JENS JØRGEN HANSEN (red.)
DIGITAL SKRIVEDIDAKTIK
DIGITAL SKRIVEDIDAKTIK DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG
Digital skrivedidaktik.indd 2
12/14/17 5:34 PM
Digital skrivedidaktik Redigeret af Jens Jørgen Hansen
AKADEMISK FORLAG
Digital skrivedidaktik.indd 3
12/14/17 5:34 PM
DIGITAL SKRIVEDIDAKTIK Jens Jørgen Hansen og bidragyderne © 2018 Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Et selskab i Egmont
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Lumina Datamatics, Inc. Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2018
ISBN: 978-87-500-5140-4
www.akademisk.dk
Digital skrivedidaktik.indd 4
12/14/17 5:34 PM
INDHOLD Indledning 9
Af Jens Jørgen Hansen Hvad er skrivning? 9 Bogens opbygning 12 Litteratur 15 1. Digital skrivning og elevens skrivekompetence 17
Af Jens Jørgen Hansen Den interaktive skrivemodel – skrivningens fem s’er 17 Digital skrivning 24 Digitale skrivestrategier i praksis – digitale pionerer, navigatører og passagerer 28 Afrunding 35 Litteratur 36 2. Skrivedidaktik – den multimodale, kognitive og sociokulturelle position 39
Af Jens Jørgen Hansen Hvad er skrivedidaktik? 39 Multimodal skrivedidaktik – skrivning som design af tekst 42 Principper for multimodal skrivedidaktik 48 Kognitiv skrivedidaktik – skrivning som strategier 53 Principper for kognitiv skrivedidaktik 59 Sociokulturel skrivedidaktik – skrivning som social praksis 61 Principper for sociokulturel skrivedidaktik 69 Litteratur 71
3. Skriveteknologier i en digital skrivepraksis 75
Af Rikke Christoffersen Denning & Jens Jørgen Hansen Hvad er skriveteknologier? 75 Blogbuddies – brug af digitale teknologier i undervisningen 78
INDHOLD
Digital skrivedidaktik.indd 5
| 5
12/14/17 5:34 PM
Hvordan anvendes digitale teknologier? 81 Positioner, identiteter og teknologier 82 Hvilken teknologiforståelse skal eleverne opnå? 86 Hvordan udvikles elevernes teknologikompetence? 87 Afrunding 92 Litteratur 93 4. ASK – en planlægningsguide til alle fag 95
Af Lene Illum Skov ”Billeder kan noget, som tekst ikke kan” 95 Skrivning – også på skærm 97 Metoden ASK 98 Aktivering 101 Stilladsering – at lære gennem samarbejde 106 Konsolidering 112 Anbefalinger 114 Afrunding 115 Litteratur 115 5. ”Det ser godt ud!” – om kvalificeret feedback på digitale elevprodukter 117
Af Rikke Christoffersen Denning Hvad skal eleverne lære om fremstilling? 117 SATsER og reklameproduktion i dansk 122 SATsER i praksis 128 Litteratur 134 6. At skrive med video 137
Af Peter Holmboe At designe undervisning med video 137 Video i bredt og alment perspektiv 141 Didaktiske greb som ramme for video 146
6 |
INDHOLD
Digital skrivedidaktik.indd 6
12/14/17 5:34 PM
Lærerens spørgeramme for undervisning med video 147 Elevens skriveramme til dialog og refleksion med video 150 Afrunding 154 Litteratur 154 7. Digitale skrivekonferencer 157
Af Charlotte Christiansen Den digitale skrivekonference er en ramme for udforskende samtale 158 Hvem kan bruge digitale skrivekonferencer? 159 Hvorfor er udforskende samtale nødvendig? 159 Hvad bør læreren vide om den enkelte elev inden skrivekonferencen? 160 Den digitale skrivekonference 162 Planlægning af den digitale skrivekonference – en guide i otte trin 165 Tips og tricks 176 Litteratur 176 8. At blogge – eller at skrive i verden om verden 179
Af Benthe Fogh Jensen Literacy og digital skrivning 179 Kommunikativ kompetence i en digital verden 181 Den sproglige værktøjskasse 192 Det samlede didaktiske planlægningsværktøj til læreren 196 Temaet er ’Being young’, mediet er blogs 197 Refleksionsværktøj til eleverne 200 Litteratur 201 Register 203
INDHOLD
Digital skrivedidaktik.indd 7
| 7
12/14/17 5:34 PM
Digital skrivedidaktik.indd 8
12/14/17 5:34 PM
INDLEDNING Af Jens Jørgen Hansen Udtrykket ’digital skrivedidaktik’ er et kampagnebegreb. En kampagne kan sætte noget på dagsordenen, som bør have opmærksomhed. En didaktik kan ikke være digital, men udtrykket ’digital skrivedidaktik’ kan sætte fokus på, at skrivning af digitale tekster og skrivning i digitale læringsmiljøer kræver nye praksisformer og dermed også nye didaktiske overvejelser og ny didaktisk viden. I denne bog sætter vi fokus på en række spørgsmål, som kræver skrivedidaktisk opmærksomhed: Hvad er skrivning? Hvordan kan man definere skrivning som en særlig kompetence, og hvad er skrivningens funktion og formål? Ændrer den digitale udvikling kravene til elevernes skrivekompetencer? Kan man tale om digital skrivning som en ny type skrivning? Hvorfor skal eleverne lære at skrive? Hvordan skal vi undervise i skrivning – og i hvad skal vi undervise? Hvilke metoder og didaktiske greb kan støtte lærere i at udvikle elevernes digitale skrivning og skrivekompetencer, og hvilke metoder kan støtte eleverne i at håndtere deres konkrete skriveprojekter i digitale læringsmiljøer? ”Digital skrivedidaktik” er en pendant til bogen ”Digital læsedidaktik” (Carlsen & Hansen 2015). Fokus er på den fortsatte skriveundervisning i et alment perspektiv og ikke på elever med skrivevanskeligheder eller elever med dansk som andetsprog.
Hvad er skrivning? Skrivning er mange ting. Skrivning er et retorisk håndværk, hvor man skal lære særlige teknikker og strategier til at håndtere en proces fra ide til produkt og dermed kunne kommunikere klart, forståeligt og overbevisende. Skrivning er også en kunstform, hvor man skriver ud fra en inspiration og frembringer et produkt, der repræsenterer et kunstnerisk og æstetisk univers. Skrivning er også en erkendelsesform, som giver mulighed for at få styr på de indre tankers spredte og associationsrige impulser og omforme dem til en sammenhængende forståelse. Skrivning er også en social deltagelsesform, hvor man forbinder sig med og tager del i sociale fællesskaber.
© AKADEMISK FORLAG
Digital skrivedidaktik.indd 9
| 9
12/14/17 5:34 PM
Skrivning er en nøglekompetence, der spiller en central rolle i både det personlige, sociale og faglige rum. Personligt er skrivning grundlag for vidensopbygning, kreativ ideudvikling, kritisk refleksion og erkendelsesmæssig afklaring. Skrivning er også en adgang til sociale fællesskaber og kulturens reservoir af konventionelle udtryksmåder. Adgangen omfatter både de fællesskaber og udtryksmåder, som er knyttet til fritiden, og som mange elever er fortrolige med at deltage i, og de faglige fællesskaber, som karakteriserer skolen, hvor der er særlige forventninger om måder at deltage på. Skrivning er derfor også en central faglig kompetence og udgør et grundlag for fremtidig læring og uddannelse, hvor eleverne skal skrive opgaver, udarbejde rapporter og lave undersøgelser, alt sammen medieret af deres kompetence til blandt andet at skrive. At styrke og udvikle elevernes skrivekompetencer er derfor en kerneopgave for skolen. Digital skrivning kan defineres som tekster skabt med computer og ofte med henblik på læsning på en computer eller andre redskaber, som er koblet op på internettet (DeVoss, Eidman-Aadahl & Hicks 2010: 7). Men digital skrivning er også en særlig skrivekompetence, som eleverne ikke lærer af sig selv. De skal lære at kombinere viden og færdigheder om skrivningens situation, brug af sprog, skriveteknologier og strategier med henblik på at fremstille et produkt henvendt til brug og læsning. Produktion af tekster i skolen har traditionelt været noget, der foregik på papir og skrift. I de seneste år har både skolens undervisningsmaterialer og elevernes produktive arbejdet bevæget sig en i multimodal retning med øget brug af billeder og diagrammer og multimodale kompositioner (Christensen 2015). Med Forenklede Fælles Mål fra 2014 blev det i danskfaget et mål, at eleverne skulle arbejde med multimodal produktion. I det tværgående tema ”It og Medier” beskrives elevens rolle som ”ansvarlig og kreativ producent” ved siden af de tre andre positioner: eleven som kritisk undersøger, som analyserende modtager og som ansvarlig deltager. Det produktive perspektiv fokuserer på, at eleverne skal tilegne sig kompetencer til at udarbejde målrettede digitale produktioner og skabe kreative løsninger ved hjælp af digitale værktøjer. Endvidere skal eleverne lære kommunikativt at kunne afpasse formål og budskab i forhold til målgruppe og bevidst kunne vælge multimodale udtryksformer og
10 |
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 10
12/14/17 5:34 PM
hensigtsmæssigt kombinere billedmæssige, lydmæssige og sproglige udtryksformer. Skrivning er derfor en tværfaglig kompetence, der kan anvendes i alle fag. I faget tysk kan eleverne for eksempel producere en turistfilm om en by, i naturfag producere en multimodal naturfagsrapport og i kristendomskundskab en animation af en lignelse. I det andet tværgående tema, ”Sproglig udvikling”, er skrivning også sat på dagsordenen som en fælles opgave for alle skolens lærere. Skriftlighed er en central del af deltagelse i og brug af fagenes tekstkultur. Hvert fag arbejder med særlige teksttyper og skrivegenrer med forskellige formål, strukturer og sproglige kendetegn. Elevernes tilegnelse af fagenes tekstkulturer er et grundlag for deres tilegnelse og bearbejdning af fagenes faglighed og for deres formidling og brug af fagenes redskaber, metoder og begreber i deres opgaver og læringsaktiviteter. Nutidens skole er karakteriseret ved en digital åbning (Hansen 2010). Det indebærer, at eleverne nu har mulighed for at designe og udforme komplekse medieprodukter, både computerspil, avancerede mediefortællinger, multimodale rapporter og faglige blogs og wikis. Endvidere har eleverne adgang til en bred vifte af digitale skriveteknologier og it-programmer, som kan støtte dem i deres skriveprojekter. Derudover kan eleverne udnytte digitale kilder til vidensopbygning og kan i deres digitale produktioner i princippet have hele verden som deres modtagere. Den digitale åbning indebærer også en række udfordringer for eleverne i forbindelse med deres produktioner: Hvordan etablere sammenhængende og målrettede digitale produktioner? Hvordan udnytte forskellige modaliteters kommunikative potentiale og samspil? Hvordan funktionelt bruge forskellige skriveteknologiske ressourcer? Hvordan udnytte de nye situationer for eleven til at afprøve forskellige identiteter, som arbejder med digital produktion: webdesigner, journalist, programmør mv.? Også læreren står over for nye udfordringer: Hvordan skal elevernes digitale skrivekompetence udvikles og stimuleres? Hvordan give respons på elevernes produktioner og ud fra hvilke kriterier? Hvad er tegn på god digital skrivning? Og hvilke strategier skal eleverne udvikle for at håndtere multimodale produktioner? Besvarelsen af disse og lignende spørgsmål tematiseres i ”Digital skrivedidaktik”.
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 11
| 11
12/14/17 5:34 PM
Bogens opbygning Bogen består af to dele. Første del præsenterer en teoretisk forståelsesramme centreret om tre spørgsmål: Hvad er skrivedidaktik, hvad er digital skrivning og skrivekompetence, og hvilken rolle spiller skriveteknologier i elevernes digitale produktion? I del to præsenterer vi en række eksempler på didaktiske greb udviklet på grundlag af metoden ”Pædagogisk designforskning” (Bjørndal 2014; Carlsen & Hansen 2015). De præsenterede didaktiske greb er resultatet af et projektsamarbejde mellem kapitlernes forfattere og lærere i skolen. Alle de udviklede didaktiske greb er afprøvet og testet i konkrete forløb i skolens undervisning. Kapitlerne præsenterer grebets undervisningsmæssige og læringsmæssige potentiale og vejleder skolens lærere i, hvordan grebene praktisk kan bruges i undervisningen. De didaktiske greb er eksemplificeret i konkrete faglige forløb, men er beskrevet således, at de kan bruges i alle skolens fag. Et didaktisk greb kan understøtte forskellige aspekter af skriveundervisningen anskueliggjort i nedenstående didaktiske trekant, der peger på tre overordnede skriveundervisningsmetoder: formidlende, dialogiske og stilladserende (Hansen 2015: 115): Skrivekompetence
Formidlende metoder
Stilladserende metoder Skriveundervisningens metoder
Lærer
Elev-elev Dialogiske metoder
Figur 0.1: Skriveundervisningsmetoder
Formidlende metoder har fokus på lærerens undervisning i skrivning og udvikling af elevernes skrivekompetence. Disse metoder kan organiseres som korte, intense forløb, for eksempel modellering af en bestemt gerne, eller som lange forløb, hvor lærerne kontinuerligt underviser i for eksempel skrivestrategier eller skriveguides. I bogen præsenteres formidlende skrivemetoder i
12 |
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 12
12/14/17 5:34 PM
kapitel 4, Skriveguides i alle fag, og kapitel 8, At blogge – eller at skrive i verden om verden. Stilladserende metoder sigter mod at støtte elevernes selvstændige brug af for eksempel skrivestrategier og responsstrategier i deres skriveprojekt. Stilladserende metoder findes i kapitel 3, Skriveteknologier, i en digital skrivepraksis, kapitel 5, ”Det ser godt ud!” – Om kvalificeret feedback på digitale elevprodukter, og i kapitel 6, At skrive med video. Dialogiske metoder har fokus på at støtte lærere og elevers løbende dialog om deres skriveprojekt. Kapitel 7, Digitale skrivekonferencer, præsenterer en sådan dialogisk metode.
Præsentation af bogens kapitler Kapitel 1, Digital skrivning og elevens skrivekompetence, indkredser en forståelse af, hvad digital skrivning og skrivekompetence er. Kapitlet beskriver en skrivekompetence ud fra hver af disse fem centrale faktorer: sagen, situationen, sproget, strategier og skriveteknologier samt tre forskellige elevprofiler med hver deres skrivestrategier til at håndtere digital skrivning: eleven som digital pioner, digital navigatør og digital passager. Kapitel 2, Skrivedidaktik – den multimodale, kognitive og sociokulturelle position, er en introduktion til skrivedidaktik og tre skrivedidaktiske positioner: den multimodale skrivedidaktik, den kognitive skrivedidaktik og den sociokulturelle skrivedidaktik. Kapitlet viser, at en skrivedidaktisk position indebærer et bestemt syn på skrivning, udpeger et særligt indhold i skriveundervisningen og peger på forskellige måder at undervise i skrivning på. Kapitlet peger endvidere på, hvordan den digitale udvikling medfører nye vilkår for forståelse af skrivedidaktikkens opgave. Kapitlet afsluttes med et overblik over ni didaktiske principper, som lærerne kan bruge som pejlemærker for udvikling af deres skriveundervisning. Kapitel 3, Skriveteknologier i en digital skrivepraksis, sætter fokus på skriveteknologier og deres rolle i elevens skrivepraksis. Kapitlet beskriver, hvordan teknologier har indflydelse på elevens skriveprojekt, for eksempel hvordan de giver nye muligheder for elevens eksperimenter med identitet og positioner, og hvordan de understøtter elevens konkrete opgaver og måder at løse en opgave
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 13
| 13
12/14/17 5:34 PM
på. Kapitlet kommer også med et bud på, hvad teknologikompetence er, og forskellige veje til at udvikle en sådan kompetence. Kapitel 4, Skriveguides i alle fag, beskriver en planlægningsguide, der stilladserer elevernes produktion af skriveprocessen af multimodale tekster. Guiden hedder ASK-metoden og omfatter tre faser: aktivering i en førskrivefase, stilladsering i en skrivefase og konsolidering i en færdiggørelsesfase. Kapitel 5, ”Det ser godt ud!” – Om kvalificeret feedback på digitale elevprodukter, beskriver metoden SATsER, som sikrer et systematisk fokus på feedback på digitale produktioner. Metoden SATsER indeholder seks fokusområder, som alle handler om feedback og kan støtte forskellige feedback-aktiviteter, både elevens selvevaluering, feedback fra en klassekammerat og fra læreren. Kapitel 6, At skrive med video, viser, hvordan video kan bruges som skrivemetode. Med inspiration fra Flipped Learning beskriver kapitlet, hvordan video kan indgå som en naturlig del af en undervisning, hvor video bruges som både et læringsredskab og et særligt sprog til at engagere, vejlede, udfordre og undervise den enkelte elev, mens der samtidig er fokus på elevens deltagelse i fællesskab og fag. Kapitlets særlige fokus er på, hvordan man kan støtte eleverne i deres produktion af selvproducerede videoer. Kapitel 7, Digitale skrivekonferencer, beskriver skrivekonferencer som en dialogisk metode, hvor læreren og den enkelte elev er i løbende dialog om den tekst, eleven er ved at skrive. Den digitale skrivekonference forgår i et digitalt læringsrum, hvor læreren kan etablere en tæt dialog med eleven under hele skriveprocessen. Metoden giver læreren en unik mulighed til at få indsigt i elevens skriftlige valg og strategier samt for at støtte og udfordre eleven i hans skriveproces. Kapitel 8, At blogge – eller at skrive i verden om verden, handler om, hvordan lærere kan planlægge et forløb om blogskrivning, og hvordan elevers kommunikative kompetence kan udvikles i en digital verden. Planlægningsværktøjet er udviklet med udgangspunkt i Ciceros retoriske pentagon med fokus på samspillet mellem taler, sprog, omstændighederne, tilhører og emne. God læselyst! Jens Jørgen Hansen
14 |
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 14
12/14/17 5:34 PM
Litteratur Bjørndal, K. (2014). Pædagogisk designforskning – en forskningsstrategi til at fremme bedre undervisning og læring. I M. Brekke & T. Tiller (red.). Læreren som forsker: Indføring i forskningsarbejde i skolen. Aarhus: Klim. Carlsen, D. & J.J. Hansen (2015). Digital læsedidaktik. København: Akademisk Forlag. Christensen, V. (2015). Nettekster fanger og fænger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen. Videnbasen for Aalborg Universitet VBN, Aalborg Universitet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. DeVoss, D.N., E. Eidman-Aadahl & T. Hicks (2010). Because digital writing matters: Improving student writing in online and multimedia environments. San Fransisco: Jossey-Bass. Hansen, J.J. (2010). Læremiddellandskabet: fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag. Hansen, J.J. (2015). Læsedidaktikkens funktioner og læseunderviserens kompetencer. I D. Carlsen & J.J. Hansen (red.). Digital læsedidaktik. København: Akademisk Forlag.
INDLEDNING
Digital skrivedidaktik.indd 15
| 15
12/14/17 5:34 PM
.
Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.
Digital skrivedidaktik præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Derudover introducerer bogen fem didaktiske greb, som kan benyttes i undervisningen i alle fag:
DIDAKTIK|SERIEN
www.akademisk.dk
DIGITAL SKRIVEDIDAKTIK
bygning.
)
Digital skrivedidaktik henvender sig til grundskolens mellemtrin og over-
(
• ASK – en planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster • SATsER – et refleksionsværktøj, som hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster og give peer-feedback • Videoskrivning – eleverne optager videoer, de kan bruge til dialog og feedback • Digitale skrivekonferencer – eleverne og deres lærer er løbende i dialog om digitale tekster, mens eleverne skriver dem • Blogskrivning – hvor elevernes arbejde med at skrive blogindlæg styrker deres retoriske kompetencer i en digital verden.