7( / 6(1
/277( -88/ /$8(6(1
'HQ GH HOH
'HQ JRGH HOHYVDPWDOH
D WDOH
(Q FRDFKHQGH WLOJDQJ WLO P存GHW PHG XQJH
Akademisk Forlag
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 2
15-05-2013 11:02:49
L O T T E J U U L L AU E S E N
Den gode elevsamtale – En coachende tilgang til mødet med unge
Akademisk Forlag
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 3
15-05-2013 11:02:49
Den gode elevsamtale – En coachende tilgang til mødet med unge
Af Lotte Juul Lauesen © Lotte Juul Lauesen og Akademisk Forlag – Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Omslag: Stuntfire.dk Sats: Pamperin & Bech Grafisk Trykkeri: Livonia Print 1.udgave, 1.oplag 2013 ISBN: 978-87-500-4339-3 www.akademisk.dk
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 4
15-05-2013 11:02:49
Indhold Forord
7
af Steen Hildebrandt
Indledning
11
1: Elevens kompetenceudvikling
15
De mange aktører, der har aktier i de unges valg 2: Mening og metode i elevsamtalen
18
21
Lærerens dobbeltopgave: uddannelse og almen dannelse Slå ørerne ud 25 Samme problem – forskellige årsager 28 Læreren som fagspecialist og hjælper 29 Ressourcesamtalen 32 3: Den anerkendende tilgang i praksis
Fra problem- til mulighedsfokus
23
37
37
4: Spørgsmålet som nøgle til den coachende samtale
Spørgsmålets magi 51 Hvad er coaching, og hvor kommer det fra?
51
55
5: Ungdomscoaching 65
Hvad er det, de unge efterspørger? At yde hjælp til selvhjælp 76
68
6: Forventningsafklaring og rammesætning af samtalen
79
Hvad er det for en slags samtale, vi skal have? 79 Åbne og lukkede kontrakter for elevsamtalen 83 Rollefordelingen i den coachende samtale 88 7: Faserne i samtalen
91
At komme i gang med samtalen 91 Basismodellen som guide til coachende elevsamtaler
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 5
94
15-05-2013 11:02:49
8: Forskellige elevtyper: festaben, perfektionisten, den selvtilfredse, den umotiverede … og alle de andre
Om typerne – og deres variant i det andet køn
111
122
9: Kunsten at lytte 125
Samtalens musiske element 125 At lytte på flere niveauer 127 10: Konkrete samtaleredskaber – de gode spørgsmål 135
Åbne og lukkede spørgsmål 136 Domæner i kommunikationen i de coachende elevsamtaler Karl Tomms fire hovedgrupper af spørgsmål 141
139
11: Målrettede metoder til at motivere 153
Motivation og forandringsparathed 153 Hvordan vækker vi motivationen hos den unge? Mars – et redskab til at sætte sig mål 159 Giv en udfordring 163 12: Lærerens udfordring – de svære samtaler
155
167
Udfordring: den glatte, der gerne vil gøre læreren glad 167 Udfordring: den lukkede, der har småproblemer og er bange for, at du skal opdage det 168 Udfordring: den dygtige elev – fravær af problemer 171 Udfordring: den urealistiske 172 Udfordring: den stille perfektionist 174 Udfordring: den massive, eleven har store problemer 176 13: Læreren som professionel samtalepartner 179
Fra fagekspert til samtalepartner 179 Underviserens nye rolle 186 Livsmestring – at vokse som voksen 187 Øvelser 190 Bilag 1 193
Coachingens betydning for interaktionen på skolen Anbefalinger 195
193
Litteratur 199
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 6
15-05-2013 11:02:49
Forord af Steen Hildebrandt
En samtale med et andet menneske kan være noget af det mest berigende i et menneskes liv. Det kan være en samtale mellem et barn og en kærlig mor. Det kan være en samtale mellem to unge, hvor noget pludselig åbner sig. Det kan være en samtale mellem bedstefaderen og barnebarnet. En samtale mellem to elskende. Det kan være en samtale, hvor et menneske pludselig oplever det – for mange mennesker uvante – at møde ubetinget anerkendelse fra et andet menneske. Tusindvis af de samtaler, som føres dagen igennem imellem mennesker, er nok ikke særlig bevidste, og mange af dem sætter sig måske ikke varige spor. Men tag ikke fejl: Fordi en given samtale ikke opfattes som særlig vigtig for den ene samtalepart, kan den meget vel være af meget stor betydning for den anden part i samtalen. Og selv den mest betydningsløse samtale – overfladisk set – kan sagtens betyde noget, som ingen af parterne umiddelbart er bevidste om. Jeg har været lærer hele mit liv, og jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog for mange år siden. Jeg har ikke typisk ført samtaler med de unge mennesker, som denne bog handler om, men med unge på universitetsniveau – men forskellene er ikke så store. Utallige både formelle og uformelle vejledningssamtaler, mange mentorsamtaler af meget forskellig karakter, mange undervisningstimer, der ofte efterfølges af samtaler, der ikke bare handler om det faglige, men også om det, som i denne bog vil gå ind under begrebet dannelsessamtaler. Få, om nogen, rigtige samtaler er udelukkende fag-
7
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 7
15-05-2013 11:02:49
lige; der indgår et dannelseselement i de fleste af den slags samtaler, som jeg her tænker på. Det vil sige samtaler, som med Lotte Juul Lauesens ord er karakteriseret ved begreber som empati, intuition, lytning og musikalitet. Alle mennesker, der underviser og vejleder, betyder noget for andre. En samtale, som et ungt menneske har med sin lærer eller vejleder, kan få afgørende betydning for dette unge menneskes liv. Tænker læreren og vejlederen på det, når hun eller han – måske i en lidt fortravlet hverdag – lige har en samtale med et ungt menneske? Det unge menneske har set frem til samtalen, har tænkt meget over den på forhånd, og vejer efterfølgende hvert et ord, der er blevet sagt. Jeg er indimellem blevet mindet om betydningen af sådanne samtaler, når en studerende, måske adskillige år efter, ved et tilfældigt møde siger: “Det, du dengang sagde, har haft stor betydning for mig”. Umiddelbart er vi måske tilbøjelige til at opfatte det at tale eller kommunikere med andre mennesker som et udadvendt fænomen. Men der går noget forud for det udadvendte. For måske skal man først lytte til sit eget indre, før man kan lytte til et andet menneske, og før man kan tale med eller kommunikere med andre mennesker. Det vil sige, at en indre dialog går forud for det ydre udtryk. Først når der er en indre ro i personen, dvs. når personen er i forbindelse med sit eget selv gennem en indre dialog, kan personen i sandhed lytte til et andet menneske og selv formulere sig autentisk. Før det er der måske en indre uro og så meget indre støj, at det er svært overhovedet at lytte til sig selv og et andet menneske. Det betyder, at man ikke hører, hvad det andet menneske siger. Man er højst i færd med at projicere sine egne billeder, opfattelser, ideer, forudfattede meninger m.v. over på det andet menneske, som man foregiver at lytte til. En lærer, en leder, en forælder, der lytter til en elev, et barn, en medarbejder eller kollega, skal ud fra en sådan forestilling først lytte til sit eget indre, sine egne indre impulser m.m. Ved at gøre det kommer personen i kontakt med sit eget selv og bliver derved bevidst
8
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 8
15-05-2013 11:02:49
om den baggrundsstøj, hvorfra den pågældende persons egen tale kommer. Når denne støj har lagt sig, og der er opstået en indre ro, kan personen lytte sandt. Ligesom sproget har det at lytte flere dimensioner. Først er der det faktuelle. Sproget er en formulering af det faktuelle. Den anden dimension er det intentionelle. Her drejer det sig om at lytte til det, der ligger bag ved det, der siges. Og endelig er der den tredje og meget mere indviklede dimension, den transformationelle dimension. Sproget har en alkymi, siger den indisk-amerikanske forfatter D. Chatterjee, der kan transformere “the heart and the mind of the listener”. Transformation opstår hos den, der lytter, gennem en proces, der kan benævnes empati. Når en person lytter intenst og dybt, kommer den person, der lytter, i kontakt med det åndelige bag de talte ord. Sagt på en anden måde: Personen lytter med sit hjerte. Den, der lytter, har ikke længere fokus på selve ordene eller på intentionen bag ordene, men på, hvad Chatterjee kalder “the raw energy of the words”. Den bevidste og vågne person har en evne til at lytte simultant i alle tre dimensioner, den faktuelle, den intentionelle og den transformationelle. Tak til Lotte Juul Lauesen for denne meget læseværdige, vigtige og tankevækkende bog om den gode elevsamtale og – i en udvidet forstand – om den gode samtale. God læselyst.
Aarhus 2013 Steen Hildebrandt Professor, ph.d. Aarhus Universitet
9
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 9
15-05-2013 11:02:49
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 10
15-05-2013 11:02:49
Indledning
Jeg har valgt at skrive denne bog, fordi jeg er optaget af de unge, og hvordan vi bedst hjælper og guider dem til at finde vej ind i og igennem ungdomsuddannelserne og videre ud i livet. Bogen er dog ikke skrevet til de unge. Den giver metoder, teori og praksiseksempler til de mennesker, der igennem deres virke som vejledere og lærere har til opgave at skabe de bedste forudsætninger for at hjælpe de unge på vej. At have med unge mennesker at gøre i dag er væsensforskelligt fra det, der kendetegnede denne opgave for blot en generation siden. Vi har opdraget vore børn til at være centrum for opmærksomhed, og vi har skabt et samfund, hvor forventningerne til de unge er meget høje. De unge forventes at være modtagelige for undervisning, målrettede, motiverede, ansvarlige og vedholdende. Er de ikke det, stiller det krav til de voksne omkring dem i forhold til at fremme disse kvaliteter. Opgaven er således klar nok, mens løsningen hidtil har været op til den enkelte lærers fantasi og fornemmelse for de unge. En stadig større del af lærernes arbejde på ungdomsuddannelserne går ud på at fastholde og motivere eleven, dels i de fastlagte elev/ kursist-samtaler, dels i forhold til skriftligt og fysisk fravær. Det er mit indtryk, at mange lærere oplever sig famlende og usikre, når de skal føre disse ikke-faglige samtaler med eleverne. De fleste lærere, jeg har mødt og undervist, stiller store faglige krav til sig selv, som
11
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 11
15-05-2013 11:02:49
de kan honorere takket være deres fagspecifikke uddannelse. Når det gælder samtalerne med de unge, oplever mange, at de mangler redskaber til at kunne imødekomme denne del af deres underviseropgave med samme professionalitet. I en akademisk forståelsesramme arbejder man primært ud fra en rationel og lineær logik af målbar og evidensbaseret viden, som kan være relevant for mange fagområder. I forhold til mødet med eleven er det evner som empati, intuition, musikalitet og lytning, der er behov for. Her må den lineære ‘årsag-virkning-stænkning’ erstattes med en cirkulær multiverstænkning, der anerkender, at der på det personlige udviklingsplan er “mange veje til Rom”. Med andre ord skal den enkelte elevs motivation opdages i eleven selv og kan ikke instrueres udefra. Med denne bog vil jeg vise konkrete måder at føre coachende samtaler med de unge på, tilpasset rammerne og den kontekst, ungdomsuddannelsen giver. Med baggrund i min erfaring med samtaler med unge og undervisning af lærere i coaching og den coachende samtale vil jeg give eksempler på problemstillinger, udfordringer og muligheder for at finde løsninger sammen med den unge, som kan omsættes og oversættes til den praksis, der passer for den enkelte lærer. Jeg har valgt at lægge hovedvægten på de levende eksempler fra samtaler med de unge i bogen og vise hen til, hvilke teorier vi med disse samtalemetoder læner os op ad. På den måde har jeg tilstræbt at lade de levende eksempler tale først for derefter at begrunde dem teoretisk og til sidst anvise konkrete metoder og modeller. Metoderne er primært hentet ud fra den systemiske teori og er gængse og afprøvede coachmodeller tilpasset uddannelsesrammen. Jeg forestiller mig, at metoderne kan inspirere og supplere den praksis, de fleste undervisere i forvejen har. Skønt mange lærere efter mine kurser giver udtryk for, at de efter at have stiftet bekendtskab med den coachende tænkning har kunnet benytte denne i deres undervisning, er det vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at jeg ser denne bog som et bidrag til at professionalisere samtalerne med de unge, og at jeg ikke ønsker at gøre mig klog på lærernes undervisningspraksis. Skulle læseren alligevel blive inspireret til sin undervisning, er det blot en ekstra bonus.
12
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 12
15-05-2013 11:02:49
De elever, læseren vil møde i bogen, har fået andre navne, således at diskretionen over for de unge opretholdes. Til dem, der måtte genkende sig selv i bogen, ønsker jeg blot at takke for, at jeg har fået lejlighed til at lære af jer og give jeres eksempler videre. Jeg har valgt at kalde den unge for ‘elev’, vel vidende at dette dækker både elever i gymnasier, på hf-kurser og folkeskolens afgangsklasser samt kursister, studerende og ‘bare unge’. Jeg veksler desuden mellem at omtale dem som han og hun. Jeg omtaler den voksne som hhv. underviser og lærer, og når det drejer sig om samtalen, har jeg valgt ordet ‘samtaleleder’ frem for coach for at understrege ansvarsfordelingen i samtalen og det faktum, at man som lærer over for den unge ikke er coach, men fører en coachende samtale. Læseren vil støde på flere gentagelser i bogen. Disse skal læses som et grundmotiv, på samme måde som et stykke musik vil være opbygget med variationer over et tema: Hver gang temaet viser sig, vil det være ud fra en ny vinkel, i en ny kontekst, hvor det vil tage sig anderledes ud. Således vil der i forlængelse af metaforen “mange veje til Rom” være beskrivelser af den centrale plads i Rom ud fra de mange indgange, man kan nå denne fra. Når man sætter sig for at skrive en sådan bog, er der i virkeligheden mange usynlige medforfattere, uden hvis bidrag, bogen ikke ville være blevet til. Således er der flere, jeg ønsker at udtrykke min taknemlighed over for. Først og fremmest vil jeg gerne takke min fantastiske redaktør, Lone Fredensborg, for at have troet på min idé fra vort første møde, for at have coachet og guidet mig ud fra den anerkendende ånd, der er bogens budskab, og for at have luget de mest spraglede sprogblomster ud, så tekstens budskab kunne stå skarpere. Det er i dette møde og samarbejde, at bogen er blevet til virkelighed. Undervejs har jeg haft glæde af mine to døtre, der fra henholdsvis gymnasieelev- og universitetsperspektiv har læst med, kommenteret og været talerør for de unge, hvis gode udvikling er målet med bogen. Deres bidrag og opmuntring har overvundet mangt et dødvande. Jeg vil også gerne takke ledelsen på Silkeborg Gymnasium for at have troet på “projekt ungdomscoaching”, som
13
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 13
15-05-2013 11:02:49
de var projektledelse for, og alle de kurser, coachingsessioner og interviews, projektet har afstedkommet. Dermed har de banet vejen for, at såvel mange unge som deres undervisere nu får glæde af den coachende tilgang, og skabt muligheden for mange af de erfaringer, som bogen bygger på. Også tak til de lærere, elevcoaches og studievejledere, der fra Silkeborg Gymnasium og Struer Statsgymnasium har gennemlæst og kommenteret uddrag af bogen for at kunne være talerør for dem, bogen henvender sig til, og til studiechef Brian Krogh Christensen for som projektleder af ungdomscoachprojektet at have skabt kontakt til Egmont og Akademisk Forlag. Endelig vil jeg takke min kære ven, kollega og ildsjæl Anne Muxoll Søberg, som delte min drøm om at udvikle elevcoaching på ungdomsuddannelserne. Sammen har vi udviklet hele projekt ungdomscoaching og en lang række kurser, både for lærerne og de unge. Det er dette samarbejde, der er klangbunden for en stor del af denne bogs indhold. Bogen henvender sig til gymnasielærere/lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende på pædagogikum, studievejledere og hflærere, da de fleste eksempler er hentet her fra. Desuden vil den være relevant for lærere i folkeskolens afgangsklasser, undervisere på erhvervsuddannelserne og VUC, efterskolelærere, studerende på lærerseminarier samt alle med interesse for at føre coachende samtaler i en professionel kontekst. Selvom jeg er klar over, at man ikke bliver uddannet til at føre professionelle samtaler af at læse en bog, er det mit håb, at jeg med denne bog kan bidrage til at gøre hverdagen lidt lettere for den lærer, der som en del af sit arbejde, men ikke nødvendigvis som en del af sin uddannelse, ønsker at føre samtaler med unge, der kan hjælpe dem til at finde vejen igennem sig selv og ud i livet.
14
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 14
15-05-2013 11:02:49
KAPITEL 1
Elevens kompetenceudvikling
Når det unge menneske på 15, 16 eller 17 år står foran valget af ungdomsuddannelse, står det ved en skillelinje, hvor barndommen og de tidlige ungdomsår er på vej til at blive fortid, og ansvaret for at tage ‘de rigtige skridt’ ind i ungdoms- og voksenlivet bliver aktuelt. Fremtiden ligger som en uendelig ubetrådt slette foran, fuld af muligheder og udfordringer. Det kan være omgærdet med bekymring, ængstelse eller decideret angst eller være en almindelig ureflekteret fortsættelse af fortiden, eller det kan være fyldt med håb, lyst, begejstring og vilje. Barneskoene er blevet til ungdomssko, og den største del af identiteten er stadig forbundet med forældrene og de normer og værdier, der har præget den unge. Det er vigtige år, hvor valg af uddannelse, retning og mål skal tages, samtidig med at en søgen efter egen identitet, egne værdier, egne evner og særpræg tager fart. Det er vigtige uddannelsesår, for ungdomsuddannelserne lægger hele fundamentet for det senere valg af uddannelse. Og det er vigtige år, fordi identitetsdannelse er så intensiv i ungdomsårene. • Hvem er jeg? • Hvad er mit potentiale? • Hvad er min opgave?
15
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 15
15-05-2013 11:02:49
Bevidst eller ubevidst ligger disse spørgsmål og “tikker” i disse år og skaber den nødvendige forstyrrelse, som får unge til at flytte sig – hvis de får næring og sparring til at reflektere over dem. “Hvor dit potentiale og verdens behov mødes – der er dit kald” skal Aristoteles have sagt. Det er ikke alle unge, der er optaget af et ‘kald’ i livet, men de lever med spørgsmålene: Hvad skal jeg med mit liv? Hvad drømmer jeg om? Hvad kan mon lade sig gøre? Hvem er jeg – egentlig? Det er vores opgave som voksne at møde disse spørgsmål med alvor og respekt, for det er de unge, der bliver medskabere af en fremtid, der kalder på nyorientering og udfordringer. Mange møder disse eksistentielle spørgsmål ved livsmidten, nogle gange i form af en krise, andre gange i form af valg af ny retning og karrierevalg. Mange lederkurser adresserer også dette tema, og har vi haft lejlighed til at reflektere bevidst over spørgsmålene og er blevet taget alvorligt i ungdomsårene, er vi anderledes rustede til at nydefinere os selv, end hvis vi møder dem for første gang. Vi må med andre ord bestræbe os på at møde den unge i lyset af disse store spørgsmål, hvis de kommer os i møde med dem. Som voksne mennesker i den unges liv står vi lidt længere henne ad livsvejen og kan være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at den unge kan træffe sine valg og tage sine første forsigtige skridt ind i ansvarsårene, i ‘sine egne sko’. Dette gør vi ikke ved at overlevere vore egne løsninger og svar til de unge, for disse løsninger er svar på en fremtid, der for længst er blevet til fortid eller nutid. Vi kan let risikere i vores iver efter at vejlede at give gårsdagens svar på morgendagens udfordringer. Alternativet er at lægge os Søren Kierkegaards ord på sinde om forudsætningen for at kunne hjælpe: “Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa (…) forstaae at det at hjælpe er ikke det at herske men det at tjene (…) Villighed til indtil videre at finde sig i ikke at (…) forstaae hvad den Anden forstaaer.”
16
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 16
15-05-2013 11:02:49
Dette gør vi bedst ved at trække vor egen viden og erfaring lidt tilbage, så at sige suspendere den midlertidigt, og i stedet stille spørgsmål til den unge. Med dette er vi nået frem til omdrejningspunktet for denne bog: den coachende tilgang til den unge. Hvordan stiller vi spørgsmål, der får den unge til at finde frem til de svar, der på en gang er troværdige, autentiske og realistiske og vækker lyst og motivation til at skabe konkrete handlinger og resultater? Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at de gode spørgsmål forenet med den ægte nysgerrige interesse kan anspore til valg og handlinger, der i så stor udstrækning, som det er muligt, udspringer fra den unges egen kilde. Hævet over enhver tvivl er det, at det er vigtige valg, der skal træffes i disse ungdomsår. Derfor er selve grundlaget for at kunne træffe valg noget af det, vi som voksne i den unges liv må være med til at understøtte. Det handler om at hjælpe den unge til refleksion og selvindsigt gennem interesse og spørgsmål uden indbyggede svar. Dette kan vi som forældre og øvrige voksne bestræbe os på, når lejligheden byder sig, og vi inviteres ind i den unges overvejelser. Anderledes er det, når vi befinder os i uddannelsesverdenen, hvor vor primære opgave hidtil har været den faglige. For at imødekomme den fordring, denne bog lægger op til, må vi acceptere, at der er to søjler i elevens kompetenceudvikling. Ved siden af det faglige uddannelsesaspekt står som den anden søjle i elevens kompetenceudvikling – dannelsesaspektet. Dette aspekt adresserer lærerens evne til at trække sin faglighed lidt tilbage og stille sig til rådighed som spejl, klangbund og rollemodel, som eleven kan spille op imod. Når læreren stiller sig til rådighed, ikke blot med sin faglighed, men også med sin personlighed, og stiller eleven spørgsmål ud fra en ægte interesse og nysgerrighed på elevens vegne, åbnes en mulighed for en anden slags møde. Ved at lægge “lærerkasketten” til side for en stund og viske sin forforståelse for elevens udfordring ud, hjælper læreren med til at skabe et rum, hvor eleven kan stille sig reflekterende over for sig selv, hjulpet på vej af lærerens spørgsmål og lydhørhed, og finde vej til handlinger og nye skridt, som udspringer af elevens egen erkendelse. En beslutning truffet på denne baggrund giver eleven ejerskab, motivation og for-
17
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 17
15-05-2013 11:02:49
pligtelse over for sig selv og har dermed langt større sandsynlighed for at blive til virkelighed end det gode råd, eleven modtager.
De mange aktører, der har aktier i de unges valg Fra samfundets side er der et behov for, at så mange unge som muligt tager en ungdomsuddannelse. Dette er samfundsmæssigt og økonomisk nødvendiggjort af den globalisering, som medfører, at ufaglærte jobs i Danmark bliver færre og muligvis forsvinder helt som følge af, at produktionen gradvist flyttes til lande med lavere lønninger til ufaglært arbejdskraft. Fra forældrenes side er der et ønske om, at deres børn skal lykkes, klare sig og få succes. Dette er et grundvilkår for forældre gennem alle tider, og efter en epoke, hvor succes har syntes så vigtig, og de unge tilsyneladende har haft alle muligheder, hviler ansvaret for denne succes og risikoen for det modsatte så meget tungere på de unge og udfordrer forældrene med hensyn til, hvordan de bedst støtter deres unge. Lærerne på ungdomsuddannelserne har også aktier i elevens valg. Som lærere har vi selv valgt det fag, der i særlig grad har vor interesse. Kriteriet for, at dette bliver en succes, er, at eleven vælger og prioriterer faget og når de faglige mål, jeg som lærer sætter op. Også her vil læreren have en naturlig interesse i den unges valg. Tilbage er den unges eget valg i livet. Hvad er min opgave? I ungdomsuddannelsen skaber vi såvel de faglige som de personlige forudsætninger for, at dette spørgsmål kan besvares af den unge og blive til et aktivt valg af uddannelse. Ethvert valg er en reduktion af en stor kompleksitet – det bedste bud i en given situation ud fra de givne forudsætninger. Et valg er en beslutning, som regel efterfulgt af en handling. Denne handling får konsekvenser og fører nye spørgsmål med sig. Er valget truffet så vidt muligt ud fra personens værdier, interesser, evner og muligheder, vil sandsynligheden for frafald og omvalg reduceres kraftigt.
18
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 18
15-05-2013 11:02:49
Ud fra denne hypotese bliver et politisk mål om fastholdelse i en ungdomsuddannelse et spørgsmål, der nøje knytter sig til forudsætningerne for læring og gennemførelse. En del af læringen i ungdomsårene består i at lære at træffe valg og tage ansvar. Derfor må vi se elevens faglige udvikling i tæt sammenhæng med den personlige modning og udvikling og som voksne i den unges liv lade dette indgå som en del af vores opgave. I sig selv er ungdomsuddannelsen ikke et endegyldigt mål, men en forudsætning for, at den unge kan tilegne sig viden og kompetencer, som gør det muligt at finde mål og retning for hans eller hendes opgave i livet og dermed valget af uddannelse. Det er en læringsvej, hvor læreren åbner vinduer til viden og forståelse og giver eleven redskaber til at omsætte, reflektere og udtrykke dette selvstændigt. Forudsætningen for dette er mødet mellem underviser/ vejleder og elev/kursist. Meget tyder på, at relationen mellem lærer og elev er af afgørende betydning for elevens mulighed for læring. Vi arbejder i en relation, og det er tilliden i denne relation, der danner fundamentet for, at læring og udvikling kan finde sted. Ud fra denne betragtning udvider vi læringsbegrebet til at omfatte evnen til at kunne prioritere, tage ansvar og vælge. De undersøgelser og evalueringer, der findes på dette område, peger alle i én retning: Når eleven oplever sig set og mødt af læreren/vejlederen, får selvtilliden og motivationen til at bevæge sig et kæmpemæssigt løft. Det giver os på en gang et ansvar og en stor mulighed. Denne bog kan forhåbentlig være en hjælp til at gribe muligheden, når den er der, for at hjælpe den unge i retning af at se sig selv og træffe sine livsvalg på den baggrund. Hvordan dette i praksis kan foregå i en travl uddannelseshverdag, vil i de efterfølgende kapitler blive beskrevet, eksemplificeret og begrundet teoretisk. Det er vigtigt, at der findes voksne, der bestræber sig på at agere spejle for de unge og igennem indlevelse, lydhørhed og spørgsmål hjælper dem til at finde ud af sig selv, så deres valg er rodfæstet i en indre oplevelse af, hvad der er rigtigt for dem. Man forstår bedst, hvad man tænker, når man får lov at sige det højt, og vores spørgs-
19
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 19
15-05-2013 11:02:49
mål bliver broen til denne forståelse for den unge. Man begriber det, man kan sætte ord på. At løfte følelses- og sanseoplevelser op i det bevidste ved at give dem ord er en del af det at blive voksen og lære sig selv at kende, og det kan den coachende tilgang være med til.
20
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 20
15-05-2013 11:02:49
bog2732_Den-gode-elevsamtale.indd 2
15-05-2013 11:02:49
/ /$
Citat fra Steen Hildebrandts forord til bogen
Den gode elevsamtale – En coachende tilgang til mødet med unge giver lÌreren eller vejlederen en indføring til den coachende samtale som et nyttigt redskab til de samtaler, der skal finde sted med alle elever pü de gymnasiale uddannelser. Bogen er fyldt med levende eksempler pü situationer, der vil vÌre genkendelige for de fleste, som har med unge mennesker at gøre. Bogen kan inspirere og supplere den praksis, den enkelte lÌrer har. Den gode elevsamtale henvender sig først og fremmest til undervisere og vejledere pü de gymnasiale uddannelser, studerende pü pÌdagogikum og studievejledere. Desuden vil bogen vÌre relevant for lÌrere i folkeskolens afgangsklasser, undervisere pü erhvervsuddannelserne og VUC, efterskolelÌrere, studerende pü lÌrerseminarier samt alle med interesse for at føre coachende samtaler i en professionel kontekst.
WWW. AK ADEMISK .DK ISBN 978-87-5004-339-3
9 788750 043393
J
$OOH PHQQHVNHU GHU XQGHUYLVHU RJ YHMOHGHU EHW\GHU QRJHW IRU DQGUH (Q VDPWDOH VRP HW XQJW PHQQHVNH KDU PHG VLQ OÂŚUHU HOOHU YHMOHGHU NDQ IÂĽ DIJ¸UHQGH EHW\GQLQJ IRU GHWWH XQJH PHQQHVNHV OLY Ĺ˜ -HJ HU LQGLPHOOHP EOHYHW PLQGHW RP EHW\GQLQJHQ DI VÂĽGDQQH VDPWDOHU QÂĽU HQ VWXGHUHQGH PÂĽVNH DGVNLOOLJH ÂĽU HIWHU YHG HW WLOIÂŚOGLJW P¸GH VLJHU Ĺ”'HW GX GHQJDQJ VDJGH KDU KDIW VWRU EHW\GQLQJ IRU PLJĹ’