Hvad er videnskabsteori? by Akademisk Forlag

HVAD ER VIDENSKABS TEORI? Akademisk Forlag 2. udgave

Søren Harnow Klausen

HVAD ER VIDENSKABSTEORI? 2. UDGAVE

Akademisk Forlag

Hvad er videnskabsteori? Søren Harnow Klausen © 2005, 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Sat med: Garamond/Avenir Omslag: Henriette Mørk Sats: Tine Christoffersen Tryk: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4568-7 www.akademisk.dk

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Videnskabsteoriens elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 Videnskabsteorien og de forskellige videnskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 1. Videnskabens historie i meget korte træk . . . . . . . . . . . 27

Videnskaben i oldtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 Den ny tids videnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Videnskaben i 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 2. Det videnskabelige landkort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Grund- og specialvidenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 Forskellige genstandsområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Forskellige metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 3. Den vanskelige grænsedragning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68 Verifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75 Falsifikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81 Eksperimenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88 Et socialt fænomen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91 Søgen efter sandhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Et eksempel: Grafologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95 4. Videnskabens byggesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

Erkendekilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

Sanseerfaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 TĂŚnkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Vidnesbyrd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Videnskabelige metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Deduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Induktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120 Forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .125 Slutning til den bedste forklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134 Klassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Begreber og definitioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 5. Enhed og mangfoldighed i videnskaberne . . . . . . . . . 151

Kvantitative og kvalitative metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Den hermeneutiske cirkel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Objektivitet i humanvidenskaberne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Erkendelsesinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 6. Videnskab og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

Realisme og antirealisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Objektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Instrumentalisme og pragmatisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Socialkonstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Argumenter for og imod antirealisme. . . . . . . . . . . . . . . . . 177 GrĂŚnser for antirealisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .180 Hvad siger historien? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Betydningen af samfund og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . .186 Begreb og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .189 Teoretiske stĂ¸rrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Konstruktivismens berettigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

INDHOLD

7. Videnskab og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Grundforskning, mĂĽlforskning og anvendt forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .200 Videnskab og teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .202 Forskning som investering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .205 Fra teori til praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .207 Forskningsetik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 Kommercielle interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 Takt og tone i videnskaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 8. Forskningens former . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227

Fra modus 1 til modus 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .227 TvĂŚrfaglighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 TvĂŚrfaglighedens former . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .236 Kreativitet og innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .242 Teorier, metoder og forskningsdesign . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 Register. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

FORORD

Som det var tilfældet med første udgave af Hvad er videnskabsteori (2005) er formålet med denne anden udgave at skildre videnskaben som den faktisk er. I modsætning til andre indføringer i videnskabsteori giver den ikke et idealiseret billede af videnskaben eller drejer sig om nogle få mønstereksempler fra især fysikkens historie. Den tager udgangspunkt i nutidens brogede videnskabelige landskab. Samtidig tegner den et sammenhængende billede af videnskaben, som noget der udmønter sig på mangfoldige måder, men overalt er udtryk for en metodisk søgen efter sandhed og et samspil mellem tænkning og erfaring. I det forløbne tiår er jeg blevet klar over at virkeligheden er endnu mere broget, og at der er behov for et større udvalg af emner og tilgange til videnskabsteorien. Tværfaglighed har grebet om sig. Mange steder inddrager man kreativitet og innovation i kurser i videnskabsteori. Forholdet mellem videnskab og samfund er blevet endnu mere centralt. Og ny teknologisk udvikling udfordrer den traditionelle videnskabsteori. En vigtig pointe i den første udgave var at videnskabsteori ikke skal forveksles med metodelære. Men videnskabsteori drejer sig om at begrunde valget af metoder og reflektere over deres begrænsninger. Derfor er det forståeligt at videnskabsteori og metodelære ofte kobles tæt sammen i undervisningsforløb og projektarbejde. Det skaber imidlertid behov for at afklare forholdet mellem teori, modeller og metoder, og mellem kritisk 9

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

refleksion og forskningshåndværk. For at tage højde for disse nye erkendelser har jeg føjet et nyt kapitel – ”Forskningens former” – til den nye udgave. Det knytter an til temaer som er berørt i de tidligere kapitler, men sætter dem i en mere direkte sammenhæng med forskningsprocessen. Hvad er videnskabsteori? er en grundbog i videnskabsteori for alle fag. Det kan lyde overambitiøst, og man kunne mene at det strider imod ideen om at se nærmere på det faktiske videnskabelige arbejde. Det forholder sig dog lige omvendt. Videnskabsteori handler om at tage skyklapperne af og se tingene i en større sammenhæng. Det er et formål som betones i alle styredokumenter, lige fra aftalegrundlaget bag Fagets Videnskabsteori på universiteterne, over læreplaner og vejledninger for gymnasieskolens Almen Studieforberedelse og studieretningssamarbejde til den aktuelle lovgivning for professionsuddannelserne. Det videnskabelige landskab er nok broget, men forskelle og ligheder går på tværs af fag og hovedområder. Man kan lære meget om sit eget fag ved at studere eksempler fra andre fagfelter. De hastige ændringer af fag- og institutionsgrænser gør det endnu vigtigere at vide noget om videnskab i almindelighed. Det betyder ikke at man kan nøjes med den almene videnskabsteori. Bogen bør så vidt muligt suppleres med mere fagspecifikt materiale. Men den giver en helheldsforståelse som er nødvendig for at kunne begå sig som oplyst forbruger eller producent af videnskab i det 21. århundrede. Almen videnskabsteori er så relevant som nogensinde før. Denne bog er et forsøg på at gøre den aktuel og praktisk anvendelig. Søren Harnow Klausen Flensborg, oktober 2015 10

INDLEDNING

Videnskaben gennemsyrer hele vores tilværelse. Vi benytter os konstant af ting som bygger på videnskabelig erkendelse: biler, broer, computere, mobiltelefoner, kunststoffer, medicin, makeup, færdigretter og begreber som har fået deres betydning i en videnskabelig sammenhæng. Vi forstår os selv og andre i lyset af videnskabelige teorier – som indbyggere i et land med en bestemt historie, som mennesker i en tid præget af globalisering, eller som nogle der har godt af at snakke og blive snakket med. I vore valg støtter vi os ligeledes til videnskabelige resultater: skal vi holde op med at ryge eller drikke, fordi vi ellers risikerer at komme til at leve kortere eller dårligere? Skal vi lægge flere penge til side til alderdommen, fordi der sikkert vil være færre til at forsørge os til den tid? Det er altså ikke bare ved særlige lejligheder at vi kommer i berøring med videnskaben. Den indgår i vore mest dagligdags aktiviteter. Det moderne menneskes verdensbillede er i høj grad bestemt af videnskaben. Det gælder også for dem der er religiøse eller af andre grunde skeptiske over for den rolle videnskaben spiller. Er man troende, må man i hvert fald tage stilling til hvordan ens tro forholder sig til videnskabens resultater. De fleste nutidige former for religiøs tro – lige fra fundamentalisme til de mest liberale udgaver af protestantisk kristendom – bærer tydeligt præg af at være reaktioner på videnskabens fremmarch. Og der er stort set ingen som ikke stiltiende accepterer at videnskaben kan lære os noget om i det mindste en del 11

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

af virkeligheden, og handler derefter. Hvem regner ikke med at videnskabeligt fremstillede landkort og ordbøger er nogenlunde pålidelige? Selv fanatiske terrorister som ønsker at undergrave den moderne civilisation, baserer nogle af deres mest afgørende handlinger på viden om sprængstoffer eller giftgas. Ganske vist er der mange som er kritiske over for videnskaben. I løbet af de sidste hundrede år er man blevet opmærksom på at dens indflydelse også har været negativ: Den har gjort det muligt at fremstille atombomber og andre skrækkelige våben, den har ført til forurening og rovdrift på naturen, ensformige arbejdsprocesser, rationaliseringer, bureaukrati og besparelser, og den griber i det hele taget ind i menneskets liv på en måde som mange finder upassende. Men kritikken retter sig næsten altid imod en bestemt måde at anvende eller forstå videnskaben på, snarere end mod videnskaben som sådan. Som regel bygger kritikken da også selv på en form for videnskab, fx teorier om de miljømæssige skadevirkninger af moderne teknologi eller om hvordan der i sundhedsvidenskaben er en uheldig tendens til at behandle mennesket som et mekanisk apparat (hvilket kritikerne har en – videnskabelig – teori om at det ikke er!). Videnskaben er ikke til at komme udenom. Men hvad er det som ikke er til at komme udenom? Det mest velkendte og selvfølgelige er ofte noget af det vanskeligste at definere. Det gælder i høj grad for videnskaben. Man kan finde mange slående eksempler på videnskab, men at sige helt præcist hvad de har til fælles, og hvad der adskiller dem fra det som ikke er videnskab, er langt sværere. Dermed er det ikke sagt at det er umuligt. Man skal blot ikke forvente noget kort og nemt svar. På en måde kan man se hele videnskabsteorien som ét langt og komplekst svar på spørgsmålet »hvad er videnskab?« 12

INDLEDNING

Men hvorfor i det hele taget slås med et så vanskeligt spørgsmål, når vi jo på en måde godt ved hvad videnskab er, og under alle omstændigheder er i stand til at udøve og anvende den? Der er mange grunde til at beskæftige sig med videnskabsteori. Her skal blot nævnes nogle af de vigtigste: • Videnskaben er som nævnt blevet en dominerende verdensanskuelse. Den har på mange måder overtaget religionens rolle som den fundamentale autoritet. Men som bekendt skal man ikke forholde sig ukritisk til autoriteterne. Dels kan man spørge hvad videnskabens autoritet i det hele taget beror på. Hvorfor er det mere fornuftigt at lytte til videnskaben end til en spåkone eller ens sjette sans? Dels kan man sætte spørgsmålstegn ved om specifikke påstande der fremføres som videnskabeligt begrundede – fx at sorte er mindre intelligente end hvide, eller at vi ikke behøver at begrænse udledningen af drivhusgas – virkelig er det. For at kunne tage stilling hertil må man vide noget om hvad videnskab i det hele taget er. Det er ligeledes vigtigt at vide noget om den videnskabelige erkendelses begrænsninger. Hvad kan der i det hele taget være videnskabeligt belæg for at hævde? Hvornår er der snarere tale om personlige holdninger? Er en anerkendt biolog også særlig kompetent til at udtale sig om moral? Hvad kan en økonom sige om hvordan vi skal indrette sundhedsvæsenet? • Videnskaben vinder indpas på flere og flere områder. Forskningsbaseret undervisning har bredt sig fra universiteterne til andre dele af uddannelsessystemet. På gymnasiet lærer man fysik ved at udføre eksperimenter, matematik ved at give beviser og historie ved at foretage kildestudier. Også de praktiske uddannelser får et stadig mere teoretisk præg. 13

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

Håndværkere og designere skal lære økonomi, sprog og IT. Udviklingen gør at flere og flere går fra blot at være forbrugere til også at være udøvere (producenter) af videnskab. Men mange har umiddelbart svært ved at se meningen med det de gør. Hvorfor skal man bevise noget man allerede godt ved? Hvorfor skal man gentage et forsøg, når man allerede har opnået det forventede resultat? Hvorfor skal man studere en gammel snørklet tekst, når man kan læse en klarere fremstilling af det samme i en moderne historiebog? Hvad har psykologi og etik at gøre med sygepleje? Videnskabsteorien kan kaste lys over disse spørgsmål og dermed skabe mening i den tilsyneladende galskab. • Videnskaben bliver stadig mere specialiseret og uoverskuelig. Ikke bare lægfolk, men også videnskabsfolk er ikke længere i stand til at følge med i hvad der foregår på andre områder end deres eget. Det giver grobund for misforståelser og fordomme: naturvidenskabsfolk er følelseskolde og ensporede, humanister duer ikke til andet end smart tågesnak, medicinsk forskning glemmer det hele menneske og er i lommen på medicinalindustrien. Videnskabsteorien kan hjælpe til at modvirke den slags fordomme ved at undersøge hvad der egentlig kendetegner de forskellige videnskaber, og dermed fremdrage både oversete lighedspunkter og virkelige forskelle (og give et kvalificeret bud på hvorvidt der er noget om snakken!). Den kan også minde om at videnskaberne har et fælles udgangspunkt og en fælles målsætning. I nogle tilfælde kan videnskabsteorien måske ligefrem inspirere til ny forskning, fordi den udvider forskerens horisont. Tidligere tiders videnskabsfolk havde typisk et meget bredere arbejdsfelt. Det var ikke usædvanligt at den samme forsker be14

INDLEDNING

skæftigede sig med både fysik, kemi, medicin, psykologi og filosofi. Det gjorde det naturligvis umuligt at arbejde lige så koncentreret med de enkelte problemstillinger som det kendes fra den moderne, mere specialiserede forskning. Men til gengæld hentede forskerne ofte inspiration fra de tilgrænsende områder og brugte den til at udvikle ny begreber og metoder. Videnskabsteorien kan i nogen grad spille den samme rolle: Den kan fjerne skyklapperne fra forskeren og gøre hende åben over for andre tilgange til sit emne. • Delvis som en reaktion på den voksende specialisering – og fordi samfundet har behov for nye former for viden – bliver tværfaglig forskning mere almindelig. Denne tendens gør sig også gældende i uddannelserne, hvor man fx i stigende grader benytter sig af projektarbejde. Men trods de gode hensigter lykkes det ikke altid lige godt. Ved tværfaglige konferencer taler forskerne ofte forbi hinanden, og i mange tilfælde er der i bedste fald tale om flerfaglighed: Forskere og undervisere arbejder sideløbende med det samme emne – eller under en fælles overskrift – men uden at de faktisk påvirker hinanden nævneværdigt. Skal der være tale om ægte og frugtbar tværfaglighed, er det nødvendigt med en fælles forståelsesramme og en gensidig viden om og respekt for de forskellige videnskaber. • Videnskabsfolk er normalt meget opmærksomme på mulige fejlkilder. Men det gælder især de fejlkilder som knytter sig til deres særlige metode eller emne. Videnskabsteorien kan supplere ved at henlede opmærksomheden på mere generelle fejlkilder og begrænsninger, fx betydningen af forudfattede meninger og interesser, eller af at vælge en bestemt tilgang til et emne (som hvis en psykolog vælger at studere 15

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

en persons sjæleliv ud fra studiet af hendes adfærd, eller hvis en kriminolog undersøger straffenes rimelighed ud fra deres indflydelse på kriminalitetsstatistikken – i begge tilfælde kan der hævdes at være aspekter af emnet som den valgte tilgang lader ude af betragtning). Videnskabsteorien kan gøre forskeren – og dem som bruger forskerens resultater – mere bevidst om betydningen af sådanne faktorer, og dermed hjælpe til gøre resultaterne mere pålidelige og præcise.

Videnskabsteoriens elementer Som det vil fremgå af denne bog, er videnskabsteori en sammensat disciplin. Det er en samlebetegnelse for forskellige refleksioner over videnskabens og de enkelte videnskabsgrenes natur. Sådanne refleksioner finder man inden for flere videnskaber, hvorfor videnskabsteori selv må være en tværfaglig disciplin. Den rummer i hvert fald de følgende elementer: Videnskabshistorie. I videnskabsteorien benytter man sig gerne af historiske eksempler – store opdagelser og gennembrud, fx den videnskabelige revolution i 1600-tallet, men også tankevækkende fejltagelser, fx ideen om at jorden skulle være universets midtpunkt eller at varme skulle være et særligt stof. Ved at studere hvordan forskerne har nået de mest spektakulære og uomstridte resultater, kan man få en idé om hvad der i særlig grad udmærker videnskaben. Men videnskabshistorien leverer ikke bare eksempler til efterfølgelse. Den udgør også et videnskabsteoretisk problem. Det er et bemærkelsesværdigt træk ved videnskaben at den i det hele taget er en historisk størrelse. De enkelte discipliner er opstået på vidt forskellige tidspunkter (nogle for tusinder af år siden, andre for ganske nylig). Teorier og verdensbilleder har afløst hinanden, og mange grundlæggende begreber har ænd16

INDLEDNING

ret betydning. Nogle mener at videnskaben er noget helt igennem historisk, således at man ikke kan sige at den handler om en ahistorisk virkelighed. Selv om man ikke deler dette historisk relativistiske synspunkt (som vil blive diskuteret i kapitel 6), er det en mulighed man må forholde sig til. Gør videnskaben fremskridt, eller er der blot tale om at forskellige ligeværdige betragtningsmåder – og forskellige måder at tale på – afløser hinanden? Og giver videnskabens foranderlighed ikke grund til skepsis? Kan vi forvente at vore moderne teorier før eller siden viser sig at være lige så forkerte som de gamle grækeres? Videnskabssociologi. Videnskaben er et kollektivt foretagende. Den udøves af et meget stort antal forskere, der arbejder sideløbende og i mange tilfælde uafhængigt af hinanden, men som dog alligevel kan siges at arbejde sammen – fx ved at gøre brug af hinandens resultater, ved at formulere problemer som sendes videre til behandling i andre dele af videnskaben, eller ved at have en fælles målsætning. Man taler derfor gerne om det videnskabelige samfund. Som andre samfund er det styret af en lang række skrevne og uskrevne regler og præget af magtforhold og interesser. Der er optagelsesritualer og læreprocesser, forbilleder og skræmmebilleder, autoriteter, privilegier, hakkeorden, konkurrence og en høj grad af arbejdsdeling. At blive uddannet til forsker er ikke blot et spørgsmål om at »lære sin lektie«, men nok så meget om en særlig socialisering. Man må tilegne sig en bestemt adfærd, bestemte omgangsformer og en særlig jargon. Denne proces kan studeres som andre samfundsfænomener. Også her gælder det at nogle mener at videnskaben ikke er andet end et samfundsfænomen. Den er én blandt mange sociale aktiviteter – sport, familieliv, kunst, politik og religion – og kan ikke gøre krav på at være særligt vigtig eller i særlig 17

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

grad at have »fat i virkeligheden«. Og igen må man sige at selv om man ikke er enig i synspunktet, kan man ikke undgå at forholde sig til den betydning samfundsmæssige forhold har for videnskaben. Hvilken rolle spiller stræben efter magt og berømmelse, økonomiske interesser og politiske målsætninger i forskernes arbejde? Påvirker det ligefrem resultaterne, og i hvilken grad? Videnskabsfilosofi. De videnskabelig teorier kan fortolkes på forskellige måder, og dette er en opgave for videnskabsfilosofien. Hvad er videnskabens formål? Er det at give os et korrekt billede af virkeligheden – at gengive den som den virkelig er – eller er det snarere at levere begrebslige redskaber som vi kan bruge til at forudsige begivenhederne og holde styr på vore erfaringer? Er der videnskaber som har et helt tredje formål – fx at bane vejen for et friere og mere retfærdigt samfund, eller bringe os i harmoni med os selv? Skal vi tage alt hvad teorierne siger for pålydende, eller er der noget af det vi snarere må opfatte som metaforer, pædagogiske forenklinger eller værdiladede udsagn som der strengt taget ikke er videnskabeligt belæg for? Og hvad ligger der egentlig i videnskabelige grundbegreber som forklaring, slutning, belæg, teori, fortolkning osv.? Videnskabsfilosofien beskæftiger sig også med videnskabelig metode. Men den gør det på en mere dybtgående måde end det man normalt betegner som metodelære. Den sidste drejer sig om hvilke metoder man faktisk anvender inden for de forskellige videnskaber. Sådan set giver metodelæren blot en beskrivelse af en bestemt »håndværksmæssig« tradition – den fortæller hvordan man plejer at gøre når man forsker i historie eller medicin, hvad anerkendte forskere anser for takt og tone på deres gebet. Videnskabsfilosofien går bagom overfladen og disku18

INDLEDNING

terer hvorfor (og om) det er hensigtsmæssigt at benytte de forskellige metoder. Den er altså ikke kun beskrivende, men også vurderende – den siger noget om hvordan videnskab bør være. Vurderingen må imidlertid have et grundlag, og dermed er man hurtigt tilbage i videnskabshistorien og -sociologien. Det er næppe muligt at sige noget om hvad der er god videnskabelig metode uden at skele til de historiske erfaringer og hvilke metoder der faktisk anvendes i dag. Men omvendt kan man ikke forvente at historien og sociologien taler for sig selv. Allerede ved at fokusere på videnskabshistorie og videnskabssociologi anlægger man et vurderende – og filosofisk – perspektiv. Tidligere tiders videnskabsfolk beskæftigede sig med mange ting som vi i dag ikke længere regner med til videnskaben, men som de selv opfattede som en væsentlig del af deres virksomhed. Astronomen Johannes Kepler (1571-1630) var drevet af en interesse for astrologi, og Isaac Newton (1642-1727) – efter manges mening selve indbegrebet af en stor videnskabsmand – brugte meget af sin tid på at lede efter »de vises sten«. I dag ser man enten helt bort fra disse dele af deres arbejde eller nævner dem blot som pudsige fodnoter. Man fremhæver altså nogle af deres aktiviteter på bekostning af andre, ud fra en opfattelse af hvad der er rigtig videnskab. Selv om man skulle ende med at konkludere at det ikke er muligt at sige noget generelt om hvordan videnskab bør være – og at det er urimeligt at måle Kepler og Newton med vores moderne alen – så vil denne konklusion også høre under videnskabsfilosofien. Den er udtryk for et generelt syn på hvad videnskab er, og den kan ikke begrundes alene ved at henvise til historiske eller sociologiske kendsgerninger. Selve forholdet mellem videnskab, videnskabshistorie og videnskabssociologi udgør et filosofisk problem. Giver man et bud på det, har man 19

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

fremsat et filosofisk synspunkt – lige meget om synspunktet går ud på at man så vidt muligt skal afstå fra at fælde filosofiske domme og holde sig til historie og sociologi. Så selv om videnskabsteorien altså bygger på – og måske også munder ud i – historiske og sociologiske betragtninger, så involverer den altid en form for filosofisk refleksion, om ikke andet som en afgørende mellemregning. Derfor anser man normalt også videnskabsteorien for en filosofisk disciplin.

Videnskabsteorien og de forskellige videnskaber Traditionelt har videnskabsteorien især beskæftiget sig med naturvidenskaberne, herunder ikke mindst fysikken. Det har der været gode grunde til. Fysikken er på mange måder en mønstervidenskab. Den var den første der for alvor etablerede sig som videnskab i moderne forstand (måske bortset fra matematikken, hvis omdømme dog i høj grad beror på at den har vist sig at kunne anvendes i netop fysikken), og det er den der ligger til grund for hvad man betegner som »det videnskabelige verdensbillede«. Fysikken handler om nogle af de mest universelle og grundlæggende træk ved virkeligheden og er forudsat i mange andre former for videnskab. Den har udviklet metoder som er usædvanligt effektive og alment accepterede, og dens indflydelse er lettere at få øje på end andre videnskabers. Alligevel er det uheldigt at fokusere alt for ensidigt på fysikken og på naturvidenskaberne i det hele taget. Vores verdensbillede er i lige så høj grad præget af psykologiske, historiske, samfundsvidenskabelige og litteraturvidenskabelige erkendelser. De er blot noget vi i endnu højere grad har »indoptaget« uden at tænke på at de beror på videnskabelige un20

INDLEDNING

dersøgelser. At tid er penge, og at velstand i høj grad beror på arbejde, er tanker som har deres udspring i de økonomiske teorier der blev udviklet i 1700-tallet, og som var helt fremmede for tidligere tiders mennesker. Begreber som »form«, »årsag«, »bevidsthed« og »frihed« er blevet præget af filosoffer og videnskabsfolk, og selv om vi ikke er opmærksomme på det, hæfter deres oprindelige betydning stadig ved dem. Når vi bruger dem, forudsætter vi en bestemt – videnskabelig – måde at betragte verden på. Formidlingen og fortolkningen af litterære tekster har ligeledes sat sig dybe spor i vores selvforståelse – også hos dem der ikke er storforbrugere af skønlitteratur eller litterære analyser. I dag er det almindeligt at opfatte det at være ung som noget særligt – som en tid præget af kriser og kvaler, men også af store muligheder og følelser, en tid hvor man dannes som menneske, hvor det drejer sig om at finde sig selv og kærligheden og komme overens med omverdenen. Denne opfattelse kom først for alvor til udtryk i »smal« skønlitteratur mod slutningen af 1700-tallet. Den er blevet allemandseje og har fundet vej til popsange, ugebladenes brevkasser og teenagernes hoveder via en lang kæde af formidlinger. På samme måde har Bibelen og den kristne tradition sat sig spor langt uden for de troendes rækker. De fleste mener at de mest grundlæggende spørgsmål i livet må afgøres med hjertet snarere end med forstanden, at tro og moral er personlige anliggender, og at et menneskes værdi ikke afhænger af hvad det duer til – tanker som alle har deres rod i den kristne verdensanskuelse. De humanistiske videnskaber lader altså ikke naturvidenskaberne meget efter når det drejer sig om at have været med til at forme den moderne verden. Dertil kommer at fysikken i visse henseender ikke er nogen 21

HVAD ER VIDENSKABSTEORI?

helt typisk videnskab. Man har ofte fremhævet det at opstille fundamentale og almene love som videnskabens kendemærke. Som eksempler herpå fremhæver man gerne Newtons tre mekaniske love og Einsteins (1879-1955) relativitetsteori. Men hvor meget videnskabeligt arbejde – selv inden for de mere fundamentale dele af naturvidenskaben – drejer sig om at opstille almene love? Ser man sig om på et moderne universitet, vil man for det meste lede forgæves efter forskere som har forsøgt, endsige haft held til at formulere love af samme type som Newtons og Einsteins. Man vil derimod se fysikere der undersøger bestemte materialers evner til at lede strøm, astrofysikere som tolker astronomiske observationer og måske prøver at beregne universets alder. Man vil se kemikere beskrive resultaterne af at blande bestemte stoffer og undersøge hvad de kan bruges til, og biologer som arbejder på at kortlægge det menneskelige genom eller drøfter hvordan en nyopdaget dyrerace skal klassificeres. Man vil møde geologer der har undersøgt klippeformationer på Grønland og zoologer som indsamler oplysninger om bestanden af tigre i Sibirien eller ræve i de danske skove. En del af disse videnskabsfolk (men langtfra alle) gør brug af forskellige love. Men ofte drejer det sig om tommelfingerregler eller love der – tilnærmelsesvis – gælder for et mindre udsnit af naturen, snarere end om de fundamentale, undtagelsesløse naturlove. Og mange af de nævnte aktiviteter minder umiddelbart mere om litteraturforskerens eller økonomens end om Newtons og Einsteins forsøg på at sætte universets dybeste hemmeligheder på kort formel. I denne bog vil jeg forsøge at tage højde for nutidens brogede videnskabelige landskab. Videnskab er meget andet end en søgen efter almene love. Og den består oftere i en møjsom22

INDLEDNING

melig baksen med hypoteser og data end i at udkaste store, dristige teorier. Men samtidig vil jeg argumentere for at de forskellige videnskaber faktisk har mere tilfælles end man måske umiddelbart skulle tro. Ikke fordi de følger en universalmetode eller et sæt af forkromede principper, men fordi de i deres konkrete arbejde benytter mange af de samme greb og metoder. En del af disse greb og metoder er udviklet til størst perfektion i naturvidenskaben, som bl.a. derfor stadig vil spille en hovedrolle. Men jeg vil hele tiden skele til hvad der gør sig gældende inden for de andre videnskaber, og undlade at sætte naturvidenskaben på en piedestal. Modsat meget af det som tidligere er skrevet om emnet, gennemgår bogen ikke en kongerække af videnskabsteoretiske positioner (positivisme, kritisk rationalisme, hermeneutik, kritisk teori osv.). I stedet vil jeg inddrage positionerne hvor de forekommer relevante. Jeg vil begynde nedefra, i den videnskabelige virkelighed, og herudfra søge at uddrage nogle almene træk ved videnskaben og vurdere de forskellige teorier om den. Det er – som vi skal se – også en almindelig videnskabelig fremgangsmåde. Yderligere læsning Sohlberg, P. & B.M. (2004). Erkendelsens former. Videnskabsteori og Forskningsmetode. Klim: Århus.

Videnskaben gennemsyrer hele vores tilværelse. Vi forstår os selv og andre i lyset af videnskabelige teorier – som indbyggere i et land med en bestemt historie, som mennesker i en tid præget af globalisering. Hvad er videnskabsteori? tager udgangspunkt i nutidens stadig mere brogede videnskabelige landskab og fokuserer på, hvordan videnskab faktisk praktiseres. Hvad er videnskabsteori? beskriver blandt andet: • forskellige videnskabsgrene og forskningstyper • videnskabens empiri og teori • almene og specielle videnskabelige metoder. Denne udgave af Hvad er videnskabsteori? sæ er med et helt nyt kapitel yderligere fokus på den tværfaglighed og innovation, der fylder mere og mere i uddannelserne og professionerne. Desuden går den i dybden med de forskellige former, som forskningen praktiseres i.

Akademisk forlag