Tegn på, at noget er galt

Tegn på, at noget er galt

Personalet på plejehjemmet ved noget om sundhed og sygdom, og du som pårørende ved noget om din kære. Et godt samspil mellem de to vinkler – deres faglighed og dit dybe, personlige kendskab – kan betyde, at helbredsudfordringer hos din kære opdages hurtigt og behandles effektivt. Dette samarbejde er særlig vigtigt, fordi tegnene på sygdom kan være meget anderledes hos svækkede ældre end hos andre. Du er sikkert vant til, at fx feber, hoste eller smerter er tegn på sygdom. Men for svækkede ældre kan tegnene være mere diffuse og svære at tyde – fx træthed, forvirring, usikker gang eller dårlig appetit. Disse små ændringer, der kan opstå fra den ene dag til den anden, kan være vigtige tegn på, at din kære fx har en infektion eller anden fysisk sygdom.

1. Fortæl om det, du ser Med dit kendskab er du den første til at kunne se, når noget er forandret i din kæres trivsel eller opførsel. Måske er det en helt ufarlig udvikling, eller måske er det tegn på et begyndende problem. Det kan være svært for dig at gennemskue, og derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet om dine observationer og bekymringer. Pludselige ændringer kræver, at personalet er særligt opmærksomme, og at de eller du kontakter din kæres praktiserende læge. Langsomme ændringer skal du også fortællepersonalet om, så I sammen kan aftale, om ændringerne kræver nye tiltag for at passe på din kæres helbred.

2. Stol på personalets faglighed Når du har fortalt om dine bekymringer, kan personalet vurdere din kære ud fra deres faglige viden. Du må forvente, at personalet tager dine bekymringer alvorligt og at de vender tilbage med deres observationer og konklusioner. Det kan være resultat af måling af temperatur, puls og blodtryk, at de har fået sendt en urinprøve til analyse, at de har kontaktet lægen. Hvis du ikke synes, at personalet tager situationen alvorligt, kan du kontakte plejehjemmets leder. Og husk, at du til enhver tid kan kontakte din kæres egen læge. Friske, lægefaglige øjne på situationen er langt bedre end utryghed og potentiel konflikt med personalet.

Vær især opmærksom på at give besked, hvis du ser, at din kære oplever...

3. Vægtforandringer, særligt vægttab Nogle sygdomme og nogle behandlinger kan påvirke appetit, smagsoplevelser og evnen til at spise. Hvis din kære tager på eller taber sig, også selvom det blot er et par kilo, bør man først undersøge, hvad årsagen kan være og derefter overveje, om der skal ændres noget på den kost, din kære får på plejehjemmet, eller om der bør tilbydes specialkost. Mange ældre lider af nedsat appetit og kan have glæde af energidrikke og proteinrig kost. Vægttab kan også skyldes tygge- eller synkebesvær (dysfagi), være tegn på sygdom eller bivirkning fra forskellige slags medicin. Plejepersonalet bør derfor sammen med fx klinisk diætist, ergoterapeut, læge og/eller tandlæge undersøge årsagen til vægttabet, og der bør udvikles en ernæringsplan for din kære.

4. Trykmærker og tryksår Tryksår kan opstå, hvis der er et langvarigt tryk et sted på kroppen, hvor en knogle er fremtrædende, fx på hoften eller anklen. Tryksår kan bl.a. forebygges med særlige madrasser, puder m.m. Plejehjemsbeboere med lav vægt, dårligt blodomløb, begrænset fysisk aktivitet og nedsat følsomhed for ubehag og smerte er i særlig risiko for at få tryksår, og det er personalet generelt meget opmærksomme på. Jo hurtigere, man kan reagere på et begyndende tryksår, des bedre, så du kan hjælpe ved at sige til, hvis du bemærker røde eller let hævede pletter på din kæres hud.

5. Infektion For mennesker, der i forvejen er svækkede, kan en bakterieinfektion resultere i ret voldsomme symptomer, som ikke ville forekomme hos ellers raske mennesker. En let urinvejsinfektion eller begyndende lungebetændelse kan vise sig som en markant forværring af den fysiske og eller mentale funktion. Igen er det afgørende at reagere hurtigt på disse små ændringer. Antibiotika i tabletform er både mest skånsom og hjælper til, at din kære kommer sig hurtigt og effektivt. Du bør sikre dig, at lægen er kontaktet og har igangsat en behandling.

6. Dehydrering Mange ældre mennesker er i risiko for at drikke for lidt, og det kan lede til forskellige helbredsproblemer som træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, svimmelhed og forvirring. Det bør personalet naturligvis være opmærksomme på, så beboerne tilbydes jævnligt noget at drikke. Men personalet kan ikke altid se, om det, de hælder op, nu også bliver drukket. Måske skal din kære have hjælp til at drikke. Du kan hjælpe ved at gøre til en hyggestund – og du ved jo, hvad din kære er glad for at drikke. Skriv eventuelt ned til personalet, hvad din kære har drukket. Dehydrering har en årsag og den bør altid undersøges. Tal med personalet og kontakt eventuelt lægen.

7. Medicinbivirkninger Desværre er det sådan, at medicin, som er stærk nok til at have en gavnlig virkning, også er stærk nok til at kunne have en uheldig bivirkning hos nogle patienter – og det er der særlig risiko for hos ældre. I nogle tilfælde viser bivirkningerne sig endda først et stykke tid efter, at man er begyndt på ny medicin. Hold derfor et vågent øje med din kære, hver gang han eller hun får udskrevet ny medicin eller der ændres i dosis af eksisterende medicin. Tal med personalet om både den kendte og nye medicin, så I kan være sammen om at holde øje med, om det virker og ikke belaster med bivirkninger. De fleste plejehjem har sygeplejersker ansat, som gerne gennemgår medicinlisten med dig og din kære, og som kan hjælpe med at vurdere, om der er behov for at kontakte lægen om justering af medicinen.

8. Tiltagende forvirring Forvirring kan have vældig mange årsager. Man oplever ofte, at selve flytningen kan give en forværring i den mentale funktion, som kan være lang tid om at fortage sig. Lige netop i den periode må du nok væbne dig med tålmodighed. Men en pludselig forværring af din kæres forvirring bør straks undersøges, da det kan være tegn på alt muligt fra en urinvejsinfektion til en hjerneblødning. Selv små ændringer, som kommer pludseligt, har stor betydning og er vigtige at fortælle til personalet. For eksempel er en blærebetændelse, der fanges i tide, nem at behandle, men det kan skabe store problemer, hvis den bliver overset for længe.

9. Hallucinationer Hallucinationer kommer og forstærkes eventuelt gradvist over en periode (hurtige forandringer er delir, som du kan læse om nedenfor). I nogle tilfælde kan hallucinationer og vrangforestillinger være symptomer på bestemte sygdomme, der påvirker hjernen, eller det kan skyldes medicinbivirkninger. Det kan være vældig

ubehageligt for dig som pårørende at opleve, at du og din kære ikke længere bebor det samme univers, og det kan være meget skræmmende for din kære at opleve sanseindtryk, som ingen andre deler. Det bør straks undersøges, hvorfor hallucinationerne er opstået. Tal med plejepersonalet om, hvad der skal ske og/ eller kontakt egen læge.

10. Delir Delir er en voldsom reaktion på fysisk sygdom eller gene (fx forstoppelse, fyldt blære, for lidt væske), som skal afhjælpes hurtigst muligt. Selve deliret kan ikke behandles medicinsk (undtagen i yderste nødstilfælde), men afhjælpes langt bedre ved nærhed, tryghed, mad, væske og ro. Delir – eller delirium – kan opstå meget pludseligt over få timer eller dage. Man kan blive overaktiv/omkringfarende, meget talende eller helt usædvanligt stille/apatisk. Orienteringsevnen og sproget kan forværres markant. Der kan opstå synsforstyrrelser, vrangforestillinger og hallucinationer. Det er bedst at håndtere delir i hjemmets trygge rammer, i stedet for på et hospital med mange mennesker, lyde og andre kilder til utryghed og forvirring. Der skal straks tilkaldes en læge, som kan undersøge og behandle årsagen til delir – som jo altså kan være noget så simpelt som væskemangel eller urinvejsinfektion.