1 minute read

Børn, unge og demens

Demens kommer oftest til udtryk med alderen, og er en relativt sjælden sygdom før 65 års alderen, men der er alligevel en del yngre, som rammes, og dermed rammes også deres børn.

Børn og unge i familier med demens kan have behov for at tale med jævnaldrende i samme situation. Men da det er mere sjældent med børn og unge som pårørende, er det vanskeligere at etablere støttegrupper lokalt. Her kommer forskellige former for sociale medier i spil. Der findes grupper på Facebook eller Twitter for yngre pårørende. Derudover har Hjernesagen og Alzheimerforeningen forskellige tilbud til børn og unge.

For de helt små børn kan det være en god hjælp at læse bøger, der fortæller om demens, så børn kan forstå det. Bibliotekerne kan bidrage med forslag til læsning og relevante film for alle aldersgrupper.

Min søn han var jo ikke så gammel, og han kunne jo se sin mormor angribe sin mor. Han ville gå ind og forsvare mig. Til sidst gik det galt, og min søn fik et sammenbrud.

Datter til kvinde med demens

This article is from: