KAPITEL 23-24 by Alabama-Ekspeditionen 1909-1912

Kapitel 23 Alabama forlist Den 25. november Kl. 1 nat ankom vi til havnen. Ude på isen så vi en lang stang, som ragede i vejret, og vi var derfor sikre på, at Alabama var der, men da vi kom nærmere, så vi, at det var en stang, som stod op på et fjeld, vi så også to huse, så nu var vi klar over, at Alabama måtte være forlist, beboelseshuset var fuld af sne, da taget ikke var tæt, De andre må sikkert være kommet af sted i stor hastighed, siden det ikke var lavet, og desuden var der ikke taget noget med, hverken af instrumenter eller tøj. Den 26. november. Kaptajnen har sømmet sejldug på taget, jeg har nu overtaget kogeriet og hjælper kun Kaptajnen, når det behøves, det begyndte at blæse op i formiddags. Den 27. november. Kaptajnen sorterer proviant, jeg koger mad. Storm. Den 28. november. Kaptajnen har vasket og barberet sig samt klippet håret. Jeg har fået mit hår klippet, men er endnu ikke blevet vasket.- Storm. Den 29. november. Jeg har i dag haft mas med blæselampen og primus,- vi bruger jo blæselamper til opvarmning, af huset, da der næsten ingen kul er, men derimod en masse petroleum. Den 30. november. Repareret to primusapparater. Kaptajnen æltet dej til 4 brød, jeg passede ovnen. Den 1. december. Vi har i dag gravet et sprit-anker frem, det var ikke et let arbejde, da det lå mellem 14 tomme petroleumstønder, og over det hele havde der lagt sig en stor snefane. Den 2. december. Vejret er i dag fint, jeg har i dag kun kogt mad, Kaptajnen arbejdede tre timer nede i provianthuset for at få orden i sagerne. Den 3. december. Jeg hjalp Kaptajnen i ca. 1 time med at tage nogle kasser ud af huset, ellers været kok. Vejret fint, det begynder at se ud til storm. Den 4. december. Vejret fint, vi har i dag holdt søndag og har derfor været inde hele dagen. -Vi så i dag en ræv her lige udenfor vor dør, den var ikke spor bange for os, vi syntes derfor det var synd at skyde den og håber vi far den tarn efterhånden så kan det blive meget morsomt. Den 5. december. Bagt 8 brød, Kaptajnen lagde dejen, jeg passede ovnen. Den 6. december. Vort komfur, der står i et lille rum for sig, har vi bestemt os til at flytte ind i huset for at få bedre opvarmet. Vi brækker 2 overflødige køjer ned for at få plads til det. Vi har gjort en optælling af vort proviant. Onsdag den 7. december. Kaptajnen har brækket køjerne ned og beklædt vore to køjer. Jeg har båret alt det grej, som vi ingen brug har for, ud af huset, samt kogt mad. Kaptajnen fik hovedpine i eftermiddags og måtte gå til køjs. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Torsdag den 8. december. Endelig er vi ved at få orden i huset,(det vil sige nogenlunde, for jeg tror aldrig vi bliver rigtig færdig), mangler kun at sætte skorstensrøret op, -vi har også arbejdet hårdt i den sidste tid, fra 8 morgen til 6 em. og så laver jeg aftensmad efter 6. Fredag den 9. december. Har i dag sat skorstenen op og har haft fyr i komfuret, det er meget bedre end at have blæselampen i øjnene. Lørdag den lo. December. Kaptajnen kløvet brænde samt sat et thermometer op, Vi har i dag haft 36 graders frost C. jeg har kogt mad: kødsuppe, brune bønner, pandekager, klatkager. Søndag den 11. december. Dagen er gået med at lave mad og læse. Mandag den 12. december. Kaptajnen kløver brænde, jeg har gjort to geværer i orden. Shannon depot den 25/7 1911 Fra den 12. december 1910 og til den 16. marts 1911. er der ikke meget at skrive om - dagene gik med, at jeg kogte mad og Kaptajn Mikkelsen arbejdede på slædeudrustningen, til vor slædetur op til skærgården, hvor vi havde dagbøgerne fra sidste tur liggende i depot.- vi stod op kl. 8 formiddag, og gik til køjs kl. 8 eftermiddag, og i den tid spiste vi varm mad, to gange og drak kaffe med brød til, når vi trængte til det. Bagningen af brød gik rigtig godt, i den første tid æltede Kaptajnen dejen, og jeg passede ovnen, men senere overtog jeg det hele, da der var mere at gøre ved udrustningen end fra først af ventet.vi fandt en kogebog fra de danske Vin- og Konserves-fabrikker. Og i denne fandt vi opskriften på en sodakage, der var let at lave, og som smagte udmærket. Til slut kunde vi ikke drikke morgenkaffe uden at få sodakage til. Den bestod af 1 1/2 pd. hvedemel, 4o kv. smør, og 40 kv. sukker samt 2 skefulde bagepulver og 2 æggepulver. I bogen fandt vi desuden opskrifter til forskellige retter, Som vi benyttede, i det hele taget må jeg sige, at vi levede temrnelig godt. December og januar måned var de værste, da det i denne tid var meget mørkt. Det var dårligt, vi kunde se at gå en tur midt om dagen, hvilket dog var nødvendigt for sundheds skyld, jagt kunde der ikke være tale om, da man dårligt kunde se at sigte, og udover 7 ræve fik vi ikke noget.- for at opholde os ude så lang tid som muligt lavede vi to par skøjter, hvilket dog ikke var nogen succes, da de for det første var meget tunge, og for det andet havde vi ikke andet fodtøj at spænde dem under end træskostøvler, og de egner sig ikke så godt til det brug. Desuden er det lang tid siden, jeg har haft skøjter på, så jeg havde næsten glemt at løbe på dem. Kaptajnen slap lidt bedre fra det, dog tror jeg ikke, at han havde fået 1ste præmie på en københavnsk skøjtebane. - Et par timers dagligt arbejde havde vi med at skære brænde. Kul var der ingen af, men master og råen fra skibet fik vi brug for. Juleaften var ikke så gemytlig for os. Man kan jo ikke godt lade være at tænke på hjemmet, og ingenting havde vi hørt derhjemmefra i det sidst forløb-ne år. Men vi gjorde det så hyggeligt, som vi kunne, spiste sødsuppe og steg og drak et glas whisky til. Efter måltidet spillede vi et par numre på grammofonen. Senere på aftenen drak vi kaffe og en whiskypunch, hvortil det sidste spiritus gik. Kl. 10 gik vi til køjs. 1ste og 2den juledag gik, uden at der skete noget af interesse, og ligeledes resten af julen indtil nytår. Nytårsaften skød jeg tre riffelskud for at ønske det nye år velkommen og samtidig sige tak til det gamle. I midten af februar måned kom solen igen, og glade var vi. Den første dag vi ventede den, stod vi et par timer i Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

døren for at se den, og aldrig har jeg været så glad for solen som den dag. Nu gik tiden hurtigt, og det varede ikke mange dage, før solen var godt til vejrs, og vi begyndte at tale om turen op til skærgårdsfjorden. Men vi blev dog enige om at udsætte den en tid endnu, da vi gerne vilde have, at solen skulde tage noget af sneen bort, og bestemte os derfor til at aflægge depotet pa Shannon og Bass Rock et besøg. Den 16. marts kl. 11 fm. startede vi fra Vinterhavnen. Jeg har i vintermånederne læst en del bøger af forskellige forfattere.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Kapitel 24 Efter dagbøgerne Shannon Depotet den 21. marts 1911. Ankom her til den 19.3. efter 3 dages slæderejse fra Vinterhavnen. Føret herover til var godt, og den nye slæde går rigtig godt. Huset her var fyldt med sne, da vi kom, og grunden var, at det ene vindue var borte, men efter nogle timers forløb, fik vi det ud, samtidig tog vi nogle kasser ud, så nu er her nogenlunde. - Vi fandt en beretning fra Laub hvor vi ser, at de er afgået herfra, den 7. august med galeasen "Den 7. juni", ellers stod det ikke noget videre. - I morgen afgår vi herfra til Bass Rock. Vi har i dag været et stykke ude pa isen og set, at der for ikke mange dage siden har været åbent vand, vi håber at isen er stærk nok, så vi kan sætte direkte over frem for at gå en stor omvej. Den 2. marts 1911. Grundet på dårligt vejr er vi endnu ikke afgået herfra depotet.- I går var vi en tur ude ved det åbne vand ca. ¼ mil herfra, vi så et par sælhunde, men fik dog ingen af dem, og selv om vi havde skudt en, havde det været ret vanskeligt at få fat i den, da vi ingen båd har. April den 2den. Vi er ikke kommet videre endnu, da vi har været meget heldige med jagten, 3 ryper og 1 bjørn, vi spiser nu fersk kød tre gange daglig, det er noget der smager os, samtidig er det en god medicin for skørbug. Vi har i de sidste dage haft dårligt vejr, sne og storm, al nyisen er væk, så vi må slæde på den gamle is over til Bass Rock. April den 6te. Vi har nu opgivet turen til Bass Rock, og vil slæde hjem til vinterhavnen for at gøre os klar til turen nord på, og så begynde turen, så snart som muligt Vi har opgivet turen til Bass Rock, dels fordi det åbne vand vil gøre os kvaler, da vi må gå en stor omvej for at komme derover, for det andet er vi bleven enige om, at det snart er på tide, at komme nord på, da vi ellers risikerer at få blød sne på turen hjem. April den 29nde. Tiden går, men da der ikke har været noget videre, at skrive om, har min dagbog fået lov til at ligge på hylden, men da vi nu er på slædetur, og vi stadigvæk oplever lidt, begynder jeg igen at skrive. Vi forlod vor vinterhavn den 23.denne måned, for at hente vore dagbøger, der ligger i depot på et skær, i skærgårdsfjord. - Med proviant til 30 dage, begyndte vi turen og satte kurs efter Koldeway Øens sydpynt, som vi nåede den, 28. Isen mellem Shannon Øen og Koldeway var nogenlunde, dog kunne vi nemt have kommet galt afsted, da isen har været i bevægelse hele vinteren. Vi traf på nogle slemme skruninger ca. 5 meter høje, samt nogle våger belagt med tyndis, der heldigvis kunde bære. Værre blev det, da vi kun var ca. 500 m. fra land, her traf vi på åbent vand, men ved hjælp af en isflage færgede vi os over og nåede land, hvorefter vi fortsatte nordpå, slædende på en snefane, der lå på land, men da isen ikke så så god ud inde under land, og da den er brudt udenfor, blev vi enige om at slæde over land for at komme over på øens inderside, vi har nu slået lejr ca.15 kvtm. fra sydpynten. Vi har haft en del blød sne, dog ikke mere end, at man må sige, at føret var nogenlunde. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Maj den 4. Vi har haft meget blød sne pa vestsiden af Koldeway, så vor rejse er blevet forlænget en del. Den 2. maj skød vi en bjørn og har taget en del kød med os, ca. 40 pund, så slæden er også blevet en del tungere. I går kom vi over pa østsiden af landet gennem slugten og har truffet bedre føre, men vejret begynder at se meget truende ud, dog brød vi lejr i morges og slædede ca. 2 timer, men så kunde vi ikke se længere og måtte slå telt, ca. en time efter blæste det en storm og sneede samtidigt, nu i eftermiddag har det klaret lidt op, så måske kommer vi afsted i nat engang. Danmarkshavn den 8. maj. Ankom hertil den 6. maj efter en drøj tur, blød is fra nordenden af lille Koldeway Ø, så det gik over knæerne, desuden var det en del tåget, og vi gik forkert af havnen og kom ind i en bugt vest for havnen, ca. 5 kvtm. herfra, hvor vi slog lejr den 5. Kaptajnen gik til fjelds for at se, hvor vi var. Og kom tilbage ca. en time efter. Han havde skudt en hare deroppe og set et par stykker til. Da han var kommet tilbage, blev vi enige om at gå til Danmarkhavn for at få noget petroleum, vi var fuldstændig udgået for brændsel. Vi begav os derfor på vej, og ca. 3 1/2 times gang fra teltet nåede vi havn. Huset var udmærket, ingen sne. Efter en hvile på et par timer, begav vi os ud på tilbagevejen, og for at spare et par kvtm. gik vi over havet. Her var vi så heldige, at skyde nok en hare, ud af en flok på 6 stk. Vi lagde den i depot, ved en varde på fjældtoppen, og i går, da jeg gik op efter den, så jeg igen hareflokken, jeg var heldig at få tre harer til, desuden skød jeg bagbenet over på een, men den undslap for mig. Maj den, 10. Forlod Danmarkshavn den 9. kl. 7 aften og har god fremgang i nat, vi er ca. 2 kvtm. nord for 17-Kilometernæsset, men vi sparede også en stor vejlængde, ved at sætte over land ca. 2 kvtm. nord for Øksebladet. - Isen har været i bevægelse, siden vi var her i efteråret, der er åbent vand tæt inde ved land, men ved at holde os godt inde under land har vi haft godt føre. Maj den 11. God fremgang. Isen god, vi har passeret en temmelig høj Kulle, som vi i efteråret var fire dage om at nå. Maj den 12. Stod over land nogle kvtm. syd for Marie Valdemar, skød 2 ryper, har slået telt i fjorden, vistnok 4 kvtm. fra Kap Marie Valdemar. Sneen har været god, bare vi nu ikke får blød sne herfra og op over skæret. - Nu får vi da endelig snart vished for om dagbøgerne er sneet ned eller vi finder dem straks, vi håber på det sidste, da det ikke er morsomt, at komme til at grave efter dem. Maj den 13. Vi nåede dog ikke skæret i nat, trods det vi sled som heste. Det meste af vor proviant lod vi blive ved øen, drak en kop the, og gik derefter over mod skærene, men efter 3 timers forløb måtte vi slå lejr, da var sneen meget blød, og derfor trættende at gå i. - Kaptajnen vil nu gå over til skærene, mens jeg går tilbage for at hente provianten. Bare han nu finder dagbøgerne, så er alting godt, og vi kan begynde at tænke på hjemrejsen, til Danmark. Maj den 14. Jeg gik efter grejet, mens Kaptajnen gik over til skæret. Efter 6 timers forløb ankom jeg til teltet, drak en kop the, og da Kaptajnen endnu ikke var ankommen, gik jeg med provianten, følgende hans fodspor, efter 2 timers gang mødte jeg ham, det var desværre ikke så gode ting, han havde at meddele. Skæret havde han været på og opdagede flere strimler af tøj fra teltdugen, så der ingen tvivl om, at der har været dyr ved depotet. Nu vil vi grave sneen bort, der hvor depotet skulde have ligget, og finder vi ikke bøgerne der, graver vi Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

videre for at søge, og med den proviant vi har, 18 pund, lykkes det os dog måske at finde dem. Maj den 15. Kl. ca. 10 aften brød vi lejr og begyndte på det sidste stykke af rejsen. Efter 1 1/2 times slædning nåede vi provianten, som jeg slædede frem i går. Vi tog nu det på slæden, og kl. ca. 7 morgen nåede vi skæret. - Jeg var ved at få et slagtilfælde, da jeg så det, da der ligger en stor snefane på denne side af det (længde?), og straks mente jeg, at depotet lå hvor fanen var størst. Da vi var meget trætte, tog vi et hvil, før vi begyndte at grave, men Kl. 12, formiddag begyndte vi. - Vi begyndte at grave, hvor randselen havde ligget, og det varede heller ikke længe, før Kaptajnen havde fundet et blikkrus, som vi havde haft med hertil. Vi var nu omtrent sikre på, at der nok skulde ligge mere her omkring, og kort tid efter fandt jeg også en dåse med salt, og nu gik det slag i slag. Først barometret, så nogle film, og hvem kan beskrive min glæde, da jeg stødte pa nogle blade af en dagbog. Da jeg så dem, varskoede jeg Kaptajnen, som gravede ca. 10 m. fra mig, og et par gange var han ovre i min grav, just som jeg tog et nyt spadestik, der bragte en dagbog til frem fuldstændig hel. Jeg gik nu ned til teltet for at hente en kasse til at komme tingene ned i, men før jeg nåede ned råbte Kaptajnen, at han også havde fundet observationsbogen, nu var der glæde i hjemmet. Da vi ingen the havde drukket, før vi begyndte, gik vi ned til teltet og lavede os en kop. Da vi var færdig med det, begyndte vi igen på undersøgelsen. Efter 1 times arbejde fandt Kaptajnen, min dagbog, som bjørnen havde ædt bindet af, men ellers var bladene ikke beskadiget, atter glæde. - Vi forsatte en times tid endnu for at finde det halve af en af Kaptajnens bøger, men havde dog ikke held med os, det er den bjørnen har været værst efter, alle bladene er sikkert skilt ad, så den bliver nok vanskelig at finde, men det, vi har fundet, kan også klare det, så vi er forfærdelig glade, selv om vi ikke finder mere. Maj den 16. Jeg har i dag gravet efter bogen i ca. 2 timer uden resultat, og vi har opgivet, at finde bladene af den. Jeg gik derfor over på et skær øst for det, vi er på, for at se efter ryper, da Kaptajnen den dag, han var gået hertil, havde set spor af dem, jeg traf dog ingen. - I nat begyndte vi på hjemrejsen, så nu får vi snart ende på slædeturene, og vi kan begynde at vente skib.