Vi vil bekæmpe demens
Hver dag lægger frivillige en stor indsats i lokalafdelingerne for at forbedre hverdagen for mennesker med demens og deres pårørende. Vi oplever initiativer med dans, motion og musik, samt alle mulige andre gode og trygge fælles aktiviteter for dem, der har fået diagnosen. For nylig havde vi besøg af Demenskoret i Snorresgade, og det var en kæmpe oplevelse at se den glæde, der udstrålede fra både koret og tilhørerne.
Vi er også gode til at følge med og opdatere vores viden, og det hjælper os til at vinde mere gehør hos kommunerne for den indsats, de kan være behjælpelige med. Også helt lavpraktisk – som at hjælpe med at få børstet tænder og få et ordentligt høreapparat. For vi ved, at det gør en forskel, hvis kommunerne bruger den eksisterende viden, der kan gøre livet bedre for mennesker med demens og deres pårørende.
Men selvom vi i Ældre Sagen allerede gør rigtig meget for at støtte og bedre livet for mennesker med demens og deres pårørende, har vi besluttet i landsbestyrelsen og direktionen, at vi vil gøre endnu mere. Vi vil skubbe på for at finde ’kuren mod demens’. Med kur mener vi ikke kun en vaccine til forebyggelse, men også et fokus på, hvad vi kan gøre for at både forebygge og lette livet med den rette behandling og pleje for de mennesker, som sygdommen rammer.
For at bekæmpe demens skal vi bringe al den viden sammen, der allerede findes. Det være sig hos sundhedsvæsenet, forskere, medicinalindustrien, og hvem der kan have noget at bidrage med på området. Det er ikke noget, vi kan klare alene i Ældre Sagen eller i Danmark for den sags skyld. Men måske, hvis vi samarbejder i hele EU – og måske endnu bredere.
Hvis det skal lykkes, kræver det bred opbakning, og at vi alle er klar til at tage den nye viden i brug. Så vi kan vise, at vi tror på det.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
04
Mere mod på livet
I Langeskov mødes en lille gruppe mænd for at få mere mod på livet, efter at de har været slået ud af kurs. De taler sjældent om det svære, men samværet giver dem mod på mere.
08
Randers opruster til kommunalvalg
Her har lokalafdelingen nemlig samlet et slags borgerpanel med mennesker, som har erfaringer med systemet, og som giver input til beslutninger og svar til politikere.
10 Gang i den i Gevninge
For ægteparret Nielsen er deres samarbejde i frivilligindsatsen en præmis. Det nyder de godt af i Lejre Lokalafdeling, hvor vi tog med til en aften for fuld musik.
14
Når læsning bliver til fællesskab
For Michael Jochimsen blev bøgernes verden en bro til mere fællesskab, efter at han kom med i en læsegruppe for mænd. Læs, hvordan litteraturen kan være en håndsrækning.
18
20
24
Frivillige stemmer
Hvilken vej førte til frivilliglivet i Ældre Sagen? Vi har givet ordet til frivillige.
Lyt til dem, det handler om
Pia Knudsen sætter ord på livet med demens og har været med til at ændre Ældre Sagens anbefalinger til arbejdet med sygdommen.
Få mere gang i bisiddertjenesten
Ordningen er vigtigere end nogensinde, men mange kender ikke til den, og hvad den kan bruges til. Lene fra Lolland fortæller, hvordan de har fået gang i butikken. 04 Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
DET KAN KRÆVE MOD AT FÅ MERE MOD PÅ LIVET
I Langeskov på Fyn mødes en lille gruppe mænd for at få mere mod på livet, efter at det har været slået ud af kurs af sygdom, tab eller sorg. De taler sjældent om det svære. Alligevel giver samværet og samtalerne dem lige dét, de har brug for
De fleste grupper starter med en fællessang. Men ikke denne. I stedet sættes der et stykke musik på højtaleren, før de begynder. Og denne morgen er det ’Nu falmer skoven trindt om land’ med Erik Paaskes store, fyndige røst, der fylder rummet.
”Vi har forsøgt os med at synge selv, men må erkende, at vi simpelthen synger for dårligt, griner Torben Lucas,” der er frivillig og aktivitetsleder.
De forsamlede mænd ved langbordet i Langeskov har mere tilfælles end bare selverklæret dårlige sangstemmer. De er alle stødt ind i en livskrise. I tab, sorg eller sygdom. Det er det vilkår, der er udgangspunktet for deres deltagelse i gruppen, som har fået navnet Modige Mænd, og som hører under lokalafdelingen Langeskov-Munkebo.
”Selvom det er udgangspunktet, er det faktisk sjældent det svære, vi taler om. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke havde brug for en sorggruppe, men for et fællesskab, hvor vi kan tale om de
ting, der rører sig, og opleve ting sammen, som vi synes er spændende og interessante,” siger Torben, der blev hvervet som aktivitetsleder, efter at han selv mistede sin kone.
”Det handler jo netop om også at kunne se de lyse sider af livet igen.”
Det krævede overvindelse
Det er Arne Mortensen enig i. Han mistede sin kone Rita i juni måned sidste år. De to havde været gift siden 1965 og delt et helt liv sammen, da hun blev ramt af en blodprop og mistede sit sprog.
”Det var svært, da vi ikke kunne tale sammen. Men der indtraf selvfølgelig et helt andet savn og en følelse af ensomhed, da hun ikke længere var her,” siger Arne.
Alligevel var han skeptisk, da en sygeplejerske fra kommunens forebyggelsesteam foreslog ham at deltage i gruppen.
”Jeg ved ikke helt, hvilke forestillinger jeg gjorde mig, men jeg var loren. Alligevel blev enden på det jo, at jeg sagde ja. Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er meget glad ved det. Det er godt at have noget at se frem til hver uge. Sorg skal selvfølgelig bearbejdes, men det er også godt at få tankerne afledt og se og opleve noget andet i godt selskab med andre,” siger Arne.
”Jeg ved, at hver tirsdag kl. 10.00, så sker der noget.”
Det handler jo netop om også at kunne se de lyse sider af livet igen
Nogle gange mødes de ni mænd som i dag. Over kaffe og kanelstang ved langbordet. Andre gange tager de på udflugt eller inviterer en udefra til at holde et oplæg.
Gruppen har været på rundtur i den nye havnebebyggelse i Kerteminde. Og på ekskursion til en metalvirksomhed, der producerer kæmpe konstruktioner i stål. De har haft besøg af en lokalhistoriker. Og af en ældre herre, der har sagt farvel til livet på fast matrikel for i stedet at rykke ind i sin Morris 1000 og indtage landevejen.
Når man først er kommet ud i verden igen, giver det mod på mere
Torben
”Det er godt at have et udgangspunkt for samtalen. Men det er faktisk ikke nødvendigt. Når vi kun er mænd, skal vi nok få samtalen på gled. Det ville ikke gå med kvinder. Vi ville ikke få et ord indført,” siger Torben.
”Vi er en ganske homogen gruppe, selvom vi har meget forskellige baggrunde. Det har ikke været så svært at finde overlap i interesser,” fortsætter han.
Torben bliver bakket op af Henning Kjeldgaard, der selv har en baggrund som ingeniør og en lang karriere i motorcykelbranchen – som han endnu ikke har lagt endeligt bag sig.
”Vi interesserer os meget for det samme. For konstruktioner og for at bygge og få ting til at fungere. Og som mænd af en vis alder har vi også mange fælles erfaringer. Vi kan dele soldaterhistorie. Det har ikke været svært at finde samtaleemner,” siger han.
Det handler om at bryde ud af boblen
Interessefællesskabet er vigtigt for Henning, og han havde ingen betænkeligheder, da han blev tilbudt at deltage.
”Jeg sagde ja med det samme. Min kone, Berit, er syg af Parkinsons sygdom og har været gennem et langt og
hårdt sygdomsforløb, før hun kom på plejehjem. Det har været meget svært, opslidende og isolerende. Som at leve i en boble. Da jeg blev alene, var det, som om væggene begyndte at falde sammen om mig. Det var meget svært at bryde ud af boblen igen,” siger han.
Det hjælper gruppen i Langeskov ham med. Hver uge er der en anledning. Til at komme ud ad døren. Ud af boblen.
”Det med at komme afsted, kræver nok lidt mod. Men når man først er kommet ud i verden igen, giver det mod på mere,” siger han.
Modige Mænd i Langeskov
Det er formand i Langeskov-Munkebo lokalafdeling, Louise Qaavigaq, der for syv år siden tog initiativ til etableringen af Modige Mænd. I dag findes der i alt ti grupper, som både tæller mandegrupper og kvindegrupper, med 114 deltagere og 19 frivillige tilknyttet.
”Fra min baggrund som socialrådgiver vidste jeg, at der ofte opstår stor ensomhed efter en livskrise. Uanset om man selv er blevet syg, ens ægtefælle er ramt, eller man har mistet. Især mænd kan blive isolerede, fordi det
ofte er kvinder, der står for de sociale relationer. Jeg ville gerne etablere et netværk, der kunne gribe dem,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tror på, at selvom det kræver mod at komme ud, så giver det netop mere mod på livet, når man gør det.”
VIL DU VIDE MERE?
For mere information om det konkrete projekt, kan du kontakte formand i Langeskov-Munkebjerg Louise Qaavigaq, på tlf. 91842488.
INFORMATION OM MANDEFÆLLESSKABER
Vil du høre mere om muligheder for at starte mandefællesskaber, så kontakt konsulent i frivilligafdelingen Lars Berg Schovsbo på lbs@aeldresagen.dk eller 23 47 79 95.
FORMANDENS BEDSTE RÅD TIL MANDEGRUPPER
Skab samarbejde
Etabler et samarbejde med det forebyggende team i kommunen. Det er helt afgørende at alliere sig med de fagpersoner, der kan identificere de mænd, som har brug for hjælp til at bryde med ensomheden. Og sørg for at udarbejde en samarbejdsaftale så parterne ved, hvordan ansvar og opgaver er fordelt.
Vær tålmodig
Det er ikke altid, en mulig deltager siger ja med det samme. Mænd kan nogle gange godt have brug for et tilløb for at engagere sig socialt. Giv dem tid, spørg flere gange, og giv dem flere muligheder for at give det et forsøg.
Søg midler
Rejs penge til projektet, så økonomi ikke bliver en hindring for deltagerne. Vi stræber efter et tilbud helt uden egenbetaling, så alle kan være med, og har søgt paragraf 18-midler, så hver gruppe har 2.800 kroner om året at gøre godt med.
Der er tændt en ældrepolitisk gnist i Randers
Det lokalpolitiske engagement skal styrkes for størst mulig indflydelse på ældre- og sundhedsområdet. Ikke mindst op til kommunalvalget. I Randers har man nedsat et udvalg for at samle de frivillige kræfter – og holde politikerne på stikkerne
Kun en lille håndfuld har været politisk aktive tidligere. For langt de fleste er det første gang, de kaster sig ud i nogen som helst form for politisk arbejde. De tæller i alt 19 personer og er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene. Og så udgør de Ældre Sagens lokalafdeling i Randers' nystiftede ældre- og sundhedspolitiske udvalg – en form for borgerpanel, der arbejder for at påvirke den lokalpolitiske indsats på især sundheds- og ældreområdet.
”Vi kommer med vidt forskellige forudsætninger, men vi er alle meget optaget af det ældre- og sundhedspolitiske arbejde. Så vi har et stort fælles ønske om at være med til at påvirke udviklingen og sikre bedst mulige vilkår og rammer for mennesker i Randers. Og vi tror på, at vi sammen kan være med til at skabe forandring,” siger udvalgets koordinator Annette Berntsen.
Ligesom de andre medlemmer reagerede hun i vinteren 2023 på en annonce i lokalavisen fra Ældre Sagen, der opfordrede til at indgå i et politisk netværk med det formål at være med til at påvirke ældre- og sundhedsområdet – ikke mindst op til kommunalvalget til november.
En åben og ligeværdig dialog
Og det er lige det, udvalget i Randers har gjort. De har nemlig ikke bare organiseret sig, men også planlagt et borgermøde, der skal løbe af stablen til foråret, og lagt i støbeskeen til end-
nu et arrangement. Et valgmøde i efteråret med kandidater fra de partier, der opstiller til byrådet.
”Vi lagde ud med at sætte os grundigt ind i sagerne og læste hele ældrereformen igennem for at udvælge en række emner – som velfærdsteknologi, visitation og kontinuitet i hjemmeplejen – som vi gik i dybden med. Det er blandt andet de emner, vi sætter til debat på borgermødet i foråret,” fortæller Annette.
Randers Byråds 31 medlemmer er allerede inviteret. Og indtil videre har fem politikere meldt positivt tilbage.
”Men vi regner med endnu flere. Det er jo valgår,” siger Anette.
”Og så er vi ikke interesserede i, at byrådsmedlemmerne bare kommer og fortæller om deres politik. Vi ønsker et ligeværdigt møde og en åben dialog. Derfor har vi arrangeret det sådan, at vi i stedet for at give politikerne en plads på scenen, giver dem en plads ved et af bordene i salen. Side om side med alle andre fremmødte. På den måde tror vi på, at flere stemmer vil komme til orde, og vi kan skabe en åben samtale mellem flere parter.”
Temperaturmåling på virkeligheden
Det var lige det, Ældre Sagens ældrepolitiske konsulenter i sekretariatet havde håbet, da man i sin tid valgte at opfordre til nye politiske netværk rundtom i de forskellige lokalafdelinger, lyder det fra ældrepolitisk konsulent Steen Kabel:
Annette
”Vi vil gerne invitere lokale borgere til at engagere sig aktivt i det politiske arbejde og den politiske debat, så de kan gøre deres stemme gældende lokalpolitisk. På den måde kan vi i Ældre Sagen tage temperaturen på, hvordan forholdene i ældreplejen ser ud i praksis derude i kommunerne.”
En politisk gnist er blevet tændt
”Det er de mennesker, der i dagligdagen bruger og er afhængige af den kommunale ældrepleje, der er de egentlige eksperter på området. De oplever forandringer, nedskæringer og nye teknologier på egen krop i hverdagen. Og ligesom det er vigtigt, at deres oplevelser og erfaringer bliver delt med de lokale politikere, er det vigtigt, at vi i sekretariatet er lydhøre og bruger de lokale erfaringer i
vores landspolitiske arbejde,” siger Steen.
Koordinator af det nyoprettede ældre- og sundhedspolitiske udvalg i Randers, Annette Berntsen, er en af de få i udvalget, der før har været politisk aktive. Men selvom partipolitik nu er skiftet ud med ældrepolitik, er ilden den samme.
”Gnisten er der. Vi er meget forskellige, men alle meget engagerede. Og det er sjovt og lærerigt at høre, hvordan andre tænker og vil gribe tingene an, når man ikke kommer fra samme politiske udgangspunkt, men alene har sagen tilfælles. Det er den, der binder os sammen. Det her drejer sig om ældre i Randers, og hvordan vi kan gøre det bedste for dem,” siger Annette og slutter:
Gnisten er der. Vi er meget forskellige, men alle meget engagerede
”Vi kan mærke, at hvor vi i udvalget før måske har stået lidt alene med vores tanker og idéer, så er der stor styrke i at samles og finde et fælles fodslag. Og vi tror mere og mere på, at vi kan flytte noget. Vi skal nok lykkes med at holde politikerne på stikkerne.”
Stemmer fra Randers ældre- og sundhedspolitiske udvalg
Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, formand i Assentoft lokalafdeling og initiativtager til udvalget:
”Jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan den ny ældrelovgivning rulles ud i Randers Kommune. Det betyder, at vi skal have politikerne i tale, men så sandelig også, at vi skal sørge for at give borgerne ørenlyd. Vi er 17.000 medlemmer af Ældre Sagen i Randers, og vi er vælgere på lige fod med alle andre, så politikerne skal nok lytte, når vi begynder at tale med en fælles røst”
Tove Kirstejn Buus, frivillig i Assentoft og medlem af udvalget:
”Jeg er nysgerrig af natur, og så vil jeg gerne have indflydelse på min egen hverdag. Det her er et spændende netværk med mange forskellige medlemmer og en fælles ambition om at sikre, at alle ældre får den rette hjælp. Også dem, der ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt. Jeg har en baggrund som statsansat og er overbevist om, at de mennesker, der forvalter vores samfund vil borgerne, det bedste. Men det kræver, at vi vil dialogen og fortæller, hvad det er for nogle behov og ønsker, der er derude.”
Gode råd til at starte et
politisk netværk
Stor og lille gruppe
I Randers har man valgt at dele det ældre- og sundhedspolitiske udvalg i en lille og en større gruppe, så der er plads til forskellige former for engagement. Den lille gruppe mødes oftere og er ansvarlige for arrangementer.
Konstruktiv dialog
Sørg for at skabe en kultur, hvor der bliver lagt vægt på en konstruktiv dialog med politikerne, fordi det er via dialogen, at vi får mest politisk indflydelse.
Alle kompetencer kan bruges
Der er brug for vidt forskellige kompetencer i et politisk netværk. Nogle er gode til at lave strategier og varetage kommunikation med politikere og presse, mens andre er gode til logistiske opgaver som at booke lokaler og sørge for forplejning.
En aften for fuld musik
Når ægteparret Nielsen inviterer til musikaften i Lejre Lokalafdeling, er det svært at sidde stille. For musikken er ønsket af gæsterne selv og valgt, fordi den har haft betydning for deres liv – alle har nemlig en historie at fortælle gennem musikken
1960’er-ikonet Neil Diamonds bløde, melodiøse røst fylder rummet med hittet ’Cracklin’Rosie’.
Lyden er god. Og det er vigtigt for den selverklærede lydnørd og hi-fi-entusiast Steen Bøgebeck Nielsen, der har investeret en god del af sin tidligere lederløn i anlæg og højtalere fra den allerøverste hylde.
Men det vilde er, at stemningen faktisk er næsten endnu bedre.
Ved langbordene, der er arrangeret i en hestesko omkring lydanlæg og mixerpult, er de fremmødte nemlig allerede helt med. De vugger til musikken, slår takt med fødderne og sender hinanden store, glade og indforståede smil.
Aftenen er først lige begyndt, men allerede i fuld gang. Og stemningen er hyggelig, energifyldt og lidt løssluppen, selvom gæsterne endnu ikke har så meget som nippet til deres vinglas.
Det er det, musikken kan. Den kan få os til at slappe af, åbne op og bare nyde at være sammen. Og det er derfor frivilligægteparret Steen og Susanne Bøgelund Nielsen i samarbejde med Lokalafdeling Ældre Sagen Lejre inviterer til musikaften to gange om året her i lokalerne i Gevninge.
Alle har en historie med musik
I alt er 20 mennesker mødt op. Mange flere har meldt sig, men arrangementet var hurtigt overtegnet. Det er det hver gang.
De, der har været heldige at få en plads ved bordet, har helt efter arrangementets regler ønsket to musiknumre. Og indvilget i at fortælle en lille anekdote om, hvad der ligger bag deres valg. På den måde bliver det alles aften. Alles musik bliver hørt, og alle får ørenlyd.
Alle mennesker har jo en historie med musik. Numre, der har gjort ekstra indtryk
”Alle mennesker har jo en historie med musik. Numre, der har gjort ekstra indtryk, fordi de har hørt det i deres barndom eller ungdom eller under en særlig svær eller god periode i livet. Musik er fuld af minder og oplevelser. Og det er derfor den fungerer så godt som udgangspunkt for at dele noget med andre, siger Steen.
”Ja, det er helt utroligt, hvad der kommer frem af rørende, sjove og skøre anekdoter. Det er aldrig kedeligt,” tilføjer Susanne.
Pardansen er en forudsætning
For Susanne og Steen var det en forudsætning, at de kunne være sammen om at arrangere musikaftnerne. Steen blev ramt af en blodprop i 2017, og siden har det været vigtigt for dem at prioritere tid sammen.
”Vi har begge to haft fart på karrieren med lederjobs, så også af den grund var det tid til at se lidt mere til hinanden,” siger Steen.
”Vi arrangerede først stolemotion sammen, fordi det jo var en god måde også for Steen at
Ja, det er helt utroligt, hvad der kommer frem af rørende, sjove og skøre anekdoter
genoptræne på efter blodproppen. Men vi fandt bare ud af, at vi supplerer hinanden godt også som frivillige. Og så sprang vi ud i musikaftnerne,” fortæller Susanne.
Hun står for bordplanen og for den smukke bordopdækning. Og for personlige bordkort med navn og en lille hilsen. Ældre Sagen Lejre bestiller mad og vin. Tapas med spanske specialiteter som lufttørret skinke, tapenade, pesto og gode oste.
”Så alle føler sig velkomne og mærker, at det er en særlig og festlig aften,” siger hun.
Steen står selvfølgelig for musikken. Og for at lede slagets gang i løbet af aftenen.
Han bruger fire til fem timer på at sætte anlæg op. For det er sofistikeret kram, han har med. Og så skal det jo lyde godt. Rigtig godt.
Gamle plader må gerne skratte
”Jeg har været vild med lyd, siden jeg var teenager. Og jeg tror på, at
alle kan mærke det, når lyden spiller. Også selvom de ikke går så meget op i det som mig.”
Steen lægger ud med LP’ og singler. Musiske skatte som de fremmødte har stående hjemme i reolerne og samlet gennem et helt liv. Så kommer CD’erne. Og til sidst de numre, der kun kunne støves op på en streamingtjeneste.
”Det kunne selvfølgelig være nemmere bare at streame det hele. Men det giver stemning, når der kommer fysiske eksemplarer med covers, folk kan se på. Pladerne har måske lidt ridser og skratter, men det er en del af charmen,” siger Steen.
De forsamlede ved langbordet i Gevninge synes at være helt enige.
De løfter glassene til en skål og et grin, før der igen falder ro over flokken, og Steen kan sætte endnu et udvalgt musiknummer på.
Denne gang er det Gitte Hænnings klare røst, der fylder rummet med sangen ’Kun en smule held.´
ÆGTEPARRET NIELSENS
FIRE BEDSTE TIPS
TIL EN GOD MUSIKAFTEN
Aftal en ramme for musikvalgene. For eksempel musik indspillet mellem 1950 og 2000.
Sørg for at samle musikønsker ind på forhånd, og lav en plan for, hvornår de skal spilles.
Bryd eventuelt aftenen op med en musikquiz. Lav en selv, eller find en på nettet. Husk en præmie!
Lav bordplan med personlige bordkort, og sørg for god festlig forplejning, der komplementerer musikken.
Tre anekdoter fra aftenen i Gevninge
’Mama’ af den italienske barnestjerne Robertino Loreti, 1961.
”Jeg var et par år yngre end 13-årige Robertino og blev fuldstændig forelsket. Han sang så smukt, og jeg hørte nummeret om og om igen hjemme på pigeværelset i Gadstrup. Det er jo længe siden, så det er som at rejse tilbage i tiden at høre pladen og den hyggelige knitren igen.”
’Cry For A Shadow’ af The Beatles, 1961.
’Kun en smule held’ af Gitte Hænning, 1964.
”Gitte Hænning var kæreste med jazzmusikeren Niels Ørsted Pedersen, der kom fra Osted. Derfor indfandt de sig begge på Osted Efterskole i 1964, hvor jeg var elev. Hun så jo fantastisk ud og alle teenagedrengene blev helt vilde. Jeg synes også bare, hun var god. Men det blev aldrig til mere med os to.”
”Jeg var i Tyskland med Holbæk Gardens tambourkorps, da jeg hørte singlen første gang. Det var før de for alvor brød igennem. Og jeg måtte bare eje den. Jeg spillede den igen og igen hjemme på rejsegrammofonen. Mine forældre var ikke begejstrede. Men ligesom alle andre unge var jeg jo helt solgt.”
Irene Vibeke Jørgensen
Jette Kvist Jensen
Torben Jensen
Litteraturen har bragt Michael tættere på andre
Michael Jochimsen har altid holdt af at læse. Men det var først, da han begyndte at læse i selskab med en læsegruppe, at han opdagede, at litteraturen også kan være en måde at komme tættere på andre og skabe nye forbindelser på
Michael Jochimsen er det, man vil kalde en ganske belæst herre.
Han er uddannet elektriker, har læst teologi og pædagogik. Og så har han en pæn bogsamling bøger stående hjemme i reolen.
Alligevel forfaldt han tidligere med egne ord lidt for ofte til at se TV, når først han havde fået sat sig til rette i sofaen derhjemme.
”Problemet var nok, at bøgerne var for tykke. De føltes uoverkommelige. Og så var det nemmere bare at tænde for TV’et,” fortæller han.
Michael Jochimsen er førtidspensionist. Han er skilt og lever alene. Og selvom han ikke vil betegne sig selv som ensom, så er hans sociale liv heller ikke kæmpestort.
”Jeg har en psykiatrisk diagnose. Og det kan være isolerende. Samtidig er der jo meget, man ikke er en del af, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet,” fortæller han.
Mennesker har brug for mennesker
Derfor sagde Michael Jochimsen også ja med det samme, da en ansat på det værested, han besøgte i Skørping i Nordjylland en sommerdag i 2023, foreslog, at han sluttede sig til en nyoprettet læsegruppe kun for mænd.
Læsegruppen, der holder til i Terndrup Medborgerhus og mødes onsdag i ulige uger, viste sig at være en del af projektet Mænd mødes om skønlitteratur. Et samarbejde mellem Ældre Sagen, Læseforeningen og Syddansk Universitet, der sigter mod at bekæmpe ensomhed blandt mænd og fremme deres sundhed.
For bordenden i forsamlingshuset sad frivillig Ida Maria Forster Kristensen, der er uddannet læseguide fra Læseforeningen.
”Vi ved fra flere undersøgelser, at mænd er i langt større risiko for at blive ensomme, når de stopper på arbejdsmarkedet eller bliver alene efter skilsmisse eller dødsfald, og at der ofte er en lang række følgesygdomme forbundet med ensomhed. Mennesker har brug for mennesker,” siger hun og fortsætter:
”Derfor vil man se nærmere på fælleslæsning som redskab til at styrke fællesskab, trivsel og sundhed. Ud fra en idé om, at man kan mødes om et fælles tredje – nemlig skønlitteraturen – og gennem læsning skabe anledninger til refleksioner, minder og erfaringer, der kan deles med andre.”
Sagde ikke meget første gang
Det var meget præcist det, Michael oplevede, da han sluttede sig til læsegruppen.
Litteratur giver én et løft, simpelthen. Det løfter én sindsmæssigt og det breder sig til alle dele af ens tilværelse
Han sagde ganske vist ikke meget, da han første gang mødte Ida Maria og de syv mænd, der allerede var en del af gruppen. Men det ændrede sig hurtigt.
”Jeg har jo altid holdt af at læse. Og jeg tror, at det betød noget, at vi læste kortere tekster, noveller og digte. Det gjorde det hele mere overkommeligt. Og så satte teksterne selvfølgelig gang i tankerne, som litteratur jo gør,” fortæller han.
Gruppen læste noveller af blandt andre Thomas Korsgaard, Anders Bodelsen og Knud Romer. Og digte af lyrikere som Pia Tafdrup, Tove Ditlevsen og Helge Rode. Og ordene satte gang i samtalen mellem mændene.
”Litteratur giver én et løft, simpelthen. Det løfter én sindsmæssigt, og det breder sig til alle dele af ens tilværelse. Ja, jeg ved det lyder stort, men det giver lyst til livet simpelthen,” fortæller Michael.
”Samtidig kommer man tættere på hinanden, når man taler om det, man læser. Fordi man deler tanker og oplevelser. Det har været godt og hyggeligt.”
En hemmelighed i lommen
Da læsevejleder Ida Maria for nylig skulle udenbys, overvejede hun at sætte gruppen på pause. Men Michael meldte sig som vikar og kørte gruppen videre i hendes fravær.
”Jeg havde jo ikke som sådan forudsætninger for at lede en læsegruppe. Men det er heller ikke det, det handler om. Man skal jo netop ikke have en særlig baggrund – akademisk eller intellektuel – for at deltage i gruppen. Alle kan læse med. Vi taler ud fra vores egne erfaringer, så der er ikke nogen, der kan sige noget forkert,” siger Michael.
Han tog en novelle af Benny Andersen, som han selv holder meget af, med, første gang han skulle vikariere. ’Lagkage’ hedder den.
”Jeg oplevede, at de andre kunne lide den, præcis som jeg selv kan. Og det var jo rart, for den optræder i novellesamlingen ’Puderne’, som jeg selv har stående hjemme i bogreolen i en førsteudgave fra 1965 og længe gerne har villet dele med andre,” siger Michael.
Der var noget særligt ved at være den, der havde dagens tekst med. Det var lidt som at komme med en hemmelighed i lommen, synes Michael. Det har givet ham mod på selv
at prøve kræfter med at blive læseguide. Ida Maria har opfordret ham til at tage uddannelsen. Og måske overtage læsegruppen en dag.
”Men de andre i gruppen vil selvfølgelig – og helt forståeligt – ikke af med Ida Maria. Og det vil jeg jo sådan set heller ikke selv,” siger han.
”Så jeg kunne godt tænke mig at starte en ny gruppe op. Måske på en café ved Psykiatrisk Afdeling i Ålborg eller på det værested, jeg selv kommer. Der er mange mennesker derude, der kan have brug for det løft, litteraturen giver.”
KAN LÆSNING BEKÆMPE ENSOMHED BLANDT MÆND?
Projektet ’Mænd mødes om skønlitteratur’ er et samarbejde mellem Ældre Sagen, Læseforeningen og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Formålet er at etablere ugentlige læsefællesskaber for mænd i alderen 60+ og undersøge, om guidet fælleslæsning har potentiale som sundhedsfremmende og ensomhedsbekæmpende aktivitet. Se mere på www.aeldresagen.dk/ inspiration-mandefaellesskaber
Samtidig kommer man tættere på hinanden, når man taler om det, man læser
GODE RÅD
til at komme i gang med fælleslæsning
Lad læseforeningen guide
Læseforeningen.dk ligger inde med et væld af nyttig viden om fælleslæsning og håndgribelige råd til at gribe det an. Lige fra litteraturvalg til spørgsmål, der sætter samtalen i gang. Her kan du også uddanne dig til læseguide. Uddannelsen er gratis, hvis du stiller din tid til rådighed som frivillig.
Ingen krav eller særlige forudsætninger
Sørg for, at alle føler sig velkomne. Fælleslæsning skal ikke kræve særlige forudsætninger. Og læsningen skal ikke forbindes med lektier eller pligt. Derfor er det også en god idé med kortere litterære tekster som noveller og digte, som kan læses i fællesskab på dagen.
Det kræver tid – og kage!
Hav tålmodighed. Forvent ikke at starte op med mange tilmeldte, men begynd med et par stykker eller to. Den bedste reklame er en personlig anbefaling. Og andres deltagelse gør det hele mere trygt. Husk også, at alt bliver nemmere med kaffe og kage.
Vil I starte en læsegruppe for mænd?
Hvis du vil høre mere om muligheder for at starte mandefællesskaber, så kontakt konsulent i frivilligafdelingen Lars Berg Schovsbo på lbs@aeldresagen.dk eller 23 47 79 95.
FRIVILLIGE STEMMER
Lisbeth Svenningsen,
øge – motionsfrivillig
Jeg er motionsfrivillig og arrangerer vores gåture i Køge hver anden uge. På de ture finder jeg ofte en tryghedsopkalder, hvis vi mangler en – for det er jeg nemlig også.
Jeg har siddet i bestyrelsen i Ældre Sagen Køge i ti år og er desuden også motionsfrivillig. Det sidste er nok det, der står mit hjerte nærmest.
Jeg bor alene. Det frivillige er mit ’arbejde’, mens familie og venner er noget andet. Det skal ikke udfylde hele ens tid, men det fylder da en del af min tid.
Tingene er sket sådan lidt tilfældigt for mig, fordi den forrige motionsfrivillige ikke kunne klare det mere. ”Kan du ikke overtage,” spurgte hun – og det gjorde jeg så.
Social motion
Vi går sommer og vinter, men holder dog ferie i juli. Jeg har altid en tur i lommen, men hvis en af de andre cirka 30 deltagere foreslår en tur, så tager vi den. Og hvis det regner, er vi altså heller ikke så mange.
Det er selvfølgelig motion, men der er også meget socialt i det. Man snakker så godt, når man går sammen. Nogle kender hinanden i forvejen, andre kommer til det.
Hver syvende uge er jeg tryghedsopkalder kl. 8-9 i en uge. Vi, der laver tryghedsopkald, føler virkelig, at vi gør noget meget værdifuldt rent menneskeligt. Vi bliver ofte mødt med en stemme, der siger: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden jer.”
De takker for opkaldet, og jeg er måske den eneste, de taler med den dag.
Jeg synes, det giver mig noget som menneske.
Man snakker så godt, når man går sammen K
De manglede hænder til det løse i Ældre Sagen Rudersdal.
Derfor meldte vi os til at være ad hoc-frivillige.
i laver mange praktiske ting som at sætte stole op til større møder og hjælpe kørestolsbrugere til møderne, og vi hopper på cyklen og deler Seniornyt ud til 300 mennesker i byen tre gange om året."
Jette sidder desuden i receptionen på det lokale aktivitetscenter hver tirsdag, og mens hun er receptionist nogle timer, ringer hun rundt til 10-12 ældre for at høre, om de har det godt.
Helge sætter sig bag rattet i kommunens minibus og kører tur med nogle af beboerne fra plejehjemmet. Han kører 15-16 ture hvert halve år – en tur op ad Strandvejen – en tur til Fredensborg – og af og til en heldagstur. Der er altid en hjælper med fra plejehjemmet og en kurv med kaffe og småkager.
”Det er livsbekræftende, når jeg ser, hvor meget det betyder for beboerne at komme ud og se noget andet end hjemmet fire vægge,” siger Helge.
Men der skal jo også passes børnebørn og ordnes have, for ægteparret er med i Haveselskabets Åbne Haver, og åbner deres have for besøgende to gange hver sommer. Desuden er Jette og Helge frivillige i børnefilmklubben i Birkerød Bio om vinteren. Børnefilmklubben stod nemlig til at lukke, hvis ikke frivillige meldte sig. Så det gjorde de!
Lyt til dem, det handler om: Mennesker med demens bidrager med viden
Pia Knudsen har viet sit liv til at gøre op med fordomme og give demensramte en stemme, siden hun selv blev diagnosticeret. I dag gør hun blandt andet sin stemme gældende i Ældre Sagens demenspanel
Hun troede, det var stress.
Den konstante følelse af udmattelse, den svigtende hukommelse, overblikket der blev ved med at forsvinde. Men lægen mente noget andet. Og en martsdag i 2020 fik Pia Knudsen diagnosen. Hun havde MCI, Mild Cognitive Impairment. Eller på dansk et mildt stadium af demens. Og inden for få uger mistede hun det liv, hun havde brugt sine i alt 56 år på at bygge op. Hun blev fyret fra sit arbejde som kunstlærer, forladt af sin kæreste og sank til bunds i et hul af fortvivlelse og afmagt.
Det havde ikke behøvet at være sådan, siger hun.
”Der var mange gode arbejdsår tilbage i mig. Mange år, hvor jeg kunne indgå i et meningsfuldt parforhold. Være noget for andre, for mig selv og for samfundet. Jeg fik bare ikke lov, fordi fordommene om demenssygdom er så massive, at man bliver dømt ude det øjeblik, man får diagnosen. Som et menneske, der ikke længere gælder, men bare må vente på at forsvinde helt,” siger hun.
De seneste fem år har hun viet al sin tid og al sin energi til at forandre den præmis. Hun har deltaget i seminarer, talt ved konferencer, givet interviews til danske og udenlandske medier – og så er hun deltager i Ældre Sagens demenspanel, som blev stiftet sidste år.
Man bliver dømt ude det øjeblik, man får diagnosen
”Det er jo påfaldende, at man først nu har inviteret mennesker med demens til at komme til orde i sådan et panel. Og det siger jo meget om, hvor stor berøringsangsten er, selv blandt organisationer, som vil det bedste,” siger hun.
Den blinde vinkel
Lotte Kofoed Hansen, der er demenskonsulent hos Ældre Sagen, er helt enig.
”Vi opdagede, at vi ikke i tilstrækkelig grad har henvendt os til mennesker, der er ramt af sygdommen, men i langt højere grad til deres pårørende. Det har været en blind vinkel. Derfor har det også været en enorm øjenåbner at blive beriget med viden, indsigt og erfaring fra
Demenspanelet
Tabuet skal udfordres. Og det gør vi kun ved at stille os frem og ved at få ørenlyd
de at stille spørgsmål til mennesker med demens. Men her var beskeden en helt anden fra paneldeltagerne. De opfordrer tværtimod til spørgsmål, for de vil gerne høres og have mulighed for at komme til orde,” siger Lotte.
Et
opgør med tabuet
Pia forstår godt de fejlslutninger, der kan opstå omkring demenssygdomme. Hun forstår også fordommene. For hun kender dem fra sig selv.
jeg nu skulle miste evnen til at bruge den,” siger hun og fortsætter:
”Jeg har mange venner med demens, der ligger under for den skam. De vil ikke stå frem og fortælle om sygdommen, fordi det er tabu. Det er så urimeligt. Mennesker med alle mulige andre sygdomme kommer til orde, men vi skal tie. Fordi det er mere skamfuldt at blive ramt på de kognitive evner end på de fysiske.”
de mennesker, der sidder i panelet i dag,” siger hun.
Helt konkret har paneldeltagernes indsats betydet, at der er lavet nye tiltag på demensområdet i Ældre Sagen, og at Ældre Sagens demensguide skal revideres.
”Blandt andet har vi tidligere skrevet i guiden, at man bør undla-
”Fordomme kommer ikke ud af ingenting, de er en del af vores kultur. Jeg havde dem selv. Jeg var alt for cool til at få den tabersygdom, syntes jeg. Jeg er mønsterbryder med tre videregående uddannelser bag mig, og jeg har netop klaret mig godt på grund af min hjerne. Det var uforståeligt og skamfuldt for mig, at
Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at skabe et mere demensvenligt samfund, er det her vi skal sætte ind, mener Pia.
”Tabuet skal udfordres. Og det gør vi kun ved at stille os frem og ved at få ørenlyd.”
Et liv med mening
Selvom Pia har brugt de fleste af sine vågne timer på at kæmpe den kamp,
er der også sket noget andet i de fem år, der er gået, siden hun fik diagnosen. Hun har forelsket sig. I Jens, der ligesom hun selv er demenssyg. De to har kendt hinanden i fire år nu.
”Han er mit livs kærlighed. Og bare det, at den kærlighed opstod på et tidspunkt i vores liv, hvor vi begge var ramt af sygdommen, viser jo, at diagnosen ikke er ensbetydende med en afvikling af livet. Jeg tror ikke, jeg kan komme på noget meget mere livsbekræftende eller meningsfuldt end kærlighed,” siger Pia.
”Det har været fuldstændigt vidunderligt for mig. For os.”
Nyt sprog, når ordene forsvinder Jens er kommet på plejehjem nu. Og har mistet det meste af sit sprog. Demenssygdommen har taget endnu en bid af hans liv. Og dermed også endnu en bid af Pias. Hun besøger ham så ofte som muligt. Og selvom han ikke længere taler meget, forsøger hun at give ham et sprog.
”Jeg spørger, om jeg skal tage hans hånd. Om han har lyst til, at jeg læner mig ind til ham. Og når jeg gør det, kan jeg mærke, at han mærker det. At vi har den samhørighed igen,” siger Pia.
Kampen mod sygdommen er nyttesløs. Men kampen mod fordommene kan hun kæmpe.
”Før jeg blev syg, havde jeg aldrig talt foran nogen. I dag har jeg stået på 300 scener og talt for omkring 50.000 mennesker. Og jeg kan mærke, der bliver lyttet. Der er også tilbagegang. Magthavere og skrankepaver, der tager dårlige beslutninger hen over hovedet på os, som det handler om. Men jeg tror på, at det jeg gør, rykker ved noget. At det bevæger sig i den rigtige retning.”
Imens bevæger sygdommen sig kun en vej. Den æder sig stille, men sikkert ind på Pias liv. Og mens hun nidkært følger med i, hvordan den forandrer hende, og hvilke forholdsregler hun nu skal tage for at holde trit, holde fast i forbindelsen til Jens og til kærligheden, sørger hun over alt det, hun mister.
”Jeg kan lyde stærk, men jeg er også meget ulykkelig. Det er et liv med store tab og stor sorg,” siger hun.
”Sygdommen er tung nok i sig selv –vi skal ikke også bære tabuets byrde.”
INDDRAG MENNESKER med demens i lokalafdelingerne
Mennesker med demens vil gerne høres og have mulighed for at komme til orde. Vær derfor bevidst om at spørge dem til råds, lytte til deres forslag og inddrage dem i planlægningen, når der sættes gang i aktiviteter for mennesker med demens i jeres lokalafdeling.
Det gælder både for allerede etablerede aktiviteter som demenscafeér og for helt nye initiativer, at mennesker med demens kan komme med vigtigt input i såvel store som små spørgsmål lige fra aktivitetens indhold, til hvor den skal holdes, til hvad der skal på bordet af mad og drikkevarer.
Sæt eventuelt dialogen i gang på Facebook, og efterlys input og idéer fra mennesker med demens til kommende aktiviteter og arrangementer. Eller sæt gang i afstemninger, hvor demensramte kan stemme om, hvilke af tre eller fire forslag der skal virkeliggøres.
Find mere inspiration til at skabe en demensvenlig lokalafdeling på: www.aeldresagen.dk/frivilligportalen-demens
Her er der gang i bisiddertjenesten:
”Den direkte henvendelse virker bedst”
Langt over halvdelen af landets lokalafdelinger har en bisidderordning. Alligevel benytter relativt få sig af tilbuddet. I lokafdelingen
Maribo-Holeby-Rødby har
Lene været med til at knække koden ved hjælp af personlige henvendelser
Det ældre ægtepar har klaret sig selv gennem et helt liv. Sammen og uden at kny har de drevet et lille landbrug gennem et halvt århundrede med opsving, nedture og små og store forandringer. Men nu har de brug for hjælp. Manden er fysisk svækket, og konen tør ikke lade ham være alene af frygt for, at han falder. Hun kan ikke længere gå de ærinder, der er nødvendige, for at deres liv hænger sammen.
Alligevel har de fået afslag på en faldalarm.
”Det viste sig, at afslaget skyldtes en misforståelse i et svar til kommunen,” fortæller frivillig i Maribo-Holeby-Rødbys bisiddertjeneste, Lene Sletved.
”Parret havde svaret, at manden kunne betjene sin mobiltelefon. Og så kan man ikke få en faldalarm. Det er en håbløs regel. For hvem har nødvendigvis altid mobilen på sig, når de falder? Men sagen var, at manden kun kunne bruge sin mobil i begrænset omfang, så han var rent faktisk berettiget til en alarm. Han viste sig også at være berettiget til en elektrisk kørestol, og kommunen endte med at bevilge begge dele. Det fik stor betydning for parret og deres livskvalitet.”
Et bedre møde
Sagen med det ældre ægtepar er en af i alt ti sager, som Lene har påtaget sig, siden hun sidste sommer trådte til som bisidder. En person, der tager med og ’sidder bi’, når en ældre skal til et vigtigt eller svært møde i for eksempel kommune eller sundhedsvæsnet.
Og ti sager er en del. En ny rapport om Ældre Sagens Bisiddertjeneste viser nemlig, at selvom 162 af 215 af landets lokalafdelinger har en bisiddertjeneste, så kommer den alt for sjældent i brug. Og det er en skam, lyder det fra bisidder-konsulent i Ældre Sagen Mette Møller Kvisgaard, der har været med til at udarbejde rapporten.
”Vi ved, at det kan gøre en stor forskel at have en bisidder med, når man skal til et vigtigt eller vanskeligt
Jeg tror, det generelt kan være svært for den ældre generation at række ud efter hjælp
møde. Bisidderen er et ekstra sæt ører og øjne og en person, som kan hjælpe med at bevare overblikket og holde styr på, hvad der bliver sagt og besluttet på mødet. Det giver en stor tryghed og ofte nogle bedre møder”, fortæller hun og tilføjer:
”Derfor er det vigtigt at få udbredt kendskabet til ordningen lokalt, så endnu flere bliver opmærksomme på muligheden for at få hjælp af en bisidder og bliver klar over, hvilken støtte det kan give.
Spørgsmålet er bare, hvordan man gør det.
Den personlige henvendelse
I Maribo-Holeby-Rødby er det den gode gamle mund til mund-metode, der virker bedst, fortæller Lene. Men først og fremmest skal folk have at vide, hvad en bisidder er.
”Jeg tror, det generelt kan være svært for den ældre generation at række ud efter hjælp. Men uanset alder, er der mange, der simpelthen ikke ved, hvad en bisidder er,” siger hun.
Derfor gør Lene og hendes kollega i bisiddertjenesten samt flere af Maribo-Holeby-Rødbys bestyrelsesmedlemmer meget ud af at oplyse om ordningen. I forbindelse med aktiviteter og arrangementer. Og når de som frivillige møder mennesker, der kan have brug for bisidderassistance.
”Den direkte henvendelse virker bedst. Det er ofte mennesker, der står i en svær situation. De har brug for et personligt engagement. Derfor rækker vi ud, når vi møder dem. Vi overvejer at udbygge den personlige håndsrækning med noget så gammeldags som et visitkort. Det kunne eventuelt også uddeles af lægen i det lokale lægehus,” siger Lene.
Og det er den helt rigtige tilgang, lyder det fra bisidderkonsulenten Mette.
”Fra rapporten kan vi se, at de bisiddertjenester, der har flest opgaver, er dem, der har etableret nogle faste
lokale samarbejder. Altså opsøgt samarbejde med nogle af de fagfolk eller frivillige, der møder mennesker, der kunne have brug for en bisidder. Det kan for eksempel være visitatorer til hjemmehjælp, andre frivillige i Ældre Sagen, demenskonsulenter i kommunen eller personalet i hjemmeplejen. Disse samarbejdspartnere kan hjælpe ved at fortælle om tilbuddet eller ved at kontakte den lokale bisiddertjeneste, når de møder et menneske, der kunne have glæde af en bisidder” siger hun.
Medspiller eller modspiller?
For Lene er det ikke vigtigt, hvem aktøren er. Men hvorvidt aktøren ser bisidderne som en medspiller eller en modspiller.
”Man kan møde ansatte, som ser os som modspillere. Som nogle, der tjekker, om de ansatte gør deres arbejde ordentligt, frem for at søge samarbejde. Det varierer fra kommune til kommune og fra lægehus til lægehus. For det handler om det menneske, der sidder der. Derfor må man vurdere fra gang til gang, om der er et godt udgangspunkt for et samarbejde,” siger hun.
Mette, bisidderkonsulent, supplerer:
”Faktisk er det ofte en gevinst for alle parter i mødet, at der en bisidder med, også for dem, der har indkaldt til mødet. Det giver et bedre møde for alle, når personen, der skal til mødet, er forberedt og har overblik over, hvilke spørgsmål, der skal afklares.”
Menneskelige kvalifikationer vigtigere end faglige
Den menneskelige faktor er også vigtig i forhold til de kvalifikationer, man skal have som bisidder, understreger Lene. For selvom det måske kan være en fordel at have erfaring med offentlige systemer, så er det ikke det vigtigste.
”Jeg vil faktisk sige, at det er helt underordnet. Det væsentlige for en bisidder er, at man skal kunne lytte til borgeren. Afdække behov og ønsker og eventuelt hjælpe med at formidle dem,” siger hun
”Man skal kunne sætte sin egen person, sit eget ego og sine egne idéer om, hvad man måtte synes, der er behov for, til side. Det er det helt afgørende. De menneskelige kvalifikationer er langt vigtigere end de faglige. Og her er det at kunne lytte helt centralt,” siger Lene.
Hvad er en bisidder?
En bisidder er en person, der er med til en anden persons møde i for eksempel kommune eller i sundhedsvæsenet. Ifølge forvaltningslovens § 8 har alle borgere ret til en bisidder, som kan være med og for eksempel hjælpe med at huske, hvad der bliver talt om på mødet. Bisidderen kan også deltage i forberedelserne.
Alle kan uanset alder og medlemskab søge bisidderbistand hos Ældre Sagen.
Samarbejde giver flere opgaver
Bisiddertjenesterne hjælper flere mennesker og får flere opgaver ved at etablere faste samarbejder. Derfor kan det være en god idé at lave samarbejder med andre frivillige – for eksempel fra besøgstjenesten –og med lokale aktører som læge eller andre fra det lokale sundhedsvæsen, kommune og hjemmepleje.
HAR DU SPØRGSMÅL
OM BISIDDERTJENESTEN?
Hvis du har brug for mere viden eller sparring på, hvordan I øger kendskabet til bisiddertjenesten hos jer, så kontakt bisidderkonsulent Mette Møller Kvisgaard, tlf.: 21 30 95 46 eller mail: mmk@aeldresagen.dk.
Også hvis I gerne vil oprette bisiddertjeneste i jeres lokalafdeling.
Hvert år dør tusindvis af danskere alene - det vil vi ændre!
Derfor gør vi det nemmere for alle at finde den nærmeste vågetjeneste. Det gør vi sammen med Røde Kors med en ny hjemmeside: www.vaagetjeneste.dk
Den kan man bruge, når en døende har brug for en våger, og når pårørende har brug for en pause. Med hjemmesiden er alle kontaktoplysninger til vågetjenester nu samlet et sted, så det bliver hurtigere og nemmere at finde en vågetjeneste tæt på, når behovet opstår.
”Jeg er stolt over at kunne dele den nye løsning med jer! En stor tak til alle i vågetjenesten for jeres hårde arbejde og dedikation. Jeres indsats er uvurderlig! Initiativet vil forbedre livskvaliteten for mange familier i den sværeste tid,” siger Lars Linderholm, underdirektør for frivillighed i Ældre Sagen.
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
Få flere op af stolene
Selvom der allerede er masser af motionstilbud i lokale idrætsforeninger, aftenskoler og fitnesscentre, så har de ikke tilbud til alle. Der bliver flere og flere ældre, som har brug for tilbud med forskellige niveauer, når det kommer til træning og bevægelse. Ældre Sagens stolemotion udfylder et vigtigt hul, så der også er tilbud til ældre, der ikke fysisk kan så meget. Og vi kan se, at når først en lokalafdeling åbner et hold, bliver der efterspørgsel på flere.
På Frivilligportalen kan du finde en masse om stolemotion til både instruktører og bestyrelser, så det er let at komme godt i gang.
Læs mere på www.aeldresagen.dk/frivilligportalen-stolemotion
Trivsel og tryghed, når værten har demens
Vi er så glade for at kunne tilbyde vores populære kursus ’Trivsel og Tryghed, når besøgsværten har demens’ hele tre gange mere i 2025. Flere mennesker får demens, og de kan have stor glæde af dit besøg. På kurset får du den nyeste viden og en masse gode redskaber, så du kan føle dig godt klædt på til at indgå i en god og værdifuld besøgsrelation med et menneske med demens.
De kommende datoer er:
8. maj i Rønne
30. september i Aalborg
25. oktober i Herning (obs.: lørdag).
Læs mere og tilmeld dig på www.aeldresagen.dk/naar-besoegsvaerten-har-demens
Vil du holde liv i kogekunst og livsglæde?
Så tjek lige, om du kan du svare ja til følgende tre spørgsmål:
• Har du lyst til at arbejde sammen med andre engagerede frivillige om at skabe en uforglemmelig madoplevelse for børn i alderen 8-12 år?
• Har du overskud til at bruge fem hele hverdage i sommerferien?
• Kan og vil du prioritere tid til mindst to møder med dine medinstruktører forud for madskolen samt tid til praktisk planlægning og indkøb?
Var det ja? Så er det lige DIG vi mangler som frivillig instruktør på vores madskoler!
Læs mere her og tilmeld dig: www.aeldresagen.dk/madskoler
Brug din kommunes tal – se her hvordan
Vi har samlet vigtige tal for din kommune, som du kan bruge, når du taler ældrepolitik med lokale politikere. Du kan nemlig bruge tal i dine spørgsmål eller i dine argumenter – for eksempel til at underbygge dit spørgsmål om, hvorfor der bliver sløjfet plejehjemspladser, når nu der sort på hvidt er kommet flere ældre i kommunen. Find tallene og flere eksempler på, hvordan du kan bruge tallene i dit ældrepolitiske arbejde, på
www.aeldresagen.dk/kommunetal
SKRIV TIL AKTIV
– vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
FORRYGENDE I FÆLLESSKABER
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
JOHN HANSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster. Igennem 22 år, har du med flid og stædighed fået Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalste til at fremstå som en troværdig og tillidsskabende forening. Du har fået opbygget en tillid i det politiske system og sørget for, at Ældre Sagen tages seriøst – og du har derigennem blandt andet fået udløst, at der er en flot lejeaftale for vores klubhus. Dit motto ”Hvis vi ikke sætter noget nyt i gang, så er vi gået i stå” beskriver meget præcist den indsats, du har udført, som er helt ud over det sædvanlige.
HARTVIG FRITZEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Faaborg. Du har i over 25 år været medlem af lokalbestyrelsen og blev hurtigt valgt som formand. Du deltager aktivt i de organisatoriske udvalg og lægger stor energi i aktiviteterne i lokalafdelingen, blandt andet som leder i de ældre- og sundhedspolitiske udvalg, som leder for social café, litteratur og kunst, demens og som bisidder. En indsats helt ud over det sædvanlige.
EVY SCHMIDT POULSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen Græsted-Gilleleje. Tak for det store arbejde, du har ydet igennem mange år for alle afdelingens medlemmer. Tak for at arrangere foredrag, underholdning og ture og for at være rejseleder. Du har ydet en indsats, som er helt ud over det sædvanlige.
EBBE EFFERBACH
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Gundsø igennem næsten 20 år. Du har ydet en kæmpe indsats som medlem af lokalbestyrelsen. Du har været en ildsjæl, ikke mindst når det gjaldt om at få vores hus, Værestedet, i Jyllinge til at fungere som samlingspunkt for vores p.t. 3.700 medlemmer. Du har stået i spidsen for vores køkken og bar ved utallige arrangementer, været leder for vores værter ved vores faste aktiviteter i huset, været chauffør for aktiviteten Spisevenner samt meget andet – og du har været en god kammerat. Tak for din indsats!
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 8
I mål med ældreplejen
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 10
Kommunalvalget 2025
Frivillige over hele landet er allerede nu i gang med forberedelserne til efterårets kommunale valgkamp til kommunalvalget 2025. Målet for den vigtige indsats er, at lokalsamfundet skal være helt klar over, hvad Ældre Sagen kæmper for, så alle er godt klædt på til at sætte krydset.
De nationale valgtemaer centrerer sig om forbedringer for svækkede ældre, der har brug for hjælp til at bo og leve i en ren bolig. Derudover skal ældre, der har brug for hjælp, kende og være trygge ved de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Endelig skal der bygges flere plejehjem. Og både nye og eksisterende plejehjem skal være hjem, hvor man er tryg og har lyst til at bo og leve.
Følg med og hold dig opdateret på Frivilligportalen www.aeldresagen.dk/fp-kv25