NU SKAL VI SPROGSNAKKE NU SKAL VI SPROGSNAKKE
Børns sprogtilegnelse i dagtilbud
PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
KIRSTEN MARK
Nu skal vi sprogsnakke.indd 2
7/6/18 7:07 AM
KIRSTEN MARK
Nu skal vi sprogsnakke Børns sprogtilegnelse i dagtilbud
Nu skal vi sprogsnakke.indd 3
7/6/18 7:07 AM
NU SKAL VI SPROGSNAKKE. BØRNS SPROGTILEGNELSE I DAGTILBUD Af Kirsten Mark © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Marianne Thorhauge Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Illustrationer s. 116-117 og 120-121: © Bo Odgård Iversen fra bogen Hvad er der galt? Udgivet på Forlaget Carlsen, 2015. Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5079-7 Tak til Olav, Vitus, Helle, Marianne og Ursula for de fine tegninger. www.akademisk.dk
Nu skal vi sprogsnakke.indd 4
7/6/18 7:07 AM
Indhold Indledning 9 Bogens opbygning
13
DEL I: Børns sprogtilegnelse og pædagogers sprogstimulering 19 1. Sproget i brug 21 Kommunikation
25
Spædbarnets lyd
27
Barnet afkoder voksnes kommunikation om intentioner Opsummering
33
2. Småbørns sprog og grammatik Sprogsnak med Mini Sprogets nuancer
35
36
En enkel sætningsskabelon Opsummering
28
37
39
43
3. Sprog i aktiviteter om hverdagsfortællinger og eventyr Fortællingens struktur Fortællingens rum
49
52
Aktivitet om hverdagsfortælling Aktivitet om eventyrfortælling Fantasi og virkelighed Opsummering
45
53 55
57
58
4. Pædagoger og børn samler ordforråd 59 På sproglig skovtur med Mini
59
Association og medbetydning
65
Fokusord i aktiviteter om snegle Ordskema
66
68
Opsummering
70
INDHOLD
Nu skal vi sprogsnakke.indd 5
| 5
7/6/18 7:07 AM
5. Sprog, aktiviteter og børns leg 71 Sangen om en bustur
71
Den komplekse sætning Bevægelsesaktivitet
73
75
Pædagogens instruktioner og anvisninger Opsummering
76
80
6. Sprog i aktiviteter om naturfænomener 81 Hverdagsforestillinger eller fagsprog Sproglig udforskning med Maxi
84
Børns hypoteser i sprog og billeder Samtaler om træer
87
89
Sprog i et lærende børnefællesskab Opsummering
82
94
95
7. Sprog og aktiviteter med børnelitteratur Ny børnelitteratur
98
Barnets personlige udvikling Børnelyrik og bogstaver Dialogisk højtlæsning Narratologi Billedanalyse
100
102 106
108 113
Opsummering
122
8. Børns literacy og egne tegninger Børns tegninger
126
Billedets sprog og kulturens tegn Planlagt aktivitet og tegning
6 |
123
125
Greb om en blyant
Opsummering
97
126
131
135
INDHOLD
Nu skal vi sprogsnakke.indd 6
7/6/18 7:07 AM
DEL II: Børn med sproglige udfordringer og dagtilbuddets indflydelse 137 9. Lov om sprogvurdering og sprogstimulering 139 Forskning om børns sprog og dagtilbuddets indflydelse Opsummering
144
149
10. Børns sproglige problemer 151 Sprogets funktion
151
Sprogets indhold
153
Sprogets form
156
Opsummering
159
11. Et alderssvarende sprog 161 Sproglige milepæle Sprogvurdering
163
164
Opsummering
166
12. Børn med et andet modersmål end dansk 167 Dansk som fremmedsprog Kategorisering Mellemsprog
168
169 172
Kendetegn ved dansk sprog
173
Eksempel på en sproglig handleplan Opsummering
176
180
13. Børn med sproglige vanskeligheder 183 Ordblindhed SLI
184
187
Udviklingshæmning Opsummering
Afslutning Referencer
187
190
191 193
INDHOLD
Nu skal vi sprogsnakke.indd 7
| 7
7/6/18 7:07 AM
Nu skal vi sprogsnakke.indd 8
7/6/18 7:07 AM
Indledning Der er masser af gode grunde til, at pædagoger skal sprogsnakke med børnene i dagtilbuddet: ÝÛ At sprogsnakke er at fylde hverdagen med berigende samtaler mellem pædagoger og alle børn. ÝÛ At sprogsnakke er at tale sammen med børn om det, som optager børnene, når de prøver at forstå meningen og sammenhængen i hverdagen omkring dem. ÝÛ At sprogsnakke er at være opmærksom på børns initiativer til at kommunikere og hjælpe dem med at lære de pragmatiske regler, kommunikationen indebærer. ÝÛ At sprogsnakke er at forstå og tolke børns perspektiv, også før de selv begynder at producere sprog i 1-årsalderen. Hos de lidt større børn handler det om at understøtte og udvide deres sprog, og i slutningen af dagtilbuddet handler det om at tilskynde de ældste børn til at sprogliggøre deres erfaringer og forestillinger. Med denne bog ønsker jeg at formidle, hvordan pædagogen kan understøtte barnets sprogtilegnelse og stimulere til billed- og hypotesedannelse. Derved kan pædagogen også stimulere til sprog om tænkning, kreativitet og identitet. Det har værdi, at barnet får et godt kendskab til sprogets muligheder og oplever sammenhæng mellem talesprog, billedsprog og skriftsprog. Nu skal vi sprogsnakke indtager et funktionelt sprogsyn og bygger på og fortolker nyere forskeres viden om børn, sprog, psykologi og kultur. Jeg inddrager forskning om de pædagogiske institutioners arbejde med sprog og læreplaner, og jeg inddrager egne erfaringer som mangeårig underviser inden for områderne dansk sprogundervisning af flygtninge, børn og voksne, dansk- og psykologiundervisning på
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 9
| 9
7/6/18 7:07 AM
pædagoguddannelsen og på efter- og videreuddannelsesafdelingen samt som konsulent i pædagogiske institutioner. Jeg inddrager også min erfaring som forfatter af fagbøger og børnebøger og selvfølgelig min uddannelsesbaggrund som cand.mag. i dansk, dramaturgi og psykologi. Pædagogstuderende har bidraget som forsøgskaniner til denne bog og givet konstruktiv kritik på dele af bogen. Deres bidrag har bestået i at afprøve pædagogiske aktiviteter med sprogligt fokus på egen krop for derefter at afprøve aktiviteterne med børn. Det er min oplevelse, at nogle pædagoger og pædagogstuderende mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse i en moderne sammenhæng, hvor interaktion og kontakt med børn er det centrale. Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra 2010 Fokus på sprog: Daginstitutioners indsatser for treårige peger på nogle problemområder i forhold til sprogarbejdet. Flere pædagoger mangler viden på området, og de nyuddannede er ikke klædt godt nok på til opgaven. Sproglige handleplaner fokuserer for sjældent på sproget i hverdagens dialog og relation med barnet. Det enkelte barns interesse og motivation tages der ikke nok højde for, og pædagoger mangler forudsætninger for at planlægge sprogaktiviteter. Min hensigt med Nu skal vi sprogsnakke er at tilføre viden inden for de nævnte områder, og det er centralt, at pædagoger finder børnenes perspektiver i de gode samtaler, der udvikler børnenes sprog og stimulerer deres egen tænkning og nysgerrighed efter at forstå verden omkring dem ved hjælp af sprog og billeddannelse. Jeg ønsker at bidrage til pædagogstuderendes og færdiguddannede pædagogers viden om det sprogpædagogiske arbejde med børn i dagtilbud. Sprogvidenskaben har flere discipliner, og min hensigt med denne bog er at bidrage med tværvidenskabelig og forskningsbaseret viden inden for de forskellige discipliner, for eksempel den pragmatiske, grammatiske og semantiske sprogvidenskab. Min hensigt er desuden at bidrage med ideer og eksempler på udfordrende sprogstimulering af
10 |
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 10
7/6/18 7:07 AM
børn med baggrund i sprogvidenskaben, både i hverdagens rutiner og i planlagte aktiviteter med pædagogiske formål. Jeg vil gerne understrege her, at det ikke er så svært endda, pædagogen skal blot træffe et valg om at sætte et skarpere fokus på sig selv som sproglig rollemodel og på sin egen måde at kommunikere på. Pædagoger har som sproglige rollemodeller stor indflydelse på børns sprogtilegnelse i hverdagens aktiviteter, og de kan være meget bevidste om deres sproglige input. Bogen har fokus på almindelige børns sprogtilegnelse i dagtilbud, og den er henvendt til stuepædagoger og sprogpædagoger og medtænker således ikke talepædagoger og børn, som har direkte talevanskeligheder affødt af handicaps. Disse børn får kun en kortere omtale i denne bog, for det er almindelige børn og pædagogers sprog i hverdagens rutiner og aktiviteter, som har fokus. Bogen kan bruges i dagtilbuddet som en opslagsbog med konkrete ideer til det sprogpædagogiske arbejde. Jeg formidler også den nyeste viden om børns sprogtilegnelse, når pædagoger deler opmærksomhed med børn i konkrete situationer i dagtilbuddets hverdag. Rundt i bogen er der afsnit, som formidler grundlæggende viden om sprogets grammatiske dimensioner, og den giver et overblik over børns grammatiske udvikling. Pædagogstuderende kan bruge bogen bredt på pædagoguddannelsens forskellige moduler, hvor der er fokus på pædagogiske aktiviteter, fordi den giver eksempler på, hvordan den pædagogstuderende kan tænke sprogpædagogisk arbejde sammen med pædagogiske aktiviteter med andre formål. Den kan både bruges på uddannelsens grundfaglige del og på dagtilbudsspecialiseringen. Den er også egnet til at indgå i de specifikke videns- og færdighedsområder, der har særligt fokus på børns sprog og kommunikation, kulturens æstetiske udtryk og børns egne udtryksmåder. Bogen kan endvidere indgå i den studerendes arbejde med at opfylde kompetencemålet for dagtilbudsspecialiseringens første praktik, som blandt andet har fokus på børns sprogtilegnelse og pædagogens kommunikation med børn.
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 11
| 11
7/6/18 7:07 AM
Jeg kunne ønske, at flere pædagogstuderende ville udarbejde deres afsluttende bachelorprojekt om emnet børns sprogtilegnelse i dagtilbud, fordi jeg synes, det er både vigtigt, vedkommende og interessant. Jeg har til hensigt med denne bog at give ideer til bachelorprojekter og henvisninger til relevant og moderne sprogteori og forskningsintroduktioner. Her er også materiale nok til, at pædagogstuderende og pædagoger kan diskutere og kritisere teori og metoder i det praktiske sprogpædagogiske felt. For den pædagog, som deltager i diplomuddannelsen i børns sprog, kan bogen også tjene som en støtte til genopfriskning af sprogteoretisk viden med praktiske eksempler, og jeg har bestræbt mig på at formidle den til tider kringlede sprogteoretiske viden i et let tilgængeligt sprog. Bogen kan tjene som en introduktion til mere utilgængelig sprogteoretisk viden og forskning på området, og den studerende, som er på udkig efter egnet teoretisk viden, kan bruge bogens referencer. Der er aldersmæssige forskelle på, hvor mange ord børn tilegner sig, og med hvilken hastighed de tilegner sig og producerer sprog. Alligevel har jeg valgt at operere med en vis aldersmæssig kategorisering for at lette læsningen, og jeg har også valgt at ”aldersnavngive” børnene i mine sproglige eksempler på samtaler med børn: ÝÛ Mini er 1 til 2 år. ÝÛ Midi er 3 til 4 år. ÝÛ Maxi er 5 til 6 år. For god ordens skyld vil jeg tilføje, at Mini, Midi og Maxi både kan være drenge og piger. I bogen benyttes det personlige pronomen ”han” om barnet og ”hun” om pædagogen. Pædagogen blev til ”hun”, ikke fordi jeg vil kønsdiskriminere, men sådan blev det bare.
12 |
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 12
7/6/18 7:07 AM
Bogens opbygning Bogen falder i to dele. Første del handler om sprogteori, pædagogers samtaler med børn og sproget i forskellige aktiviteter med børn. Hvert kapitel indeholder grammatiske beskrivelser af de grundlæggende elementer i et nuanceret sprog. Første dels hensigt er at beskrive almindelige børns sprogtilegnelse i hverdagens aktiviteter i dagtilbuddet, og hensigten er også at formidle, hvilke byggesten sproget består af, og hvorfor det nuancerede sprog er en vigtig forudsætning for børns kommunikation om alt det, de opfatter, forstår, fornemmer og oplever i deres hverdagsliv. Anden del tager udgangspunkt i dagtilbudslovens krav til sprogvurdering og sprogstimulering og omhandler børn med sproglige problemer. Der bliver givet eksempler på forskellige former for sproglige problemer, som pædagoger kan få øje på, når de iagttager børn med sproglige øjne. Der er også eksempler på, hvordan pædagogen kan sprogstimulere børn både om sprog i udtale, ordforråd og brug. Særlige sprogvanskeligheder berøres kun i mindre grad, for her må talepædagogens specialviden træde til.
Kapitel 1: Sproget i brug I kapitlet formidler jeg essenser i moderne sprogteori med vægt på funktionel teori. Jeg forklarer, hvorfor det er så vigtigt at tage udgangspunkt i, at helt små børn afkoder voksnes kommunikation om deres intentioner og handlinger. Pædagoger må desuden dele opmærksomhed med børn og finde deres perspektiv, så de kan tilføre sprog til fælles oplevelser og intentioner. Børn afkoder meningen med voksnes ytringer, om alt hvad de foretager sig i dagtilbuddets hverdag, og dem vil de efterligne.
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 13
| 13
7/6/18 7:07 AM
Kapitel 2: Småbørns sprog og grammatik Småbørn tilegner sig gradvist og i en sideløbende proces ordforråd og grammatik, hvilket pædagogen kan medtænke i sin sproglige understøttelse af børns sprogtilegnelse. Jeg beskriver, hvordan pædagogen kan understøtte og udvide det lille barns sprog i enkle sætninger. Her er et eksempel på helsætninger og en sætningsskabelon med en bestemt ordrækkefølge. Jeg beskriver også, hvordan dagpleje- eller vuggestuebarnet tilegner sig ordene i de forskellige ordklasser. Når Mini har de første ordklasser på plads, vil han begynde at anvende flere ord fra flere ordklasser, som vil være med til at nuancere hans brug af sprogets muligheder.
Kapitel 3: Sprog i aktiviteter om hverdagsfortællinger og eventyr Det 3-årige dagtilbudsbarn vil være optaget af at mestre fortællingens form, som åbner nye muligheder for at udtrykke mening og fortolke tilværelsen. Jeg forklarer, hvordan fortællinger er konstrueret og giver eksempler på små fortællinger med gennemgang af ord og bøjninger i tid. Jeg gennemgår desuden, hvordan pædagogen kan forberede sig til og afholde aktiviteter om børns hverdagsfortællinger og eventyrfortællinger.
Kapitel 4: Pædagoger og børn samler ordforråd Børn lærer ords betydninger at kende igennem deres oplevelser og samspil med andre børn og pædagoger. Sprogsystemet bygger på kendskab til ords betydning i ordklasser og efter deres funktion i sætninger. De lærer også, at ord har leksikalske betydninger og medbetydninger, som ofte bygger på associationer. Jeg giver også et eksempel på, hvordan pædagogen kan tilrettelægge en aktivitet om at samle ord inden for en ramme af fælles opmærksomhed. Jeg præsenterer desuden et ordskema, som sprogligt kan bidrage til en pædagogisk aktivitet med flere formål, og gennemgår flere ordklasser, der bidrager til udvikling af et nuanceret sprog.
14 |
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 14
7/6/18 7:07 AM
Kapitel 5: Sprog, aktiviteter og børns leg En ganske enkel sang om en bustur er et glimrende udgangspunkt for at lære børn at bruge præpositioner (forholdsord). Ordenes funktion er nemlig at udvide sprogets muligheder for at præcisere, hvor noget eller nogen befinder sig. De giver også mulighed for at skabe forbindelser mellem ord. Også i en bevægelsesaktivitet kan pædagogen understøtte børnenes tilegnelse af disse ordforbindelser, som er betydningsfulde, når børn skal placere sig selv det rigtige sted i en aktivitet eller i deres egen leg. Når pædagoger igangsætter aktiviteter, bruger de anvisninger og instruktioner, hvilket har nogle forskellige konsekvenser og en bestemt sproglig stil.
Kapitel 6: Sprog i aktiviteter om naturfænomener Kapitlet demonstrerer, hvordan pædagogen kan tilrettelægge naturaktiviteter, som understøtter børns selvstændige tænkning og hypotesedannelse, hvilket særligt gavner de ældste dagtilbudsbørn. I sproget om natur skal pædagogen ikke kun bruge hverdagssprog om naturfænomener, men skabe en sammenhæng til fagsproget, og børn skal lære de rigtige ord at kende om naturfænomener fra starten. Pædagoger kan stille åbne såvel som produktive spørgsmål, som fremmer børns evne til at danne forestillinger.
Kapitel 7: Sprog og aktiviteter med børnelitteratur I dette kapitel kommer jeg ind på, hvordan børnelitteraturen kan bruges i dagtilbuddets hverdag. Jeg beskriver også nogle kvalitetskriterier, som pædagogen kan støtte sig til, når hun vælger børnelitteratur. Når børnelitteraturen er kompleks, kan det være nyttigt at anvende narratologisk litteratur- og billedanalyse til at forstå historiernes illustrationer, hvilket jeg også gennemgår. Jeg giver endvidere børnelyrikken nogle ord med på vejen. Den gode børnelitteratur er velegnet til dialogisk læsning, og jeg anviser nogle måder at tale med børn om litteratur og følelser på.
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 15
| 15
7/6/18 7:07 AM
Kapitel 8: Børns literacy og egne tegninger I dette kapitel introducerer jeg literacy-begrebet, der nu indbefatter en bredere opmærksomhed på tekster, som en del af dagtilbuddets sprogarbejde til fremme af barnets læse- og skriveforudsætninger. Tekstbegrebet har i nyere teori fået et mere mangfoldigt indhold end tidligere, hvor det primært dækkede over skrevne tekster. Men ved at anvende en semiotisk teoriramme bredes literacy-begrebet ud til også at beskrive menneskers brug af tegnsystemer til betydningsdannelse og kommunikation. Derfor har kapitlet også en introduktion til forståelse af børnetegninger med udgangspunkt i semiotik. Pædagogen skal understøtte børns billedforståelse og billedproduktion, da det er et vigtigt aspekt i deres tidlige literacy-tilegnelse.
Kapitel 9: Lov om sprogvurdering og sprogstimulering Kapitlet gennemgår lovteksten om sprogvurdering og sprogstimulering og dens intentioner om at opdage børn med et ikke alderssvarende sprog og sproglige problemer. Jeg giver også et bud på, hvordan politikken på området er tænkt. Endvidere er der en forskningsoversigt over nyere forskning med fokus på dagtilbuddets indflydelse på børns sprog.
Kapitel 10: Børns sproglige problemer Med grundlæggende sprogviden om de forskellige delområder af sproget kan pædagogen observere, hvordan barnet kommunikerer med sit sprog, hvornår kommunikationen virker eller ikke virker. Jeg giver eksempler på børn, som har sproglige problemer på forskellige områder, hvilket kommer til udtryk i deres leg. Pædagogen skal observere børn, når de leger, og sprogligt hjælpe dem, når de ekskluderes på grund af sprogproblemer.
16 |
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 16
7/6/18 7:07 AM
Kapitel 11: Et alderssvarende sprog Kapitlet ridser nogle resultater op fra en forskningsrapport, som belyser forskelle i børns sprog, omfanget af deres ordforråd og tilegnelseshastighed. Dette resultat ligger blandt andet til grund for en normbaseret oversigt over børns sproglige milepæle på forskellige alderstrin. Kommunernes Landsforenings sprogvurderingsmateriale er udviklet på baggrund af denne forskning, og jeg gennemgår de vigtigste områder i testmaterialet, der ligger til grund for det enkelte barns indplacering i en sproglig indsatsgruppe. Det kritiske spørgsmål er selvfølgelig, hvad en måling kan sige om et barns sprog, og hvad den ikke kan sige.
Kapitel 12: Børn med et andet modersmål end dansk Et tosproget barns sprogtilegnelse adskiller sig ikke væsentligt fra etsprogede børns, medmindre barnet først møder dansk i dagtilbuddet. Jeg præciserer nogle af de begreber, som bruges om tosprogede børn, som også kan medvirke til at kategorisere børn unødigt. Der er en kortere gennemgang af nogle karakteristika ved dansk sprog, som kan være svære at tilegne sig for barnet med et andet modersmål. Kapitlet indeholder også en forkortet gengivelse af en sproglig handleplan for et barn med et andet modersmål end dansk.
Kapitel 13: Børn med sproglige vanskeligheder Dette kapitel rummer en kortere gennemgang af nogle grupper børn med mere specifikke sproglige vanskeligheder, som kræver udredning ved hjælp af særligt fagligt uddannede. Jeg forklarer, hvad det betyder at være ordblind, hvilket dagtilbuddet kan være med til at forebygge ved særlig sprogstimulering om sammenhængen mellem tale, lyd og bogstaver. Der er også et kortere afsnit om en særlig gruppe af børn med SLI (specifikke sprogforstyrrelser), som har vanskeligheder ved sprogtilegnelse. Endelig indeholder kapitlet en kortere gennemgang af, hvad det betyder for et barns sprog at være født med nedsat intelligens eller udviklingshæmning.
INDLEDNING
Nu skal vi sprogsnakke.indd 17
| 17
7/6/18 7:07 AM
Som pædagog har du stor indflydelse på børns sprogtilegnelse i hverdagens mange aktiviteter.
Nu skal vi sprogsnakke er både en inspirerende indføring i den nyeste viden om børns sprogtilegnelse og en opslagsbog med mange konkrete ideer til det sprogpædagogiske arbejde.
NU SKAL VI SPROGSNAKKE
Igennem hele bogen er der afsnit, hvor du får grundlæggende viden om sprogets grammatiske dimensioner, ligesom den giver dig et overblik over børns sproglige udvikling.
Nu skal vi sprogsnakke har fokus på almindelige børns sprogtilegnelse i dagtilbud. Det er en letlæst og praksisnær bog til pædagoger og pædagogstuderende.
PROFESSIONS |SERIEN
www.akademisk.dk