Kammeratskab i kanvastøj

På det nordlige Fyn skaber mænd ting i træ og jern, mens de sammen bekæmper ensomhed med kammeratskab og værkstedshumor.

”Vi skal sætte ild i det igen,” siger Paul Kingo Petersen, og i løbet af et øjeblik har han fået flammer i gang midt i smedjen. Bag ’Kingo’, som han kaldes af kammeraterne på værkstedet, fyger gnisterne fra en svejsemaskine. En vejrhane i jern, som er blevet indleveret af en borger i lokalområdet, skal repareres, og over ilden bliver jernet rødglødende. Kingo og kammeraterne har været i gang siden kl. 8 denne torsdag morgen. De smeder i bogstavelig forstand, mens jernet er varmt, og tonen er som på ethvert andet værksted: kollegial, kammeratlig og nå, ja, temmelig bramfri.

Kl. 9.30 ringer en stor klokke i maskinværkstedet ved siden af. Det betyder samling omkring et værkstedsbord, og over en pilsner vender de cirka 20 fremmødte på værkstedet stort som småt.

”Her er en ligefrem tone, og vi er gode til både at hjælpe og lave sjov med hinanden. Mange af os har haft en praktisk læretid som helt unge, og det er godt at kunne sætte ild i det igen og bruge alt det, vi har lært,” siger Kingo.

Han er 81 år og har ligesom kammeraten Leif på 88 år været med i ’Ensomme gamle mænd’, siden fællesskabet begyndte for over 14 år siden i mindre lokaler på en nedlagt højskole. For en årrække siden blev en helt ny smedje bygget op til lokalafdelingen for forskellige fondsmidler. Den ligger lige ved byens frivilligcenter, og selvom de officielt kun mødes et par gange om ugen, kommer Kingo alligevel lige forbi i ugens løb og tjekker, at alt er, som det skal være.

Værksted er samlingspunktet Kingo har fra barnsben været vant til at færdes i et værksted. Hans far var smedemester, og efter et langt arbejdsliv som teknisk ingeniør, hvor han

HVORFOR NAVNET ’ENSOMME GAMLE MÆND’?

’Ensomme gamle mænd’ er blevet et fænomen, der er kendt i lokalområdet. Navnet blev til, da der for cirka 14 år siden blev bevilget penge for første gang fra det, der dengang hed Ældreministeriet, fortæller aktivitetsleder Finn Lindekilde. Formålet med puljen var at skabe en aktivitet for ensomme mænd for at forebygge ensomhed. Og i dag peger flere undersøgelser fortsat på, at det i højere grad er ældre mænd, der bliver ramt af ensomhed og har svært ved at komme ud til sociale aktiviteter.

I træværkstedet er der cirka 45 tilmeldte, og i smedjen cirka 25 tilmeldte. Antallet af deltagere skifter fra gang til gang.

NYE DELTAGERE? SÅDAN!

Ifølge aktivitetsleder Finn Lindekilde bliver nye deltagere bedst hvervet på to måder: blandt andet har arbejdet med landbrugsmaskiner i industrien, er det rart at kunne fortsætte med at bruge sine hænder.

1. Hånd i hånd-metoden: Tag en ven eller bekendt ved hånden. Så er det unægtelig lettere at være ny deltager for første gang. ’Ensomme gamle mænd’ har fået allerflest nye deltagere, ved at de første gang har fulgtes med en, de kendte. Det kan være en ven, en bekendt eller en nabo eller genbo, som en af deltagerne tager med.

2. Reparation? Lav det selv: I Kerteminde og omegn er det alment kendt, at ’Ensomme gamle mænd’ kan hjælpe med at reparere ting i jern og træ. Når nogen møder op, bliver de ofte spurgt, om de ikke bare selv vil bruge værkstedet til at reparere. Det gør, at mange bliver hængende efterfølgende.

”Mange af os, der kommer her, har arbejdet på de omkringliggende fabrikker. Når man bliver pensioneret, kan man ikke længere bruge alt det, man har lært gennem et helt arbejdsliv – det kræver et værksted at kunne lave de her ting, og det har vi her,” siger Kingo.

Samværet og muligheden for at bruge sine hænder gør, at han hverken føler sig gammel eller ensom blandt kammeraterne i kanvastøj.

”Og det er netop det, et værksted kan. Når man laver noget sammen, falder snakken helt naturligt, og det kan være nemmere for mænd at have noget konkret at mødes om,” fortæller Finn Lindekilde, der er aktivitetsleder. Han oplever, at de, der kommer i værkstederne, ikke er ensomme, når de er der – for de input, de får ved at mødes, bekæmper netop ensomhed.

Sammen høj som lav

Et par hundrede meter derfra er der gang i drejebænke og slibemaskiner på træværkstedet. Her er Holger

Christensen på 71 år i gang med at dreje nogle ægge- bægre i træ. For nogle år siden kom han forbi træværkstedet, fordi han ville høre, om han kunne få hjælp til at få fikset en stok, og så endte han med selv at blive en del af fællesskabet.

”Jeg synes, at det er sjovt at kunne være kreativ hernede, og så kan jeg godt lide, at vi er sammen høj som lav. Her er både en tidligere læge, en ingeniør og en tidligere snedker, og vi mødes bare som dem, vi er. Her er en sjov tone, og vi driller hinanden. Det kan jeg godt lide”, siger Holger.

Efter et arbejdsliv som smed nyder han at arbejde i træ. Det samme gør Peter Zuidjderdorp, der startede med at komme, fordi en ven spurgte, om han ville med. Peter har arbejdet som klejnsmed, men gider ikke længere blive beskidt og lugte af at være i smedjen.

Passer godt på hinanden

Niels Ove Jensen er kommet i træværkstedet i fem år. Det var hans ven, der tog ham med herned. For to år siden døde Niels Oves kone pludseligt, og selvom han ikke vil kalde sig selv ensom, så har fællesskabet på værkstedet været særlig godt for ham i perioden efter.

”Når mænd er i sorg, så har de tilbøjelighed til at sætte sig i en stol og synes, at det er synd for dem. I

’Ensomme gamle mænd’ laver vi noget sammen og passer godt på hinanden. Hvis du en torsdag ikke kommer, så bliver der spurgt efter dig”, siger Niels Ove Jensen.

Han har selv fået et par stykker med ned i værkstedet.

Ulla har også bukserne på

Ulla Due er i gang med at samle et plankebord, som hun har lavet af lærketræ, der er fældet ved en gammel skole. Selvom hun hverken er ensom eller en gammel mand, så er hun kommet i træværkstedet, siden hun læste en annonce om dem i lokalavisen. Hun er nemlig med egne ord vokset op i en sløjdsal og elsker at arbejde med træ.

”Jeg blev så glad, da jeg læste annoncen, og så besluttede jeg mig for, at hvis jeg tog et par bukser på, så kunne jeg nok godt få lov at være med. Min mand er glad for sport, men er virkelig ikke nogen handyman, så han kommer her ikke. Det gør jeg til gengæld. Nu kan jeg slet ikke undvære at komme her, og der er så mange dygtige folk, der kan vejlede,” siger Ulla.

Sammen med en anden kvinde kommer hun fast i træværkstedet, og alle deltagerne drager fordel af hendes fortid som køkkenleder. De fremmødte betaler et beskedent beløb, og hver torsdag sørger hun til gengæld for at lave frokost. At spise sammen er nemlig en god måde at runde dagen i træværkstedet af på. Men opvasken får deltagerne selv lov at tage. ”Opvaskemaskinen er der til det samme,” griner hun. ■

Fun Facts Om Smedjen

Følgende er skabt af ’Ensomme gamle mænd’:

•Grillvogn på trailer – som flere lokalafdelinger i Ældre Sagen i dag har glæde af

•9-armet lysestage på over 2 meter, der står ud for Dansk Jødisk Museum i København

• Kube til lys i den lokale kirke i Kerteminde.