AKADEMISK FORLAG
AKADEMISK
FORLAG
S
N
B X
G D U
T
Z
Å
E
F
J M
R
L P
Q
W
V Y
I Æ
H
Ø C
K
A O
LÆSEFORSTÅELSENS FANTASTISKE FIRE Merete Brudholm & Pernille Sørensen
Akademisk Forlag
X U
Læseforståelsens fantastiske fire Merete Brudholm og Pernille Sørensen © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.
E
J M W
Forlagsredaktion: Lene Kamuk Grafisk tilrettelægning og sats: Tine Christoffersen Illustration til kopiark 10: Lykke Bianca Bogen er sat med: Garamond Omslag: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Figur 2.1 stammer fra Susan B. Neumann & David K. Dickinson (red.) (2003): Handbook of Early Literary Research, vol. 1. © Guilford Press. Reprinted with permission of Guilford Press. Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået. 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4585-4 www.akademisk.dk
A
N Indhold
Forord 1. Funktionel læsekompetence i et moderne videnssamfund Det multiple og digitale tekstunivers At kunne forstå, hvad man læser Forudsætninger for udvikling af læseforståelsen
G 8
Z 12 13 14 15
DEL 1 TEORIEN BAG DE FANTASTISKE FIRE
17
2. Læseforståelsens delfærdigheder
18
Den enkle læsemodel Læseforståelsesmodellen Beskrivelse af centrale delfærdigheder i læseforståelsen
3. Læseforståelsesstrategien – De fantastiske fire Strategierne i De fantastiske fire Målet med undervisningen i læseforståelsesstrategier
4. Tilrettelæggelse af undervisning i læseforståelse Undervisningen skal være gennemgribende, omfatte en betydelig del af skoledagen og strække sig over lang tid Læg en plan for, hvordan eleverne kommer til at bruge strategierne Lad eleverne udvikle deres strategibrug og læseforståelse inden for strukturerede sociale rammer
F R V
18 19 20
26 27 32
Y
H
36
37 37 45
5
K
DEL 2 UNDERVISNING I LÆSEFORSTÅELSE I PRAKSIS 47 5. De fantastiske fire i indskolingen Læseforståelse og de forskellige forudsætninger i indskolingen Indskolingens fantastiske fire i relation til de metakognitive vidensniveauer: hvad – hvordan – hvorfor Hvordan kommer man i gang? Strategihjulet – præsentation af strategierne i De fantastiske fire Dialogisk læsning med De fantastiske fire – læsning med fokus på forståelse, ordforråd og tidlig skrivning Rollelæsningshjul – læring i social sammenhæng De fire døre – konkret støtte og guidning Bogmærke til indskolingens fantastiske fire Læselog – det individuelle forståelsesarbejde At skrive sig til bedre forståelse
6. De fantastiske fire på mellemtrinnet Læseforståelse i alle fag og i livet Mellemtrinnets fantastiske fire i relation til de metakognitive vidensniveauer hvad – hvordan – hvorfor Hvordan kommer man i gang? – en glidende overgang eller en ny start Præsentation af bogmærket De fantastiske fire – et huskekort til det selvstændige niveau Vigtige delfærdigheder i læseforståelse – det nuancerede arbejde med de enkelte strategier Før-under-efter læsning med De fantastiske fire Supplerende strategikort til informerende og fortællende tekster Dialogisk læsning af multimodale tekster med De fantastiske fire Rollelæsning – læring i social sammenhæng
6
48 48 50 50 52 54 81 82 86 88 92
96 96 98 99 99 102 126 128 129 139
N De fire døre – konkret støtte og guidning Læselog – det individuelle forståelsesarbejde At skrive sig til bedre forståelse
7. De fantastiske fire ++ i udskolingen
140 143 147
152
Læsestrategier i udskolingen Læseforståelse og Forenklede Fælles Mål Læsning af komplekse fagtekster Faglærerens rolle De fantastiske fire ++ i udskolingen i relation til de metakognitive vidensniveauer hvad-hvordan-hvorfor Præsentation af bogmærket De fantastiske fire ++ til udskolingen Kommentarer til anvendelsen af bogmærket De fantastiske fire ++ Før-under-efter læsning med De fantastiske fire ++ Supplerende ord- og strukturkort til udskolingen: Undervisning i udskolingen
159 169 170 176
8. Afslutning: De fantastiske fire i et digitalt univers
180
Deltagelse i det digitale univers Undervisning i hjemmesiders opbygning De fantastiske fire som søgerelaterede læsestrategier på nettet Onlinelæsningens fantastiske fire
Oversigt over kopiark Litteratur
G
152 153 154 155
Z F
156 157
R V
180 182 183 184
Y
H
188 190
K 7
Forord Denne bog handler om læseforståelse, og især om, hvordan undervisere helt konkret kan undervise i læseforståelse gennem hele grundskoleforløbet og videre frem – altså fra børnehaveklassen til ungdomsuddannelserne. Ny indsigt i læseforskningen viser, at det ikke er nok, at danske elever er blevet bedre til at knække læsekoden og afkode ord, men at også elevernes sprog- og læseforståelse skal styrkes (Mejding 2014). Læseforskning har ydermere vist, at læseforståelse er en kompetence, der kan udvikles gennem eksplicit undervisning (Pedersen & Olsen 2014; Oakhill, Cain & Elbro 2015). Bogen er delt op i en kortere teoretisk del (kapitel 1-3) med baggrund i bogen Læseforståelse – hvorfor og hvordan? (Brudholm 2011) og en længere praksisrelateret del, som omfatter hele grundskoleforløbet med brobygning til ungdomsuddannelserne (kapitlerne 4, 5, 6 og 7). Endelig får man i kapitel 8 et udblik til læsning af tekster på nettet i relation til De fantastiske fire. Den teoretiske del omhandler forskningsbaseret indsigt i læseforståelse og undervisning heri. Herunder et kapitel om den valgte grundlæggende strategi – Reciprocal Teaching (Palincsar & Brown 1984) – på dansk Gensidig Undervisning. Den er en multipel strategi, der konkretiseres ved hjælp af bogmærket De fantastiske fire – et
8
N didaktisk redskab, som bygger på omfattende forskning (Palincsar & Brown 1984, Oczkus 2010, Lubliner 2001). Her i bogen bruger vi betegnelsen De fantastiske fire om både strategien og bogmærket. Bogmærket kan ses som en slags værktøj, der hjælper eleverne med at huske, forstå og anvende fire forskellige læseforståelsesstrategier. Denne strategi danner basis for arbejdet med at udvikle elevernes strategiværktøjskasse fra børnehaveklassen til ungdomsuddannelsen. Bogens praktiske del omhandler de fire konkrete strategier på de respektive klassetrin. De præsenteres i en stigende progression gennem indskoling, mellemtrin og udskoling med brobygning til ungdomsuddannelsen. Progressionen bliver tydelig i brugen af de valgte strategier og i den fleksible måde, de basale strategier anvendes på for at styrke elevernes læseforståelse. Læseren kan følge progressionen gennem farvekoderne i bogens opbygning. Bogen henvender sig bredt til alle de undervisere, der beskæftiger sig med at sikre gode læsefærdigheder hos børn og unge. Den direkte målgruppe er således underviserne i folkeskolen: børnehaveklasselederen, der lægger fundamentet for elevernes skriftsproglige udvikling, folkeskolelæreren, der dagligt arbejder med læsning og forståelse af de enkelte fags tekster, og læsevejlederen, der både generelt og specifikt vejleder skolens dansk- og faglærere om undervisning i samme. Men også kommunernes konsulenter for læsning og inklusion, der på et mere generelt plan følger børn og unges læseudvikling, kan sammen med underviserne på ungdomsuddannelserne finde inspiration til igangsættelse af læseinitiativer og projekter, der støtter overgangen fra grundforløbet til ungdomsuddannelsen og sikrer, at eleverne er bedst muligt klædt på til at klare de læsemæssige krav, de vil møde i deres uddannelsesforløb. Bogen tilbyder en samlet didaktisk indføring i evidensbaserede læseforståelsesstrategier, som kan bruges direkte i forbindelse med det undervisningsmateriale, der allerede danner rammen for årsplanen og undervisningen i de enkelte fag. Der er således ikke tale om et kursusforløb løsrevet fra lærerens øvrige planlægning. Her er tale
9
G Z F R V Y
H
K
om strategier, der nuancerer og opkvalificerer arbejdet med elevernes skriftsproglige kompetencer med udgangspunkt i de allerede valgte undervisningsmaterialer. Det er vores håb, at bogen vil medvirke til, at eleverne udvikler netop den funktionelle læsekompetence, der gør, at de kan læse mange forskellige tekstgenrer hurtigt og med både forståelse og indlevelse – det gælder også det hastigt voksende antal genrer på nettet. Egebjerg, februar 2016 Merete Brudholm & Pernille Sørensen
10
S
N
B X
G D U
T
Z
Å
E
F
J M
R
L P
Q
W
V Y
I Æ
H
Ø C
K
A O
3
Læseforståelsesstrategien – De fantastiske fire Forskningen i læseforståelse har vist, at gode læsere bruger en bred vifte af læseforståelsesstrategier i deres aktive dialog med teksten. At forstå, hvad man læser, kræver en aktiv og strategisk læser. Strategierne giver blandt andet læseren mulighed for at opdage, når han ikke forstår teksten, samt at reagere på og reparere den manglende forståelse. I de senere år har forskere fundet frem til et mindre antal læseforståelsesstrategier, som er essentielle og kan anvendes til de fleste tekster og genrer. De mest effektive strategier er dem, vi her kalder De fantastiske fire: 1) at forudsige og bruge grafiske modeller i relation til såvel fortællende som informerende tekster, 2) at stille og svare på spørgsmål, 3) at tjekke sin egen forståelse og 4) at opsummere (Pressley & Allington 2006; Oczkus 2010). Disse anbefalede essentielle strategier indgår i Gensidig undervisning (Reciprocal teaching, Palincsar & Brown 1984). Strategierne er i denne bog konkretiseret dels på et Strategihjul, dels på et bogmærke, som kan downloades og printes på denne bogs side på www.akademisk.dk. Såvel Strategihjul som bogmærke benævnes: De fantastiske fire. Bogmærket er udarbejdet til henholdsvis indskolingen (kapitel 5), mellemtrinnet (kapitel 6) og udskolingen/ungdomsuddannelserne
26
N (kapitel 7). De fire basale strategier benævnes kort: Forudsig, Spørg, Opklar og Opsummer. Strategierne sigter på at støtte både læseforståelsen og det metakognitive niveau, det vil sige opmærksomheden på egen forståelse. Strategierne rummer samlet set muligheden for, at læseren aktiveres til at inddrage sin baggrundsviden og efterfølgende måske revidere denne. De rummer muligheden for, at læseren kan stille og svare på spørgsmål, kan danne inferenser og visualisere samt opklare uklare ord, sætninger eller tekster. De rummer også muligheden for, at læseren kan opsummere og sammenfatte samt løbende overvåge sin egen læseforståelse – alt sammen som redskab til at skaffe sig overblik over forskellige fagligt komplekse problemstillinger. Strategierne kan bruges fleksibelt og i en hvilken som helst rækkefølge afhængigt af tekstgenre og læseformål. Strategierne skal differentieres afhængigt af klassetrin. Men selv om strategien De fantastiske fire er en virkningsfuld, forskningsbaseret undervisningsstrategi, kan den naturligvis ikke stå alene som metode til undervisningen i læseforståelse. Læsning er en kompleks proces med mange facetter, og De fantastiske fire er designet til primært at arbejde med fire nøglestrategier, som gode læsere anvender for at forstå en tekst. Man kan betragte De fantastiske fire som en slags læsevitaminer, der sikrer læsesucces og i det hele taget styrker undervisningen i læseforståelse. Strategien har sin plads som en del af læseundervisningen, den er ikke læseundervisningen i sig selv.
G Z F R V Y
H
Strategierne i De fantastiske fire Vi vil nedenfor gennemgå strategierne enkeltvist i den rækkefølge, de er placeret i på bogmærket: 1. Forudsig, 2. Spørg, 3. Opklar og 4. Opsummer. Det skal for en ordens skyld nævnes, at De fantastiske fire er en multipel undervisningsstrategi. Man behøver altså ikke som lærer vente på, at alle elever behersker den enkelte strategi, før man begynder at anvende alle fire strategier i forbindelse med undervisningen.
27
K
Strategierne fungerer bedst i et samspil, og det er af uvurderlig betydning, at læreren modellerer strategierne.
Strategi 1: Forudsig før og under læsning Strategien Forudsig har ikke noget med gætteri at gøre, men betyder umiddelbart, at eleven skimmer teksten for at kunne give et bud på, 1) hvad teksten handler om (fortællende tekster), eller 2) hvad kan jeg lære her? (informerende tekster). Strategien er forskellig afhængig af, om teksten er fortællende eller informerende (se før-under-efter-bogmærke, side 125 og 168). At lave gode forudsigelser – på et højere niveau end det umiddelbare gæt – kræver, at eleven kan få flere færdighedsområder fra læseforståelsesmodellen til at spille sammen. Eleven skal sammenholde elementer fra teksten (viden om tekster) og kæde dem sammen med sin baggrundsviden (viden om verden) for at danne inferenser og komme med logiske forudsigelser, såvel før som under læsningen (viden om inferensdannelse). I forbindelse med arbejdet med denne strategi bør eleven undervises i at opstille læseformål og efterfølgende under læsningen tjekke sin egen læseforståelse (viden om egen forståelse): Passer min forudsigelse med det, jeg læser?
Strategi 2: Spørg før, under og efter læsning At undervise eleverne i at stille spørgsmål forudsætter, at eleverne undervises i og senere selv kan afgøre, hvad det er vigtigt at spørge om. Alle spørgsmål er ikke lige gode og stiller ikke samme krav til forståelsen. De spørgsmål, der arbejdes med i undervisningen, skal gerne løfte niveauet i forståelsen. Når eleverne selv skal stille spørgsmål, bliver de for eksempel opmærksomme på, om der er forståelsesvanskeligheder med teksten, om de spørgsmål, de har stillet, kun er faktuelle, eller om de også
28
N kræver inferensdannelse. Faktuelle spørgsmål, der retter sig mod detaljer, direkte nævnt i teksten, stiller ikke samme krav til forståelsen som spørgsmål, der kræver inferenser eller opdagelse af selvmodsigelser i teksten. Her er kravet til læseforståelsen væsentligt højere. De spørgsmål, der arbejdes med i relation til teksterne, bestemmer, hvad der er god forståelse af teksten. Det er væsentligt, at eleverne ikke blot skal besvare spørgsmål, men også selv stiller spørgsmål til teksterne, ligesom det er væsentligt, at de stiller spørgsmål til sig selv under læsningen. Sidstnævnte er en effektiv måde at forståelsesmonitorere sin læsning på – det vil sige løbende tjekke sin forståelse. Spørgsmålstyper Her følger nogle eksempler på spørgsmålstyper, der kan anvendes, men må varieres, så de bidrager til at fremme forskellige læsemåder og læseforståelsesstrategier. Spørgsmålene kan stilles på tre niveauer, der kan benævnes lidt forskelligt afhængigt af klassetrin. Til de mindre elever kan følgende terminologi anbefales: 1. Quiz-spørgsmål begynder med hvem, hvad, hvornår, hvor, hvorfor og hvordan og kræver, at eleven ser på teksten igen og finder svarene direkte i den. 2. Undre-spørgsmål – gode læsere stiller sig selv undre-spørgsmål før og under læsning: Jeg gad vide …? 3. Tænke-spørgsmål begynder med: Hvorfor tror du, at …? Eller: Hvordan kunne du forestille dig, at …? og kræver, at eleven kan danne inferenser og inddrage baggrundsviden for at svare. Til de større elever anbefales følgende terminologi: 1. På linjerne (spørgsmålene er faktuelle, Hvad står der?-spørgsmål). 2. Mellem linjerne (spørgsmålene kræver inferensdannelse, det vil sige spørgsmål, hvor der skal læses mellem linjerne for at udfylde huller i teksten).
29
G Z F R V Y
H
K
3. Bag ved linjerne (spørgsmålene er refleksions- eller diskussionsspørgsmål, der kræver både inferensdannelse og kritisk stillingtagen): Hvad skal jeg mene? Hvad skal jeg bruge det til? (Brudholm 2011: 81) Mind eleverne om, at spørgsmål mellem og bag ved linjerne: • kræver ekstra eftertænksomhed • kan have mere end et svar • fordrer flere undersøgelser • ikke lige kan findes i teksten.
Strategi 3: Opklar før, under og efter læsning Opmærksomhed på og vurdering af egen forståelse er en central færdighed i læseforståelse. Det er en forudsætning for at udbedre fejl i forståelsen, at eleven kan få øje på, om teksten giver mening eller ej. Strategien omfatter det at opklare vanskelige ord, vanskelig syntaks og vanskelige tekstdele. I hele grundskoleforløbet giver det god mening at anvende tid på at opklare ukendte og vanskelige ord, da strategien vil støtte tilegnelse af ordkendskab og ny viden. Men den vanskeligere del af strategien omfatter for eksempel at finde uklare sætninger, vanskelige passager, eller selvmodsigelser, og det er langt vanskeligere at opdage ukorrekte oplysninger på indholdsniveauet end på ordniveauet. Strategien er kompleks og involverer to trin: 1. Eleven skal identificere for eksempel: a. om der er vanskeligheder med et ord eller en mening b. om der mangler sammenhæng mellem tekst og grafer c. om der er vanskeligheder med læseruten. 2. Eleven skal finde ud af, hvorledes problemet løses.
30
N For at reparere forståelsen, hvis den bryder sammen, skal eleverne undervises i nogle reparationsstrategier – her kalder vi dem fix op-strategier – som kan hjælpe dem med at fastholde meningen med teksten (se kapitel 6 og 7 side 108-110 og 161-162, hvor forskellige fix op-strategier introduceres).
G
Strategi 4: Opsummer under og efter læsning Der er en stærk forskningsmæssig dokumentation for, at det at opsummere forbedrer elevernes læseforståelse af både fortællende og informerende tekster. Det er en udfordrende strategi, som kræver, at eleverne kan sammenholde oplysninger fra forskellige dele af teksten eller flere tekster. Strategien forudsætter et samspil af forskellige delfærdigheder, for eksempel at kunne finde tekstens tema eller hovedide, at kunne udpege væsentlige hændelser og detaljer, at kunne få øje på tekstens struktur, at have et godt ordkendskab, så man kan udvælge væsentlige begreber, som er nødvendige for den fortsatte læsning. Eleverne skal altså kunne sammenholde oplysninger fra forskellige dele af teksten eller teksterne og sammensætte dem til en sammenhængende forståelse. Det er af afgørende betydning for opsummeringen, at eleven kan få øje på tekststrukturen, herunder de væsentligste elementer i henholdsvis fortællende og informerende tekster. Opsummering forudsætter et samspil af mange delfærdigheder. En typisk fortællende tekst har en række elementer, der følger den såkaldte narrative fortællestruktur, det vil sige der fortælles om: tid/sted, personer, hændelser/ begivenhed, problem, løsning. Se forskellige tekststrukturmodeller til fortællende tekster på kopiark 6, 14 og 34. Da den informerende tekstgenre omfatter mange forskellige tekststrukturer, som er gode at have kendskab til, har vi udarbejdet en oversigt over de mest almindelige tekststrukturer (se oversigt kopiark 30). Et supplerende strukturkort i relation til opsummering af informerende tekster er Tekstpyramiden (se kopiark 35). Endvidere findes
31
Z F R V Y
H
K
INDSKOLING Strategihjul I
Strategihjul II
Bogmærke De fantastiske fire
Hvad
et rer kla op tning sæ n
r kla
du
V Op i s , hv ord orda ell n er e
mm er
o ne
su
er ed mm ksten mrd
Op
Ordkort
Spørg • Hvem, hvad, hvornår, hvor? • Hvorfor, hvordan, jeg gad vide …?
Fortællingsansigt
Opklar • Læs igen – læs videre • Spørg
Over-under
O
r
ps Fort u æl k din ort ee g
Op
kl a
• Jeg tror, der sker det … fordi • Jeg tror, jeg vil lære om … fordi
Sp
te
Fo ru
m, h hvo vad rfo , r,
, rnår hvo or, hvis hv a d hv
er Hvo det rfo n rt r
Hve
g ør
g ør
Fo ru
Forudsig
Sp
ig ds
? ig sker ds e, derdet? t æs r du o
Opsummer • Jeg læste først om … dernæst om … til slut om … • Jeg lærte …
De fire døre
Figur 3.1: Oversigt over anvendte strategi- og strukturkort.
der supplerende strukturmodeller til indskoling og mellemtrin i Læseforståelse – hvorfor og hvordan? (Brudholm 2011: 251ff). Gennem opsummering lægges grunden til en mere kompleks tekstforståelse
Målet med undervisningen i læseforståelsesstrategier Målet med undervisningen i læseforståelsesstrategierne er, at elevens læsestrategiværktøjskasse hen over årene i grundskolen gerne skulle kunne anvendes så fleksibelt i relation til tekstgenre og læseformål, at den ikke kommer til at fungere som en i forvejen stillet opgave med
32
N
Bogmærke
Bogmærke
De fantastiske fire
Fortællende tekster
Informerende tekster
Før læsning Aktiver din baggrundsviden
Før læsning Aktiver din baggrundsviden
- Tænk over, hvad du ved om emnet. Strukturer dine tanker i et tankekort.
Forudsig Brug spor fra teksten eller illustrationerne til at forudsige, hvad der kommer til at ske, eller hvad du kan lære
Lav et læseformål
Ordkort
• Jeg tror, der sker det … fordi? • Jeg tror jeg vil lære om …
- Hvad er formålet med læsningen? - Er der noget særligt, du skal undersøge?
Vælg læsemåde - Målret din læsning til dit læseformål.
Forudsig - Orienter dig i teksten. Se på forside, bagside, overskrifter og billeder. Brug skimming og overblikslæsning. - Forudsig tekststrukturen . - Forudsig, hvad teksten handler om, og skriv det eventuelt ned i din log.
Spørg Stil spørgsmål, mens du læser. Nogle svar finder du i teksten, og andre må du tænke dig til
Strukturkort
Under læsning Tjek din forståelse Opsummer løbende på en grafisk model Stil spørgsmål om personer, hændelser, temaer …
Strukturkort
- På linjerne: Hvem, hvad, hvor, hvornår? - Mellem linjerne: Hvorfor, hvordan? - Bag linjerne: Hvad synes/mener/tænker du? - Skriv eventuelt i et tokolonnenotat.
Opklar - Stop op, når noget ikke giver mening. - Brug fix op-strategier.
• Læs igen – Læs videre • Brug ordafkodningsstrategi • Spørg
Forudsig - Orienter dig i tekstens elementer: Indholdsfortegnelse, overskrifter, illustrationer, diagrammer, kort og tabeller. Brug skimming og overblikslæsning - Forudsig tekststrukturen. - Forudsig hvad teksten vil lære dig.
Under læsning Tjek din forståelse - Læs teksten i bidder. Forudsig, og opsummer løbende. Hvad tror du, du vil læse om nu? Handler teksten faktisk også om det?
Opsummer løbende på grafisk model Stil spørgsmål til teksten - På linjerne: Hvem, hvad, hvor, hvornår? - Mellem linjerne: Hvorfor, hvordan? - Bag linjerne: Hvad synes/mener/tænker du? - Skriv eventuelt i et tokolonnenotat.
- Lav et skriftligt resume.
Strukturkort
Ungdomsuddannelser
- Stop op, når noget ikke giver mening. - Opklar fagudtryk. - Brug fix op-strategier.
Færdiggør din grafiske model over teksten Spørg - Hvad kan du spørge teksten om nu? Stil 5 gode. spørgsmål, som en makker skal svare på. - Hvad tror du, der videre vil ske?
Efter læsning Opsummer hovedpunkterne i teksten i rigtig rækkefølge - Færdiggør din grafiske model over teksten. - Skriv et resume: Hvad læste du? Hvad lærte du?
Sammenhold læseformål med opsummeringen - Har du fået svar på dine spørgsmål? Er du blevet klogere? - Skriv eventuelt ind i LIM-modellen.
Fortællende tekster
Find læseformål. Brug førlæsestrategier:
Aktiver din baggrundsviden • Skim teksten • Drag sammenligninger + + +
Ordkort
Forudsig
- Skim: titel, overskrifter, diagrammer, kort. - Tegn et mindmap: Hvad jeg planlægger at lære? - Se på opsummeringer: Hvorfor læser jeg dette? - Se på tekststruktur.
Aktiver din baggrundsviden: Hvad ved jeg allerede om emnet?
• Inferer • Sæt et læseformål
Lav forudsigelser: Hvad siger teksten? Hvad tror jeg, teksten vil lære mig?
Spørg • Stil infererende spørgsmål • Hvorfor, hvordan, jeg gad vide …
Strukturkort
Z
Under læsning Stop for at opsummere tekstafsnit. Stil spørgsmål til teksten, og visualiser.
Opklar
Genlæs det, du ikke forstod.
• Monitorer din forståelse • Brug fix op-strategier • Opklar – ord, sætning • Påbegynd tekststrukturmodel
Opsummer
Opklar ukendte ord ved at se på kontekst og orddele.
Strukturkort
• Sammenfat din læsning • De vigtigste ideer var … • Teksten handlede mest om …
• Hvad ved du nu? • Vurder tekstens relevans og sandsynlighed • Vurder dit forståelsesniveau
Huske, forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe
Find ud af, hvad ukendte ord eller vendinger betyder – brug konteksten. Organiser dine nye informationer med rubricerede noter (1.- 2.- 3.-), og anvend grafiske tekststrukturmodeller. Efter læsning
F
Skriv et kort resume i dine noter for at huske, hvad du har læst.
Evaluer
Spørg - Kunne du bruge teksten? På hvilken måde? Hvad synes du om den? Hvad mangler du stadig svar på?
Bogmærke Før læsning
De fantastiske fire ++
Opklar
– Giver den svar på dine spørgsmål? Kan du stole på teksten?
Opsummer
• Skriv ind i en passende tekststrukturmodel • Hvad læste jeg – Hvad lærte jeg?
- Målret din læsning til dit læseformål. - Find læseruten.
Vurder teksten
Efter læsning Gengiv hovedindholdet i teksten
Sammenfat hovedpunkterne fra teksten
- Hvad skal du lære? - Hvilke informationer skal du finde? - Hvilke spørgsmål skal du finde svar på? - Skriv ind i LIM-modellen.
Bogmærke
Vælg læsemåde
- Se efter ord, du ikke forstår.
- Opsummer løbende, og hold øje med, at din forudsigelse passer med det, der faktisk sker.
Opklar Tjek din forståelse - giver teksten mening? Find ud af betydningen af svære ord og udtryk. Brug fix op-strategier
- Hvad ved du allerede om emnet? Strukturer dine tanker i et tankekort, og skriv eventuelt ind i LIM-modellen .
Lav et læseformål
Opklar
• Hvem, hvad, hvornår og hvor? • Hvorfor, hvordan, jeg gad vide …?
G
UDSKOLING
MELLEMTRIN
Strukturkort
Kig igen på dine noter for at organisere og rubricere dem (1.- 2.- 3.-). Hvad læste jeg? Hvad lærte jeg? Hvor godt forstod jeg? (huske, forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe).
Informerende tekster
R
De fire døre
V tilhørende spørgsmål. Eleven skal metakognitivt kunne vælge den rette strategi (hvad) til den rette tekst, herunder vægte og vælge relevante supplerende strategier (hvordan og hvorfor), for eksempel på baggrund af de til faget foreslåede strukturkort. Det er nødvendigt med eksplicit undervisning i de fire strategier – gerne efter følgende struktur: • Læreren fortæller eleverne, hvilken strategi samt hvordan og hvorfor den skal anvendes. • Læreren modellerer strategien (hvordan og hvornår). • Læreren guider eleverne, der i fællesskab arbejder med strategien.
33
Y
H
K
• Eleverne får mulighed for at øve sig, til de selvstændigt kan anvende strategien. Som det fremgår af figur 3.1 (se side 32-33), er der udarbejdet grundlæggende strategikort (Strategihjul og bogmærker) til basisstrategierne i De fantastiske fire. I tilknytning hertil er der udarbejdet supplerende strategi- og strukturkort til arbejdet med forståelsen i spændet fra indskolingen til det videre ungdomsuddannelsesforløb. Alle kort vil blive nærmere omtalt i bogens tre didaktiske kapitler (kapitel 5, 6 og 7). De findes også som kopiark, der frit kan downloades på bogens side på: www.akademisk.dk. Sidst i bogen findes desuden en samlet oversigt over bogens kopiark.
34
S
N
B X
G D U
T
Z
Å
E
F
J M
R
L P
Q
W
V Y
I Æ
H
Ø C
K
A O
LÆSEFORSTÅELSENS FANTASTISKE FIRE Når læsekoden er knækket, er næste vigtige trin at styrke elevernes sprogog læseforståelse. Merete Brudholm og Pernille Sørensen viser, hvordan læseforståelse kan udvikles gennem målrettet undervisning før, under og efter læsning af en tekst. Det kan gøres med afsæt i det undervisningsmateriale, der allerede er valgt til årsplanen for de enkelte fag, og i fire ’fantastiske’ læsestrategier:
1. Forudsig
2. Spørg
3. Opklar
4. Opsummér
I bogens praksisdel viser de, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen ud fra arbejdsark, bogmærker, strategihjul og strukturkort tilpasset indskoling, mellemtrin, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne. Bogen rundes af med et kapitel om læsning af tekster på nettet. Til bogen hører 35 kopiark til brug i undervisningen.
MERETE BRUDHOLM er cand.pæd. og proces- og projektkonsulent med fokus på læsning og læseforståelse. Hun er tidligere lektor i dansk ved University College Sjælland og fortsat en meget brugt foredragsholder i både grundskolen og på videregående uddannelser. Forfatter til Læseforståelse – hvorfor
og hvordan? samt en serie danskmaterialer til folkeskolen.
PERNILLE SØRENSEN er læsekonsulent ved Distriktsskole Ganløse. Hun er uddannet lærer og læsevejler og står bag Væksthuset – et særligt inklusionstilbud til børn i omfattende skriftsproglige og matematikfaglige vanskeligheder på Ganløse Skole. Tidligere projektleder på et udviklingsprojekt om læsning i alle fag, holder foredrag, kurser og workshops for lærere, er forfatter til læsefaglige artikler på Gyldendals webportal.
www.akademiskforlag.dk