KAPITEL 17-18 by Alabama-Ekspeditionen 1909-1912

Kapitel 17 Sortsyn Tirsdag den 16. august. Kl. 5 morgen tørnede vi ud, jeg var nede på isfoden efter vand, og efter at have hentet det, tog jeg temp. - 3 grader. Kaptajnen kogte nu mad, desværre det sidste vi ejer og har, så nu enten jagt eller hund. Vi har heller ikke andet end kvaler med hundene. I går var Bjørn sløj, at vi måtte køre ham på slæden hele tiden, det er ikke morsomt for os særlig nu, da jeg ikke er rask, og det er jeg langtfra, det er nu særlig ryggen det er galt med, jeg har vanskeligt ved at bukke mig, da det smerter forfærdeligt. Siden gør det stadigvæk lidt ondt i, og desuden har jeg hovedpine, jeg er bange for at det ikke går væk, før vi når Danmarkshavn eller Shannon, da jeg tror der skal en meget lang hvile til, før det går væk. - Jeg er kommen i tanker om, at det er min søsters fødselsdag i dag og skænker hende en venlig tanke i dagens anledning. Gud ved hvor hun er henne, det kunde være interessant at vide, men det lader sig desværre ikke gøre, men håber da hun har det lidt bedre end jeg, for tiden, da den ellers ikke er så god. Kl. 9 i formiddags forlod vi teltet, Kaptajnen gik en tur syd på for at se på isen, jeg gik til fjælds for at se efter jagt. Kl. 11 ½ fm. skød jeg en hare, men det var også det eneste jeg så. Kl. 2 mødte jeg kaptajnen og vi blev enige om at gå hjem til teltet, spise haren og så slagte en hund. Kl. 3 ½ em. var vi ved teltet og drak os en kop the, og derefter skød jeg Bjørn, vaskede kødet og gjorde ham i det hele taget i stand til menneskeføde, så i morges begyndte vi at spise hundekød. - Kaptajnen lavede haren i stand og kogte suppe på den, det smagte storartet. - Kl. 7 eftermiddag var vi i soveposerne, da vi var meget trætte og faldt da straks i søvn. Onsdag den 17. august. Kl. 3 morgen vågnede vi, og jeg synes det er bedre med mig i dag. Jeg har ingen hovedpine, samt er smerterne i ryggen ikke så slemme, bare jeg endda vil vedblive at komme mig lidt, for man går og ser så sort på det hele, når man ikke er helt rask. - Vi har nu bestemt os til at slæde herfra i nat, og håber da at nå depotet i løbet af 4-5 dage, vi har set isen oppe fra højlandet og efter hvad vi kan se, er den god, bare vi nu ikke bliver skuffet. Vi har i de sidste dage haft god mildning og nu i nat har vi ikke engang Temp. under o grad C, jeg tog den straks vi vågnede -1,8 grad C, og man skulde dog tro, at det snart vil til at fryse for alvor, da solen om natten står meget lav på himlen. Kl. 2 eftermiddag. Vi har ligget og hvilt os og spist hundekød 2 gange. Straks i morges spiste vi leveren, som vi kogte rigtig godt først, og derefter brasede den på panden, det smagte meget godt, var det ikke fordi man vidste det var hundelever, tror jeg næsten ikke man kunne smage det.Til middag spiste vi suppe og kød, kogt af det ene forlår, her kunde vi nok smage hunden, men dog ikke så meget som ventet, så hvad det angår med at leve af hundekød, så går det nok. - Jeg har i dag tænkt meget på mine forældre og har på fornemmelsen som om der er sket et eller andet derhjemme, jeg vil blive meget ked af dersom de ikke er raske, når jeg kommer hjem om et år, men det hele stammer nok fra jeg ikke er rask, og som følge deraf er humøret ikke så godt som det kunde være, - jeg har også tænkt på hvor kedeligt det var at, jeg ikke fik sagt rigtig farvel til min familie, før jeg tog afsted, men jeg var så langt borte fra dem, da jeg bestemte mig til at tage med Alabama, og jeg havde heller ikke tænkt Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

det vilde tage så lang tid, før jeg kom hjem igen. Kl. 10 eftermiddag vilde vi til at spise lidt mad og så bryde lejr - men da det var tordenvejr! Temp. meget høj 3 ½ graders varme, bestemte vi os til at blive liggende. Torsdag den 10. august. Det har været et modbydeligt vejr i nat, stormet meget, så vi var glade for vi blev i lejren. Kl. 5 morgen tørnede vi ud og drak en kop the, derefter lavede vi mad og jeg tog temp. minus fire graders C., men jeg havde det, uheld at slå thermometret i stykker, det var det værste der kunde ske, det var nemlig det sidste vi havde, jeg slog et i stykker oppe ved Hovgårds Ø og lod et blive ved Mallemukf jeld. Vi er meget kede af det og særlig er jeg bedrøvet over det skete, da jeg også slog det andet i stykker. I dag synes ryggen at have det bedre, siden omtrent det samme og stivheden har det ikke hjulpet meget på, men det går nok med det, når først jeg er i gang. I aftes havde både Kaptajnen og jeg hovedpine, vi tog hver et pulver for det, i dag er det også væk. - Kl.8 fm. Vi har spist lidt hundekød, og om et par timer vil vi i gang med at tage vor grej over tidevandsrevnen, det vil sikkert tage - mindst 3 timer, men vi skulde jo gerne have en god nat, det vil sige fremgang, derfor har det meget at sige for os at få grejet over på isen i dag. - Bare jeg kunde blive lidt bedre i humøret igen, jeg går og ser så sort på alt ting, jeg kan ikke rigtigt forstå det, da det ellers ikke ligner mig, men forhåbentlig kommer humøret vel nok igen, bare vi snart var ved Shannon igen for den her slædetur har ikke været morsom, og aldrig vil jeg håbe, at jeg kommer til at opleve en sommer magen til den her, for så hellere dø. - Nu vil jeg ikke håbe, at isen skuffer os over til øen - er vi først ved depotet, da har vi mad igen, vi længes også svært efter lidt afveksling i kosten, særlig mellemmad, længes jeg efter, og det har jeg ellers aldrig brudt mig om før. Kl. ca. 12 1/2 middag, begyndte jeg at bryde lejr, mens Kaptajnen gik ned til tidevandsrevnen for at søge vej over den, en 1/2 times tid efter kom han tilbage, det var højvande og derfor mente han det var bedre at vente med grejet indtil vandet faldt. Jeg havde imidlertid omtrent fået teltet rigget ned, men det tog os dog ikke lang tid, før vi havde tag over hovedet igen. Kl. 4 eftermiddag var vandet faldet, vi begyndte så at bryde lejr, først Kl. 5 1/2 var vi klar til at slæde, vi havde det held, at slippe for at losse slæden, vi havde fundet en vej, som var bedre end den vi havde, da vi kom hertil. - Et uheld indtraf dog idet jeg faldt i vandet, da vi kørte over den første revne, men da det jo var meningen, at vi vilde slå lejr så snart vi var over tidevandsrevnen, og det var kl. 6 1/2 eftermiddag, og kl. 7 havde vi teltet rejst, havde det lille uheld ikke stort at betyde - selvfølgelig var det koldt bad, men vejret var mildt. Kl. 10 1/4 eftermiddag, begyndte vi at koge mad igen, det tager lang tid med at få kødet kogt, ca. 1 1/4 time fra det øjeblik det kommer på primusapparatet men vi er nødsaget til at lade det koge godt, da det ellers er meget sejt og derfor umuligt at tygge. - Bare vi nu kommer godt frem i nat, det har meget at sige for os, da det ikke er store ting vi har af proviant, Bjørn har vi snart spist, og så er der kun Grimrian tilbage, en hund spises op i løbet af tre dage, så det er ikke store ting vi får, vi klarede os bedre på ½ pd. pemmican om dagen, men forhåbentlig har vor trængselsperiode snart en ende, og det skal være rart at se mad igen. Fredag den 19. august. Kl. 1 ¾ nat var vi klar til at slæde, den første time vi slædede var ikke så god, vi havde meget smeltevand, inde under land og i mange af revnerne var vandet meget dybt, ja så slemt var det, at vi ikke kunde bunde, det selv med vore lange kamikker, der dog når os til skridtet, vi måtte derfor først skubbe slæden ud i Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

vandet og så selv krybe over på den. Kaptajnen var så uheldig at blive våd, den første gang vi forsøgte det, jeg slap heldigvis godt fra det. - Men efterhånden som vi kom frem blev føret bedre, ingen vand men derimod is, meget bakket indlandsis, den samme slags som vi havde fra depotskæret ved Hovgårds Ø og ned til skærene ud for Lamberts Land. Kl. 8 morgen kom vi til en stor dal, og i dalen var der en bred revne, som optog smeltevandet fra isen, vi kom dog temmelig let over den og glade var vi. - Kl. 9, formiddag slog vi lejr, antager vi er kørt ca. 5 kvtm. frem i nat, så det hjælper på distancen, 10 kvtm. til og vi er på øen, det svimler næsten for en, når man tænker sig, at vi ikke har længere, bare vi nu må få samme føre i de følgende dage, så er vi ikke lang tid om at nå depotet. - Nå, så røg da den sidste af vore hunde, Grimrian, han var nu blevet så sløj, at vi måtte køre ham på slæden, og da vi jo sparede en del vægt ved at have ham død, bestemte vi os til at slagte ham. Vi spiste leveren til aften, den smagte udmærket. - Hvad min sygdom angår, så synes jeg, det er lidt bedre i dag, jeg er blot forfærdelig mat og har ondt i ryggen, men siden og hovedet er ikke slemme i dag. - Kaptajnen havde i dag igen det uheld at træde forkert på højre fod, ankelen lidt ophovnet, men vi håber ikke det har noget at sige. Det skal være dejligt at krybe ned i sovepose i aften, det er begyndt at blæse op og samtidigt er jeg morderlig træt. Kl. 9 1/2 eftermiddag - vi har nu sovet og er begyndt at lave mad, når det er spist går vi på den igen, bare vi nu kommer lige så godt frem i nat. - Det har stormet hele dagen lige fra vi slog lejr i morges, men heldigvis er det pænt vejr nu. - Kaptajnens kamikker gik der hul på i går, han er nu i gang med at reparere dem, den her is tager frygteligt på kamikkerne, han har kun gået i dem i fire dage. Lørdag den 20. august. Vi blev i lejr i nat, da jeg var meget træt, og vi derfor mente, jeg havde godt af at hvile, men nu i nat må vi slide så meget desto mere, og da jeg var ude for at hente vand kl. 12 middag, syntes jeg også , at jeg var bedre, end jeg har været længe, rnåske er det hundekødet, der hjælper mig, og er det sådan, er der ingen tvivl om at jeg kommer mig, så snart vi når depotet. Det er mærkeligt, som jeg stadigvæk tænker på melmad, pandekager, æbleskiver, budding, o.s.v. Jeg kan blive helt syg ved tanken om de sager - men når bare havremelet i depotet er godt, så vil det nok hjælpe på det. - I eftermiddags har jeg repareret mine louberstøvler [sauparstøvler], hele sålen var gået løs. Jeg syede først den fast, og derefter syede jeg et stykke skind under sålen, (fra en gammel kamik), så nu håber jeg, det går et stykke tid igen. Kl. 7 em. var jeg ude af teltet for at hente vand, og samtidig skar jeg en bagfjerding af Grimrianen, og vi spiste kødet til aften. Vi er snart ved at blive ked af hundekød, man bliver så væmmelig slimet i munden, så vi hele natten igennem må blive ved med at skylle munden. Kl. 11 1/2 nat var vi klar til at slæde, vi kom udmærket frem, og isen var særdeles god. Søndag den 21. august. Kl. 12 1/2 nat kom vi til en meget bred revne (gennemgående) og med en rivende strøm i. Underligt var det forresten at træffe sådan en revne, da vi var højt oppe på indlandsisen, fra overfladen af isen til overfladen af vandet havde vi en højde af ca. 25” men mere forbavset blev vi, da vi ovenikøbet så en sæl der, hvorledes den har båret sig ad med at komme der må Gud vide, revnen voldte os dog ikke store vanskeligheder, efter en 1/2 times forløb var vi ovre den og fik god is igen. Føret har i nat været glimrende og vi er kommet et udmærket stykke frem allerede, kl. 3 morgen var vi tværs af nordpynten på den lille ø, vi fik nu en del smeltevand på isen, men da isfoden inde under land så godt ud, og vi havde Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

nemt ved at komme derind, prøvede vi den, det gik også meget godt. Føret herinde ganske godt, dog var isen meget vanskeligt at stå fast på, da den dels var temmelig glat og samtidig en del bakket. - Kl. 6 morgen kunde vi ikke slæde mere for tidevandet, der nu steg raskt, vi slog derfor lejr på land, ca. 3 kvtm. fra nordpynten. - Jeg var meget søvnig i morges, da vi slog lejr, og efter at have spist, faldt jeg straks i søvn. Det synes dog som om jeg er ved at komme mig lidt igen, jeg har ikke så ondt i ryggen mere og siden er næsten rask, ganske vist er jeg meget afkræftet, men tror nok det er mangel på føde. - Kl. 9 eftermiddag. Jeg har kun været vågen en gang, jeg så da på vejret, der dengang var fint, men nu kl. 9 em. er det desværre blevet tåge og tilmed er det begyndt at regne, morderligt kedeligt, da vi havde ventet os en god dag, men måske bliver det ikke til noget, nu får vi se, foreløbig er vi begyndt at lave mad og passer på tidevandet, da vi ikke kan komme herfra undtagen ved lavvande. Mandag den 22. august. Først kl. 3 ¼ morgen kunde vi komme fra land, vi har to store revner til at begynde med, men slap godt over dem, efter ca. en times forløb, kom vi til en meget bred smelterevne, og den var ikke sådan at komme over, til slut fandt vi dog en vej, men langt fra god, det tog os det meste af en time før vi havde slæden ovre, men nu kom vi også godt frem og var så heldige at få udflydt indlandsis, det er meget bedre end både årsis og gamle flager, da vi er fri for vand. - Kl.ca. 8 ½ fm. kom vi til en dal, belagt med årsis, men isen var desværre ikke god at køre på, da den var fuld af gennemgående revner, mange steder tog vi slæden over dem på ganske tynde flager, men alt gik dog godt. Kl. ca. 9 ½ fm. var vi ovre og oppe pa indlandsisen igen, hvor vi slog lejr. Vi antager at have ca. en 1 ½ kvtm. til øen og håber vi når depotet i morgen, det er også på tide nu, vi har kun hundekød til ca. to måltider og når det er væk, skulde vi gerne være ved depotet ellers er den ikke god. Vejret har i dag været fint, men alt for varmt, det er mærkeligt, at det ikke snart begynder med nattefrost, vi længes svært efter det, da føret så bliver meget bedre, og når først isen kan bære på smeltehullerne og revnerne, kan vi komme mindst dobbelt så hurtigt frem, end vi gør nu for tiden. Jeg har i dag haft mere ondt i ryggen end i går, og så er jeg mere træt og udmattet. Siden og hovedpinen mærker jeg ikke noget til, jeg har derimod fået forkølelsessår ved munden. - Kl. 9 1/2 eftermiddag tørnede vi ud igen og begyndte at lave mad. Vejret er en del tåget, men den letter dog en gang imellem, så vi kan se land, bare den vil gå væk op af dagen, nu da vi skal til at finde depotet, det vil jo hjælpe os meget.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

Kapitel 18 Livet er jo dejligt Tirsdag den 23. august. Kl. 2 morgen blev vejret klart, vi havde spist og det tog os derfor lang tid, før vi var påklædt, teltet brudt ned, og slæden lastet. Skønt vi ikke havde langt ind til land, havde vi dog et drøjt nap med at nå det, da vi stadigvæk blev stoppet af brede kløfter, vi holdt derfor syd på og kørte ca. 4 kvtm. langs vandet, passerede ialt 4 dybe kløfter, og var så endelig så heldige at nå ind til land et sted, hvor isen lå an mod et lille skær. Klokken var på det tidspunkt 9 ½ fm. Efter at have rejst teltet og spist vor sidste hundekød tog vi et hvil på et par timers tid, startede derefter syd på, gående på land, for at finde depotet, efter et par timers forløb skød vi en rype, som vi var svært glade for, da vi ikke ejede en stump proviant. – Kl. 9 eftermiddag - efter 5 timers gang, opdagede vi depotet, en proviantkasse, der var stillet op på et temmelig højt sted, og derfor synlig i lang afstand. - Kassen var helt ubeskadiget, så både brødet og alt andet var meget fint. Vi havde dog ventet at finde noget mere proviant her, men Thostrup brugte 4 kasser til hundefoder, men vi er forfærdelig glade for den kasse vi fandt. - Vi tændte nu et bål af træet, der sad omkring kassen samt noget der sad omkring 2 tomme kasser, kogte os en ærtepølse og en kop kaffe oh! hvor det dog smagte dejligt - aldrig synes jeg livet har været så behageligt som da vi lå omkring bålet og spiste og samtidig vidste, at vi havde mad til 15 dage. Onsdag den 24. august. Efter at have hvilet os lidt efter måltidet kogte vi os en kop kaffe, pakkede derefter al proviant undtagen pemmican, og 3 ærtepølser ned i to haglsække. Kl. 4,20 morgen begav vi os på vej til teltet, hver med en pose på nakken. Det var en drøj vej, vi havde for os, men ved tanken om at det var mad, vi havde på nakken, gik det lettere, men trætte var vi da, da vi nåede teltet. Kl. 10 formiddag, vi kogte os en kop kaffe, samt lidt havregrød, og derefter sov vi ind glade og veltilfredse over den heldige dag. Torsdag den 25. august. Kl. 1 nat vågnede vi, Kaptajnen gratulerede mig i anledning af min fødselsdag, 27 år, og jeg gratulerede ham i anledning af det var et år siden vi fik Alabama lykkelig og vel i vinterhavn. Vi begyndte dagen med en kop kaffe og et stykke brød. Kl. 9 formiddag spiste vi frokost, blodbudding og æbler det smagte betydelig bedre end hundekød. Vi har bestemt os til at holde hviledag i dag. I morgen vil Kaptajnen gå på jagt, medens jeg endnu bliver liggende en dag for at se om ryggen ikke skulde komme sig. - Gud ved om vi får noget jagt her på øen, i går så vi et fuldstændig friskt moskusoksespor, og hele øen er kun 15 mil lang og 4 mil bred, så man skulde tro, at vi kunne finde dem. I overmorgen vil vi ud sammen, og når vi så strejfer omkring i en 16-20 timer, kan det dog være, vi har held med os, vi vil gerne blive her til isen kan bære, det er ikke morsomt for os at slæde endnu og vi har 35 kvtm. til næste depot. - Jeg kan mærke på mig selv, at jeg kommer mig nu vi ligger stille og spiser godt, men jeg var også snart ved at gå bag af dansen, den dag vi kom hertil så jeg farlig ud, siger Kaptajnen, han var næsten ved at blive bange for mig, men allerede nu ligner jeg mig selv igen. Kl. 4 eftermiddag. Vi har drukket en kop kakao samt spist en beskøjt og et stykke sylte, vi prøvede derefter på at sove lidt, Kaptajnen er også faldet i søvn, men jeg kan ikke, jeg er kommet til at tænke på hjemmet, om de nu husker min fødselsdag, det tvivler jeg nu ikke på, og muligvis sidder de nu ved en kop chokolade og taler om, at nu kommer Iver snart hjem igen, men der er lange Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

udsigter, meget kan ske før jeg igen ser mine forældre, dog synes jeg livet ser lysere ud igen, morsomt var det heller ikke, da vi havde spist vor sidste hundekød og ikke havde en stump proviant i huset, men det tyder ikke på, at vor sidste time er kommet endnu, for underligt var det, synes jeg i det mindste, at vi på vejen til depotet fik jagt, og så friske moskusoksespor, samt havde så let ved at finde depotet - jeg er i den sidste tid kommen på de tanker, at vi slipper hjem, men indrømmer, at den til tider har set truende ud for os, men hvem ved så, hvad det er godt for, som løjtnant Jørgensen plejer at sige, måske. Jeg tror næsten, at man bliver et andet menneske efter denne tur, man har lært livet at kende fra en anden side, som man aldrig har kendt før, ja, jeg kan næsten sige og vilde have forsvoret eksisterede, at hele mit tidligere liv også er gået som en leg, min læretid, hvor jeg havde mine forældre, den tid jeg læste til eksamen. Hvor jeg fik rigelig med penge hjemmefra, og min tid i marinen, hvor jeg er avanceret efter tur, kun en gang imellem er der kommen en sky på himlen, når jeg har lavet en eller andet forkert gal ungdomsstreg, men som regel er den hurtigt drevet bort igen. Og Gud ved hvad man var endt som, hvis man var blevet hjemme, rimeligvis en spradebasse eller også i heldigste tilfælde fået fat i en kone, og slået sig til ro, som så mange andre har gjort - nu synes jeg derimod at man har fået nogle flere interesser her i livet, og måske kan man efter denne tur opnå en lille smule - store forandringer stiller man jo ikke, og Kaptajnen og jeg har også bestemt os til at gå over Grønland, og gennemfører vi den tur, hvad vi begge mener, at kunne gøre, har vi også lavet pæne rejser, så tvivler jeg da ikke på, at min lykke, hvis jeg da opføre mig ordentligt, delvis er gjort. – Nå, måske ler de fleste af det, jeg har skrevet og undres over det, gør jeg ikke, særligt dersom det menneske, der har kendt mig for 1 1/4 år siden. Kl. 9 eftermiddag, spiste vi mad, brunkål med fars, samt drak en kop kaffe, vi talte derefter en del sammen, særligt om slædeturen til næste forår, og kl. ca. 12 nat var vi først søvnige og tænkte på at lukke vore øjne. Det havde også været en dejlig dag, lang tid er det siden vi havde været så godt til pas i maven, og set så lyst på fremtiden. Fredag, den 26. august. Allerede Kl. 3 1/2 morgen var vi vågne, og var da begge udhvilet, og kunde ikke sove mere. Vi blev da enige om at koge os en kop kaffe, det gjorde jeg, da Kaptajnen havde sine sko, der trængte til reparation. - Kl. ca. 9 formiddag havde vi spist frokost og Kaptajnen gik på jagt, mens jeg blev hjemme endnu en dag for ryggens skyld, jeg har benyttet tiden til at reparere mine sko samt ryddet op i teltet. Kl. er nu 5 eftermiddag, så, jeg venter Kaptajnen hvert minut. Tiden er meget lang, når man ingen har at tale med. I morgen hvis vejret er godt, skal vi ud pa en lang tur, bare vi kunne have lidt held med os, det var jo herligt, hvis vi kunde slippe for at slæde indtil nyisen kan bære, vi mener ikke det varer mange dage, da det er begyndt at blive koldt og vi er også kommet langt hen i tiden, sidste år ved denne tid blev vi stoppet ved Shannon af nattefrost, og måtte gå i vinterhavn, og mange ugers forskel på nattefrosten år for år skulde man ikke mene, der var. - Kl.ca. 6 em. ankom Kaptajnen, han havde været på østsiden af øen, set mange spor af harer og moskusokser, men ingen dyr, han var forfærdeligt træt efter turen, men efter at have drukket en kop kaffe hjalp det ham. Lørdag den 27. august. Kl. 3 morgen vågnede vi, drak en kop kaffe, og kogte derefter noget mad. Kl. ca. 8 morgen var jeg påklædt og klar til at gå på jagt. Kaptajnen blev hjemme i teltet, da det var ham umuligt at gå, vi er nemlig blevet syge af hundeleveren og skaller over hele kroppen, og da det var en lang tur han gik i går, var huden flere Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

steder gnavet bort, så han led meget ved at gå. Kl. 9 i formiddag, var jeg oppe på øen, der har på vestsiden en højde af ca. 1000” selve ryggen af den er lidt højere men dog ikke store ting. Landet er meget bakket og fuldt af store søer, så det er anstrengende at gå, frugtbart er der ikke, kun selve f jældskråningen er dog en del mos og græs på. Kl. ca. 11 ½ fm. så jeg en hare, men den var så sky, at det var mig umuligt at få den på skudhold, jeg forfulgte den et par timers tid, men så forsvandt den for mig, ærgerligt over mit uheld fortsatte jeg syd på, men så ingenting. Kl. ca. 4 ½ em. var jeg ved teltet igen, uden at have opnået andet end at være træt og udmattet, samtidig havde jeg i de sidste timer haft kvaler med forgiftningen, og huden på mig er gnavet bort mange steder på kroppen. Meningen har jo ellers været, at vi vilde ud på en lang jagttur, men nu må vi opgive del, da vi kan indse at så længe hudafskrabningerne og afskalningerne vedvarer, står vi os ved at forholde os rolige, og vi vil derfor blive her endnu i to dage, og så begynder vi at slæde igen. Heldigvis har vi fået kulde, i morges havde vi rim herinde i teltet, og det har frosset hele dagen, så vi antager ikke det varer ret længe før nyisen kan bære, og Gud være lovet, så er der da udsigter til, at vi snart kan nå Danmarkshavn og derefter Shannon. Tirsdag den 26. august. Kl. 2 morgen vågnede vi, lavede os en kop kaffe og spiste lidt brød med et pd. sardiner til i anledning af søndagen. Vi har nu bestemt os til at slæde herfra mandag nat og se at nå depotet så hurtigt som muligt, og vi antager at have tilbagelagt de 34 kvtm. i løbet af 6 dage, og håber at være i Danmarkshavn om ca. 3 uger, hvis alt går godt, det gør det jo nok. Vi har haft det forfærdeligt rart her på denne ø, hvilet os godt og spist god mad, men alligevel længes vi efter at komme af sted herfra, nu da vi ikke længere er så sultne, har vi mere lyst til at slæde, og vi længes også svært efter at skaffe os vished om, om Alabama er borte eller ligger i vinterhavnen endnu, undertiden kan jeg blive helt tung om hjertet, når jeg tænker på, at den muligvis er væk, men kaptajnen trøster mig stadig med, at den nok skal ligge der, og jeg håber, han har ret. Vi taler forresten ikke om stort andet end om Alabama og den gode mad vi skal spise, når vi kommer om bord (dersom den er der). Nå samtidig jo også om, hvorledes vi skal indrette os i tilfælde af at den er væk, og efter hvad vi kan se, kan vi få det rigtigt rart, vi vil dels bo i depotet på Shannon, og når vi er kede af det, da i Alabamashavn i telt. Kl. ca. 8 em. spiste vi aftensmad og sov derefter. Mandag den 29. august. Kl. 2 1/2 morgen vågnede vi igen, kogte os som sædvanlig en kop kaffe og talte derefter sammen om forskellige ting, det er særligt om vor oversomring vi nu taler, da det jo er helt underligt for os at tænke, at vi snart har det overstået. Nu siden man er blevet mæt og udhvilet, ser man jo en del lysere på det end før, og overvintringen klarer man nok, der behøver vi da i det mindste ikke at sulte, og det er en god ting. Vejret er stadig fint, det fryser hele dagen, jeg antager en 4-5 grader, så bare det bliver ved, kan nyisen snart bære, og det er noget vi længes efter. I nat starter vi igen når nu bare hudafskalningen ikke vil genere os, særlig kaptajnen har det slemt, men min kan jo blive lige så slem, endskønt det tilsyneladende viser sig, at afskalningen snart er færdig. Kl. 4 em. Vi har nu spist vort sidste måltid. Kl. 12 begynder vi at bryde lejr, og håber vejret må blive fint, så vi får god fremgang, Det er ved at blive lidt skyet, men det fryser dog godt endnu. Tirsdag den 30. august. K1.12 nat tørnede vi ud og kl. 1 ½ til 2 morgen vilde vi have været klar til t slæde, men kl. 1 1/2 opdagede vi en flok vilde ryper på fjeldskråningen lige udenfor vor lejrplads. Jeg tog min bøsse og gik derop, skød straks 2 gamle ryper Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

og ved at forfølge flokken fik jeg en gammel og to kyllinger til. Kl.ca. 3 morgen var jeg nede ved lejrpladsen igen, med 5 ryper, det kan nok være vi var glade, man skulde næsten tro, at de var sendt fra himlen, så tilpas kom de. Da jeg mente, der var flere kyllinger tilbage, gik jeg endnu en gang til fjelds, men så dog ingen, kl. 4 morgen begyndte vi at slæde. Isen god, og til vor glæde kan smeltevandet bære, det var en fornøjelse at slæde nu. Kl. 9 formiddag, nåede vi depotet og slog lejr, vi undersøgte stedet her endnu en gang for at se, om der var mulighed for der lå noget proviant, hvilket der dog ikke gjorde. Depotet er sikkert afsat forkert pa kortet, da vi efter den distance, som vi har slædet, må være meget længere nede på øen end der, hvor depotet er afsat, men så meget desto bedre, så har vi ikke så langt til norddepotet. - Kl. 11 efterrmiddag tørnede vi ud igen, og begyndte at koge mad, vi spiste nu om morgenen tilsammen ½ pd. pemmican, 1/8 pd. ærtepølse samt en rype og 1/2 beskøjt, det er en stor ration efter hvad vi er vant til, mon ikke vi skulde kunde slæde 8 timer daglig på den kost, kan vi det, og isen ikke er værre end den har været hidtil, kan vi snart nå depotet, og derefter går det så rigtigt hjemad. - Solen er nu nede et par timer om natten, så nu fryser det for alvor, antager der er 8-10 graders frost, og det er rart. Vi venter at de gennemgående revner kan bære, når vi kommer ned på havisen. Onsdag den 31. august. Kl. 2 1/4 morgen havde vi brudt lejr og forlod depotet, vi fik straks meget svær is, men kom dog godt frem, da vi stadig er heldige med at træffe på snefaner, der danner broer over kløfterne. Det er en af de mest anstrengende dage, vi har haft endnu, da isen foruden at være gennemskåret af kløfter har været meget bakket, takket være den lange hvile vi har haft går alt meget godt. Kl. 9 1/2 f'ormiddag slog vi lejr ca. 2-3 kvtm. syd for vor Glædesø - 24 kvtm. endnu og vi vil være ved norddepotet, kl. 11 ½ em. tørnede vi ud og begyndte at lave mad og sover ikke nær så tungt, da vi får god mad, det er noget andet, end da vi spiste hundekød. Torsdag den 1. september 1910. Nu har vi gudskelov fået fat på den rigtige måned og begyndt hjemrejsen, under heldige forhold, knagende koldt og isen nogenlunde. I nat har vi undgået store kløfter og kun haft nogle mindre smelterevner, vi kom over uden vanskeligheder. - Vi har passeret 2 af Danmarks Eksp. lejrpladser morsomt nok, at vi bestemt har haft samme kurs som de. - Kl. 4 1/4 morgen var vi klar til at slæde og kl. 11 1/2 slog vi lejr, vi antager at have tilbagelagt ca. 7-8 kvtm. I anledning af den gode dag spiste vi vor sidste havremel. Kl. ca. 3 eftermiddag lagde vi os til at sove, ønskende om at måtte få lige så god en fremgang i morgen. Fredag den 2. september. Kl. 12 midnat begyndte vi at koge vor mad, men vi kom dog ikke afsted før Kl. 4,30 morgen, da solen først kom over horisonten, på det tidspunkt. Isen i dag har været god, kun få revner har vi haft, og dem er vi kommet hurtigt over. Men man begynder at mærke mathed igen, når vi har slædet i nogle timer. I dag var jeg allerede efter ca. 3 timers forløb meget træt og samtidig sulten, men det er jo også en lille ration vi er på, så det er nok grunden for det, kl. 11 1/2 slog vi lejr, og måske kan vi nå skærene i morgen, bare så kassen, som vi finder der er god, men melmaden er nok ødelagt, da kassen har stået åbent i tre år.