Klasseledelse by Akademisk Forlag

KLASSELEDELSE

REDIGERET OLE LØW

{PRAKTIKBOG 2}

TIL LÆRERUDDANNELSEN

AKADEMISK FORLAG

KLASSE LEDELSE

REDIGERET AF OLE LØW

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 2

16/12/14 11.50

REDIGERET AF OLE LØW

KLASSELEDELSE {PRAKTIKBOG 2}

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 3

TIL LÆRERUDDANNELSEN

16/12/14 11.50

Klasseledelse. Praktikbog 2 til læreruddannelsen Ole Løw og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Signe Hastrup Grafisk tilrettelægning: Demuth Grafisk Omslagslayout: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4473-4

www.akademisk.dk

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 4

16/12/14 11.50

INDHOLD

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Introduktion: At studere praktik i læreruddannelsen Af Niels Bjerre Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . Praktikkens formål og placering i uddannelsen Skolen som uddannelsessted . . . . . . . . . . . Bedømmelse af praktik . . . . . . . . . . . . . . Kompetencemålene . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . Kapitel 1:

Kapitel 2:

. . . . . .

11 11 13 14 16 17

Klasseledelse i skolen Af Ole Løw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klasseledelseskompetencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Begrebet klasseledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klasseledelsens koordinater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rammeledelse – struktur, rutiner og regler . . . . . . . . . . Klasseledelse i deﬁnerende og i analyserende skolekulturer . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 19 20 21 23 27 29

Gode udviklings- og læringsmiljøer – det er noget, vi skaber sammen Af Jørn Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Samarbejde og samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hvad skaber udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

{ I N DH OL D }

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 5

16/12/14 11.50

Udviklings- og læringsmiljøer som praksisfællesskab . . . . . 34 Diversitet og udviklende læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . 35 Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 3:

Kapitel 4:

Kapitel 5:

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 6

Klasseledelse med fokus på inklusion Af Mette Molbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inkluderende klasseledelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inklusion – et felt med mange forståelser og dilemmaer . . Inklusion i et dilemmaperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . Inklusion handler om deltagelse og deltagelsesmuligheder Dimensioner i inkluderende klasseledelse . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

Konflikthåndtering frem for konfliktløsning Af Peter Wick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konfliktforståelse og sammenhængen med elevernes udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Definition af en konflikt i skolesammenhæng . . . . . . . . . Det organisatoriske blik på konflikter . . . . . . . . . . . . . . Læreren som repræsentant for institutionens målsætninger . Situationel konflikthåndtering – når eleven fremmer konfliktens styrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mobning: teori og handlemuligheder Af Jørgen Christiansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mobning som en form for individuel aggression. . . . . Teoretisk forståelse og indsatsprogrammer . . . . . . . Mobning forstået som en følge af undertrykkende eller dysfunktionelle dynamikker . . . . . . . . . . . . . . Afrunding og perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . .

41 41 42 42 44 46 50

51 52 54 55 57 58 61 61

. . . 63 . . . 64 . . . 67 . . . 69 . . . 72 . . . 74

{ KL A SS E L E D EL S E – P R A K T I K B OG 2}

16/12/14 11.50

Kapitel 6:

Fællesskab – at blive sig selv sammen med andre om noget fælles Af Pernille Hviid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om forholdet mellem individ og kollektivitet . . . Fællesskabsﬁgurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

75 76 77 84 85

Forfatterpræsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Litteratur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Stikord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

{ I N DH OL D }

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 7

16/12/14 11.50

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 8

16/12/14 11.50

FORORD

At læse til lærer hedder det i folkemunde – men kan man det? Det enkle svar er nej! Læsning alene gør det ikke, selv om man selvfølgelig skal studere og sætte sig ind i forskningsresultater og teorier om en lang række forhold for at blive en dygtig lærer. Man skal som studerende frem for alt tilegne sig kompetencer, der kan anvendes i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Kompetencer integrerer viden, færdigheder og refleksioner hos den studerende. Kompetencer er dog langt fra blot et individuelt anliggende, idet de udvikles i et gensidigt samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i, for eksempel gruppen af studerende, kolleger og elever. Denne bog indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod praktikkens kompetencemål inden for henholdsvis didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Det er vores hensigt med serien at sætte fokus på de studerendes kompetenceudvikling i samspillet mellem studierne på uddannelsesinstitutionen og praktikskolen, mellem studerende, praktiklærere og undervisere på professionshøjskolerne. Håbet er, at bøgerne kan være med til at udvikle et fælles sprog og give et grundlag for de refleksioner og den træning, praktikken som et særligt læringsrum i studiet giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der bliver i stand til på professionel vis at håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag. Bøgerne er udviklet med særligt fokus på, hvordan samarbejdet mellem læreruddannelse og praktikskolen bedst kan understøttes. En særlig tak skal derfor gå til de praktiklærere og mentorer, hvis feedback undervejs i processen har kvalificeret resultatet. Denne Praktikbog 2 har fokus på forskellige sider af og forståelser af klasseledelse. Den gør rede for klasseledelse som ramme-, proces- og relationsledelse og viser, hvordan klasseledelse kan fremme et godt læringsmiljø, sociale fællesska-

{ FORORD }

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 9

16/12/14 11.50

ber og inklusion. Endelig behandler bogen klasseledelse i forhold til forebyggelse, foregribelse og håndtering af konﬂikter og mobning. Vi håber, bogen vil være til gavn og glæde for alle, der samarbejder om praktikken i læreruddannelsen. Aarhus, november 2014 Elsebeth Jensen, Else Skibsted & Ole Løw

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 10

{ KL A SS E L E D EL S E – P R A K T I K B OG 2}

16/12/14 11.50

INTRODUKTION

AT STUDERE PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Af Niels Bjerre Tange

Praktik er på mange måder et særligt fag i læreruddannelsen. Den foregår ikke på uddannelsesstedet, men ude på skolen, man bliver ikke undervist, men skal selv undervise, og underviserne i faget er faktisk ikke undervisere, men vejledere. Derfor melder spørgsmålene sig også helt naturligt, når man som studerende skal i praktik: Hvordan ser et praktikskema ud? Hvordan er forholdet til resten af uddannelsen, og hvordan bedømmes man? De mange relevante spørgsmål kan samles i et overordnet: Hvordan studerer man praktik? I dette kapitel vil jeg forsøge at give et kort og introducerende svar på spørgsmålet i form af en gennemgang af de vigtigste områder i praktikken suppleret med konkrete bud på, hvad man som studerende kan gøre for at studere faget praktik på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde. Hovedparten af indholdet i dette kapitel er enslydende i denne og de to andre bøger i serien Praktik i læreruddannelsen, blot med en afsluttende præcisering af det speciﬁkt relevante for de enkelte kompetenceområder i praktikken, som de tre bøger hver især omhandler: Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde.

PRAKTIKKENS FORMÅL OG PLACERING I UDDANNELSEN Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. (Bekendtgørelse

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 11

16/12/14 11.50

om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 11)

Praktikkens formål I paragraffen herover placeres teori-praksis-forholdet centralt i praktikken. Dette forhold kan forstås på flere måder. En udbredt opfattelse kommer til udtryk i talemåden ”Ét er teori, noget andet praksis”. Her er tale om en dikotomisk opfattelse, det vil sige en opfattelse af teori og praksis som uforenelige modsætninger. En sådan opfattelse kan give studerende indtryk af, at undervisningen på læreruddannelsen og hverdagen på praktikskolen ikke har noget med hinanden at gøre. Men denne opfattelse kommer til kort, når der i § 11 tales om, at teori og praksis skal kobles. Det kalder på en anden forståelse, der ser de to positioner som udtryk for forskellige vidensformer eller perspektiver, der gensidigt kan supplere hinanden. Teorien kan, via sin almene og principielle karakter, kvalificere – men ikke diktere – den konkrete og erfaringsbaserede praksis, som så igen kan understøtte udviklingen af teori. Teori og praksis er i denne forstand ikke henlagt til hver sit sted. Både i skolen og på uddannelsen er der teoretisk og praktisk viden, handlinger og refleksioner på spil og i samspil med hinanden. I denne forståelse bliver koblingen mellem teori og praksis en vigtig forudsætning for, at man som studerende kan udvikle de teoretisk funderede praktiske færdigheder, som § 11 nævner. Hvordan kan koblingen mellem teori og praksis tilvejebringes og understøtte den studerendes læring i praktikken? En måde, som de tre bøger i serien Praktik i læreruddannelsen lægger op til, er, at praktiklærere og studerende ved vejledningsmøder helt konkret arbejder på at koble teori og praksis ved at undersøge og italesætte sammenhænge mellem refleksioner og handlinger, mellem pædagogiske teorier og undervisningspraksis og mellem forskningsresultater og egne oplevede erfaringer. Med det sigte vil det være hensigtsmæssigt, at man som studerende fastholder sine refleksioner over praksis i en praktik-portfolio eller logbog.

Praktikkens placering i læreruddannelsen Teori-praksis-koblingen er altså central i praktikken. Men det fremgår også af bekendtgørelsens § 11, at koblingen indgår i formålet for uddannelsens øvrige fag. Opgaven skal altså ikke alene løftes af praktikken, men af alle fagene i samspil. Hvorledes samspillet mellem praktik og øvrige fag konkret skal udmøntes, fremgår af bekendtgørelsens § 12:

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 12

{ KL A SS E L E D EL S E – P R A K T I K B OG 2}

16/12/14 11.50

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed. (Ibid., § 12, stk. 2) Studerer man for eksempel undervisningsfaget ’dansk’ og modulet ’elevens læring og udvikling’ inden for fagområdet ’lærerens grundfaglighed’, skal disse fag konkret samarbejde med praktikken. Dette kan gøres ved, at man op til praktikperioden eller som efterbehandling af den arbejder med planlægning af et bestemt undervisningsforløb i ’dansk’ og i tilknytning hertil læser teorier om børns læring og øver sig i ledelse af læreprocesser i ’elevens læring og udvikling’. På denne måde samarbejder fagene med praktikken. Da praktikken er omdrejningspunktet i dette samarbejde, er den det fag, der binder læreruddannelsen sammen. Som studerende skal man altså være opmærksom på, at praktik skal studeres på tværs af fagene og både inden for og uden for praktikperioderne igennem hele lærerstudiet.

SKOLEN SOM UDDANNELSESSTED Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 13) For at kunne modtage studerende i praktik skal skolen altså udarbejde en uddannelsesplan, der redegør for, hvorledes praktikken organiseres, så de studerende har mulighed for at tilegne sig kompetencemålene for praktikfaget. At det er praktikskolen og ikke læreruddannelsen, der udarbejder uddannelsesplanen, understreger praktikskolens position i praktikken. Den er ikke blot et praksissted, som læreruddannelsen bruger som medium i uddannelsen af de studerende. Skolen varetager formelt uddannelsen i praktik og træffer beslutninger om indhold og organisering. Skolen er således ikke alene praktiksted, men uddannelsessted. Indførelsen af uddannelsesplanen udtrykker en anerkendelse af skolens og professionens vidensgrundlag og kompetence til at indtage en central position i læreruddannelsen. At det er skolen, der er uddannelsessted, stiller skærpede krav til samarbejdet mellem skole og studerende: For det første skal skolen påtage sig rollen som

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 13

16/12/14 11.50

uddannelsessted i udformningen af uddannelsesplanen, så det tydeligt og velbegrundet fremgår, hvordan de forskellige centrale dele som vejledning, kompetencemål, undervisning, andre læreropgaver, forventninger til den studerende og lignende indgår i praktikken. For det andet skal den studerende anerkende, at skolen er et uddannelsessted ved åbent at indgå i den måde, som den pågældende skole har valgt at organisere praktikken på. Og man må som studerende straks gå i dialog med skolen, hvis man oplever, at forhold i praktikken virker problematiske. For det tredje bør der altid forud for praktikken foregå en dialog mellem studerende og skole, hvor uddannelsesplanen kan drøftes og forståelser og forventninger afstemmes.

BEDØMMELSE AF PRAKTIK Den studerende skal i forbindelse med hver praktikperiode bedømmes ved henholdsvis en modulevaluering og en prøve.

Modulevalueringen Modulevalueringen varetages af praktikskolen og kan enten være kvalitativ eller kvantitativ, alt efter bestemmelserne på det pågældende UC. En kvalitativ bedømmelse indbefatter, at den studerende modtager en bestået/ikke bestået-bedømmelse på baggrund af en vurdering af, om den studerende i praktikmodulet har levet op til kompetencemålene for det pågældende praktikniveau. En kvantitativ bedømmelse er en godkendelse af, om den studerende har deltaget i de elementer, som modulet rummer. Man kan som huskeregel sige, at en kvalitativ bedømmelse beskæftiger sig med, hvor godt man præsterer, når man deltager, mens den kvantitative alene forholder sig til, om man deltager. En positiv modulevaluering er forudsætning for, at den studerende kan gå til prøven i praktik.

Prøven i praktik Prøven i praktik er mundtlig. Som oplæg til den udarbejder den studerende en synopsis, som indgår i bedømmelsen. Prøven eksamineres af både en praktiklærer fra skolen og en underviser fra læreruddannelsen. Prøven bedømmes med en karakter fra 7-trinsskalaen, og der er afsat ca. 30 minutter pr. studerende. Ud af de i alt tre prøver, man som studerende skal gennemføre, er én intern og to eksterne, dvs. at de har tilknyttet en ekstern censor. Det er naturligvis relevant for den studerende at vide, hvad der skal til for at

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 14

{ KL A SS E L E D EL S E – P R A K T I K B OG 2}

16/12/14 11.50

klare sig godt til prøven. Hvilke kriterier er der for bedømmelsen? Den studerende skal ifølge bekendtgørelsen bedømmes ud fra refleksionsniveauet i forhold til kompetencemålene: I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 21, stk. 2) Kan den studerende beskrive, analysere og vurdere en situation fra praktikken med viden om for eksempel klasseledelse (kompetenceområde 2), så demonstrerer hun, at hun har den pågældende viden, at hun kan anvende den på alle tre taksonomiske niveauer og lever således op til bekendtgørelsens kriterier. Men hvordan understøtter man teori-praksis-koblingen ved en prøve, der umiddelbart kan synes distanceret fra den konkrete praksis på praktikskolen? Det kan blandt andet gøres ved at inddrage artefakter fra praktikskolen. Studieordningens fællesdel (Læreruddannelsen – Studieordningens fællesdel, gældende fra den 1.8.2014, afsnittet om Prøver i praktik på niveau I, II og III, s. 36. Indgår som en del af den lokale studieordning på alle læreruddannelser), stiller netop krav om, at de studerende i løbet af praktikken indsamler produkter og artefakter i form af elevtekster, klasseregler eller lignende og medbringer disse til prøven. Målet er, at det praksisrum, som artefakterne er udtryk for, gøres til genstand for samtalen ved prøven. Sammenfattende er det altså vigtigt, at såvel eksaminatorer som studerende i forberedelsen og gennemførelsen af prøven er opmærksom på refleksionsniveauet og teori-praksis-koblingen, når de vurderer, om den studerende lever op til de mål, der er sat for praktikken. Disse mål skal vi nu rette blikket imod.

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 15

16/12/14 11.50

KOMPETENCEMÅLENE Alle fag i læreruddannelsen er beskrevet ved hjælp af kompetencemål. En kompetence kan forstås som en kombination af indsigt (viden om hvad) og handlefærdighed (viden om hvordan) til løsning og udvikling af lærerfaglige opgaver inden for en afgrænset kontekst. I arbejdet med at udvikle kompetencemål til Læreruddannelsen 2013 blev kompetencebegrebet defineret således: Kompetencer er dispositioner til håndtering af særlige krav. Dispositioner ses i kompetencebegrebets tre dimensioner viden, færdigheder og refleksion. Disse tre dimensioner viser, hvad den studerende kan med hensyn til viden, færdigheder og parathed til selvstændigt at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer forstås med andre ord som kapaciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og kunne handle i en konkret kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressourcer: viden, færdigheder og refleksion. Kompetencer relaterer altid viden til et handlingskrav i pædagogisk praksis. (Rasch-Christensen & Rasmussen 2012:2) I forhold til praktik er der tale om tre kompetenceområder: 1. Didaktik 2. Klasseledelse 3. Relationsarbejde. I denne bog beskrives de centrale elementer af kompetenceområde 2: Klasseledelse. Området præsenteres overordnet i skemaet herunder. For hvert kompetencemål er videns- og færdighedsmål specificeret for hver praktikperiode, og der er en progression i videns- og færdighedsmålene hen over de tre praktikperioder.

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 16

{ KL A SS E L E D EL S E – P R A K T I K B OG 2}

16/12/14 11.50

KLASSELEDELSE Kompetenceområder: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab.

1. praktikperiode Vidensmål: Den studerende har viden om: Klasseledelse

2. praktikperiode

3. praktikperiode

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Vidensmål: Den studerende har viden om:

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Vidensmål: Den studerende har viden om:

Lede elevernes deltagelse i undervisningen

Klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

Udvikle tydelige Læringsmiljø, rammer for læring inklusion, konog for klassens ﬂikthåndtering og sociale liv i samar- mobning bejde med eleverne

Færdighedsmål: Den studerende kan: Lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

Oversigt over kompetenceområde 2: Klasseledelse

For den studerende kan det være hensigtsmæssigt at inddrage kompetence-, videns- og færdighedsmålene konkret ved at studere praktik med udgangspunkt i individuelle læringsmål. Disse er ikke identiske med målene for faget, men fastsættes individuelt af den lærerstuderende med udgangspunkt i kompetencemålene og egne praktikerfaringer, herunder den studerendes nærmeste udviklingszone. Det er en fordel, hvis den lærerstuderende inddrager praktiklærere, undervisere i læreruddannelsen og medstuderende i arbejdet med læringsmål, og at læringsmålene på den måde gøres til omdrejningspunkt for vejledningen i praktikken. God arbejdslyst med at studere praktik!

FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Fischer, H. (2009). En lærer bliver til – mødet med praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, J.W. (2007). Praktik i læreruddannelsen – en brugsbog for lærerstuderende. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Kristensen, H.J. & P.F. Laursen (red.) (2011). Gyldendals pædagogikhåndbog. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Nielsen, T.K. (2014). Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne – et systematisk review. Ph.d.-afhandling fra Institut for Uddannelse og Pædagogik. Unge Pædagoger (2014). Praktikken i den nye læreruddannelse. Unge pædagoger, 2, 2014.

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Klasseledelse_Praktikbog2_ombr.indd 17

16/12/14 11.50

se og viser, hvordan læreren kan fremme et godt læringsmiljø samt skabe sociale fællesskaber og inklusion gennem forebyggelse, foregribelse og håndtering af konﬂikter og mobning.

PRAKTIKKEN udgør et særligt læringsrum i læreruddan-

REDIGERET OLE LØW

nelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de reﬂeksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag.

KLASSELEDELSE

DENNE BOG HAR FOKUS PÅ KLASSELEDELSE. Den gør rede for ramme-, proces- og relationsledel-

KLASSELEDELSE. PRAKTIKBOG 2

indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 1 har fokus på didaktik, og Praktikbog 2 har fokus på klasseledelse. Serien er redigeret af Elsebeth Jensen, Ole Løw og Else Skibsted.

AKADEMISK FORLAG