KAPITEL 13-14 by Alabama-Ekspeditionen 1909-1912

Kapitel 13 Alabama må vi opgive Tirsdag den 5. juli. Kl. 1 1/2 nat kom vi ud til den bløde sne, og måtte slå lejr, da vi ikke kunde køre hele lasten igennem, skulde jeg have fortsat med det halve, men da vejret blev tåget og vi havde haft en lang Dag, mente kaptajnen det var bedst at vente til i aften, og jeg spændte derfor hundene fra og gik ind i teltet. Sneen herude er ikke blevet meget bedre end sidst, men jeg håber dog at komme over denne gang.- Kl. 8 eftermiddag forsøgte jeg at komme over, men uden resultat, blød sne og vand stoppede mig, jeg kørte i ca. en time, men kom ikke mere end 1000 m. fra teltet i den tid, så vi kunde se at det ikke stod i vor magt at køre slæden over, jeg vendte derfor om, og kl. 10, var jeg ved teltet igen, vi spiste nu suppe med kød, samt drak en kop the, og det var noget der smagte, samtidig varmede det mig op, jeg var nemlig på turen bleven drivvåd, da vandet var så dybt, at det nåede mig til skridtet. Vi vil nu i morgen vende om igen og slå telt på land, måske vi så om 8 dage kan komme over Hovgårds 0, men Alabama har vi opgivet, vi kan nu se, at det er os umuligt at nå den. Onsdag den 6. juli. Ved middagstid brød vi lejr, og slædede ind mod land igen kl. 7 eftermiddag var vi ved vor gamle lejrplads ved Mallemukfjld, og kl. 9 havde vi slået lejr og alt var i orden. Torsdag den 7. juli. Kl. 10 formiddag var vi ude af teltet, Kaptajnen gik i gang med at lave en skydeslæde til sælhundejagt og jeg skød en hund Gøjs, samt parterede hende derefter spændte jeg hundene for, da jeg skulde undersøge, om vi kunde komme over fjorden ved at stå længere ud til søs. Efter 3 timers kørsel var jeg forbi Mallemukfjeld. samt lejrpladsen, hvor vi boede, d. 1. – 2. – 3. juli. Jeg stod nu ud til søs og ½ times kørsel var jeg over skruningerne, jeg kom nu rask fremad og stadigvæk var isen god. Kl. 8 em. var jeg kommet så langt frem at jeg kunde se, ad denne vej kunde vi komme over fjorden, vendte derfor om og for at undgå et par store revner vilde jeg prøve at holde mig lidt længere ude i fjorden, men den gik ikke, jeg var nær bleven siddende ude i nogle skruninger, men efter 1 ½ times slid kom jeg heldigvis ud igen og fik god is. Fredag den 8. juli. Kl. 1 nat var jeg ved teltet igen, på vejen hjem havde jeg skudt 2 måger, som vi spiste i formiddags. Jeg havde desuden det uheld at miste en hund på hjemturen, næsten ved teltet. Pan havde altid været bange for vand, og da han på turen var faldet i et par revner mellem isen og lejrpladsen, jeg tog ham derfor af seletøjet og lod ham blive på isen for så at hente ham senere, men hvem kan beskrive min forbavselse, da jeg kom tilbage og så Pan ligge i vandet, stendød. Vi var meget kede af det, da han var en meget god hund, når der var jævn fore. Vi har nu kun 3 hunde igen, og den ene af dem Girly er faldet svært af på den i de sidste dage, vi er næsten bange for at hun dør, gør hun det, ser det ikke så godt ud for os, 2 hunde er ikke mange, og vi har stor vægt på slæden ca. 350 pd. og samtidig var det dejligt for os at have hunde, nu da vi skal blive her et år til. – Kl. 5 1/2 eftermiddag var vi klar til at slæde og stod forbi Mallemukfjeld. Efter ca. 3 timers kørsel. slædede vi over skruningen og var så heldige at finde et sted, hvor vi kunde tage grejet over i en vending. Efter en 1/2 times kørsel Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

kom vi til mit spor, og det fulgte vi nu, da hundene trækker bedre, når de har spor at gå efter. Lørdag den 9. juli. Kl. 2 ½ morgen slog vi lejr, vi har nu passeret de store revner og slap godt over dem, de var blevet en del bredere end sidst da jeg passerede dem, den sidste vi kom over måtte vi bruge en stor isflage til at færge os over på, men det gik udmærket. - Isen vi slæder på nu er god, men hundene skærer desværre fødderne i stykker på den tynde nyis, der lægger sig på vandet om natten, særlig Girly er det slemt ved, da hun skal først ud i det, bare vi nu endda slipper ned til Skæret, men jeg antager det går. - Kaptajnen går rigtig godt nu, selvfølgelig var han en del træt nu da vi slog lejr, men det havde jo også været en lang dag. Kl. 11 em. var vi klar til at slæde igen. Vejret, der i morges blev tåget, var ikke bedre nu, vi kunne ingen steder se, men vi havde spor endnu i 1 ½ time, derefter slædede vi videre i ca. 1 time, og da vi nu fik nogle skruninger, stoppede vi op og slog lejr, da vi ikke vilde sætte over dem, før vi kunde se land. Søndag den 10. juli. Vi sov til Kl. 4 eftermiddag, drak så en kop the, og kl. 6 gik jeg en tur på et par timer, for at se hvorledes isen var længere henne, det viste sig heldigvis, at den var god, og kaptajnen blev glad, da jeg kom hjem og fortalte ham det. Vi spiste, i dag makaroni, det var noget der smagte, man er i det hel taget bleven forfærdelig nøjsom, men nu har man også spist udelukkende pemmican i fire måneder, så alt andet smager nu så godt som aldrig før. Kl. 11 af. var vi ude af teltet og begyndte at bryde Lejr. Mandag den 11. juli. Kl. 12 nat var vi klar til at slæde, vi fulgte mit spor i 1 1/2 time, derefter slædede vi videre ind mod land, stadig på en god Isflage, fjorden kom vi da også hurtigt over, men ned langs kysten traf vi på nogle skruninger og da vejret ikke var klart, måtte vi slå lejr, ca. 6 mil. fra forrige lejrplads kl. 4 1/2 morgen. - Kl. 11 1/4 em. var jeg klar igen, vi kom ca. 1 mil frem i timen, og det var vi forfærdelig glade for. Tirsdag den 12. juli. Ved 3-tiden i morges traf vi en meget bred revne, og for at komme over den vilde vi benytte en meget stor isflage, som drev rundt i den, Kaptajnen undersøgte den og kom til det resultat, at den var udmærket, men da vi vilde køre over pa den gik den i stykker, og slæden gik i vandet for os, da det var os umuligt at få den op på isen, måtte vi losse den i vandet. Kaptajnen holdt den op i boven, mens jeg skar surringerne over og tog grejet af den, vi fik alt bjerget undtagen spaden og Kaptajnens theodolit, det var sørgeligt med det sidste, da han skulde have brugt den til næste forår, men væk er den desværre - alt vort reservetøj. Beskøjter og soveposer er blevet meget våde, tøjet og soveposerne kan vi dog tørre, men værre er det brødet, vi ved ikke rigtigt, hvorledes vi skal få vandet ud af det, foreløbigt har vi hængt det op i en pose, og lader primus’en brænde, vi håber at varmen fra den vil tørre det. - Det er en væmmelig tlid at slæde nu, isen er skør, så man ved aldrig når den går i stykker, jeg vilde ønske at vi snart var nede ved den lange ø syd for Lambertsland, så er vi heldigvis færdig med at slæde for denne gang, og til efteråret bliver det ingen sag for os at nå Shannon. Kl. 7 fm. havde vi slået telt, Kaptajnen kogte en kop the, der livede os op, vi var begge blevet våde ved redningsarbejdet. Vi må nu blive liggende her indtil vort tøj er tørt, da det er så tungt, at det er os ikke muligt at køre igennem med det. Da isen hvor vi lå ikke var sikker, og solen ikke var igennem, så vi kunde få tøjet

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

tørret, bestemte vi os til at bryde lejr og kl. 11 ¼ eftermiddag var vi klar til at slæde igen. Onsdag den 13. juli. Føret har i nat været godt, men vi får stadigvæk tåge og kl. 3 morgen måtte vi slå lejr igen ca. 4 kvtm. fra forrige lejrplads. Kysten har i de sidste dage været bræ, i nat har vi haft land og et lille skær, som ikke er afsat på kortet, har vi passeret, men efter hvad vi kunde se igennem tågen har vi bræ foran os igen. Jagt ser vi ikke noget af, og dog skal vi snart til at have noget, vi har nu kun hundefoder til 8 dage, og vi skulde meget nødigt til at slagte en Hund. – Efter det vi får ud af land og af kortet, skal vi ikke have mere end 16 kvtm. til skærene, så bare vi får lidt godt vejr, kan vi snart komme derned. - Kaptajnen har opdaget, at hans fotografiapp. er ødelagt af vand og samtidig har vi forlist vor samling af sten og planter fra Danmarksfjældet, ved floden som vi slædede langs. Kl. 4 em. tørnede vi ud, drak en kop the og kl. 6 gik jeg en tur sydpå for at se, hvorledes isen var, det viste sig heldigvis at den er nogenlunde og kl. 8.15 var jeg ved teltet igen og afgav beretning til Kaptajnen. Kysten er der, og bræen letter igen, så langt som jeg kunde se, så det tyder meget på at hele Østkysten af øen kun er bræ. Vi vil nu koge lidt mad og derefter bryde lejr, vejret er i nat, så klart, så vi venter god fremgang. Kl. 10 ½ em. var vi klar og fulgte mit spor til kl.. 12. Torsdag den 14. juli. Henad ved 1-tiden kom vi til en bred revne, og for at komme forbi måtte vi et par kvtm. til søs, det tog en del tid, da vi havde nogle gamle isflager og en del skruninger, som vi skulde over, men heldigvis gik revnen dog lidt i vor kurs, og efter et par timers tid var vi ovre. Vi fik nu god is indtil kl. 4 ½ morgen, da blev vi stoppet af skrueis, og da solen var gået væk, kunde vi ikke se at finde Vej igennem skruningerne, men måtte slå lejr Kl. 5. Vi antager at have ca. 10 kvtm. til skærene, vi kan se Lamberts Land tydeligt, og Gud ske Lov. Kl. 5 em. tørnede vi ud igen, drak en kop the med en lille smule brød til, og kl. 6 gik jeg sydpå for at finde vej gennem skruningerne, efter en times gang var jeg igennem og kom til nogenlunde is, jeg vendte derfor om og var ved teltet kl. 8.15 em. Jeg tror bestemt, at det er et af skærene vi ser herfra, nu får vi se, for bare det passer, er der en mulighed for at nå dem i dag (eller nat) og vi trænger også svært til en proviantkasse igen, vi har kun brød til et måltid, ellers har vi kun pemmican og det tør Kaptajnen ikke rigtig spise endnu. Kl. 11 ½ eftermiddag var vi klar til at slæde, vejret fint og sneen nogenlunde hård, men vi havde meget arbejde med at få slæden igennem den dårlige is. Fredag den 15. juli. Kl. ca. 1 nat var vi ved enden af mit spor og fortsatte på is, der så jævn og god ud, men vi blev sørgeligt skuffede da vi opdagede, at der på isen lå et tykt lag sne, som slæden skar igennem, først ved 4-tiden, fik vi god Is, men blev nu stoppet af en bred revne, vi prøvede på at gå ud til søs, men da revnen stadigvæk vedblev at være lige bred, og vi fik dårlig is, måtte vi se at komme over, og vi var da også så heldige at finde en stor isflage, som vi færgede os over på, det forløb heldigt. Kl. 7 morgen, slog vi telt lige ved revnen. Vi kan nu se begge skærene og håber at nå dem i dag. Kl. 7 eftermiddag tørnede vi ud igen, vi spiser nu lidt pemmican og så begynder vi igen. I morges spiste vi vort sidste brød, bare nu den kasse, som ligger her, er hel, ellers varer det lang tid før vi smager brød igen. Kl. 10 var vi klar til at slæde igen. Sneen var lidt blød til at begynde, men det blev efterhånden bedre. Lørdag den 16. juli. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Vi har i nat passeret 2 revner, det tog os en del tid, da vi måtte helt ind under land for at komme forbi. - Skærene har vi dog nået, men det var også et drøjt arbejde, der ligger 3 skær, og vi holdt over mod det vestligste, men da det er meget lille, var vi klar over, at depotet ikke lå der, vi stod derefter over mod det andet, der er større og betydelig højere, men her mellem skærene fik vi et meget tungt føre, gamle isflager med et tykt lag sne på, så slæden sank dybt i, og det var os umuligt at køre igennem det. Vi måtte derfor lette slæden og tog den halve last af, nu gik det godt fremad, og kl. ca. 6 morgen nåede vi skæret. Jeg gik ind på land, mens Kaptajnen vilde køre slæden rundt, jeg var dog dårligt kommet derind før har kaldte på mig, da han havde opdaget depotet, en proviantkasse og ca. 10 potter petroleum, da vi ikke kunde få slæden over til skæret for tidevandsrevnen, måtte vi bære kassen over på isen, vi kom over revnen ved hjælp af nogle gamle isflager. Efter at jeg havde hentet det grej som vi lod ligge på isen slog vi lejr, jeg efterså proviantkassen, den havde været utæt, og da den var stillet så langt nede ved stranden, at vandet, havde været oppe ved den, var det meste af brødet væk, sukkeret også og chokoladen og makaronien var også en del muggent. - Vi spiste i dagens anledning brunkål med fars og blodbudding med æbler samt drak en kop the med lidt brød til og et par sardiner. Himmel og Hav hvor det smagte. Vi har nu bestemt os til at holde en fridag, jeg skal så undersøge isen længere fremme, for er den ikke bedre må vi ind til land og blive her, vi har set en mængde bjørnespor og sælhunde i revnerne, så vi håber også at få jagt her. Landet ser også godt ud, så måske er her muskusokser, nu får vi se.

Kapitel 14 Vi holder søndag Søndag den 17. juli. Vi har i dag holdt søndag for første gang i de ca. 5 måneder vi har været fra skibet, og nu har vi endelig bestemt os til at blive her sommeren over. Vi har proviant til ca. en måned, og hundeproviant til ca. 21 dage, og før den tid er gået, håber vi at få lidt jagt. I Morgen flytter vi ind og telter på land, først kører vi vort teltgrej ind, og senere vil jeg så hente resten. Kaptajnen og jeg har i dag talt om at gå over til Vestgrønland via indlandsisen til næste forår, og har vi de 3 hunde i live, tror jeg vi kan gennemføre turen. Mandag den l8. juli. Vi er nu i sommerkvarter - i aftes ved 10-tiden startede vi fra skæret, og i morges Kl. 2 var vi her med 1ste halvdel, jeg kørte derefter tilbage efter resten og kl. 7 morgen, var jeg ved teltet, som Kaptajnen havde sat op, mens jeg var borte. - Vi bor på den sydøstligste pynt af Hovgårds Ø. Landet her er meget frugtbart, og vi har også truffet en mængde ekskrementer af harer og ser fodspor af moskusokser, nu gælder det bare om at få fat i nogle af dem. - På en lille tur, som vi gik i eftermiddags, skød jeg en fugl. Den ligner meget en sneppe, men vi ved ikke bestemt hvad det er for een. Tirsdag den 19. juli. Kl. 6 morgen vågnede vi. Vejret var tåget så vi kunde se, at det ikke nyttede noget at gå på jagt, vi drak derfor først en kop the, og bestemte os til at se tiden an. Kaptajnen reparerede sin sovepose, og jeg syede min pels, der på flere steder var gået op i syningen. Kl. blev efterhånde 9 1/2 og da vejret ikke blev bedre, gik jeg en tur ind i landet for at se efter harer, jeg holdt mig på fjeldskråningen hele tiden, og her er meget frugtbart, at her er harer det er sikkert nok, da man ikke kan gå to skridt for man træffer ekskrementer - men jeg så dog ikke noget dyr, men det var heller ikke langt jeg kunde se i det vejr. Efter en tur på 4 1/2 time ankom jeg til teltet igen. Kaptajnen havde været på jagt efter en sæl, men ikke fået den. Vi så, da vi lå ude ved skæret, at der på sydsiden af øen, ca. 6-7 kvtm. fra stedet, hvor vi nu ligger findes en dal, den så meget lovende ud, og vi vil derfor undersøge den nøjere, ved at køre derind med slæde, telt, sovepose og 3 dages proviant- så snart vejret klarer op begiver vi os af sted. Onsdag den 20. juli. Kl. 6 morgen tørnede vi ud, og kl. 9 var vi klar til at slæde, vi kom ganske godt frem til at begynde med, endskønt vi måtte gå store omveje for at undgå smeltehullerne i isflagerne, men efterhånden som vi kom længere ind i fjorden blev revnerne og smeltehullerne større, så det var os umuligt at undgå dem, men måtte piske hundene ud i vandet og køre slæden over. Kl. 8 em. havde vi nået dalen, men nu var føret også blevet sådan at vi matte losse slæden og bære vort grej over to store smelterevner og for at komme over tidevandet og ind på land, måtte vi ligeledes losse slæden og bære grejet ind, vi blev selvfølgelig våde, da vandet undertiden nåede os til skridtet, i det hele taget har det været en væmmelig dag, da vi tillige med alt andet har haft et mas med hundene af den anden verden, de er bange for vandet og må derfor som oftest kastes derud i, de lider meget ved det, en af dem Girly kan snart ikke mere, hun er helt Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

afkræftet, og når hun så tilmed bliver våd kan hun dårligt gå, hun har derfor i de sidste to timer kørt på slæden, og da de andre Hunde Bjørn og Grimrian ikke kan køres, måtte Kaptajnen gå foran. Hundene følger da hans fodspor. - Bare den her oversomring snart var forbi, da det er et kedeligt liv at føre og aldrig i mit Liv vil jeg på ekspedition igen, hvis jeg slipper godt fra det her, - ja i det Humør man har på i aften vil jeg ikke på slædetur mere, måske forandrer det sig, men i øjeblikket er jeg morderlig ked af den tilværelse, kunde vi nu endda få lidt jagt her, det begynder vi snart at trænge til, ellers bliver det galt med hundene og Kaptajnen skal også have fersk kød, da han ellers risikere at få et tilbagefald, og så var den jo ikke så god. Torsdag den 21. juli. Kl. 8 ½ morgen tørnede vi ud, vejret skyet og temperaturen - minus 7 1/2 grader, i aftes var den 5 minus grader, det er det højeste vi har haft endnu, og vi er langt fra glade for det, da revnerne selvfølgeligt nu bliver både dybere og bredere og dalen her lå længere borte, end vi havde antaget, vi er nok ca. 10-12 kvtm. fra stedet, hvor vor sidste lejrplads ligger, så det bliver nok en drøj tur at slippe dertil igen. Kl. 10 1/2 var vi klar til at gå og forlod teltet som står på en ganske lav forstrand ca. 1000 m fra dalen (eller sletten), men da hele forstranden er gennemskåret af elve, som kommer fra en bræ, der ligger øst for sletten, måtte vi vende om igen… efter t vi havde vadet over ca. en halv snes Vandøb for at komme over måtte vi trække strømper og sko af, men vandet var så koldt, at jeg fik krampe i benene, og det var mig umuligt at fortsætte. Kl. 1 1/2 var vi ved teltet igen, vi vil nu prøve at tage kamikker på, måske når vi så ind. - På hjemturen begyndte det at regne. Bliver det ved, vil vi se tiden an, for vi går igen. Kl. 2 ½ em. vilde vi prøve på at nå over forstranden igen, men Kaptajnen havde dårligt fået hovedet ud af teltet, før det begyndte at plaskregne, samtidigt blæste det op og der ligger svære stormskyer over fjeldene, vi ville derfor [ikke] gå fra teltet i længere tid, Kaptajnen gik en lille tur for at undersøge, om vi ikke kunde slippe lettere over tidevandsrevnen ved at køre på en snefane, som ligger på noget land, lidt øst for vor lejrplads, medens han var borte reparerede jeg teltet, det var ved at blæse op, hentede vand og fodrede hundene, da jeg var færdig med det kom Kaptajnen tilbage, han havde fundet en god vej , som vi vil benytte, når vi skal herfra, og en knokkel af en moskusokse, så blot vi får godt vejr kan vi måske have held med os og træffe på nogle. - Jeg har i dag haft lidt ondt i siden, og i aftes havde jeg hovedpine, men jeg håber ikke det har noget at betyde, måske stammer det fra vandet, jeg har vadet igennem for jeg lider meget ved at være våd, mærkeligt nok forresten, da kulden aldrig har gjort mig noget. Kaptajnen kan derimod gå med fodtøjet fyldt med vand, uden at det gør ham noget, havde jeg blot kunnnet gøre det samme, men sådan er det nu en gang ikke. Fredag den 22. juli. Kl. ca. 6 morgen tørnede vi ud, vejret var klart, så vi håbede på en god dag. Kl. 7 gik vi over mod sletten og Kl. 8 havde vi nået den, Kaptajnen gik nu vest på jeg gik øst på. Efter at jeg havde gået i 5 timer, skød jeg 2 ryper, det var det eneste jeg så, og landet her er ikke nær så frugtbart, som det sted vi kommer fra, så vi vil se at komme herfra så hurtigt som muligt. - På tilbagevejen til teltet mødte jeg Kaptajnen, han havde på turen skudt på en ugle og et par måger, men da vi kun har mit gevær til haglpatroner, fik han dem ikke, han havde ellers ingenting set og blev meget glad, da han så mit udbytte. Vi spiste begge fuglene i aftes, det var noget, der smagte, men nu var det også 14 dage siden jeg skød

de sidste måger (kl. 5 eftermiddag var vi ved teltet igen). Temp. minus 4 1/2 grad. Lørdag den 23. juli. Kl. 6 morgen tørnede vi ud og spiste lidt mad, Kaptajnen reparerede derefter slæden. (den ene opstander var gået i stykker på turen hertil) medens jeg bar noget af vort grej over på snefanen. Kl. 9 formiddag var vi klar til at slæde og ved at holde os på snefanen ½ times tid gik vi klar af de store revner, som vi havde på opturen. Isen er nu fuldstændig snefri, meget god at køre på, men smeltehullerne og revnerne bliver for hver dag større. Mange steder, hvor vi kom nemt over, sidst vi kørte, havde vi i dag mas med at komme over, Kaptajnen gik foran pa hele turen, Girly kørte på slæden, men de to andre hunde trak udmærket, så vi kom godt frem. Kl. 6-5- eftermiddag var vi ved sommerpladsen og slog lejr, nu skal vi have jagt her, da det om nogle dage bliver fuldstændig umulig at slæde herfra, men vi håber det bedste. Søndag den 24. juli. Vejret har i dag været godt, fuldstændig sommervejr. Kl. 10 formiddag gik jeg til fjælds for at se efter jagt. Efter en tur på 10 timer kom jeg tilbage til teltet kl. 8 eftermiddag, jeg havde intet dyr set og kom derfor tomhændet hjem. Kaptajnen har i dag repareret vor teltdug, der trængte svært til det, da der efterhånden var kommet flere og flere huller i det - han havde i dagens løb set en sælhund, men den var ca. 400 m fra ham, så det var ham ikke muligt at få den. - Vi taler meget om Alabama i denne tid og ønsker begge, at den ikke kan komme ud af Vinterhavnen, men vort ønske går vel næppe i opfyldelse, men gør den det vil vi blive forfærdelig glade. Mandag den 25. juli. Ved 5-tiden i morges begyndte hundene, der står bundne udenfor teltet, at lave et frygteligt spektakel, for at se hvad der var i vejen stak jeg hovedet ud af teltet, og jeg så da ikke mindre end en bjørn kun 3 alen fra mig, den stod ganske rolig og så på hundene. I en fart fik vi geværet frem, men da vi kom ud af teltet, var den allerede på vej ned til isen. I underbukser og bare ben forfulgte vi den et stykke, og jeg sendte et skud efter den, som vi siden så, havde såret den rimeligvis i bagkroppen, men i den påklædning vi var i, kunde det ikke hjælpe at forfølge ham videre...Vi gik derfor ind i teltet og fik noget tøj på. men da vejret var så tåget, at man ikke kunde se 100 alen. frem, opgav vi forfølgelsen. Vi har i dag gået vagt om vagt ved tidevandsrevnen for at få sæl. Kaptajnen har set en, men den dykkede, før han kunde skyde - jeg synes i det hele taget, vi er meget uheldige med jagten, og det er ikke morsomt, da vi snart trænger til kød. Kaptajnen klager over benene, bare han ikke bliver syg igen, for så ved jeg ikke hvorledes vi klarer den, men forhåbentlig far vi vel lidt jagt, før det værste sker. Tirsdag den 26. juli. Kl. 12 md. Vi går stadigvæk vagt, men det er sjældent vi ser sæler, og er der en, dykker den som regelen før man kan skyde, eller også holder de sig på så lang afstand, at det er umuligt at træffe dem. – Kl. 10 formiddag kaldte Kaptajnen på mig oppe fra teltet, der var en Hund som klagede sig meget og havde gjort det en ½ time, fortalte han, jeg så mig derfor omkring og opdagede, at det var Girly, det så ud, som om hun var ved at dø, og ganske rigtigt, ca. 10 minutter efter døde hun, det var en stor sorg, særlig for Kaptajnen, der holdt forfærdelig meget af hende, og hun har også været vor bedste hund, indtil hun blev syg oppe ved Mallemukfjældet. - Jeg sagde en dag til Kaptajnen, at jeg vilde ønske, hun vilde dø, da hun så tit satte ham i dårligt humør, nu fortryder jeg det, men desværre for sent. Det ser ikke for kønt ud for os lige for tiden, kun 2 hunde igen, og de er begge meget magre, får vi ikke snart noget kød, må vi vist se at Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

nå ned til øen syd for Lamberts Land, men det bliver langt fra noget morsomt den tur på Isen, vi har nu for tiden. - Det er også mærkeligt, at vi er så uheldige med jagten, da Danmarksekspeditionen havde jagt hele tiden, men vi kan selvfølgelig få held endnu, dog er jeg begyndt at tvivle. Kaptajnen skød i det øjeblik jeg stak hovedet ud af teltet for at se, om han havde haft held med sig men sælen dykkede for tidligt. Kl. 7 Aften. Kaptajnen har nu afløst mig, og først kl. 12 nat skal jeg på den igen. På min sidste vagt fra 2-6 fm, så jeg kun en sæl, men den dykkede før jeg kunde skyde, sælen er forfærdelig sky, det er mærkeligt, for da vi sejlede igennem pakisen havde vi sæl på siden af skibet hele tiden, de var ikke spor af bange for os, men her er det noget andet, for bare man rører sig, dykker sælen straks. Jeg tror næsten vi får en bjørn før vi får en sæl, og at her er mange bjørne, beviser alle de friske spor, vi har set, da vi kom hertil, - nu får vi se, hvad dagen i morgen bringer os, - i denne tid kan man passende sige, hver dag har nok i sin plage. Onsdag den 27. juli. Vi har holdt op med at gå vagt, da vi mener det er bedre, at vi begge går på jagt om dagen og så sover om natten, for kommer der en bjørn, mens vi sover, vil den rimeligvis komme her op til Teltet, og i så tilfælde kan han ikke undgå os, da vi nu har geværet liggende ladt lige udenfor døren. - Vejret der i de sidste dage har været råt og koldt er ikke blevet bedre nu da vi tørnede ud Kl. 8 morgen. Jeg var nede ved stranden efter vand, og da begyndte det at sne lidt, men måske bliver det ikke til noget. Bjørnen har været løs i nat, og han har ædt noget af Girly, dog er det ikke ret meget han har sat til livs, da han ikke holder meget af hundekød, nu får han ingen mad i aften, og en lille ration i morgen. - Kl. 10 1/2 formiddag gik jeg nordpå på for at se efter harer, men jeg så ingen, det er underligt, da der findes ekskrementer overalt, jeg har tænkt på, at de muligvis findes helt oppe på toppen af fjældene, så jeg vil se at komme derop en gang. Foreløbig vil vi nu kun jage sæl og underligt skal det gå, om vi ikke får nogen. - I dag spiste vi vort sidste brød, det var noget af Danmarksekspeditionens og så muggent, at vi først måtte koge det og derefter brase det på panden, men så smagte det også rigtig godt. - Vi har nu kun pemmican igen, og af det spiser vi hver dag et. pd. tilsammen, det er ikke store ting, men man kan leve af det. Torsdag den 26. juli. Det har regnet hele natten og regnede endnu Kl. 6 morgen, vi bestemte os derfor til at blive liggende i poserne og se tiden an, men da det stadigvæk ikke blev bedre, og vi trængte meget til kød, bestemte vi os til at tage hver en times vagt ad gangen nede ved tidevandsrenden for om muligt at få en sæl. Kl. 10 3/4 formiddag begyndte vi, jeg tog den første time men intet så jeg, på de andre vagter, jeg havde har jeg heller ingenting set, uden et par måger, Kaptajnen så en sæl i eftermiddags og skød på den uden dog at få den. Sidste vagt, som jeg skulde have i dag var fra 6-7 em. Jeg gik derefter op i Teltet og lavede noget mad til os, medens Kaptajnen gik den sidste time fra 7-8. Vejret har hele dagen været råt og koldt og i formiddags sneede og haglede det. Jeg synes man kan mærke, at efteråret begynder. Kl. 10 formiddag og kl. 5 eftermiddag var temperaturen, minus 9 grader, nu kl. 8 em. havde vi to graders frost, bare det bliver ved med at være koldt, så vi snart kan begynde at slæde igen. Fredag den 29. juli. Kl. 8 1/2 formiddag tørnede vi ud. Vejret som sædvanligt råt og koldt, men det har til vor glæde været frostvejr hele dagen ca. 1,5 minus grader. Kaptajnen gik i Morges ud pa isen og langs randen af en stor revne (en fortsættelse af tidevandsrevnen som går i sydlig retning). Kl. 4 eftermiddag kom han tilbage igen, han havde skudt på en sæl og mener også at han traf den, men sælen var Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

væk, vi er nu ikke længere helt sikker på, at sælen flyder, og gør den ikke det, er det hele spildt arbejde. Jeg har gået vagt ved tidevandsrevnen, i dag har vi set 2 sæler og skudt på dem begge, men uden resultat. Kl. 5 eftermiddag løste Kaptajnen mig af, jeg har nu frivagt til Kl. 6 og har drukket en kop the, det her er også noget af det værste, jeg i mit liv har været med til, at gå langs randen af en revne, med et gevær på ryggen time efter time, ja dag efter dag for at få en sæl og så endda ingen fået, det er også til at blive halvtosset over. Fra 8-9 eftermiddag havde jeg min sidste vagt, jeg gik nu op i teltet, mens Kaptajnen endnu gik en time, dog uden at få noget. - Kl. 11 aften havde vi spist og gav os til at sove, Vejret tåget. Temp. minus 3 grader. Lørdag den 30. juli. Kl. .9 morgen tørnede vi ud. Vejret er tåget, og det er råt og koldt. Kaptajnen og jeg talte i går om at slæde ned til øen syd for Lambertsland, dersom vi ingen jagt får før mandag, det bliver en væmmelig tur, men får vi ingen jagt, må vi jo på den. Der findes pa øen 4-5 kasser, dog er pemmicanen vistnok brugt af dem, men af det andet proviant kan vi leve og samtidigt holde liv i Hundene til ca. d. 10. september, når vi forudsætter, at vi er på øen d. 8. august og ca. 35 kvtm. syd, for øen ligger der et depot igen, og der findes hundemad, det depot vil vi så bruge til efteråret, desuden findes der depot, på Kap Amelie, og Kap Marie Valdemar, så vor hjemrejse synes jeg er sikkert nok. - Vi har i dag atter gået ved revnen, men uden resultat, jeg har ikke en gang set en sæl, Kaptajnen havde en gang i eftermiddags en på skudhold, men da han spændte hanen på geværet blev sælen bange og forsvandt - Gud ved, hvad den her jagt bliver til, lovende ser den ikke ud.