Her er vi to om tjansen

Tjansen som aktivitetsleder blev for omfattende, og derfor har Inge fået Yvonne med ombord. Hermed har Inges hjertebarn også fået en arvtager, så projektet kan køre videre den dag, hun stopper.

Hun blev simpelthen godt gammeldags shanghajet. Og nu er hun kommet med på sidelinjen som føl hos den næsten 20 år ældre aktivitetsleder af det succesfulde tanteprojekt i Vallensbæk lokalforening.

Yvonne Stjernholm griner, da hun fortæller det. For det er Inge Mauritzen, som aktivitetslederen hedder, rigtig god til. Hun shanghajer tanter til sit projekt alle steder, på åben gade og over frysedisken i supermarkedet.

”SÅ udadvendt og fremme i skoene er jeg ikke, men jeg er god til mennesker. Fra mit arbejdsliv er jeg ret struktureret og skarp på det organisatoriske – og vild med Excel-ark. Og så er der aldersforskellen. Med mine 61 år er jeg en af de yngste børnehavetanter,” siger hun.

Netop alderen var det, der i første omgang fik Yvonne i kikkerten hos Inge til på sigt at kunne overtage dirigentstokken i tanteprojektet. Tanterne giver kvalitetstid til børnehavebørn, læser for skolebørn eller øver sprog med dem, som har brug for at skærpe det danske sprog. Under corona gik det op for den 78-årige aktivitetsleder, at det ikke kun var alder, som kunne gøre hendes dage i rollen talte, men også pludselig sygdom – eller en sten i hovedet, som hun siger. Og hvis der bliver slukket for det hoved, så er der meget viden om projektet, som går tabt.

Et ja forpligter

Så sidste sommer blev Yvonne altså prikket, hvilket sendte hende lidt i tænkeboks, som hun siger, for der var flere ting, hun var nødt til at overveje.

”Jeg var nødt til at gøre op med mig selv, at det her ikke bare er noget, jeg gør to-tre år. Det kan godt være, jeg ikke bliver ved, til jeg har samme alder som Inge, men hvis jeg siger ja, så er jeg committed i mange år. Men det passede godt ind i mit arbejdsliv som selvstændig. Mit firma har som så mange andre været lagt ned af corona, så jeg havde tiden – også selvom jeg forhåbentlig får mere at lave igen.”

I dag er Yvonne stille og roligt ved at blive sat ind i, hvordan det hele fungerer for Inge. Yvonne får alle mails, som Inge sender ud, og er med inde over, hvad der ligesom opstår hen ad vejen.

”Inge har også bedt mig overtage nogle møder med fx institutionsledere, så jeg får selvstændige opgaver, jeg kan køre med. Det er godt. For jeg er ikke sådan en, der bare logrer med halen, hvis jeg i to-tre år bare skulle læse mails og pippe lidt til møder. Det ville blive kedeligt og ikke være noget for mig.”

Tjansen blev et fuldtidsjob

Som Yvonne ser det, så er hendes indstilling og kompetencer en ret god kombi med Inge. Yvonne har godt tag på det digitale. Hun synes, det er sjovt, og har altid fulgt med, og så er hun god til at sætte ting i system – på computeren i Dropbox og Excel – ikke kun på papir og i fysiske mapper, som Inge gør nu.

”Jeg er jo den elektroniske generation,” som Yvonne siger.

Og alt det – fagligt såvel som menneskeligt – gør, at Inge ser Yvonne som en god arvtager til hendes post, når den tid kommer.

”Vi er slet ikke ens, men det er bare godt, at hun kan noget, jeg ikke kan. Men næsten allervigtigst, så er hun også sådan en, der er rigtig god med mennesker, og som andre godt kan lide. Det er virkelig vigtigt for mig. For alt handler om mennesker i det her job.”

Tanken om at finde en afløser havde strejfet Inge for nogle år siden, men under corona gik det for alvor op for hende, hvor sårbart det er, når det hele hviler på én person. Det var dog ikke den eneste grund til, at hun rykkede på at finde ”et føl”, som hun kalder det. For tjansen som aktivitetsleder var efterhånden blevet et fuldtidsjob.

Brug for hjælp i det daglige ”Jeg synes nærmest ikke, jeg har tid til nogen af mine andre interesser, og jeg føler, at jeg arbejder mere, end da jeg havde et arbejdsliv,” siger Inge.

Og det, selvom hun faktisk har Jerry Nielsen. Han begyndte som læseonkel, men KOL gjorde stemmen slidt, så i dag er det ham, der laver skemaer for, hvilke tanter der skal være hvor og hvornår, ligesom han sørger for bogkasser med de rigtige bøger til årstiden ude på skolerne.

”Det, han laver, kan jeg virkelig ikke finde ud af. Så når nogen ringer med spørgsmål til det, siger jeg bare: Ring til Jerry. Han er lige så gammel som mig, så han kan ikke overtage efter mig. Men jeg har sagt til ham, at han ikke må stoppe før mig.”

Det er stadig Inges butik

Så det, hun har brug for nu, er en, der kan overtage noget af det, hun sidder med i det daglige. Samtaler og møder med institutionsledere, skoleledere, kommunen, tanterne, sekretariatet. Koordinering. Indkøring af nye tanter, møder for alle tanter, årsrapporter, og hvad har vi.

Med det sagt – og selvom hun sætter pris på, at Yvonne har sine egne meninger og kommer med forslag –så skal der ikke ændres overordnet på, hvordan Inge kører butikken, så længe hun er her.

”Det kan Yvonne gøre, når jeg er væk. Men jeg vil gerne se på forslag til ting, vi kan gøre smartere. Hun har foreslået noget med at køre nogle mails ind i noget Excel-ark. Jeg forstår det ikke helt, men Jerry siger juhuu.”

Det er Yvonne meget opmærksom på.

”Selvfølgelig skal der være en for, at der er en ramme. Inge har sat alt det her i system, og så skal jeg lære at få dialogen til at fungere med alle samarbejdspartnerne. Men bidrager jeg også – fx til, hvordan vi bedst kommunikerer og deler ting digitalt imellem tre mennesker.”

På den måde føler Yvonne, at hun kan blive ved med at holde sine kompetencer ved lige, og at hun er til nytte.

”Det er jo helt elementært også det, det her handler om for mig. At jeg jeg kan bruges.” ■

3 Gode Grunde Til At Deles Om Jobbet

– Fordi du sidder med en masse viden Og den forsvinder den dag, du stopper. Det er jo ikke nødvendigvis bare viden, man kan slå op, fx navnene på de frivillige, kontaktperson. Ofte er det også den mere slags: ”Det er bare bedst at ringe til dem om fredagen” eller ”Hanne vil altid gerne hjælpe” og den slags.

– Måske vil ingen tage over, når du forsvinder Det er ikke sikkert, der automatisk sidder en i bestyrelsen, som lige kan tage over/har lyst til det. De er jo også frivillige. Så selvom bestyrelsen føler ansvar for det, så har alle jo meget på deres egen tallerken i forvejen.

åbenlys. Aktiviteten, som du måske har arbejdet rigtig meget med og lagt mange timer i, og som mange (både frivillige, samarbejdspartnere og dem, som bruger projektet) er afhængige af og glade for, kan lukke og slukke med dig, hvis der ikke er lavet en form for overlevering/vidensdeling og tydelighed om ansvaret for området fremadrettet. Og det er jo ærgerligt for alle.

Kilde: Katrine Sølyst Heinild, frivilligkonsulent, Ældre Sagen

På det lavpraktiske plan handler det om at være velforberedt til møderne, så alle deltagere er aktive. Man skal være aktiv.