Hvem kan hjælpe dig med at beslutte, om det er tid til plejehjem?

Hvem kan hjælpe dig med at beslutte, om det er tid til plejehjem?

Nu har du set grundigt på din egen situation og på din kæres trivsel. Det kan være svært at afveje de forskellig hensyn, og måske er du stadig i tvivl om, hvad du skal gøre. Så kan det hjælpe at høre, hvad nogle af alle de gode mennesker omkring jer tænker. Husk, at selvom du beder om et godt råd, er du ikke forpligtet til at følge rådet – men hvis mange giver samme type råd, er det måske værd at overveje.

1. Tal med venner og familie om din kæres situation Udvælg et par fortrolige, som du tænker først og fremmest har din kæres trivsel på sinde. Fortæl, at du gerne vil se situationen fra vedkommendes side, så hans eller hendes behov får stor vægt i dine overvejelser. Det er vigtigt, at du lægger op til en åbenhjertig samtale, selvom der måske kan komme holdninger frem, som kan gøre dig ked af det.

2. Tal med venner og familie om din situation Fortæl nogle få fortrolige om, hvordan du har det og hvilke tanker, du gør dig. Vælg gerne en eller to, som er tættere på dig end på din kære, fx en søskende eller en barndomsven. Formålet er at høre fra dem, der især har din trivsel på sinde. Gør det klart, hvorfor du bringer emnet på bane, så din samtalepartner ikke tror, at det kun er trøst eller forståelse, du beder om, men forstår, at du søger en ærlig mening og et godt råd.

3. Bed nær familie om at invitere din kære på et weekendbesøg Jeres familie ser måske ikke udfordringerne så tydeligt som dig. Nogle syge og svækkede kan godt strenge sig an i et kort stykke tid og virke mere velfungerende, end de egentlig er. Derfor forstår andre måske ikke dine bekymringer, hvis de kun er kortvarigt sammen med din kære. Så kan det være en god idé at bede én fra familien om at tage over i nogle dage. Det vil ofte give en mere klar indsigt i jeres hverdag og skabe en større forståelse for, hvorfor plejehjem kan komme på tale.

4. Spørg fagfolk, som kender jeres hverdag Måske kan du bede om et råd eller en faglig vurdering fra • kommunens visitator, • hjemmehjælpere eller hjemmesygeplejersker, der kommer hos din kære, • demenskonsulenten eller medarbejderne på det lokale aktivitetscenter, hvis din kære kommer der, • pårørendevejlederen (hvis din kommune har en sådan ansat). Fagfolkenes råd kan være en vigtig brik i puslespillet.

5. Tal med lægen Hvis du og din kære har samme praktiserende læge – eller hvis du er kommet til at kende din kæres læge godt – er det oplagt at tale med hende eller ham. Bestil en konsultation til formålet, så der er ordentlig tid. Hvis din kære ikke har givet samtykke, har lægen tavshedspligt og må ikke fortælle dig om din kæres helbred. Men lægen må altid gerne lytte og rådgive baseret på dine oplevelser, og lægen må også gerne fortælle generelt om fremtidsudsigterne for patienter med den slags sygdom eller handicap, som din kære eventuelt har.

6. Brug rådgivningen hos Ældre Sagen og andre foreninger Alle dem, der kender dig og din kære, er på sin vis selv part i sagen. Hvis du vil have et helt uvildigt råd, kan du henvende dig til en professionel eller frivillig rådgiver i en forening. Ældre Sagens rådgivere har stor erfaring med de mange overvejelser og aspekter omkring en flytning til plejebolig, og de har dugfrisk viden om regler og rettigheder. Patientforeninger og handicaporganisationer har ofte også rådgivninger, som kan bidrage med erfaringer, der tager udgangspunkt i en konkret diagnose.

7. Del dine tanker med andre pårørende Man kan møde en helt umiddelbar forståelse pårørende imellem, fordi man ikke behøver at forklare en hel masse eller være bange for at blive misforstået. Måske er du allerede med i en pårørendegruppe, hvor du kan spørge om de andres erfaringer og refleksioner. Ellers kender du måske andre pårørende i din omgangskreds eller blandt dine kolleger. Tal både med dem, der er på den anden side af en flytning, og med dem, der står i vadestedet ligesom dig. (Se mere om pårørendegrupper i kapitel 7.)

8. Tænk tilbage på din kæres tidligere holdning Mange, især mennesker med demens, oplever forandring som en trussel – ”jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får”. Måske fylder den tanke så meget for din kære, at det helt overskygger tanken om, hvor meget hjælp det er rimeligt at forvente fra familien. Det kan måske hjælpe dig at tænke tilbage på, hvordan din kære har tænkt om andre, hvis familiemedlemmer skulle på plejehjem, eller hvordan din kære handlede, dengang hans eller hendes forældre fik store plejebehov.

9. Lyt også til din egen mavefornemmelse Det er vigtigt at tænke sig godt om, når man står over for store beslutninger. Men det er også vigtigt, at du anerkender de følelser, du har. De er også virkelige, og de påvirker jeres fælles virkelighed. Føler du håb og lettelse, eller føler du nærmere angst og sorg ved tanken om, at din kære flytter i plejebolig? Tag dine følelser alvorligt, og tal også gerne om dem med dine gode samtalepartnere.

10. Husk, at medierne nok skriver sandheden, men ikke altid hele sandheden om plejehjem Der er rigtig mange kedelige og barske historier om plejehjem i medierne, men det er vigtigt at huske, at der også er utroligt mange ansatte i ældreplejen, som gør deres bedste for at skabe så god en hverdag som muligt for dem, de hjælper. Det er vores erfaring, at det medierne skriver, er en del af sandheden, men at der også er mange gode historier om omsorgsfuld pleje, som aldrig kommer i avisen.