Didaktik by Akademisk Forlag

1 REDIGERET AF ELSEBETH JENSEN

DIDAKTIK REDIGERET AF ELSEBETH JENSEN AKADEMISK FORLAG

DI DAK TIK

AKADEMISK FORLAG

{PRAKTIKBOG 1}

TIL LÆRERUDDANNELSEN

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 2

16/12/14 11.32

REDIGERET AF ELSEBETH JENSEN

DIDAKTIK {PRAKTIKBOG 1}

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 3

TIL LÆRERUDDANNELSEN

16/12/14 11.32

Didaktik. Praktikbog 1 til læreruddannelsen Elsebeth Jensen og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Grafisk tilrettelægning: Demuth Grafisk Omslagslayout: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4472-7

www.akademisk.dk

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 4

16/12/14 11.32

INDHOLD

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Introduktion: At studere praktik i læreruddannelsen Af Niels Bjerre Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . Praktikkens formål og placering i uddannelsen Skolen som uddannelsessted . . . . . . . . . . . Bedømmelse af praktik . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . Kapitel 1:

. . . . .

11 11 13 14 18

Undervisningsplanlægning i praktikken Af Elsebeth Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undervisning og didaktik . . . . . . . . . . . . . . . . . Planlægningens kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . Didaktik og planer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undervisningsplanens centrale didaktiske kategorier Planlægning af undervisning i praktikken . . . . . . . Undervisningsplaner og udvikling af undervisning . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

19 19 20 21 22 27 29 29

{ I N DH OL D }

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 5

16/12/14 11.32

Kapitel 2:

Kapitel 3:

Kapitel 4:

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 6

Mål i undervisning og læring – hvorfor og hvordan? Af Annette Roed og Elsebeth Jensen . . . . . . . . . . . . . Målstyret undervisning – hvorfor? . . . . . . . . . . Målstyret undervisning kan reducere betydningen af social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synlige læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Systematisk arbejde med læringsmål i skolen . . . . Den studerendes arbejde med læringsmål i de tre praktikperioder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . 31 . . . . . 33 . . . . . 35 . . . . . 36 . . . . . 37 . . . . . 40 . . . . . 41

Undervisningsdifferentiering Af Else Skibsted og Helle Bundgaard Svendsen. . . . . . . . . . Mangfoldigheden udfordrer – plads til forskellighed . . . Undervisningsdifferentiering – hvad betyder det? . . . . Undervisningsdifferentiering – fra forståelse til handling Undervisningsdifferentiering i praksis . . . . . . . . . . . Perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

43 43 44 45 47 51 51

Feedback i undervisningen Af Preben Olund Kirkegård . . . . . . Alle skal blive dygtigere. . . . . . Potentialisering af læring . . . . . Kort begrebsafklaring: Feedback To typer af metakognition . . . . Udvikling af metakognition . . . Læreropgaven . . . . . . . . . . . Tre tilgange til metakognition . . Afrunding . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . .

. . . . . . . . . .

53 53 54 56 58 59 60 61 61 62

. . . . . . . . . .

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

Kapitel 5:

Summativ evaluering Af Michael Wahl Andersen . . . . . . . . . . . . . . To positioner i evalueringsdebatten . . . . . . . Målstyret undervisning og de nye fælles mål. . Summativ evaluering – en deﬁnition . . . . . . Hvad kendetegner summativ evaluering? . . . Kvantitativ og kvalitativ summativ evaluering. Kvantitativ summativ evaluering (test) . . . . . Kvalitativ summativ evaluering . . . . . . . . . Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . .

63 63 64 65 66 66 68 71 74 74

Kapitel 6:

Observation, indsamling af data og udvikling af undervisning Af Birgitte Lund Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Fokuseret opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Observation i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Systematisk undersøgelse af praksis og indsamling af data i praktik . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Brug af artefakter fra praksis til at dokumentere observationer . . . . . . . . . . . . . . 81 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Kapitel 7:

Teamsamarbejde om undervisning Af Anne Schwartz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et kort tilbageblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At være et – lærerende – team . . . . . . . . . . . . Når lærernes teamsamarbejde bliver vanskeligt . . Hvad skal et teamsamarbejde i skolen handle om? Afrunding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til videre læsning . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

85 86 87 90 92 93 94

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Litteratur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Stikord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

{ I N DH OL D }

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 7

16/12/14 11.32

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 8

16/12/14 11.32

FORORD

At læse til lærer hedder det i folkemunde – men kan man det? Det enkle svar er nej! Læsning alene gør det ikke, selv om man selvfølgelig skal studere og sætte sig ind i forskningsresultater og teorier om en lang række forhold for at blive en dygtig lærer. Man skal som studerende frem for alt tilegne sig kompetencer, der kan anvendes i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Kompetencer integrerer viden, færdigheder og refleksioner hos den studerende. Kompetencer er dog langt fra blot et individuelt anliggende, idet de udvikles i et gensidigt samspil med det miljø, den enkelte befinder sig i, for eksempel gruppen af studerende, kolleger og elever. Denne bog indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod praktikkens kompetencemål inden for henholdsvis didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Det er vores hensigt med serien at sætte fokus på de studerendes kompetenceudvikling i samspillet mellem studierne på uddannelsesinstitutionen og praktikskolen, mellem studerende, praktiklærere og undervisere på professionshøjskolerne. Håbet er, at bøgerne kan være med til at udvikle et fælles sprog og give et grundlag for de refleksioner og den træning, praktikken som et særligt læringsrum i studiet giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der bliver i stand til på professionel vis at håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag. Bøgerne er udviklet med særligt fokus på, hvordan samarbejdet mellem læreruddannelse og praktikskolen bedst kan understøttes. En særlig tak skal derfor gå til de praktiklærere og mentorer, hvis feedback undervejs i processen har kvalificeret resultatet. Praktikbog 1, som du læser i nu, har fokus på forskellige sider og forståelser

{ FORORD }

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 9

16/12/14 11.32

af didaktik: det begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring. Der er i bogens kapitler fokus på planer, formål og mål i undervisningen, undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser, formativ og summativ evaluering, observationer og analyse af undervisning samt arbejdet i team herom. Vi håber, bogen vil være til gavn og glæde for alle, der samarbejder om praktikken i læreruddannelsen. Aarhus, november 2014 Ole Løw, Else Skibsted & Elsebeth Jensen

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 10

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

INTRODUKTION

AT STUDERE PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Af Niels Bjerre Tange

Praktik er på mange måder et særligt fag i læreruddannelsen. Den foregår ikke på uddannelsesstedet, men ude på skolen, man bliver ikke undervist, men skal selv undervise, og underviserne i faget er faktisk ikke undervisere, men vejledere. Derfor melder spørgsmålene sig også helt naturligt, når man som studerende skal i praktik: Hvordan ser et praktikskema ud? Hvordan er forholdet til resten af uddannelsen, og hvordan bedømmes man? De mange relevante spørgsmål kan samles i et overordnet: Hvordan studerer man praktik? I dette kapitel vil jeg forsøge at give et kort og introducerende svar på spørgsmålet i form af en gennemgang af de vigtigste områder i praktikken suppleret med konkrete bud på, hvad man som studerende kan gøre for at studere faget praktik på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde. Hovedparten af indholdet i dette kapitel er enslydende i denne og de to andre bøger i serien Praktik i læreruddannelsen, blot med en afsluttende præcisering af det speciﬁkt relevante for de enkelte kompetenceområder i praktikken, som de tre bøger hver især omhandler: Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde.

PRAKTIKKENS FORMÅL OG PLACERING I UDDANNELSEN Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. (Bekendtgørelse om uddannel-

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 11

16/12/14 11.32

sen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 11)

Praktikkens formål I paragraffen herover placeres teori-praksis-forholdet centralt i praktikken. Dette forhold kan forstås på flere måder. En udbredt opfattelse kommer til udtryk i talemåden ”Ét er teori, noget andet praksis”. Her er tale om en dikotomisk opfattelse, det vil sige en opfattelse af teori og praksis som uforenelige modsætninger. En sådan opfattelse kan give studerende indtryk af, at undervisningen på læreruddannelsen og hverdagen på praktikskolen ikke har noget med hinanden at gøre. Men denne opfattelse kommer til kort, når der i § 11 tales om, at teori og praksis skal kobles. Det kalder på en anden forståelse, der ser de to positioner som udtryk for forskellige vidensformer eller perspektiver, der gensidigt kan supplere hinanden. Teorien kan, via sin almene og principielle karakter, kvalificere – men ikke diktere – den konkrete og erfaringsbaserede praksis, som så igen kan understøtte udviklingen af teori. Teori og praksis er i denne forstand ikke henlagt til hver sit sted. Både i skolen og på uddannelsen er der teoretisk og praktisk viden, handlinger og refleksioner på spil og i samspil med hinanden. I denne forståelse bliver koblingen mellem teori og praksis en vigtig forudsætning for, at man som studerende kan udvikle de teoretisk funderede praktiske færdigheder, som § 11 nævner. Hvordan kan koblingen mellem teori og praksis tilvejebringes og understøtte den studerendes læring i praktikken? En måde, som de tre bøger i serien Praktik i læreruddannelsen lægger op til, er, at praktiklærere og studerende ved vejledningsmøder helt konkret arbejder på at koble teori og praksis ved at undersøge og italesætte sammenhænge mellem refleksioner og handlinger, mellem pædagogiske teorier og undervisningspraksis og mellem forskningsresultater og egne oplevede erfaringer. Med det sigte vil det være hensigtsmæssigt, at man som studerende fastholder sine refleksioner over praksis i en praktik-portfolio eller logbog.

Praktikkens placering i læreruddannelsen Teori-praksis-koblingen er altså central i praktikken. Men det fremgår også af bekendtgørelsens § 11, at koblingen indgår i formålet for uddannelsens øvrige fag. Opgaven skal altså ikke alene løftes af praktikken, men af alle fagene i samspil. Hvorledes samspillet mellem praktik og øvrige fag konkret skal udmøntes, fremgår af bekendtgørelsens § 12:

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 12

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed. (Ibid., § 12, stk. 2) Studerer man for eksempel undervisningsfaget ’dansk’ og modulet ’elevens læring og udvikling’ inden for fagområdet ’lærerens grundfaglighed’, skal disse fag konkret samarbejde med praktikken. Dette kan gøres ved, at man op til praktikperioden eller som efterbehandling af den arbejder med planlægning af et bestemt undervisningsforløb i ’dansk’ og i tilknytning hertil læser teorier om børns læring og øver sig i ledelse af læreprocesser i ’elevens læring og udvikling’. På denne måde samarbejder fagene med praktikken. Da praktikken er omdrejningspunktet i dette samarbejde, er den det fag, der binder læreruddannelsen sammen. Som studerende skal man altså være opmærksom på, at praktik skal studeres på tværs af fagene og både inden for og uden for praktikperioderne igennem hele lærerstudiet.

SKOLEN SOM UDDANNELSESSTED Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 13) For at kunne modtage studerende i praktik skal skolen altså udarbejde en uddannelsesplan, der redegør for, hvorledes praktikken organiseres, så de studerende har mulighed for at tilegne sig kompetencemålene for praktikfaget. At det er praktikskolen og ikke læreruddannelsen, der udarbejder uddannelsesplanen, understreger praktikskolens position i praktikken. Den er ikke blot et praksissted, som læreruddannelsen bruger som medium i uddannelsen af de studerende. Skolen varetager formelt uddannelsen i praktik og træffer beslutninger om indhold og organisering. Skolen er således ikke alene praktiksted, men uddannelsessted. Indførelsen af uddannelsesplanen udtrykker en anerkendelse af skolens og professionens vidensgrundlag og kompetence til at indtage en central position i læreruddannelsen. At det er skolen, der er uddannelsessted, stiller skærpede krav til samarbejdet mellem skole og studerende: For det første skal skolen påtage sig rollen som

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 13

16/12/14 11.32

uddannelsessted i udformningen af uddannelsesplanen, så det tydeligt og velbegrundet fremgår, hvordan de forskellige centrale dele som vejledning, kompetencemål, undervisning, andre læreropgaver, forventninger til den studerende og lignende indgår i praktikken. For det andet skal den studerende anerkende, at skolen er et uddannelsessted ved åbent at indgå i den måde, som den pågældende skole har valgt at organisere praktikken på. Og man må som studerende straks gå i dialog med skolen, hvis man oplever, at forhold i praktikken virker problematiske. For det tredje bør der altid forud for praktikken foregå en dialog mellem studerende og skole, hvor uddannelsesplanen kan drøftes og forståelser og forventninger afstemmes.

BEDØMMELSE AF PRAKTIK Den studerende skal i forbindelse med hver praktikperiode bedømmes ved henholdsvis en modulevaluering og en prøve.

Modulevalueringen Modulevalueringen varetages af praktikskolen og kan enten være kvalitativ eller kvantitativ, alt efter bestemmelserne på det pågældende UC. En kvalitativ bedømmelse indbefatter, at den studerende modtager en bestået/ikke bestået-bedømmelse på baggrund af en vurdering af, om den studerende i praktikmodulet har levet op til kompetencemålene for det pågældende praktikniveau. En kvantitativ bedømmelse er en godkendelse af, om den studerende har deltaget i de elementer, som modulet rummer. Man kan som huskeregel sige, at en kvalitativ bedømmelse beskæftiger sig med, hvor godt man præsterer, når man deltager, mens den kvantitative alene forholder sig til, om man deltager. En positiv modulevaluering er forudsætning for, at den studerende kan gå til prøven i praktik.

Prøven i praktik Prøven i praktik er mundtlig. Som oplæg til den udarbejder den studerende en synopsis, som indgår i bedømmelsen. Prøven eksamineres af både en praktiklærer fra skolen og en underviser fra læreruddannelsen. Prøven bedømmes med en karakter fra 7-trinsskalaen, og der er afsat ca. 30 minutter pr. studerende. Ud af de i alt tre prøver, man som studerende skal gennemføre, er én intern og to eksterne, det vil sige at de har tilknyttet en ekstern censor. Det er naturligvis relevant for den studerende at vide, hvad der skal til for at klare sig godt til prøven. Hvilke kriterier er der for bedømmelsen? Den studeren-

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 14

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

de skal ifølge bekendtgørelsen bedømmes ud fra refleksionsniveauet i forhold til kompetencemålene: I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 231 af 08/03/2013, § 21, stk. 2) Kan den studerende beskrive, analysere og vurdere en situation fra praktikken med viden om for eksempel klasseledelse (kompetenceområde 2), så demonstrerer hun, at hun har den pågældende viden, at hun kan anvende den på alle tre taksonomiske niveauer og lever således op til bekendtgørelsens kriterier. Men hvordan understøtter man teori-praksis-koblingen ved en prøve, der umiddelbart kan synes distanceret fra den konkrete praksis på praktikskolen? Det kan blandt andet gøres ved at inddrage artefakter fra praktikskolen. Studieordningens fællesdel (Læreruddannelsen – Studieordningens fællesdel, gældende fra den 1.8.2014, afsnittet om Prøver i praktik på niveau I, II og III, s. 36. Indgår som en del af den lokale studieordning på alle læreruddannelser), stiller netop krav om, at de studerende i løbet af praktikken indsamler produkter og artefakter i form af elevtekster, klasseregler eller lignende og medbringer disse til prøven. Målet er, at det praksisrum, som artefakterne er udtryk for, gøres til genstand for samtalen ved prøven. Sammenfattende er det altså vigtigt, at såvel eksaminatorer som studerende i forberedelsen og gennemførelsen af prøven er opmærksom på refleksionsniveauet og teori-praksis-koblingen, når de vurderer, om den studerende lever op til de mål, der er sat for praktikken. Disse mål skal vi nu rette blikket imod.

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 15

16/12/14 11.32

Kompetencemålene Alle fag i læreruddannelsen er beskrevet ved hjælp af kompetencemål. En kompetence kan forstås som en kombination af indsigt (viden om hvad) og handlefærdighed (viden om hvordan) til løsning og udvikling af lærerfaglige opgaver inden for en afgrænset kontekst. I arbejdet med at udvikle kompetencemål til Læreruddannelsen 2013 blev kompetencebegrebet defineret således: Kompetencer er dispositioner til håndtering af særlige krav. Dispositioner ses i kompetencebegrebets tre dimensioner viden, færdigheder og refleksion. Disse tre dimensioner viser, hvad den studerende kan med hensyn til viden, færdigheder og parathed til selvstændigt at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer forstås med andre ord som kapaciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og kunne handle i en konkret kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressourcer: viden, færdigheder og refleksion. Kompetencer relaterer altid viden til et handlingskrav i pædagogisk praksis. (Rasch-Christensen & Rasmussen 2012:2) I forhold til praktik er der tale om tre kompetenceområder: 1. Didaktik 2. Klasseledelse 3. Relationsarbejde. I denne bog beskrives de centrale elementer af kompetenceområde 1: Didaktik. Området præsenteres overordnet i skemaet herunder. For hvert kompetencemål er videns- og færdighedsmål specificeret for hver praktikperiode, og der er en progression i videns- og færdighedsmålene hen over de tre praktikperioder.

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 16

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

DIDAKTIK Kompetenceområder: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. 1. praktikperiode

2. praktikperiode

3. praktikperiode

Vidensmål: Den studerende har viden om:

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Vidensmål: Den studerende har viden om:

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende

Undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it

Planlægge, Organisations-, gennemføre og undervisnings- og evaluere et under- samarbejdsformer visningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende

Planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

EvalueringsforRedegøre for Formative og mer og tegn på ele- tegn på elevernes summative evaluevers målopnåelse udbytte af underringsmetoder samt på praktikskolen visningen i forhold test til formulerede mål

Evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte

Metoder til formativ og summativ evaluering

Evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

Observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder

Observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen

Observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder

Udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag

Analysere underObservations-, visningssekvenser dataindsamlingsmed henblik på og dokumentatiudvikling af under- onsmetoder visningen

Vidensmål: Den studerende har viden om:

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Oversigt over kompetenceområde 1: Didaktik.

For den studerende kan det være hensigtsmæssigt at inddrage kompetence, videns- og færdighedsmålene konkret ved at studere praktik med udgangspunkt i individuelle læringsmål. Disse er ikke identiske med målene for faget, men fastsættes individuelt af den lærerstuderende med udgangspunkt i kompetencemålene og egne praktikerfaringer, herunder den studerendes nærmeste udviklingszone. Det er en fordel, hvis den lærerstuderende inddrager praktiklærere, undervisere i læreruddannelsen og medstuderende i arbejdet med læringsmål, og at læringsmålene på den måde gøres til omdrejningspunkt for vejledningen i praktikken. God arbejdslyst med at studere praktik!

{ AT S T U DE RE P RA K T I K I L Æ RE RU DDA N N E L S E N}

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 17

16/12/14 11.32

FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Fischer, H. (2009). En lærer bliver til – mødet med praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, J.W. (2007). Praktik i læreruddannelsen – en brugsbog for lærerstuderende. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Kristensen, H.J. & P.F. Laursen (red.) (2011). Gyldendals pædagogikhåndbog. København: Gyldendals Lærerbibliotek. Nielsen, T.K. (2014). Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne – et systematisk review. Ph.d.-afhandling fra Institut for Uddannelse og Pædagogik. Unge Pædagoger (2014). Praktikken i den nye læreruddannelse. Unge pædagoger, 2, 2014.

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 18

{ D I DA KT I K – P R A KT I KB OG 1}

16/12/14 11.32

Didaktik_Praktikbog1_ombr.indd 2

16/12/14 11.32

PRAKTIKKEN udgør et særligt læringsrum i læreruddannelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de reﬂeksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag.

REDIGERET AF ELSEBETH JENSEN

– det vil sige på, hvordan man som lærer med gode begrundelser kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring. Forfatterne gør rede for, hvordan man konkret kan arbejde med planer, formål og mål i undervisningen, med undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser, formativ og summativ evaluering, observationer og analyse af undervisning samt lærernes teamsamarbejde herom.

DIDAKTIK

DENNE BOG HAR FOKUS PÅ DIDAKTIK

DIDAKTIK. PRAKTIKBOG 1 indgår i en serie på tre

WWW.AKADEMISK.DK

AKADEMISK FORLAG

bøger, der er rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 2 har fokus på klasseledelse, og Praktikbog 3 har fokus på relationsarbejde. Serien er redigeret af Elsebeth Jensen, Ole Løw og Else Skibsted.