KAPITEL 19-20 by Alabama-Ekspeditionen 1909-1912

Kapitel 19 Bål og brunkål

Lørdag den 4. september. Kl. 1 nat vilde vi til at begynde dagens arbejde, men da jeg kiggede ud af døren, opdagede jeg det var tåget, så vi blev nødsaget til at se tiden an. Kl. 4 morgen klarede det heldigvis op, og kl. 8 formiddag, var vi klar til at slæde. Kl. 11 formiddag var vi nået så tæt ind under skæret, at vi i stedet for at tage slæden helt ind, foretrak at slå lejr og så gå ind i land, hver med en pose på nakken for at hente depotet. Kl. ca. 1 em. begav vi os af sted, vi havde svær is at komme over, og først kl. 4 eftermiddag nåede vi land. Vi opdagede desværre, at det var et forkert skær vi var kommet ind på. Og ærgrelser havde vi til, nemlig, at vi så en stor flok ryper, men havde ingen gevær med, forfærdelig skuffelse, og i trist humør gik vi over mod et andet skær ca. 1 kvtm. øst for det vi havde undersøgt, og kl. 6 nåede vi land. Humøret blev ikke bedre, da vi så hvorledes landet så ud, det var omgivet af en mængde små skær (grusbanker) og man vidste ikke om depotet muligvis lå sådan et sted i så fald vilde det blive meget vanskeligt at finde. - Stor var glæden da vi nåede rundt østpynten af skæret og så, at der havde Danmark-Ekspeditionen haft lejrplads, vi vidste nu, at depotet måtte ligge i nærheden, og vi fandt det da også forholdsvis hurtigt, og glade blev vi, da vi så, at kassen var sat ind under nogle sten, og det havde gjort, at havremelet var godt, samt et pund chokolade og fire pund brød. Kassen havde da været åbnet i ca. 3 år, desuden indeholdt den 6 pund pemmican, 2 pund ærtepølse, 2 pund brunkål med fars, 4 pund lobescoves, 2 pd. sylte, 3 pd. suppe med kød, en dåse mælk a'l pd. sardiner, 1 ds. leverpostej, 1 ds. kaffe, the samt ¼ pd. æbler og 3/4 pd. bolscher, sarnt 4 1/2 pd. smør. Da vi nu havde så drøj en tur til depotet, blev vi enige om at lave os lidt varm mad, vi varmede derfor brunkålen med fars over et bål, som vi lavede af træ, fra en del kasser, bagefter kogte vi en kop kaffe, og da den var drukket, følte vi os udmærket tilpas, nu ser vi fremtiden lyst i møde. Mad til 8 dages slædning og kun 16 mil til næste depot, hvor der findes mad til 3 mand i 3 dage, men det skal nu være rart, når først vi er i Danmarkshavn, for morsomt er det langt fra at skulde stole på depoter, der er udlagt af en anden ekspdt. men forhåbentlig finder vi vel nok de sidste 4, der er tilbage, nu har vi dog fundet de 7 depoter. Mandag den 5. september. Vi ankom til teltet kl. 2 morgen, morderlig trætte, men i strålende humør, Kaptajnen gik straks ind i teltet for at tænde primusapparatet og sætte kaffen på. Vi havde i depotet fundet en del petroleum, så det behøver vi ikke at spare på, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Kl. 5 morgen havde vi spist lidt havregrød og bestemte os nu til at sove nogle timer og derefter bryde lejr for at slæde en 3-4 timer. Kl.11 formiddag vågnede vi og 2 3/4 eftermiddag, havde vi brudt lejr og begyndte at slæde. Vi har haft en del svær is, særligt store dele, og da vi slog lejr kl. 7 eftermiddag, var vi godt trætte, men vi havde også været på benene 24 timer den foregående dag distancen ca. 3-4 kvtm. vejret ser truende ud, særlig til storm, knagende koldt. Tirsdag den 6. september. Kl. 6 ½ morgen tørnede vi ud og begyndte at koge mad, først en kop kaffe til at varme os på, da det til morgen var meget koldt, kl. 10 ¼ fm. var vi klar til at slæde, vi er kommet godt frem i dag. Isen har været bedre end den vi har kørt Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

på de foregående dage, mere jævn og med få revner, dog længes vi nu meget efter at komme ned herfra og få anden is, den har været meget trættende her, da vi stadigvæk må passe på, ikke at træde ned i småhuller, der findes i isen, også for benenes skyld, da man meget nemt kan forvride dem. Kl.5 eftermiddag slog vi lejr, vi antager at være ca. 11 kvtm. fra depotet på Hagens Ø, bare isen ikke bliver dårligere end den har været i dag, er der stor udsigt til at nå øen om to dage. - Vejret har i dag været fint, og temp. lav. Onsdag den 7. september. Kl. 5 morgen tørnede vi ud, kogte os en kop kaffe, og vilde derefter til at koge vor pemmican, men opdagede nu til vor sorg, at vejret var tåget, vi blev derfor nødt til at se tiden an. Først ved 9 tiden fm.klarede det op, vi kogte nu pemmican og kl. 10 3/4 havde vi brudt lejr og begyndte at slæde. Isen var som de foregående dage, men vi kunde dog se at indlandsisen snart vilde til at høre op, revnerne blev færre og færre, og vi fik i stedet søer, som slæden gik let pa. Endelig kl. 4 em. kom vi ned og fik årsis, det kan nok være, vi var glade. På blank is, som nu ligger over smelterevnerne går slæden let, så nu håber vi at komme hurtigt fremover. Kl. 5 em. slog vi lejr. Distancen ca. 7-8 kvtm. Vejret godt. Temp. Ca. minus 8 grader C. Torsdag den 8. september. Kl. 8 ¾ morgen havde vi brudt lejr, og begyndte at slæde. Isen god så vi kom godt fremover, kl. 11.30 fm. nåede vi depotet på Hagens Ø. - Vi så, da vi slædede langs land, noget træ, og ved at gå derind så vi, det var et par ski, samt et tværtræ til en slæde, desuden fandtes der en del tomme proviant dåser som lå spredte rundt omkring. Af proviant fandtes intet, og dog havde vi håbet at finde mad til tre mand i tre dage, så helt glade var vi ikke, da vi forlod depotet. Kl. 12.30 middag, slædede vi derpå, og det hjalp meget på humøret, at isen var meget god, så vi kom frem med en fart, som oversteg alle vore forventninger. Kl. 5 ½ em. havde vi allerede nået depotet ved Bjørneskæret, men i aften var vi for trætte til at søge efter det, så vi har bestemt, at vente til i morgen, bare vi finder det, for helt sikre er vi ikke, da man nu kan se, at depoterne ikke er helt til stole på. Nå, men i morgen vil det vise sig. Fredag den 9. september. I aftes da vi slog lejr begyndte det at blæse op og i nattens løb blev det til en storm, vi ikke er så glade for, at det ikke hører meget til før nyisen bryder, og gør den det, ser det ikke så godt ud for os, da vi ikke ved om, depotet her kan findes eller er brugt, vi har kun proviant til 6 dage iberegnet, og nu kl. 8 morgen blæser det stadigvæk, og det så stærkt at vi ikke tør risikere at forlade teltet for at søge efter depotet, dels kan teltet blæse ned, og dels kan isen bryde, vi har nemlig et bælte af nyis her inde under land på ca. ½ kvtm. bred, og isen er kun 3’’ tyk, så videre sikker er den ikke, men vi håber på, at vinden flover længere op af dagen, blot den vilde, da vi er meget spændte på at vide, om depotet kan findes, og i så fald, hvad det indeholder. Vi sparer nu på vor proviant, så meget vi kan, til morgenmåltidet har vi spist tilsammen 9 skefulde havregryn kogt til grød, samt 66 kv. sylte [1 kvint= 5 gram], store ting er det ikke, når man er sulten, men vi håber, at vi snart bliver mere velhavende. - Kl. 2 eftermiddag stilnede vejret af og vi gik derfor ind i land for at se efter depotet. Kl. 5 em. fandt vi stedet, hvor det havde ligget, men hele depotet bestod kun af noget træ, der havde siddet om kassen, og som lå på et temmelig højt sted, men kassen var borte, og ved at undersøge lejrpladsen, der fandtes ca. 50 m fra depotstedet fandt vi adskillige dåser åbnet med en økse, så nu var vi ikke i tvivl om, at depotet var brugt til hundefoder, Koch har rimeligvis brugt det, da han på hjemturen fra sin sidste tur nord på passerede depotet, og da Mylius og de andre Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

var omkommet, har han vel tænkt som så, de depoter vil der aldrig noget menneske få gavn af, men hvorfor har han dog ikke sagt det til kapt. Mikkelsen, at depotet var brugt, da han vidste, at kapt. Mikkelsen muligvis vilde stole på depoterne. Det eneste han sagde var, at depoterne ikke kunde findes, da de var sat ned i klipperevner, og det var løjtnant Jørgensen, han fortalte det til. Da vi havde opdaget at depotet var borte, gik vi til fjelds for at se på isen, Og vi gjorde nu den ubehagelige opdagelse, at vi havde åbent vand ikke 4 kvtm. fra vor lejrplads, god er den ikke, men vi var enige om at det eneste, der var at gøre, er at forlade vor slæde, og det meste af vort grej for så at gå over Land til Danmarkshavn. - Vi har proviant til 5 dage, og vi håber på den tid at nå ind, lidt jagt får vi vel også, når vi stadigvæk er på land, men den erfaring ved vi, kan man ikke stole på. Kl. ca. 8 em. var vi ved teltet igen, spiste vor sidste havregrød og et stykke sylte, og for sidste gang, lagde vi os til at sove i vort kære telt, der nu i 7 måneder har været vort hjem, hvor vi dog har tilbragt mange behagelige timer. Lørdag den 10. september. Kl. 4 morgen tørnede vi ud, og kl. 7 1/2 var vi klar til at slæde, vi havde nu nøje overvejet sagen eller stillingen, vi er i. Mener nu, at det bedste er at forlade slæden og forsøge at nå Danmarkshavn over land. Vi stod derfor ind mod det nærmeste land. Kl. 8 morgen nåede vi det og slog telt op på land. Kaptajnen lavede nu to bærerammer til at surre vort grej fast på og disse bærer vi som tornyster pa ryggen, desuden skar vi af teltdugen så meget , at vi kun har et ganske lille telt, som vi rigger op af isspydet og en stok, jeg går med om dagen, samt en line. Kl. 3,20 em. forlod vi slæden og havde med os proviant til 4 dage, petroleum til 10 måltider, teltdug, soveposer (topstykket havde vi skåret af), 1 gevær og 30 patroner, desuden 2 par strømper, 2 par vanter, 2 par kamikker, 1 par kamikstrømper, fotografiapparat , film, dagbog og observationsbøger samt kogegrej og primusapp. Store ting var det ikke vi havde kun 30 pd. Pr. mand, men alligevel kan vi ikke magte det, og vi må nu desværre lægge det meste af det i depot. Vi er i dag nået over til øen ved Bjørneskæret samt stedet mellem den og fastlandet. Landet vi gik over var meget bakket og desuden blev vi 2 gange tvunget til at gå omveje, da vi traf søer med åbent vand.. Endelig kl. 7 ½ fm. nåede vi strædet, som vi kom over uden vanskeligheder og kl. 9 slog vi lejr, ca. 10 kvtm. vest for Kap Amelie, vi var meget trætte efter dagens arbejde, men mordelig glade over at være kommen over strædet.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Kapitel 20 Der har været nogen

Søndag den 11. september. Kl. 9 ¾ fm. var vi klar til at gå, vi havde straks om morgenen, da vi tørnede ud, efterset vort grej, og lod ligge hvad vi på nogen måde kunde undvære, og tog kun med os proviant, gevær og patroner, primusapp. 2 pt. petroleum, en kasserolle og vor spisegrej, samt teltdug, ca. 10 pd. og dag- og observationsbøger. - Vi kom nu efter at have lettet vor byrde godt fremover. Kysten vi gik langs med var lav, og vi har kun haft et par små bræer, der voldte os lidt vanskeligheder. Kl. ca. 4 ½ em. nåede vi Kap Amelie, vi så her en bjørn, der gik i land, men som dog, da den opdagede os, gik ud i vandet og svømmede fra land, jeg skød på den og sårede den i forkroppen, dog svømmede den stadig udefter, og harmeligt var det for os, at se den ligge og dø ca. 1000 m fra land, men vi kunde desværre ikke få fat i den, vi fortsatte derfor syd på for at nå depotet og kl. 6 nåede vi det. Kassen som havde stået her, var desværre tømt, så meget glæde havde vi ikke ved at finde den, da vi tilmed havde åbent vand ind i bugten så langt vi kunde se, var vi langt fra glade, det hjalp dog på humøret, da Kaptajnen efter at have været til fjælds kom tilbage og fortalte at der lå gammelt is helt inde i bugten, og vi håber nu at nå over bugten på den gamle is, ellers må vi gå rundt over land, og får på den måde 90 kvtm. til Danmarkshavn, med 2 ½ dags proviant er det ingen morsom tur at foretage. Mandag den 12. september. Kl.ca. 1 morgen vågnede vi og selvfølgelig frøs vi, så tænderne klaprede i munden pa os, vi blev enige om at drikke en kop kaffe, for at varme os lidt, det hjalp også svært, og vi faldt også i søvn igen og sov til kl.4 morgen. Vi kogte pemmican og kl. 6 havde vi brudt lejr og begyndte at gå. Efter et kvarters gang så vi en Danmarkskasse, og ved at se os nøje om, opdagede vi endnu et par stykker, samt et par ski, og et tværtræ, der lå mellem nogle sten, det var her depotkassen havde stået og ved at vælte et par sten bort, fandt vi en dåse der indeholdt beretninger fra Koch, ogr Thostrup, men af proviant fandtes intet. - Vi fortsatte straks ind i bugten. Kysten vi gik langs, var meget anstrengende at gå på, en del stejle snefaner havde vi arbejde med at komme forbi, og mange steder var fjeldene stejle og ingen forstrand at gå på men frem skal vi jo, det er livet om at gøre, vi gik også derefter. Vi så i løbet af dagen en hare og 4 ryper. Haren kunde vi ikke få på skudhold, men rypen fik vi dog gudskelov, vi trængte også meget til lidt mad. Vi , opdagede også at der i sin tid har boet eskimoer her, 5 rævefælder traf vi, de var bygget af sten og fuldstændig uskadte og kun falddøren manglede. Kl. ca. 5 eftermidag slog vi lejr, vi har nu nået den faste is, og i morgen går vi videre over isen for at komme over bugten, ca. 25 kvtm. bare vi nu har heldet med os, for meget skal der ikke til, for vi er færdige med at se godt ud. Jeg har fået ømme fødder og tæer af at gå på land samt ondt i hoften, men jeg håber dog at begge dele går over, når vi kommer til at gå på is. Det begyndte at blæse en storm, så vi slog lejr, og vejret ser truende ud, . Tirsdag den 13. september. Kl. 9 ½ formiddag. Vi har ikke brudt lejr, da det hele natten har stormet, i morges faldt der sne, desuden var der tåget, så vi kunde ikke se land, men nu ser det dog ud til at bedres, så måske kan vi endnu få lidt fremgang i dag, dog blæser det ret stærkt, men sneen ligger ganske sikkert solidt, så Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

noget fare for at gå ud på den er der sikkert ikke. - Kl. 3 eftermiddag. Da det blev ved med at blæse og vi samtidig mener, at jeg har godt af en hvile, er vi blevet i lejren. Det er selvfølgelig ikke morsomt at ligge stille 89* 30 S 4* V. nu, da vi ingen soveposer har og ikke engang har 63*S 22*Ø. råd til at koge en kop the, men vi tager det 66*S 19*Ø. hele med anstand og håber at nå 69*S 16*Ø. Danmarkshavn i løbet af to dage, 72*S 13*Ø. bare vi kan, for det her begynder at blive kedeligt, jeg for min part vilde give alt, hvad jeg ejer og har, for at vare der, men hvad hjælper det, penge her i dette land er intet værd. – Vejret ser lidt bedre ud nu, så bare vi endda får stille, det er altid en stor ting. Kl. 8 em. Vi har nu spist lidt pemmican. ¼ pd. tilsammen, og Kaptajnen, er ude af teltet for at gå sig varm, når han kommer ind vil vi forsøge at sove, vejret er rigtig godt nu, så vi starter straks i morgen tidlig, rimeligvis ved 4-tiden. Jeg håber at hvilen har hjulpet på mine fødder, da vi i morgen gerne skulde tilbagelægge 25 kvtm., så er vi over bugten og har så kun 25 kvtm. til Danmarkshavn, når vi går over land. Onsdag den 14. september. Kl. 3 ½ morgen kunde vi ikke sove mere for kulde og begyndte at lave mad, desværre er det nu snart slut med varm mad, da vi næsten ingen petroleum, har igen. Kl. 5 morgen havde vi brudt lejr, efter 1/2 times gang var vi ude på isen, der var udmærket at gå på, og i løbet af 4 timer havde vi også, tilbagelagt ca. 8 kvtm. da det blæste en storm og vejret så frygteligt ud, blev vi enige om at det vistnok var det rigtigste at holde kurs mod Kap Marie Valdemar. I stedet for at gå tværs over land, stod vi derfor over mod skærene, der ligger her i bugten, og kl. ca. 12 middag, nåede vi et af dem, for at se hvorledes isen så ud gik vi op på det, herfra så vi, at stormen havde brudt isen ca. ½ kvtm. fra skæret vi stod på, der var en revne, som gik langs skærrækkerne helt ind til land, det så dog ud, som om vi kunde komme over et sted, vi forsøgte da også lykken, men da nyisen ikke er rigtig solid endnu, og det tilmed blæste voldsomt, ca. 20 m i sek. kom vi ikke ud til revnen, men bestemte os, til at vende om og telte på skæret. Kl. 2 eftermiddag var teltet rejst, og så må vi se tiden an, bare det dog vilde holde op med at storme, vi har kun mad til en dag, 1 pd. pemmican, og ingen brændsel, så hyggelig er det ikke, det bliver nok resultatet, at vi kommer til at gå uden mad, herfra og til Danmarkshavn, men det døjer man vel nok, desværre er min ryg nu gal igen, men jeg tænker det går, og når vi starter herfra, lader vi alt blive liggende, kun bøssen tager vi med. Torsdag den 15. september. Storm endnu, særlig i morges blæste det voldsomt, nu kl. 3 eftermiddag, er den dog i aftagende, og vi håber nu, at det bliver fint vejr, så vi kan komme over bugten i morgen. - Dog må vi, selv om det blæser, rimeligvis forsøge på at komme over, da vi så at sige ingen mad har,og vi er forfærdelig sultne, en drøj tur har vi jo for os, men det er dog gudskelov og tak også den sidste, og hellere risikere alt, end vedblive at føre det liv, som vi har ført i de sidste dage. Vi får nu ikke spor af varmt i livet mere, da vi ingen brændsel har, og her på skæret findes ingen pilekviste eller noget som helst, der kan brænde, det er meget kedeligt, da vi endnu har noget the tilbage. Danmarkshavn den 24. september. Ankom hertil den 18. september efter en meget anstrengende rejse, den 16/9 kl. 6 morgen, forlod vi skæret og var så heldig at slippe godt over bugten. Kl. 2 eftermiddag, nåede vi en ø, som ligger ca. 1/2 kvtm. fra fastlandet, og vi kunde Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

nu se, at vi uden vanskeligheder kunde slippe over, da vi var meget sulten, spiste vort sidste pemmican 1/2 pd. i alt og fortsatte derefter turen, foreløbigt med Kap Marie Valdemar som mål, og kl.8 eftermiddag, havde vi nået depotet, som selvfølgelig var opbrugt, på nær 10 potter petroleum, og tre dåser kødekstrakt, som vi fandt spredt rundt på jorden. - Af træet, som havde siddet omkring kasserne, tændte vi et bål og kogte os en kop the, samt kogte suppe af kødekstrakten, sove kunde vi ikke, da vi havde det for koldt på ryggen og for varmt på siden, ind mod bålet. Så kl. 4 morgen begyndte vi at røre benene igen. Vi måtte nu hele tiden holde os på land, da vi udenfor os havde fuldstændig åbent vand, undertiden var det ikke morsomt at gå her, da der fandtes store sten, som vi måtte balancere over, og da jeg havde skamfilet fødderne, det var langt fra morsomt, men frem skulde vi jo, det var livet om at gøre. Heldigvis var kysten lav, så vi havde ikke noget større stop. Kl. ca. 9 eftermiddag, gjorde vi holdt, vi havde i de sidste par timer ment, at vi var ved 17-Kilometernæsset, men stadigvæk vedblev der at komme pynt efter pynt, så til sidst bestemte vi os, til at tage et hvil, da det desuden også begyndte at blive mørkt. Vi fandt lidt læ, bag et par sten, og gjorde derefter forsøg på at sove, Kaptajnen faldt også i søvn, men jeg kunde med den bedste vilje ikke, da jeg frøs meget og samtidig havde smerter i fødderne og ryggen, aldrig har jeg oplevet nogen værre nat end denne, og kl. 12 midnat måtte jeg vække Kaptajnen, da jeg næsten var stivfrossen. Vi stod nu op, begge meget forkommen, jeg måtte stavre omkring 1/4 times tid, for at få lidt bevægelse i fødderne, der var meget ømme. Vi fortsatte, nu langsomt syd på igen, og kl. 2 morgen nåede vi 17Kilometernæsset, her vidste Kaptajnen fandtes lidt proviant, og til vor glæde fandt vi også en ærtepølse og 2 dåser suppe, samt en leverpostej og to dåser kødekstrakt, desuden fandtes der lidt petroleum. I en fart fik vi tændt et bål og lavet mad, det trængte vi også til, det var nu næsten tre dage siden, vi ingenting havde fået. Kl. 5 morgen forlod vi næsset og gik over land for at nå Danmarkshavn. Ved 10-tiden så vi huset, vi trykkede hverandre i hånden og ønskede hverandre velkommen. Efterhånden som vi kom nærmere kunde vi se, at her havde været mennesker siden vi havde været her i efteråret. Da vi kom til huset, gik Kaptajnen straks ind, jeg gik hen til nogle blikskure for at se efter provianten, og glad blev jeg, da jeg så at den var sorteret i forskellige kasser og så nydelig ud, Kaptajnen kom nu også ud af huset, og i hånden havde han en beretning fra Laub, han havde besøgt depotet den 10.maj, men havde næsten ingen proviant taget med samtidig havde han skrevet en liste over den proviant, der var tilbage. - Efter at vi nu havde hvilet os lidt og betragtet alt nøje, begyndte vi at tænke på lidt mad, først hentede vi vand, kul og petroleum, derefter spiste vi brunkål med fars og makaroni. Da vi havde spist maden, gik vi til køjs sov ca. 4 timer, så kunde vi ikke mere, tørnede derfor ud og kogte os en kop kaffe, og om aftenen spiste vi lobescoves, hvorefter vi gik til køjs igen. Næste morgen havde Kaptajnen hovedpine og op ad formiddagen stærke opkastninger, jeg fejlede ikke noget endnu og spiste derfor en god frokost, men næppe havde jeg fortæret den, før jeg fik ondt og måtte ud for at kaste den op igen, vi lå nu i hver sin køje lige sløje begge to. Jeg havde i dagens løb en 3-4 opkastninger og samtidig en forfærdelig halsbrænde og hovedpine. Hen imod aften blev Kaptajnen bedre og tørnede ud, han kogte os nu lidt mælk, som vi nød med lidt brød til, og det hjalp på os. Spise kød turde vi ikke, da vi var bange for, at det kom op igen. - Dagen efter var vi omtrent raske, og vi spiste haresteg til middag ( jeg var så heldig på vejen fra 17-Kilonæsset at skyde en dejlig stor hare) og om aftenen brunkål med fars. Nu gik dagene, meget hurtigt, jeg lavede mad, mens Kaptajnen Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

begyndte at gøre forberedelser til turen efter dagbøgerne, den 9. oktober var alt klart, men vejret tillod os ikke at forlade huset før den 13. s.m. - Skade til at vi blev forsinket har det nu ikke været, mine fødder, der var meget medtaget da vi kom hertil, var endnu ikke raske, om aftenen var de meget ophovnede, til omtrent midt pa benet, jeg prøvede derfor at blive i køjen, i tre dage, og det har hjulpet, nu er de omtrent raske.