61 63

AT PLANLÆGGE FORANDRINGER Når fremkaldelse smelter sammen med planlægning At lægge en forandringsplan

73 73 76

MI’S TILGANG TIL AT GIVE INFORMATION OG RÅD Fremkald-giv-fremkald Tre basale behov: Autonomi, tilhørsforhold og kompetence Udbredte scenarier

83 84

II PRAKSIS 9

ADFÆRD, ADFÆRD, ADFÆRD Hvad MI bidrager med

85 86

91 97 98

LÆRING Hvad MI bidrager med

113 114

PERSONLIG UDVIKLING Hvad MI bidrager med

131 132

INDDRAGELSE AF FAMILIEN Hvad MI bidrager med Svarnøgle

149 150 162

III MÅLRETTEDE ANVENDELSER 13

MOBNING Udfordringen Udbredte tiltag mod mobning Hvordan MI kan hjælpe Konklusion

Den motiverende samtale.indd 6

165 167 168 170 171 175

2/12/18 1:43 PM

UDSATTE ELEVER MI som en integreret del af andre tilgange Udfordringen Principper for god praksis Hvordan MI kan hjælpe Ikke-straffende tilgange

177 177 177 178 180 181

ENGAGEMENT OG FOREBYGGELSE AF FRAFALD Udfordringen Hvad forskningen siger Hvordan MI kan hjælpe MI som støtte ved kulturforskelle MI er ikke en universalløsning

185 186 187 189 194 195

OVERGANGEN TIL LIVET EFTER SKOLEN Udfordringen Hvordan MI kan hjælpe

199 199 201

IV VIDERE HORISONTER

209

SÅDAN FORBEDRER DU DIN VIDEN OG DINE FÆRDIGHEDER Hvem ville du helst tale med? Træn ånden i MI Ånden i MI i aktion Åbne spørgsmål, der åbner vinduer (”Å” i ”ÅBRO”) Bekræft, også selv om det går galt (”B” i ”ÅBRO”) At formulere reﬂeksioner (”R” i ”ÅBRO”) Opsummering af Hvad? (”O” i ”ÅBRO”) Forandringsudsagn: At trække på elevens styrker At understøtte autonomi i vanskelige situationer Samtaler med kolleger: to korte øvelser Næste skridt

211 212 214 216 221 222 224 227 228 231 233 236

INTEGRATION AF MI I SKOLER Hvem gør hvad? Ekstern hjælp til elever At udbrede MI indefra Faglig udvikling og støtte Tips til skoleledere Introduktion til MI Strukturering af læringen

237 237 238 241 244 246 247 247

Den motiverende samtale.indd 7

2/12/18 1:43 PM

Facilitering af selvstyret læring Professionelle læringsfællesskaber for MI Coaching Kodning af feedback Anerkendelse af arbejdsindsats og præstationer

248 249 250 251 252

FLERE BØGER OM MI I PRAKSIS

253

OM FORFATTERNE

255

LITTERATUR

257

STIKORD

267

Den motiverende samtale.indd 8

2/12/18 1:43 PM

FORORD

Denne bog har ét bestemt formål: at forbedre de daglige samtaler om forandring i skoler, så elever, lærere og andre skolemedarbejdere oplever færre vanskeligheder og opnår større livsglæde og lyst til læring. Vores fokus er på enhver samtale med elever, som styrker deres motivation for at ændre holdninger og adfærd, for eksempel med hensyn til at få bedre karakterer, være gladere i skolen, forstyrre undervisningen mindre, komme bedre ud af det med kammerater og lærere og så videre. Vi er også interesserede i samtaler om elever, der ofte kommer for sent, om forstyrrende adfærd i klassen, mental sundhed, store konflikter blandt eleverne, umotiverede elever og andre problemer, hvor brugen af konsekvenser måske slår fejl. Disse samtaler finder sted som led i den daglige og til tider konfliktfyldte kontakt og kan dreje sig om problemadfærd eller – i mere afdæmpede situationer – om elevens faglige vanskeligheder. Med fokus på hverdagens samtaler forsøger bogen at introducere et sæt færdigheder, som kaldes ”den motiverende samtale” (MI)1, i en sammenhæng, hvor den gode kontakt med eleverne er en udfordring for alle involverede parter. Bogen henvender sig ikke kun til lærere, men til alle de medarbejdere, der understøtter lærernes arbejde: skoleledere, skolepsykologer, tutorer, socialrådgivere, forældre, ildsjæle og andre faggrupper. Bogen handler om, hvad man siger, og hvordan man siger det, og om kontaktfladen i etableringen af gode relationer, som vi mener udgør kernen i god læring. Kan samtaler fremme forandring? Den stil, man anvender, og den måde, man afvikler samtalen på, ser ud til at gøre en forskel. Det er her, MI kommer ind. Det er en samtalestil, der er udviklet i sundhedsog socialsektoren, hvor forandring ofte er en vigtig prioritet. Den er 1

Forkortelsen MI (efter tilgangens engelske betegnelse, Motivational Interviewing) er udbredt på dansk og anvendes således også her.

Den motiverende samtale.indd 9

2/12/18 1:43 PM

videreudviklet og evalueret i videnskabelige studier gennem mere end 30 år med særligt fokus på situationer, hvor nogen er involveret i en konflikt eller er usikker over for forandring – det er derfor, ordet ”motiverende” indgår i navnet. MI behøver ikke kun at fokusere på problemer. Tilgangen kan også anvendes til at hjælpe folk med at afklare, hvad der er vigtigt for dem, hvor deres styrker ligger, og hvordan de kan opnå forandring. Selv om MI er en ret ny tilgang i skolesammenhæng, har den helt indlysende samme overordnede mål som undervisning: at støtte elevernes udvikling og forandring. Vores motivation for at skrive bogen udspringer af behovet for at arbejde både med elevernes styrker og med de udfordringer, de måtte have. Endelig håber vi, at bogen kan fungere som en katalysator for en ændret pædagogisk kultur, der lægger vægt på autentiske relationer som grundlaget for hele den øvrige proces. I den forstand håber vi, at MI kan spille en rolle i udmøntningen af denne pædagogiske kerneværdi.

Et par ord om os selv Vi håber, at det vil fremgå, at vi brænder for pædagogik, og at vi er overbeviste om potentialet i MI som et nyttigt redskab for lærere og andre, der til hverdag har skolen som arbejdsplads. Vi har fulgt forskellige stier på vores vej til at praktisere og skrive om MI. SR: Jeg er en af grundlæggerne af MI, og der skulle et møde med en viceinspektør til, før jeg blev draget ind i skoleverdenen. Han kom hen til mig i forbindelse med en træningsworkshop og sagde: ”Vi vil gerne forbedre relationerne hele vejen rundt, og jeg er her for at forbedre mine færdigheder. Jeg tror, MI kunne spille en vigtig rolle. Kunne du komme og besøge os?” Det, jeg så og hørte, da jeg besøgte hans skole, blev drivkraften for at skrive denne bog. De små øjeblikke, der gør en forskel, var drysset ud over klasseværelser og gange, på en måde, der var markant forskellig fra mine egne oplevelser som elev, hvor jeg tit havnede i problemer. Jeg ville have trivedes på den skole. Så begyndte

Den motiverende samtale.indd 10

2/12/18 1:43 PM

jeg at arbejde sammen med mine medforfattere, og de samtaler løftede vores motivation op til et ønske om at undersøge, om vi kunne hjælpe skoler med at værdsætte og styrke det, de allerede arbejder med: samtaler, der er med til at forandre liv. SGK: I mit sidste år på universitetet gennemførte jeg et praktikforløb på en skole i Amherst, Massachusetts, hvor jeg i en femteklasse arbejdede med inklusionen af elever med særlige behov. Jeg havde det store privilegium at arbejde sammen med en fantastisk kontaktlærer, Alice Goodwin-Brown (alias fr. G-B). Jeg kan stadig huske mit første møde med hende, da vi drøftede de elever, jeg arbejdede med. Da vi nåede til en bestemt elev, en dreng med en lang liste af adfærds- og læringsmæssige udfordringer, var det første, hun sagde: ”Han er sådan en skøn knægt”, hvorefter hun beskrev alle hans gode egenskaber. Hendes ord den dag og den oprigtige omsorg, hun hver eneste dag viste alle sine elever, var slående for mig. Igennem min karriere, både som speciallærer og som basketballtræner, har jeg stræbt efter at holde fast i den egenskab, som fr. G-B udtrykte så smukt: at have alle mine elevers og spilleres styrker som mit primære fokus. Mit første møde med MI skete senere i min uddannelse til psykolog, da en af mine vejledere nævnte MI som en nysgerrig tilgang til at udforske udfordringer sammen med andre, uden at dømme eller konfrontere. Denne tilgang føltes bekendt for mig ud fra, hvad jeg havde lært af fr. G-B’s styrkeorienterede undervisningsstil. RR: Jeg har arbejdet med sårbare elever i næsten fire årtier som frivillig, lærer, high school-rektor, direktør og, inden for de videregående uddannelser, leder af skolepartnerskaber. Som nyuddannet arbejdede jeg som frivillig i Alternative Schools Network i Chicago, hvor jeg som gymnasielærer og frivillig støtteperson arbejdede med unge bandemedlemmer og elever, der var gået tidligt ud af skolen. Jeg havde hyppige samtaler med unge, hvor jeg forsøgte at få dem til at ændre sig. Det hjalp at oprette tilbud, hvor de unge fik en følelse af at høre til, men trods denne indsats havnede alt for mange af dem i fængsel eller som tragiske ofre for skyderier. De var givetvis ikke i tvivl om,

Den motiverende samtale.indd 11

2/12/18 1:43 PM

at jeg var bekymret, og at jeg nærede ægte omsorg for dem, men det så ikke ud til at gøre den store forskel med hensyn til at få dem til at ændre sig. I årenes løb søgte jeg efter tilgange til at støtte og hjælpe marginaliserede, udsatte unge tilbage på sporet. Da jeg opdagede MI via min hustru, som er sygeplejerske og arbejder inden for den offentlige sundhedssektor, syntes jeg, tilgangen så lovende ud. Efterhånden som jeg lærte mere om MI og anvendte tilgangen i praksis med mine elever, stod det klart for mig, at det var et redskab, jeg ville have haft stor glæde af tidligere i min karriere.

Tak Der er så mange mennesker, historier og oplevelser, der har hjulpet os i arbejdet med denne bog, at vi umuligt kan nævne dem alle; nogle af beretningerne er også for personlige til at blive delt her. Der er imidlertid en håndfuld mennesker, der skiller sig ud. Vi vil gerne takke Andy Williams fra Monmouth Comprehensive School i Wales, som tog den motiverende samtale (MI) til sig og åbnede dørene til sin vidunderlige skole for os. Danny Gordon og Robert Valle fra Center for College Access and Success ved Northeastern Illinois University bør fremhæves for at se værdien af MI og for at eksperimentere med tilgangen; det gælder også centrets leder, Wendy Stack, som støttede uddannelsen af lærere, medarbejdere, mentorer, engagerede forældre og lærerstuderende ansat ved skoler i Chicago. Medlemmer af MI-netværket Motivational Interviewing Network of Trainers har gennem flere år støttet os med tid, visdom og gode råd. Vi takker også vores respektive ægtefæller, Nina Gobat, Sarah Kaplan og Peg Dublin, for deres tålmodighed og støtte, herunder deres tilbagemeldinger på de første tekstudkast undervejs. Redaktionsteamet – serieredaktør William R. Miller, seniorredaktør Jim Nageotte og udviklingsredaktør Barbara Watkins fra The Guilford Press – kastede sig over de første udkast med stor gejst. Vi svedte bravt og takker dem for deres grundige opmærksomhed på klarhed og mange andre aspekter. Og så var der, for år tilbage, en lærer, der gjorde en stor forskel. Tak.

Den motiverende samtale.indd 12

2/12/18 1:43 PM

OVERBLIK

Den motiverende samtale.indd 13

2/12/18 1:43 PM

Denne bog er opbygget, så den giver et overblik over den motiverende samtale (MI) (Del I), eksempler på anvendelser i daglig praksis (Del II), diskussion af udfordringer som mobning og udsatte elever (Del III) samt forslag til, hvordan man kan lære MI og integrere tilgangen bredere (Del IV). De otte kapitler i Del I inddrager eksempler fra skolehverdagen for at illustrere, hvordan MI kan anvendes i denne sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i et kritisk spørgsmål: ”Hvorfor MI?” (kapitel 1). Det er en god ide at læse kapitel 2, inden man læser de øvrige kapitler i Del I, fordi det giver et overblik med henvisninger til de følgende seks kapitler, som hver især beskæftiger sig med et bestemt tema. Alle kapitlerne i Del I er bundet sammen af en rød tråd, der bør interessere alle, der arbejder i skolen: Dine samtalefærdigheder spiller en vigtig rolle som udtryk for dine egne og skolens værdier og som middel til at fremme forandring. MI er udviklet til at skærpe dine færdigheder til glæde for både dig selv og dine elever.

Den motiverende samtale.indd 14

2/12/18 1:43 PM

KAPITEL 1 SAMTALER OM FORANDRING

Det afhænger faktisk helt af samspillet mellem lærere og elever. – En elev, som svar på spørgsmålet ”Hvad er en god skole?” Den motiverende samtale (MI) fokuserer på at styrke motivationen for forandring, og den gør det gennem samtale. Denne bog handler om, hvordan de samtalefærdigheder, du allerede har, kan videreudvikles til at fungere som inspiration for forandring i klasselokalerne, på gangene og i kantinen. Det handler om, hvordan man forbedrer elevernes motivation, adfærd og udvikling.2 Det handler også om, hvordan man kan nyde samtalerne, være mere effektiv, bruge sin energi effektivt og have større gennemslagskraft. Grundlæggende handler det om, hvordan velkendte pædagogiske principper kan udmøntes gennem mere udbytterige samtaler. MI er gennem de seneste 30 år udviklet og forbedret som en styrkeorienteret tilgang, du kan bruge til at støtte dine elever i at finde deres egen vej til forandring (Miller & Rollnick, 2014). Tilgangen kan være nyttig, uanset om du er lærer, skoleleder, afdelingsleder, skolepsykolog eller coach. MI rummer redskaber til effektivt at håndtere situationer som disse: En 9-årig elev er ked af det, kæmper med en matematikopgave og siger: ”Jeg forstår det bare ikke, det gør jeg aldrig.” 2

Denne bog fokuserer på grundskolen og det gymnasiale niveau. Der er imidlertid ikke noget stort skridt herfra til videregående uddannelser. MI’s stil og teknikker ligger fast på tværs af de forskellige kontekster, selv om indholdet af samtalerne kan variere.

Den motiverende samtale.indd 15

2/12/18 1:43 PM

En pige på 12 drysser ind i klassen, for sent som så ofte før. Du spørger, hvorfor, og hun svarer: ”Det ved jeg ikke.” Du taler med en 15-årig elev og hendes far om, hvordan det går med skolearbejdet, og faren siger: ”Det er fuldstændig uantageligt. Hun gør sig slet ikke umage nok.” De samtaler, der udfolder sig i ovenstående scenarier, vil altid fokusere på forandring, uanset om det er i adfærd, motivation eller læring. Hvis man kunne vifte med en tryllestav, ville man med ét slag gøre eleverne motiverede og parate til at ændre holdning eller adfærd. Den slags ændring kræver imidlertid en arbejdsindsats, både fra dig og fra eleven. Hvad ville du sige i hver af de samtaler, der indledes ovenfor?

Ordnereﬂeksen En almindelig respons i situationer som dem ovenfor er at gribe til det, vi kalder ”ordnerefleksen”. Det er en velmenende tilbøjelighed til at fikse andres problemer. Den virker sommetider, for eksempel når en elev beder om råd. Den er også vigtig, når du skal give information eller tage hånd om noget i en fart, eller når elever ikke har noget andet valg end at følge reglerne. Men når det handler om at styrke en elevs motivation for forandring, er den ikke særlig velegnet. Sådan kunne ordnerefleksen udmønte sig i hver af de to scenarier: Eleven, som siger: ”Jeg forstår det bare ikke, det gør jeg aldrig”, får måske at vide, at: ”Hvis du sætter dig ned og virkelig koncentrerer dig, så vil du få styr på det og få bedre karakterer.” Og far og datter får måske dette svar: ”Har I tænkt på at bruge lektiecaféen og måske arrangere noget lektiehjælp?”

Ordnereﬂeksen: en tendens til at ﬁkse problemet for eleven.

At forsøge at styrke motivationen ved hjælp af ordnerefleksen kræver tid og arbejde

Den motiverende samtale.indd 16

2/12/18 1:43 PM

fra din side. Så hvordan reagerer eleverne? Man kan forvente en defensiv reaktion, hvor man snart hører ordet ”men”, enten sagt højt eller mere lavmælt. Hvis samtalen var en dans, ville der helt sikkert være nogen, der blev trådt over tæerne.

Ambivalensen Elevens ambivalens i forhold til forandring ligger ofte lige under overfladen i de dialoger, vi har drøftet. Én del af eleven er måske indstillet på forandring og hører alle argumenterne for forandring; en anden del hører det modsatte, argumenterne imod forandring. Ambivalens er en meget udbredt og normal menneskelig oplevelse, som kendetegnes af en slags indre mental snak frem og tilbage: ”Bør jeg lave noget om eller bevare tingene, som de er?”; ”Jeg vil gerne”; ”Jeg er ikke sikker”; ”Jeg er på vej”; ”Det kan ikke betale sig”; og så videre, frem og tilbage. Hvis motivation – lysten og entusiasmen – er drivkraften til at gøre noget, er de stemmer, der taler for forandring, brændstoffet, mens de stemmer, der taler imod, er en bremse, der holder personen tilbage. Når ordnerefleksen møder ambivalens hos eleven, tager samtalen en uheldig drejning. Det, eleven hører fra dig, er argumenterne for forandring, den ene side af den ambivalens, de oplever; deres helt forventelige respons er, at de giver udtryk for den anden side og forsvarer status quo. For eksempel: Eleven, der har svært ved matematik, siger eller tænker måske: ”Ja, men ... jeg har prøvet, og det lykkes aldrig.” Pigen, der kommer for sent, siger måske: ”Ja, Okay,” og tænker ved sig selv: ”Jeg kan ikke lide at være her, så hvad skulle jeg gøre det for?” Og datteren med den utilfredse far siger måske: ”Men jeg har ikke lyst.” Jo mere du gør for at prøve at indgyde motivation, jo mere ser det ud til, at eleverne stritter imod. Både du og eleven føler, at I sidder fast.

Den motiverende samtale.indd 17

2/12/18 1:43 PM

Det er som en dans, der går helt skævt, og du forsøger at tænke dig frem til den næste smarte gestus. I alle eksemplerne ovenfor forklarer eleven, hvorfor forandring ikke er nogen god ide. Det er et signal, det er værd at lægge mærke til. Det ville give meget mere mening, hvis det var eleven og ikke dig, der argumenterede for forandring. Det er lige præcis dét, der er MI’s formål. Vi har allesammen en tilbøjelighed til at komme med løsninger, stramme op, give klar besked eller øge disciplinen. Elever, især de, der ikke klarer sig så godt, hører tit disse myndige udtalelser om belønning og straf. En lærer beskrev det engang som et system af trafiklys: Grønt betyder ”Gå denne vej, ja, det er rigtigt, godt klaret, du får gode karakterer og kommer til at klare dig godt her i livet”, mens rødt lys betyder ”Nej, stop, ikke den vej, du bliver straffet, og ...”. Disse konstante udmeldinger om ”gør dit, gør dat” kan Det, eleverne hører fra dig, er meget let have en negativ argumenterne for forandring, effekt på elevens motivation den ene side af ambivalensen; (DeCharmes, 1968; Chirkov deres respons er at give udtryk & Ryan, 2001; Gonzalez-Defor den anden side. Hass, Willems & Holbein, 2005; Valerand & BissonnetDet er svært at indgyde andre te, 1992). For at sige det, motivation. som det er: Det er svært at indgyde andre motivation. Vi foretrækker det, når beslutningen om forandring kommer inde fra os selv, ikke som følge af et eksternt pres. Børn har det på samme måde. Når de svarer ved at trække på skuldrene eller med en mere eksplicit markering af, hvorfor de ikke vil eller kan ændre sig, hvad gør man så?

Hvad MI er MI er en stil med et sæt af færdigheder, der anvendes til at have en samtale, hvor det er eleven, der formulerer de gode grunde til forandring – det, vi kalder ”forandringsudsagn”. Der er større

Den motiverende samtale.indd 18

2/12/18 1:43 PM

sandsynlighed for, at der sker forandring, når den kommer fra eleven selv som et udtryk for, hvad hun ønsker.

MI er en samtalestil, hvor det er eleven, der formulerer de gode grunde til forandring.

I stedet for at høre på, at du argumenterer for forandring, hører eleverne sig selv gøre det, og den oplevelse gør det lettere for dem at opløse deres ambivalens og træffe en beslutning om at forandre sig. De tager selv ansvar for beslutningsprocessen. Der åbner sig en ny verden, deres motivation bliver bedre, og lidt efter lidt, samtale efter samtale, bliver resultaterne bedre. Jo mere du respekterer elevernes egne unikke styrker og deres potentiale for forandring, jo større sandsynlighed er der for, at de faktisk ændrer sig. Du vil genkende denne tilgang i principperne for elevcentreret undervisning af børn på alle alderstrin. MI tilbyder blot redskaber for at gøre dette i form af samtaler, også i meget vanskelige situationer. Den energi, der driver forandringen, kommer inde fra eleverne selv, mens du fungerer som støtte og guide og arbejder med deres styrker og håb. MI bygger på overbevisningen om, at elever kan ændre sig. Det indebærer et skift i din samtalestil, hvor du går fra at indgyde til at fremkalde og således fungere mere som guide end som instruktør, og det udgør fundamentet for alt, hvad der følger i denne bog. Er MI let at lære? Ja og nej. Den samtalestil, der er tale om, kan godt føles lidt uvant. Det er en færdighed, der kræver øvelse. Når du først begynder at finde dig til rette med stilen og kan glæde dig over dine resultater, kan du opleve, at udviklingen skrider hurtigt frem.

Hvad MI ikke er MI er ikke en universalløsning, blot en måde at føre en konstruktiv samtale på. Kræfter uden for din kontrol, herunder elevernes venskaber og deres hjemmeliv, vil tit have en dominerende indflydelse og bremse selv dine bedste bestræbelser på at gøre en forskel. Det ville være urealistisk at hævde, at MI kan løse alle problemer, men rigtigt anvendt kan den være et meget effektivt redskab eller, som en af vores

Den motiverende samtale.indd 19

2/12/18 1:43 PM

kolleger formulerede det: ”en vigtig ingrediens i det brændstof, der driver god praksis” (David Olds, personlig samtale). Det behøver ikke at være tidskrævende at bruge MI, og det er ikke en tilgang, hvor man passivt absorberer alt, hvad klienten siger. MI er ikke en adfærdsændrende teknik, et trick eller en strategi, der anvendes på eller over for elever, men snarere noget, man gør med eleverne eller på deres vegne. Det er slet ikke en metode til at få nogen til at gøre noget, de ellers ikke ville ønske at gøre. Den bør ikke betragtes som en teknik til adfærdshåndtering, men som en måde at hjælpe nogen med at træffe beslutninger på. MI er noget, man praktiserer med elever for at hjælpe dem med at finde de veje, MI er noget, man praktiserer der ligger foran dem, og med eleverne; den er ikke noget, vælge dem, der fører til poman anvender på dem eller over sitiv udvikling og lader dem for dem. udleve deres drømme. Det er ikke kun en tilgang, der egner sig til elever i vanskeligheder, selv om den helt sikkert kan hjælpe dem; den er noget, der kan anvendes, og som har været anvendt, som grundlag for bedre samtaler på alle områder af skolelivet.

MI i skoler Den stil og de teknikker, MI hviler på, kan anvendes i klassen med en gruppe af elever og med enkelte elever. MI kan også tilpasses, så den tager højde for barnets udviklingsmæssige alder. Den måde, vi møder børn på alle alderstrin på, kan påvirke deres motivation for forandring. Med sin betoning af at støtte autonomi er MI særdeles velegnet til teenagere. Samtidig vil mindre børn, med deres levende fantasi, også have gavn af en varm og accepterende tilgang, der giver dem plads til at overveje deres egne grunde til at ændre sig. Retningslinjerne for at hjælpe mindre børn gennemgås i Del II. Vores erfaring med elever og med MI i andre sammenhænge, for eksempel sundhedssektoren, er, at MI ubesværet kan anvendes på tværs af kulturelle grænser. En gennemgang af forskningsresultater tyder eksempelvis på, at MI i USA har større effekt i arbejdet med

Den motiverende samtale.indd 20

2/12/18 1:43 PM

minoritetsgrupper, især latinamerikanske eller sorte amerikanere (Hettema, Steele & Miller, 2005). MI er forenelig med god pædagogisk praksis, hvor én person påtager sig rollen med at hjælpe en anden med at bevæge sig fra ubeslutsomhed til handling, fra følelsen af at sidde fast til at føle sig mere motiveret for forandring. Der er markante overlap mellem MI og de samtaler, der allerede finder sted i skoler: 2

Ordet ”education” (pædagogik, undervisning) er udledt fra det latinske udsagnsord ducere, ”at lede eller vejlede”, som peger på værdien af en lærer, som ”fremdrager” læring fra elever. MI fokuserer på samtaleteknikker rettet netop mod denne ”fremdragelse” for at fremme motivation for forandring. Vi kalder det fremkaldelse, en videreudvikling af, hvad der har været kaldt en sokratisk pædagogisk stil.

Erfaring fra klasseundervisning, understøttet af evidens, fortæller os, at elever lærer bedst, når de aktivt deltager og frivilligt tager ansvar for deres egen adfærd og læring, med støtte fra gode undervisningsteknikker. Det er lettere sagt end gjort. Elever virker ofte ambivalente med hensyn til at deltage og tage ansvar for sig selv – måske er de ligefrem afvisende over for ideen. MI rummer redskaber til at fremme deltagelse, opløse ambivalens og hjælpe eleverne med at sætte ord på deres egne veje til forandring.

Der er solid evidens for, at det fremmer motivationen at give elever specifik, præcis og positiv feedback. Bekræftelse er en målrettet måde at gøre det på, og det er en kernefærdighed i MI.

At respektere og støtte autonomi er en del af MI og understøttes af pædagogisk forskning. Elever klarer sig bedre i prøver og føler sig mere kompetente og motiverede for at lære, når lærerne aktivt støtter deres autonomi.

Lærere stiller allerede masser af åbne spørgsmål. I MI følges åbne spørgsmål op af brugen af andre færdigheder, herunder reflekterende lytning, som lægger op til yderligere diskussion. Hvis åbne spørgsmål svarer til at banke på døren, gør de andre færdigheder det lettere for dig at komme ind ad døren.

Den motiverende samtale.indd 21

2/12/18 1:43 PM

Det er værd at bemærke, at psykologen Carl Rogers (1902-1987), som var en pædagogisk pioner, også udviklede den klientcentrerede terapi, som vores beskrivelse af MI bygger på. Lytning spiller en helt central rolle i Rogers’ sidste bog, A Way of Being (1980), og også i flere af hans studerendes arbejde, blandt andre Thomas Gordon (2003). Forståelsen af, hvad det virkelig vil sige at lytte, og hvordan man kan anvende det, er en af de røde tråde i denne bog. Det er vores håb, at MI vil giver dig de nødvendige redskaber til at bruge lytning og andre færdigheder kreativt og med et frugtbart fokus på forandring. Motivation for forandring påvirkes tydeligvis af belønninger, straf, testresultater og så videre, men elevernes forhåbninger er en stærk drivkraft, og de samtaler, du tager med udgangspunkt i lytning og andre MI-færdigheder, kan hjælpe eleverne med at trække på deres forhåbninger.

Evidensen Den generelle forskningslitteratur om MI ud over skolekonteksten omfatter mere end 200 kontrollerede forsøg og evidens for tilgangens effekt i en række forskellige sammenhænge (Miller & Rollnick, 2014), herunder vellykkede anvendelser med unge (Naar-King & Suarez, 2011). Generelt har MI’s anvendelser i skolesammenhæng enten været elevfokuserede, rettet mod direkte at hjælpe elever med et konkret forandringsproblem, eller vejledende, hvor MI anvendes til at hjælpe en lærer/pædagog eller en forælder med at anlægge en strategi i arbejdet med en eller flere elever (Strait, McQuillon, Terry & Smith, 2014). I den nyeste gennemgang af anvendelsen af MI med skoleelever klassificerede Snape og Atkinson (2016) otte ud af 11 studier som ”bedste evidens”, tre var randomiserede forsøg, og alle studier på nær et havde positive resultater. Mange af studierne i MI i skoler har været rettet mod at forbedre elevernes helbred. Skolesygeplejersker har brugt MI i arbejdet med komplekse problemer som fedme (Bonde, Bentsen & Hindhede, 2014) og astma (Blaakman, Cohen, Fagnano & Halterman, 2014)

Den motiverende samtale.indd 22

2/12/18 1:43 PM

og til at hjælpe eleverne med at blive mere fysisk aktive (Robbins, Pfeiffer, Maier, LaDrig & Berg-Smith, 2012; Robbins, Pfeiffer, Wesolek & Lo, 2013). Studier har også vist lovende resultater for anvendelsen af MI på skoler for at hjælpe elever med at reducere deres forbrug af stoffer eller alkohol (Barnett et al., 2014; Hall, Stewart, Arger, Athenour & Effinger, 2014; Hamilton, O’Connell & Cross, 2004). Der forskes også mere og mere i brugen af MI til forbedring af skoleresultater og adfærd. For eksempel har to randomiserede, kontrollerede forsøg vist, at selv en enkelt MI-session (50 minutter med en uddannet MI-praktiker) for elever på mellemtrinnet (typisk i alderen 11-13 år) førte til bedre deltagelse i klassen, bedre adfærd i forhold til skolearbejde samt højere karakterer i matematik (Strait et al., 2012; Terry, Smith, Strait & McQuillin, 2013). Et andet randomiseret forsøg viste, at to gruppesessioner med MI førte til bedre karakterer i matematik, naturfag og historie sammenlignet med elever, som fik en enkelt MI-session (Terry, Strait, McQuillin & Smith, 2014). Et pilotstudie af ulovligt fravær fandt, at en hybrid af MI og andre metoder var velegnet i arbejdet med unge i alderen 16-17 år (Enea & Dafinoiu, 2009). Der er også opmuntrende forskningsresultater på vej med hensyn til, hvordan pædagogiske konsulenter kan bruge MI til at hjælpe lærere og forældre med at anvende effektive strategier for at hjælpe elever med at forbedre deres læring og adfærd (Herman, Frey, Shephard & Reinke, 2013). Vi har støttet MI-uddannelsen på mindst 47 sprog over hele verden. Interessen er der, og kolleger i blandt andet Estland, Wales og Polen overvejer at indføre MI i skolen som led i den daglige undervisningspraksis. MI supplerer det, du allerede gør for at fremme forandring hos dine elever. Faktisk er de fleste af de ovennævnte anvendelsesformer eksempler på MI i kombination med en eller flere andre interventioner. Det matcher den måde, MI ofte anvendes på i andre sammenhænge og med andre aldersgrupper.

Den motiverende samtale.indd 23

2/12/18 1:43 PM

Relationen Relationen udgør kernen i at fremme forandring, og motivation for forandring er den daglige udfordring for alle, der ønsker at forbedre elevers situation. Som det blev formuleret i det citat, der indleder dette kapitel, afhænger det ”faktisk helt af samspillet mellem lærere og elever”. Næste kapitel giver et mere detaljeret overblik over MI og fungerer som et landkort over de efterfølgende kapitler.

Den motiverende samtale.indd 24

2/12/18 1:43 PM

Den motiverende samtale.indd 2

2/12/18 1:43 PM

DEN MOTIVERENDE SAMTALE I SKOLEN er en praktisk håndbog, der giver lærere, AKT-vejledere og PPR-konsulenter effektive strategier og konkrete værktøjer til sammen med eleverne at ﬁnde løsninger på hverdagens udfordringer og konﬂikter. Den motiverende samtale er en veldokumenteret metode, der styrker elevers motivation og evne til at indgå i positive samspil med andre. Metoden er oplagt til blandt andet:

Samtaler om motivation Udviklingssamtaler Konfliktløsning Forældresamtaler Vejledning Uddannelsesvejledning Metoden kaldes MI efter den engelske betegnelse Motivational Interviewing.